Næstved Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapport

Transkript

1 Næstved Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2014

2 Indhold Næstved Kommunes skolevæsen... 1 Kvalitetsrapport Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Udfordringer på området Mål og resultatmål Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål Resultatoplysninger Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Nationale test Understøttende undervisning og faglig fordybelse Den åbne skole Elevfravær Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Obligatorisk trivselsmåling Inklusion Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kompetencedækning Bilag 1 Vurdering af de enkelte skoler

3 1. Indledning Dette er den første kvalitetsrapport efter den nye bekendtgørelse om kvalitetsrapporter, som trådte i kraft i forbindelse med folkeskolereformen den 1. august Rapporten er således bindeled mellem den tidligere kvalitetsrapport og den nye under folkeskolereformen. Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet. I Næstved Kommune er der for perioden vedtaget en skolepolitik, som beskriver de kommunale visioner for udviklingen af skolevæsenet, og hvordan arbejdet for at nå de nationale målsætninger implementeres i skolernes hverdag. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet samt en beskrivelse af de udfordringer, der er på området. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter. Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at kommunen kan beslutte, at kvalitetsrapporten skal indeholde yderligere oplysninger end dem, der er krævet i bekendtgørelsen. I Næstved Kommune har Børne-og Skoleudvalget besluttet, at følgende yderligere oplysninger skal indgå: Skolernes vurdering af effekten for elevernes læring og trivsel af den understøttende undervisning, herunder lektiestøtte og faglig fordybelse samt motion og bevægelse Skolernes vurdering af effekten for elevernes læring af arbejdet med den åbne skole Derudover er opgørelse af elevfravær medtaget i kvalitetsrapporten, da det er et politikområdemål, at skolerne skal arbejde med at fremme elevernes fremmøde. Hvor ikke andet er oplyst, er tal og grafer i kvalitetsrapporten trukket i Undervisningsministeriets Ledelsesinformationsystem (LIS), som bygger på de oplysninger, som skolerne selv indberetter via deres administrative systemer. Det er obligatorisk at anvende oplysningerne i LIS til kvalitetsrapporten. Hvor ikke andet er oplyst, gælder tallene folkeskolernes elever i almenklasser. 1

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Denne vurdering er foretaget på baggrund af data fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem samt fra Center for Uddannelses feedbacksamtaler med skolerne. Disse samtaler tager udgangspunkt i data om skolernes resultater, og skolernes vurdering af deres indsatsers effekt for elvernes læring og trivsel. Næstved Kommunes skolevæsen har siden 2012 arbejdet ud fra en fælles skoleudviklingsmodel. Det har blandt andet medført, at folkeskolereformen er indført med et tilfredsstillende resultat. Alle parter er dog enige om, at det kræver flere år at opnå det fulde udbytte af reformens mange muligheder, ligesom det faglige løft først på lidt længere sigt vil kunne måles på test- og prøveresultater. Skolevæsenet i Næstved er inde i en meget positiv udvikling vedr. anvendelsen af IT i undervisningen, og lærernes og elevernes motivation er rigtig god. Om kvalitet i kerneydelsen og faglige niveau kan det konkluderes: At afgangsprøverne viser, at skolerne præsterer inden for det forventelige, når der er korrigeret for den socioøkonomiske reference. En skole overpræsterer og en skole underpræsterer signifikant At de faglige resultater dækker over store forskelle mellem skolerne Det er meget tilfredsstillende, at der er sket en progression i andelen af elever, der opnår mindst karakteren 2 ved afgangsprøverne At der fortsat skal være fokus på at forberede eleverne endnu bedre til valg af ungdomsuddannelse, så de i højere grad kan gennemføre uddannelsen At skolerne har en udfordring i forhold til at få den understøttende undervisning til reelt at være understøttende i forhold til den faglige undervisning At der er behov for kompetenceudvikling i undervisningsfag, og at skolerne skal have fokus på i endnu højere grad at planlægge ud fra de undervisningskompetencer, som lærerne har En stor del af skolerne skal arbejde med at øge elevernes fremmøde, hvilket også er et politisk besluttet indsatsområde for skoleåret 2014/2015. Vurderingen af det samlede skolevæsen og af de enkelte skoler har ikke givet anledning til, at der skal udarbejdes specielle handleplaner. Under de enkelte skolers vurderinger er det oplistet, hvilke fremtidige indsatser, som skolen skal arbejde med. Vurdering af de enkelte skoler findes i bilag Udfordringer på området 1) Implementering af folkeskolereformen. Udviklingen af nye undervisningsformer og en mere varieret skoledag er udfordret af en større undervisningsandel af lærernes arbejdstid og dermed mindre tid til forberedelse og møder. De nye digitale platforme, der skal medvirke til at effektivisere lærernes forberedelse og efterbehandling af undervisningen er endnu ikke helt tilfredsstillende udviklet. Når disse platforme er helt udviklede, vil det medvirke til både kvalitetsløft og effektivisering. 2

5 2)Kompetenceudvikling I forbindelse med folkeskolereformen skal der gennemføres et kompetenceløft af de pædagogiske medarbejdere, herunder fuld dækning med undervisningsfagskompetence for lærerne i Der skal planlægges uddannelsesforløb, hvilket både bliver en økonomisk og planlægningsmæssig udfordring. Der kan desuden opstå mangel på lærere i de kommende år, da optaget på læreruddannelsen gennem de seneste 2 år har været lavere end tidligere på grund af adgangskravene, og fremadrettet også på grund af det store behov for ekstra normering til at dække den tid, der fragår de fastansatte læreres tid til efteruddannelse. 3)Inklusion Inklusion har været og er fortsat, men i mindre grad, en væsentlig udfordring både i forhold til kultur, pædagogiske og didaktiske kompetencer, fysiske faciliteter og ikke mindst økonomi. 4)Erhvervsskolereformen Erhvervsskolereformen skal bidrage til, at flere vælger en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, og der indføres minimumskarakterkrav. Det vil derfor være en udfordring både at sikre flest mulige med minimum 02 i dansk og matematik fra grundskoleforløbet, herunder tilbyde et attraktivt alment 10. klasse forløb og EUD10, og at sikre tilbud til de unge, der falder fra i erhvervsuddannelserne med ventetid på nyt optag og behov for afklarende forløb og eller forløb, der kan gøre den unge uddannelsesparat. 5) Sikre økonomisk ansvarlighed og stabilitet Nogle skoler har større underskud end tilladt i Næstved Kommune og er derfor underlagt økonomiske handleplaner. Selv om antallet af skoler med for stort underskud er mindre end sidste år, er der fortsat behov for stram økonomistyring og faglig og ledelsesmæssig sparring. 6) Implementering af digitaliseringsstrategi. Der er nu vedtaget en digitaliseringsstrategi, som skal udbredes blandt alle pædagogiske medarbejdere på skolerne, og blandt elever og forældre. Andelen af PC er pr. elev vil fortsat være under pres, selv om der er vedtaget et ambitiøst budget for udvidelse af antallet af PC er til 2 elever pr. PC, idet behovet for fuldstændig digitalisering af undervisningen, hvor alle elever hele tiden har adgang til en PC eller tablet, er helt nødvendig for effektivisering og kvalitetsløft. Der skal derfor sættes fokus på, at eleverne kan medbringe egne computere og tablets mv., så målet 1:1 nås. Der skal desuden arbejdes med at kende effekten af digitalisering og brug af digitale værktøjer både i forhold til elevernes læring og effektivisering af lærernes og pædagogernes forberedelsestid. 7) Kvalitet, faglighed og bæredygtige skoler Med baggrund i Byrådets beslutning om at trække skolestrukturforslaget tilbage, er der en økonomisk udfordring på skoleområdet, der endnu ikke er fundet fuld finansiering til, selv om det er besluttet, at overflytte 10 mio. kr. fra anlægsmidler til driftsmidler i årene Den uændrede struktur medfører desuden udfordringer i forhold til folkeskolereformens krav om et varieret tilbud til eleverne især i udskolingen, hvor skoler med udskoling med få spor vil have svært ved at give et tilstrækkeligt varieret tilbud af valgfag eller at skabe toninger eller linjer. Denne udfordring vil forudsætte et øget samarbejde skolerne imellem om at samdrifte tilbud til eleverne. En sådan samdrift vil forholdsvis let lade sig gøre i Næstved by, hvor der er kort afstand mellem skolerne, mens det vil være mere vanskeligt i landområderne, hvor der er flest udfordringer i forhold til et- til tosporede udskolinger. Lærernes høje undervisningsandel 3

6 medfører mindre mulighed for at deltage i udviklingsaktiviteter og samarbejde end tidligere samtidig med, at der stilles nye krav på disse områder. 3. Mål og resultatmål Med folkeskolereformens hensigt om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for arbejdet for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i folkeskolen opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 3.1 Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål De overordnede mål i folkeskolereformen: Folkeskoler skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Eleverne skal på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse Gennemsnittet af elevernes karakterer i de obligatoriske afgangsprøver skal stige år for år Alle elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal ruste eleverne således, at mindst 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse Politikområdemål: Fremme elevernes fremmøde Næstved Kommunes vision for skoleudvikling: Alle elever skal bevare lysten og motivationen for at lære nyt Eleverne skal bruge deres viden om, hvad de kan, og hvordan de lærer bedst for at blive så dygtige som muligt Viden om elevernes læring og fremskridt skal bidrage til, at alle kan lykkes med en ungdomsuddannelse 4. Resultatoplysninger Alle resultatoplysninger er hentet fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS). LIS er en del af Undervisningsministeriets datavarehus på uddannelsesområdet. LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet. 4

7 Det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten. 4.1 Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Sammenfatning: Resultaterne i de bundne prøver har i perioden ligget under landsgennemsnittet, som har været henholdsvis 6,5 6,6 og 6,7. Det ses af graferne, at der er store forskelle skolerne imellem. Tallene er uden specialklasser, men nogle skolerne kan have tilmeldt elever i specialklasser til prøverne som almenelever, hvilket kan være med til at give den store forskel. I forhold til karaktergennemsnittet i dansk og matematik ligger skolernes resultater også under landsgennemsnittet med 0,1 til 0,2 karakterer. Ingen af karaktererne er korrigeret i forhold til den socioøkonomiske reference., som ministeriet endnu ikke har beregnet for 2013/2014. Medtages den socioøkonomiske reference viser opgørelsen, at set over den treårig periode 2010/ /2013 er der kun to skoler, der præsterer signifikant anderledes end forventet ud fra deres elevers sociale baggrund. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Data er uden socioøkonomisk reference 5

8 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse /2014 Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Data er uden socioøkonomisk reference 6

9 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse 2013/2014 Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Data er uden socioøkonomisk reference 7

10 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse 2013/2014 Data er uden socioøkonomisk reference 4.2 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, det betyder, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold og at forskellen er statistisk signifikant. 8

11 Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Sammenfatning: Det ses af tabellerne, at skolerne præsterer inden for det, der forventes ud fra elevernes sociale baggrund. Tallene i tabellen er skolernes gennemsnit for alle bundne prøvefag. Der kan således være signifikante forskelle på enkelte fag på den enkelte skole. Forvaltningen følger resultaterne for de enkelte fag og drøfter dette med skolerne ved den årlige feedbacksamtale. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2012/ / /2011 Socioøk. reference Forskel Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Borup Ris Skolen 5,5 5,8-0,3 5,3 5,9-0,6* 4,9 5,5-0,6* Capionskolen 5,2 5,9-0,7* Fladsåskolen 6,6 6,7-0,1 6,8 6,7 0,1 6,5 6,5 0,0 Herlufmagle Skole 6,1 6,1 0,0 7,0 6,7 0,3 Holmegaardskolen 6,8 6,5 0,3 6,4 6,7-0,3 5,4 6,1-0,7* Holsted Skole 7,6 7,4 0,2 6,7 6,5 0,2 6,6 6,4 0,2 Kalbyrisskolen 6,3 6,5-0,2 6,1 6,1 0,0 6 6,4-0,4 Kildemarkskolen 5,8 6,1-0,3 5,9 6,1-0,2 5,1 5,7-0,6* Korskildeskolen 6,4 6,3 0,1 5,5 5,8-0,3 5,1 5,9-0,8* Lille Næstved Skole 7,5 7,1 0,4 7,4 7,0 0,4 6,9 6,6 0,3 Lundebakkeskolen 6,9 6,5 0,4 6,8 6,9-0,1 Sct. Jørgens Skole 6 6,3-0,3 6,3 6,2 0,1 6 6,1-0,1 Sjølundsskolen 5,9 6,3-0,4* 6,4 6,5-0,1 6,3 6,4-0,1 Susålandets Skole 6,5 6,6-0,1 5,5 5,9-0,4 6,5 6,4 0,1 9

12 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse Skole Karaktergennemsnit Skoleår 2010/ /2013 Socioøk. reference Forskel Borup Ris Skolen 5,2 5,8-0,6* Fladsåskolen 6,7 6,7 0,0 Herlufmagle Skole 5,9 6,1-0,2 Holmegaardskolen 6,2 6,4-0,2 Holsted Skole 6,9 6,6 0,3 Kalbyrisskolen 6,1 6,4-0,3 Kildemarkskolen 5,6 6,0-0,4 Korskildeskolen 5,6 6,0-0,4 Lille Næstved Skole 7,3 6,9 0,4* Lundebakkeskolen 6,9 6,5 0,4 Sct. Jørgens Skole 6,1 6,1 0,0 Sjølundsskolen 6,2 6,3-0,1 Susålandets Skole 6,2 6,4-0,2 4.3 Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen er beregnet som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. Sammenfatning: Tabellerne viser, at resultatet for Næstved Kommunes skoler stødt nærmer sig landsgennemsnittet, og er ved afgangsprøverne i 2014 således kun 0,2 karakter under. Dette er meget tilfredsstillende. 10

13 Samtidig viser tallene også, at der stadig forestår et fokuseret arbejde på skolerne for at sikre, at endnu flere elever bliver uddannelsesparate, når adgangskravet til en ungdomsuddannelser er mindst karakteren 2 i dansk og matematik, og den nationale målsætning er, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Den nye vejlederreform understøtter dette arbejde, idet uddannelsesparathedsvurderingen nu er lagt i 8. klasse, og i Næstved Kommune har forvaltningen bedt skolerne se på alle 8. klasses elevers standpunktskarakter i december. Det giver skolerne 1½ år sammen med elever og forældre til at målrette indsatsen med den enkelte elev, så eleven kan honorere adgangskravet. Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Skoleår Andel, hele landet 2011/ ,4 % 2012/ ,8 % 2013/ ,4 % 11

14 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse 4.4 Nationale test For at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, er det målet at: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Ovenstående måles gennem de nationale test på baggrund af seks indikatorer, alle indikatorer er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Oplysningerne er underlagt fortrolighed og må derfor ikke offentliggøres, men vil blive politisk behandlet i en særskilt sag. 5. Understøttende undervisning og faglig fordybelse Som en yderligere oplysning har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at skolernes vurdering af effekten for elevernes læring og trivsel af den understøttende undervisning, herunder lektiestøtte og faglig fordybelse samt motion og bevægelse skal indgå i kvalitetsrapporten. Da folkeskolereformen først er trådt i kraft den 1. august, har skolerne endnu ikke de store erfaringer at bygge en vurdering på. Adspurgt tidligt i efteråret vurderede skolerne, at det nye udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning som helhed fungerer fint. Enkelte skoler 12

15 arbejder på at forbedre planlægningen således, at det bliver lettere for medarbejderne at mødes til teamsamarbejde. Adspurgt om i hvilken grad skolerne vurderede, at lektiestøtte og faglig fordybelse understøtter den faglige undervisning og dermed elevernes læring og trivsel, svarede skolerne på en skala fra 1-5, hvor 5 var bedst: skole 5 skoler 6 skoler 2 skoler 0 skoler Lektiestøtten er frivillig, og eleverne skal have mulighed for at til- og framelde fra dag til dag, hvilket har givet nogle udfordringer i forhold til anvendelse af resursen og til organiseringen af lektiestøtten. Skolerne vurderer, at lektiestøtten ikke har den store understøttende virkning på den faglige undervisning. I forhold til at sikre 45 minutters daglig motion for eleverne har skolerne planlagt det på forskellig vis alt efter, hvad der passer den enkelte skole bedst. Som en del af den faglige undervisning Som understøttende undervisning Som frikvartersaktiviteter Som særskilte aktiviteter 16 skole 12 skoler 7 skoler 13 skoler Andet 1 skole: fast morgenbånd 6. Den åbne skole Som en yderligere oplysning har Børne- og Skoleudvalget besluttet, at skolernes vurdering af effekten for elevernes læring af arbejdet med den åbne skole skal indgå i kvalitetsrapporten. Alle skoler er i gang med at arbejdet med den åbne skole, der er planlagt både længere og kortere samarbejdsforløb. Skolernes arbejde med området spænder vidt, alt fra læseindlæring for indskolingselever ved hjælp af samarbejde med en rideklub om ridning til konkurrencer om løsninger af virksomhedsudfordringer. Skolerne vurderer, at arbejdet med den åbne skole er motiverende for eleverne, men at det generelt er svært at måle, om det har en målbar læringseffekt. 7. Elevfravær Elevernes fremmøde har i flere år været et fokusområde, og for skoleåret er det et politikområdemål for Børne- og Skoleudvalget, at skolerne skal arbejde med at fremme elevernes fremmøde. Sammenfatning: Det ses af opgørelsen, at det samlede kommunale gennemsnit er lidt højere end landsgennemsnittet. Den enkelte skoles tal dækker over meget store forskelle på de forskellige årgange. Der er således oftest et markant større fravær i udskolingen end i indskolingen. Tallene vedrørende lovligt og ulovligt fravær kan ikke entydigt sammenlignes på tværs af skolerne, da bekendtgørelsen på området ikke er entydig. Tolkningen af, hvad der er lovligt eller ulovligt fravær, kan derfor variere fra skole til skole. 13

16 Ved Center for Uddannelses feedbacksamtaler med skolerne, gennemgås elevfraværet årgangsvis, og det fremgår af vurderingen af den enkelte skole, om der er behov for specielt fokus. Center for Uddannelse vægter i drøftelsen med skolerne vigtigheden af elevernes samlede fremmøde. Gennemsnitligt elevfravær over 3 skoleår Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2013/14 14

17 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2012/13 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2011/12 15

18 8. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Som en del af regeringens mål om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, er der med bekendtgørelsen sat langt større fokus på at følge eleverne efter folkeskolen end tidligere. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Sammenfatning: Det kan ses af graferne, at ca. halvdelen af 9. klasseeleverne går direkte i gang med en ungdomsuddannelse, dette er noget mere end på landsplan. Men ser man på, hvordan uddannelsesstatus er for 9. og 10. klasse 9 måneder efter grundskolen, ligger Næstved Kommune lidt over landsgennemsnittet, som var 94,1 %. Og ser man endelig på status efter 15 måneder ligger Næstved Kommune en anelse under landsgennemsnittet. Det er bemærkelsesværdigt, at der sker et stort frafald i ungdomsuddannelserne specielt mellem 9 og 15 måneder. Det betyder, at det gode samarbejde Næstved Kommune har med ungdomsuddannelserne skal have endnu mere fokus på, hvordan man i fællesskab dels kan forberede eleverne til en ungdomsuddannelse, sikre at eleverne vælger den uddannelse, der er rigtig for dem og dels, hvordan de kan fastholdes i uddannelsen. Andel af elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. 16

19 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole Andel elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse, pr. ungdomsuddannelse År Ungdomsuddannelse Andel 2011 Gymnasiale uddannelser 33,3 % 2011 Erhvervsfaglige uddannelser 14,1 % 2012 Gymnasiale uddannelser 33,7 % 2012 Erhvervsfaglige uddannelser 10,7 % 2013 Gymnasiale uddannelser 38,4 % 2013 Erhvervsfaglige uddannelser 9,8 % 17

20 Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter grundskolens 9. og 10. klasse Data for: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Andel af elever der 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse 18

21 Andel elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, pr. skole Andel af 9. klasse årgang der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. 9. Obligatorisk trivselsmåling Det fremgår af folkeskolereformen, at elevernes trivsel skal øges. Derfor indføres blandt andet en national trivselsmåling. 19

22 Trivselsmålingen er obligatorisk for alle klasser fra børnehaveklasse til og med niende klasse inklusiv specialklasser. Fra skoleåret 2015/2016 bliver det obligatorisk at gennemføre en trivselsmåling. Men allerede i indeværende skoleår fra januar til marts 2015 bliver der gennemført en spørgeskemaundersøgelse om trivsel på alle skoler med de samme spørgsmål, som der vil være i de obligatoriske målinger fra 2015/ Inklusion Inklusionsgraden beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Sammenfatning: Tallene viser, at det går langsomt med stødt fremad med inklusionen i Næstved Kommunes skoler. Det ses af grafen og tabellen, at Næstved ligger ca. 2 % under landsgennemsnittet. En af forklaringerne kan være, at der i Næstved er mange anbragte børn fra andre kommuner, og en stor del af disse elever går i et specialtilbud. Inklusion er et fokusområde som skolerne til stadighed arbejder med. I skoleåret gennemførte ca. 50 lærere og 5 konsulenter et diplommodul i inklusion. Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning (bopælskommune) Data for: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Skoleår Andel 2011/ ,6 % 2012/ ,7 % 2013/ ,2 % 20

23 11. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har siden sidste kvalitetsrapport været fire klager til Klagenævnet for specialundervisning. Klagerne har vedrørt fire forskellige skoler. Alle klager har handlet om, at forældre/opholdssted har været uenig i skolens visitation af tilbud til eleven. Næstved Kommune (skolerne) har fået medhold i alle klager. 12. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Sammenfatning: Det fremgår af graferne, at Næstved Kommune ligger nogenlunde på landsgennemsnittet, men at der er behov for en markant efteruddannelsesindsats for at nå op på 100 % undervisningsfagsdækning inden Tallene viser også, at der er stor forskel fagene imellem, hvilket til dels skyldes, at det har været almindeligt i folkeskolen at forsøge at have så få lærere som muligt til at læse fagene i den enkelte klasse. Det har betydet, at det har været - og til en vis grad stadig er almindeligt, at fx dansklæreren også underviser i kristendom, selvom læreren ikke har undervisningsfag i kristendom. Endvidere er der også tale om, at nogle fag bestrides af den samme lærer, så det er en udfordring at få fordelingen af opgaverne på skolen til at gå op. Der forestår således dels en opgave med fordele opgaverne på skolerne udelukkende ud fra faglige kompetencer, og dels at efteruddanne lærerne til de undervisningsfag, hvor skolerne mangler kompetencerne. Næstved Kommune har udarbejdet en kompetenceplan for skolevæsenet fra i forhold til skolernes ledelser og det pædagogiske personale. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 21

24 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 22

25 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole 23

26 Bilag 1 Vurdering af de enkelte skoler Center for Uddannelse gennemfører i efteråret feedbacksamtaler med skolerne. Formålet med samtalen er at drøfte opfølgning på sidste års vurdering af skolen og resultater af årets arbejde med kerneopgaverne samt skolens foreløbige udmøntning af reformen. Formålet er ligeledes, at Center for Uddannelse får fornyet indsigt i skolens niveau og vilkår med henblik på bedst muligt at kunne vurdere skolens arbejde. Det forventes, at skolelederen og SFO-lederen deltager i samtalen. Derudover kan skolen beslutte, at andre relevante personer deltager. Fra CUD deltager centerchefen og en konsulent. Dagsorden for feedbacksamtalen 1. Opfølgning på vurderingen fra sidste års feedbacksamtale Vurderingen er vedhæftet. 2. Resultaterne af årets arbejde med kerneopgaverne A. Indsatser for at styrke den organisatoriske og undervisningsorienterede læringsledelse herunder formativ anvendelse af de nationale tests B. Indsatser for at styrke skolens faglighed og IT C. Indsatser for at styrke skolens inklusion Til hvert af disse indsatsområder ønskes fremsendt en beskrivelse af: Målene for skolens vifte af indsatser under A, B og C Viden om indsatsens effekt for elevernes læring og trivsel Vurdering af effekt i forhold til indsats I bedes sakse jeres beskrivelser ind i vedhæftede skema. Hver indsats må max fylde et ½ A4 ark. I bedes sende jeres beskrivelser til CUD senest torsdag i ugen før samtalen. Hvis I har foretaget trivselsmåling/umv i år bedes resultaterne og jeres vurdering af dem medsendt. 3. Foreløbig udmøntning af reformen A. Lærere og pædagogers samarbejde om den understøttende undervisning ud fra læringsmål B. Hvilke mål har I for indsatsen i den rene SFO-tid C. Den åbne skole konkrete aftaler D. Organisering af motion og bevægelse Til hvert af ovenstående områder bedes i forberede: Hvilke mål har i opstillet? Hvordan vil I dokumentere effekten? 4. Skolens selvvalgte tema Skolen meddeler tema og fremsender eventuelt materiale til CUD senest torsdagen ugen før samtalen. 5. Opsummering og aftaler Center for Uddannelse opsummerer de drøftede temaer og aftaler. Nedenstående vurderinger af skolerne er foretaget på baggrund af en række resultater/data om skolerne og feedbacksamtalen. 24

27 Center for Uddannelses vurdering af Borup Ris skolen 23/9-14 Borup Ris Skolen er undervejs med etableringen af et ressourcecenter, hvor medarbejdere med særlige kompetencer er til rådighed med sparring og vejledning for kolleger om deres praksis. Målet er at løfte fagligheden og styrke inklusionen, og at den formaliserede sparring fra ressourceteamet understøttet af ledelsens rundgang og feedback på undervisning skal øge skolens viden om undervisningens virkning. Skolens afgangsprøveresultater er i positiv udvikling, men der er behov for at fortsætte denne udvikling. Det ser ud til, at eleverne særligt profiterer af projektarbejdsformen og andre varierede undervisningsformer om entreprenørskab og innovation. Læseresultaterne i indskolingen og sprogvurderingerne fra børnehaveklassen er derimod ikke tilfredsstillende, så her er brug for en fokuseret indsats både i skolen og i brobygningssamarbejdet med børnehaverne. Skolen er kommet godt i gang med reformarbejdet, hvor bl.a. det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning ser ud til at løfte fagligheden. Den længere skoledag med bevægelse indlagt som en del af undervisningen hver dag har betydet, at især de små elever er trætte, når de kommer i SFO en, hvorfor det her er nødvendigt at justere, så aktivitetstilbuddene også giver mulighed for ro og stille fordybelser. Hjemmesiden har fået nyt indbydende design med en overskuelig opbygning, og skolen er nu ved at lægge de pædagogiske indsatser og resultater ind. Målet er, at de gode historier om elevernes læring skal signalere skolens mål om styrket faglighed og et højt informationsniveau. Fremtidige indsatser: Skolen skal blive stadig mere vidensbaseret og søge dokumentation for effekten af de pædagogiske indsatser, elevernes læring og personalets professionsfaglige læring. Det betyder, at der skal arbejdes mere med konkret feedback på praksis og med tydelige formativ anvendelse af de nationale test Indsatsen for at løfte læseresultaterne i indskolingen bør også have fokus på styrket anvendelse af IT-rygsække Elevernes fravær er stadig meget højt, og fravær bør derfor følges nøje op, ligesom skolens indsatser for at øge elevernes fremmøde bør fremgå af hjemmesiden. Skolen har en anstrengt økonomi pga. underskud fra sidste år, men gældsafviklingsplan følges nøje, hvilket er tilfredsstillende Venlig hilsen Center for Uddannelse 25

28 Center for Uddannelses vurdering af Fladsåskolen - 30/ På Fladsåskolen arbejder ledelse og medarbejdere på at skabe tydelige funktionelle dialogstrukturer, der skal sikre øget viden om elevernes læring og de pædagogiske indsatsers effekt. Pædagogiske fora som ressourceteam, pædagogiske udvalg, årgangskonferencer, faseog årgangsteam bidrager i en samlet medledelsesstrategi til både udvikling og understøttelse af koordinerede, målfastsatte, fleksible og evaluerede pædagogiske tiltag for at styrke både faglighed og inklusion. Ledelsesteamets fokus på tydeligere arbejdsdeling betyder, at den pædagogiske ledelsesunderstøttelse, opbakning og opfølgning på medarbejdernes indsatser i forhold til forandringsarbejdet med reformen kan styrkes. Skolens høje IT-kompetenceniveau forventes ligeledes at bidrage positivt til den didaktiske vidensdeling og professionsfaglige læring. Skolens faglige resultater er tilfredsstillende, men skolen bør styrke kompetenceudviklingen på det naturfaglige område, så undervisningseffekten kan løftes mere bredt og stabilt. Det er ligeledes vigtigt, at der er ambitiøse mål for alle elever i både mundtlige og skriftlige discipliner. Der er arbejdet godt med skolens økonomi, så gælden er afviklet som beskrevet i handleplanen, hvilket er yderst tilfredsstillende. Fremtidige indsatser: En samlet læsestrategi for hele skoleforløbet skal på plads, så de faglige læseresultater styrkes og følges nøje Sprogvurderingerne i børnehaveklasserne er dårlige, og der skal derfor arbejdes med løft af børnenes sproglige kompetencer i brobygningssamarbejdet og førskole-perioden I implementeringen af skolereformen kan skolen med fordel gøre brug af og deltage de fælles kommunale tilbud og projekter Pædagogerne skal kunne løfte kerneopgaven i forhold til læringsmål og klasseledelse i den understøttende undervisning, hvorfor der er brug for kompetenceudvikling på området Indsatser og procedurer for at fremme elevernes fremmøde bør fortsat have ledelsesfokus Skolens prioritering af faglighed og pædagogiske mål bør også fremgå af hjemmesiden Der er store generelle problemer IT-driftssikkerheden på skolen Venlig hilsen Center for Uddannelse 26

29 Center for Uddannelses vurdering af Herlufmagle Skole d. 17/ Herlufmagle Skole har fortsat fokus på at blive mere vidensbaseret. Skolen anvender på bedste vis viden og erfaringer fra arbejdet med LP-modellen til et stringent arbejde med Næstved Kommunes skoleudviklingsmodel således, at teorien kobles direkte til den daglige undervisning og til aktiviteterne i SFO. Ligeledes udbredes aktionslæring til alle lærere og pædagoger. Dette er meget tilfredsstillende. Mål og indsatser er godt beskrevet, så skolen kan fokusere på at generere dokumenterede og vidensbaserede resultater samt på at vurdere effekten af indsatserne endnu skarpere. Skolens har ikke noget kompetencecenter, men resursepersonerne arbejder professionelt og fleksibelt. Arbejdet kunne kvalificeres yderligere gennem mere systematik og klare procedurer. Læseresultaterne i indskolingen er meget flotte, men der mangler progression videre i forløbet. Generelt er der fortsat brug for fokus på de faglige resultater, og der bør være en fokuseret indsats på at anvende testresultaterne formativt. Resultaterne ved afgangsprøverne er stabile med enkelte udsving over årene. Skolen har behov for øget uddannelse i undervisningsfag, så flere lærere får de formelle kompetencer i de fag, de underviser i. Ligeledes bør der uddannes en matematikvejleder. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger om den understøttende undervisning er udfordret af begrænset teamsamarbejdsmuligheder. Der arbejdes på nye strukturelle rammer, der kan give øgede samarbejdsmuligheder. Reformen har betydet et stort fald i elevtallet i SFO, som derfor har omstruktureret organiseringen for fortsat at kunne levere et lærerigt og interessant tilbud til eleverne. Elevernes fravær er for højt, og skolen bør arbejde på at nedbringe både det specifikke fravær for enkelte elever og det generelle fravær. Fremtidige indsatser: Det faglige niveau bør højnes gennem fokus på elevernes læringsprogression og på formativ anvendelse af test Planlægningsmæssigt skal der skabes bedre muligheder for samarbejdet mellem lærere og pædagoger Skolen bør prioritere uddannelse i undervisningsfag og uddannelse af en matematikvejleder Elevfraværet er for højt, og der bør være en fokuseret dialog med forældre og elever om at nedbringe det Venlig hilsen Center for Uddannelse 27

30 Center for Uddannelses vurdering af Holmegaardskolen 28/ Efter endnu et turbulent år med lederskift og igen en uholdbar økonomisk planlægning er skolen nu på rette vej med en tydelig ledelse og en plan for nedbringelse af gælden, som skolen følger slavisk. Skolen arbejder stringent med kommunikationen både internt på skolen og eksternt til forældre og borgere i området. Målsætningen er at gøre skolens samlede virke så transparent som muligt. Der er blandt andet sket en klar rammesætning og forventningsafstemning i forhold til reformen og lærernes nye arbejdstidsregler. Den vidensbaserede skoleudvikling har stået lidt i skyggen af omvæltningerne på skolen, men er nu kommet i gang igen. Skolen deltager med tre lærer/pædagogteam samt hele ledelsen i projektet med medieret læring, og der er lagt en strategi for, hvordan de erhvervede kompetencer spredes til hele organisationen. Ledelsen deltager ugentligt i undervisningen og sætter således egen faglighed i spil, og på læringsmøder drøftes viden om undervisningens virkning på elevernes læring. Ligeledes bør den viden og de erfaringer, som lærere og pædagoger har fået gennem arbejdet med LP, fortsat bringes i anvendelse. Skolens læseresultater i indskolingen er meget flotte, og skolen sætter yderligere fokus på børnenes sproglige udvikling i samarbejdet med daginstitutionerne. Der er et forbilledligt samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og SFO i forhold til læsning. De øvrige faglige resultater er tilfredsstillende, men skolen bør se grundigt ind i testresultaterne og have fokus på anvendelse af disse i de pædagogiske drøftelser om elevernes læringsprogression, da de ses varierende afgangsprøveresultater mellem årene. Lærere og pædagoger samarbejder godt om den understøttende undervisning. Skolen vil fremadrettet i planlægningen have endnu større fokus på samarbejdsstrukturerne således, at lærere og pædagoger i endnu højere grad kan profitere af hinandens kompetencer. Skolen har generelt et lavt elevfravær, men skolen arbejder på at mindske specielt det ulovlige fravær yderligere. Fremtidige indsatser: Skolen bør blive skarpere på at beskrive mål og på at generere dokumenterede og vidensbaserede resultater samt på at vurdere af effekten af indsatserne På baggrund af skolens elevgrundlag bør der sættes endnu mere ambitiøse mål for de faglige resultater Skolen kan gøre en større indsats for at motivere eleverne til at deltage i lektiestøtte Hjemmesiden bør opdateres og skolen bør profilere de mange fine projekter endnu tydeligere Venlig hilsen Center for Uddannelse 28

31 Center for Uddannelses vurdering af Holsted skole 26/09-14 Holsted skole arbejder systematisk med udvikling af den professionelle medarbejder og med organisatoriske læringsstrategier for fortsat at levere resultater af meget høj faglig kvalitet og blive stadig mere vidensbaseret. Ledelsesopfølgning i klasserne, lærere og pædagogers teamsamarbejde og strukturer for vidensdeling og vidensopbygning har alt sammen fokus på at øge viden om elevernes læring og elevernes viden om egen læring og fremskridt. Med Visible Learning-konceptet hæver skolen de faglige ambitioner yderligere. Skolens faglige resultater er meget flotte og med tydelig stigning over årene, hvilket er yderst tilfredsstillende. Skolen anvender i høj grad IT i undervisningen, hvilket er glædeligt og en ekstra motivationsfaktor for eleverne, men skolen bør være opmærksom på, at elevernes håndskrift også trænes og vedligeholdes. Reformarbejdet er kommet godt i gang, bl.a. med et dagligt fordybelsesbånd i den understøttende undervisning, der giver mulighed for holddeling i dansk og matematik. Båndet bruges i øvrigt til differentierede indsatser for trivsel, konsolidering af færdigheder, talentudvikling og indsatser for elever, der har brug for et særligt løft. Endvidere har alle årgange eksterne samarbejdsaftaler, der sikrer, at alle eleverne kommer ud i verden, og verden inviteres ind i klassen. Ledelsen arbejder p.t. for at sikre bedre muligheder for reel mødetid for teams i løbet af dagen. Fremtidige indsatser: Ressourceteamets funktion redefineres som en medledelsesstrategi, der skal koordinere, analysere og give ledelsen feedback på viden om effekt af faglige og inkluderende tiltag. Der er bl.a. brug for indsats for formativ anvendelse af nationale test, indsats for læsning på mellemtrinnet og implementering af anvendelsen af ITrygsække. Klassekonferencer kunne indgå som en del af teamets feedback til ledelsen. Strukturer for ressourceteamets arbejde bør tilrettelægges, så teamet kan fungere på tværs af hele skolen og koordineret med skolens kommende impact coaches, der skal give medarbejderne feedback på deres læringsledelse af undervisningen, bl.a. i forhold til elevernes viden om egen læring Sprogvurderingerne i børnehaveklasserne er dårlige, hvorfor samarbejdet med daginstitutionerne bør intensiveres og have formelt fokus på viden om de enkelte børns sproglige kompetencer. Systematiske opfølgninger og retestning bør indføres. Medarbejderfremmøde og fremmødet for langt de fleste elever er højt, men for få elever er fraværet ekstremt højt. Procedurerne er strammet op også i forhold til forældres anmodning om ekstra ferie. Fraværet skal dog fortsat være et fokuspunkt. Hjemmesiden er opdateret, så skolens tydelige, værdibaserede pædagogiske platform og ambitioner med bl.a. Visible Learning og faglige fordybelsesbånd kommunikeres klart. Fremadrettet arbejdes med hjemmesidens brugervenlighed, øvrige indhold og design, der kan styrke skolens branding. Venlig hilsen Center for Uddannelse 29

32 Center for Uddannelses vurdering af Hyllinge skole 3/ Inklusionsindsatserne virker på Hyllinge skole. Elevernes trivselsundersøgelser er meget tilfredsstillende, og skolens ressourceteam yder god sparring til kollegerne, hvilket betyder tidlige, fleksible indsatser i klasserne og dermed en styrket inklusion og trivsel, som skolen kan være stolt af. Skolen har flere veletablerede pædagogiske fora, der koordinerer og følger op på specifikke indsatser, og læsevejlederen rådgiver tydeligt på opfølgning af testresultater og etablerer læseløft-perioder for alle klasser. Der arbejdes fortsat med det flerårige skoleudviklingsprojekt om social kapital og læringsledelse, hvor teamene nu får sparring på målstyring og evaluering af indsatser for at løfte elevernes læring og trivsel, ligesom ledelsen giver feedback på læringsledelse til lærere og pædagoger. Nye retningslinjer for lærer/pædagog-samarbejdet har nu fokus på læringsmål for den understøttende undervisning.l Skolen følger altså godt op på læseresultater og løfter det faglige niveau fra 1. til 3.klasse, hvilket er meget tilfredsstillende. Men det er også nødvendigt, da skolen traditionelt skal løfte en stor gruppe elever med svage læsekompetencer i 1.kl. Der er derfor brug for fortsat at følge den faglige kvalitet nøje og at intensivere brobygningsarbejdet med børnehaverne om børnenes sproglige kompetencer. Fremtidige indsatser: En samlet læsestrategi, der giver godt overblik over progression og ansvarsfordeling imellem vejleder, dansklærer og øvrige faglærere skal udarbejdes Skolen har mange eksterne samarbejdspartnere, hvilket er glædeligt, men der skal også være tydelighed i læringsmål og viden om læringsudbytte i disse varierede undervisningsforme Ledelsens vurdering af effekt af skolens pædagogiske indsatser suppleres med skriftlige evalueringsformer fra elever og medarbejdere Skolen holder sit elevgrundlag, men er fortsat udfordret økonomisk pga. behov for specialpædagogiske indsatser Skolen har faste procedurer i forhold til håndtering af elevernes fravær, men der er brug for en fælles drøftelse af, om reglerne skal skærpes Skolens hjemmeside er under ombygning, og de pædagogiske indsatser og resultater forventes at fremstå tydeligt og overskueligt Der er daglige IT-driftsforstyrrelser, der forstyrrer eller forhindrer anvendelse af IT i undervisningen Venlig hilsen Center for Uddannelse 30

33 Center for Uddannelses vurdering af Kalbyrisskolen - 15/ Kalbyrisskolen VIL arbejde efter viden og ikke efter vaner og derfor går de ambitiøst og målbevidst efter at påvise de mange pædagogiske indsatsområders betydning for elevernes læring og for medarbejdernes didaktiske kompetenceudvikling. Det betyder også, at der løbende udvikles og justeres på de valgte evalueringsformer. Skolen har over en årrække gennem eksemplarisk medarbejderinddragelse skabt konsensus om at VILLE løfte fagligheden i både almen- og specialklasser og sikre størst mulig kvalitet i inklusionsarbejdet - og er således allerede nået rigtig langt med mange af skolereformens mål. Bl.a. har skolen et stærkt lærer/pædagogsamarbejde, som nu også omfatter samarbejde om understøttende undervisning og læringsmål og SFO en har skabt et attraktivt tilbud for 3. klasse, der fastholder tilstrømning og interesse i den rene SFO-tid. Skolen har adskillige partnerskaber med ungdomsuddannelser, foreninger, musikskole og erhvervsliv, og forældreopbakningen og -engagementet er stort og medfører flere sociale arrangementer for hele skolen, ud over den forældredrevne klub Moonlight. Alt sammen er det med til at gøre Kalbyrisskolen til en levende skole hele dagen. De faglige resultater er tilfredsstillende, især i betragtning af de justeringer af skoledistriktet der er sket de sidste år. Særlig bemærkelsesværdigt er resultaterne i læsning på 1. klasse og opfølgningen på sprogvurderingerne i 0.klasse i foråret. Der er god trivsel på Kalbyrisskolen, både blandt voksne og børn. Elevernes vurderer deres undervisningsmiljø meget positiv, og der er aftalt opfølgning af de kritiske punkter i rapporten. Fra medarbejdersiden savnes den fulde ledelses tilstedeværelse på skolen. Hjemmesiden beskriver på eksemplarisk vis skolens profil og mangesidige pædagogisk indsatser, er yderst overskuelig og opdateret. Fremtidige indsatser: Skolen ønsker selv og bør fortsat udvikle styrings- og opfølgningsprocedurer for at påvise viden om de pædagogiske indsatsers betydning for kerneydelsen: elevernes læring og for skolens professionsfaglige udvikling Specialklasserækken har gjort gode erfaringer med målsætnings- og udskolingssamtaler med elever og med progressionsunderstøttende prøvemateriale. Fokus bør også her være på at dokumentere betydningen for eleverne SFO en yder en stor indsats for at sikre helhed og sammenhæng i de pædagogiske og inkluderende indsatser på skolen. De klare mål bør også her følges op af evalueringsformer, der sikrer viden om børnenes udbytte Der er ydet en stor indsats for at fremme elevernes fremmøde, men fravær bør fortsat være et fokuspunkt Venlig hilsen Center for Uddannelse 31