|
|
- Laurits Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord Engang kunne jeg ikke forestille mig, at jeg en dag ville komme til at skrive en bog som den her. Dertil var jeg alt for internationalt orienteret og engageret, både personligt og professionelt. Og hvordan kunne man skrive en bog om værdien af den nationale stat, når det nu engang er almindelig viden, at millioner af mennesker i forrige århundrede døde på grund af krige, som blev udkæmpet for nationens skyld? Det kan derfor se ud som lidt af et risikabelt projekt, når jeg nu alligevel har sat mig for at forsøge at gøre det. Jeg vil dog snarere kalde det et vovestykke, der er værd at udføre, netop fordi der stadig gøres og siges så meget forfærdeligt i nationens navn, og det derfor er vigtigt at få en ny forståelse af det nationale og dets forhold til staten. Min anden personlige motivation er mine betænkeligheder ved alternativerne til nationalstaten. Jeg har sat mig for at gennemtænke nationsbegrebet og sætte det i forhold til staten vel vidende, at nationen har et Janus-ansigt, som den skotske sociolog Tom Nairn engang har udtrykt det. Dermed mener han, at nation er et begreb, man nødvendigvis må have et kritisk forhold til, fordi nationen så at sige både har et smukt og et hæsligt ansigt. Alligevel ender jeg ligesom Nairn med at konkludere, at vi ikke kan undvære de værdier, nationen står for. Jeg argumenterer nemlig for, at nationsbegrebet dels repræsenterer en række almenmenneskelige behov kort og godt behovet for at føle sig hjemme i et samfund og en historisk og geografisk sammenhæng dels tjener nogle politiske og sociale behov, som staten er afhængig af. Til dem, der på forhånd stiller sig kritiske over for tanken om et forsvar for det nationale, vil jeg sige, at nok var der millioner, der i forrige århundrede døde for deres nationers skyld, men mange af dem gjorde det, fordi de frivilligt havde valgt at sætte livet ind på at forsvare deres land og deres landsmænd mod umenneskelighed, uretfærdighed og vilkårlig magt udøvet af et brutalt og totalitært system, der fornægtede det enkelte menneskes værdighed. Det politiske pres og de trusler, som det danske demokrati og danske borgere i udlandet oplevede i begyndelsen af 2006 i forbindelse med Muhammed-krisen, gav endnu en gang mange af os danskere en
2 10 Forord uhyggelig påmindelse om, at den verden, vi lever i, både den personlige og den politiske, i virkeligheden hele tiden befinder sig på randen af kaos og en trussel fra ustyrlige kræfter for nu at bruge et udtryk, som blev anvendt på højeste politiske plan. Pludselig forstod vi, at den samfundsorden, vi har fået i arv, ikke er noget, vi kan tillade os at tage for givet, men er noget, vi skal være parate til at forsvare. Muhammed-krisen har forhåbentlig fået mange danskere til at forstå, at man kan være muslim på mange måder, og at man godt kan være både dansker og muslim. Ja, tilmed dansk patriot og muslim: Også danske muslimer følte sig såret over at se Dannebrog blive brændt af i Mellemøsten, Indonesien og Pakistan. Ja, de opdagede måske pludselig, hvor danske de var blevet. Men desværre forstærkede krisen formentlig i andre dele af den danske befolkning den slags stereotype og hadfyldte billeder af muslimer og indvandrere, som i februar kom til udtryk i følgende brev fra en 15-årig dansk dreng til en jævnaldrende danskpakistansk pige: Til Jeg kan ikke forstå hvorfor du er sådan. I kommer jo bare til vores dejlige land Danmark og sviner det til og i får penge for ikke at lave en skid. I kommer og nasser på systemet for så senere at brænde vores dejlige Dannebrog af. Det gider vi FANDNEME ikke at finde os i. Vi kommer og hjælper jer nede i jeres land og så vil i bare have os smidt ud og i tror det ikke får konsekvenser men der kan i godt tro om igen. Hvis vi skal ud af jeres land skal i FANDNEME også ud af vores. Fra Brevet er fiktivt. Men teksten er autentisk. Der var nemlig tale om et forsøg på at skrive en dansk stil! Det gør det selvfølgelig ikke mindre uhyggeligt og rystende. For det afspejler jo ikke kun en umoden drengs holdninger, men også dem, der hersker i drengens hjem. Man kan med sikkerhed sige, at det at være dansker i dag ikke føles helt på samme måde, som før Danmark blev ramt af sin værste udenrigspolitiske krise siden anden verdenskrig. Så meget desto større behov er der for refleksioner over, hvordan vi bør forstå os selv som danskere i dag. For krisen viste, at vi har brug for at forny denne forståelse. Min bog kan bl.a. læses som et modspil til en snæversynet nationalisme og som en vision om en inkluderende danskhed. Men denne vision er ikke hentet ud af den blå luft. Den bygger nemlig videre på de menneskelige, politiske og etiske værdier, som det moderne Danmark blev skabt på. Jeg tænker her især på værdier om frihed, fællesskab og demokrati, som vi danskere i det store og hele har været enige om siden
3 Forord 11 anden verdenskrig. Og selv om min bog rummer mange profilerede synspunkter og anderledes vinkler på det danske samfund, så er den tænkt som et bidrag til en fornyelse af denne konsensustradition. Selv om jeg har kaldt min bog for et forsvar for nationen, er den også et forsvar for nationalstaten, idet begrebet nationalstat, som jeg selv ser det, rummer en forestilling om, at staten og nationen eller folket hænger sammen i et nødvendigt gensidighedsforhold. Dette forhold betyder, at borgerne kan opleve frihed i sikkerhed, dvs. realisere deres frihed inden for statsapparatets og lovenes beskyttende rammer. I bogen viser jeg, hvordan denne opfattelse har rødder i den vestlige verdens republikanske og liberale traditioner, men jeg viser også, at den sikkerhed, som er frihedens forudsætning, naturligvis altid må betragtes som skrøbelig og midlertidig, ikke mindst i nutidens risikofyldte verden. Kort fortalt hylder jeg et nationsbegreb, som på én gang er demokratisk, patriotisk og kosmopolitisk. Den statsmodel, jeg går ind for, er en liberal rets- og velfærdsstat med en fælles, inkluderende national identitet samt en fælles offentlighed og en politisk kultur, der fremmer dialog og demokratisk medbestemmelse på flere niveauer. Om end der er tale om en bog, jeg har skrevet i løbet af de sidste to år, så har den i grunden ligget mig på sinde i mere end en halv snes. Lige siden dengang jeg erkendte, at selv om jeg nok er en form for liberal kosmopolit, så kan jeg ikke leve uden en nation, om det så blot er min egen personlige. Nationen er nemlig en del af mig selv. Men den er naturligvis også mere: For den forsyner mig med rettigheder, pligter, fællesskaber og steder i verden, som jeg ikke blot kan kalde mine, men også vore. Som jeg vil forklare det i bogen, så har nationen på den måde såvel en personlig som en kollektiv og offentlig dimension. Men jeg er overbevist om, at man rent følelsesmæssigt godt kan føle sig knyttet til flere nationer på én gang, og at mange af os har en form for hybrid identitet, altså føler, at vi så at sige er lidt blandede indvendig og hører til mange steder på én gang. Derfor var det nok ikke helt tilfældigt, at beslutningen om at skrive denne bog blev taget på en sæter i Norge. Min sæter, som jeg er tilbøjelig til at se den, skønt den i virkeligheden tilhører mine norske venner. Men i det mindste min, i den forstand at naturen og landskabet omkring den i de sidste tredive år har været en del af fortællingen om mig selv og mit liv sammen med min familie og mine venner, både deroppe og herhjemme. Lige fra jeg var teenager, har jeg følt mig lidt norsk, skønt jeg er dansk og har flere erfaringer og følelser, der knytter sig til min danske nation og mine danske steder. I alle mine ungdomsår læste jeg alt, hvad jeg kunne få fat på om Norge. Først og fremmest norsk skønlitteratur
4 12 Forord og først og sidst Vesaas. Ham begyndte jeg at læse igen, da jeg satte mig til at skrive denne bog. For jeg ønskede at genopleve, hvordan han skildrer den afstemthed mellem menneske og sted, som jeg kender fra mig selv, og som jeg forbinder med det nationale. Denne stedsforståelse udgør et intuitivt element i bogen, men den skal ikke anses for mindre relevant af den grund. For megen erkendelse begynder som intuition. Og jeg skal nok give den en rationel forklaring. Min bog er en smule krævende, forstået på den måde, at den kræver lidt tid og lidt omtanke. Men så er den til gengæld heller ikke svær at læse og forstå. Den er nemlig skrevet for at blive læst af andre end specialister. Man kan endog læse den som et debatindlæg, for dens emner er meget aktuelle. Af bl.a. formidlingsmæssige hensyn har jeg undertiden valgt at trække på personlige erfaringer og på møder med mennesker over de sidste 20 år, først som radiomedarbejder og forlagskonsulent, siden som forsker med speciale i britisk, amerikansk og irsk historie og politik. Men først og fremmest trækker jeg på en meget stor og varieret litteratur og har fundet inspiration hos mange forfattere, som jeg står i stor gæld til. Nogle har dog betydet mere end andre. Filosofisk set gælder det specielt hermeneutikeren Paul Ricæur, humanisten Tzvetan Todorov, videnskabsteoretikeren Brian Fay samt de politiske filosoffer David Miller, Philip Pettit, Robert Bellah og Brian Barry. Blandt historikere har jeg fundet størst inspiration hos Liah Greenfeld og Bernard Eric Jensen, blandt sociologerne Richard Jenkins og David Gross, blandt socialantropologerne Thomas Hylland Eriksen og Kirsten Hastrup og blandt geograferne Doreen Massey og Kenneth Olwig. Politisk set har jeg lært mest af Mary Robinson, som i 1990 erne var Irlands præsident og siden blev FN s Højkommissær for Menneskerettigheder. Men jeg har dog også stået i lære hos tænkere, jeg ikke er enig med på alle punkter. Det gælder bl.a. politologerne Will Kymlicka, Seylah Benhabib og Yael Tamir. Jeg har desuden haft stor gavn og fornøjelse af at sætte mig ind i dansk historisk og politologisk forskning, som jeg ikke i forvejen kendte meget til. Specielt har jeg sat pris på at læse Tine Damsholt, Jørgen Goul Andersen og Georg Sørensen. Jeg har en særlig tak at rette til politologen Gorm Harste for hans meget nyttige kommentarer til manuskriptet. Desuden til min redaktør, Pernille Pennington, som har givet mig det bedst tænkelige redaktionelle modspil, ikke mindst på grund af hendes eminente sprogøre. Og så selvfølgelig til min kone, Anette, som har givet mig sin forståelse, sin tålmodighed og sin opmærksomhed, når jeg talte bog ved enhver tænkelig lejlighed.
5 Forord 13 Som sagt har min bog ligget i årevis og ventet på at blive skrevet. Faktisk lige siden dengang jeg begyndte at rejse og forske i Irland først i 1990 erne. Dengang kom jeg til Irland fuld af afsky for det grimme ansigt, nationalismen på Balkan viste os i de år. Jeg blev derfor med det samme sympatisk indstillet over for de yngre irske generationers igangværende opgør med den autoritære, snæversynede og sekteriske nationalistiske tradition, som havde præget Irland igennem det meste af århundredet. Med mine liberale overbevisninger og positive erfaringer fra ophold i multikulturelle samfund som USA og Canada blev jeg grebet af visionen om et samfund bygget alene på respekten for menneskerettigheder og borgerlige frihedsprincipper. Men min vision havde en lovlig abstrakt karakter, og efterhånden lærte jeg at forstå, at de unge liberales og radikales opgør med nationalismen i Irland i virkeligheden ikke var et opgør med den nationale ide som sådan. Selv de mest kritiske tog forestillingen om en irsk nation for givet, på samme måde som de betragtede det som en selvfølge, at de var irere, og at det irske samfund havde traditioner, som var både unikke og værdifulde. Når jeg relaterede denne erfaring til mine egne tanker og følelser om det samfund, jeg selv var rundet af, så erkendte jeg, at jeg i grunden selv havde det nogenlunde på samme måde. Jeg selv var også både liberal og national og internationalt orienteret. Ja, lidt af en kosmopolit. Og det er jeg stadigvæk. Jeg har derfor konkluderet, at det må være muligt at være liberal og nationalsindet på samme tid. Gennembruddet for denne erkendelse skete, da jeg begyndte at studere Mary Robinsons karriere fra menneskerettighedsadvokat til Irlands præsident og siden fik lejlighed til at interviewe hende. Ved den lejlighed var hun så generøs at forære mig en stor samling af de taler, hun indtil da havde holdt som præsident. Siden modtog jeg flere. Disse taler udstråler både Robinsons liberale tro på betydningen af at respektere de menneskelige og borgerlige rettigheder, men også en ny-republikansk og kommunitaristisk inspireret forståelse af den værdi, som forestillingen om et historisk, nationalt fællesskab kan have for både det enkelte menneske og samfundet som helhed. Ofte drejer det sig om lejlighedstaler uden den helt store filosofiske dybde. Men her og dér er der tankevækkende passager, som gav mig lyst til at forsøge at gennemtænke det hovedanliggende, Robinson tit vender tilbage til: Hvordan kan man både være liberal og national, og hvorfor kan man værdsætte både universelle værdier og de særlige tolkninger, de har fået inden for ens egen kulturelle tradition? De svar, jeg er nået frem til, kan allerede læses mellem linjerne i min bog fra 1997, Den irske verden, som bl.a. handler om, hvordan irernes
6 14 Forord eget syn på deres nationale identitet er undergået en revision igennem de seneste årtier, eller, som jeg nu kalder det, en gentilegnelse. På samme måde gengav min næste bog, Irland efter hungersnøden (2002), dele af den samme proces, men her i form af en fremstilling af Irlands historie siden midten af 1800-tallet. I nærværende bog bevæger jeg mig ud over den irske kontekst og ind i mere generelle overvejelser. Desuden har jeg sat mig for at forklare, hvad der i de tidligere bøger kun blev antydet, fordi bøgerne havde andre hovedærinder. Min diskussion af nations- og nationalstatsbegrebet refererer til forskellige landes samfundsdebat og politiske historie. Ud over dansk historie og samfundsdebat gælder det Frankrig, Storbritannien, USA, Canada, Australien og selvfølgelig Irland, min tredje nation. På grund af min egen faglige baggrund som underviser og forsker i engelsksprogede landes historie, kultur og samfundsforhold vil de fleste eksempler og det meste af den litteratur, jeg trækker på, stamme fra denne del af verden. Da bogen også har karakter af debatindlæg, har det største problem, jeg har oplevet igennem det sidste trekvarte år, været at holde den opdateret i forhold til den hjemlige samfundsdebat. I den periode, jeg har skrevet bogen, har vi nemlig været vidner til ekstremt mange væsentlige begivenheder og debatter i ind- og udland med relevans for de emner, jeg beskæftiger mig med. Jeg har forsøgt at tage højde for dette ved at samle mine kommentarer til dem i bogens sidste kapitel. Jeg håber på den måde at kunne demonstrere de praktiske implikationer af de holdninger, min bog står for. For at lette læsningen har jeg valgt at undgå noter. I stedet er henvisninger til anvendt litteratur placeret i parenteser i selve teksten. Parenteserne er anbragt inden for et punktum, hvis henvisningen gælder et citat inden for sætningen. Hvis parentesen er anbragt uden for et punktum, gælder henvisningen en oplysning eller vurdering i en eller flere foregående sætninger. Jeg har valgt at oversætte alle bogtitler til dansk. I litteraturlisten, som rummer de titler, jeg refererer til, angiver jeg dog de originale titler. Værker udgivet før 1900 er kun undtagelsesvis opført i listen. Hvor intet andet er anført, har jeg selv foretaget oversættelserne af uddragene fra den engelsksprogede litteratur. Holstebro, marts 2006
Tilegnet min gode studiekredsven, viceborgmester og tidligere sognepræst Jens Hvas, som har fået mig til at reflektere over, hvilken generel
Tilegnet min gode studiekredsven, viceborgmester og tidligere sognepræst Jens Hvas, som har fået mig til at reflektere over, hvilken generel erkendelse jeg fik ud af at studere irsk historie og kultur.
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har
Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mereKontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction
Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereLille John. En måned med Johannesevangeliet
Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs merePrædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står
Læs mereBrev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.
Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereJazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner
Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereMichael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf.
Michael Svennevig: TEATER I TRÆSTUBBEN. 119 s. 98,- kr. Forlaget Epigraf. Udkommer den 31.8.2014 i forbindelse med Teater i Træstubben, Teaterdage på Vesterbro og i Charlottenlund 1 Et kammerspil og tre
Læs mereFOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.
FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets
Læs mereIda Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014
Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereteknikker til mødeformen
teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereUdkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereTil deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.
Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereINDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987.
INDSIGT Kort enakter af Kaj Himmelstrup. Udgivet i antologien "Drama ti minutter 15 nye danske enaktere", Borgens Forlag 1987. Personerne: Pascal, Basic og A. Scenen: Et bart rum. Et lille bart bord, to
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs mereVÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING
Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden
Læs mereFOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA.
FOREDRAG OM AT VÆRE UNG I EUROPA. Med deres projekt Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets
Læs mereLæservejledning til. Som at se på solen. Bogens titel
Læservejledning til Som at se på solen Irvin Yalom har sagt at han skrev Som at se på solen som en dybt personlig bog der udspringer af hans egen konfrontation med døden.»jeg deler frygten for døden med
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs merehar kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?
Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereForudsætningen for fred
1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mere6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere
1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereHold op med at mærke efter i dig selv
Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der
Læs mereJeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.
Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereKonfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...
Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med
Læs meremange tusindlapper til dem, der lider langt borte. Men de fleste af os oplever det som mere krævende at være tilgængelig og til støtte og hjælp for
FORORD Baggrunden for de artikler, der er samlet i denne bog, er en tragedie, som ramte mennesker langt borte. I nytåret 2005 sad vi lamslåede foran fjernsynsapparaterne og så, hvordan tsunamikatastrofen
Læs merePrædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække
1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren
Læs mereDet giver dig mere indsigt Nyhedsbrev
Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev September 2011 Fredag den 30. fejres frivilligheden Politiker i praktik Røde Kors indsamlingen nærmer sig Cathrine Lindberg Bak Frivilligt PR-team klar til landsindsamlingen
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mere24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277
1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hvordan skriver man citater? 4. De mest benyttede ord i dansk 6. Tillægsordenes bøjning 8. Gradbøjning af tillægsord 10
Sprogtip 2010 Indholdsfortegnelse Hvordan skriver man citater? 4 De mest benyttede ord i dansk 6 Tillægsordenes bøjning 8 Gradbøjning af tillægsord 10 Ordklasser 12 Køb himbær hos kømanden 14 Spørg om
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereInspiration til forkyndelse VERSION 2.0
Inspiration til forkyndelse VERSION 2.0 detmedgud.dk Forkyndelse Viden Inspiration Kære Leder! detmedgud.dk er ikke længere bare detmedgud.dk du tror, du kender... detmedgud.dk VERSION 2,0 er i luften!
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs mere10 E N T O R N I K Ø D E T
Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereSamspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER
DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereMUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!
MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs merePresseguide til ph.d.-stipendiater
Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet
Læs mere