Bandeindsats Faktanotat om boligsociale udfordringer i Hastrupparken

Transkript

1 Bandeindsats 2011 Faktanotat om boligsociale udfordringer i Hastrupparken 1

2 1. Indledning Dette faktanotat er udarbejdet i forbindelse med en række møder i april/maj 2011 mellem Køge Kommune og en række boligorganisationer m.fl. om bandeindsats og de boligsociale udfordringer i flere af boligområderne. Formålet med faktanotaterne er, at de skal give fælles viden som grundlag for drøftelse af, hvad der er de største udfordringer i de enkelte boligområder samt mulighederne for at ændre situationen gennem fælles indsats på kort og langt sigt. I foråret 2011 udarbejdes der faktanotater om følgende områder: Hastrupparken, Ellemarken, Søparken, Karlemoseparken og Borup Nord. For hvert boligområde udarbejdes en hvidbog, der bl.a. indeholder faktanotatet, beskrivelse af de udfordringer, som boligorganisationerne og fagfolk ser samt de forslag, som kommer frem på dialogmøderne. Faktanotatet tegner alene et øjebliksbillede af de respektive boligområder sammenlignet med Køge Kommune som helhed, hvor det er muligt. På Køge Kommunes hjemmeside kan interesserede finde statistik for fire af områderne og Køge Kommune som helhed fra Benyt linket På landsplan viser udviklingen, at forskellene mellem de udsatte boligområder og befolkni ngen som helhed har været uændret eller er vokset de sidste år. Udsatte boligområder Ingen af Køge Kommunes boligområder er med på Socialministeriets liste, populært kaldet ghettolisten, der offentliggøres en gang om året 1. To af kommunens boligområder, Hastrupparken og Karlemoseparken, er dog med på en national liste over udsatte boligområder, som ikke er så hårdt belastede som de egentlige ghetto-områder. Udsatte boligområder har en lang række fælles træk, som beskrives i analyser fra blandt andet Programbestyrelsen og det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI): Ensidig beboersammensætning med en overrepræsentation af etniske minoriteter og socialt udsatte grupper Lav grad af social kapital og sammenhængskraft Få tilbud om aktiviteter i områderne, og mange børn og unge der ikke deltager i sociale eller sportslige aktiviteter Koncentration af beboere som: a) Er økonomisk ressourcesvage b) Er uden uddannelse og beskæftigelse c) Er psykisk syge d) Har begået kriminalitet 1 Ifølge Socialministeriets definition er en ghetto en almen boligafdeling med mere end beboere, som opfylder mindst to af følgende tre kriterier: 1. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør minimum 50% af beboerne. 2. Andelen af beboere i alderen år, der er uden uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, udgør minimum 40% (gennemsnit over fire år). 3. Antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer pr beboere, udgør minimum 270 personer (gælder beboere over 18 år, som gennemsnit over fire år). 2

3 I Køge Kommunes boligpolitik fra 2009 blev Hastrupparken, Ellemarken, Karlemoseparken og Søparken udpeget som sårbare på grund af beboersammensætningen. 1.1 Data og definitioner Kommunal Års Statistik Kommunal Års Statistik (KÅS) er en særlig statistik, der indeholder boligsociale nøgletal med oplysninger om bl.a. alder, oprindelsesland, socioøkonomisk status, beskæftigelse, uddannelsesforhold mv. De boligstatistiske nøgletal for Hastrupparken er indhentet i forbindelse med gennemførelse af en naboskabsundersøgelse i perioden september-december Naboskabsundersøgelse Naboskabsundersøgelsen er et redskab til måling af social kapital, som er udviklet af KAB og Nørregård-Nielsen & Rosenmeier ApS - Rådgivende Sociologer, med økonomisk støtte fra Realdania, Landsbyggefonden, Velfærdsministeriet og Integrationsministeriet. Datamaterialet består af beboernes svar og overordnede tal for syv temaer fra alle boligområder der har brugt redskabet, så der er et sammenligningsgrundlag. I Hastrupparken svarede 29% af de voksne beboere på spørgsmålene, og 32% af børnene, fordelt på tre aldersgrupper: 6-11 år, år og år. Idet der er mindre end 10 besvarelser i to aldersgrupper er undersøgelsens resultater ikke repræsentative for børnenes vedkommende, og de nævnes derfor kun i begrænset omfang. Data Tal for Hastrupparken og Køge Kommune er leveret af Køge Politi og Køge Kommune. Definitioner I notatet bruges begreberne indvandrere og efterkommere om borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som medtager alle personer med udenlandsk baggrund, også personer der har fået dansk statsborgerskab. Nogle steder i notatet er statistikken opdelt i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. De vestlige lande omfatter bl.a. EU-landene, Nord-Amerika og Australien, mens de ikke-vestlige lande bl.a. omfatter Afrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika. 1.2 Kort om Hastrupparken Hastrupparken har 895 beboere, fordelt på 426 lejemål. Lejlighederne har mellem 1 og 4 værelser, hvoraf størstedelen er 2 og 3 værelses lejligheder. I forbindelse med renovering af bebyggelsen i blev der bygget 115 nye taglejligheder, som er noget dyrere end de øvrige lejligheder. Flere af tagboligerne er pt. ledige. KBS/Hastrupparken har indgået aftale med Køge Kommune om fleksibel udlejning, hvilket indebærer, at bestemte grupper for fortrinsret på venteliste 2. I fik Hastrupparken støtte fra Landsbyggefonden til at ansætte en beboerrådgiver, og i 2007 blev der med støtte fra Landsbyggefondens Nålestikspulje etableret blandt andet en idrætscontainer, lektiecafé og forældrenetværk. Hastrupparkens beboerrådgiver er tovholder for aktiviteterne. 2 Personer med bopæl uden for Køge Kommune og fast job inde for kommunens grænser, gives fortrinsret til alle boliger ( grøn anvisning ). Også unge under uddannelse gives fortrinsret til 1-rums boliger. 3

4 I 2009 flyttede 206 personer fra Hastrupparken, hvilket svarer til 23% af beboerne heraf var 153 fraflyttere af dansk oprindelse og 53 indvandrere og efterkommere. Der flyttede 146 nye beboere ind, som fordelte sig på 104 personer af dansk oprindelse og 42 indvandrere og efterkommere. Boligområdet ligger ved siden af Hastrupskolen, og der er daginstitutioner og indkøbsmuligheder i nærheden. 2. Beboersammensætning Sammenlignet med beboersammensætningen i Køge Kommune som helhed, er Hastrupparken overordnet præget af, at der er en større andel af: Børn og unge Indvandrere og efterkommere Enlige Som nedenstående figur 1 viser, er 40,9% af beboerne i Hastrupparken under 25 år, mens det tilsvarende tal for kommunen som helhed er 31,3%. Næsten 62% af børn og unge i Hastrupparken er indvandrere eller efterkommere. Figur 1: Befolkningen fordelt på aldersgrupper pr. 1/ Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Indvandrere og efterkommere udgør 8,7% af Køge Kommunes befolkning, men de udgør 43,3% af beboerne i Hastrupparken. Selv om dette er en markant overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i Hastrupparken, sammenlignet med Køge Kommune som helhed, er andelen af indvandrere og efterkommere altså lavere end de 50%, som er et af parametrene, for at blive vurderet som ghetto på baggrund af Socialministeriets definition. Andelen af indvandrere og efterkommere i Hastrupparken er øget siden 2005, jævnfør Køge Kommunes KÅS Som det fremgår af nedenstående figur 2 udgør beboerne med etnisk dansk oprindelse 56% af Hastrupparkens beboere, og beboere fra Libanon/statsløse palæstinensere udgør 20% af alle beboerne. 4

5 Antallet af beboere med libanesisk/palæstinensisk oprindelse, der oprindeligt kom hertil som flygtninge, er faldet de senere år, men de udgør 60% af de beboere, der er flygtninge og indvandrere. Beboerne med tyrkisk baggrund udgør 9% af alle beboere, og beboere med europæisk oprindelse udgør nu 7% som følge af tilflytning. Figur 2: Hastrupparkens beboersammensætning fordelt på oprindelseslande pr Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 2.2 Husstandstyper Figur 3 viser at halvdelen af Hastrupparkens 426 husstande i Hastrupparken, er beboet af enlige uden børn. Enlige med børn udgør 14% i Hastrupparken mod 7% i kommunen som helhed, og der bor par (med eller uden børn) i hver fjerde husstand. 43,3% af børnene i Hastrupparken bor i en husstand med en enlig forsørger, hvilket gælder for 19% af alle børn i Køge Kommune. Der bor indvandrere og efterkommere i 129 husstande, hvilket svarer til 30,3%. I kommunen som helhed bor der indvandrere og efterkommere i 8,7% af husstandene. 5

6 Figur 3: Husstande fordelt på typer pr. 1/ Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 2.3 Uddannelse, beskæftigelse og indkomst Som det ses i figur 4 og tabel 2 nedenfor, har Køge Kommunes befolkning et lavere uddannelsesniveau end landets befolkning som helhed. Hastrupparkens beboere har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end Køge Kommunes borgere som helhed, som derfor ligger betydeligt under det nationale niveau. I Hastrupparken har 59,1% af beboerne over 15 år grundskole som den højest afsluttede uddannelse eller uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor det tilsvarende tal for Køge Kommune er 36,6%. Det skal dog bemærkes, at en medvirkende faktor til det høje niveau i Hastrupparken er, at uddannelsesbaggrunden er ukendt for de fleste af de tilflyttede beboere med europæisk baggrund i statistikkerne. I Hastrupparken har 36,6% af beboerne gennemført en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse. I Køge Kommune som helhed er det 42,7% af borgerne Der er lidt større forskel på uddannelsesniveauet, når man kigger på mellemlange og lange uddannelser. 5% af Hastrupparkens beboere har afsluttet en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens det gælder for 14,9% af hele kommunens befolkning. 6

7 Figur 4: Uddannelsesniveau for personer over 15 år pr. 1/ Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Tabel 2: Uddannelsesniveau i Hastrupparken, Køge Kommune og hele landet Uddannelsesniveau: Hastrupparken Køge Kommune Hele landet Grundskole og uoplyst 59% 37% 34% Gymnasial uddannelse 6% 6% 8% Erhvervs- og kort videregående uddannelse 30% 43% 37% Mellemlang og lang videregående uddannelse 5% 15% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets databank 20% I Køge Kommune som helhed er der en markant forskel på beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (ca. 55 pct.) og dansk oprindelse(ca. 77 pct.), som det fremgår af tabel 3. I perioden har der været en positiv udvikling blandt borgerne med ikke-vestlig baggrund i Køge Kommune, idet beskæftigelsesfrekvensen er øget med 9%, mens den er faldet en smule for personer med etnisk dansk oprindelse. 7

8 Tabel 3: Udvikling i beskæftigelsesfrekvens Køge Kommune fordelt på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere sammmenlignet med etnisk danske borgere Ikke-vestlige indvand./efterkom år 1999 Pct Pct år 50,5 52,9 56, år 51,6 58,1 58, år 43,0 47,0 54,0 I alt 46,3 50,0 55,2 Dansk oprindelse år år 74,8 70,7 71, år 87,8 84,3 83, år 78,4 78,3 77,8 I alt 78,9 77,8 77,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen viser den andel af befolkningen der er i beskæftigelse 2009 Pct. I Hastrupparken har beboerne som helhed en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end Køge Kommunes befolkning som helhed. Dette gælder dels for beboere med dansk oprindelse og i endnu højere grad indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der ikke har samme fodfæste på arbejdsmarkedet. Som i Køge Kommune generelt og udviklingen på landsplan, er der også stor forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem de forskellige grupper beboere i Hastrupparken. Som det fremgår af figur 5 er beskæftigelsesfrekvensen godt 60% for beboere med dansk oprindelse, mens den er 53% for beboere med vestlig oprindelse og 35% for beboere med oprindelse i ikke-vestlige lande. Figur 5: Beskæftigelsesfrekvens for beboere i Hastrupparken fordelt på dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

9 Nationalt havde det økonomiske opsving en positiv effekt for beskæftigelsesfrekvensen for borgere med ikke-vestlig oprindelse, som det delvist har været muligt at opretholde på landsplan. For Hastrupparkens vedkommende ser billedet helt anderledes ud, idet beskæftigelsesfrekvensen er lavere i 2011 for alle beboergrupper (etnisk oprindelse) end i 2007, som det fremgår af tabel 4. Dermed har beboerne i Hastrupparken tilsyneladende ikke profiteret af opsvinget i samme grad som andre områder. Det er ikke muligt at påvise entydige årsager til denne udvikling, men kan bl.a. være sammenhængende med ændret beboersammensætning. Tabel 4: Udviklingen af beskæftigelsesfrekvensen i Hastrupparken Beboere med dansk oprindelse Beboerne med vestlig oprindelse Beboere med ikkevestlig oprindelse Beskæftigelsesfrekvens, 68,1% 87,5% 37,6% KÅS 2007 Beskæftigelsesfrekvens 60,7% 53,7% 35,5%, Særkørsel 2011 Kilde: Danmarks Statistik 2007 og 2011 I Hastrupparken er der, sammenlignet med Køge Kommune som helhed, en større andel beboere, der modtager overførselsindkomster. Således modtager 29,4% af Hastrupparkens beboere kontanthjælp, mens det tilsvarende tal for kommunens befolkning var 9,7% i 2009, som det fremgår nedenfor af figur 6. Derudover er andelen personer på førtidspension i gruppen af pensionister større blandt beboere i Hastrupparken end i kommunen som helhed. Især i gruppen af yngre beboere i alderen år, hvor tallene er henholdsvis 19,9% i Hastrupparken og 4,3% i kommunen som helhed. Figur 6: Indkomsterstattende ydelser til personer i alderen år uden ordinær beskæftigelse i 2009 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Beboerne i Hastrupparken har betydeligt lavere indkomster end kommunens øvrige befolkning, som det fremgår nedenfor af figur 7. 9

10 Der er langt flere personer i lavindkomst-grupperne i Hastrupparken end i Køge Kommune som helhed, og meget færre i højindkomst-gruppen: 44,8% af Hastrupparkens beboere har en bruttoindkomst under kr. om året, mens det for kommunen som helhed gælder for 27,7% af befolkningen. Figur 7: Bruttoindkomst for personer på 15 år og derover Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Øvrig viden om området 3.1 Kriminalitet Køge Politi registrerer tre typer tal: antal anmeldelser af lovovertrædelser begået i Hastrupparken, antal hændelser samt antal sigtelser rejst mod personer med bopæl i Hastrupparken 3. Anmeldelser af lovovertrædelser i Hastrupparken I 2010 foretog beboere i Hastrupparken 84 anmeldelser af forskellig art, fx 11 tilfælde af hærværk, 26 tilfælde af tyveri og 4 tilfælde af vold. Det svarer til at 9,3% af beboerne i Hastrupparken har foretaget en anmeldelse, mens det tilsvarende tal for hele kommunens befolkning er 7%. Hændelser I 2010 blev der registreret 108 hændelser i Hastrupparken, hvor politiet ikke optog rapport, men som kan være utryghedsskabende. Det drejer sig blandt andet om 10 tilfælde af husspektakler, 17 tilfælde af mistænkelig adfærd og i alt 41 tilfælde af uro/uorden. Sigtelser af beboere i Hastrupparken I 2010 blev der rejst 16 sigtelser mod beboere fra Hastrupparken, og heraf var 4 for lovovertrædelser begået i boligområdet, og 12 lovovertrædelser andre steder. 3.2 Bandeaktivitet I de seneste to år er bandeaktiviteten øget betydeligt i Køge Kommune som helhed. Der er i alt registreret 37 bandemedlemmer med bopæl i kommunen, og de er næsten alle over 18 år og har anden etnisk baggrund end dansk. 3 Tal fra Køge Politi. 10

11 3.3 Naboskabsundersøgelsen: tryghed og trivsel I 2010 fik Hastrupparken udarbejdet en naboskabsundersøgelse, der tegner et billede af den sociale sammenhængskraft i området. Nedenstående figurer er baseret på de voksne beboeres svar, som er repræsentative. Tilfredshed Som figur 8 viser, er 53% af beboerne glade eller meget glade for at bo i Hastrupparken, mens 35% kun er lidt glade eller slet ikke glade. Sammenlignes Hastrupparken med andre boligområder i Danmark som også har gennemført naboskabsundersøgelsen, er 47% af Hastrupparkens beboere ikke tilfredse med boligområdet, mens det gælder for 22% af beboerne i andre boligområder 4. Figur 8: Tilfredshed med at bo i Hastrupparken Kilde: Hastrupparkens Naboskabsundersøgelse 2010 Tryghed og tillid Figur 9 viser at 37% af beboerne i Hastrupparken svarer at de er meget trygge eller trygge ved at bo i området, mens 38% svarer at de er utrygge eller meget utrygge 25% svarer hverken eller. Sammenlignet med alle boligområder i Danmark er Hastrupparkens beboere mindre trygge. Der er 8% der svarer positivt på spørgsmålene om tryghed i Hastrupparken, mens det tilsvarende tal for alle områder er 17%. Ifølge naboskabsundersøgelsen oplever 35% af Hastrupparkens beboere at kriminalitet i høj grad er et problem i området, og 33% er tit eller meget tit utrygge ved personer der færdes i boligområdet. 4 Data fra Naboskabsundersøgelsen viser hvad Hastrupparkens beboere har svaret indenfor syv overordnede temaer, sammenlignet med beboere i de andre boligområder på landsplan, der har gennemført samme undersøgelse. 11

12 Figur 9: Tryghed Kilde: Hastrupparkens Naboskabsundersøgelse 2010 Som det fremgår af figur 10, giver 22% af de voksne beboere udtryk for, at de i nogen grad eller i høj grad har mistillid til de øvrige beboere i Hastrupparken. I gennemsnit svarer 33% i alle boligområder i Danmark positivt på spørgsmålene om tillid, mens det tilsvarende tal for Hastrupparken er 22%. Figur 10: Tillid blandt de voksne beboere Kilde: Hastrupparkens Naboskabsundersøgelse

13 Sociale netværk i og udenfor Hastrupparken Blandt Hastrupparkens voksne beboere er 54% ikke medlem af en forening, og 83% deltager sjældent eller aldrig i frivilligt arbejde i fx bestyrelser, foreninger eller lignende. Sammenlignes Hastrupparken med andre boligområder i Danmark, er der langt færre af beboerne der deltager i fællesaktiviteter i boligområdet, nemlig 26% i Hastrupparken mod 35% i andre områder. Fx svarer 42% i Hastrupparken at de meget sjældent eller aldrig deltager i fælles aktiviteter i boligområdet, og 60% svarer at de i mindre grad eller slet ikke har lyst til at deltage aktivt i de ting der sker i boligområdet. 18% af beboerne deltager i de fleste fælles aktiviteter, og 7% af beboerne har været med til at arrangere fælles aktiviteter. 4 Børn og unge i Hastrupparken Forskning viser at børn og unge bruger meget tid i deres boligområder, men naboskabs-undersøgelsen viser at flertallet af børn og unge generelt mener, at der er for lidt at lave i boligområderne, og at der er for få muligheder for at være sammen med venner indendørs. Med forbehold for at svarene fra børn og unge i Hastrupparken ikke er repræsentative på grund af den lave svarprocent, skal det nævnes at der er større utilfredshed med boligområdet blandt Hastrupparkens børn og unge (14% for de årige og 27% for de årige) end blandt alle børn og unge (henholdsvis 9% og 17%) i andre boligområder i Danmark. Samtidig er det relativt få børn og unge fra Hastrupparken der deltager i kommunens fritids- og foreningsliv. 77% af de 6-11 årige går ikke til en fritidsaktivitet, og det samme gælder for 46% af de årige og for 31% af de årige. Til sammenligning viste en undersøgelse af børns kulturvaner i 2004, at 87,6% af alle børn går til mindst en fritidsaktivitet 5. De årige og årige i Hastrupparken er også blevet spurgt om deres brug af andre typer fritidstilbud, fx om de kommer i ungdomsklubber udenfor boligområdet. Hertil svarer 46% af de årige og 88% af de årige at de ikke benytter sig af tilbud i andre områder. 4.1 Folkeskole og SFO SFO Tal fra Dansk Person Register viser, at der er 103 børn i Hastrupparken i aldersgruppen 5-12 år, som kan gå i SFO. Cirka 61 af børnene er tosprogede, og 40 af dem går i Hastrupskolens SFO 1 eller 2. Karakterniveau 6 Tosprogede elever får generelt lavere karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve, end etnisk danske elever, i alle prøvefag. Den nationale undersøgelse PISA Etnisk 2009, der netop er blevet offentliggjort, viser at 38 procent af de tosprogede elever forlader folkeskolen uden den nødvendige læsekompetence til at kunne tage en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende tal for etnisk danske elever er 13 procent 7. I Køge Kommunes Kvalitetsrapport 2010, som giver et overblik over indsatser og udfordringer i de kommunale skoler, konstateres det overordnet, at de tosprogede elever ikke har fået det nødvendige faglige løft der skal til, for at flere unge kan tage en ungdomsuddannelse. 5 Trine Bille m.fl.: Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter AKF-rapport. 6 Tal fra Undervisningsministeriets databank. 7 Niels Egelund m.fl.: PISA Etnisk AKF Rapport. 13

14 Ved afgangsprøven i 2010 fik Hastrupskolens tosprogede elever et gennemsnit på 4,3 i både danskprøverne og matematikprøverne, mens de danske elevers gennemsnit var henholdsvis 6,1 og 6,2. For alle elever i Køge Kommune var det samlede gennemsnit 6,2 i dansk og 6,4 i matematik. Læseresultater Elevernes læsekompetencer er afgørende for deres videre uddannelsesforløb, og derfor vurderes læsekompetencer ud fra flere forskellige ting. Fx ordforråd og forståelse af henholdsvis skønlitterære og faglitterære tekster. I Køge Kommune scorer tosprogede elever betydeligt lavere i læseprøverne end alle elever som helhed. Både i prøver i 6. og i 8. klasse. Dette fremgår af tabel 5: Tabel 5: Læseresultater 6. Og 8. Klasse, Køge Kommune 2010 Tosprogede elever Køge Kommune Alle elever Køge Kommune Læseresultater Ordlæs 1 6. klassetrin, Køge Kommune God læseforståelse 27 pct. 58 pct. Middel læseforståelse 42 pct. 29 pct. Svag læseforståelse 29 pct. 12 pct. Læseresultater Punktlæsning førstehjælp 8. klassetrin, Køge Kommune God læseforståelse 74 pct. 92 pct. Middel læseforståelse 14 pct. 4 pct. Svag læseforståelse 12 pct. 3 pct. Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater 2010 Som det ses af tabel 3, er andelen af tosprogede elever, der har en god læseforståelse vokset betydeligt på 8. årgang, men der er stadig tre gange så mange tosprogede elever, der har en middel eller lav læseforståelse, sammenlignet med alle kommunens elever. Hastrupparken 6. klasse 8 Hastrupskolen har 58 elever på 6. årgang, heraf har 6 elever dansk som andet sprog. Figur 11 nedenfor viser læseresultaterne i prøven læsning af fagtekst. Resultaterne viser at eleverne på 6.klassetrin på Hastrupskolen ligger på niveau med de øvrige elever i Køge Kommune. Der er næsten ingen forskel i andelen af elever med god læseforståelse, som på Hastrupskolen udgør 69 procent og 72 procent i Køge Kommune. Elever med lav læseforståelse udgør 21 procent af alle elever i Køge Kommune, mens det samme gælder for 24 procent af Hastrupskolens elever. 8 Tal fra Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2. 14

15 Figur 11: Læseresultater for elever på Hastrupskolen sammenlignet med læseresultater for hele Køge Kommune Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2 Hastrupskolen 8. klasse 9 Der er 72 elever på 8. årgang, heraf har 10 elever dansk som andet sprog. Som det ses af figur 12, viser læseresultaterne i prøven intensiv læsning af fagtekst, at eleverne på Hastrupskolen ligger tæt på kommunegennemsnittet. Læseresultaterne fra 8. klasses faglæsning viser, at eleverne fra Hastrupskolen ligger faktisk en smule højere i kategorien god læseforståelse (92 pct.) end alle elever samlet (87 pct.). Og endelig er der færre elever med en lav grad af læseforståelse på Hastrupskolen (3 pct.) sammenlignet med elevgennemsnittet for hele Køge Kommune (5 pct.). Figur 12: Læseresultater for elever på Hastrupskolen sammenlignet med læseresultater for hele Køge Kommune Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2 9 Tal fra Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2. 15

16 4.2 Ungdomsuddannelser Regeringen har sat som mål at 95% af alle unge på en årgang skal tage en ungdomsuddannelse i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har vurderet hvad målsætningen betyder for landets kommuner, når der tages højde for deres sociale komposition. For Køge Kommunes vedkommende bliver resultatet at 72,6% af kommunens unge skal have afsluttet en ungdomsuddannelse 5 år efter at have afsluttet folkeskolen, mens 94,9% af de unge skal have afsluttet en ungdomsuddannelse når de fylder 25 år. På nuværende tidspunkt ligger Køge Kommunes unge godt 10 procentpoint efter målet, hvilket placerer kommunen på en 73. plads blandt landets kommuner 10. Der bor 103 unge i alderen år i Hastrupparken, og af dem har 27 taget en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til 26% af de unge. Tabel 4 viser hvilke aktiviteter de unge der endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse er i gang med, fx er 34 unge er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, så i alt har 59% af de unge enten afsluttet en ungdomsuddannelse eller er i gang med at tage en. 8 af de unge har fuldtidsarbejde, og 13 er i et vejledningsforløb hos Ungdommens Uddannelses Vejledning (UUV). 35 af de unge er i gang med forskellige forberedende eller midlertidige aktiviteter, som fx praktik eller forløb på produktionsskole 11. Tabel 6: Aktiviteter og status på unge der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse Aktivitet/Aktuel status Afbrudt Afsluttet I gang Ukendt Hovedtotal Andre ungdomsuddannelser 1 1 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal Kilde: UUV Køge Bugt 10 Tal fra Køge Kommunes Kvalitetsrapport for Køge Kommunes Skolevæsen Tal fra UUV Køge Bugt. 16

17 5 Tilbud i og omkring Hastrupparken Børn, unge og familier har generelt adgang til en bred vifte af tilbud i Køge Kommunes fritids- og foreningsliv. Nedenstående tabel giver en oversigt over nogle af de tilbud, der er i og omkring Hastrupparken. Tabel 7: Tilbud i og omkring Hastrupparken Tilbud Målgruppe/Aktiviteter Bemærkninger SFO2 Børn fra årgang. Åbningstider: mandag-torsdag kl.12:30-17:00 og fredag kl.12:30-16:30. SFO 2/Fleksibelt tilbud Klubtilbud Lektiehjælp Ungdomsskole Folkeoplysende foreninger Øvrige foreninger Øvrige frivillige initiativer Fælleshus i boligområdet (kulturhuset) Unge fra årgang. Ungdomsklubben Spidsen for unge fra 7. Klasse til 18. år. Spidsen ligger cirka 2 km. fra Hastrupparken, i tilknytning til et andet af kommunens store boligområder (Ellemarken). Der tilbydes lektiehjælp på skolen og i SFO op til 6. Klassetrin. Gratis fritidstilbud for unge i alderen år. På Hastrupskolen undervises der i engelsk for tosprogede, syning, design/modetegning og Jamband. Mange folkeoplysende foreninger i Køge kommune udbyder aktiviteter i lokalområdet. Der er flere foreninger i boligområdet, fx pensionistklub og petanque-klub. Dansk Flygtningehjælps lokalgruppe driver i samarbejde med boligselskabet en lektiecafé og en pigeklub for teenagepiger, og låner lokaler i kulturhuset. Værested for børn og unge (nu i kulturhuset, tidligere i lokaler på Kogleaksvej). Hastrupparken har en lokal afdeling af Natteravnene, som går ture i området fredag og lørdag nat, og dermed Aftenåbning en gang ugentligt kl.18:00-21:00. Åbningstider: mandag-onsdag fra kl.18:30-21:30. Der er SFO 1 (Bakken) og 2 (Klubben) tilknyttet Hastrupskolen. Her er lektiehjælp med lærere fra skolen på givne dage også for de elever der ikke går i SFO (lovpligtigt). Undervisning: efter skoletid og om aftenen Åbningstid lektiecafé: onsdag kl.16:00 18:00. Åbningstid pigeklub: torsdag kl. 18:00 20:00. Åbningstid: tirsdag og søndag kl.16:00-20:00. 17

18 skaber tryghed. Øvrige tilbud/aktiviteter i Hastrupparken Hastrupparkens kulturhus indeholder to selskabslokaler der kan lejes, samt motionscenter, café og mindre lokaler til socialt samvær. Hastrupparken har en idrætscontainer, hvor børn og unge kan låne rekvisitter til udendørs idræt. En af boligselskabets medarbejdere sætter aktiviteter i gang. Familie- og barselsmotion i kulturhuset. Fællesspisning en gang om måneden i kulturhuset. Hastrupparken ser grønt et miljøprojekt med støtte fra Agenda 21- midler. Aktiviteter er workshop-dag i april, og herefter fire temadage om økologi og mad. Miljøgruppe for de 8-12 årige, som samler papiraffald op i boligområdet og spiller spil. Internetcafé for de 8-13 årige. Lørdagsbål. Åbningstid: mandag, onsdag og torsdag kl.8:00 20:00. Tirsdag kl.8:00 12:00 og 16:00 20:00. Fredag kl.8:00 18:00. Lørdag og søndag kl.10:00 13:00. Åbningstid: mandag kl.16:00 19:00. Tirsdag og torsdag kl.18:00-20:00 samt søndag kl.11:00-13:00. Søndag kl.13:00. Nyt initiativ, indtil videre fredag kl.16:00. Lørdag kl.17:00. Hastrupparken deltager i projekt Street Ways, som tilbyder forskellige aktiviteter og undenvisning i fx rap, parkour og streetdans til unge i området. I forbindelse med dette notat er der ikke udarbejdet en afdækning af ressourcer i boligområderne, som er en afgørende drivkraft i udviklingen af området. 18