Sådan.hjælpes.børn,. når.mor.eller.far. drikker. -.veje.og.genveje.i.et.praktisk. kommunalt.samarbejde
|
|
- Cecilie Bundgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan.hjælpes.børn,. når.mor.eller.far. drikker -.veje.og.genveje.i.et.praktisk. kommunalt.samarbejde
2
3 Indhold 1. Indledning Problemet med alkohol Et praktisk tværsektorielt samarbejde Børn i familier med alkoholmisbrug Alkoholbehandlingens børnekonsulentfunktion Konsulenternes opgaver Børnekonsulenterne havde opdateret faglig viden om alkohol og pædagogik Samtaler med børn Samtaler med forældre Forskellige perspektiver på samarbejdet om børn i familier med alkoholmisbrug Familiens perspektiv Skolens/pasningstilbuddets perspektiv Den kommunale forvaltnings perspektiv Alkoholbehandlingens perspektiv Samarbejdet fremover Opsummering
4 1. Indledning Når alt kører i hårknude! Mette trives dårligt i skolen. Hun har svært ved at koncentrere sig i timerne. Det er ret irriterende for lærerne, for. ofte reagerer hun slet ikke, når hun bliver spurgt. Ofte går hun i stå midt i regnestykkerne. Mette har det også svært med kammeraterne. Et forkert ord er nok til, at hun går sin vej og ikke gider snakke. Og kammeraterne føler ikke, at de kan komme tæt på Mette: Hun inviterer aldrig med hjem. til te. Klasselæreren har haft Mette og hendes forældre kaldt til samtale. Mettes mor og far er skilt. Mettes mor kom ikke. Mettes far rystede på hovedet, da læreren sagde, at hun havde meldt afbud på grund af sygdom. Mettes forældre. har vist haft en svær skilsmisse. På mødet blev de enige om, at Mette skal tage sig mere. sammen. Læreren og Mettes far havde forståelse for, at teenage.alderen er en svær tid. Men det gode er, at det går over, sagde læreren med et smil. I dag er det skiftedag. Men Mette vil ikke over til sin mor. Hun nægter at forlade sit værelse. Du ved godt hvorfor,. råber hun. Mettes far ved godt hvorfor. Men der har været. så meget ballade, og der bliver mere endnu, hvis Mette ikke tager over til moren. Nogen burde tale med Mettes mor og med Mette om det med alkohol. Men Mettes far kan ikke.. Det emne giver kun ballade Problemet med alkohol Når forældre drikker for meget, får børnene ofte problemer af to grunde: For det første lider de under de opvækstvilkår, som forældrenes alkoholmisbrug medfører. For det andet ses problemerne ofte som børnenes, som i eksemplet i boksen: Mette skal tage sig mere sammen, og teenagealderen er en svær tid. Ofte får børnene bebrejdelser fra omgivelserne, som ikke ser den vanskelige situation, som disse børn er i, og som de forsøger at håndtere efter bedste evne. Børnene bliver måske dertil støttet med ekstra timer, skolepsykolog osv., der langt fra altid fører til bedring af barnets trivsel. Hvis forælderen fortsætter sit drikkeri, bliver dette ved at skabe problemer for barnet. Når et barn mistrives på grund af forældres alkoholforbrug, skaber det også problemer for andre end barnet. Forældrene bliver bekymrede for barnets opvækst, og den drikkende forælder har ofte skyldfølelse. Forholdet mellem forældrene påvirkes negativt af bekymring, vrede, benægtelse og skyld. Tilsvarende oplever lærere og pædagoger frustration over et barn, som de ikke kan få i trivsel, og et forældresamarbejde, som er vanskeligt og tabubelagt. Hvis den kommunale forvaltning inddrages, har også socialrådgiverne svært ved at komme bag om tabuerne og få øje på alkoholforbruget som årsag til problemerne. Og selv når alkoholproblemerne erkendes, føler alle parter sig låst fast, fordi man ikke ved, hvordan de løses. 4
5 I.Alkoholbehandlingen.er.der.også.problemer.i.forhold.til.patienter.med.børn.. Behandlerne.ved.som.udgangspunkt. ikke,.hvordan.forældrenes.alkoholvaner. påvirker.børnene.i.det.konkrete.tilfælde..det.kan.være.svært.at.få.spurgt. af.frygt.for,.at.forældrene.så.ville.afbryde.behandlingen.til.yderligere.skade. for.børnene..og.man.kan.ikke.bare.underrette.om.samtlige.patienters.børn.. Alkoholbehandlerne.har.brug.for.et. tilbud,.som.tager.hånd.om.barnet.og.på. et.mere.kvalifi.ceret.grundlag.vurderer,. om.der.er.behov.for.at.underrette.kommunen Et.praktisk.tværsektorielt. samarbejde De.mangeartede.problemstillinger. relateret.til.alkoholramte.familier.var. udgangspunktet.for.et.tværfagligt.og. tværsektorielt.samarbejde.mellem.alkoholbehandlingen.i.odense.og.professionelle.på.børne-.og.ungeområdet.i.de. fynske.kommuner..dette.samarbejde. omfattede.alle.niveauer.fra.børnehavepædagogen.og.skolelæreren.over.socialrådgiveren.i.forvaltningen.til.alkoholbehandleren..udgangspunktet.var,.at. alle.aktører.gjorde.det,.de.var.bedst.til,. men.koordinerede.deres.indsatser.og. kvalifi.cerede.hinandens.indsatser.med. specialviden.. Samarbejdet.blev.iværksat.for.statslige. projektmidler.i.år.2000.med.fyns.amt. og.fyns.amts.alkoholbehandlingscenter,.ti.af.de.daværende.fynske.kommuner.samt.socialministeriet.og.sundhedsstyrelsen.som.partnere..projektet. har.fra.begyndelsen.været.forankret.i. Fyns.Amts.Alkoholbehandlingscenter. og.siden.strukturreformen.i.alkoholbehandlingen.i.odense..projektet.har. siden.udviklet.sig.under.titlen.børn.i. Familier.med.Alkoholproblemer,.BIFA,. på.grundlag.af.skiftende.bevillinger.og. med.skiftende.aktører.indtil.udgangen. af efter.2009.er.der.aktuelt.ikke. bevillingsmæssig.mulighed.for.videreførelse.. Denne.afrapportering.af.indsigter.og. gode.erfaringer.fra.de.skiftende.projekter.om.børn.i.familier.med.alkoholproblemer.er.foranlediget.af.alkoholbehandlingen.i.odense.kommune..det. er.alkoholbehandlingens.håb.herved. at.kunne.videregive.inspiration.til. fremtidige.indsatser.for.disse.børn.og. for.fremtidigt.samarbejde.mellem.kommuner.og.behandlingsinstitutioner.i. det.hele.taget.. I.det.følgende.redegøres.for.børns. opvækstvilkår.i.familier.med.alkoholmisbrug.samt.alkoholbehandlingens. børnekonsulentfunktion,.som.i.de. senere.år.har.været.omdrejningspunktet.for.samarbejdet..dernæst.beskrives. samarbejdet.set.fra.forskellige.vinkler:. den.alkoholramte.families,.skolens/ pasningstilbuddets,.den.kommunale. forvaltnings.og.alkoholbehandlingens.. Afslutningsvis.beskrives.de.fremtidige. rammer.for.samarbejdet.vedr..børn.i. familier.med.alkoholmisbrug. 5
6 2. Børn i familier med alkoholmisbrug Forældre i alle samfundslag kan rammes af alkoholmisbrug. Ofte vil en alkoholramt familie forsøge at opretholde den normale facade så længe som muligt. Set udefra kan en familie derfor synes velfungerende, skønt alkohol har forstyrret familiens indre relationer og mønstre i alvorlig grad. Selvom overfladen måske er pæn, kan det være stærkt skadeligt for et barn at vokse op i en alkoholramt familie. Forældres beruselse kan selvsagt medføre en række skræmmende og ubehagelige oplevelser for børn. Men misbruget fører som regel også til svækkelse af forældrenes evne til at opfylde barnets basale behov for omsorg, nærvær, opmærksomhed, tryghed, stabilitet osv. Dels vil den drikkende forælder have tendens til at fokusere på egne problemer med alkohol, hvad enten disse er erkendte eller ej. Dels kan den ædru forælder (hvis en sådan findes i familien) være så fokuseret på og følelsesmæssigt påvirket af ægtefællens misbrug, at også denne mangler overskud til at imødekomme børnenes behov. Opvæksten i en familie med alkoholmisbrug fører til en række sociale og psykiske belastninger, eksempelvis:..uforudsigelig hverdag, fordi barnets rammer er afhængige af forældrenes alkoholindtag..fordrejet forhold til virkeligheden, fordi forældre lyver om misbruget..angst, ofte affødt af en hverdag uden struktur, der opleves som uforståelig..uklar ansvarsfordeling og rolleombytning bl.a. mellem børn og voksne, hvor børn til tider må drage omsorg for voksne og søskende, dvs. påtage sig den voksnes ansvar..højt konfliktniveau..skyldfølelse, bl.a. fordi barnet føler sig til besvær og tror, at det er derfor, at forældre drikker..social afvigelse, hvorved barnet føler sig anderledes og ensomt..skamfølelse, hvor barnet ikke kan stå ved sig selv og sin familie. Alt efter barnets sårbarhed vil ovennævnte faktorer påvirke barnets udvikling og hverdag. Nogle børn vil blive så belastede, at særlig støtte i form af foranstaltninger efter lov om social service er påkrævet. Omkring % af alle børn vil have behov for decideret behandling. Endelig ved man, at omkring 50 % af børn fra misbrugsfamilier klarer sig rimeligt på trods af deres opvækst, uden at man dog ved, hvordan disse børn klarer sig, når de bliver voksne. I alt anslås der at være ca børn i familier med alkoholmisbrug på Fyn. Ny forskning viser, at en væsentlig årsag til, at børn klarer sig trods en belastet opvækst er, at andre voksne tager ansvar og kompenserer for forældrenes svigt. Dette er derfor udgangspunktet for Alkoholbehandlingen i Odenses samarbejde med familier og kommuner om tidlig opsporing og tidlig indsats over for børn i familier med alkoholmisbrug. Omdrejningspunktet for denne indsats har været Alkoholbehandlingens børnekonsulenter. 6
7 Essensboks Forældres.misbrug.af.alkohol.kan. skade.børn.i.alvorlig.grad,.fordi. misbruget.som.regel.fører.til.svækkelse.af.forældrenes.evne.til.at.give. omsorg,.nærvær,.opmærksomhed,. tryghed,.stabilitet.osv. Børnene.oplever.eksempelvis.uforudsigelighed,.forvrænget.virkelighedsopfattelse,.angst,.skam.og. ensomhed. Når.børn.klarer.sig.trods.en.belastet.opvækst,.skyldes.det.ofte,. at.andre.voksne.kompenserer.for. forældrenes.svigt..dette.er.udgangspunktet.for.alkoholbehandlingens. samarbejde.med.familier.og.kommuner.om.tidlig.opsporing.og.tidlig.indsats.over.for.børn.i.familier. med.alkoholmisbrug.
8 Essensboks Alkoholbehandlingen har haft to børnekonsulenter ansat, der rådgav kommunalt personale på børne- og ungeområdet samt i Alkoholbehandlingen om børn i familier med alkoholmisbrug. Børnekonsulenterne har dertil taget samtaler med børn og forældre for at sikre børnene hjælp, og at drikkende forældre kom i behandling. Børnekonsulenterne har været opsøgende i kommunerne og har i flere kommunale forvaltninger haft fast træffetid for henvendelser fra personalet. Børnekonsulenterne har derved medvirket til at fremme den tidlige opsporing af disse børn. 8
9 3..Alkoholbehandlingens.børnekonsulentfunktion 3.1..Konsulenternes.opgaver Alkoholbehandlingen.i.Odense.har.igennem.de.senere.år. haft.to.børnekonsulenter.ansat.til.at.bistå.familier.og.professionelle.med.at.hjælpe.børn,.hvis.forældre.havde.problemer. med.alkohol..konsulentordningen.kom.i.stand.for.projektmidler.fra.sundhedsstyrelsen,.og.de.fynske.kommuner.kunne. gratis.benytte.sig.af.ordningen..kommuner,.der.havde.indgået.entreprenøraftale.med.alkoholbehandlingen,.kunne.tillige.trække.på.alkoholbehandlingens.voksenkonsulenter,.eksempelvis.i.forbindelse.med.socialsager.med.voksne.borgere.. Kommunerne.kunne.dermed.få.en.komplet.konsulentdækning.på.alkoholområdet.og.optimal.alkoholfaglig.sparring.i. sagsforløb,.som.kompliceredes.af.borgeres.alkoholmisbrug.. Børnekonsulenternes hovedopgaver var at:..tage.samtaler.med.børn.fra.familier.med.alkoholmisbrug..tage.samtaler.med.forældre.i.familier.med.alkoholmisbrug...rådgive.lærere,.pædagoger.mv..i.kommunerne.om.støtte.til. konkrete.børn.i.familier.med.alkoholmisbrug..rådgive.kommunale.sagsbehandlere.i.konkrete.enkeltsager..rådgive.alkoholbehandlere.angående.bekymring.for.patienters.børn..undervise.personale.i.kommuner.i.at.opspore.og.sikre. støtte.til.børn.i.familier.med.alkoholmisbrug. Børnekonsulenterne.var.med.base.i.Alkoholbehandlingen.udfarende.i.forhold.til.opgaver.i.kommunerne..Konsulenterne. lagde.vægt.på.at.være.synlige.og.opsøgende,.fordi.man.med. en.specialydelse.ellers.hurtigt.ville.blive.glemt.i.en.travl.hverdag,.hvor.også.mange.andre.problemstillinger.fyldte..i.fl.ere. kommuner.havde.børnekonsulenterne.aftaler.om.træffetid. på.børne-.og.ungeforvaltningen.en.fast.dag.om.måneden,. hvor.socialrådgivere.kunne.få.råd.om,.hvordan.man.konstruktivt.håndterer.alkoholproblemstillinger.i.børnesager.. Gennem.personaleoplæg.på.skoler,.daginstitutioner.og.dagpleje.gjorde.børnekonsulenterne.sig.endvidere.synlige.og.stillede.sig.til.rådighed.for.sparring.med.pædagogisk.personale,. der.var.omkring.børnene.i.hverdagen..disse.oplæg.og.råd.om,. hvordan.man.opdager.børn.i.familier.med.alkoholmisbrug. og.støtter.dem.i.hverdagen,.bidrog.til.kommunernes.tidlige. opsporing.og.forebyggende.indsats.for.disse.børn.. 9
10 3.2. Børnekonsulenterne havde opdateret faglig viden om alkohol og pædagogik Mange professionelle uden alkoholfaglig baggrund er usikre overfor, hvad et alkoholmisbrug er, og hvornår en forælder drikker nok til at være misbruger. Ud fra deres faglige viden om alkoholmisbrug og børn tog børnekonsulenterne imidlertid ikke udgangspunkt i hvor mange genstande og hvor ofte, der blev drukket. For børnekonsulenterne var det heller ikke afgørende, om en forælder havde erkendt sit misbrug. Børnekonsulenterne tog derimod barnets trivsel som indfaldsvinkel, og relaterede barnets trivselsproblemer til den måde forælderen brugte alkohol på. Når barnet eksempelvis ikke ville have samkvem med en forælder på grund af alkohol, så var der grund til at ændre ved måden at bruge alkohol på, også selvom forælderen ikke selv oplevede det som et misbrug. Eller hvis et barn ikke tog kammerater med hjem, fordi mor sad og drak, så var der grund til at ændre denne vane, hvad enten moren oplevede den som misbrug eller ej. Børnekonsulenterne havde endvidere faglig viden om, hvordan en forælders uhensigtsmæssige alkoholforbrug kan påvirke hele familien negativt med konflikter, skyldfølelse, skam og social isolation til følge. Denne viden gjorde, at børnekonsulenterne kunne udtrykke sig empatisk i forhold til børnenes og familiens problemer og derigennem opbygge tillid til, at konsulenten kunne bidrage til at løse dem. Endelig havde børnekonsulenterne qua deres base i Alkoholbehandlingen opdateret viden om, hvordan man kommer i behandling, og om hvad behandling er. Børnekonsulenterne kunne via deres kendskab til motiverende samtaleteknikker medvirke til at øge forælderens motivation for behandling. Gennem børnekonsulenterne fik familien dertil en personlig relation til Alkoholbehandlingen, hvilket gjorde det mindre grænseoverskridende at søge behandling. Foruden alkoholfaglig viden havde børnekonsulenterne psykologisk og pædagogisk viden om, hvordan gode relationer til voksne i hverdagen kan kompensere for de alkoholforstyrrede relationer i hjemmet. En række af barnets grundlæggende følelsesmæssige og sociale behov bliver typisk ikke opfyldt, fordi relationerne i familien ikke fungerer i forhold hertil. Ved at rådgive lærere, pædagoger og dagplejere om hvordan de kunne hjælpe børnene med at få opfyldt basale behov, medvirkede børnekonsulenterne til, at børn fik omsorg og støtte i hverdagen. Derved bidrog børnekonsulenterne til at forebygge behovet for underretninger og foranstaltninger. Mere herom i afsnit 4. 10
11 Essensboks Alkoholbehandlingens børnekonsulenter kombinerede alkoholfaglig viden og pædagogisk viden. Alkoholfaglig viden gav børnekonsulenterne mulighed for at forstå familien og komme bag om evt. benægtelser og sammen med familien forholde sig til alkoholmisbrugets konsekvenser og til behandlingsmuligheder. Børnekonsulenterne havde pædagogisk/psykologisk grundlag for at rådgive børn, forældre og personale om opfyldelse af barnets basale behov og dermed støtten til barnet Samtaler med børn Børnekonsulenterne kunne på forældres, læreres, pædagogers eller sagsbehandleres foranledning tage samtaler med børn. Samtalerne havde til formål at skabe overblik over barnets trivselssituation samt at støtte barnet ved:..at gøre barnet normalt. Barnet informeredes om, hvad der sker med voksne, der kommer til at drikke for meget, og hvad børn ofte kan komme til at tænke eller gøre i den forbindelse. Børnene fik forståelse for, at det ikke var dem, men måden forældrene drak alkohol på, der var noget galt med. Børnekonsulenten brugte derfor typisk en vending som: Jeg ville være rigtig bekymret for dig, hvis du ikke havde gjort sådan..at skabe orden i barnets oplevelser. Børnekonsulenterne hjalp børnene med at sætte ord og begreber på deres oplevelser, så de kunne forklare sig og ikke behøvede at reagere frustreret og nonverbalt. Børnene manglede ofte sprog for deres oplevelser. at have en udviklingsstøttende og anerkendende tilgang til barnet. Børnekonsulenterne undersøgte, hvordan det var at være i barnets situation, og hvordan barnet klarede sig trods denne. En vending kunne være: Det var ellers flot klaret, at du selv kom i skole, når du havde haft sådan en morgen. Vil du gøre på samme måde næste gang?..at anerkende barnets positive følelser. Følelsesmæssig forvirring mellem smerte og kærlighed kan være svær for barnet at håndtere. Børnekonsulenterne viste barnet, at de så, at barnet også elskede den drikkende forælder, trods den smerte som denne havde forvoldt...at sætte fokus på fremtiden. Fortiden kan forklares og forstås, men ikke ændres. Barnet blev hjulpet til at se fremad...at finde mestringsstrategier. Børnekonsulenterne hjalp børnene med at finde løsninger, de kunne anvende, når alkoholmisbruget gav dem problemer i hverdagen. Det kunne være hjælp til at finde ud af hvilke voksne, der kunne hjælpe ved akut behov herfor. Det kunne være hjælp til at håndtere tabuet om alkohol i forhold til kammerater. Der kunne være hjælp til at få forklaret lærere, hvorfor lektierne ikke altid var lavet. Mange børn blev endvidere hjulpet til at sige fra over for den voksnes alkoholvaner. 11
12 Det viste sig ofte, at en enkelt eller to samtaler med en børnekonsulent førte til markant bedring af børns trivsel. Denne effekt skyldtes måske, at det ofte var første gang, at nogen talte med barnet om dets oplevelser og hjalp det med at forstå, hvad der foregik omkring det. Selvom mange børn oplever, at problemerne i hjemmet knytter sig til alkoholindtagelse, er det ofte umuligt at omtale. Dette opleves naturligvis frustrerende for børnene. Tabuet om alkohol kan dertil betyde, at fokus forskydes til de problemer, der må omtales, nemlig problemerne hos barnet selv, hvorved barnet kan få skyldfølelse. Det var derfor vigtigt, at samtalerne åbent omhandlede alkohol. Langt de fleste børn, som børnekonsulenterne talte med, var normale børn, der udviste normale reaktioner på et unormalt pres. Når børnekonsulenterne oplevede unormale reaktioner hos børn, anbefalede de yderligere udredning med henblik på evt. behandling og sikrede om nødvendigt, at kommunen underrettedes herom. Børnekonsulenternes samtaler med og støtte til børn vurderes at have bidraget til at mindske behovet for underretninger og forebyggende foranstaltninger. Essensboks Børnekonsulenterne kunne rekvireres til samtaler med børn fra familier med alkoholmisbrug. Disse samtaler førte ofte til forbedring af barnets trivsel, fordi det var første gang, at nogen talte med barnet om dets oplevelser og hjalp det med at forstå, hvad der foregik omkring det. Samtalerne forholdt sig åbent til alkohol, så tabuet blev brudt, og barnet og familien fremover ville kunne tale om det. Samtalerne og støtten til børnene vurderes at have mindsket behovet for underretninger og foranstaltninger. 12
13 3.4. Samtaler med forældre Børnekonsulenterne rekvireredes tillige af kommuner og alkoholbehandlere til samtaler med forældre i familier med alkoholmisbrug med henblik på at skabe erkendelse af, at deres måde at drikke på havde konsekvenser for deres børns trivsel. Børnekonsulenternes forældresamtaler kom typisk ind på følgende emner: Hvad alkohol og afhængighed er, og hvordan samspillet i en familie påvirkes heraf. Forældre, herunder den ædru, kan ikke altid selv se, hvordan følelser, tanker og roller er blevet påvirket af alkoholproblemet. Forældreevne, dvs., forventningerne til forældrerollen blev afdækket, ligesom det afdækkedes, hvordan alkohol hindrede forældrene i at leve op til forventningerne. Handlinger til støtte for børnene: Forældre opfordredes til at tale med lærere og pædagoger om, at deres barn kunne have behov for særlig opmærksomhed, forståelse og omsorg på grund af alkoholproblemer i hjemmet. Hvis forældrene stadig var i misbruget, drøftedes eksempelvis om børnene kunne være hos en anden nær voksen, når der blev drukket. Behandling: Forældre informeredes om muligheden for behandling af alkoholmisbruget og motiveredes til at gå i behandling. Essensboks Børnekonsulenterne havde sam.taler med forældre med alkoholmisbrug om misbrugets konsekvenser for børn og om, hvordan der kunne skabes rammer, som barnet kunne trives i. En vigtig del af samtalen med forældrene var at motivere dem til alkoholbehandling. Børnene: Forældrene blev hjulpet til at forstå børnenes reaktioner og eventuelle trivselsproblemer som en mulig konsekvens af alkoholmisbruget. 13
14 4. Forskellige perspektiver på samarbejdet om børn Et alkoholforstyrret. familiesamspil Mor og far var skilt. Far drak, men ville ikke erkende det. Børnene ville ikke til faren på grund af måden, han brugte alkohol på, men de savnede ham og havde dårlig samvittighed over ikke at ville se ham. Sønnen var 15 år og udadreagerende, mens lillesøsteren på 13 år var overdrevent glad og imødekommende. Alle frygtede pigens forestående konfirmation, idet faren havde været fuld til storebrorens konfirmation. Moren havde flere gange forsøgt at tale med faren om alkoholproblemerne, men hver gang var det endt i en ja nej diskussion, og man var ikke kommet videre. Moren hørte fra en veninde om Alkoholbehandlingen og ringede dertil. Hun fik derigennem kontakt til en børnekonsulent, som havde samtaler med børnene og begge forældre Familiens perspektiv Gennem en samtale med en børnekonsulent fra Alkoholbehandlingen blev børnene hjulpet til at forstå, at det ikke var dem, der var noget galt med. Det var ikke deres ansvar, at deres far ofte kom til at drikke for meget, og der var ikke noget, som de kunne gøre for at ændre det. Børnekonsulenten hjalp børnene til forstå, at det var i orden, at de ikke ville være sammen med deres far, når han drak. Moren og børnene blev hjulpet til at sige fra og meddele faren, at de ikke ville have, at han var fuld til konfirmationen. Børnekonsulenten talte med moren om, hvordan hun bedst kunne hjælpe børnene. Efter råd fra børnekonsulenten søgte moren således psykologhjælp til drengen, da dennes reaktioner lå ud over, hvad børnekonsulenten kunne løse. Datteren trivedes dårligt i skolen, hvor hun var klemt mellem lærernes forventninger til hende og den sorg, som hindrede hende i at leve op til disse forventninger. På børnekonsulentens opfordring tog moren derfor kontakt til klasselæreren og informerede denne om de problemer, som gjorde livet vanskeligt for pigen. Læreren havde forståelse herfor og blev opmærksom på at give mere plads og omsorg til pigen, som siden har trivedes meget bedre i skolen. Børnekonsulenten fik endvidere moren til at tage en ny snak med faren om alkoholproblemerne og gav hende redskaber til at vinde mere lydhørhed. Dette lykkedes for så vidt, at faren accepterede selv at tale med børnekonsulenten. Farens samtale med børnekonsulenten fik ham til at erkende, at han var ved at miste kontakten til sine børn, og at disse havde det dårligt på grund af hans måde at bruge alkohol på. Han fik under samtalen tillige erkendelse af, at han havde behov for hjælp til at ændre sine drikkevaner. Endelig fik han information om Alkoholbehandlingen og tillid til, at han her ville blive mødt på en værdig måde. Resultatet af indsatsen er, at faren i dag er i behandling og er ædru. Han har et godt og venskabeligt samarbejde med moren og har fået genetableret et godt og varmt forhold til sine børn. Børnene trives bedre, især for datterens vedkommende. Sønnen har dog stadig meget vrede i sig og går til psykologsamtaler. Konkluderende førte relativt få samtaler med børnekonsulenten til en meget stor forandring i familiens situation og trivsel. Havde børnekonsulenten ikke været inddraget, er det sandsynligt, at børnenes trivselsproblemer var vokset, og at de ville have fået behov for mere
15 i familier med alkoholmisbrug omfattende støtte. Faren ville formodentlig have fået behov for langvarig kommunal forsørgelse samt flere og flere sundhedsydelser, efterhånden som helbredet blev skadet af misbruget. Børnekonsulentens indsats virkede, fordi denne havde faglig viden om, hvordan en familie påvirkes af alkoholmisbrug og om, hvordan man kan komme bag om tabuer og forsvarsmekanismer. Endelig havde børnekonsulenten løsningsforslag til familien, som relativt let kunne realiseres Skolens/pasningstilbuddets perspektiv Børnekonsulenterne har holdt oplæg på en meget stor del af de fynske skoler og daginstitutioner om, hvad det vil sige at vokse op i en familie, hvor en eller begge forældre har et alkoholmisbrug. Oplæggene omhandlede tillige, hvordan man som lærer eller pædagog kan gøre en forskel for disse børn i hverdagen. Børnekonsulenterne bidrog herved til at gøre børn i familier med alkoholmisbrug til en faglig problemstilling for personalet. Ikke alle lærere og pædagoger blev eksperter i at handle i forhold til børn i alkoholfamilier. Men rigtigt mange fik forståelse for, at man ikke kan lukke øjnene for børn i familier med alkoholmisbrug. Ud fra viden om pædagogiske relationer viste børnekonsulenterne, at netop dagligdagen i skolen og pasningstilbuddet er vigtig i støtten til barnet. Barnet fra den alkoholramte familie isoleres ofte i forhold til kammerater og omverden på grund af manglende overskud, angst, skamfølelse og oplevelse af ikke at blive forstået. Der kan således opstå en ond cirkel, hvor barnet isoleres mere og mere fra det sunde børneliv og dermed overlades til den skadelige socialisering i den alkoholramte familie med yderligere skamfølelse og isolationstendenser til følge. Som modvægt hertil kan skolen og pasningstilbuddet skabe positiv socialisering og trygge rammer omkring barnet i hverdagen og give barnet omsorg. Skolen og pasningstilbuddet kan blive en ø af normalitet i barnets kaotiske liv. Alkoholmisbrug hos forældre Svært at håndtere Der var flere og flere familier, hvor der var mistanke om alkoholmisbrug. Ingen i personalegruppen havde særligt kendskab til alkoholproblemstillinger. Der var tabuer og berøringsangst. Personalet følte, at det overskred privatlivets grænse at tale med familierne om deres misbrug. Desuden er alkoholmisbrug ofte skjult og svært at definere modsat eksempelvis skilsmisse. Men det var svært at tale med barnet om forældrenes måde at drikke alkohol på, når man ikke var sikker på, at der var misbrug og ikke havde talt med forældrene om det. Spørgsmålet var, om man overhovedet kan hjælpe børn, hvis man ikke kan snakke om det, der skaber problemer? I skolen og pasningstilbuddet kan voksne, der kender barnet, kompensere for nogle af de svigt, som barnet udsættes for i hjemmet. I skolen og pasningstilbuddet er der en børnekultur, hvoraf barnet kan lære, hvad et normalt børneliv er. Endelig har skolen og pasningstilbuddet en legal indfaldsvinkel til at drøfte barnets trivselsproblemer og mulige årsager hertil med forældrene. Jo bedre et sted skolen og pasningstilbuddet kan være for barnet, jo bedre modstandskraft kan barnet få i forhold til at klare belastninger i hjemmet. 15
16 Børnekonsulenterne viste, hvordan læreren eller pædagogen kunne kompensere for forældrenes svigt og dermed bidrage til, at barnet fra en misbrugsfamilie kunne være med blandt de andre børn. Hvis barnet ikke kunne deltage i idræt på grund af manglende tøj, var det måske en mulighed at låne noget af skolen frem for at få endnu en nytteløs seddel med hjem. Hvis der var børnefødselsdag, var det måske en mulighed at give barnet en tyver fra klassekassen, så det kunne være med og ikke blev isoleret i forhold til resten af børnegruppen. Hvis barnet var sultent, mættede en pakke havregryn fra skolekøkkenet måske mere, end et uendeligt antal sedler med påmindelser til forældre om madpakke og morgenmad osv. Børnekonsulenterne hjalp personale og børn med at skabe rammer, som børnene kunne trives i. Eksempelvis er det vigtigt, at lærerne ved, at uro i hjemmet på grund af alkohol kan være årsag til, at der ikke altid er lavet lektier, så barnet ikke får skæld ud. Barn og lærer kan tillige aftale et signal, der betyder, at barnet ikke kan forventes at være fuldt koncentreret, fordi problemerne i hjemmet fylder tankerne. At barnet føler sig forstået og ikke mødes med forventninger, som det ikke kan leve op til, kan selvsagt gøre stor forskel for, om barnet trives i skolen eller ej. Naturligvis kan kompenserende handlinger ikke stå alene, men må suppleres med en indsats over for det egentlige problem: Forældrenes alkoholmisbrug. Børnekonsulenterne medvirkede ved samtaler med børn og/eller forældre om alkoholmisbrug. Børnekonsulenterne viste, hvordan man kan tale om alkohol på trods af tabuer og benægtelser, så samtalen kunne forholde sig til barnets problemer uden omsvøb. Samtidig motiveredes forældrene til behandling for deres misbrug. Ovenstående handlinger kan ofte være mere effektive og billigere end servicelovens foranstaltninger, fordi de hjælper med at få hverdagen til at fungere for barnet hver dag. Skolens/pasningstilbuddets perspektiv Børnekonsulenterne gjorde gennem oplæg på skoler og pasningstilbud børn i familier med alkoholmisbrug til en faglig problemstilling for personalet. Børnekonsulenten rådgav barnet om, hvordan der kunne skabes relationer og rammer, som barnet kunne trives. i, og hvordan personalet kunne medvirke til at kompensere for svigt i hjemmet. Ved medvirken fra børnekonsulenter.ne blev personalet bedre til at tale med forældre og børn om alkoholmisbruget og dermed nedbryde tabuer og motivere forældre til behandling. 16
17 Barnet eller den voksne Socialrådgiverne kunne være i tvivl om, hvorvidt barnet trivedes eller var overtilpasset. Tilsvarende kunne der være tvivl om, hvorvidt samtalen med forældrene alene skulle handle om barnets trivsel, eller om man også skulle forholde sig til forældrenes misbrug. Børne- og ungeforvaltningen har viden om, hvordan man støtter børn. Voksenforvaltningen har viden om, hvordan man hjælper voksne. Men måske er støtten til barnet kun symptombehandling, hvis den voksne ikke får hjælp. Og måske er barnets problemer ikke automatisk løst, fordi den voksne går i behandling Den kommunale. forvaltnings perspektiv Selvom socialrådgivere er vant til at drøfte mange alvorlige sociale problemer med borgere, opleves det ofte svært at håndtere alkoholproblemstillinger på en måde, der ikke blot skaber benægtelse og konflikt. Alkohol er ikke blot er et rusmiddel, men også et kulturelt accepteret nydelsesmiddel. Der vil sjældent være diskussion om, hvorvidt en borger er syg, hvis lægen har stillet diagnosen, eller om hvorvidt en borger er narkoman, hvis denne er fundet narkotikapåvirket. Men en borger kan sagtens være alkoholberuset uden at blive betegnet som alkoholmisbruger. Den kommunale ressortopdeling kan dertil hindre, at man får fat om det skadelige samspil, der rammer hele familien, når en forælder misbruger alkohol. Socialrådgivere i en børne- og ungeforvaltning har ikke nødvendigvis fokus på at få voksne til at gå i behandling eller for den sags skyld kendskab til behandlingsmuligheder. Tilsvarende har socialrådgivere i en voksenforvaltning ikke nødvendigvis fokus på børnene, hvis de opdager, at en voksen borger drikker. Kommunernes samarbejde med Alkoholbehandlingen i Odense har kunnet tilbyde løsninger på disse problemstillinger. Voksenforvaltninger kan under entreprenøraftalerne rekvirere assistance fra Alkoholbehandlingens voksenkonsulenter i sager, hvor borgere har alkoholmisbrug. Voksenkonsulenten kan være behjælpelig med at få den voksne i behandling og qua Alkoholbehandlingens integrerede fokus på børn sikre, at der om nødvendigt handles i forhold til børn eksempelvis gennem inddragelse af børne- og ungeforvaltningen. I flere kommuner har voksenkonsulenterne faste mødedage på forvaltningerne, hvor socialrådgiverne kan drøfte sager med konsulenten og evt. rekvirere denne til samtaler med borgere. Børne- og ungeforvaltninger har kunnet trække på børnekonsulenterne med henblik på rådgivning i konkrete sager, hvor der er formodning om forældres misbrug af alkohol. Børnekonsulenterne kunne rådgive om, hvordan alkoholmisbrug kunne drøftes med forældrene på en konstruktiv måde. Børnekonsulenterne kunne tillige bidrage med vurderinger af, hvorvidt der var grund til bekymring for barnet, og hvordan barnet kunne støttes. Børnekonsulenterne kunne dertil være behjælpelige med at tilrettelægge en særlig kompenserende indsats for barnet i hverdagen, som i mange tilfælde ville være bedre for barnet end servicelovens ofte dyre foranstaltninger (se afsnit 4.2). 17
18 Endelig var børnekonsulenternes indsats rettet mod at få den misbrugende forælder i behandling. Børnekonsulenterne tog således fat om årsagerne til barnets problemer, nemlig alkoholmisbruget, og var i den forbindelse ikke begrænset af forvaltningsmæssige ressorts. I flere kommuner havde børnekonsulenterne faste mødedage på børne- og ungeforvaltningerne, hvor socialrådgiverne kunne henvende sig for rådgivning i enkeltsager. Børnekonsulenterne kunne tillige på opfordring fra socialrådgiverne medvirke ved samtaler med forældre om deres alkoholindtagelses konsekvenser for deres børn samt om muligheden for alkoholbehandling. Den kommunale forvaltnings perspektiv Alkohol er en vanskelig problemstilling for sagsbehandlere at drøfte med borgere, fordi et misbrug er svært at definere. Tilsvarende er børn i familier med alkoholmisbrug i mange tilfælde meget tilpassede og kan derfor på overfladen opleves som uberørte af alkoholmisbruget. Alkoholbehandlingens voksenkonsulenter kan bistå voksenforvaltninger i enkeltsager, bidrage til at borgere kommer i alkoholbehandling og sikre, at der handles i forhold til barnet. Børnekonsulenterne kunne bistå børneog ungeforvaltninger i enkeltsager med vurdering af barnet, samtaler med barn og forældre samt rådgivning om kompenserende indsats i skole/pasningstilbud. Børnekonsulenten kunne endvidere bidrage til, at forældre med misbrug kom i behandling. Samarbejdet var således konkret, praktisk og helhedsorienteret i forhold til familiens og kommunens problemstillinger med alkoholmisbrug. 18
19 Børnenes trivsel er godt for behandling Før Alkoholbehandlingen i år 2000 indledte rækken af børneprojekter, mente mange alkoholbehandlere, at man ikke skulle spørge for meget til patienternes børn eller underrette kommunen mere end højest nødvendigt. Man kunne risikere at skræmme patienterne fra behandlingen, og det bedste, man kunne gøre for børnene, var jo at få forældrene til at holde op med at drikke. I dag ses fokus på patienternes børn ikke længere som modsætning til behandlingen. Tværtimod er det vigtigt for patienternes overskud til behandling, at de ved, at der gøres mest muligt for, at deres børn trives. Alkoholbehandlingens personale samarbejder gerne med kommuner herom. Der er årligt ca børn under 18 år, som har forældre, der er patienter i Alkoholbehandlingen. 4.4 Alkoholbehandlingens. perspektiv Når en borger møder i Alkoholbehandlingen i Odense for at ændre sine alkoholvaner, modtages denne af det akutte modtageteam. Modtageteamet står for afklaring af behandlingsbehov, behandlingsmotivation samt afrusning, dvs. medicinsk behandling af abstinenser. Allerede ved den første samtale i teamet spørges patienten, om denne har samkvem med børn under 18 år. I bekræftende fald forsøges børnenes trivselssituation afdækket. Opmærksomheden på patienternes børn fastholdes igennem hele behandlingsforløbet. Børnefokus er beskrevet i Alkoholbehandlingens kvalitetsstandarder og er underlagt kontrol i form af audit og behandlerkonferencer. Oplysninger om patienternes børn indføres i den elektroniske journal, og en elektronisk markør erindrer behandlerne om at være opmærksomme herpå. Fordi der er seks personer i det akutte modtageteam, er der altid én, der har ansvaret for børnelisten, som er en liste over de patienter med børn, der møder i behandlingen den pågældende dag. Den listeansvarlige skal eksempelvis holde øje med, om udeblevne patienter har børn, som udeblivelsen giver anledning til bekymring for; eller om en patient fremkommer med oplysninger, der fører til akut bekymring for børnene. Den elektroniske journalmarkør i kombination med den ansvarlige for børnelisten giver således dobbelt sikkerhed for, at der løbende tages stilling til alle børns trivsel. Hvis en patient med børn udebliver fra behandlingen, og der er bekymring for, om patienten drikker, vil pågældendes kommune typisk blive underrettet herom. Tilsvarende vil kommunen typisk blive underrettet, hvis en af Alkoholbehandlingens konsulenter har været på besøg hos en forælder og forgæves forsøgt at motivere denne til behandling. Hvor det er muligt, skriver Alkoholbehandlingen og forældrene i fællesskab underretningen, således at det bedst mulige samarbejde med forældrene kan indledes. Personalet i Alkoholbehandlingen har igennem børneprojekterne fået viden om, hvor skadeligt det er for børn at vokse op i familier med alkoholmisbrug samt om kommunernes muligheder for at støtte børnene. Alkoholbehandlingen underretter derfor hellere en gang for meget end en gang for lidt. Forældrene informeres tidligt i forløbet om personalets underretningspligt. 19
20 De sidste par år har det akutte modtageteam haft mulighed for at tilbyde forældre en samtale med en af børnekonsulenterne om, hvad det vil sige at vokse op i en familie med alkoholmisbrug og om børnenes mulige behov for støtte. Børnekonsulenterne kunne tillige tilbyde at tale med børnene jf. afsnit 4.3. ovenfor. Forældre tog stort set altid mod tilbuddet om at få en samtale med en børnekonsulent. Fokus på børn gennem hele behandlingsforløbet og muligheden for samtale hos en børnekonsulent mindskede behovet for underretning af de kommunale forvaltninger. Samtidig har indsatsen i Alkoholbehandlingen været et godt eksempel på en systematisk tidlig forebyggende indsats for udsatte børn. Alkoholbehandlingens perspektiv Alkoholbehandlingen i Odense har i dag stor viden om børn i familier med alkoholmisbrug. Indsatsen for patienternes børn er en integreret del af Alkoholbehandlingens kvalitetsstyring. Alkoholbehandlingen taler med patienterne om børn fra første samtale. Har patienterne børn, fastholdes fokus på disse igennem behandlingen ved hjælp af journaloptegnelser, elektroniske journalmarkører, børnelisteansvarlige, kvalitetsstandarder mv. Alkoholbehandlingen har fået indarbejdet en faglig praksis for underretning af kommunen ved et barns formodede behov for særlig støtte. Fokus på børn sikrer, at der underrettes eksempelvis ved bekymrende udeblivelser fra behandlingen. De senere år har det akutte modtageteam kunnet tilbyde forældre samtale med børnekonsulenterne om deres børns trivsel. Stort set alle, der har fået tilbuddet, har taget imod dette. 20
21
22 5. Samarbejdet fremover Ultimo 2009 ophørte den eksterne finansiering af Alkoholbehandlingens børnekonsulenter, og Alkoholbehandlingen har derfor været nødsaget til at indstille denne ordning. Kerteminde Kommune, Nordfyns Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune har imidlertid valgt at fortsætte børnekonsulentfunktionen i eget regi, og den ene af Alkoholbehandlingens børnekonsulenter fortsætter i dette samarbejde. I Alkoholbehandlingen vil der fremover stadig være fokus på patienternes børn. Behandlerne vil forsat tale med forældrene om deres børns trivsel og underrette de kommunale forvaltninger, når et barn formodes at have behov for særlig støtte. Men uden børnekonsulenterne kan Alkoholbehandlingen ikke længere tilbyde sparring, rådgivning og samtaler i kommunerne vedrørende indsatsen for børn i familier med alkoholmisbrug. Alkoholbehandlingen kan dog fortsat tilbyde bistand fra voksenkonsulenterne vedr. voksensager med alkoholmisbrug til de kommuner, der har indgået entreprenøraftale med Alkoholbehandlingen herom. 22
23 6. Opsummering De sidste knap ti års projekter om børn i familier med alkoholmisbrug forankret i Alkoholbehandlingen i Odense Kommune har været et godt eksempel på et pragmatisk men fagligt højt kvalificeret tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem kommuner og Alkoholbehandlingen. Vægten i samarbejdet har ligget på at sikre maksimal faglighed og helhedsbetragtning på problemerne gennem udveksling af viden på tværs af regi og gennem koordination af de enkelte fagpersoners indsatser. Et vigtigt omdrejningspunkt i indsatsen har de senere år været Alkoholbehandlingens to børnekonsulenter. Ud fra stor faglig viden om alkoholmisbrug og pædagogik har disse kunnet hjælpe børn, familier, kommunale socialrådgivere, lærere, pædagoger samt Alkoholbehandlingens behandlere med at håndtere de vanskellige problemstillinger vedrørende alkoholmisbrug og børn. Børnekonsulenterne kunne trænge bag om tabuer i samtaler med såvel forældre som børn og sikre, at der blev taget hånd om barnets trivsel. Børnekonsulenterne kunne kvalificere personale på børne- og ungeområdet med faglighed vedr. alkoholmisbrug og børn og kunne kvalificere behandlere i Alkoholbehandlingen med viden om børn og om kommunernes muligheder for at hjælpe disse. På den måde blev alle parter med enkle midler bedre til at varetage deres opgaver for børn i familier med alkoholmisbrug. Indsatsens fokus på at få barnets hverdag til at fungere og på at få forældrene i behandling har sandsynligvis overflødiggjort en del underretninger og foranstaltninger. Alkoholbehandlingens kvalitetssystem sikrer også fremover fokus på patienternes børn samt stillingtagen til underretning af kommunen. Alkoholbehandlingen kan også fremover tilbyde konsulentbistand i voksensager til de kommuner, der har indgået entreprenøraftale herom. På grund af manglende ekstern finansiering er børnekonsulenttilbuddet imidlertid bortfaldet fra ultimo 2009 i Alkoholbehandlingens regi. Enkelte fynske kommuner har dog valgt at videreføre ordningen i eget fælles regi. 23
24 Alkoholbehandlingen Odense Kommune 2009 Oplag: 1500 stk. Forfatter: Claus Holm Thomsen Hovedværkstedet Foto: Børnekonsulent Steffen Christensen Alkoholbehandlingen Foto s. 22: Colourbox Grafisk design: KreativGrafisk ApS Tryk: HTOdense Rapporten kan downloades på Rapporten kan købes ved henvendelse til Alkoholbehandlingen tlf Pris: 55 kr. ekskl. forsendelse.
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereBørn i Familier med misbrug
Børn i Familier med misbrug Nøglepersonsuddannelse 7. 8. og 9. marts 2011 Medborgerhuset Brogaardsvej 2 6950 Ringkøbing Tilmelding senest 28 februar til elsebeth.rasmussen@rksk.dk Mandag d. 7 marts. Kl.
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs mereBørn i familier med alkoholproblemer
Børn i familier med alkoholproblemer Handlevejledning Udarbejdet november 2008 Pjecen kan hentes på www.vejle.dk/alkohol Indhold Afsnit 1: Forældre med alkoholproblemer. Det er vigtigt at gribe ind!...4
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereInterview med Gunnar Eide
Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereBørn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016
Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereVelkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008
Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk
Læs mereTip en 13 ner. Svar på næste side
Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereNyborg Strand 8. oktober 2009. Hanne Pedersen Børnefamiliesagkyndig
Nyborg Strand 8. oktober 2009 Vi har et fælles ansvar Formål med temadagen At få børn i familier med alkoholproblemer sat på dagsordenen, også politisk At projektets ideer bliver forankret i kommunen
Læs mereSådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere
Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde
Læs mereSkilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.
Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereBilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.
Bilag Status på Børnehuset Ligesom andre samfundsmæssige strømninger er også det sociale arbejde med børn og familier underlagt skiftende retninger. I vækstårene i 90 erne var der politisk vilje og ønske
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereDu skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden. Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer
Du skal ikke lukke øjnene. Du skal åbne munden Næstehjælp til børn i familier med alkoholproblemer 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN 87-990242-4-1 (september 2011) Udviklet i samarbejde med psykolog Thomas
Læs mereUnderretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung
Underretningsguide Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung Indholdsfortegnelse 1. OM UNDERRETNINGSGUIDEN Indholdsfortegnelse... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.2 Indledning... 3 Underretningsguidens
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereGode råd om at drikke lidt mindre
4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel
Læs mereOM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer
OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereBetydningen af at få en diagnose som voksen ADHD
Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD Forskelle og fællestræk Vi er alle forskellige, det er personer med ADHD også. Derfor kan man ikke generalisere. Alligevel gør vi det når vi taler om ADHD,
Læs mereTidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009
Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten
Læs mereSKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN
SKILSMISSE TILBUD OG GODE RÅD, NÅR DER ER BØRN I FAMILIEN INDHOLD Tilbud i Furesø Kommune... 4 Åben rådgivning... 4 Socialrådgiverordning... 4 Pigegruppen... 6 Familiekurser... 6 Ungerådgivningen... 7
Læs mereAlkoholpolitik for Køge Kommune. Borgere og ansatte
Alkoholpolitik for Køge Kommune Borgere og ansatte Alkoholpolitik for Køge Kommune Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvaret for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning.
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereGode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol
Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt
Læs mereBeredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.
Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal
Læs mereInklusion i Hadsten Børnehave
Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereTil Barn og Unges Beste. Konference Norge 2015
Til Barn og Unges Beste Konference Norge 2015 Dagens agenda Fælles værdigrundlag Forebyggelsesstrategien Netværksmødet en ramme At skabe tryghed og sikkerhed Dialogen på netværksmødet Selve mødet helt
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereTUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014
TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereBørne- og Ungetelefonen
Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereOmsorgsplan for Børnehuset Bullerbo.
Omsorgsplan for Børnehuset Bullerbo. Børnehuset Bullerbo Skolegade 5 A og B 7100 Vejle Tlf: 76818500 Mail: Annje@vejle.dk www. Bullerbo.vejle.dk Indholdsfortegnelse: Mål med denne omsorgsplan side 3 Et
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereKompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109
Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs mereSFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv
SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?
HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND? NFBO, Stockholm, maj 2016 Else Christensen Tidligere seniorforsker ved SFI-Det nationale Forskningscenter for Velfærd, København MÆLKEBØTTECENTRET
Læs mereAftale om sårbare gravide og sårbare familier
Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereRetningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereINDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE. Oktober 2013
INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE Oktober 2013 Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune Lovgrundlag for kvalitetsstandarden Kvalitetsstandard for behandling for alkoholmisbrug
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereHøjsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse
Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereFamilier med alkoholproblemer!
Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereBørn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.
Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i
Læs mereÅben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer
Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere