Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Ugens analyse Ugens tendens Politisk aftale om Vækstplan DK Regeringen stopper lockout med lovindgreb Krisen påvirker også handicappede i beskæftigelse Uændrede forbrugerforventninger Internationalt Kun tysk overskud på de offentlige finanser i EU i 1 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema I: Aftale om vækstplan på 75 mia. kr. Lavere afgifter på energi Lavere selskabsskat Bedre adgang til finansiering Flere investeringer Forbrugerne forventer større ledighed om et år, men er mindre pessimistiske end sidste måned Dansk ØMU-gæld langt under EU-gennemsnittet i 1 Industrien forventer øgede investeringer i 13 Politisk aftale om Vækstplan DK Den 4. april 13 indgik regeringen en politisk aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en vækstplan på samlet set ca. 75 mia. kr. Aftalen forbedrer erhvervslivets vilkår og bidrager til nye investeringer her og nu. Blandt hovedelementerne i aftalen er: Virksomhedernes afgifter på energi reduceres, bl.a. gennem en afskaffelse af energispareafgiften (CO-afgift på el) Selskabsskatten reduceres gradvist fra de nuværende 5 pct. til pct. i 16. Selsskabsskattelettelsen målrettes, så den ikke omfatter den finansielle sektor og olievirksomhederne i Nordsøen. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomhederne gennem blandt andet forlængelse af momskredittiden for virksomheder, vækstlån til iværksættere, små vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKFeksportgarantier. De offentlige investeringer løftes med mia. kr. i 14 stigende til 4 mia. kr. i i forhold til det hidtil planlagte niveau Hele aftalen om Vækstplan DK kan læses her.

2 Bred politisk aftale Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen i 13 og 14 Mere og bedre voksenog efteruddannelse Indsats mod grænsehandel Styrkede rammevilkår for danske virksomheder Styrkede rammevilkår i de danske landdistrikter I alt ca. 17 mia. kr. til initiativerne Regeringen indgik desuden en delaftale med et bredt politisk flertal, bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance den 1. april 13. Delaftalen indeholder en række initiativer, der skal forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i Danmark. Blandt hovedelementerne i delaftalen er: BoligJobordningen genindføres med fuld virkning i 13 og 14 og udvides samtidig til at omfatte sommer- og fritidshuse med virkning fra. april 13. BoligJobordningen skal bidrage til øget vækst og beskæftigelse i især små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder. Der afsættes en pulje på i alt 1 mia. kr. i perioden til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Det skal løfte kompetenceniveauet i arbejdsstyrken og understøtte udvikling og fastholdelse af arbejdspladser i Danmark. En målrettet indsats for at mindske grænsehandlen gennem en fuld afskaffelse af sodavandsafgiften og en nedsættelse af ølafgiften. Virksomheders vilkår forbedres, blandt andet ved en afskaffelse af emballageafgiften og et øget momsfradrag for virksomheders hotelovernatninger. Initiativer, der styrker rammevilkår i de danske landdistrikter, blandt andet i form af en nedrivningspulje. Der afsættes i alt ca. 17 mia. kr. fra 13- til at gennemføre initiativerne i delaftalen. Delaftalen af Vækstplan DK kan læses her. Ugens tema II: Lærerlockout stoppet med regeringsindgreb Nye arbejdstidsregler for lærerne Flere midler til efteruddannelse Ugens analyse: Regeringen stopper lockout med lovindgreb Lockouten på undervisningsområdet, der varede i knap fire uger, er nu stoppet med et lovindgreb fra regeringens side. Folketinget har hastebehandlet et lovforslag, som trådte i kraft lørdag den 7. april, så børn og unge igen kan komme i skole fra mandag den 9. april. Lovforslaget, som er fremsat af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, betyder, at lærerne sidestilles med størstedelen af de statsansatte med hensyn til arbejdstid. Derudover får lærerne en række værnsregler, der blandt andet betyder, at lærerne som udgangspunkt arbejder i dagtimerne på hverdage. De nye arbejdstidsregler træder i kraft 1. august 14. Den særlige 6-års-regel udfases gradvist, og lærerne får en økonomisk kompensation for dette. Derudover afsættes midler til partsaftaler om samarbejde, tillid og arbejdsmiljø på alle uddannelsesområder samt ca. 1,1 mia. kr. til efteruddannelse. Krisen påvirker også handicappede i beskæftigelse Der har ikke været nogen væsentlig forskel på beskæftigelsesudviklingen for personer med et handicap eller længerevarende helbredsproblem og personer uden handicap under den økonomiske krise. Det fremgår af en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

3 Omtrent samme beskæftigelsesudvikling blandt personer med og uden handicap For personer med handicap var beskæftigelsesandelen på 43,9 pct. i 1, mens den var på 77,5 pct. for personer uden handicap, jf. figur 1. På trods af de forskellige beskæftigelsesniveauer viser rapporten, at der i perioden fra til 1 ikke har været nogen væsentlig forskel på beskæftigelsesudviklingen for personer med og uden handicap. Begge grupper har eksempelvis oplevet relativt store fald i beskæftigelsen under den økonomiske krise. Selv om beskæftigelsen for personer med handicap er faldet mere mellem og 1, end den er for personer uden handicap, er der ikke tale om en statistisk signifikant forskel i udviklingen. Figur 1. Ingen væsentlig forskel på beskæftigelsesudviklingen for personer med og uden handicap Personer med handicap Personer uden handicap Anm.: Andel beskæftigede blandt personer med og uden handicap i alderen 164 år, -1. Sæsonkorrigeret beskæftigelse. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) SFI s undersøgelse er bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor personerne selv angiver, om de har et handicap eller ej, og i hvilket omfang. 67,1 pct. af personer med et mindre handicap var beskæftigede i 1, mens det kun var tilfældet for 6,8 pct. blandt personer med et større handicap. Undersøgelsen peger på, at krisen har ramt personer med handicap forskelligt. Personer med et større handicap oplever effekten af krisen senere end andre grupper Andelen af personer med en psykisk lidelse er ikke længere stigende. Eksempelvis oplevede personer med et mindre handicap og personer uden handicap et ganske stort fald i beskæftigelsen mellem 8 og 1, men ingen væsentlig ændring mellem 1 og 1. Gruppen af personer med et større handicap opleverede derimod ingen ændring i beskæftigelsen mellem 8 og 1, men et stort fald mellem 1 og 1. SFI forklarer dette ved, at den beskæftigelsesmæssige udvikling har været forsinket for personer med et større handicap. Undersøgelsen viser også, at personer med en psykisk lidelse er den handicapgruppe, der har den laveste beskæftigelsesandel. I 1 var 4, pct. af personerne med en psykisk lidelse i arbejde, mens den tilsvarende andel fx var ca. dobbelt så stor blandt personer med et mobilitetshandicap. Andelen af personer med en psykisk lidelse som dominerende handicap steg markant i perioden -1. Denne udvikling er dog stoppet, da andelen af personer med en psykisk lidelse er stort set uændret i forhold til i 1.

4 Ugens tendens: Fortsat negative forbrugerforventninger Stort set ændrede forbrugerforventninger Forbrugernes forventninger til den økonomiske udvikling var fortsat negative i april 13. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik udarbejder hver måned en sammensat forbrugertillidsindikator, der belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. En negativ indikator betyder, at et flertal af forbrugerne ser negativt på den økonomiske situation. Figur. Sort set uændret forbrugertillid i april Positive forventninger til økonomien Fortsat forventning om stigende ledighed jan-7 maj-7 sep-7 jan maj sep jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-1 maj-1 sep-1 jan-13 Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 7- april 13. Kilde: Danmarks Statistik. Den negative forbrugertillidsindikator i april 13 dækker over, at et flertal af forbrugerne vurderer, at såvel deres egen økonomiske situation som den økonomiske situation i Danmark er værre i dag end for et år siden. Omvendt ser forbrugerne mere optimistisk på fremtiden. Forbrugerne har således positive forventninger til både deres egen økonomiske situation og den fremtidige økonomiske situation i Danmark. På trods af forbrugernes syn på en forbedret økonomisk situation i fremtiden, forventer de samtidig højere ledighed om et år, sammenlignet med i dag, jf. figur A nederst i publikationen Internationalt: Kun tysk overskud på de offentlige finanser i EU i 1 Tysk overskud på de offentlige finanser i 1 - stort underskud i Spanien Dansk underskud på 4, pct. af BNP i 1 Som det eneste EU-land havde Tyskland i 1 et overskud på de offentlige finanser. Det viser nye tal fra Eurostat. Det tyske overskud udgjorde, pct. af BNP, mens de 7 EU-lande i gennemsnit havde et underskud på 4, pct. af BNP, jf. figur 3. Spanien og Grækenland havde de største offentlige underskud i EU i 1 på hhv. 1,6 pct. og 1, pct. af BNP. Ifølge ØMU-kriterierne er grænsen for underskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) 3 pct. af BNP. 17 lande overskred denne grænse, heriblandt Danmark, som havde et underskud på 4, pct. af BNP. Det store danske offentlige underskud i 1 skal dog ses i lyset af udbetalingen af efterlønsbidrag til personer, som meldte sig ud af efterlønsordningen samme år.

5 Figur EU-lande overskred ØMU-kriteriet for offentligt underskud i 1, heriblandt Danmark - - Dansk ØMU-gæld på 46 pct. af BNP -1-1 Spanien Grækenland Irland Portugal Cypern Storbritannien Anm.: Offentligt underskud som andel af BNP, 1. Kilde: Eurostat. 3-procents-kriteriet Frankrig Tjekkiet Slovakiet Holland EU7 Danmark Slovenien Belgien Polen Malta Litauen Italien Rumænien Østrig Ungarn Finland Letland Bulgarien Luxembourg Sverige Estland Tyskland 13 EU-lande havde ved udgangen af 1 en offentlig bruttogæld (ØMU-gæld), der lå under 6-procent-kriteriet, jf. figur B. Danmark, som var blandt disse lande, havde en ØMU-gæld på 46 pct. af BNP. Med en offentlig bruttogæld på 157 pct. af BNP havde Grækenland den største ØMU-gæld i EU, mens Estland havde den mindste med 1 pct. af BNP. -1-1

6 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,7 4. kvt. 1 Handelsbalance (mio. kr.) 4.9 feb-13 Inflation,9 mar-13 Årlig lønstigningstakt 1) 1,4 4. kvt. 1 Antal ledige feb-13 Ledighedsprocent 6, feb-13 Beskæftigelse ) kvt. 1 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri apr-13 - Bygge og anlæg apr-13 - Servicesektoren -9 apr-13 - Detailhandlen* 7 apr faktiske tal -- Varslede fyringer 497 mar-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 11.7 feb-13 - Dagpengemodtagere 96.4 feb-13 - Kontanthjælpsmodtagere 5.3 feb-13 Aktiverede 36.7 feb-13 - Dagpengemodtagere 4. feb-13 - Kontanthjælpsmodtagere 1.7 feb-13 Bruttoledighed feb faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 1.5 mar-13 Revalidering 8.8 mar-13 Forrevalidering 1.8 mar-13 Sygedagpenge 78. feb-13 Ledighedsydelse 17.3 mar-13 Fleksjob 53. dec-1 Førtidspension 4.7 mar-13 Efterløn 1) 17.7 feb-13 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Pensionsstyrelsen. Figur A. Forbrugerne forventer større ledighed om et år, men er mindre pessimistiske end sidste måned jan-7 maj-7 sep-7 jan maj sep jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-1 maj-1 sep-1 jan-13 Anm.: Udviklingen i forventningen til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag. Kilde: Danmarks Statistik. Figur B. Dansk ØMU-gæld langt under EUgennemsnittet i procents-kriteriet Estland Bulgarien Luxembourg Rumænien Sverige Letland Litauen Tjekkiet Danmark Slovakiet Finland Slovenien Polen Holland Malta Østrig Ungarn Tyskland Spanien EU7 Cypern Storbritannien Frankrig Belgien Irland Portugal Italien Grækenland Anm.: Offentlig bruttogæld som andel af BNP, 1. Kilde: Eurostat. Figur C. Industrien forventer øgede investeringer i Oktober 1 Marts 13 Anm.: Forventet årsvækst i industriens investeringer. Målinger fra oktober 1 og marts 13. Kilde: Danmarks Statistik