I foråret 2011 udarbejdes der faktanotater om følgende områder: Hastrupparken, Ellemarken, Søparken, Karlemoseparken og Borup Nord.

Transkript

1 1. Indledning Dette faktanotat er udarbejdet i forbindelse med en række møder i april/maj 2011 mellem Køge Kommune og en række boligorganisationer m.fl. om de boligsociale udfordringer i flere af boligområderne. Formålet med faktanotaterne er, at de skal give fælles viden som grundlag for drøftelse af, hvad der er de største udfordringer i de enkelte boligområder samt mulighederne for at ændre situationen gennem fælles indsats på kort og langt sigt. I foråret 2011 udarbejdes der faktanotater om følgende områder: Hastrupparken, Ellemarken, Søparken, Karlemoseparken og Borup Nord. For hvert af disse boligområder udarbejdes der en hvidbog, der bl.a. indeholder faktanotatet, beskrivelse af de udfordringer, som boligorganisationerne og fagfolk ser samt de forslag, som kommer frem på dialogmøderne. Faktanotatet tegner alene et øjebliksbillede af de respektive boligområder sammenlignet med Køge Kommune som helhed, hvor det er muligt. På Køge Kommunes hjemmeside kan interesserede finde statistik for fire af områderne og Køge Kommune som helhed fra Benyt linket På landsplan viser udviklingen, at forskellene mellem de udsatte boligområder og befolkningen som helhed har været uændret eller er vokset. Udsatte boligområder Ingen af Køge Kommunes boligområder er med på Socialministeriets liste, populært kaldet ghettolisten, der offentliggøres en gang om året 1. To af kommunens boligområder, Hastrupparken og Karlemoseparken, er dog med på en national liste over udsatte boligområder. Udsatte boligområder har en lang række fælles træk, som beskrives i analyser fra blandt andet Programbestyrelsen og det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI): Ensidig beboersammensætning med en overrepræsentation af etniske minoriteter og socialt udsatte grupper Lav grad af social kapital og sammenhængskraft Få tilbud om aktiviteter i områderne, og mange børn og unge der ikke deltager i sociale eller sportslige aktiviteter Koncentration af beboere som: a) Er økonomisk ressourcesvage b) Er uden uddannelse og beskæftigelse c) Er psykisk syge d) Har begået kriminalitet 1 Ifølge Socialministeriets definition er en ghetto en almen boligafdeling med mere end beboere, som opfylder mindst to af følgende tre kriterier: 1. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør minimum 50% af beboerne. 2. Andelen af beboere i alderen år, der er uden uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet, udgør minimum 40% (gennemsnit over fire år). 3. Antal dømte for overtrædelse af straffelov, våbenlov eller lov om euforiserende stoffer pr beboere, udgør minimum 270 personer (gælder beboere over 18 år, som gennemsnit over fire år). 1

2 I Køge Kommunes boligpolitik fra 2009 blev Hastrupparken, Ellemarken, Karlemoseparken og Søparken udpeget som sårbare på grund af beboersammensætningen. 1.1 Data og definitioner Kommunal Års Statistik Kommunal Års Statistik (KÅS) er en særlig statistik, der indeholder boligsociale nøgletal med oplysninger om bl.a. alder, oprindelsesland, socioøkonomisk status, beskæftigelse, uddannelsesforhold mv. De boligstatistiske nøgletal på Ellemarken er indhentet i forbindelse med udarbejdelsen af nærmiljø-sundhedsprofilen for Ellemarken i 2011, som led i projekt Sund Zone. 2 Nærmiljø-sundhedsprofil, Ellemarken Nærmiljø-sundhedsprofilen bygger på 442 person- og telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af alle husstande i Ellemarken. Dataindsamlingen er gennemført af SFI-Survey primo 2011 i Ellemarken og kun beboere over 18 år indgår i undersøgelsen. Nærmiljø-sundhedsprofilen har dels sammenlignet resultater i Ellemarken med øvrige Køge Kommune, dels med resultaterne fra 11 andre lignende projekter på landsplan. Udover Ellemarken har 9 andre boligområder på landsplan fået udarbejdet en nærmiljøsundhedsprofil. 3 Data Tal for Ellemarken og Køge Kommune er leveret af Køge politi og Køge Kommune. Definitioner I notatet bruges begreberne indvandrere og efterkommere om borgere med anden etnisk baggrund end dansk, som medtager alle personer med udenlandsk baggrund, også personer der har fået dansk statsborgerskab. Nogle steder i notatet er statistikken opdelt i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande. De vestlige lande omfatter bl.a. EU-landene, Nord-Amerika og Australien, mens de ikke-vestlige lande bl.a. omfatter Afrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika. 1.2 Kort om Ellemarken I Ellemarken bor der i alt 2138 beboere fordelt på lejemål. Lejlighederne er fordelt på henholdvis 1,2,3 og 4 værelses boliger, hvoraf hovedparten er 2- og 3 værelses lejligheder. Ellemarken gennemgik i perioden en omfattende renovering. Boligområdet ligger side om side med bl.a. skole, daginstitutioner, SFO samt indkøbsmuligheder. Også Køge Gymnasium og VUC grænser op til Ellemarken. I 2009 flyttede 212 personer til Ellemarken heraf 28 med indvandrer/efterkommerbaggrund. Samtidig fraflyttede 244 beboere området, hvoraf 61 af disse havde indvandrer/efterkommer baggrund. 2 Nærmiljø-sundhedsprofilen er udarbejdet i forbindelse med projekt Sund Zone, der er et 4- årigt projekt i Ellemarken, støttet af midler fra Sundhedsstyrelsen. Fra november 2010 til oktober Målet med "Sund Zone" er at lave en målrettet indsats over for personer, der er i øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme og dermed få forringe deres livskvalitet. Projekt "Sund Zone" skal også fremme tryghed, fællesskabsfølelse og engagement i Ellemarken. 3 Boligområder i Aalborg, Esbjerg, Herlev, Hjørring, Høje-Taastrup, Langeland, Silkeborg, Svendborg og Thisted samt lokalområder på Lolland og i Struer sammenlignes med resultater fra Ellemarken. 2

3 Der er venteliste for at få bolig i området. DAB/Ellemarken har indgået aftale med Køge Kommune om fleksibel udlejning, hvilket indebærer, at bestemte grupper for fortrinsret på venteliste Beboersammensætningen i Ellemarken Sammenlignet med Køge Kommune som helhed er beboersammensætningen i Ellemarken overordnet præget af, at der er en større andel af: Indvandrere og efterkommere enlige yngre voksne (18-34 år) 2.1 Aldersfordeling og etnicitet Aldersfordelingen i Ellemarken svarer nogenlunde til fordelingen i Køge Kommune generelt. Dog er der en større andel af beboere i Ellemarken i aldersgruppen 18 til 34 år (24 pct.) end i det øvrige Køge (16 pct.). Figur 1. Befolkningen fordelt på aldersgrupper pr Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Ellemarken har en relativt større andel borgere med indvandrer/efterkommer baggrund end den øvrige del af Køge Kommune. 32 procent af beboerne i Ellemarken har indvandrer/efterkommer baggrund, mens det tilsvarende tal for Køge kommune er 9 procent. Selvom der er en relativ overrepræsentation af indvandrere og efterkommere i Ellemarken sammenlignet med Køge Kommune som helhed, er andelen af indvandrere og efterkommere altså lavere end de 50 procent, som er et af parametrene, for at blive vurderet som ghetto på baggrund af Socialministeriets definition. Af tabel 1 ses det, at beboere med etnisk dansk oprindelse udgør 68 procent af Ellemarkens beboere, mens beboere med tyrkisk baggrund udgør 24 procent af alle beboere. Ellemarken har siden 1970 erne haft en meget stor andel af beboere med tyrkisk baggrund 4 Unge under uddannelse gives fortrinsret til 1-rums boliger. Samtidig kan 3-rums boliger udlejes til enlige, men enlige har ingen fortrinsret for øvrige opnoterede 3

4 (omformuler). Udover den tyrkiske gruppe, er der ingen af de øvrige beboergruppe med indvandrer og efterkommer baggrund, der markant er overrepræsenteret i Ellemarken: Tabel 1 Ellemarkens beboersammensætning fordelt på oprindelseslande, pr Ellemarken Antal Ellemarken pct. Danmark pct. Øvrige EU-lande 29 1,3 pct. Afghanistan 8 0,4 pct. Bosnien- Hercegovina 18 0,8 pct. Irak 20 0,9 pct. Iran 6 0,3 pct. Libanon 31 1,4 pct. Pakistan 22 1 pct. Somalia 3 0,1 pct. Tyrkiet pct. Øvrige lande 43 2 pct. Ellemarken i alt 2188 personer 100 pct. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. 2.2 Husstandstyper Enlige beboere udgør en relativ stor andel af den samlede befolkning i Ellemarken. 59 procent af alle husstande er beboet af enlige. Det tilsvarende tal for Køge Kommune er 39 procent. Det er særligt blandt områdets ældre, at man finder de enlige. 5 Figur 2. Husstande fordelt på husstandstyper, pr Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. 40 procent af børnene i Ellemarken bor i en husstand med en enlig forsørger. Det gælder kun for 20 procent af alle børn i Køge Kommune. 6 Der bor indvandrere og efterkommere i 257 husstande i området, hvilket svarer til 23 procent. I Køge Kommune som helhed bor der indvandrere og efterkommere i 9 procent af alle husstande. 5 Nærmiljø-sundhedsprofil 6 Danmarks Statistik KÅS pr

5 2.3 Uddannelse og beskæftigelse Som det ses af tabel 2 og figur 3 nedenfor har Køge Kommunes befolkning et lavere uddannelsesniveau end landets befolkning som helhed. Ellemarkens beboere har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end Køge Kommunes borgere som helhed, og derfor ligger de betydeligt under det nationale niveau. Tabel 2: Uddannelsesniveau i Hastrupparken, Køge Kommune og hele landet Uddannelsesniveau Ellemarken Køge Kommune Hele landet Grundskole og uoplyst 60 pct. 36 pct. 34 pct. Gymnasial udd. 5 pct. 6 pct. 8 pct. Erhvervs- og kort videregående udd. 30 pct. 43 pct. 37 pct. Mellemlang og lang videregående udd. 6 pct. 15 pct. 20 pct. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriets databank I Ellemarken har 60 procent af beboerne grundskole, som den højest afsluttet uddannelse, mens det tilsvarende tal for Køge er 36 procent. Kigger man i den anden ende af uddannelsesskalaen, har kun 6 procent af Ellemarkens beboere taget en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Hermed adskiller området sig negativt fra Køge Kommune samlet, hvor 15 procent har afsluttet en mellemlang eller videregående uddannelse. Nærmiljø-sundhedsprofilen har vist, at det i høj grad er Ellemarkens ældre borgere, der ikke har afsluttet en højere uddannelse. Det samme gælder til en vis grad for beboerne i aldersgruppen år. Figur 3. Personer over 15 år, fordelt efter uddannelsesniveau, pr Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik I Køge Kommune som helhed er der en markant forskel på beskæftigelsesfrekvensen blandt borgere med ikke-vestlig baggrund (ca. 55 pct.) og dansk oprindelse (ca. 77 pct.), som det fremgår af tabel 3. I perioden har der været en positiv udvikling blandt borgerne med ikke-vestlig baggrund i Køge Kommune, idet beskæftigelsesfrekvensen er øget med 9 procent, mens den er faldet en smule for personer med etnisk dansk oprindelse. 5

6 Tabel 3. Herkomst, udvikling i beskæftigelsesfrekvens Køge Kommune Ikke-vestlige indvand./efterkom år 1999 Pct Pct Pct år 50,5 52,9 56, år 51,6 58,1 58, år 43,0 47,0 54,0 I alt 46,3 50,0 55,2 Dansk oprindelse år år 74,8 70,7 71, år 87,8 84,3 83, år 78,4 78,3 77,8 I alt 78,9 77,8 77,2 Kilde: Jobindsats.dk Anm: Beskæftigelsesfrekvensen viser den andel af befolkningen, der er i beskæftigelse I Ellemarken har beboerne en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end Køge Kommunes befolkning som helhed. Dette gælder dels for beboere med dansk oprindelse og i endnu højere grad indvandrere og efterkommere, der ikke har samme fodfæste på arbejdsmarkedet. Som i Køge Kommune generelt og udviklingen på landsplan, er der også forskel på beskæftigelsesfrekvensen mellem de forskellige grupper beboere i Ellemarken. Figur 4. Beskæftigelsesfrekvens, Ellemarken fordelt på beboergrupper Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Som det fremgår af figur 4 er beskæftigelsesfrekvensen ca 62 procent for beboere med dansk oprindelse, mens den er 52 procent for beboere med ikke-vestlig oprindelse og 48 procent for beboere med oprindelse i vestlige lande. Nationalt havde det økonomiske opsving en positiv effekt for beskæftigelsesfrekvensen for borgere med indvandrer og efterkommer baggrund, som det delvist har været muligt at opretholde på landsplan. 6

7 For Ellemarkens vedkommende ser billedet anderledes. For både beboere med vestlig og ikkevestlig baggrund gælder det, at beskæftigelsesfrekvensen er lavere i 2011 end i 2007, som det fremgår af tabel 4. Dermed har særligt beboerne vestlig oprindelse i Ellemarken tilsyneladende ikke profiteret af opsvinget i samme grad som andre områder. Det er ikke muligt at påvise entydige årsager til denne udvikling, men det kan bl.a. være sammenhængende med ændret beboersammensætning. Tabel 4: Udviklingen af beskæftigelsesfrekvensen i Ellemarken Beboere med dansk oprindelse Beboerne med vestlig oprindelse Beboere med ikkevestlig oprindelse Beskæftigelsesfrekvens, 62,4 pct. 66,7 pct. 53,3 pct. KÅS 2007 Beskæftigelsesfrekvens Særkørsel pct. 48 pct. 52,1 pct. Kilde: Danmarks Statistik 2007 og 2011 I Ellemarken er der, sammenlignet med Køge Kommune som helhed, en større andel beboere, der modtager overførselsindkomster. Af figur 5 ses, at det særligt gør sig gældende for gruppen af kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere samt registrerede ledige. Figur 5. Personer år, uden ordinær beskæftigelse i 2009 Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Der er samtidig en overvægt af beboere på førtidspension i Ellemarken i forhold til den øvrige del af Køge Kommune. Andelen af førtidspensionister i området er omtrent dobbelt så stor (30 pct.) som i hele Køge Kommune (15 pct.) Indkomst 7 Danmarks Statistik. Nøgletallene er de seneste tilgængelige 7

8 Beboerne i Ellemarken har en gennemsnitlig bruttoindkomst på mod i hele Køge Kommune. Samlet set har 40 procent af de skattepligtige borgere i Køge Kommune en bruttoindkomst på eller mere. Det tilsvarende tal for Ellemarken er 20 procent. Figur 5. Skattepligtige personer o/15 år fordelt på bruttoindkomst i 2008 I Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik Nærmiljøsundheds-profilen har samtidig målt på, i hvilket omfang beboerne i Ellemarken lider økonomisk afsavn i hverdagen. Dette er dels sket ved at spørge ind til beboernes rådighedsbeløb 8, samt hvilke ting de må fravælge i hverdagen pga. begrænsninger i deres økonomi. 9 O Det er typisk områdets enlige forsøgere, samt beboere, der bor alene, der har angivet at have et lavt rådighedsbeløb. Eksempelvis har de fleste enlige forsøgere et rådighedsbeløb mellem og kr. Ellemarkens beboere oplever særligt begrænsninger ift. at dyrke fritidsinteresser (27%), købe tøj eller sko til idræt og motion (23%) eller gå til tandlægen (22%). De etnisk danske beboere i området oplever i mindre grad økonomisk afsavn end beboere med indvandrer/efterkommer baggrund. Samtidig er der en tendens til at beboere uden for arbejdsmarkedet i højere grad oplever økonomiske afsavn, ligesom de yngre beboere i højere grad end de ældre må vælge ting fra i hverdagen. 3 Øvrig viden om området 3.1 Kriminalitet ret tal til.. Køge Politi registrerer tre typer tal: antal anmeldelser af lovovertrædelser begået i Ellemarken, antal hændelser samt antal sigtelser rejst mod personer med bopæl i Ellemarken 10. Anmeldelser af lovovertrædelser i Ellemarken 8 Beboerne er spurgt til hvad de/husstanden har tilbage at leve for om måneden efter at faste udgifter er betalt. 9 Interviewpersonerne er adspurgt, om de har måtte fravælge at; dyrke fritidsinteresser, give gaver til fødselsdage, gå til tandlæge, købe nødvendig medicin, købe tøj/sko til motion/idræt, betale regninger, betaler uforudsete udgifter 10 Tal fra Køge Politi. 8

9 I 2010 foretog beboere i Ellemarken 84 anmeldelser af forskellig art, fx 11 tilfælde af hærværk, 26 tilfælde af tyveri og 4 tilfælde af vold. Det svarer til at 9,3% af beboerne i Ellemarken har foretaget en anmeldelse, mens det tilsvarende tal for hele kommunens befolkning er 7%. Hændelser I 2010 blev der registreret 108 hændelser i Ellemarken, hvor politiet ikke optog rapport, men som kan være utryghedsskabende. Det drejer sig bl.a. om? tilfælde af husspektakler,? tilfælde af mistænkelig adfærd og i alt? tilfælde af uro/uorden. Sigtelser af beboere i Ellemarken Samme år blev der rejst 16 sigtelser mod beboere fra Ellemarken, og heraf var 4 for lovovertrædelser begået i boligområdet, og 12 lovovertrædelser andre steder. 3.2 Bandeaktivitet I de seneste to år er bandeaktiviteten øget betydeligt i Køge Kommune som helhed. Der er i alt registreret 37 bandemedlemmer med bopæl i kommunen, og de er næsten alle over 18 år og har anden etnisk baggrund end dansk. 3.3 Tryghed og trivsel Tryghed og tilfredshed Et flertal af beboerne i Ellemarken er tilfredse med at bo i området. 8 ud af 10 adspurgte har svaret i nærmiljø-sundhedsprofilen at de er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i området. Figur 6. Beboertilfredshed - Ellemarken Kilde: Nærmiljø-Sundhedsprofil, marts 2011 Beboere, der lider økonomisk afsavn i hverdagen, trives ikke på samme måde i området. Det samme gør sig gældende for de yngre voksne (18-34 årige) samt områdets kvindelige beboere. Tilfredsheden med at bo i området er stigende med alderen. Det skal bemærkes at kun beboere over 18 år har deltaget i undersøgelsen. Derfor er det ikke muligt at konkludere på de yngste beboeres grad af tilfredshed. 9

10 Beboere med indvandrer/efterkommer baggrund trives i samme grad som etnisk danske beboere i området. Beboernes tilfredshed med at bo i Ellemarken er meget lig den, man ser i de andre boligområder på landsplan, der har fået udarbejdet en nærmiljø-sundhedsprofil. Dog er der en tendens til at færre beboere i Ellemarken er meget tilfredse. Hvor 48 procent i de øvrige områder svarer føler sig meget tilfredse er det tilsvarende tal i Ellemarken 35 procent. Figur 7. Grad af beboertryghed ved ophold udendørs Kilde: Nærmiljø-sundhedsprofil, marts 2011 Figur 7 viser, at beboerne i Ellemarken generelt trygge ved at færdes udendørs. Godt halvdelen af beboerne (56 procent) angiver at føle sig trygge udendørs i området. 15 procent føler sig i lav eller meget grad trygge udendørs. Sammenlignes dette med svarene fra de øvrige nærmiljø-sundhedsprofiler på landsplan, er beboerne i Ellemarken generelt mindre trygge end gennemsnittet i de øvrige områder. Fx føler 77 pct. Af beboerne i de øvrige områder sig i meget høj/høj grad trygge udendørs, modsat Ellemarkens 56 procent. Der er en tendens til at både alder og køn spiller en rolle for beboernes tryghed. Således er mændene i området mere trygge end kvinderne, mens utrygheden stiger med alderen. 11 Endelig føler beboere uden for arbejdsmarkedet samt personer der lider økonomisk afsavn sig mere utrygge. Beboere, der lider økonomisk afsavn er samtidig mindre positive i deres vurdering af de andre beboere i Ellemarken, og deres indsats ift. at gøre boligområdet til et godt sted at være. Overordnet oplever ca. 1 ud af 4 af områdets beboere, at de øvrige beboere tager ansvar for området i meget høj/høj grad mens et tilsvarende antal modsat oplever det i lav/meget lav grad. Figur 8. Oplever du at øvrige beboere tager ansvar for boligområdet? 11 Nærmiljø-sundhedsprofilen 10

11 Kilde: Nærmiljø-Sundhedsprofilen Der er relativt få beboere, der mener, at de selv er med til at tage initiativ til aktiviteter i lokalområdet. 80 procent mener de i meget lav/lav grad tager initiativer til aktiviteter i Ellemarken. Der er ingen grupper i området, der er særligt tilbøjelige til at være initiativtagere i området. Godt en tredjedel af Ellemarkens beboere udfører eller har tidligere udført frivilligt arbejde, hvilket tyder på, at der er ressourcer i området at trække på. Beboere uden for arbejdsmarkedet og beboere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse udfører i højere grad end andre beboere i området frivilligt arbejde. 12 Sociale relationer De fleste beboere i Ellemarken ser relativt ofte familie, venner og bekendte og kan derfor siges at have gode sociale relationer. Ca. halvdelen af beboerne mødes med såvel venner og familie mindst én gang om ugen. Der er en tendens til, at arbejdssøgende og de ældre beboere i mindre grad end de øvrige beboergrupper ser deres venner, bekendte og familie. Beboere der lider økonomisk afsavn ser deres familie oftere end beboere, der ikke lider afsavn. Hver tredje beboer i området oplever fra tid til anden at være alene, selvom de helst ville være sammen med andre og for en mindre andel af disse borgere, sker det ofte. Der er altså en mindre gruppe af ensomme borgere i Ellemarken. I denne gruppe har yngre beboere størst tendens til ensomhed, ligesom ensomheden er mest udbredt blandt dem, der lider økonomisk afsavn i hverdagen. Omvendt har de højst uddannede stærkere sociale relationer Folkeskole og SFO SFO Tal fra Dansk Person Register viser, at der er 181 børn i Ellemarken i aldersgruppen 5-12 år, som kan gå i SFO. Cirka 96 af børnene er tosprogede, og 40 af dem går i Ellemarkens SFO 1 eller 2. Karakterniveau Nærmiljø-sundhedsprofilen 13 Nærmiljø-sundhedsprofilen 14 Tal fra Undervisningsministeriets databank. 11

12 Tosprogede elever får generelt lavere karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve, end etnisk danske elever, i alle prøvefag. Den nationale undersøgelse PISA Etnisk 2009, der netop er blevet offentliggjort, viser at 38 procent af de tosprogede elever forlader folkeskolen uden den nødvendige læsekompetence til at kunne tage en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende tal for etnisk danske elever er 13 procent 15. I Køge Kommunes Kvalitetsrapport 2010, som giver et overblik over indsatser og udfordringer i de kommunale skoler, konstateres det overordnet, at de tosprogede elever ikke har fået det nødvendige faglige løft der skal til, for at flere unge kan tage en ungdomsuddannelse. Ved afgangsprøven i 2010 fik Ellemarkens tosprogede elever imidlertid et gennemsnit på 6,4 i danskprøverne og 5,9 i matematikprøverne, mens de danske elevers gennemsnit var henholdsvis 6,1 og 6,2. Dermed lå de tosprogede elever på Ellemarkskolen på niveau med deres danske kammerater. Læseresultater Elevernes læsekompetencer er afgørende for deres videre uddannelsesforløb, og derfor vurderes læsekompetencer ud fra flere forskellige ting. Fx ordforråd og forståelse af henholdsvis skønlitterære og faglitterære tekster. Det fremgår af tabel 5 nedenfor, at tosprogede elever scorer betydeligt lavere i læseprøverne end Køge Kommunes elever som helhed, både i 6. og i 8. klasse. Tabel 5: Læseresultater 6. Og 8. Klasse Køge Kommune 2010 Resultat Tosprogede elever Køge Kommune Alle elever Køge Kommune Læseresultater Ordlæs 1 6. klassetrin, Køge Kommune God læseforståelse 27 pct. 58 pct. Middel læseforståelse 42 pct. 29 pct. Svag læseforståelse 29 pct. 12 pct. Læseresultater Punktlæsning førstehjælp 8. klassetrin, Køge Kommune God læseforståelse 74 pct. 92 pct. Middel læseforståelse 14 pct. 4 pct. Svag læseforståelse 12 pct. 3 pct. Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater 2010 Ellemarken 6. klasse 16 Ellemarken har 34 elever på 6. årgang, heraf har 16 elever dansk som andet sprog. Figur 9 nedenfor viser læseresultaterne i prøven læsning af fagtekst. Resultaterne viser markante niveauforskelle mellem eleverne på Ellemarkskolen og de øvrige elever i Køge Kommune. Hvor 47 procent af Ellemarkskolen elever har en god læseforståelse er det tilsvarende tal for alle elever i Køge 72 procent. Elever med lav læseforståelse udgør 21 procent af alle elever i Køge Kommune, mens det samme gælder for hele 47 procent af Ellemarkskolens elever. 15 Niels Egelund m.fl.: PISA Etnisk AKF Rapport. 16 Tal fra Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2. 12

13 Figur 9: Læseresultater for elever på Ellemarkskolen sammenlignet med læseresultater for hele Køge Kommune Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2 Ellemarken 8. klasse 17 Der er 47 elever på 8. årgang, heraf har 16 elever dansk som andet sprog. Læseresultaterne fra 8. klasse viser helt andre resultater. Som det ses af figur 10, ligger eleverne fra Ellemarkskolen nu på niveau med de øvrige elever i Køge Kommune. Der er næsten ingen forskel på andelen af elever med god læseforståelse, der på Ellemarkskolen udgør 89 procent og 87 procent i Køge Kommune. Der er dog stadig flere elever på Ellemarkskolen med en lav grad af læseforståelse (11 pct.) sammenlignet med elevgennemsnittet for hele Køge Kommune (5 pct.). Figur 10: Læseresultater for elever på Ellemarksskolen sammenlignet med læseresultater for hele Køge Kommune Kilde: Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2 17 Tal fra Køge Kommunes rapport: Læseresultater Delrapport 2. 13

14 3.5 Ungdomsuddannelser Regeringen har sat som mål at 95% af alle unge på en årgang skal tage en ungdomsuddannelse i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har vurderet hvad målsætningen betyder for landets kommuner, når der tages højde for deres sociale komposition, og for Køge Kommunes vedkommende bliver resultatet at 72,6% af kommunens unge skal have afsluttet en ungdomsuddannelse 5 år efter at have afsluttet folkeskolen, mens 94,9% af de unge skal have afsluttet en ungdomsuddannelse når de fylder 25 år. På nuværende tidspunkt ligger Køge Kommunes unge godt 10 procentpoint efter målet, hvilket placerer kommunen på en 73. plads blandt landets kommuner 18. Der bor 103 unge i alderen år i Hastrupparken, og af dem har 27 taget en ungdomsuddannelse, hvilket svarer til 26%. Tabel 4 viser hvilke aktiviteter de unge der endnu ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse er i gang med, fx er 34 unge er i gang med at tage en ungdomsuddannelse, så i alt har 59% af de unge enten afsluttet en ungdomsuddannelse eller er i gang med at tage en. 8 af de unge har fuldtidsarbejde, og 13 er i et vejledningsforløb hos Ungdommens Uddannelses Vejledning (UUV). 35 af de unge er i gang med forskellige forberedende eller midlertidige aktiviteter, som fx praktik eller forløb på produktionsskole 19. Ret Tal i tabel Tabel 4: Aktiviteter og status på unge der ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse Aktivitet/Aktuel status Afbrudt Afsluttet I gang Ukendt Hovedtotal Andre ungdomsuddannelser 1 1 Erhvervsuddannelser Forberedende og udviklende aktiviteter Gymnasiale uddannelser Midlertidige aktiviteter Hovedtotal Kilde: UUV Køge Bugt 3.6 Sundhed Sundhed er andet og mere end det at være syg eller have et godt helbred. Både fysisk, psykisk og social sundhed påvirker borgernes muligheder for at leve et sundt liv. 20 Beboernes livsstil, levevilkår og psykiske ressourcer i Ellemarken spiller derfor sammen med graden af sygdom eller fravær af samme i området. Nærmiljø-sundhedsprofilen fremhæver i sin konklusion, at Ellemarken generelt tilbyder trygge og tillidsfulde rammer for flertallet af beboerne, og at de fleste af beboerne har stabile sociale relationer. Dog er der et mindretal af beboerne, der ikke trives. Samtidig skiller en gruppe af beboere i Ellemarken sig særligt ud ved, at de har en ringere sundhed. Det drejer sig om beboere, der lider økonomisk afsavn i hverdagen, om beboere med indvandrer/efterkommer baggrund samt lavtuddannede borgere. 18 Tal fra Køge Kommunes Kvalitetsrapport for Køge Kommunes Skolevæsen Tal fra UUV Køge Bugt. 20 Definitionen tager udgangspunkt i WHO s brede definition af sundhed Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse 14

15 For disse grupper gælder det, at de har dårligere selvvurderet sundhedstilstand, oftere har fysiske smerter og andre typer ubehag, ringere trivsel i Ellemarken og endelig er mindre fysisk aktive end de øvrige beboergrupper. Af de ovennævnte grupper synes beboere med indvandrer/efterkommer baggrund særligt udsatte. De synes også mere udsatte end indvandrere og efterkommere i andre boligområder, når resultaterne fra Ellemarkens nærmiljø-sundhedsprofil sammenlignes med på landsplan. Omvendt fremhæves det i nærmiljø-sundhedsprofilen, at enlige forsøgere (og deres børn) ikke i særlig grad er en udsat gruppe. 4 Tilbud i og omkring Ellemarken. Børn, unge og familier har generelt adgang til en bred vifte af tilbud i Køge Kommunes fritidsog foreningsliv. Nedenstående tabel giver en oversigt over nogle af de tilbud, der er i og omkring Ellemarken. Tabel 4. Tilbud til børn, unge og familier i/omkring Ellemarken Tilbud Målgruppe/Aktiviteter Bemærkninger SFO2 Børn fra Årgang. Åbningstider: mandagtorsdag 12:30-17 og fredag 12:30-16:30. Klubtilbud Ungdomsklubben Spidsen for unge fra 7. Klasse til 18. år Åbningstider: mandagonsdag fra 18:30-21:30. Væresteder Hyggeren: Værested for ca. 20 unge i alderen år. Størstedelen bor i Ellemarken. Hyggeren: Åbningsdage: torsdag og fredag fra Brugerne smidt ud af Spidsen pga. dårlig opførsel. Hyggeren er lukket pr af Ellemarkens bestyrelse, pga. gentagne beboerklager og uro i og omkring Hyggerens lokaler. Lektiehjælp Der tilbydes lektiehjælp på SFO op til 6. Klassetrin. Samtidig udbydes der lektiehjælp og modermålsundervisning i lokalområdet af forskellige tyrkiske foreninger (bl.a. KKS og Sydkysten) Der er SFO 1 (Raketten),2 og 3 (Spidsen) tilknyttet Ellemarksskolen. Her er lektiehjælp med lærere fra Ellemarksskolen på givne dage også for de elever der ikke går i SFO (lovpligtigt) Ungdomsskole Gratis fritidstilbud for børn fra 7. Klasse til 18. år. På Ellemarksskolen undervises der i Der udbydes flere fag i ungdomsskole-regi i Ellermarken. Folkeoplysende foreninger Mange folkeoplysende foreninger i Køge kommune udbyder aktiviteter i Undervisning: efter skoletid og om aftenen 15

16 Øvrige foreninger Fælleshus i boligområde (Ellehuset) Øvrige tilbud/aktiviteter i Ellemarken lokalområdet. Der findes 15 forskellige foreninger i boligområdet. Der er flere tyrkiske foreninger, der er aktive i lokalområdet. Foreningerne udbyder en vifte af faste tilbud og arrangementer for børn, unge og familier i området. Fælleshus i Ellemarken indeholder to selskabslokaler der kan lejes. Desuden mindre lokaler samt (ubemandet) café. Disse kan benyttes af boligområdets forskellige foreninger. Projekt Sund Zone : Igangsatte aktiviteter pt.; Zumba, fodboldtræning (for børn og voksne), vægtstopkursus, rygestopkursus Foreningerne henvender sig primært til voksne og ældre, som skal være bosiddende i Ellemarken. Fælleshuset er normalt aflåst. Åbent indenfor ejendomskontorets åbningstider (har kontor i fælleshuset) eller ved foreningsarrangementer. På workshop i maj 2011, skal beboere i Ellemarken være med til at prioritere kommende aktiviteteter i Sund Zone. Her er der bl.a. fokus på aktiviteter til børn/unge samt udsatte grupper i Ellemarken. Afdelingsbestyrelsen i Ellemarken har indgået partnerskabsaftale med Køge Kommune ifm. projekt Sund Zone. Gennem aftale søges sikring af fælles ejerskab for indsatsen i boligområdet. I forbindelse med dette notat er der ikke udarbejdet en afdækning af ressourcer i boligområderne, som er en afgørende drivkraft i udviklingen af området. 16