Budgetmaterialets opbygning

Transkript

1 - I - Budgetmaterialets opbygning Budgetmaterialet indledes med Århus Kommunes vision og værdigrundlag. I de indledende bemærkninger er endvidere de generelle budgetforudsætninger oplyst. Budgetmaterialet består i øvrigt af en række oversigter, som tjener forskelligt formål: Resultatopgørelsen viser kommunens økonomiske nøgletal: Overskud, kasseforbrug og finansiel egenkapital i en samlet oversigt. Resultatopgørelsen fremstår i to udgaver hhv. før og efter de tiltag, der skal sikre en økonomi i fortsat balance. Hovedoversigten viser de samlede drifts- og anlægsudgifter pr. magistratsafdeling samt renteudgifter, finansforskydninger, afdrag på lån og finansiering. Budgetsammendraget viser de samme oplysninger, dog er drifts- og anlægsudgifterne oplyst for de respektive sektorer, som budgettet er opdelt i, og de finansielle poster er specificeret. Den tværgående artsoversigt viser en fordeling af kommunens udgifter og indtægter på lønninger, varekøb, tjenesteydelser, overførsler, finansudgifter og indtægter. Bevillingsoversigten viser de bevillinger, som byrådet giver til det aktuelle budgetår ved vedtagelsen af budgettet. Investeringsoversigten viser rådighedsbeløb og forventede afholdte udgifter før 2012 til de anlægsarbejder, der er indeholdt i budgettet i budgetperioden. Personaleoversigten viser personalesammensætningen oplyst efter sektor. Endelig består materialet af et bind med budgetbemærkninger samt en elektronisk oversigt over budgetændringer: Budgetbemærkninger: Mål og økonomi. I dette bind er angivet de overordnede mål og de økonomiske vilkår for kommunens forskellige serviceområder/sektorer. Opus: I kommunens økonomiløsning kan ses en elektronisk oversigt over de budgetændringer, herunder tillægsbevillinger, der er indeholdt i budgettet i forhold til det seneste vedtagne budget. De ovennævnte oversigter er udarbejdet UDEN de tiltag til sikring af en økonomi i fortsat balance, der er indeholdt i magistratens budgetoplæg. Oversigterne vil blive rettet til efter den endelige budgetvedtagelse.

2 - II - 1. En vision for Århus Århus er stor nok til at være spændende og lille nok til at føle sig hjemme i. Århus er en levende og attraktiv by med mange uddannelses- og forskningsinstitutioner og et stærkt og dynamisk erhvervsliv. Byen og dens nære omgivelser giver mulighed for mangfoldige indtryk og oplevelser, fra den levende og interessante bykerne til de omkringliggende lokalsamfund og den smukke natur med skov og strand. Århus er et moderne pulserende bysamfund med aktive foreninger og et rigt fritids- og kulturliv, men er samtidig en by hvor historien er til at mærke og få øje på. Det er vores grundlag for at udvikle byen i en tid med hurtig teknologisk udvikling, større kulturel mangfoldighed og nye muligheder for samarbejde på tværs af traditionelle skel - både lokalt og internationalt. I udviklingen af byen skal vi sikre balance og bæredygtighed i bred forstand, så Århus forbliver en god by at bo og leve i. Visionen for Århus er: Århus - en god by for alle Byen med plads til at udfolde sig. Alle skal have mulighed for at tage ansvar for eget liv og udnytte egne evner. Vi skal i fællesskab hjælpe dem, der har brug for det. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være vores styrke. Århus - en by i bevægelse Byen med et stærkt og nyskabende erhvervs-, kultur-, og uddannelsesliv. Nye idéer skal dyrkes og prøves af i utraditionelle samarbejdsformer. Vi skal være forrest med udvikling og brug af ny teknologi. Vi skal orientere os internationalt og gøre os gældende blandt de bedste.

3 - III - 2. Århus Kommunes værdigrundlag I Århus Kommune har vi en vision for byen og kommunens virke, ligesom vi har opstillet en lang række mål for kommunens forskellige arbejdsområder. Visionen og målene er pejlemærker for udviklingen af Århus. Vi har også sat ord på de værdier, som vi prioriterer højest i Århus Kommune. Værdierne er overordnede og udtrykker det vi gerne vil stå for og kendes på i vores kontakt med borgere, virksomheder og andre interne og eksterne samarbejdspartnere. Der er tale om nogle ord og tanker, som vi alle kender og i vores daglige arbejde skal gøre vores bedste for at leve op til. På denne måde udgør værdierne leveregler for alle medarbejdere i Århus Kommune. Kommunens værdier er: Troværdighed - man skal kunne have tillid til os Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Respekt - alle skal have en god og ordentlig behandling Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement - den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer.

4 - IV - 3. Kommunens økonomiske situation Budgetforslaget for medfører følgende økonomiske nøgletal: Tabel 1.1. Overskud samt finansiel egenkapital før besparelser. Overskud på skattefinansierede driftsområder* Nettoudgifter på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt R 2010 KB 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO mio. kr. / løbende priser Finansiel egenkapital** *Et overskud angives med et plus. **En positiv finansiel egenkapital angives med et plus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen og beholdningen af pantebreve fratrukket den skattefinansierede gæld. Den skattefinansierede gæld er opgjort ekskl. gælden vedr. ældreboliger. Som det fremgår af tabellen er der på de skattefinansierede driftsområder i gennemsnit et årligt driftsoverskud på 181 mio. kr. (løbende priser) i årene De skattefinansierede anlægsudgifter er på 782 mio. kr. i gennemsnit i perioden Der er således et højt nettoanlægsniveau set over hele budgetperioden. Udviklingen på de skattefinansierede drifts- og anlægsområder påvirker niveauet for den finansielle egenkapital. Udviklingen i perioden betyder, at den finansielle egenkapital ultimo 2015 vil udgøre mio. kr. Det gennemsnitlige overskud på driftsområderne skal dække de gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede område på længere sigt, og ikke nødvendigvis i budgetperioden. Måltallet for de gennemsnitlige anlægsudgifter på det skattefinansierede områder er fastsat til 352 mio. kr. Da det gennemsnitlige årlige driftsoverskud i årene ligger betragteligt under måltallet, er der et betydeligt underskud i budgetperioden. Det samlede resultatet på de skattefinansierede områder, udviklingen i den finansielle egenkapital samt de afledte likviditetsmæssige konsekvenser medfører et behov for at iværksætte tiltag, der kan sikre en fortsat balancen i økonomien.

5 - V - Sikring af fortsat balance i økonomien Det fremgår af tabel 1.1. ovenfor, at den finansielle egenkapital før besparelserne vil være mio. kr. med udgangen af 2015, hvilket er mio. kr. under den finansielle egenkapital, som var forudsat ved udgangen af budgetperioden i budget For at sikre den samme egenkapital i 2015, som var forudsat i 2014 i budgettet for 2011 er det i magistratens budgetforslag forudsat, at der gennemføres driftsreduktioner på 227 mio. kr. i 2012 og 300 mio. kr. de efterfølgende år. En sådan driftsreduktion vil føre til en opretholdelse af kommunens økonomi svarende til det, der var forudsat i budgettet for Det fremgår af tabel 1.2 hvordan økonomien udvikler sig, hvis de nævnte reduktioner gennemføres. I Magistraten budgetindstilling er det yderligere beskrevet, hvordan der sikres balance i økonomien i budgetperioden Tabel 1.2. Overskud samt finansiel egenkapital efter besparelser R 2010 KB 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 Overskud på skattefinansierede driftsområder* Nettoudgifter på skattefinansierede anlægsområder Resultat vedr. de skattefinansierede områder i alt - mio. kr. / løbende priser Finansiel egenkapital** De økonomiske nøgletal hhv. før og efter inden iværksættelsen af besparelser, der skal sikre en fortsat balance i økonomien - fremgår af resultatopgørelserne i tabel 1.3., og 1.4. Af tabellerne fremgår bl.a. de skattefinansierede udgifter og indtægter samt kommunens over- /underskud i budgetperioden.

6 - VI - Tabel 1.3. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital (før besparelser) R 2010 Skattefinansierede nettoudgifter: B 2011 KB 2011 B 2012 BO mio. kr. / løbende priser -- BO 2014 BO 2015 Drift, ekskl. hvile i sig selv virks.( 12-priser) Pris- og lønstigninger Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat (overskud) vedr. skattefinansierede driftsområder i alt* Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg, ekskl. takstfinansierede områder ( 12- priser) Pris- og lønstigninger De skattefinansierede anlægsområder i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede områder i alt* Finansiering Ændringer i mellemværende med takstfinansierede områder ( 12-priser) Nettodriftsoverskud vedr. ældreboliger ( 12-priser) Anlægsudg. til ældreboliger (86/93%)( 12-priser)** Pris- og lønstigninger Finansforskydninger Ændringer i den langfristede gæld Ændringer i kassebeholdning Finansiel egenkapital*** Minus angiver et underskud **De resterende 14/7 % i er en skattefinansieret anlægsudgift. ***En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen plus langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede lang- og kortfristede gæld. For at gøre udviklingen i årene så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i årene opgjort på baggrund af det korrigerede budget for KB 2011 er baseret på tillægsbevillinger medio juni 2011, herunder de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for 2010.

7 - VII - Tabel 1.4. Resultatopgørelse. Overskud og finansiel egenkapital (efter besparelser) R 2010 Skattefinansierede nettoudgifter: B 2011 KB 2011 B 2012 BO mio. kr. / løbende priser -- BO 2014 BO 2015 Drift, ekskl. hvile i sig selv virks.( 12-priser) Pris- og lønstigninger Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Nettoindtægter: Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt Resultat (overskud) vedr. skattefinansierede driftsområder i alt* Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg, ekskl. takstfinansierede områder ( 12- priser) Pris- og lønstigninger De skattefinansierede anlægsområder i alt Resultat (overskud) vedr. de skattefinansierede områder i alt* Finansiering Ændringer i mellemværende med takstfinansierede områder ( 12-priser) Nettodriftsoverskud vedr. ældreboliger ( 12-priser) Anlægsudg. til ældreboliger (86/93%)( 12-priser)** Pris- og lønstigninger Finansforskydninger Ændringer i den langfristede gæld Ændringer i kassebeholdning Finansiel egenkapital*** Minus angiver et underskud **De resterende 14/7 % i er en skattefinansieret anlægsudgift. ***En negativ finansiel egenkapital angives med et minus. Den finansielle egenkapital består af kassebeholdningen plus langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede lang- og kortfristede gæld. For at gøre udviklingen i årene så realistisk som muligt er den finansielle egenkapital i årene opgjort på baggrund af det korrigerede budget for KB 2011 er baseret på tillægsbevillinger medio juni 2011, herunder de bevillinger, der er tiltrådt ved regnskabsaflæggelsen for 2010.

8 - VIII - De generelle tilskud og skatteindtægterne er budgetteret ud fra den aftale om kommunernes økonomi, som KL og regeringen har indgået den 4. juni 2011 samt med udgangspunkt i KL s tilskudsmodel. Skatteindtægterne er budgetteret ud fra en indkomstskatteprocent på 24,4 %, en grundskyldspromille på 24,58 for almindelige grunde og 12,3 for produktionsjord, og en dækningsafgift af erhvervsejendomme på 5,75. Forudsætningerne vedrørende skatterne gennemgås i et selvstændigt afsnit nedenfor. De takstfinansierede områders ( hvile i sig selv -virksomhederne; vand, varme, affald, spildevand) mellemværende med kommunen forbedres samlet set med 567 mio. kr. i perioden 2012 til I årene 2012 til 2015 er der afsat 340 mio. kr. til anlægsudgifterne til ældreboliger. Resultatopgørelsen viser et øget lånoptag på 771 mio. kr. i årene På de skattefinansierede områder budgetteres der med en nettolånoptagelse på ca. 114 mio. kr. i budgetperioden under ét. Der er i budgetforslaget indarbejdet en fuld udnyttelse af lånemulighederne og dermed den størst mulige lånoptagelse af hensyn til at sikre en tilstrækkelig likviditet. På baggrund af de ovennævnte forudsætninger budgetteres der inden iværksættelsen af besparelser med et kasseforbrug på 346 mio. kr. perioden 2012 til 2015, mens kasseforbruget ændres til kassehenlæggelser i størrelsen 865 mio. kr. efter besparelserne

9 - IX - 4. Generelle budgetforudsætninger 4.1. Bolig- og befolkningsudvikling På baggrund af de nuværende konjunkturer - herunder salget af parcelhusgrunde i Århus Kommune forventes der etableret godt familieboliger om året i gennemsnit. Godt familieboliger om året i 1. halvdel af perioden og godt 900 familieboliger om året i sidste halvdel af perioden. Hertil kommer små boliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Budgetlægningen i indeværende budget er foretaget på grundlag af den befolkningsudvikling, der fremgår af tabel 4.1 nedenfor. Befolkningsprognosen er blandt andet anvendt til at fremskrive udgiftsudviklingen på de serviceområder, hvor byrådet har vedtaget budgetmodeller, der sammenkæder udviklingen i befolkningen og ressourceanvendelsen. Det gælder f.eks. på skoleområdet, børnepasningsområdet og ældreområdet. Derudover anvendes befolkningsprognosen ved budgetlægningen af de generelle tilskud fra staten. Tabel 4.1. Uddrag af befolkningsprognosen for Århus Kommune for Pr. 1. juli år år år år år år år år år år år år år år år år år år år år I alt

10 - X Løn- og prisniveau Ved budgetlægningen budgetteres der som hovedregel i faste priser aktuelt i 2012-prisniveau. Skatter, generelle tilskud, låntagning, renter m.v. budgetteres imidlertid i løbende priser. Sådanne finansielle udgifter og indtægter er samlet under én sektor renter og finansiering. I budgetmaterialets hovedoversigt og sammendrag er de ordinære drifts- og anlægskonti budgetteret i faste priser. For at muliggøre en sammenligning mellem udviklingen i drifts- og anlægsudgifterne og de finansielle konti er der foretaget en pris- og lønfremskrivning for driftsog anlægsudgifterne til løbende priser. Fremskrivningen sker via en samlet pris- og lønfremskrivning af alle drifts- og anlægsudgifterne, som fremgår i én enkelt særskilt linie i både hovedoversigten og sammendraget. Løn- og prisniveauet i budget 2012 Som udgangspunkt for budgetlægningen for 2012 er der anvendt KL s skøn fra juni 2011 over pris- og lønstigninger. KL s nye skøn fra juni adskiller sig fra det pris- og lønskøn som KL meldte ud i februar 2011, og som blev anvendt i udgangspunktet i budgettet. De ændringer, som det nye skøn afstedkommer, er optaget som reserver i budgettet. Konsekvensen af disse ændringer indgår således endnu ikke i de økonomioversigter, som fremgår af magistratsafdelingernes budgetbemærkninger. Ændringerne vil blive indarbejdet i afdelingernes budgetter i den videre budgetlægning. Følgende fremskrivningsprocenter vil blive anvendt. Den anvendte løn- og prisfremskrivning er 2,3 %, prisfremskrivningen er 2,0 %, mens den gennemsnitlige lønstigning på institutionernes konti fra budget 2010 til budget 2011 er beregnet til 2,15 %. På de decentraliserede områder er der i forbindelse med rammeopgørelserne som udgangspunkt anvendt følgende pris- og lønregulering af primorammer fra til 2012-niveau: Løn... 2,38 % Øvrige serviceudgifter... 2,00 % Anlæg...1,90 % Eventuelle indtægter er fremskrevet med den sammenvejede fremskrivning af udgifterne baseret på det enkelte områdes faktiske udgiftsfordeling mellem løn og øvrig drift. Tjenestemandspensioner er i budgettet fremskrevet med 2,4 %, mens der for overførsler er anvendt en fremskrivning på 2,9 %, som er lig med satsreguleringsprocenten. Det skal bemærkes, at udgifter til varer og tjenesteydelser ikke prisfremskrives i 2012 til 2014, mens de i 2015 fremskrives med halvdelen af den forventede prisudvikling. Løn- og prisniveau i overslagsårene For drifts- og anlægskonti er der i som nævnt anvendt 2012-prisniveau. I hovedoversigten og sammendraget omregnes de samlede drifts- og anlægsudgifter til løbende priser. I den forbindelse fremskrives driftsudgifterne med en fremskrivningsfaktor på 2,4 % til 2013-priser, 2,4 % til 2014-priser og 2,4 % til 2015-priser svarende til KLs skøn fra juni 201, mens anlægsudgifterne fremskrives med en fremskrivningsfaktor på 1,9 % til priser, 1,9 % til 2014-priser og 1,9 % til 2015-priser Takster De kommunale takster vedtages af Byrådet. Taksterne er i magistratens budgetinstruktion generelt forudsat reguleret med 2,3 % svarende til KL s skøn fra marts Samtlige takster fremgår af takstoversigten i budgetmaterialet.

11 - XI Intern rente Der er i budgettet anvendt en lang intern rente på 5,0 % og en kort intern rente på 2,0 %. Den korte rente anvendes i forbindelse med opgørelserne af de decentraliserede områders (ekskl. forsyningsvirksomheders) mellemværende med kommunekassen, idet der er tale om opsparing eller lån, som bruges/tilbagebetales indenfor en kort tidshorisont. Opsparing forrentes ikke, mens renten for lån er fastsat til 2,0 %. Den lange rente anvendes f.eks. ved vurdering af investeringsprojekters rentabilitet. Forsyningsvirksomhedernes gæld til kommunen forrentes med den faktiske rente for de optagne lån. Realrenten ved beregning af budget- og rammereduktioner i forbindelse med driftsfinansierede anlægsinvesteringer er fastsat til 3,5 % Skatteforudsætninger De samlede skatteindtægter i budgettet for 2012 forventes at udgøre 12,7 mia. kr., og forventes at stige til ca. 14,5 mia. kr. i Størstedelen af skatteindtægterne (omkring 86 %) kommer fra indkomstskat, ca. 9 % fra grundskyld, ca. 3 % fra dækningsafgift og ca. 2 % fra selskabsskat. Dertil kommer mindre beløb fra dødsboskat og forskerskat. Alle skatteområder beskrives nærmere i budgetbemærkningerne til hovedkonto 7 (renter, tilskud, udligning, skatter mv.) Indkomstskat Væksten i udskrivningsgrundlaget i Aarhus fra 2008 til 2009 er opgjort til 1,4 % mod -1,1 % på landsplan. Væksten fra 2009 til 2010 skønnes ud fra de foreløbige opgørelser til 9,2 % for Aarhus, hvor KL s skøn for landsplan er 8,7 %. Det forventede positive vækstspænd mellem Aarhus og landsplan i 2010 kan dels understøttes af en bedre lønudvikling for offentlige end for private ansatte i sammenhæng med, at Aarhus Kommune har en forholdsvis høj andel offentlige ansatte. Desuden har Aarhus i 2010 haft en positiv ledighedsudvikling i forhold til landsplan. I 2011 vender de to tendenser. Lønudviklingen for de offentlige ansatte forventes at ligge markant under lønudviklingen for de private ansatte. Samtidig er ledighedsudviklingen i Aarhus forringet i forhold til både hele landet og landsdelen, som Aarhus måles i forhold til. I udskrivningsgrundlaget i Aarhus i 2011 er der derfor indarbejdet et vækstspænd på -0,4 pct. point i forhold til landsplan. I årene er væksten i Aarhus Kommunes udskrivningsgrundlag tillagt +0,2 pct. point årligt som følge af forventning om større befolkningstilvækst i Aarhus end på landsplan. Der budgetteres i alle år med en udskrivningsprocent på 24,4 %.

12 - XII - Tabel 4.2. Det budgetterede udskrivningsgrundlag, den forudsatte vækst i udskrivningsgrundlaget samt den forudsatte skatteprocent. B 2010* B 2011 B 2012* BO 2013 BO 2014 BO kr., løbende priser - Udskrivningsgrundlag Budgetteret vækst i udskrivningsgrundlaget 1,4 % 3,7 % 1,5 % 4,0 % 4,5 % 3,6 % ift. foregående år Vedtaget / forudsat skatteprocent 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % 24,4 % Skatteprovenu * Udskrivningsgrundlaget i 2010 og 2012 er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, mens vækstprocenten i 2010 og 2012 er den procent, der anvendes ifm. budgetteringen af udskrivningsgrundlaget i overslagsårene. Selvbudgettering eller statsgaranti Byrådet skal i forbindelse med budgetvedtagelsen træffe beslutning om, hvorvidt der skal anvendes selvbudgettering eller statsgaranti for skatter og generelle tilskud i Ved valg af statsgaranti budgetterer kommunen med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for skatteudskrivningen og generelle tilskud, og der er ingen efterregulering af det pågældende år. Ved selvbudgettering budgetterer kommunen med eget skøn over udskrivningsgrundlaget, og der vil tre år efter være en efterregulering af forskellen mellem de foreløbige selvbudgetterede tal og de endeligt opgjorte beløb for indkomståret. Ved selvbudgettering tilfalder en eventuel merindtægt i indkomsterne kommunen, men omvendt er risikoen, at en selvbudgetterende kommune også selv skal finansiere en eventuel lavere vækst end den statsgaranterede. I budgetforslaget er der foreløbig forudsat valg af statsgaranti i 2012, da den forventede gevinst ved selvbudgettering er meget lille og usikkerheden omkring udviklingen i hele verdensøkonomien meget stor. Grundskyld og dækningsafgift Almindelige ejendomme vurderes 1. okt. i ulige år, mens erhvervsejendomme og offentlige ejendomme vurderes 1. okt. i lige år. Finansministeriet fastsætter hvert år et loft for, hvor meget den enkelte grundskyldspligtige grundværdi kan stige med. For 2012 er denne reguleringsprocent fastsat til 4,3 %. Ud fra de samlede grundværdier, der er registreret på nuværende tidspunkt, samt en erfaringsmæssig nedregulering af grundværdierne som følge af klager over vurderingerne, skønnes væksten fra 2011 til 2012 at blive 1,6 % for almindelige ejendomme og -2,6 % for ejendomme på produktionsjord i forhold til budget I overslagsårene tages der udgangspunkt i KL's skøn over væksten i grundværdierne på 6,8 % i 2013, 7,0 % i 2014 og 6,4 % i Grundskyldsprovenuet er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 24,58, for øvrige ejendomme, mens grundskyldsprovenuet fra ejendomme på produktionsjord er budgetteret ud fra en grundskyldspromille på 7,2. Grundskyldspromillen blev ved lov nedsat fra 12,3 til 7,2 pr Det er hensigten, at kommunerne skal kompenseres via udligningssystemet, men i 2011 og 2012 kompenseres kommunerne individuelt.

13 - XIII - Vurderingen af erhvervsejendomme og offentlige ejendomme i okt medførte store fald store fald i de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier, som forventes at falde med 9-13 % i forhold til budget I dette fald er der samtidig foretaget en erfaringsmæssig nedregulering af værdierne som følge af klager over vurderingerne. I budgetårene forudsættes det, at de dækningsafgiftspligtige forskels- og grundværdier følger den almindelige prisudvikling. Der budgetteres i perioden med en dækningsafgift på 5,75 for erhvervsejendomme, mens dækningsafgiften af offentlige ejendommes forskelsværdier er fastsat til lovens maksimum på 8,75. Dækningsafgiften af offentlige ejendommes grundværdier og statens ejendommes grundværdier er lovmæssigt fastlagt til halvdelen af grundskyldspromillen, altså 12,29. Selskabsskat I 2012 afregnes for indkomståret 2009, og her modtager Aarhus Kommune et beløb svarende til 4,7 % af de samlede kommunale selskabsskatter på landsplan. Andelen er lav i forhold til foregående år. I overslagsårene budgetteres med 5,7 % af KL`s skøn for de samlede kommunale selskabsskatter svarende til Aarhus Kommunes gennemsnitlige andel for de seneste 5 år Momsrefusionsordningen De drifts- og anlægsudgifter, der fremgår af de forskellige oversigter er angivet som nettobeløb uden moms. Baggrunden herfor er, at de kommunale institutioner kan fradrage den moms, der betales ved køb af eksterne ydelser via momsrefusionsordningen. Momsrefusionsordningen indeholder derudover bestemmelser om, at der på særlige områder - hvor opgaver udføres af selvejende institutioner frem for kommunale enheder - kan anmeldes en vis procentdel af udgifterne til refusion via momsudligningsordningen. Procentandelen fremgår af bilag 10 i budgetinstruktionen.

14 - XIV - 5. Bevillingsreglerne I henhold til Lov om kommunernes styrelse, 40, stk. 2, er bevillingsmyndigheden hos byrådet. Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling. Dog kan foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift, om fornødent iværksættes uden Byrådets forudgående bevilling, men bevilling må da indhentes snarest muligt. Byrådet har endvidere mulighed for at bemyndige Magistraten til at meddele tillægsbevillinger inden for hovedkonto 0-6 i tilfælde, hvor beløb fra en drifts- eller anlægsbevilling ønskes overført til en anden drifts- eller anlægsbevilling. Magistraten har i henhold til vedtægt for styrelsen af de kommunale anliggender i Århus Kommune 7, stk. 2 og 3 over for Byrådet ansvaret for, at ethvert udgifts- eller indtægtsbeløb har hjemmel i årsbudgettet eller anden gyldig beslutning. Det påhviler herefter de enkelte magistratsafdelinger/institutioner at administrere i nøje overensstemmelse med årsbudgettets forudsætninger og inden for dettes rammer. Driftsbevillinger og styringsprincipper Driftsbevillinger er ét-årige og afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober gældende for det følgende budgetår. Driftsbevillinger må ikke overskrides, forinden der er indhentet en tillægsbevilling. Tillægsbevillinger til driftsbevillinger kan ifølge Indenrigsministeriets konteringsregler senest gives den 31. december i regnskabsåret. Forventet regnskab efter 3. kvartal danner grundlag for byrådsindstillinger om tillægsbevillinger som følge af forventede afvigelser fra det ajourførte budget på magistratsafdelingernes driftsområder. Der skal søges tillægsbevilling til budgettet i forbindelse med ændringer i behov/efterspørgsel efter kommunale serviceydelser, som har konsekvenser i forhold til budgetmål og budgettets materielle forudsætninger, bevillingsmæssige konsekvenser som medfører mer- eller mindreudgifter/-indtægter samt bevillings- og rammemæssige konsekvenser i relation til budgetmodeller m.v. Afdelingerne kan ikke inden for bevillingen indlede nye aktiviteter uden byrådets godkendelse. Magistratsafdelingerne er således bundet til målene og de materielle forudsætninger i budgettet, dvs. de formål og dispositioner, der har ligget til grund for dets vedtagelse af byrådet. Decentraliseringen har imidlertid medført, at bevillingsstyringen generelt er hævet til sektorniveau, jf. afsnittet om bevillingsniveau. Byrådet har besluttet at opdele driftsudgifter i henholdsvis styrbare og ikke-styrbare udgifter, og anlægger en stram fortolkning af, hvad der er styrbart, og hvad der er ikke-styrbart. Tillægsbevillinger af merudgifter på de områder, som af byrådet er defineret som styrbare, forudsætter at tilsvarende mindreudgifter/besparelser på et andet styrbart område kan anvises, eller at merudgiften ikke overstiger udsvingsgrænserne indenfor den pågældende decentraliseringsordning, jf. afsnittet om økonomisk decentralisering. Princippet betyder ikke, at Byrådet er afskåret fra at vedtage et budgetløft på styrbare områder, men blot at eventuelle budgetløft vedtages som led i en samlet prioritering i forbindelse med budgetvedtagelsen. Hvad angår de ikke-styrbare udgifter opsamler Borgmesterens Afdeling løbende ikke-styrbare budgetafvigelser på en reserve. I tilfælde af samlede merudgifter på det ikke-styrbare område skal eventuelle kompenserende mindreudgifter/besparelser findes inden for det samlede styrbare område i kommunen. Dette

15 - XV - princip gælder dog ikke på områder omfattet af den såkaldte budgetgaranti, da staten kompenserer kommunerne for udgiftsudviklingen på disse områder. Opsamlingen af den samlede budgetafvigelse på det ikke-styrbare område uden for statens budgetgaranti sker efter byrådsvedtagelse af indstilling herom fra Borgmesterens Afdeling. Anlægsbevillinger og rådighedsbeløb Anlægsbevillinger til anlægsindtægter eller anlægsudgifter kan være ét- eller flerårige og kan afgives på ethvert tidspunkt i regnskabsåret. Det er imidlertid en forudsætning for anlægsarbejdets igangsætning, at der både foreligger en anlægsbevilling, og at der er afsat de(t) nødvendige rådighedsbeløb til anlægsarbejdets forbundne udgifter og indtægter. Rådighedsbeløbet afsættes som hovedregel i forbindelse med budgetvedtagelsen, mens bevillingen afgives af byrådet ved konkret afsøgning herom. Rådighedsbeløbet er afsat i budgettet i faste priser, mens anlægsbevillingen afgives i løbende priser. Omregningen mellem faste og løbende priser sker på baggrund af den forventede prisog lønudvikling, som den fremgår af det senest vedtagne budgets generelle bemærkninger. Som udgangspunkt afsættes et rådighedsbeløb og afgives en særskilt anlægsbevilling til hvert enkelt anlægsarbejde. Der er dog mulighed for at fravige denne hovedregel og slå flere anlægsarbejder sammen i ét rådighedsbeløb og én anlægsbevilling, såfremt det drejer sig om mindre ensartede projekter. Flytning af rådighedsbeløb og/eller bevilling fra et anlægsarbejde til et andet skal godkendes af byrådet, medmindre andet er særskilt besluttet. Overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb og anlægsbevillinger i forbindelse med tidsforskydninger af anlægsprojekter sker i forbindelse med forventet regnskab efter 3. kvartal. Ved overførslen p/l-reguleres rådighedsbeløbene og oftest også bevillingen. Der aflægges særskilte anlægsregnskaber for de enkelte anlægsprojekter i forbindelse med årsregnskabet med mindre der er tale om 1) anlægsprojekter med bruttoudgifter på over 50 mio. kr., 2) anlægsregnskaber for alment boligbyggeri opført efter reglerne i Almenboligloven, 3) anlægsregnskaber, hvor der er stillet krav om et selvstændigt anlægsregnskab, samt 4) anlægsregnskaber, hvor der på den ene eller anden måde er problematiske forhold vedrørende de materielle forudsætninger, økonomi, projektets realisering o.l. I disse tilfælde skal der fremsendes særskilt anlægsregnskab til byrådets godkendelse senest tre måneder efter anlægsarbejdets afslutning. Som hovedregel finansieres eventuelle merudgifter i forhold til rådighedsbeløbet vedrørende et anlægsprojekt indenfor magistratsafdelingens egen økonomiske ramme, mens eventuelle mindreudgifter tilfalder kommunekassen. På områder, hvor flere afsatte rådighedsbeløb samlet har karakter af et rammerådighedsbeløb, kan overskydende rådighedsbeløb dog overføres til andre anlægsarbejder inden for samme ramme. Såfremt finansiering af et anlægsprojekt sker ved fremrykning af rådighedsbeløb, belastes kommunekassen likviditetsmæssigt på et tidligere tidspunkt end oprindeligt budgetteret. Der skal derfor anvises finansiering til dækning af kommunens mer-renteudgifter. Kompensationen udgør til den enhver tid gældende interne realrente. En anlægsbevilling kan afgives som en KB-bevilling (Kapital Bevilling). Dette betyder, at anlægsbevillingen er givet i forbindelse med årsbudgettets vedtagelse. En KB-bevilling gælder kun for det pågældende regnskabsår, og regnskab aflægges som et almindeligt anlægsregnskab i forbindelse med den samlede regnskabsaflæggelse. Beløb på en KB-bevilling kan ikke uden byrådets godkendelse overføres til andre konti. Der er mulighed for overførsel af uforbrugte midler på KB-bevillinger fra ét år til et andet. KB-bevillinger anvendes typisk i forbindelse med tilbagevendende anlægsarbejder, som har karakter af vedligeholdelse af eksisterende anlæg, så som mindre vejarbejder, modernisering og genopretning af daginstitutioner, skoler mv.

16 - XVI - Leje og leasing Indgåelse af leje og leasingaftaler opfattes som lån, når disse erstatter en kommunal anlægsudgift. Anlægsudgifter i forbindelse med kontraktlige forpligtelser vedrørende leasing/leje, skal derfor være indeholdt i budgettet eller på anden vis være godkendt af byrådet. Dette gælder for både decentraliserede områder og områder uden decentralisering. Økonomisk decentralisering Byrådet har vedtaget en økonomisk decentralisering - helt eller delvist på hovedparten af de kommunale driftsområder. Det betyder, at bevillingsniveauet generelt er hævet til sektorniveau, og at magistrafafdelingerne kan disponere herunder, jf. afsnittet om bevillingsniveau. Den økonomiske decentralisering giver forvaltningerne og institutionerne nogle frihedsgrader. Disse frihedsgrader er konkret fastlagt af byrådet for de enkelte ordninger ved byrådsvedtagelse af indstillinger om indførelse af decentraliseringsordninger. Det fremgår af bevillingsoversigten, hvilke sektorer der er decentraliseret og hvilke sektorer, der ikke er decentraliseret. For sektorer, hvor decentraliseringen kun omfatter dele af sektoren, kan det også aflæses i bevillingsoversigten, hvilke områder der er decentraliseret. I bevillingsoversigten vil en delvist decentraliseret sektor i givet fald være opdelt i minimum to undersektorer - én der er decentraliseret og én der ikke er decentraliseret. Decentraliseringen har betydet, at byrådet er gået over til nettobudgettering, hvilket betyder, at byrådet alene tager bevillingsmæssig stilling til størrelsen af nettoudgifterne, dvs. udgifter fratrukket indtægter. Dette giver den decentraliserede enhed mulighed for at anvende eventuelle merindtægter inden for fastsatte retningslinjer uden at skulle i Byrådet. Med virkning fra 2011 er der på baggrund af den statslige styring af kommunernes økonomi og herunder sanktionslovgivningen foretaget justeringer af de økonomiske styringsprincipper i Aarhus Kommune. Som følge af sanktionslovgivningen er det ikke længere muligt at give fuld frihed til at anvende en opsparing eller til at stifte gæld. De decentrale beslutningstageres dispositioner bliver indbyrdes forbundet, og der er behov for at have et overblik over om kommunen samlet har råderum i servicerammen således, at forbrug af overskud/nedsparing kan tolereres. Det er tilstræbt at bevare det decentrale ansvar og de positive incitamenter bag den faglige og økonomiske decentralisering i videst muligt omfang. Som et overordnet princip er ansvaret for overholdelse af serviceramme decentraliseret til magistratsafdelingerne. Det følges op af nogle handlemuligheder i den enkelte magistratsafdeling, så frihedsgraderne for den enkelte institution til en vis grad bevares. Den enkelte magistratsafdeling må således tilrettelægge en proces, hvor det sikres, at eventuelt forbrug af opsparing alene gennemføres, hvis der via andre tiltag i den pågældende afdeling kan skabes mulighed herfor. Nedenfor i punktform de væsentligste nye økonomiske spilleregler: Ansvaret for overholdelse af serviceramme er placeret hos magistratsafdelingerne Mulighederne for forbrug af opsparing fastlægges politisk i budgetdrøftelserne Der vil i budgetlægningen blive indarbejdet reservation af ledig serviceramme centralt til uforudsete merudgifter Ved anvendelsen af ledig serviceramme vil merudgifter på de ikke-styrbare områder og budgetmodeller med efterregulering blive prioriteret. Først derefter eventuelt forbrug af opsparing Hvis der mangler ledig serviceramme til at rumme kendte afvigelser, kan der være behov for at gennemføre besparelser proportionalt overfor alle styrbare serviceområder Der rapporteres kvartalvist pr. magistratsafdeling om forbrug af serviceramme

17 - XVII - Bevillingsniveau (drift) Decentraliseringen betyder, at bevillingsniveauet generelt ligger på sektorniveau, hvilket giver forvaltningerne en vis grad af frihed inden for sektorniveauet. Decentraliseringen indebærer, at magistratsafdelingerne har mulighed for - uden byrådsgodkendelse - at flytte beløb mellem underkonti inden for den decentraliserede sektor (omplaceringer), og at det kun er afvigelser på bevillingsniveauet, der skal forklares overfor byrådet. Betingelsen er, at de omplacerede beløb anvendes til gennemførelse af allerede godkendte aktiviteter, at der ikke sker væsentlige ændringer af budgettets materielle forudsætninger, således som disse er udtrykt i budgetbemærkningerne, samt at udgifts- og indtægtssummen på bevillingsniveauet overholdes. Fastlæggelsen af bevillingsniveauet betyder endvidere, at der ikke kan flyttes beløb fra en sektor til en anden sektor uden byrådsgodkendelse. Dette gælder, hvad enten sektoren er defineret som styrbar eller ikke-styrbar. Lønsumsstyring Lønsumsstyring indebærer i modsætning til den tidligere normeringssyring, hvor de forskellige sektorer bliver styret efter en centralt fastsat personalenormering, at der i stedet styres efter en decentral lønsum for den enkelte enhed. Overgangen til lønsumsstyring på de decentraliserede områder betyder, at de enkelte områder ikke nødvendigvis anvender det samme beløb til lønninger fra år til år. Dels kan der i nogle år være en dyrere sammensætning af personalet end i andre år - og omvendt, og dels har de decentrale områder som nævnt i afsnittet om økonomisk decentralisering ret til at overføre mellem løn og øvrig drift. Det betyder konkret, at et område eksempelvis kan vælge at bruge flere penge på anskaffelser og færre på løn eller omvendt at ansætte flere medarbejdere mod til gengæld at begrænse udgifterne på et andet område.