Teknik- og Miljøudvalget

Transkript

1 Teknik- og Miljøudvalget Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 09 Mødested: Administrationscenteret - Mødelokale 1 (Fælles frokost i Lille Sal fra kl ) Mødedato: Tirsdag den 9. oktober 2007 Mødetidspunkt: Kl Bemærkninger: Medlemmer: Vibeke Peschardt (VP), Daniel E. Hansen (DEH), Jørgen P. Bærentsen (JPB), Torben Vigh (TV), Rune Kjeldsen (RK), Christian Kjær (CK) og Birgitte Rasmussen (BR) Fraværende: RK og CK. Fra forvaltningen: Iben Koch, Allan Carstensen, Maj-Britt Tinglev og G. Høymann Olsen. Områdechef Torsten Rasmussen fra Movia deltog under forelæggelsen af pkt. 2 (Kollektiv trafik i Rudersdal Kommune Temadrøftelse) Fastlagte møder: Tirsdag den 13. november 2007, kl Tirsdag den 4. december 2007, kl

2 vedtagelser Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Meddelelser fra Forvaltningen Kollektiv trafik i Rudersdal Kommune - Temadrøftelse Delegationsplan for Teknik- og Miljøudvalget Rudersdal Trafikhandlingsplan Afskærende ledning ved Eskemose Skov - Anlægsregnskab Renovering af vandledninger Anlægsbevilling Naturpleje ved Ravnsnæsvej Eventuelt...15

3 vedtagelser Side: 1 1. Meddelelser fra Forvaltningen TMU Jnr SEK GHO a) Politimøde den Referat./. Referat af politimøde den vedlægges til orientering for Kommunalbestyrelsens medlemmer. b) Fællesudvalget for Mølleåværket Forvaltningen orienterede om møde i Fællesudvalget for Mølleåværket om eventuel tilslutning af Rundforbi renseanlægs opland. Fællesudvalget har vedtaget at iværksætte undersøgelser af de tekniske og økonomiske problemstillinger, som tilslutningen indebærer. Der afholdes nyt møde i Fællesudvalget om sagen medio december c) Vandpriser hos Rudersdal Vand og Birkerød Vandforsyning Der omdeltes notat med sammenligning mellem vandpriserne.

4 vedtagelser Side: 2 2. Kollektiv trafik i Rudersdal Kommune - Temadrøftelse TMU Jnr TOM MBT På TMU den 11. september, blev det besluttet at afholde et Temamøde for udvalgets medlemmer, hvor repræsentanter fra Movia vil give udvalget en introduktion til den forestående opgave og rollefordelingen mellem kommunen og Movia ved./. planlægning af den kollektive trafik. Dagsorden for temamødet vedlægges til orientering../. Med dagsorden udsendes desuden notatet Busplan for Rudersdal Kommune- Centrale problemstillinger. Notatet er udarbejdet af konsulentfirmaet Tetraplan, og indeholder forslag til konkrete handlinger målrettet mod et langsigtet planlægningsgrundlag. Til Udvalgets septembermøde var udsendt busplan for Rudersdal Kommune med faktuelle oplysninger til brug for denne temadrøftelse. Størstedelen af de busruter, der kører i Rudersdal Kommune, udbydes tidligst i år er således året, hvor større ændringer af den eksisterende kørsel tidligst kan være realiseret. I denne forbindelse er det værd at nævne, at ekstra betjening kun kan realiseres, hvis det kan finansieres. Bustrafikkens rammebetingelser må forventes at ændre sig i de kommende år på bl.a. følgende områder: Sammenlægning af de to kommuner betyder et større behov for rejser på tværs af de gamle kommunegrænser Lokaliseringer og omlokaliseringer i den nye kommune af borgerservice, ældrecentre, fritids- og kulturtilbud og andre sevicefunktioner Gymnasiereformen betyder, at flere unge søger gymnasier efter fag og ikke geografisk beliggenhed Flere ældre Trængselsproblemer omkring København Udvidet produktsortiment fra Movia Idet planlægning af kollektiv trafik er et nyt område for Rudersdal Kommune, eksisterer der ikke en politisk og administrativ forankret plan, der udstikker retningslinjer på kortere og længere sigt. Notatet indeholder forslag til videre overvejelser og analyser på området. 1. Er der behov for detaljerede servicemål, og hvad skal de i givet fald indeholde? Serviceniveau beskrives ofte som et spørgsmål om nærheden til et stoppested. 400 meter til et stoppested regnes efter Movias standardmål at være en rimelig tilgængelighed. For gangbesværede er det imidlertid langt, og det bør derfor o-

5 vedtagelser Side: 3 vervejes, om der skal opstilles mere nuancerede servicemål mht. afstand. For pendlere er afstanden til stoppestedet måske ikke så vigtig, men for dem tæller det mere, at busafgangen er hyppig, og at den korresponderer med tog. Kvaliteten af stoppesteder, samt busser med god tilgængelighed (busser med lav indstigningshøjde) er alle servicemål der kan detaljeres. Etablering af nye stoppesteder koster ca kr. pr sted, såfremt der skal etableres buslomme, læskur m.v. 2. Er service- og telebusser en løsning på tider og steder, hvor grundlaget for kollektiv transport er svagt? Begge bustyper etableres hovedsagligt for at forbedre forholdene for lokale borgere. Servicebusser er primært et tilbud til de ældre, hvor nærhed er vigtigt frem for hyppighed og rejsetid. Bussen betjener typisk tættere bebyggede områder, og kører til de lokaliteter de ældre er afhængige af. Det er butikscentre, aktivitetscentre, bibliotek, kirke mv. Servicebusser kører typisk i dagtimerne. Telebusser kan betjene områder, hvor den almindelige busbetjening er begrænset, eller hvor passagerantallet på tidspunkter er lavt. For at vurdere om service- eller telebusser er et alternativ eller et supplement til den almindelige rutetrafik, er det nødvendigt med en kortlægning af behovet for rejser i kommunen, samt præcise tællinger af de linjer, der kan tænkes at blive berørt af ændringerne. Udgifterne til en servicebus er ca. 1 mil. Kr. pr. år, alt afhængig af, hvor tit den skal køre. For en ordinær buslinje er de årlige udgifter helt afhængig af, hvor meget den skal køre. Som første overslag kan man bruge en bustimepris på omkring 500 kr. Servicebusser er ikke billigere end almindelige busser. 3. Er der indenfor særkørselsområdet ubrugte koordineringsmuligheder, og er der samordningsmuligheder med den almindelige kollektive trafik? Kommunen skal stille kørselstilbud til rådighed for en række borgere, der af forskellige årsager ikke er i stand til at benytte den almindelige kollektive trafik. Det drejer sig om skolebørn, specialskoleelever, ældre, handicappede m.fl. Disse former for særkørsler er spredt på mange forvaltninger, og derfor sker indkøb af transport måske ikke til den mest fordelagtige pris. Der kan muligvis opnås bedre og billigere kørsel ved at koordinere på tværs af forvaltninger. Dette kræver en kortlægning af særkørsler i kommunen og skal i givet fald koordineres mellem forvaltningsområderne. Det skal også pointeres, at det ikke er al kørsel, der kan samordnes, idet de forskellige brugere har forskellige behov for serviceniveau. For kørsel til specialundervisning har Kommunalbestyrelsen den 26. sept besluttet, at Trafikselskabet Movia fra årsskiftet 2008/2009 overtager administrationen af den fælles personkørsel fra KFS (Den koordinerende Funktion for Specialundervisning) og dermed ansvaret for udbud, planlægning, koordinering og afregning af den siddende personkørsel som kommunerne ønsker medtaget i det fælles regi.

6 vedtagelser Side: 4 Arbejdet med kortlægning af særkørsel og mulighed for koordinering er meget omfattende, og vil nødvendiggøre ansættelse af ekstra personale, eller væsentlige udgifter til eksterne konsulenter. Opgaven videre frem er snarest at udarbejde forslag til eventuelle mindre justeringer af busplanen for Forslag til ændringer skal indgives til Movia senest 1. maj 2008 og skal forinden være afklaret med berørte nabokommuner. Herudover skal der på baggrund af evaluering i efteråret 2007 udarbejdes oplæg til stillingtagen til videreførelse eller eventuel omlægning af den nuværende telebusordning i Birkerød efter Endelig er det Forvaltningens vurdering, at der af hensyn til den videre planlægning med virkning ved kontraktsudløb i bør igangsættes en analyse/- kortlægning af trafikmønstre og kørselstilbud, således at behovet for ændringer kan vurderes. Forvaltningen vil på et senere møde fremlægge oplæg til en sådan analyse/kortlægning. Direktionen foreslår, at det beskrevne grundlag for det videre arbejde med kollektiv trafik drøftes. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET drøftede grundlaget for det videre arbejde med kollektiv trafik. Områdechef Torsten Rasmussen fra Movia deltog i sagens fremlæggelse.

7 vedtagelser Side: 5 3. Delegationsplan for Teknik- og Miljøudvalget TMU Jnr TOM ALCA En kommunalbestyrelses delegationsmuligheder er begrænset af Styrelseslovens bestemmelser. I forlængelse heraf vil de konkrete delegationsniveauer i den enkelte kommune blive påvirket af det valgte styringskoncept, der for Rudersdal Kommunes vedkommende kan opsummeres som mål- og rammestyring med fokus på central styring og decentral ledelse, med et traditionelt højt delegationsniveau til forvaltning og institutioner, samt med en udpræget anvendelse af værdistyring frem for regelstyring. Kommunalbestyrelsen for Rudersdal Kommune har foretaget delegation af beslutningskompetence dels ved vedtagelse af kommunens styrelsesvedtægt, hvor den umiddelbare forvaltning af en række fagområder er tillagt økonomiudvalget og de enkelte politiske fagudvalg, dels ved vedtagelse af kommunens budget, hvori dele af bevillingsretten er delegeret i forhold til bestemte bevillingsniveauer såvel politisk som administrativt. Kommunalbestyrelsen har imidlertid ikke vedtaget en delegationsplan, der mere detaljeret fastlægger, hvilke beslutninger der kan træffes på hvilke politiske og forvaltningsmæssige niveauer. En yderligere formalisering af den kommunale delegation, som denne sag lægger op til, vil indledningsvist kunne betragtes som en proces for det politiske niveaus afstemning af forventninger til sagsgangen og delegationsniveauet i en ny og større kommune, og efterfølgende som et praktisk redskab til brug for forvaltningens løbende planlægning af sagsgangen i de politiske udvalg. I en delegationsplan fastlægger Kommunalbestyrelsen bemyndigelser og niveau for beslutningstagning, hvilket sker efter følgende principper godkendt af Økonomiudvalget den 17. april 2007: I delegationsplanen fastlægger Kommunalbestyrelsen en beslutningskompetence på et givent sagsområde, således at Kommunalbestyrelsen enten selv beholder beslutningskompetencen eller delegerer beslutningskompetencen til et underliggende politisk niveau eller til forvaltningen. Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker beslutningskompetencen delegeret til et underliggende politisk niveau, fastlægges hvorvidt det er Økonomiudvalget eller et af de politiske fagudvalg, der tillægges beslutningskompetencen. Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker beslutningskompetencen delegeret til forvaltningen, fastlægger direktionen efterfølgende, hvilket forvaltningsområde og hvilket forvaltningsniveau beslutningskompetencen tillægges. Forvaltningen har på grundlag heraf udarbejdet delegationsplaner for Økonomiudvalget og hvert af de seks fagudvalg. Delegationsplanerne behandles på udvalge-

8 vedtagelser Side: 6 nes møder i oktober 2007 med mulighed for andenbehandling på udvalgenes møder i november Udvalgenes beslutninger fremlægges i en samlet sag for Økonomiudvalget den 20. november 2007 med henblik på samlet godkendelse i Kommunalbestyrelsen den 28. november Delegationsplanerne for Økonomiudvalget og fagudvalgene afspejler den hidtidige praksis for den politiske behandling af sager i Rudersdal Kommune. Bilag: Delegationsplan for Teknik- og Miljøudvalgets område Vej incl. Park (Udkast af ) Delegationsplan for Teknik- og Miljøudvalgets område Miljø (Udkast af ) Direktionen foreslår indstillet, at delegationsplanerne for Teknik- og Miljøudvalgets områder Vej, incl. Park og Miljø godkendes. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

9 vedtagelser Side: 7 4. Rudersdal Trafikhandlingsplan TMU Jnr TOM BJ ØU KMB TMU Jnr TOM BJ TMU Jnr TOM BJ TMU Jnr TOM BJ OU KMB TMU Jnr TOM BJ TMU Jnr TOM ALCA På TMU s møde den var følgende dagsorden fremlagt: Trafikhandlingsplanen indeholder mål og strategier for afhjælpning af de trafikskabte sikkerheds-, trygheds- og miljømæssige problemer, og angiver principper for arbejdet med de konkrete projekter og aktiviteter, som afslutningsvis er opstillet i en samlet handlingsplan med tilhørende prioritering. Forslag til Trafikhandlingsplan for Rudersdal Kommune har været fremlagt til høring i perioden 12. juni 17. august Forslaget har kunnet afhentes i Borgerservice, på kommunens biblioteker, eller det har kunnet hentes ned fra kommunens hjemmeside. Høringsperioden blev indledt med et velbesøgt borgermøde tirsdag den 19. juni. På borgermødet blev følgende temaer debatteret i en række cafémøder: Vejnet og biltrafik Stinet og bløde trafikanter Kollektiv trafikbetjening Skoleveje Kriterier for prioritering af tiltag Deltagerne fik på mødet udleveret spørgekort med anmodning om at besvare nogle få spørgsmål. Referater fra cafémøderne blev lagt på hjemmesiden efter borgermødet. Der blev desuden oprettet et debatforum på hjemmesiden med mulighed for at debattere trafikhandlingsplanen. Efter høringsperiodens slutning er der udarbejdet en hvidbog med høringssvar og./. forvaltningens kommentarer. Hvidbogen vedlægges til Kommunalbestyrelsens medlemmer.

10 vedtagelser Side: 8 For overskuelighedens skyld er indlæggene resumeret og grupperet i hvidbogen i del 1, og alle indlæg er vedlagt i fuld længde som bilag i hvidbogens del 2. I høringssvarene er fremsat en række forslag til mindre foranstaltninger, der kan forbedre de trafikale forhold. Forslagene vil blive inddraget i det videre arbejde med trafiksikkerhed og tryghed. Hvidbogens del 2 kommer til at bestå af 3 underbilag: Underbilag 1: Kopier af alle indsendte breve og mails Underbilag 2: Referaterne fra borgermødet med de unavngivne kommentarer Underbilag 3: Behandlingen af svarene fra det uddelte spørgeskema Alle de skriftlige indlæg, som kommunen hidtil har modtaget i forbindelse med udarbejdelse af handlingsplanen, de skriftlige indlæg, som er indløbet i høringsperioden samt indlæggene på debatforum, indgår i hvidbogen, hvor også forvaltningens kommentarer er tilføjet. De kommentarer, som dels er refereret fra cafémøderne, dels er beskrevet i de afleverede spørgeskemaer, er medtaget i hvidbogen uden forvaltningens kommentarer../. Et overordnet spørgsmål i planen er klassificeringen af veje. De høringssvar og kommentarer, der vedrører dette, er samlet i vedlagte skema, og i det følgende behandles klassificeringsspørgsmålet Alle kommunens veje. Der er indkommet 1 indsigelse med ønske om, at der anlægges et samlet syn på klassificeringen af kommunens veje, f.eks. årsdøgntrafikken. Forvaltningens bemærkning hertil er, at det er en samlet vurdering af mange faktorer, heriblandt trafikmængden, der ligger til grund for vejklassificeringen. Vasevej. Der er indkommet 4 indsigelser, alle med ønske om at nedklassificere vejen. Forvaltningen foreslår, at klassificeringen fastholdes som overordnet trafikvej, da vejen er en vigtig forbindelse mellem de 2 største bysamfund i kommunen, p.gr.a. trafikmængden, og fordi der fortsat arbejdes på at forbedre trafikforholdene, især for de bløde trafikanter. Høsterkøbvej. Der er indkommet 1 indsigelse med ønske om at nedklassificere vejen. Forvaltningen foreslår, at klassificeringen fastholdes som trafikvej, da vejen er en vigtig forbindelse mellem 2 overordnede trafikveje. Trørødvej, Kohavevej og andre veje i Trørød. Der er indkommet 4 indsigelser med ønsker om at nedklassificere en del veje fra trafikveje til overordnede lokalveje. Forvaltningen foreslår, at klassificeringerne fastholdes af hensyn til et sammenhængende trafikvejnet. Gøngehusvej. Der er indkommet 1 indsigelse med ønsker om at nedklassificere en mindre del af vejen fra trafikvej til overordnet lokalvej. Forvaltningen foreslår, at klassificeringen fastholdes af hensyn til et sammenhængende trafikvej-

11 vedtagelser Side: 9 net. Attemosevej. Der er indkommet 1 indsigelse med ønske om at vejen nedklassificeres fra trafikvej til overordnet lokalvej. Forvaltningen foreslår, at klassificeringen fastholdes, da vejen er en vigtig forbindelse mellem Gl. Holte og Søllerød. Dronninggårds Allé, Vejlesøvej og Parcelvej. Der er indkommet 1 indsigelse, hvor man undrer sig over klassifikation af vejene som overordnede lokalveje når de alene skal servicere områdets private beboere. Forvaltningen foreslår, at klassificeringen fastholdes, da vejene fungerer som bindeled mellem trafikvejene og de almindelige lokalveje. Forvaltningen oplyser, at vejene i den tidligere Trafik- og miljøhandlingsplan var klassificeret som trafikveje. Strandvejen. Der er indkommet 1 bemærkning fra Vejcenter Hovedstaden, hvor man bemærker, at vejen klassificeres som en almindelig trafikvej på grund af, at det ikke umiddelbart er muligt at etablere cykelsti. Noterer sig dog, at en endelig klassifikation vil finde sted efter en drøftelse med nabokommunerne. Forvaltningen oplyser, at forslaget er sendt til nabokommunerne, men vi har ikke modtaget bemærkninger herfra. Forvaltningen foreslår, at klassificeringen fastholdes. Vangebovej. Der er indkommet 1 indsigelse med ønske om at nedklassificere vejen fra trafikvej til overordnet lokalvej. Forvaltningen foreslår, at klassificeringen fastholdes, da Vangebovej er en vigtig forbindelse mellem Holte og Søllerød/Nærum. Samlet set giver indlæggene om vejklassificering efter forvaltningens vurdering ikke anledning til ændringer i vejklassificeringen. For de øvrige høringssvar og kommentarer henviser vi til svarene i hvidbogen, idet det bemærkes, at trafikhandlingsplanen primært fastlægger de overordnede rammer for administrationen af kommunens vej- og stinet. Inden for disse rammer vil forvaltningen løbende sagsbehandle ønsker om mindre ændringer i afmærkning og skiltning samt etablering af mindre færdselsregulerende foranstaltninger, herunder også de i indsigelserne beskrevne forslag. Det foreslås, at hvidbogens del 1 samt underbilag 2 og 3 fra hvidbogens del 2 lægges på kommunens hjemmeside, ligesom den lægges på kommunens biblioteker. Der vil ikke blive sendt særskilt svar til de enkelte indlægsskrivere. Direktionen foreslår, at hvidbogen godkendes med forvaltningens kommentarer, at hvidbogens del 1 samt underbilag 2 og 3 fra hvidbogens del 2 lægges på kommunens hjemmeside samt på kommunens biblioteker

12 vedtagelser Side: 10 at målsætninger, vejklassificeringer og virkemidler, som angivet i Trafikhandlingsplan , Forslag, maj 2007 (Kapitel 2), fastholdes, og at Udvalget drøfter den endelige prioritering af projekter i handlingsplanen (Kapitel 3). Teknik- og Miljøudvalget drøftede hvidbogen, målsætninger, vejklassificeringer, virkemidler og prioriteringen af projekter. Forinden orienterede Forvaltningen om et par redaktionelle fejl ved det omfangsrige bilagsmateriale. Fejlene rettes i det fortsatte arbejde. Der har fra borgerside været rejst tvivl om rigtigheden af de i handlingsplanen anførte årsdøgntrafiktal på Langhaven (9100) og Kohavevej (4700). Forvaltningen har nu gennemført nye tællinger på de to steder i uge 37 og 38. For Langhaven er gennemsnitstallet 8700 og for Kohavevej Med de nøjagtigheder sådanne tællinger kan gennemføres med, må det konstateres, at tallene i handlingsplanen er korrekte../. I forlængelse af budgetforhandlingerne har Området udarbejdet vedlagte notat af om prioritering af projekter../. Endvidere vedlægges til Kommunalbestyrelsens medlemmer rettelsesblad til stiplanen med Egebækvej (Strækningen mellem Motorvejen og Attemosevej). Efter den politiske behandling agter Forvaltningen at lægge hvidbogens del 1 samt underbilag 2 og 3 fra hvidbogens del 2 på kommunens hjemmeside og på kommunens biblioteker. Direktionen foreslår indstillet, 1) at forslag til Trafikhandlingsplan godkendes med de ændringer og tilføjelser vedrørende prioritering af projekter, som fremgår af notatet af , og 2) at de under behandlingen konstaterede mindre fejl og unøjagtigheder rettes i den endelige Trafikhandlingsplan. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt med ændring, at bemærkning om Kohavevej i Prioriteret liste over projekter af ændres til: Kohavevej, cykelstier.

13 vedtagelser Side: Afskærende ledning ved Eskemose Skov - Anlægsregnskab TMU Jnr TOM INV OU KMB Sammenlægningsudvalget godkendte den , pkt. 20, en anlægsbevilling på kr. til etablering af ny afskærende kloakledning ved Eskemose Skov (projekt nr. 1131). Kommunalbestyrelsen godkendte den en tillægsbevilling på kr. til projektet. Arbejdet er nu afsluttet, og Forvaltningen kan aflægge regnskab for projektet: Samlet anlægsbevilling ,00 kr. Udgifterne har været fordelt som: Rådgivere: ,00 kr. Entreprenører: ,20 kr. I alt: ,20 kr ,20 kr. Merudgift: ,20 kr. Arbejdet er udført ved styret underboring - en metode hvis fordele ligger i minimal opgravning undervejs. Såvel tillægsbevillingen som den resulterende merudgift skyldes større entreprenørudgifter end forventet på grund af uforudseelige vanskeligheder med udførelse af borearbejdet. Disse vanskeligheder er fortsat helt til afslutningen af arbejdet. Der er indgået forlig med entreprenøren, hvis oprindelige krav var væsentlig større end de nu realiserede merudgifter. Udover anlægsomkostningerne har Birkerød Kommune over driftsregnskabet for 2006 afholdt kr. til projektering. Direktionen foreslår indstillet 1) at regnskabet godkendes, samt 2) at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet for projekt 1131 i 2007 på kr., finansieret af Kloakforsyningens mellemregning med kommunekassen. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

14 vedtagelser Side: Renovering af vandledninger Anlægsbevilling TMU Jnr TOM JKL I budgettet for 2007 er der afsat et rådighedsbeløb på kr. til renovering af vandledninger. Rudersdal Vand har i år planlagt renovering af forsyningsledningerne i Aggersvej, Gyvelvej, samt dele af Aggershvile Alle, Rolighedsvej og Enrumvej som en samlet entreprise. Disse ledninger er fra og har en ganske høj brudfrekvens. Arbejdet tænkes udbudt i 4. kvartal 2007, men således, at entreprenøren har valgfrihed til at lade udførelsen række ind i 2008, hvilket Forvaltningen skønner vil give den bedste pris. Såfremt licitationsresultatet på ovennævnte entreprise giver mulighed herfor, påtænkes udbud af supplerende, mindre strækninger med høj brudfrekvens, idet der koordineres med øvrige anlægsarbejder som slidlagsprogram o.lign. Samtidig ønsker Rudersdal Vand at indkøbe en ledningsnetmodel (IT software) til brug for prioritering af den løbende ledningsrenovering, herunder overvågning og optimering af ledningsnettet, bl.a. i relation til vandets opholdstid i ledningerne. Modellen vil også gøre det muligt at beregne, hvordan en eventuel forurening vil brede sig. Modellen koster, inkl. kalibrering, ca kr. De nævnte anlægsarbejder vil alle blive udbudt i indbudt licitation. Direktionen foreslår indstillet, at der ydes en anlægsbevilling på kr. til renovering af vandledninger 2007, svarende til det afsatte rådighedsbeløb for TEKNIK- OG MILJØUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

15 vedtagelser Side: Naturpleje ved Ravnsnæsvej TMU Jnr TOM STE Rudersdal Kommune har i forbindelse med kommunalreformen overtaget arealer på begge sider af Ravnsnæsvej fra Frederiksborg Amt. Arealerne indgår i Svaneparkfredningen (Naturklagenævnets kendelse af 22. februar 2001). Formålet med fredningen er bl.a. at bevare og forbedre de landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og rekreative interesser i området - herunder at bevare udsigterne over landskabet og Sjælsø. Imidlertid er en del af arealerne i fredningen begyndt at gro til med birk og andet buskopvækst, hvilket forringer udsigten over landskabet og udsynet mod Sjælsø. Samtidig forringes betingelserne for de planter og dyr, herunder forskellige arter af sommerfugle, som er knyttet til det ellers lysåbne landskab. Park har tidligere i år fået henvendelser fra lokalboende med ønske om, at kommunen sørgede for at fjerne opvæksten af træer og buske for at sikre udsigten over landskabet. Park vil iværksætte naturpleje ved afgræsning med kreaturer for at bevare udsigten og for at forbedre vilkårene for plante- og dyrearter, som ellers er trængt i den danske natur. Endvidere vil det give liv i landskabet og mulighed for lokalboende og besøgende at opleve kreaturer på nærmeste hold. Det har også indgået i overvejelserne at foretage slåning af arealerne. Fra en naturmæssig synsvinkel er det imidlertid en bedre løsning at lade området afgræsse, idet både flora og fauna vil blive mere artsrig og varieret end ved slåning. Endvidere har kommunen erfaring for, at det kan være vanskeligt at indgå aftaler med private om høslet. Plejeindsatsen drejer sig i første omgang om et ca. 11 ha. stort område umiddel-./. bart vest for Ravnsnæsvej (se vedlagte kortbilag). Området vil blive hegnet med et lavt (90 cm.), 3-tråds Poda Hegn, der har en let konstruktion og derfor ikke skæmmer landskabet. Der vil blive etableret to klaplåger, således at der er adgang til og mulighed for passage af folden. Prisen for hegning af området er ca kr., som finansieres af driften. Byplan har tilkendegivet, at det ikke kræver fredningsnævnets tilladelse at etablere hegnet, da det ligger på kommunens areal og ikke er i modstrid med fredningsbestemmelserne. Park har kontakt til en person, som gerne vil sætte kreaturer på arealet. Det er kreaturer som kan gå ude hele året, og som kan holde træer, buske og høj urtevegetation nede.

16 vedtagelser Side: 14 Der er sendt et brev til de tre grundejerforeninger i området for at orientere om plejeprojektet og for at høre, om de skulle have kommentarer til planerne. Grundejerforeningen for Ravnsnæs har meddelt, at de ikke har indsigelse mod indhegningen, og at de tværtimod finder, at det vil være en stor kvalitet for området. Formanden for Lille Eskemosegård Grundejerforening har meddelt, at hun umiddelbart finder kommunens plan fin, og vil vende tilbage når hun har forhørt sig hos resten af bestyrelsen. Eventuelle kommentarer kan indgå i det videre arbejde. Sjælsøparkens Grundejerforening har meddelt, at de som udgangspunkt ønsker arealet holdt som brakmark, som mejes en gang om året. Nogle af foreningens medlemmer har betænkeligheder med hensyn til ulemper i form af fluer og andre insekter, manglende mulighed for hundeluftning og bekymring for råvildtets færdsel i området. Imidlertid tilkendegiver foreningen, at såfremt kommunens plan for pleje bliver gennemført, vil de gerne have mulighed for færdsel mellem hegnet og det lille skovstykke. Endvidere ønsker foreningen, at kvægets vandingstrug placeres langt fra bebyggelsen. Til ovenstående har forvaltningen følgende kommentarer: Med den form for græsning, der foreslås, er sandsynligheden for insektplager meget lille. Der er i øvrigt ikke tidligere modtaget klager over insekter eller lignende i forbindelse med andre indhegninger i de nærliggende områder. Der vil stadig være gode muligheder for hundeluftning, og rådyrene er så adrætte, at de kan hoppe over et hegn på 90 cm (det er set andre steder i tilsvarende indhegninger). Forvaltningen vil tilpasse hegnet således, at der bliver den ønskede passage ved skovtykningen, og at placeringen af vandingstruget bliver hensigtsmæssig. Direktionen foreslår, at plejeprojektet sættes i gang som beskrevet. TEKNIK- OG MILJØUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.

17 vedtagelser Side: Eventuelt TMU Jnr SEK GHO Intet.