SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN. Studieplan

Transkript

1 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Studieplan SOB11 MODUL 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Sygepleje, farmakologi, sygdomslære og organisation, administration og ledelse University College Lillebaelt 1

2 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Indhold Beskrivelse af modulet... 4 Beskrivelse af modulets opbygning... 4 Introduktion... 5 Orientering til modul 10 prøven... 5 Sygepleje... 6 Patientfortælling... 6 Case 1: Palliativ sygepleje... 7 Case 2: Sygepleje til den akutte kirurgiske patient... 9 Case 3: Sygepleje til den akutte medicinske patient Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Kvalitetsudvikling - velfærdsteknologi Det akutte forløb Kliniske retningslinjer og patientoplevet kvalitet Farmakologi Hjerte- og kredsløbsmedicin Medicinregning Præparater til blodet Analgetika Antibiotika Respirationspræparater Transfusionsmedicin Organisering, administration og ledelse Introduktion Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Organisationskultur og udvikling Organisering af sygeplejen Aktuelle og udvalgte ledelsesteorier Ledelse af sygeplejen og patientforløb Plenum diskussion Sygdomslære University College Lillebaelt 2

3 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Cancer mammae, pulmonis og prostatae Hjerteinsufficiens Shock inkl. sepsis Traumer i bevægeapparatet Traumer i hjerne og ryg Traumer i de indre organer Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) herunder exacerbationer Komorbiditet, multimorbiditet Opsamling på faget Bilag Fastlagt studieaktivitet på Modul 10 med inddragelse af præsentationsportfolio: University College Lillebaelt 3

4 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Beskrivelse af modulet Modul 10 har fokus på det overordnede tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde. Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger i forbindelse med akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Modulet retter sig ligeledes mod organisering og samarbejde, herunder at lede sygepleje. Modulplanen for sygeplejerskeuddannelsen, Odense og Svendborg danner udgangspunkt for efterfølgende studieplan. Modulplanen findes på følgende link: %20Akut%20og%20kritisk%20syge%20patienter%20borgere%20-% pdf Beskrivelse af modulets opbygning Modulet er struktureret omkring tre sygeplejefaglige cases: Case 1 Palliativ sygepleje Mennesker der er kritisk syge (patientologi/curologi). Kvalitetsudvikling i sygeplejen skal indgå i caseforløbet. Case 2 Sygepleje til den akutte kirurgiske patient Mennesker der bliver akut, livstruende syge (patientologi/curologi). Kvalitetsudvikling i sygeplejen skal indgå i caseforløbet. Case 3 Sygepleje til den akutte medicinske patient Mennesker der bliver akut, livstruende syge (patientologi/curologi). Kvalitetsudvikling i sygeplejen skal indgå i caseforløbet. I tæt sammenhæng med sygeplejefaget indgår de øvrige fagområder: Farmakologi, sygdomslære, samt organisering, administration og ledelse. Hovedparten af undervisningen i sygeplejefaget foregår i den enkelte basisgruppe. Der arbejdes problembaseret med tre cases, hvor der indgår en række ressourceoplæg af interne og eksterne underviser. I de tre cases arbejdes der med både patientologiske og curologiske perspektiver med dertil hørende kliniske øvelser. Endvidere indgår kvalitetsudvikling i sygeplejen i casearbejdet. Gennem hele forløbet foregår der udarbejdelse af portfoliomaterialer, som danner baggrund for den enkelte studerendes fordybelse i modulets temaer og fag. Modulet afsluttes med en mundtlig individuel prøve, hvor den studerende trækker en case inden for områderne akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Den fastlagte studieaktivitet er placeret i forbindelse med case 2 og retter sig mod medicinhåndtering, klinisk vurdering og intervention ved livstruende tilstande. University College Lillebaelt 4

5 Studieplan Modul 10 Akut kritisk syge patienter/borgere Introduktion Forberedelse: Orientér dig i modulplan og studieplan for modul 10 (K3) 1 lektion (K1) Hele holdet introduceres til modul 10, herunder modulets opbygning, pædagogiske metoder, læringsaktiviteter og modullitteratur. Orientering til modul 10 prøven Forberedelse: Orientér dig i prøvekriterierne for ekstern prøve modul lektion (K1) Eksamenskoordinator introducerer hele holdet til modul 10 prøven, inklusiv betydningen af den planlagte studieaktivitet. University College Lillebaelt 5

6 Studieplan Modul 10 Sygepleje Sygepleje Patientfortælling Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der er kritisk syge, patientologi. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus 1 time (K1) Gæsteforelæsning med efterfølgende dialog. Jungdal, A. & Pedersen, B. (2013). Pårørende til patienter med brystkræft ønsker at blive set, hørt og medinddraget. Sygeplejersken nr. 10. (kompendium) University College Lillebaelt 6

7 Studieplan Sygepleje Sygepleje Case 1: Palliativ sygepleje Lektionerne knytter til de centrale elementer: Mennesker der er kritisk syge (patientologi/curologi) samt kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 1 med komplekse fænomener i relation til kritisk syge i et palliativt forløb. Case 1 består af en patientologisk del og en curologisk del. Forberedelse patientologi: (K3) 2 lektioner til åbning af case 1.1 (K1). Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) 2 lektioner til videndeling case 1.1 (K1). Forberedelse curologi: (K3) 2 lektioner til åbning af case 1.2 (K1). University College Lillebaelt 7

8 Studieplan Sygepleje Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) 2 lektioner til videndeling af case 1.2 (K1) 3 lektioner til kliniske øvelser (K1). Program og forberedelse lægges på Fronter (K2) Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Patientologi: Honoré, K. (2010). At være pårørende. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 8. Curologi: SST (2011): Anbefalinger for den palliative indsats (okt. 2013) SST (2002). Vejledning i medikamentel palliation i terminalfasen. (okt. 2013) Supplerende litteratur SST (2012). Nationale anbefalinger for sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. (okt. 2013) SST (2012): Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (okt. 2013) Justensen, K. et al. (2013). Klinisk retningslinje om interventioner, der støtter voksne pårørende til kræftpatienter i palliativt forløb. (okt. 2013) Spile, M. et al. (2012). Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. DMCG-PAL. Center for Kliniske Retningslinjer (okt. 2013) SST (2013). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (okt. 2013) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (okt. 2013) University College Lillebaelt 8

9 Studieplan Sygepleje Sygepleje Case 2: Sygepleje til den akutte kirurgiske patient Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut livstruende syge (patientologi/curologi), samt kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 2 med en patient med traume. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Case 2 består af en patientologisk del og en curologisk del. Forberedelse patientologi: (K3) 2 lektioner til åbning af case 2.1 (K1). Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) 2 lektioner til videndeling case 2.1 (K1). Forberedelse curologi: (K3) University College Lillebaelt 9

10 Studieplan Sygepleje 2 lektioner til åbning af case 2.2 (K1) Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) 2 lektioner til videndeling af case 2.2 (K1) 3 lektioner til kliniske øvelser (K1). Program og forberedelse lægges på Fronter (K2) Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsbaseret litteratur. Patientologi: Graubæk, A. & Hall, E. (2010). Teorier om at være syg. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 3 Curologi: Jastrup,S. (2012). Den akutte og kritisk syge patient I Jastrup: Akut sygepleje. Munksgaard Danmark. Supplerende litteratur SST (2013). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (okt. 2013) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (okt. 2013) Sestoft et al. (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. (okt. 2013) University College Lillebaelt 10

11 Studieplan Sygepleje Sygepleje Case 3: Sygepleje til den akutte medicinske patient Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut livstruende syge (patientologi/curologi), samt kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Søge, sortere og anvende eksempler på praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden rettet mod akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Søge, sortere og vurdere eksempler på viden om kvalitetsudvikling indenfor sygeplejerskens virksomhed Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/ pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Reflektere over betydningen af samarbejdet med andre fagpersoner i relation til modulets fokus Basisgruppen arbejder under case 3 med den akutte medicinske patient. Der er fokus på analyse og diskussion af patientologiske og curologiske perspektiver ved akut, livstruende sygdom og af at være indlagt. Case 3 består af en patientologisk del og en curologisk del. Forberedelse patientologi: (K3) 2 lektioner til åbning af case 2.1 (K1) Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) 2 lektioner til videndeling case 2.1. (K1) University College Lillebaelt 11

12 Studieplan Sygepleje Forberedelse curologi: (K3) 2 lektioner til åbning af case 2.2 (K1). Herefter casearbejde med egne læringsmål og litteratursøgning (K2) 2 lektioner til videndeling af case 2.2 (K1) 4 lektioner til kliniske øvelser (K1). Program og forberedelse lægges på Fronter (K2) Portfolio: Indgår som aktivt læringsredskab, og en del af portfolioen, herunder selvvalgt modullitteratur, forventes videndelt via Studerendes mappe på Fronter. Der skal bidrages aktivt til modullitteraturen ud fra systematisk litteratursøgning efter praksis-, udviklingsog forskningsartikler. Patientologi: Graubæk, A. & Hall, E. (2010). Teorier om at være syg. I: Graubæk AM (red.). Patientologi. At være patient. Gads forlag. Kap. 3 Curologi: Jastrup,S. (2012) Den akutte og kritisk syge patient I Jastrup: Akut sygepleje. Munksgaard Danmark. SST (2007). Anbefalinger for KOL kronisk obstruktiv lungelidelse. (okt. 2013) Kompetencecenter Vest. Klinisk kvalitet og sundhedsinformatik. Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram: Indikatorer og standarder for Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. f (okt. 2013) Supplerende litteratur SST (2013). Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. (okt. 2013) Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (2003). Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og definitioner. (okt. 2013) Sestoft et al. (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. (okt. 2013) University College Lillebaelt 12

13 Studieplan Sygepleje Sygepleje Patientsikkerhed/utilsigtede hændelser Lektionerne knytter sig til det centrale element: Kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Dialogbaseret undervisning med oplæg fra underviseren, hvor der er fokus på utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet Baktoft, B. (2012). Patientsikkerhed. I: Jastrup, S. (red). Akut sygepleje. Munksgaard Danmark, s Sundhedsloven. Kapitel 61. Patientsikkerhed. (okt. 2013) Sundhedsstyrelsen (2007). Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i Sygehusvæsenet. Vejledning nr. 30 af 21. maj en.pdf (okt. 2013) Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen (2010). Årsrapport 2010 DPSD. Dansk Patientsikkerhedsdatabase. (okt. 2013) University College Lillebaelt 13

14 Studieplan Sygepleje Sygepleje Menneskers oplevelser af at være akut, livstruende syge Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge, patientologi. der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder Analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse eller forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og diskutere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut, kritisk sygdom, lidelse og død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over betydningen af samarbejde med den kritisk syge patient og pårørende Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) I en forelæsning for hele holdet præsenteres, analyseres og diskuteres sygepleje til den intensive og intuberede patient. Patientens oplevelse af det at være akut livstruende syg og intensivt indlagt er i fokus. Samtidig fremdrages og diskuteres forskellige former for kommunikation med den intensive intuberede patient og dennes pårørende. : Egerod, I. (2009). Dagbøger til intensivpatienter. I Holen, M og Winther, B. Akut kritisk og kompleks sygepleje. Munksgaard Danmark kapitel 7 University College Lillebaelt 14

15 Studieplan Sygepleje Sygepleje Kvalitetsudvikling - velfærdsteknologi Lektionerne knytter sig til det centrale element: Kvalitetsudvikling i sygeplejen. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Viden Beskrive og forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling i sygeplejen indenfor sygeplejerskens virksomhed. Færdigheder Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner. Analysere og vurdere udvalgte sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død. Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Oplæg ved ekstern underviser, hvor der i lektionerne introduceres til anvendelsen af velfærdsteknologi i forskellige kontekster. Sorknæs, A. et al (2011). Nurse-consultations with discharged COPD patients reduce early readmissions an interventional study. In: The Clinical Respiratory Journal no. 5 pp (kompendium) University College Lillebaelt 15

16 Studieplan Sygepleje Sygepleje Det akutte forløb Lektionerne knytter sig til det centrale element: Sygeplejeinterventioner ved akutte, livstruende tilstande. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og vurdere udvalgte komplekse sygeplejefaglige fænomener ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død og begrunde udvalgte sygeplejeinterventioner Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over prioritering og samarbejde mellem fagpersoner og patient/pårørende i forhold til komplekse sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Reflektere over koordinering og delegering indenfor sygeplejerskens virksomhed : Forberedelse: en (K3) 3 lektioner (K1) I en oversigtsforelæsning for hele holdet præsenteres, diskuteres og analyseres den akutte sygepleje til den traumatiserede patient. Der sættes specielt fokus på komplekse interventioner, beslutningskompetence og intervention ved akutte og livstruende tilstande samt på samarbejde med andre fagpersoner, pårørende og på koordinering og delegering af sygeplejen. Omsorgsstrategier samt kommunikation i relation til såvel patient, pårørende som til personalet indbyrdes vil blive gennemgået. Samtidig bearbejdes begreberne debriefing, defusion og audit ud fra udvalgte sygeplejeeksempler. Med henblik på at styrke den enkelte sygeplejerskestuderendes vurderings-, beslutnings og handlekompetencer i relation til den akut dårlige patient præsenteres og diskuteres forskellige kommunikations- og vurderingsmetoder (ABCDE princippet og ISBAR kommunikation). Christensen, A.K. (2008). Krise- og katastrofepsykologi. I: Larsen, C.F., Roed, J. og Larsen J.F. (red.) Traumatologi. Munksgaard. Kap. 32 (kompendium) Jastrup,S. (2012). Den akutte og kritisk syge patient I Jastrup, S. (red.) : Akut sygepleje. Munksgaard Danmark.. kap. 1 University College Lillebaelt 16

17 Studieplan Sygepleje Melhedegaard, R., Søhus, B. (2008). Sygepleje til den svært tilskadekomne patient. I: Larsen C.F., Roed J., Larsen, J.F. Traumatologi. Munksgaard Danmark. Kap. 31 (kompendium) Dansk Selskab for Patientsikkerhed (2007) Håndbog i sikker mundtlig kommunikation (okt. 2013) University College Lillebaelt 17

18 Studieplan Sygepleje Sygepleje Kliniske retningslinjer og patientoplevet kvalitet Lektionerne knytter sig til de centrale elementer: Mennesker der bliver akut, livstruende syge (patientologi og curologi). der knytter sig til det centrale element eller emne/indhold er: Færdigheder: Analysere og diskutere patientperspektiver ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død med anvendelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Analysere og vurdere eksempler på sygeplejeinterventioner ved akut kritisk sygdom, lidelse og forestående død Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) I en forelæsning præsenterer og drøfter Bodil Sestoft den kliniske retningslinje Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter. Hvordan er den udarbejdet? Hvordan er den implementeret, dvs. hvordan arbejdes der konkret med den i praksis? Hvilken betydning har en klinisk retningslinje som denne for patienters oplevelse af kvalitet i sygeplejen? Sestoft, B. et al. (2010): Tidlig opsporing af kritisk sygdom hos voksne patienter indlagt på et sengeafsnit. Center for Kliniske Retningslinjer. (okt. 2013). (kompendium) Bahtsevani, C. et al. (2010): Experiences of the implementation of clinical practice guidelines interviews with nurse managers and nurses in hospital care. Scandinavian Journal of caring Sciences (kompendirmakologi University College Lillebaelt 18

19 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Hjerte- og kredsløbsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi lektioner. (K1) 2 lektioner er forelæsning og 2 lektioner er dialogbaserede. Der er skitseret, hvad der forventes af dig inden lektionerne, og hvad der skal foregå i lektionerne. Hjertemedicin (forelæsning) (K1) I de 2 lektioner præsenteres hjerteaktive lægemidler, midler mod hypertension samt lipidsænkende lægemidler. Forberedelse inden lektionerne (K3) Repeter normalfysiologien vedr. kredsløbet. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , , Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: 1. Beskriv virkningsmekanismen/ virkningen for de forskellige grupper af hjerteaktive lægemidler og angiv, hvad du vil observere hos en patient, som sættes i behandling med disse lægemidler (sammenlign dine observationer af patienten inden denne får medicinen og efter medicinens virkning indtræder). 2. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hypertension og angiv grupper af lægemidler, som bruges til behandling af hypertension. University College Lillebaelt 19

20 Studieplan Farmakologi 3. Lav samme øvelse for lipidsænkende lægemidler. Hjertemedicin (2 dialogbaserede lektioner) (K1) I de 2 lektioner præsenteres forskellige aspekter af lægemidler til pt. med hjertesvigt og angina pektoris. Der arbejdes i grupper med mindre opgaver. Derudover drøftes den farmakologiske behandling med diuretika. Forberedelse inden lektionerne. (K3) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: Midler til behandling af hjertesvigt 1. Beskriv, hvad der er sigtet for de lægemidler, som bruges til behandling af hjertesvigt og angiv observationer i forbindelse med indtræden af medicinens virkning. 2. Angiv navnene på de grupper af lægemidler, som gives til pt. med hjertesvigt og angiv lægemidlernes virkningsmekanisme og virkning. 3. Lav tilsvarende øvelse for lægemidler mod angina pektoris Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Links til relevante hjemmesidder. Lægemiddelkataloget: (okt. 2013) Interaktionsdatabasen: (okt. 2013) Database til brug for at undersøge en evt. interaktion mellem forskellige farmaka og/ eller naturlægemidler: (okt. 2013) Link til Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler: ING_LAEGEMIDLER.PDF (okt. 2013) Link til akkrediteringsstandarder for sygehuse vedrørende medicinering: University College Lillebaelt 20

21 Studieplan Farmakologi (okt. 2013) Link til akkrediteringsstandarder for kommunen vedrørende medicinering: (okt. 2013) Link til nye retningslinjer for sygeplejestuderende ift. medicinhåndtering: (okt. 2013) University College Lillebaelt 21

22 Studieplan Modul 10 Farmakologi Farmakologi Medicinregning Lektionerne knytter sig til det centrale element: almen farmakologi. der knytter sig til de centrale elementer eller emne/indhold er: Færdigheder Beherske lægemiddelregning herunder talforståelse (7 lektioner) Den første lektion foregår dialogbaseret med to/tre basisgrupper. Efterfølgende har vi 2 x 3 lektioner til medicinregningsøvelser. Nedenstående fremgår forventninger, forberedelse samt indhold ift. lektionerne. Forberedelse før lektionen: en og regneopgaver (K3) 1 lektion (K1): Medicinregning Have regnet og forstået opgaver brugt på modul 7 (ligger i modulaktiviteter for modul 7) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Reinertsen H, Notevarp JO (2006) Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. ISBN: s x 3 lektioner (K1): Medicinregningsøvelser Du arbejder med medicinregning ud fra de opgaver, der er i de to bøger. For at kunne gøre dette kræver det en forståelse for basale regneregler, såsom brøkregneregler, procentregning, omregninger og ligninger. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Reinertsen H, Notevarp JO (2006) Lægemiddelregning. Gads Forlag 2 udg. ISBN: Supplerende litteratur University College Lillebaelt 22

23 Studieplan Farmakologi Medicinregning online for sygeplejestuderende ( (okt. 2013) University College Lillebaelt 23

24 Studieplan Farmakologi Farmakologi Præparater til blodet Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. 2 lektioner (K1) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til blodet. Derudover vil der arbejdes i grupper med mindre opgaver. Forberedelse inden lektionerne: (K3) Repeter hæmostasen, herunder koagulationskaskadens formål og virkningsmekanisme. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: (K3) 1. Forklar forskellen på antikoagulantia og trombocytfunktionshæmmende lægemidler og beskriv hvad du vil observere hos patienter, som er i behandling med disse lægemidler. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 24

25 Studieplan Farmakologi Farmakologi Analgetika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. 1 lektion (K1) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende analgetika. Forberedelse inden lektionen: (K3) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s , s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: 1. Tænk på situationer i klinikken, hvor patienter skulle smertedækkes. Hvilke præparater fik patienterne og hvilke observationer gjorde du hhv. før og efter patienten fik disse analgetika? Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 25

26 Studieplan Farmakologi Farmakologi Antibiotika Lektionen knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. 1 lektioner (K1) I forelæsningen præsenteres dele af teorien vedrørende antibiotika. Forberedelse inden lektionen: (K3) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionen: (K3) 1. Brug dine erfaringer, tænk f.eks. på en situation, hvor en patient fik antibiotika. Find præparatet i og beskriv dette præparat samt de observationer, som du gjorde i forbindelse med at patienten fik antibiotika. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 26

27 Studieplan Farmakologi Farmakologi Respirationspræparater Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. 2 lektioner (K1) I lektionerne præsenteres dele af teorien vedrørende præparater til lidelser i luftvejene. Derudover vil der arbejdes i grupper med mindre opgaver. Forberedelse inden lektionerne: (K3) Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: s Arbejdsspørgsmål til dig inden lektionerne: (K3) 1. Repeter luftvejenes normalfysiologi hvordan styres f.eks. bronkiernes diameter? 2. Beskriv forskelle mellem de to sygdomme astma og KOL 3. Brug dine erfaringer og beskriv dine observationer i forhold til f.eks. en patient, som har KOL - før patienten tager sin medicin og efterfølgende. Prøv at forklare dine observationer. Lovring, I, Rasmussen VB, Reuther LØ, Jürgens G og Rasmussen H (2009) Farmakologi, medicingivning og sygepleje. Dansk Sygeplejeråd - Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: Supplerende litteratur Springborg, Anni; Nielsen, Oluf (2007). Biokemi. 4. udg. Kbh., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck ISBN: (Se endvidere under Hjerte- og kredsløbsmedicin for links til relevante hjemmesider) University College Lillebaelt 27

28 Studieplan Farmakologi Farmakologi Transfusionsmedicin Lektionerne knytter sig til det centrale element: speciel farmakologi. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for udvalgte dele af farmakokinetik, -dynamik, lægemiddelbivirkninger, - interaktioner, dispenseringsformer og administrationsmåder i forhold til modulets specielle farmakologi. Forberedelse: en samt genopfriskning af A/F: blodet, dets sammensætning og funktion (K3) 3 lektioner (K1) Forelæsning Houe, N (2012). Transfusionsmedicin på akut indikation I: Jastrup, S. (red.) Akut Sygepleje. Munksgaard Danmark, s Sundhedsstyrelsen (2007). Vejledning om blodtransfusion. (okt. 2013) Supplerende litteratur E-læringsprogram scroll ned til Det rigtige blod til den rigtige patient Taaning, E., Nørgaard, A. & Glaas, G. (2010). Immunologi og transfusionsmedicin. 3. udg. Nyt Nordisk Forlag, København. University College Lillebaelt 28

29 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Introduktion Færdighed Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvar- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en og supplerende tekst (K3) Som studerende overvejer du inden lektionerne, hvor du har set eller læst om den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Hver studerende udvælger og medbringer en tekst som belyser den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Med dette påbegyndes en fælles referenceliste. 2 lektioner (K1) Lektionerne indeholder en kort præsentation af fagets teoretiske indhold og centrale elementer. Vi udveksler erfaringer og drøfter den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Hansen, Susan R. et al (2012): Kunsten at udvikle evidenskultur baseret på faglig ledelse. I tidsskriftet Sygeplejersken nr. 8, s (kompendium) Danielsen, Marie (2009). Organisering og organiseringsformer i sundhedsvæsnet. I: Danielsen, Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag Kap.7 s Supplerende litteratur Jungdal, A. & Pedersen, B. (2013). Pårørende til patienter med brystkræft ønsker at blive set, hørt og medinddraget. Sygeplejersken nr. 10. (kompendium læst tidligere på modulet) University College Lillebaelt 29

30 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering, og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Forelæsning ved ekstern underviser fra MTV afdelingen OUH Friis, J. (2009) Sundhedsstyrelsens rolle. I: Danielsen, Marie (red) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap. 6. Den danske Kvalitetsmodel: Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse.aspx (okt. 2013) Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen (2008). Introduktion til Mini MTV. MTV_kommuner2008.pdf (okt. 2013) Dansk sundhedsinstitut, Center for Kvalitet og Danske Regioner 2010: Kliniske mikrosystemer. 20kliniske%20mikrosystemer%202_udg.ashx (okt.2013) Center for kliniske retningslinjer: (okt. 2013) University College Lillebaelt 30

31 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Kvalitetsudvikling i et organisatorisk perspektiv Viden Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Oplæg og drøftelser af det komplekse samspil mellem kvalitetsudvikling, kultur og implementeringsprocesser i et organisatorisk perspektiv. Aktuel case fra sygeplejefaget inddrages. Danielsen, Marie (2009). Organisering og organiseringsformer i sundhedsvæsnet. I: Danielsen, Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag Kap.7 s Sundhedsstyrelsen (2006). MTV Stuegang. Sammenfatning. (okt. 2013) Rohde, Peter, Krøll Vibeke (2001). Audit. I: Kjærgaard, Johan m.fl. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. 1. udg. Munksgaard Danmark. Kap.7, s (kompendium) University College Lillebaelt 31

32 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Organisationskultur og udvikling der knytter sig til dette centrale element / indhold er: Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Færdigheder/kompetencer Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Forelæsning ved ekstern underviser fra Odense kommune Nielsen, S. B. (2012). Det nære sundhedsvæsen og dets tilbud til borgerne. I: Raunkiær, M. & Holen, M. (red.) Primærsektor det nære sundhedsvæsen. Munksgaard, 1.udg. kap. 2 (kompendium) University College Lillebaelt 32

33 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Organisering af sygeplejen Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegør for aktuelle organisations- og ledelsesteorier Redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb Have kendskab til arbejdsmiljølovgivning Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Oplæg og drøftelse af plejeformer og arbejdsmiljø. Aktuel case fra sygeplejefaget inddrages. Steenfeldt, Vibeke Østergaard (2003). Plejeformer organisering af sygeplejen. I: Bydam, Jens et al. (red.). Organisering og ledelse af sygeplejen. København, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. kap.3. s (kompendium) Pfeiffer, Riccarda (2002). Sykepleier og leder. Fagbokforlaget, Bergen, s (kompendium) Beskæftigelsesministeriet (2010). Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø. (okt. 2013) Sundhedsstyrelsen (2009). Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). (okt. 2013) University College Lillebaelt 33

34 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Aktuelle og udvalgte ledelsesteorier Viden Redegøre for aktuelle organisations- og ledelsesteorier Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: (K3) 2 lektioner (K1) Forelæsning ved ekstern underviser fra OUH Jensen, Rosenkilde A. og Uhrenfeldt, L. (2009): Organisering og ledelse af praksis. I: Danielsen Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap 8. s Bakka & Fivelsdal (2004): Organisationsteori. Handelsskolens Forlag s (kompendium) Dall, M. (2011): Da anerkendelsen greb os. Væksthus for ledelse/lederweb.dk. (okt. 2013) University College Lillebaelt 34

35 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Ledelse af sygeplejen og patientforløb Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegøre for aktuelle organisations- og ledelsesteorier Redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Have kendskab til arbejdsmiljølovgivning Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: en (K3) 2 lektioner (K1) Oplæg og drøftelser af den ledelsesmæssige dimension i sygeplejen. Aktuel case fra sygeplejefaget inddrages Hjortbak, E.R. og Hjortbak, B.R. (2009). Sammenhængende og koordinerende patientforløb. I: Danielsen, Marie (red.) Sundhedsvæsenet på tværs opgaver, organisation og regulering. Academica, Århus 1.udg., 1.oplag. Kap 10.s Rohde, Peter, Krøll Vibeke (2011). Patientforløb som sundhedsvæsnets udfordring. I: Kjærgaard, Johan m.fl. Kvalitetsudvikling i praksis. 1. udg. Munksgaard Danmark. Kap.6 s (kompendium) Supplerende litteratur Sundhedsstyrelsen (2008). Forløbsprogrammer for kronisk sygdom. (okt. 2013) University College Lillebaelt 35

36 Studieplan Modul 10 Organisering, administration og ledelse Organisering, administration og ledelse Plenum diskussion Viden Redegøre for begreberne organisationskultur og organisationsudvikling Redegøre for aktuelle organisations- og ledelsesteorier Redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb Redegøre for centrale metoder og modeller relateret til kvalitetsudvikling i organisationer Have kendskab til arbejdsmiljølovgivning Færdigheder Anvende viden om egen og andre faggruppers ansvars- og kompetenceområder i forbindelse med prioritering, koordinering og delegering i sygeplejen tværfagligt og tværsektorielt Forberedelse: (K3) I forbereder i grupper et kort oplæg i forhold til nedennævnte. Case tildeles ved lodtrækning. 3 lektioner (K1) Vi diskuterer og perspektiverer målene for faget organisering, administration og ledelse i forhold til de 3 cases, der arbejdes med i sygeplejefaget. Alt modullitteratur (og gerne også supplerende litteratur) er i spil. University College Lillebaelt 36

37 Studieplan Modul 10 Sygdomslære Sygdomslære Cancer mammae, pulmonis og prostatae Lektionerne knytter sig til det centrale element: akut og kritisk sygdom. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme Forberedelse: (K3) 3 lektioner (K1):Cancer mammae 3 lektioner (K1): Cancer pulmonis og cancer prostatae Forelæsning. Der undervises i sygdommenes (cancer mammae, - pulmonis og - prostatae) definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, som er karakteristiske for de tre cancerformer. Bjerring P N (2013) Cancer. I Viborg A L og Torup A W Sygdomslære hånden på hjertet. Munksgaard Danmark. s (kompendium). Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind II s Bind III s samt s Schulze, S., Schroeder, T. (2008): Basisbog i Sygdomslære. Munksgaard Danmark. s , og (kompendium) University College Lillebaelt 37

38 Studieplan Modul 10 Sygdomslære Sygdomslære Hjerteinsufficiens Lektionerne knytter sig til det centrale element: akut og kritisk sygdom. der knytter sig til dette centrale element eller emne/indhold er: Viden Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder ved de enkelte sygdomme Forberedelse: en (K3) lektioner (K1) Dialogbaseret undervisning med 2 basisgrupper. Der undervises i sygdommens (hjerteinsufficiens) definitioner, incidens, prævalens, ætiologi, risikofaktorer, patogenese samt patofysiologi. Samtidig redegøres der for de kliniske og parakliniske fund, der er karakteristiske for hjerteinsufficiens. Undervisningen vil indeholde brug af cases i forbindelse med gruppearbejde for på den måde at skabe konneks mellem sygdommens manifestationer hos patienten og den teoretiske viden, som den studerende har oparbejdet gennem den bearbejdede litteratur. Wyller, V. B. (2008): Det syge menneske. Gads Forlag. Bind II s Rosenkilde Jensen, a. og Breitenbauch, c. (2012) Patientens cirkulation I: Jastrup, S. Akut sygepleje s Supplerende litteratur: Callesen, T et al (2010): Den akutte patient. Munksgaard Danmark. Kap. 15 s (kompendium) Dansk Cardiologisk Selskab (2007): Hjerteinsufficiens ( iens.pdf) (okt. 2013) University College Lillebaelt 38

39 Studieplan Modul 10 Sygdomslære Dansk Cardiologisk Selskab (2008): Biokemisk diagnostik ved akut coronart syndrom ( (okt. 2013) Hildebrandt P., Gustafsson F. (2009). Hjertsvigt i klinisk praksis. Munksgaard Danmark. ISBN University College Lillebaelt 39