FIL. skole Legetøjsland - et Alinea filmundervisningsmateriale

Transkript

1 - et Alinea filmundervisningsmateriale Niveau: Mellemtrinnet / Overbygningen Fag: Dansk, tysk, historie og mediefag Til læreren Credits Handling Historien om en moder Det rigtige legetøjsland Lyst til mere Fortælling og sprog FIL Til læreren er en novellefilm, der på kun 14 minutter sætter fokus på et af holocaustuhyrets mange ansigter. Den beskæftiger sig således med den store historie samtidig med, at den fortæller en enkel historie om en moders kamp for at redde sit barn. Og om de fatale valg, som hun træffer for at nå sit mål. Flere film har skildret de uhyggelige hændelser i nazitidens Tyskland, og indgår i den bølge af nye tyske film, som bearbejder fortiden. Den er således i familie med både Oliver Hirschbiegels Der Untergang (2004) og Marc Rothemunds Sophie Scholl de sidste dage (2005), men dens vinkel på koncentrationslejre og især voksnes forsøg på at undlade at fortælle den barske sandhed til børn minder meget om Roberto Benignis Livet er smukt (1997) og Mark Hermans Drengen i den stribede pyjamas (2005). blev i 2006 af ungdomsjuryen valgt som bedste film på Odense Internationale Film Festival og fik samme år den eftertragtede Oscarstatuette for at være bedste novellefilm. Både filmens relevante emne og interessante fortælleform med skift mellem to personers mission gør den oplagt i en undervisningssituation. Og det gælder både i fagene dansk og historie og ikke mindst i tyskundervisningen. Dette undervisningsmateriale til novellefilmen består af et kort handlingsreferat, som kan friske hukommelsen op og hjælpe med til at få styr på filmens struktur, og som eleverne derfor kan bruge, når de skal arbejde med filmen. Derefter følger tre temaer: 1) Historien om en moder handler med skyldig reference til H.C. Andersen om en moders mission for at redde sit barn og om de løgne og valg, som hun foretager, og som får betydning og konsekvenser. 2) Det rigtige legetøjsland beskæftiger sig med jødeforfølgelse, racisme og behandling af minoriteter. Efter dette tema er der en opfordring, Lyst til mere, til at arbejde videre med det spændende stof. 3) Fortælling og sprog definerer novellen som genre og placerer i denne sammenhæng. Afsnittet beskæftiger sig også med den filmiske rekvisit, som er et redskab for at drive en handling frem. Undervisningsmaterialet henvender sig til både mellemtrinnet og overbygningen. Det betyder, at arbejdsopgaver og spørgsmål er tilrettelagt således, at man kan plukke i opgaverne og vælge de, der er relevante for ens elevgruppe. Materialet kan 1

2 således både benyttes til en enkelt lektions arbejde og til et længere forløb, hvor man fordyber sig mere i tematikken og filmprocessen. Filmen er særdeles velegnet i tyskundervisningen. Hvis man yderligere ønsker at gå i dybden med filmsprog og novellefilm som genre, kan vi henvise til undervisningsbogen I mørket, der gennemgår filmprocessen fra idé til færdig film, og til Filmstudiet på Elevunivers.dk.. Det er ingen hemmelighed, at vi har udvalgt denne film til undervisningsbrug med stor glæde. Den kan både opleves umiddelbart, give stof til eftertanke og danne basis for gode undervisningstimer. God fornøjelse med film og arbejde Judith & Ulrich Breuning. Credits (Spielzeugland) Tyskland 2007 Instruktion: Jochen Alexander Freydank Manuskript: Jochen Alexander Freydank & Johann A. Bunners Foto: Christoph Cico Nicolaisen Klip: Anna Kappelmann Komponist: Inger Ludwig Frenzel Sounddesign: Martin Hertel Medvirkende: Fru Meissner: Julia Jäger Heinrich: Cedric Eich Hr. Silberstein: Torsten Michaelis David: Tarnay Bulut Özvatan Fru Silberstein: Claudia Hübschmann Obersturmführer: David C. Bunners Schauführer: Gregor Weber Spilletid: 14 minutter Handling Fru Meissner står i et dilemma, da familiens gode venner og naboer stå for at skulle deporteres til en koncentrationslejr. Nabofamilien hedder Silberstein og er jøder. Nazisterne har magten i Tyskland, og jødeudryddelsen har taget sin begyndelse. Børnene Heinrich Meissner og David Silberstein er bedste venner, og hr. Silberstein giver dem klaverlektioner, hvilket børnene åbenlyst holder af. Hvordan skal fru Meissner fortælle Heinrich, at David sammen med sine forældre vil blive afhentet og sendt til et sted, hvorfra de muligvis aldrig vender tilbage? Hun vælger en forholdsvis nem løsning og stikker den hvide løgn, at familien Silberstein skal til. Det lyder ligesom lidt rarere end en udryddelseslejr! Måske for rart, for Heinrich vil da også gerne til et sådan sted, og især da han nødigt vil undvære sin gode ven. Altså beslutter den seksårige knægt sig for at stikke af og tage med til. Med kuffert i hånd og bamse under arm står Heinrich tidligt op om morgenen for at følge nabofamilien op i den lastbil, der skal føre jøder til jernbanestationen, hvorfra transporterne til koncentrationslejrene for alvor starter. 2

3 Ovenstående for så vidt logiske ræsonnementer fortælles undervejs i filmen, der består af en fortsat krydsklipning mellem moderens nutid og en nær fortid, hvor Heinrich bestemmer sig for at handle og tage på udflugt til. Filmen starter efter en prolog, et anslag med to par børnehænder på klavertangenter og et legetøjstog på skinner med, at moderen om morgenen opdager, at Heinrichs seng er tom. Hun drager ud for at finde ham og mere end aner, at hendes søn er i stor fare. Det første, hun ser, er naboens raserede lejlighed, hvorefter hun i gården møder den antisemitiske overbo, som kommer med Heinrichs bamse, som han har fundet. Men han er sammen med konen mest optaget af, at jødefamilien er væk, hvilket ifølge dem også er det bedste for Heinrich. Fru Meissner haster videre gennem et forfrossent landskab og når til jernbanestationen, hvor hun standses af to tyske soldater, der brutalt kræver at se hendes jødestjerne. De skifter dog straks attitude til venlig hjælpsomhed, da moderens pas viser, at hun ikke er jøde. De to soldater følger hende hen til den togvogn, hvor familien Silberstein befinder sig. Skydedøren åbnes, og moderen ser hr. og fru Silberstein samt en dreng med ryggen til. Den officer, der er højest i rang, siger spøgefuldt, at Heinrich skal holde op med at lege skjul, men da drengen vender sig om, viser det sig at være David. Fru Meissner fatter dog straks situationen og siger, at det er Heinrich, hvorefter naziofficeren galant tilbyder at løfte drengen ned. Han mener i øvrigt at denne er lige så køn som sin mor, og at den underordnede soldat skylder en forklaring på den uheldige misforståelse! Hjemme i lejligheden venter Heinrich, der slet ikke om morgenen kom med lastbilen. Moderens snarrådighed ved togvognen har formodentlig til gengæld reddet Davids liv. De to venner begynder straks at øve musikstykker på bordpladen. Og filmen slutter med billeder af to ældre mænds hænder på klavertangenter, der fortæller, at deres venskab og musikglæde har varet et helt liv. Historien om en moder er en fortælling, hvis nutid overordnet er i dag, hvor to ældre mænd spiller firhændigt klaver. Filmen fortæller om en begivenhed, som ligger årtier tilbage, og som for altid har fået betydning for deres liv. Og som forklarer, hvorfor de to mænd er sammen og sammen dyrker klavermusik. Den fatale begivenhed er fortalt fra primært moderens synsvinkel, hendes point of view. Det går nemlig op for hende, at en hvid løgn kan få de forfærdeligste konsekvenser. Hendes søn Heinrich tror nemlig fejlagtigt, at en koncentrationslejr er et slaraffenland, og derfor vil han følge sin jødiske ven på udflugt til det forlokkende. Moderens mission er at finde sin søn, mens denne determineret forsøger at hægte sig på den formodede forlystelsesrejse. Disse to forløb flettes ind i hinanden, så der veksles mellem moderens og drengens projekt. Det er således først til sidst, at tilskueren får en forklaring på, hvad der egentlig er sket, og hvad moderens og sønnens handlinger får af betydning for deres videre liv. Moderen træffer et modigt valg, som hun ellers ikke havde foretaget. 3

4 For at få overblik over den springende fortalte, tidsforskudte historie er det en god idé at starte arbejdet med filmen med at tegne en handlingslinje på tavlen. Herefter kan I ved fælles hjælp få plottet de vigtigste begivenheder ind på linjen. I kan yderligere lette arbejdet ved at dele handlingen op i moderens mission og drengen Heinrichs mislykkede udflugt. Det kan være en god idé at gense filmen og notere, hvornår filmen følger moderen, og hvornår den følger sønnen. Tal i klassen om de forskellige episoder og især de hændelser, som får betydning for handlingens udvikling. Hvor foretager personerne sig for eksempel noget, som får store konsekvenser? Og hvilken betydning får disse valg for den videre handling? Tal videre i klassen om, hvorfor moderen stikker den hvide løgn, at Daniel og hans familie skal til. Hvorfor vælger hun at lyve? Hvorfor fortæller hun ikke bare sandheden? Hvad ville der være sket, og hvad ville der ikke være sket, hvis moderen havde fortalt sandheden? TO OG TO Sæt jer sammen to og to, og tal om moderens bevæggrunde. Skriv derefter jeres mening i jeres hæfter. I kan skrive videre på følgende sætninger: Jeg synes Jeg tror Jeg undrer mig over Jeg lagde mærke til Jeg kan godt lide Jeg kan ikke lide Jeg blev overrasket over Jeg forstod ikke Jeg blev irriteret over Jeg blev rørt over Det gjorde indtryk på mig, at Det er mærkeligt, at Sæt jer sammen i grupper på fire til fem elever, og læs på skift op for hinanden, hvad I har skrevet. Vælg fem ord, der beskriver moderens følelser og handlinger. Fortæl i klassen hvad I er kommet frem til, og skriv alle ordene op på tavlen. Herefter kan en af jer eller jeres lærer læse H.C. Andersens eventyr Historien om en moder højt i klassen. Tal derefter om H.C. Andersens beskrivelse af en mor, og sammenlign med filmens beskrivelse. Passer ordene på tavlen også på H.C. Andersens fortælling? Og på hvilken måde er de to moderskildringer forskellige? ALENE Skriv en kort tekst med overskriften En mor. Teksten kan eventuelt være formuleret som et digt, en rap eller I kan vælge at lave en fotoserie med billeder af mødre. Sæt besvarelserne op på opslagstavlen. 4

5 Det rigtige legetøjsland Heinrichs mor, fru Meissner kan ikke få sig selv til at fortælle sønnen, hvad der skal ske med deres jødiske naboer og stikker derfor en nødløgn. Hun magter simpelthen ikke at forklare en lille dreng, at familien Silberstein er blevet tvunget til at forlade deres hjem for at blive deporteret til en koncentrationslejr, hvorfra de med en vis sandsynlighed ikke kommer tilbage. For der er andre ord for lejrene som for eksempel fangelejre eller endnu mere uhyggeligt: Udryddelseslejre! Gennem historien har jøderne altid indtaget en særstilling i Europa og har flere gange været udsat for forfølgelse, men under det nazistiske regime i 1930 erne og 1940 erne blev jøder dæmoniseret og en udryddelse sat i system. Den uhyggelige proces kaldes for holocaust. Egentlig udgjorde jøder i 1930 kun 0,8 procent af den tyske befolkning, der på den tid var på cirka 70 millioner. Der er altså tale om en absolut minoritet. Men nazisterne gav denne minoritet skylden for stort set hvad som helst ondt, og for at man kunne se, at de var en særlig slags mennesker, skulle jøder bære en gul stjerne, en såkaldt davidsstjerne synligt på tøjet. Jøder fik skyld for at være fæle kapitalister, som udsugede den tyske befolkning. Der var i 1930 erne en voldsom arbejdsløshed med fattigdom som naturlig følge, og det var jødernes skyld, mente nazisterne. De var ifølge den nazistiske propaganda dovne, udførte ikke normalt arbejde som arbejdere og bønder, men lånte penge ud til ågerrenter. Den typiske jøde kunne være en sortsmudsket pantelåner med stor, krum næse, og da jøderne stod dyrene nærmere end den tyske mand og kvinde, var de ifølge samme syge tankegang også i deres drifters vold og attråede blonde tyske kvinder. Hermed kunne den tyske, den ariske race forurenes, og derfor var det en logisk konsekvens simpelthen at udrydde alle jøder! Galskaben fik cirka seks millioner jøder myrdet i et vanvid, der kulminerede under 2. Verdenskrig. En af de store tragedier er, at der i dag er mennesker, som fornægter at dette skete og stadig mener, at jøder er skyld i alskens ulykker. Man har naturligvis efter 2. Verdenskrig diskuteret skyldspørgsmålet og fundet det for nemt, at alene give Adolph Hitler og hans nationalsocialistiske parti skylden for seks millioner menneskers død. Alle må vel i princippet tage et medansvar på et eller andet niveau, og dette diskuteres ivrigt i disse år. Novellefilmen er et godt eksempel på en kunstnerisk behandling af det følsomme emne. I filmen præsenteres for eksempel forskellige holdninger til deporteringen af jøder. Skriv på tavlen følgende navne og titler: Heinrich, Fru Meissner, David, Hr. Silberstein, overboen, tysk soldat, tysk officer. Tal om personerne og deres holdninger til deportering af jøder, og skriv nogle karakteriserende ord ud for hvert navn eller titel. Hvordan ser personerne ud? Hvad siger de? Hvordan opfører de sig over for fru Meissner? Gå i grupper på fire til fem elever, og diskuter videre, hvordan personernes forhold til jøder kommer til udtryk. Tal især om den gule jødestjerne og om soldaternes behandling af moderen. Hvordan reagerer de tyske soldater, da hun møder dem på stationen? Og hvordan opfører de sig ved togvognen? Hvorfor handler de, som de gør? Hvad fortæller det om soldaterne og systemet? 5

6 ALENE Vælg en af filmens personer, og skriv en kort tekst om, hvordan han eller hun oplever episoden. I kan forme teksten som et dagbogsnotat, hvor personen tænker og nedskriver sin oplevelse af det skete. TO OG TO Tag jeres tekst, og find en makker, som I læser teksten højt for og derefter hører på hans eller hendes oplæsning. Tal sammen om teksterne, og husk at give positiv respons. Afslut dette arbejde med filmens tematik med en generel diskussion om racisme og behandling af et fremmed mindretal. Findes der for eksempel mindretal i Danmark, som ikke bliver behandlet som andre borgere? Og findes der politiske og private grupper, som kan lede tankerne hen på det, der skete i Tyskland i 1930 erne? Kan man frygte en situation med nye forfølgelser af minoriteter? Hvordan kan man undgå, at historien gentager sig? Hvad kan samfundet gøre? Og hvad kan det enkelte menneske gøre? Husk, at det er vigtigt at begrunde jeres synspunkter og søge at forstå de andres uden nødvendigvis at være enige.. Lyst til mere Hvis I har lyst til at vide mere og fortsætte arbejdet med filmens tid og problematik, kan vi anbefale filmene Livet er smukt (1997) og Drengen i den stribede pyjamas (2005), der begge handler om koncentrationslejre og om de løgne, som voksne vælger at fortælle børn. I kan også finde masser af litteratur om behandlingen af jøder og Holocaust på biblioteket eller på nettet. Her er god at gæste. Og det er en rigtig god idé at læse klassikeren Anne Franks dagbog, der handler om en jødisk pige, der sammen med sin familie må leve i skjul i flere år. Fortælling og sprog er en novellefilm, og både den filmiske og litterære novelle beskæftiger sig ofte med en særlig situation, et fatalt møde, der for altid får betydning for de involverede personer. Novellen koncentrerer sig om denne særlige situation og giver kun de mest nødvendige informationer. Resten må tilskueren eller læseren gætte sig til i en frugtbar dialog med værket. Man kan sammenligne novellens fortælleform med et isbjerg: Kun en tiendedel er synlig over havets overflade, mens ni tiendedele er usynlige og gemmer sig under overfladen. I får tilskueren for eksempel ikke at vide, hvor Heinrichs far er henne eller befinder sig, og vi får kun meget få informationer om de to familiers liv, hvordan de lever, hvordan deres dagligdag forløber, og hvorfra de kommer. Der fortælles heller ikke noget om geografi eller årstal eller om de begivenheder, der fører frem til holocaust. Filmen fortæller sin historie om en moders søgen efter sin søn, og kun påklædning samt interiør og eksteriør fortæller om tid og sted. Filmen bruger i sin fortælleform en række rekvisitter, som understreger handlingens mønstre og fører handlingen videre. Filmens titel er, og allerede i indledningen ses et legetøjstog, som varsler det senere transporttog, og en bamse får også betydning for handlingen. Og det gør ligeledes en jødestjerne. Film er en fortælling i billeder, og rekvisitterne er nødvendige for at drive handlingen frem uden ord. 6

7 Sæt jer sammen i grupper på fire til fem elever, og tegn et isbjerg på et A3-ark. En tiendedel ligger over vandets overflade og resten under. Skriv på papiret i stikordsform alle de informationer, som filmen gemmer under vandoverfladen, og som vi faktisk ikke direkte får, men som muligvis antydes. Tal i gruppen om familiernes liv. Hvor er for eksempel Heinrichs far henne? Hvad laver han? Hvad laver hr. Silberstein? Hvordan lever familien Silberstein? Hvilke hændelser kan familien have været udsat for? Tal videre om, hvorfor disse informationer ikke gives i filmen. Hvilken betydning har det? Kan de undværes? Og i bekræftende fald: Hvorfor kan de undværes? Og hvad betyder udeladelserne for oplevelsen af filmen? Tal også om filmens brug af rekvisitter. Hvilke rekvisitter bruges? Og hvilken betydning har rekvisitterne for forståelsen og for fortællingens fremdrift? Hvilken rekvisit er den vigtigste? Tag til sidst en diskussion om hele filmen og dens fortælleform. Hvilken betydning får det for oplevelsen, at filmen starter og slutter med firhændigt klaverspil? Hvad er forskellen på de to scener? Og hvilken information får tilskueren? Hvorfor tror I, at instruktøren har valgt at fortælle historien med klip frem og tilbage i tid, mellem moderens og drengens mission? Hvad betyder det for oplevelsen? Hvordan ville filmen fungere, hvis den var fortalt kronologisk uden disse spring i tid? ALENE Afslut arbejdet med at skrive en anmeldelse af filmen. En filmanmeldelse bør indeholde de fleste af følgende punkter: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8) En overskrift, der gør læseren nysgerrig. En indledning, der kort præsenterer, hvilken slags film der er tale om. Er der noget særligt ved handling eller formsprog? Eller har filmen vundet priser? Er der noget, som særlig bør fremhæves. Det skal være en indledning, der giver lyst til at læse videre. Et resume af handlingen, der ikke afslører ting, som kan ødelægge oplevelsen for tilskueren (det er forbudt i en anmeldelse af en krimi at afsløre, hvem morderen er!). En placering af filmen blandt andre film og en sammenligning med lignende historier. Hvilken genre er der tale om, og hvem er målgruppen? En beskrivelse af skuespillernes præstationer og samspil. En redegørelse for filmens udtryk. Hvordan bruges de filmiske virkemidler? En personlig stillingtagen, der skal begrundes. En samlet konklusion, der eventuelt kan referere til indledningen. Gå tilbage i grupperne, og læs jeres anmeldelser højt for hinanden. Tal om, hvordan I har gjort brug af de ting, som I har talt om i klassen og i gruppen. Giv hinanden respons, og fremhæv de gode ting ved anmeldelsen. 7