RTA projektet. Afsluttende evalueringsrapport

Transkript

1 RTA projektet Afsluttende evalueringsrapport Indledning Frederiksberg kommune fik i december 2013 tilskud fra STAR til gennemførelse af projekt Rehabilitering Til Arbejde mhp metodeudvikling af den tværfaglige rehabiliterende indsats i forhold til borgere i målgruppen for ressourceforløb, samt aktivitetsparate borgere med behov for en tværfaglig, helhedsorienteret og koordineret indsats. Tilskud fra STAR blev givet til udvikling og afprøvning af psykoeducationstilbud, brobygning mellem kommunens støttekontaktpersonordning og den kommunale mentorindsats, samt delvis dækning af projektledelse. Derudover har Frederiksberg kommune selv finansieret udvikling af opgavevaretagelsen af den koordinerende rolle, samt afprøvning af IPS indsats, som ligeledes var elementer i det samlede projekt. Målgruppen I projektets opstartsfase indgik både borgere, der var visiteret til ressourceforløb og borgere, der var vurderet aktivitetsparate, som i lighed med borgere i ressourceforløb havde behov for en koordineret, tværfaglig og helhedsorienteret indsats. I forbindelse med Frederiksberg kommunes deltagelse i projekt BFA2, hvor målgruppen for ressourceforløb blev ændret, medførte dette, at hovedparten af de borgere der indgik i projektet i projektets slutfase var visiteret til ressourceforløb. Baggrund Erfaringerne fra behandling af sager i kommunens rehabiliteringsteam forud for projektet var, at der i forhold til den forudgående indsats i kommunen ofte har været mangelfuld understøttelse af borgerens mestringsevne parallelt med iværksatte indsatser. Endvidere har borgerens parathed og motivation i forhold til at deltage i de planlagte aktiviteter, ikke altid har været optimal på tidspunktet for igangsættelse af aktiviteter/indsatser for borgeren. Derudover har rehabiliteringsteamet peget på, at koordineringen af indsatser i forhold til borgeren ikke altid har været tilstrækkelig. Projektet skulle derfor have til formål at sikre udvikling af metoder og tilgange i forhold til: Understøttelse af borgerens mestringsevne Identifikation og udvikling borgerens parathed og motivation for deltagelse Sikring af en tilstrækkelig koordineret indsats omkring borgeren. Denne rapport beskriver de elementer, der er indgået i projektet under disse tre hovedområder. Mestring Koordinering Motivation

2 1. Udvikling af tilbud der understøtter borgerens mestring Som led i den arbejdsrehabiliterende indsats vil det ofte være relevant at understøtte borgere i at kunne håndtere de ændrede betingelser som den nedsatte funktionsevne medfører. I projektet har der været fokus på at udvikle tilbud, der understøtter udvikling og vedligeholdelse af strategier hos borgeren i forhold til mestring af fx sygdom eller ændrede livsvilkår. Konkret har der været gennemført og afprøvet aktiviteter i form af psykologfaglige tilbud, individuelle og gruppebaserede, hvor der er taget udgangspunkt i kognitive metoder IPS støtte, der er en jobskabelsesmetode målrettet borgere med svær psykisk sygdom, som tager udgangspunkt i, at deltagelse i arbejde for nogle kan være vejen til at komme sig helt eller delvist af den psykiske sygdom Integreret skp/mentorstøtte, hvor viden og erfaring fra støttekontaktpersonordningen på det socialpsykiatriske område er søgt udnyttet i udvikling af mentorindsatsen Evaluering af psykologindsatsen En stor del af de borgere, der er tilkendt ressourceforløb, har typisk en kronisk lidelse og dermed et varigt funktionstab, som de kan have behov for at få bearbejdet. Det at opnå accept af fx et funktionstab kan for nogle medvirke til, at det bliver muligt at flytte fokus fra funktionstabet og det man ikke kan pga den nedsatte funktionsevne, til det der er muligt på trods af funktionstabet, hvormed, der opstår mulighed for håb og optimisme i forhold til at komme videre. Fra projektets opstart blev der tilbudt individuelle samtaler med psykolog til borgere med komplekse problemer. Formålet var udover at tilbyde borgerne støtte til mestring, samtidig at give psykologen mulighed for at indsamle viden og erfaringer med målgruppens udfordringer og behov mhp efterfølgende oprettelse af gruppebaserede mestringstilbud. I sygedagpengeindsatsen er der gode erfaringer med at tilbyde gruppebaserede tilbud om psykoeducation. Erfaringen fra de individuelle forløb med borgere i målgruppen for projektet var, at deres udfordringer er så sammensatte og komplekse, at ren psykoeducation i forhold til specifikke psykiske lidelser, smertemestring o.l. ikke i tilstrækkelig grad ville kunne dække behovet for støtte, da borgernes udfordringer ofte er viklet ind i hinanden på en måde, så det er svært at adskille dem fra hinanden. Når borgerens rehabiliteringsbehov vurderes ud fra en biopsykosocial sygdomsforståelse, bliver det tydeligt, at der er flere elementer, der medvirker til den nedsatte funktionsevne. På baggrund af disse erfaringer er der udviklet et generelt mestringstilbud som er blevet kaldt livsmestring Beskrivelse af tilbuddet livsmestring Formålet med kurset er at styrke kursisternes selvværd, selvtillid og tro på egne evner og kvaliteter. Således at kursisten ud fra denne styrkede platform bliver i stand til at sætte handling på egne ønsker. Handlinger der giver mulighed for at komme nærmere selvforsørgelse. Kurset indeholder: Oplæg om forskellige psykologiske temaer, som f.eks.: krisereaktioner, stress, depression, vigtigheden af livsværdier, sammenhæng mellem krop og psyke, osv. Gruppearbejde, hvor der tages udgangspunkt i konkrete ting, som vedkommende skal lave mellem kursusgangene, og som styrker selvværd og selvtillid. Der arbejdes på kurset med at finde egne livsværdier, og ud fra disse udarbejder kursisterne fremtidsønsker, som giver dem retning, mening og håb. Tilgangen i indsatsen er baseret på kognitive metoder, herunder ACT. Der anvendes øvelser på kurset i form 2

3 af : Mindfullness meditation Visualisering af fremtidige ønsker en metode der fremmer processen med at komme egne fremtidsønsker nærmere og giver håb og mening med livet, herunder handlemuligheder i forhold til at komme nærmere uddannelse og arbejde Erfaringer fra psykologindsatsen Erfaringerne fra projektperioden er, at det har været svært at få henvist borgere fra målgruppen til de gruppebaserede tilbud. De visiterende sagsbehandlere har typisk vurderet, at borgerne var for dårlige til at indgå i grupper og i stedet henvist til individuelle forløb. Psykologen har herefter været i stand til at henvise en lille del af målgruppen efterfølgende til gruppetilbuddet på baggrund af korte individuelle forløb, men generelt er der tale om en gruppe af borgere, som pga svære psykiske problemstillinger udover deres øvrige udfordringer, har svært ved at indgå i gruppesammenhænge. Gruppetilbuddet blev derfor udbudt til en større målgruppe af både kontanthjælpsmodtagere og borgere i jobafklaringsforløb med knap så massive psykiatriske problemer, så tilbuddet kunne nå at blive afprøvet i forhold til en større målgruppe. I alt 17 borgere har i projektperioden deltaget i gruppetilbud fordelt på 4 grupper. Tilbagemeldingerne fra deltagere i gruppeforløbet har været positive og alle har tilkendegivet, at de har fået meget ud af at være sammen med andre. Psykologen vurderer, at deltagerne har været i stand til at inspirere og støtte hinanden og at det for deltagerne har haft positiv betydning, at være sammen med andre der er i samme båd!, idet det gav kursisterne en god fornemmelse af ikke at stå alene. Dette styrkede dem psykisk. De fleste følte også, at de blev styrket i selvværd og selvtillid, og oplevede, at omgivelserne bekræftede dem i det. Der er aktuelt igangsat endnu et gruppeforløb, da det på baggrund af de positive tilbagemeldinger fra borgere, der har deltaget, vurderes relevant at afprøve tilbuddet i yderligere en periode inden det vurderes om tilbuddet skal oprettes som et permanent tilbud. For borgere i ressourceforløb har det som beskrevet primært været individuelle psykologsamtaler, der har været henvist til. I alt har 30 borgere fået tilbud om et individuelt mestringsforløb. Det er de samme elementer, som der indgår i gruppeforløbet, der har været inddraget i de individuelle forløb, dog med den forskel at, det har kunnet målrettes konkret i forhold til den enkeltes specifikke udfordringer. Generelt har alle de borgere, som har modtaget et individuelt mestringsforløb hos psykologen, profiteret af det. Det konkluderes, at de mest skrøbelige borgere, der har sammensatte og komplekse problemer med overvægt at psykiatriske problemstillinger ikke har haft ressourcer til at indgå i og profitere af gruppeforløbene, men derimod har haft udbytte af de individuelle samtaler. De borgere, der havde flere ressourcer har været i stand til at profitere både af de individuelle forløb og af gruppeforløbene og der har for denne målgruppe ikke været nogen nævneværdig forskel i udbyttet af de to forskellige tilbud Evaluering af IPS indsatsen Rehabiliteringsteamets vurdering af de forudgående virksomhedsrettede indsatser for borgere med psykiske lidelser er, at borgerne typisk ikke har været tilstrækkeligt understøttede i forhold til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med fx en psykisk lidelse i forbindelse med at indgå på arbejdsmarkedet, herunder i beskæftigelsesrettede aktiviteter på arbejdsmarkedet. 3

4 Da de fleste borgere, der er visiteret til ressourceforløb, har psykiske helbredsproblemer, blev det derfor vurderet relevant at kunne tilbyde IPS støtte til målgruppen i forbindelse med igangsættelse af den virksomhedsrettede del af indsatsen. Den overordnede filosofi bag IPS er, at personer med svære sindslidelser kan arbejde på det ordinære arbejdsmarked uden forudgående træning, hvis det rette job og de rette arbejdsomgivelser findes, og at deltagelse i arbejde for nogle kan være direkte medvirkende til, at symptomerne på den psykiske lidelse mindskes. I den tilbudte IPS støtte i nærværende projekt er der trukket på erfaringer fra IPS projektet og konsulenten er uddannet i IPS metoden. Der er dog ikke tale om en ren IPS metode, ligesom målgruppen der er henvist til konsulenten, ikke udelukkende tilhører de målgrupper for IPS støtte, som der er evidens for, at metoden virker i forhold til. IPS støtten har været tilbudt bredt til borgere i ressourceforløb, som har skullet påbegynde en virksomhedsrettet indsats i en praktik og hvor det er vurderet, at der var behov for en virksomhedskonsulent med specifik viden og erfaring om borgere med psykiske lidelse og de udfordringer der er forbundet hermed i forhold til at indgå på arbejdsmarkedet. IPS konsulenten har stor indsigt og viden om den behandling, som borgerne ofte deltager i parallelt med beskæftigelsesindsatsen, hvilket gør det muligt at sikre, at behandling og beskæftigelsesindsats understøtter hinanden Erfaringer med IPS indsatsen I alt har 25 borgere i projektperioden fået tilbudt IPS indsats, heraf har de 14 fået tilbuddet som led i et ressourceforløb. Både borgere og visiterende sagsbehandlere har oplevet det som en væsentlig styrke, at IPS konsulenten har haft særlig viden omkring psykiatriske problemstillinger. For nogle borgere har den tilbudte IPS støtte medført, at det har været muligt at påbegynde den beskæftigelses rettede del af indsatsen hurtigere end forventet og foreslået af rehabiliteringsteamet. Den visiterende sagsbehandler har følt sig tryg ved, at metoden tager udgangspunkt i borgerens egen motivation og parathed. Behandler psykiatrien, der har haft et tæt samarbejde med IPS konsulenten har bakket op om indsatsen og har dermed medvirket til at indgive borgeren mod på og håb om at se deltagelse i arbejde som en mulighed på trods af den psykiske lidelse. Da de fleste ressourceforløb er opstartet i perioden april 2014 til november 2014, har der ikke været så mange borgere henvist herfra til IPS indsatsen som forventet. Det forventes at henvisningsgraden vil øges gradvist i takt med, at borgerne bliver klar til deltagelse i virksomhedspraktik og der er planer om, at IPS indsatsen skal være et permanent tilbud for borgere i målgruppen i Frederiksberg kommune Evaluering af skp/mentor indsatsen Udviklingen af samarbejdet mellem skp ordningen og mentorindsatsen har haft til formål at sikre: At borgere, der allerede har en SKP støtte, oplever en større sammenhæng i indsatserne ved, at det er samme person, eller to personer, fra den samme afdeling, der samarbejder om den samlede opgave At indsatser der retter sig mod at understøtte borgerens mestring af hverdagen så vidt muligt tænkes parallelt med indsatser, der retter sig mod at udvikle borgerens evne til at deltage i arbejdsmæssige sammenhænge 4

5 At borgerne understøttes i forhold til de udfordringer deres sygdom medfører i arbejdsmæssige sammenhænge, af en person med et fagspecifik kendskab til den konkrete sygdom og de udfordringer sygdommen medfører Derudover har formålet med denne del af projektet været at Understøtte udviklingen af det tværfaglige samarbejde mellem beskæftigelsesafdelingens koordinerende sagsbehandlere, mentorer og socialafdelingens støttekontaktpersoner Opkvalificere SKP medarbejdere til generelt at indtænke arbejdsmarkedet som en mulighed i forbindelse med understøttelse af borgerens mestring og recovery Sikre forståelse hos SKP medarbejdere og mentorer for hvilke opgaver i forhold til borgeren, der kan varetages under hvilken lovgivning Sikre beskæftigelsesmedarbejderne forståelse for målgruppens samlede rehabiliteringsbehov gennem det tværfaglige samarbejde omkring borgerforløb Øge beskæftigelsesmedarbejdernes kendskab til eksisterende tilbud på tværs af forvaltninger og Region i forhold til målgrupperne gennem sparring med SKP medarbejderen Erfaringer med skp/mentorindsatsen I alt har 22 borgere som led i projektet haft tilknyttet en mentor fra kommunens SKP team. Heraf har 9 borgere været bevilget både SKP støtte efter serviceloven og mentorstøtte efter beskæftigelsesloven. I forhold til de 9 borgere, der har været i målgruppen for begge indsatser, har funktionerne været varetaget af en og samme person for 2 af borgerne og af 2 forskellige medarbejdere for de øvrige 7 borgere. 13 borgere har udelukkende været bevilget mentorstøtte efter beskæftigelsesloven, hvor mentorstøtten er varetaget af en medarbejde fra SKP teamet. Borgere i projektet, der er bevilget både skp er og mentor: Borgere, der ved visitation til projektet er bevilget en støttekontaktperson har i forbindelse med visitation til SKP ordningen fået foretaget en VUM udredning og der foreligger således en vurdering af funktionsevnen og hvilke behov der knytter sig til udvikling af denne i forhold til mestring af hverdagen. For denne gruppe af borgere, har det været let at adskille mentoropgaver fra SKP-opgaver, da SKP-opgaverne var definerede på forhånd. Mentorindsatsen i forhold til denne gruppe har enten været varetaget af samme person som har varetaget SKP opgaverne eller af en anden medarbejder fra samme team i SKP ordningen. De borgere, der har haft en og samme støtteperson har haft svært ved at skelne mellem hvornår støttepersonen var SKP er eller mentor og dermed været usikre på, hvilke myndigheder der refereres til. For de borgere der har haft en ekstra støtteperson fra SKP ordningen med mentorfunktion, har opgaven ofte været præcist og skarpt afgrænset ift. beskæftigelsesopgaven. Det skyldes at SKP medarbejderen i forvejen har løftet en lang række opgaver i ift. borgeren, hvorfor mentoropgaverne har været få. En afledt effekt af, at mentors opgaver har været skarpt afgrænset, har været korte forløb og uden relationsdannelse. De SKP ere, der har været med i SKP/mentorprojektet giver udtryk for, at fleksibilitet har været en fordel. Fx har der kunnet tages hensyn til borgere, der ikke magter flere støttepersoner. Et andet eksempel på fleksibilitet har været at medarbejderne internt i organisationen har kunne tilrettelægge og koordinere forløb ved at fordele opgaverne mellem sig. 5

6 Borgere, der alene er bevilget mentor: De borgere, der har været henvist til SKP/mentor indsats uden, at der i forvejen var tilknyttet en SKP støtte, er borgere, der ikke er endelig udredt i forhold til deres funktionsevnenedsættelse, eller ikke er i målgruppen for en SKP indsats efter serviceloven, men som aktuelt pga komplekse problemer og/eller svære funktionsnedsættelser ikke kan indgå i en beskæftigelsesrettet indsats, hvorfor der fra rehabiliteringsteamet er peget på behov for tilknytning af en mentor, mhp støtte til at mestre hverdagen, deltage i tilbud og/eller vejledning ift. kontakten til systemet. I forhold til denne gruppe har fordelen primært været, at det i mentorindsatsen har været muligt at trække på SKP medarbejdernes viden og erfaringer fra det socialpsykiatriske område, hvorfor borgeren har fået relevant støtte i forhold til både mestring af hverdags udfordringer og kontakten til systemet. Endvidere har SKP medarbejderne, der har erfaring med målgruppen, medvirket til at identificere de borgere, hvor en yderligere udredning af funktionsevnen i forhold til vurdering af behov for støtte efter serviceloven var relevant. Øvrige erfaringer med skp/mentor indsatsen Den medarbejder, der har været tilknyttet projektet fra SKP ordningen som primær mentor, har som led i sin opgave skullet formidle viden om beskæftigelsesregi til SKP erne. I den forbindelse har medarbejderen sikret formidling af viden om sagsgangen i beskæftigelsesindsatsen og de muligheder, der findes ift. at løfte borgerne i retning mod beskæftigelse. Endvidere har medarbejderen sikret formidling af viden om rehabiliteringsteamets arbejde og de bagvedliggende tanker. Helt konkret har der været afholdt en temadag for kommunens SKP medarbejdere om beskæftigelse i samarbejde med kommunens ressourceteam for at sparke gang i en dialog om beskæftigelse. I forlængelse heraf har medarbejderen inddraget beskæftigelse i sagsdrøftelser formelle såvel som uformelle drøftelser. Som følge af denne indsats er det oplevelsen at mange SKP ere er mere positive ift. at samarbejde med beskæftigelsesområdet end tidligere. Endvidere har medarbejderen som følge af sin mentorrolle etableret samarbejde med mentorkoordinator fra kommunens interne mentorkorps. Der er afholdt møde hver 4. uge med henblik på at tale mentorfunktion herunder mentorens arbejdsopgaver og snitflader. Dvs. hvornår bør en opgave løftes i mentorkorpset og hvornår bør den løftes i SKP-ordningen. Idet de to ordninger er meget lig hinanden dog med forskellig formålsparagraf er der ikke kommet en fuldstændig klaring på snitfladen, men der er opnået en bedre forståelse af nuancerne i ordningerne og arbejdsopgaverne hos begge medarbejdergrupper. Det er besluttet at fastholde muligheden for at visitere borgere med behov for støtte fra mentorer med specifik viden om psykiatri og handicap til kommunens SKP ordning mhp varetagelse af opgaver efter beskæftigelsesloven. Dette er primært for at sikre, at viden om målgruppens specifikke udfordringer og behov udnyttes og tages vare på i forbindelse med tilrettelæggelse af mentorindsatsen for borgere med svære funktionsnedsættelser. Derudover ses det som en fordel at varetagelse af denne opgave, kan medvirke til, at der udvikles et beskæftigelsesfokus også i forbindelse med varetagelse af SKP ordningens kerneopgaver. 2. Udvikling af tilbud, der understøtter borgerens parathed og motivation At skabe forandring for borgere med komplekse problemer, der understøtter muligheden for deltagelse i arbejde, forudsætter at borgeren er enig i forandringens vigtighed, hvis forandringen skal lykkes. Fra starten af projektet var det forventningen, at opgaver med at understøtte borgens motivation for forandring og deltagelse i konkrete aktiviteter skulle varetages af mentorer, eller andre aktører, der har en tæt kontakt til borgerne. 6

7 Erfaringerne fra de første ressourceforløb viste dog, at det var vanskeligt at adskille dette arbejde fra arbejdet med borgerens indsatsplan, hvis ejerskab for indsatsplanen skulle sikres. Det blev derfor besluttet at afprøve en indsats i forhold til en mindre gruppe af borgere, hvor redskaberne MI (motiverende interview) og forandringskompasset blev inddraget i forbindelse med den koordinerende sagsbehandlers opgave i forhold til planlægning af borgerens ressourceforløb Beskrivelse af motivationsindsatsen Tilgangen i indsatsen er, at motivation for en given forandring skal ses som forholdet mellem forandringens vigtighed for borgeren og borgerens tro på egne evner og parathed til at gennemføre forandringen. I sundhedssystemet har man erfaring med at benytte den evidensbaserede metode MI (motiverende interview) i forhold til at understøtte udvikling af motivation for deltagelse I behandling. Denne metode er ligeledes relevant at benytte i rådgivningen af borgere med komplekse problemer, der skal støttes i retning mod deltagelse I arbejde. Brugen af MI metoder forudsætter viden om forandringsprocesser, så metoden anvendes, der hvor den er relevant og hvor der er sandsynlighed for, at parathed hos borgeren kan udvikles. Redskabet Stages of change eller forandringscirklen er en metode, der kan anvendes til at identificere forandringsparathed hos borgeren. Forandringskompasset og forandringsbroen er et visuelt redskab, der tager udgangspunkt i denne metode og som hjælper borgeren med at identificere, hvor de er i forhold til deres egen parathed til at igangsætte en forandring indenfor et givent område. Afhængig af hvor borgeren befinder sig i forhold til en given forandring vil forskellige metoder og tilgange være relevante. MI anvendes fx primært i forhold til borgere, der er i overvejelsesfasen, ligesom andre faser forudsætter andre metoder og tilgange fx information af borgere i førovervejelsesfasen, vejledning/coaching af borgere i planlægningsfasen o.l Erfaringer med brug af metoderne Konkret har det i projektperioden været afprøvet at holde samtaleforløb e a 2-4 samtaler over 4-8 uger med 24 borgere, i forbindelse med udarbejdelse af den første indsatsplan for borgeren. I disse samtaler har de beskrevne redskaber været anvendt i dialogen med borgeren. Derudover har det i forhold til 2 borgere været afprøvet at holde korte samtaleforløb efterfølgende med brug af MI, efter at det på baggrund af udarbejdelse af indsatsplanen blev vurderet, at udvikling af borgerens motivation i forhold til konkrete delmål kunne understøttes yderligere gennem denne metode. Arbejdet med brug af redskaberne forandringskompasset og MI er en tidskrævende proces som kan være vanskelig at prioritere i en travl hverdag. I nærværende projekt var der givet mulighed for, at de koordinerende sagsbehandlere skulle indgå i planlægning og gennemførelse af indsatser for borgere, hvorfor deres caseload var lavere end for øvrige myndighedssagsbehandlere i kommunen. Det var derfor muligt at integrere denne opgave med varetagelsen af myndighedsopgaver og opgaver med koordinering af indsatsen. Tilbagemeldinger fra alle de borgere, der har deltaget i samtaler med koordinerende sagsbehandler, hvor forandringskompasset er anvendt i forbindelse med opstart af borgerens indsatsplan, har udelukkende været positive. Ligeledes har tilbagemeldingerne fra de to borgere, der efterfølgende har fået et motiverende samtaleforløb med koordinerende sagsbehandler i forhold til konkrete delmål, været meget positive. 7

8 Også tilbagemeldinger fra pårørende og samarbejdspartnere (mentorer, SKP medarbejdere og kontaktpersoner fra psykiatrien), der har været med til samtalerne mhp at støtte borgerne i forhold til deltagelse i møder hos sagsbehandler har givet positive tilbagemeldinger til sagsbehandler efter samtalerne. Borgere og deres pårørende har meldt tilbage, at det er en meget anderledes tilgang end den de er vant til. Metoderne, der bygger på en empowerment tilgang, understøtter inddragelse af borgeren omkring planlægning af eget forløb, hvorfor borgerne oplever ejerskab for den plan, der kommer ud af samtaleforløbet. Samarbejdspartnere har derudover meldt tilbage, at det er deres oplevelse, at samtalerne igangsætter refleksioner hos borgerne, som samarbejdspartnerne kan arbejde videre med i deres forløb med borgerne, hvormed de enkelte aktørers opgaver i forhold til borgeren understøtter hinanden. 3. Udvikling af den koordinerende rolle Udover opgaver med varetagelse af myndighedsopgaver og opgaver i forhold til understøttelse af motivation og parathed for deltagelse hos borgeren, har den koordinerende sagsbehandler en væsentlig opgave med koordinering af borgerens samlede indsats. I projektet har der været fokus på udfoldelse af den koordinerende rolle, da tilstrækkelig koordinering vurderes at kunne øge sandsynligheden for effekt både i forhold til indsatsplanens konkrete fagspecifikke delmål og dermed også i forhold til det overordnede mål om beskæftigelse. Koordinering handler om at integrere opgaver i en fælles opgaveløsning mhp at skabe sammenhæng for borgeren og mhp at sikre størst mulig effekt af indsatserne. Myndighedssagsbehandlere har typisk altid haft en koordinerende rolle. Erfaringen fra arbejdet med at koordinere indsatsen for borgere i ressourceforløb er dog, at der er væsentlig forskel på at koordinere i forhold til den egne monofaglige beskæftigelsesindsats og på at varetage koordineringen af borgerens samlede indsatser, således at der reelt bliver tale om sammenhæng i indsatserne for borgeren. Når der koordineres i forhold til en fælles indsatsplan for borgeren på tværs af forvaltninger, sektorer og faggrupper, så forudsætter det forståelse hos koordinatoren, ikke bare for egen opgave og hvordan denne påvirker andres opgaveløsning og omvendt, men også hvordan de andres opgaver i forhold til borgeren påvirker hinanden. Dette forudsætter viden om alle de involverede aktørers opgaver i forhold til borgeren og forståelse for, hvordan opgaverne bedst kan understøtte hinanden mhp at sikre bedst mulig effekt af samtlige indsatser, for dermed at øge sandsynligheden for effekt i forhold til det overordnede mål om beskæftigelse. I forhold til borgere, hvor der er høj grad af kompleksitet af funktionsnedsættelsen, er det derfor ofte relevant, at de involverede aktører mødes regelmæssigt til netværksmøder o.l., netop for at sikre viden om og forståelse for hinandens opgaver i forhold til borgeren, samt enighed omkring det overordnede mål for borgeren. Det er den koordinerende sagsbehandlers opgave og ansvar at identificere behovet for inddragelse af samarbejdspartnere og at indkalde til disse koordinerende møder. Denne opgave forudsætter særlige kompetencer hos sagsbehandleren, samt prioritering af opgaven. En vigtig del af koordinering er at sikre, at indsatserne er timet korrekt i forhold til hinanden. Korrekt timing hænger, udover at sikre at opgaverne understøtter hinanden eller som minimum ikke går i vejen for hinanden, også sammen med at kunne identificere parathed eller manglende parathed hos borgeren på et givent tidspunkt, i forhold til igangsættelse af indsatser, der skal skabe den ønskede forandring for borgeren. Dette er således også et argument for, at det er nødvendigt at udvikle kompetencer hos den 8

9 koordinerende sagsbehandler, der understøtter hendes evne til at identificere parathed hos borgeren jvf afsnit Erfaringer med udviklingen af den koordinerende rolle Som led i projektet har der været fokus på udvikling af nye kompetencer og viden hos den koordinerende sagsbehandler, der kan understøtte den koordinerende sagsbehandler i forhold til at sikre optimal inddragelse af borgeren under hele rehabiliteringsprocessen sikre parathed hos borgeren for deltagelse forud for igangsættelse af aktiviteter sikre kvalitet i tilrettelæggelsen og koordineringen af den tværfaglige indsats Fokus på udvikling af de koordinerende sagsbehandleres evne til borgerinddragelse er søgt sikret gennem drøftelser af metoder og tilgange på ugentlige teammøder, samt ved at de koordinerende sagsbehandlere på skift har deltaget i hinandens borgersamtaler mhp udvikling af fælles tilgang og læring. Fokus på udvikling af kompetencer i forhold til at kunne identificere forandringsparathed er søgt sikret ved, at en medarbejder med erfaring i de beskrevne metoder og tilgange i afsnit 2, har stået for oplæg for kollegaer og har inviteret kollegaer med til sine samtaler mhp kollegial oplæring. Kvaliteten i forhold til koordinering af indsatsen er bl.a. søgt højnet gennem øget fokus på inddragelse af særligt praktiserende læge og øvrige relevante samarbejdspartnere. Ved sagsmøder er der fast fokus på varetagelsen af den koordinerende rolle og på hvem der kan medvirke til at kvalificere indsatsen for borgeren. Derudover søges varetagelsen af den koordinerende rolle udviklet ved, at nogle af de koordinerende sagsbehandlere indgår som faste mødeledere i kommunens rehabiliteringsteam, hvor de opnår erfaring med at facilitere netværksmøder/koordinerende møder med deltagelse af borgere, dennes netværk og samarbejdspartnere. Som led i projektet har de koordinerende sagsbehandlere desuden haft til opgave at formidle beskæftigelsesområdets opgave til samarbejdspartnere mhp at understøtte den relationelle koordinering generelt. Som led i denne erfaringsudveksling har de koordinerende sagsbehandlere bl.a. holdt oplæg om beskæftigelsesindsatsen generelt og om den koordinerede indsats for borgere i ressourceforløb specifikt, bl.a. for samarbejdspartnere i SKP ordningen, i behandlerpsykiatrien og for regionens sundhedskoordinatorer Den videre proces i forhold til udvikling af kompetencer hos den koordinerende sagsbehandler På baggrund af erfaringerne fra dette projekt har Frederiksberg kommune ansøgt og fået midler fra STAR til at påbegynde et kompetenceudviklingsprojekt for koordinerende sagsbehandlere i kommunen, der skal understøtte udvikling af sagsbehandlernes evne i forhold til at sikre borgerinddragelse, samt evne til at sikre udvikling af motivation og parathed hos borgeren. Kompetenceudviklingsforløbet er påbegynddt i april Øvrige erfaringer fra projektet På baggrund af erfaringerne fra de første ressourceforløb, hvor det viste sig at være vanskeligt at sikre den røde tråd i forløbende og at fastholde fokus på indsatsplanens delmål under hele forløbet, blev der i projektet lagt ressourcer på at udvikle redskaber, der understøtter og sikrer en systematisk opfølgning af den koordinerede indsats. Til dette formål er der udviklet en integreret indsats- og opfølgningsplan, der sikrer, at der i forbindelse med opfølgningssamtaler følges op på progressionen af indsatsplanens konkrete delmål for borgeren. I alt er dette redskab nu taget i brug i 37 % af kommunens ressourceforløbssager. 9

10 For de borgere, der har fået udarbejdet et forandringskompas, bliver kompasset en del af dette opfølgningsredskab og anvendes ved efterfølgende opdateringer af indsatsplanen, hvor det så bliver muligt at identificere om der er sket ændringer i forhold til borgerens forandringsparathed. 5. Fokus fremadrettet i indsatsen Fokus fremover vil, udover at sikre den fortsatte kompetenceudvikling af medarbejderne og implementering af de nye metoder og tilgange i indsatsen, være at sikre redskaber, der understøtter måling af progression og effekt af den samlede indsats for borgeren. Helle Anttila 9. april