Indledning. Indledning 7
|
|
- Anton Mørk
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indledning Hvorfor bliver nogle afhængige af rusmidler, mens andre ikke gør det? I hvor høj grad er det arveligt? Hvilken betydning har den tidlige opvækst? Hvad betyder det at have en god kontakt til forældrene i ungdomsårene? Er det samfundets skyld, og hvilke mekanismer i et samfund kunne tænkes at skabe personer, der udvikler misbrug/ afhængighed? Er misbrug/ afhængighed af rusmidler en sygdom? Hvilken betydning har skolen, kirken, sportsklubben mv. Dette er nogle af de spørgsmål, der skal belyses i denne bog. Dette er altså ikke en bog om behandling, men snarere om grundlaget for at forstå, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at intervenere. Det er heller ikke en bog, der alene fokuserer på illegale stoffer eller alene fokuserer på alkohol. Det vil nogle nok finde forvirrende ikke mindst fordi vi i Danmark (i modsætning til en del andre lande) har tradition for at adskille stof- og alkoholbehandling. Vi har endog også haft adskilt stof og alkoholbehandlingen lovgivningsmæssigt, således at alkoholbehandling er under sygehusloven. Om rationalet i dette er, at alkoholafhængighed er en sygdom, mens stofafhængighed ikke er en sygdom, skal være usagt, men noget i den retning høres til tider. I denne bog arbejdes der ud fra, at der findes en mængde fælles underliggende mekanismer, som spiller afgørende roller for udviklingen af misbrug/ afhængighed, uanset hvilke rusmidler der tales om. Samtidig er rusmidlerne oftest ét element blandt mange i forklaringen på den tilstand,»misbrugeren«eller»den afhængige«er kommet i. Ikke mindst når vi taler om unge, kan det være uhensigtsmæssigt at skelne mellem alkohol og stoffer, og jo tidligere der debuteres med et problematisk rusmiddelforbrug, desto mere er der sædvanligvis også tale om massive psykiske og/eller sociale problemer, der ligger til grund for forbruget. Rusmidlerne er her sekundære, mens de psykiske og sociale problemer er primære. Senere, når misbruget/afhængigheden har stået på i længere tid, træder de problemer, der direkte er forbundet med rusmidler, i forgrunden og overskygger til dels de psykiske og sociale problemer. Det betyder ingenlunde, de ikke fortsat er til stede, men deres relevans som interventions-pejlemærker ændres. Det er altså ikke en bog om behandling og heller ikke en bog alene om alkohol eller alene om illegale stoffer. Det er derimod et forsøg på om end ikke at dræbe myter, så dog skabe et mere nuanceret grundlag for mytedannelserne. Det er således en tour de force gennem den internationale Indledning 7
2 forskning, der findes på rusmiddelområdet, uden det dog skal påstås, at alt dækkes. Denne tour de force centrerer sig ikke mindst omkring fem hovedområder generne/det biologiske, personligheden, relationerne, institutionerne og samfundet. Megen forskning har været og er fokuseret på det genetiske/biologiske, uden dette dog endnu har givet noget entydigt svar på, hvorfor nogle mennesker udvikler afhængighed af rusmidler, mens andre ikke gør det. Nok har man fundet et syndrom, der af nogle i 90 erne blev set som det store gennembrud ( Reward Deficiency Syndrome/Belønnings Forstyrrelses Syndromet), og nok har man fundet, at nogle mus hurtigere bliver afhængige af alkohol end andre (ikke mindst når bestemte musestammer findyrkes i laboratoriet over generationer). Der findes mange andre genetiske/biologiske forsøg på at forklare afhængighed, og man kommer således heller ikke uden om, at disposition spiller en vis rolle. Andre mener, det er mere givende at fokusere på personligheden. I mange år har det således været forsøgt at finde»den afhængige personlighed«. Nogle er overbeviste om, at den findes, mens ikke mindst forskerne er stærkt tvivlende. Til gengæld er alle enige om, at nogle personlighedstræk (hvis man ellers accepterer, der findes noget sådant) i mere eller mindre grad fungerer som risiko- eller beskyttelsesfaktorer for udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler. Man kan så diskutere videre, hvorvidt disse personlighedstræk er et produkt af arv eller miljø. En tredje gruppe finder det mere interessant at fokusere på relationerne/ interaktionerne. Her inddrages bl.a. den tidligste tilknytning (tilknytnings- (attachment)-teori) eller psykodynamiske teorier, som de er formuleret ikke mindst af Kernberg (objektrelationsteori) og Kohut (selvpsykologi). Andre fokuserer mere på traumer/ posttraumatisk stress-syndrom (PTSD) og generel stress i barndommen, på forskellige opdragelsesstile, på det man kalder for intergenerationalitet eller på»dårlige«venner. Der er også gode argumenter for at vende forklaringerne bort fra individet og dets direkte relationer til andre mennesker og i stedet fokusere på, hvordan vi organiserer vores samfund og konstitueringen/funktionen af de samfundsbærende institutioner. Samfundet og dets institutioner kan på den ene side fungere som stærke beskyttelsesfaktorer for udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler, men de kan samtidig være de rene risikomareridt. F.eks. kan skolen, når den engagerer, motiverer og ikke accepterer antisocial adfærd, være en stærk beskyttelsesfaktor, mens den kan være det stik modsatte, når den ikke er i stand til at etablere disse kvaliteter, hvilket kan resultere i mobning, overgreb, salg af stoffer og meget mere. Der findes mange andre samfundsmæssige og institutionelle risiko- og beskyttelsesfaktorer f.eks. religiøsitet, fattigdom, særlige arbejdsforhold, 8 Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler
3 kontrolpolitik og paradoksalt nok meget stærke institutioner. At stærke institutioner indirekte skulle være en af forklaringerne på udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler skyldes, at de er gode til at selektere og ekskludere dem, de vil/ikke vil have med. Man kan således påstå, at vi aldrig i det danske velfærdssamfund har haft så stærke institutioner som i dag, fordi vi er så gode til at holde de svage ude. I stedet opbygger vi så et netværk af hjælpeinstitutioner, som skal samle de ekskluderede (de ikke-selekterede) op. Alt dette er nogle af hovedtemaerne i denne bog, hvilket til slut skal samles i nogle relativt enkle modeller til forståelse af udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler. I stedet for at tale om én hypotese, som vi i dag ofte hører nævnt ( selvmedicinerings-hypotesen), skal der tales om fire hypoteser, som tilsammen kan udgøre en stor del af forklaringen for udvikling af misbrug/ afhængighed af rusmidler. Der skal også opstilles en kategorisering af unge hvor farligt dette end måtte være. Specielt to af disse kategorier af unge kan betragtes som risiko-kategorier for at udvikle et misbrug/en afhængighed af rusmidler. Endelig skal der opstilles en samfundsmodel, som illustrerer de samfundsbærende institutioner og hjælpeinstitutioner, som mange af de svageste unge ekskluderes eller udelukkes fra, og som giver dem et liv i»ingenmandsland«eller måske presser dem ud i særligt samfundsfjendske subkulturer (sekter og bander). Bogen afsluttes med en skematisk opstilling af risiko- og beskyttelsesfaktorer knyttet til de forskellige hovedområder. Men inden alt dette kan lade sig gøre, kræves der for det første et overblik over problemets omfang (hvilket skal være et afsnit i denne indledning) og for det andet nogle afklaringer af, hvilke rusmidler der tales om, hvilke forskellige afhængighedssyndromer de skaber, i hvilken grad deres virkning og funktion er bundet til kulturen, de indtages i, hvad der egentlig menes med misbrug og afhængighed, og sluttelig hvorvidt misbrug/ afhængighed af rusmidler kan betragtes som en sygdom (kapitel 1). problemets omfang I Danmark findes der ingen opgørelser over, hvor mange der er afhængige af eller misbruger alkohol. Til gengæld findes der en opgørelse over, hvor mange danskere der indtager over den af Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder (SUSY- 2000). 1 1 SUSY-2000 (Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000) er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Indledning 9
4 risikoforbrugere Mindst genstandsgrænsen, men ikke afhængige eller misbrugende med misbrug Fysiske, psykiske og/eller sociale problemer knyttet til deres forbrug afhængige under 30 år Afhængighedssyndrom hos personer over 18 år og under 30 år afhængige over 30 år Som ikke er knyttet til forsorgssystemet ca ? svært belastede I forsorgssystemet og psykiatrien. Et usikkert og ikke opgjort tal Samlet , der drikker over genstandsgrænsen Omkring danskere har et forbrug på mindst den anbefalede genstandsgrænse. Disse defineres som storforbrugere, og det er blandt disse de afhængige og de, der har udviklet et misbrug, skal hentes. På baggrund af de nyeste amerikanske og tyske undersøgelser 2 kan der opstilles følgende fem grupper af personer med et problematisk forbrug af rusmidler (se Pedersen et al. 2004). Hvor mange personer, som har udviklet et misbrug eller er afhængige af alkohol, kan vises grafisk som i figur 1. Grafen i figur 1 er konstrueret på baggrund af én tysk og én amerikansk undersøgelse, og der er næppe grund til at antage, den vil se meget anderledes ud i Danmark. Der er, fordi vi ikke har undersøgelser af denne slags i Danmark, tale om skøn men ikke desto mindre et ret så kvalificeret skøn. Alkoholbehandlingssystemet retter sig helt primært mod de ca afhængige over 30 år, mens de ca yngre afhængige under 30 år, og de, der alene har et misbrug, relativt sjældent ses i behandlingssystemet. Dertil kommer ret så store nationale og regionale (inden for samme land) forskelle i antallet af alkoholafhængige. Som det ses, findes afhængighed altså i udpræget grad hos unge ikke bare i 20 erne, men også endnu tidligere. I en undersøgelse fra Münchenområdet (Nelson & Wittchen 1998) fandt man således, at 0,9 % af de årige drenge kunne kategoriseres som afhængige, og at dette steg helt op til 9,9 % for de årige drenge. For pigerne var den samme forekomst henholdsvis 1,4 % og 2,4 % altså slet ikke den samme stigning. 2 Meyer et al. 2000, Grant et al Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler
5 Figur 1. Misbrug/ afhængighed af alkohol og alder Afhængighed Misbrug år år år år år 65 år+ Kilder: Nelson & Wittchen (1998) og Grant et al. (2004). At en så stor andel af de unge har et forbrug som i ovenstående undersøgelser kaldes for afhængighed, samtidig med at andelen af afhængige ser ud til at falde dramatisk efter de 30 år, viser endvidere, at afhængighed slet ikke er noget stabilt fænomen. Unge under 30 år kommer normalt ikke i behandling for alkoholafhængighed, så de må jo nødvendigvis komme ud af»afhængigheden«på anden måde. Det er som tidligere nævnt ikke uden problemer at give unge diagnosen»afhængige«eller»misbrugere«, idet det meget nemt kan vende opmærksomheden bort fra de problemer, som har været stærkt medvirkende til at betinge, hvorfor de har udviklet et problematisk forbrug af rusmidler. Der bliver dermed fare for, at der alene fokuseres på det problematiske forbrug af rusmidler, og det er for mange af disse unge slet ikke det primære. Figur 2 kan anskueliggøre problematikken. En ung mellem 12 og 15 år, som er ved at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler, har næsten altid problemer med skole, forældre, myndigheder mm. Opvæksten har ofte været præget af brud, tab, overgreb, svigt eller anden stress. At fokusere alt for megen energi på»afhængighed«af rusmidler ville være en fejltagelse, selv om dette selvfølgelig må indgå i en samlet forståelse af indsatsen. Hvis den unge bliver ved med at have et stort problematisk forbrug af rusmidler, så vil de problemer, der direkte er forbundet med forbruget, på et tidspunkt overstige eller overskygge andre Indledning 11
6 Figur 2. Problemer knyttet til rusmidlerne hos unge Problemer som konsekvenser af sociale og personlighedsrelaterede betingelser er de mest fremtrædende/fylder mest Problemer som konsekvenser af rusmiddelbrug er de mest fremtrædende/fylder mest år år problemer. For ældre afhængige af såvel alkohol som andre rusmidler har problemerne med rusmidlerne og det liv, der følger med, ofte oversteget de problemer, som var stærkt medvirkende til, at det problematiske forbrug overhovedet startede. Her kan et mere direkte fokus alene på afhængigheden og det liv, der er knyttet til denne, bedre begrundes. Opvækstproblemerne har dog stadig en påvirkende kraft på den afhængige, hvilket bl.a. ses ved, at psykiske og sociale problemer ikke blot forsvinder ved afholdenhed/stoffrihed. Der skal derfor i denne bog ikke tales om afhængighed hos personer under 18 år, og personer under 18 skal heller ikke defineres som»misbrugere«. De kan derimod godt have et misbrug af rusmidler. Én af de bedste kilder til at få overblik over unge åriges forbrug af rusmidler er de såkaldte ESPAD-rapporter (The European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs). Den sidste er fra 2004 (som måler forbruget hos unge i 2003), mens tilsvarende ESPAD-rapporter opgør forbruget i 1995 og Hvis der alene skal fokuseres på danske unge i alderen år, kan de såkaldte MULD-undersøgelser anbefales (den sidste en opgørelse fra 2002 og udkommet i 2004). I ESPAD-undersøgelserne er danske unge klart de mest alkoholforbrugende i Europa i såvel 1995, 1999 som i Dog ser storforbruget ud til at være faldet siden 1999 såvel for drenge som for piger, således at det i 2003 er 17 % af drengene og 9 % af pigerne, der har drukket alkohol mere end 10 gange den sidste måned. Den samme faldende (eller i det mindste stagnerende) tendens ses i MULD-undersøgelsen af de årige. I ESPAD-undersøgelsens 2003-opgørelse fandt man ingen ændringer fra 1999 i forbruget af hash hos unge drenge og piger. Det er stadig 11 % af de årige drenge og 6 % af pigerne, der har røget hash inden for den sidste måned. 12 Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler
7 I 2003 havde 6,4 % af de årige unge prøvet andre illegale stoffer end hash. Der er her tale om stoffer som amfetamin, ecstasy, kokain, psilocybinsvampe, crack, lsd, rygeheroin, GHB eller hvid heroin. Det er helt overvejende de to første, amfetamin og ecstasy, som er prøvet. Her ses der for flere af stoffernes vedkommende en stigning siden 1999 (amfetamin, kokain, crack, GHB (ikke målt de andre år), hvid heroin og stoffer taget med sprøjte). Endelig skal nævnes de unges forbrug af feststoffer eller rekreative stoffer. De stoffer, der traditionelt placeres under kategorien rekreative stoffer, er primært cannabis, men også f.eks. nitrites/poppers, amfetaminerne, ecstasy og lsd (se Parker 2001:152). Heroin og kokain inkluderes ikke blandt de rekreative stoffer. Forbruget af disse stoffer har været stærkt stigende op igennem 90 erne. I England har man i dette tidsrum set en to- til tredobling i forbruget af de rekreative stoffer, men også i Danmark er der sket en stigning (se Hibell et al. 2000, Villumsen 2001, Nissen & Nielsen 2004). Siden 1999 er forbruget af ecstasy dog faldet i Danmark, mens forbruget af bl.a. amfetamin til gengæld er steget. Det skønnes, at der findes ca »tunge«stofmisbrugere i Danmark (Focal Point 2003). I denne opgørelse indgår ikke alene misbrug af opioider og kokain, men også af hash og andre centralstimulerende stoffer (f.eks. amfetamin). Misbrug defineres her som et vedvarende forbrug, der medfører fysiske, psykiske og sociale skader. Det vurderes, at af disse »tunge«misbrugere er der for personers vedkommende alene tale om misbrug af hash. Antallet af personer med et sådant svært belastet forbrug af illegale stoffer skønnes efter en stigning i 90 erne nu at være stagneret. For de mest belastede er det i Danmark stadig heroinen, der er det foretrukne stof. I andre lande (USA) er/har kokainen været det foretrukne, i Holland en kombination af kokain og heroin og i Sverige amfetamin (dog under forandring). Der er altså også her visse kulturelle forskelle, om end vi også i Danmark de senere år ikke mindst i hovedstadsområdet har set en øget forekomst af kokain. Dette er dog endnu næppe nok til at kunne definere det som et egentligt skift i det foretrukne stof. Den mere rusmiddelspecifikke behandling koster selvfølgeligt mange penge, men det er nu for intet at regne i forhold til de udgifter, som det problematiske forbrug af rusmidler ellers koster. Her tænkes på de sygdomme og problemer, misbruget/afhængigheden skaber lige fra demens, skrumpelever (leverchirrosis), hiv/ aids, hepatitis, pancreatitis og en mængde andre infektionssygdomme, over psykiatriske lidelser, overgreb på eller omsorgssvigt af børn med social arv som konsekvens, tabt arbejdsfortjeneste til udgifter for retssystemet, forsikringssystemet og skader på andre, f.eks. i forbindelse med spirituskørsel, udgifter til postoperative komplikationer Indledning 13
8 grundet præoperativt alkoholforbrug og meget mere. Udgifterne er enorme i Sverige skønnet til 2-8 % af bruttonationalproduktet, svarende til milliarder svenske kroner (Berglund et al. 2001), mens det i Danmark skønnes til noget mere beskedne, men ikke nødvendigvis mere rigtige, 6-10 milliarder danske kroner (Den offentlige indsats på alkoholområdet, 2003). Amerikanske undersøgelser antyder, at et sted mellem % af de, der søger hjælp i det amerikanske social- og sundhedssystem, har et problem med rusmidler (Miller & Brown 1997), hvilket måske har været medvirkende til at skabe eller forstærke det problem, der søges behandling for, eller også er det med til at hindre helbredelse eller belastningsreduktion. Nu er det vanskeligt at overføre sådanne tal fra USA til Danmark, men mindre danske screeninger antyder alligevel, at omkring 20 % af de, der kommer i behandling på vores sygehuse, har problemer med rusmidler (uden at dette er specificeret). I andre systemer, f.eks. psykiatrien og kriminalforsorgen, er problemet uden tvivl betydeligt større. Problemet er med andre ord enormt såvel menneskeligt som økonomisk. Samtidig viser international forskning med al tydelighed, at det kan blive meget værre end det, vi ser i Danmark i dag. Der er således i nogle lande og regioner forekomster af helt op til 25 % af den mandlige befolkning, som er afhængige af rusmidler (for kulturelle variationer se Jhingan et al. 2002, Mendoza-Sassi & Béria 2003, Wei et al. 1999). I Skt. Petersborg skønnes der at være gange flere, der injicerer heroin, end i hele Danmark (selv om Danmark er et»heroin-land«), og i Moskva er antallet af heroinafhængige tyvedoblet siden murens fald. Men det er ikke kun i lande med sammenbrud i institutioner eller værdier, at problemerne er voldsomme. Også byer som Vancouver i Canada og Baltimore i USA har massive problemer, som langt overstiger det, vi ser i Danmark i dag. Misbrug og afhængighed er i høj grad et ustabilt og særdeles vanskeligt kontrollerbart fænomen, som kan udvikle sig dramatisk, hvis de rette betingelser er til stede. Samtidig er der tale om et indsatsområde, som rummer et utal af myter og fikse ideer kombineret med privat foretagsomhed og et stærkt engagement. Det betyder også, at der findes rigtigt mange meninger, forståelser, ideologier og megen diskussionslyst, og eftersom lysten til at indtage rusmidler aldrig helt har fundet sin videnskabelige forklaring, er der rigeligt af rum for privat kognitiv foretagsomhed. Produktet af denne kognitive foretagsomhed har bl.a. været væsensforskellige fortolkninger af de samme begreber/afgrænsninger, samtidig med at der er udviklet helt egne kreative forståelser af, hvorfor nogle udvikler misbrug/ afhængighed af rusmidler, og hvordan dette skal behandles/»helbredes«. Rusmiddelfeltet kan derfor bestemt ikke karakteriseres som kedeligt, men måske indimellem noget kaotisk. 14 Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler
9 Det følgende vil forhåbentligt medvirke til at gøre dette»vilde«indsatsområde en smule mindre kaotisk, hvad angår viden om, hvorfor nogle udvikler et misbrug/en afhængighed af rusmidler. Men noget entydigt svar skal ikke forventes.
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning
Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereMisbrug blandt retspsykiatriske patienter
Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug
Læs mereSpot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark
Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan
Læs mereUdbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge
2018 Udbredelse af illegale stoffer i befolkningen og blandt de unge Narkotikasituationen i Danmark delrapport 1 1 Udbredelsen af de illegale stoffer Delrapport 1 Denne delrapport er første del af en serie
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling
Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to
Læs mereRusmidler øger afgiften af DOPAMIN. Belønnings centeret
Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Belønnings centeret Tilbagefaldshyppighed ved alkoholafhængighed og andre kroniske sygdomme 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50 til 70 % Alkohol Sukkersyge Hjerte
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereVi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen
Vi ser misbruget, men hvad ligger der bag? HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion og påvirker selvadministration af
Læs mereRusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................
Læs mereNY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS
STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereBilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereVi ser misbruget men hvad ligger der bag
Vi ser misbruget men hvad ligger der bag Henrik Rindom Overlæge i Lænkeambulatorierne Psykiatrisk center Hvidovre Stofrådgivningen rindom@dadlnet.dk Sociale stressfaktorer ændre hjernens dopamin funktion
Læs mereSundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød
Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13
Læs mereKapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden
Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at
Læs mereUnge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?
Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre? BESKÆFTIGELSESTRÆF 8/3, 2 012 HOTEL COMWELL, KOLDING M A D S U F F E P E D E R S E N P R O F E S S O R C E N T E R F O R R U S M I D D E L F O R S K N I N G
Læs mere7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter
Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret % of Basal DA
Læs mereEn rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.
En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers
Læs mereNår rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri
Når rusmidlerne sætter kursen - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Overlæge i psykiatri Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Belønningscenteret
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereLSD, svampe og nye psykoaktive stoffer
LSD, svampe og nye psykoaktive stoffer Af Rasmus Axelsson, Sociolog og chefkonsulent i KABS, Partner i Global Drug Survey Det globale NGO Global Drug Survey indsamler hvert år erfaringer med rusmidler
Læs mereUdviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande
Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mereRedigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille
Læs mereRusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.
Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor
Læs mereFørtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA
Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt
Læs merePsykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen
Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi
Læs mereStatus på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.
Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereKapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash
Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereKØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED
KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mereStofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016
Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.
Læs mereBørn- og Ungesundhedsprofilen 2017
Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017 I 2010 og 2013 har Svendborg Kommune suppleret den landsdækkende sundhedsprofil Hvordan har du det? for voksne med en trivsels- og sundhedsundersøgelse for folkeskolernes
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereUngeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune
Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,
Læs mereDet gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug
æ æ å Det gælder også for unge med eksperimenterende rusmiddelforbrug å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Morgan, D. et al., Nature Neuroscience, 2002. Posttraumatisk
Læs mereSOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN
SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereUnges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI
Unges brug og misbrug af hash i Danmark? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Indhold Unges forbrug af hash Unges forbrug i et psykologisk perspektiv Udredning af unge 2 cases
Læs mere4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning
4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution
Læs mereGravide misbrugere skal de tvinges i behandling?
STOF nr. 13, 2009 Gravide misbrugere skal de tvinges i behandling? Skal vi lovgive om tvangsbehandling af stof- og alkoholafhængige gravide kvinder? Hvor mange drejer det sig om Hvordan finder man frem
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereAlkoholforbrug og -misbrug
Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,
Læs mereSTRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet
STRATEGI Social & Psykiatri i Vejle Kommune 2015-2017 nye skridt - hele livet NYE SKRIDT HELE LIVET vejen til ny velfærd i Social & Psykiatri I Vejle Kommune gentænker vi i disse år vores velfærd og innoverer
Læs mereDer er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.
Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord
Læs mereUNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD
UNGE, RUSMIDLER OG RISIKOADFÆRD PH.D., LEKTOR CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING PSYKOLOGISK INSTITUT AARHUS UNI VERSITET NEW CULTURE OF INTOXICATION Rusmiddelkulturen i Danmark blandt unge er kendetegnet ved:
Læs mereHvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?
Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer? Forebyggelse og behandling Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold Hvem er de Skole-adfærd Forældres misbrug
Læs mereASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet
Læs mereAlkoholpolitik for Syddjurs Kommune
Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mere48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER
48 BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER Bilkørsel med alkohol og andre stoffer Af seniorforsker Inger Marie Bernhoft BILKØRSEL MED ALKOHOL OG ANDRE STOFFER 49 Selv om forekomsten af alkohol hos bilister
Læs mereRisiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012
Risiko og beskyttelsesfaktorer for udvikling af og tilbagefald til misbrug? Vingstedcentret 31. januar2012 Indhold Hvad er misbrug Hvilke faktorer kan knyttes til misbrug Tæt på forklaringer Ungdoms-identitet
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereIntern undersøgelse af omfanget
Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen
Læs mereFørst en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og
Kommentar MADS UFFE PEDERSEN Behandling af rusmiddelbrugere i Norge set fra et dansk perspektiv En kommentar til Astrid Skrettings artikel Først en stor tak til Astrid Skretting for en informativ og interessant
Læs mereLivsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold
Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mere1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune
1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereModel med flydende overgang
Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere
Læs mereMisbrug. Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30
Misbrug Psykolog Allan Fohlmann allan@fohlmann.dk 15.30 1 Hvad er misbrug Der er tale om misbrug, når n r man ikke kan lade være v med at indtage noget, som er skadeligt for én. Misbrug af diverse stoffer
Læs mereLivsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008
Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereHvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereHvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereProjekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler
Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære
Læs mere