Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 11/12 Institution Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf-e Dansk A Sanne Faber Hold 609 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 De skønlitterære genrer introduktion til danskfaget Grammatik, tegnsætning og sproglig karakteristik Sproget i litteraturen litteraturens sprog Fra saga til reportage litteraturhistorisk læsning I Sprog og handling, retorik og argumentation Skriftlighed Medier: Nyheder og fortællende journalistik Dokumentarfilm Realisme og modernisme fra 1890 til litteraturhistorisk læsning II Ny og nyere dansk realisme Det selvbiografiske i ny dansk litteratur Side 1 af 14

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 De skønlitterære genrer introduktion til danskfaget Kernestof Morten Ramsland Af Sumobrødre Lyrik: (genre og sproglige virkemidler) Ordsprog Peder Låle Emil Aarestrup Angst Marianne Larsen Der er et håb i mit hoved Gustav Munch Petersen Til mine forældre Carsten René Nielsen Til mine forældre Tom Kristensen Nat i Berlin Nordstrøm Berlin - Klip fra til Nordstrøms Berlin Epik: (genre og tekstanalyse) Niels Hav Tyrken Bo hr. Hansen Babyshampoo Jan Sonnergaard Polterabend Villy Sørensen Blot en drengestreg Chr. Kampmann Emilie Grüen Tove Ditlevsen Katten Katrine Marie Guldager Nørreport og Stengade Drama: (genretræk, komposition og litteraturhistorisk indplacering) Ludvig Holberg Erasmus Montanus tv-teater 1971 med Erik Wedersøe som Rasmus Berg (fra Henrik Ibsen af Et dukkehjem Kjell Abell af Melodien der blev væk Eugene Ionesco af Den skaldede sangerinde Line Knutzon af Torben Toben Supplerende stof: Fra Krydsfelt: De skønlitterære genrer s , Litterære redskaber s , Om fortolkning s Begreb om dansk Tekster handler om noget s Billedsprog og betydning (denotation, konnotation, sprogligt register, sammenligning, metafor m.v.) Side 2 af 14

3 Væsentligste arbejdsformer Ca. 110 lektioner a 25 min. Introduktion til tekstlæsning og de tre skønlitterære hovedgenrer Målet er, at få kursisterne til at blive interesserede læsere, samt at de lærer at anvende det danskfaglige begrebsapparat. Teksterne behandles litterært og sprogligt. Der arbejdes desuden med, at de giver hinanden feedback på skriftlige arbejde. Der arbejdes med praktisk kommunikation: oplæsning, genfortælling, referart og samtale om teksterne. Skriftligt arbejde: et selvportræt (skrivelyst og modtagerbevidsthed) Skriftlig opgave nr. to: meddigtning og stil. Reaktionsskrivning, hurtigskrivning, meddigtning. Klasseundervisning/gruppearbejde i faste lærersammensatte grupper, som skiftede efter hver genre/metagrupper/læreroplæg Retur til forside Side 3 af 14

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 Grammatik, tegnsætning og sproglig karakteristik Opgaver på krydsfelts hjemmeside Dansk Sprognævns hjemmeside (teori + øvelser) Begreb om dansk grammatik mellem ord og tekst s Af Babelstårn (kopier) Krydsfelt Ordklasser, morfemer, aktive og passive sætninger s Om sætningens bestanddele s Hoved- og ledsætninger Bliv god til at sætte kommaer Væsentligste arbejdsformer 1 individuelle værk med tilhørende skriftlig opgave og kursistfeedback i teams Ca.20 lektioner a 25 min. Vægten er på sætningsanalyse, sætningstyper og tegnsætning, sprogbrug, ordklasser. Øvelse i at dokumentere kendskab til sprogets opbygning og brug i særlige sammenhænge. Øvelse i at give og modtage feedback Træning i IT-kompetencer virtuelle arbejdsforme/pararbejde og gruppearbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde Retur til forside Side 4 af 14

5 Titel 3 Litteraturens sprog sproget i litteraturen (sprog og grammatik) Analyse af sproget i boganmeldelser fra Politiken, Weekendavisen og Jyllandsposten samt fra (de læste anmeldelser findes i pdf på Ludus) A.W. Schack von Staffeldt Indvielsen Grundtvig At sige verden ret farvel Per Lagerkvist Ängest Tom Kristensen Angst Dan Turell Til storbyens pris Supplerende stof: Krydsfelt: litterære virkemidler s Oversigt over troper og stilfigurer udleveret og gennemgået Væsentligste arbejdsformer 35 lektioner a 25 min. Fokus på sproglige virkemidler og stilistik Gruppearbejde, visualisering af billedplan og realplan Side 5 af 14

6 Titel 4 Fra saga til reportage litteraturhistorisk læsning I Middelalder: Ravnkels saga (1. fælles værk) Ebbe Skammelsøn Germand Gladensvend Harpens kraft Kong Lindorm Jesper og prinsessen (i sammenligning med H. C. Andersens Klodshans) Oplysningstid: Ludvig Holberg af Pernilles korte frøkenstand H. A. Brorson Op, al den ting, som Gud har gjort Romantikken: Heinrich Steffens af Indledning til filosofiske forelæsninger Adam Oehlenschläger Fædrelandssang Richard Dybeck Du gamla, Du fria Bjørnstjerne Bjørnson Vi elsker dette landet Brd. Grimm Ravnen H. C. Andersen Klods- Hans H. C. Andersen De røde sko St. St. Blicher Sildig opvågnen Thomasine Gyllembourg af Ægtestand N. F. S. Grundtvig At sige verden ret farvel Det Moderne Gennembrud: Georg Brandes af Indledning til emigrantlitteraturen Amalie Skram af Lucie Henrik Pontoppidan Nådsens brød Henrik Pontoppidan Isbjørnen (2. fællesværk) Herman Bang af På Thingvalla Desuden arbejdet med og i forbindelse med skriftlig opgave Instant text (introducerende artikel). Supplerende stof: Krydsfelt: litteraturens pixihistorie s oversigt over litteraturens historiske perioder s Tv-udsendelsen 1800-tallet på vrangen fra dr2 Artlab og artline på : forfatterportrætter og litteraturhistoriske perioder Ole Ravn: Uddrag af efterordet til Lykkeland s (del af materiale til skriftlig opgave om eventyr) Ca. 110 lektioner a 25 min Side 6 af 14

7 Væsentligste arbejdsformer Tekstanalyse med fokus på brug af grundlæggende analyseredskaber, indhold og perspektivering til periodernes litteratur-, kultur- og mentalitetshistoriske aspekter. Kursisterne har arbejdet sprogligt med nogle af teksterne (folkeviser og lyrik fra Romantikken) og litterært med andre. Teksterne sættes ind en samtidshistorisk og brugs- sammenhæng. Eventyrgenrens karakteristika. Fokus i skriftlig opgave på formidling og disponering af stof. Træning i skrive en sammenhængende tekst samt resume, redegørelse, referart. pararbejde og gruppearbejde/klasseundervisning/læreroplæg/selvstændigt arbejde Side 7 af 14

8 Titel 5 Sprog og handling Katrine Marie Guldager Vi har allerede aftalt en pris (sproghandlingsanalyse) Ebbe Reichs Kløvedahl 1. maj tale 1971 Helle Thorning Schmidts 1. maj tale 2011 Dronningens nytårstale 2010 Ludvig Holberg Fremmedord kan ikke undværes (argumentationsanalyse) Georg Brandes af Indledning til emigrantlitteraturen (retoriske virkemidler) Thomas Vinterberg af Submarino (spillefilm) (sproghandlingsanalyse, indhold, analyse af filmiske virkemidler) Steve Jobs tale ved Stanford Universitet 2007 ( Supplerende stof: Krydsfelt sprog og handling s Argumentation s Retorik s Retoriske stilfigurer (kopi) Kursisterne skriver og afholder en tale om et i gruppen selvvalgt emne. Skriftlig opgaver: Sproget påvirker, Sproglig udvikling samt Argumentation (eksamenssæt) Væsentligste arbejdsformer 60 lektioner a 25 min. Sproghandlinger, argumentationsanalyse og retorik herunder appelformer og retoriske stilfigurer. Fokus på hvordan sproget påvirker (skriftlig opgave) samt sproglig fornyelse (skriftlig opgave). Målet er, at kursisterne bliver opmærksomme på og i stand til at afdække og forholde sig til de særlige virkemidler, som benyttes i tekst og tale til at overbevise en given modtager, samt at de bliver i stand til at anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer i praktisk og formidlingsmæssig sammenhæng. Læreroplæg/gruppearbejde/individuelt skriftligt arbejde Side 8 af 14

9 Titel 6 Skriftlighed Anders Østergård Skriftlig dansk for hf (kopi) + diverse opgaver fra samme bog. - De tre opgavegenrer - Anvendelsesorienteret skrivning (genre-, medie- og modtagerbevidsthed). Den retoriske stjerne. - Tekstens dele - Tekstens byggestene - Globale og lokale virkemidler - Typiske fejl Skriftlighedsforløbet køres sideløbende med medieforløbet ca. 20 lektioner a 25 min. Skærpelse af kursisternes skriftlige udtryksfærdigheder særligt i forhold til de tre eksamensgenrer. Herunder forståelse og gengivelse af indhold, synspunkter og argumentation, dokumentation af analytiske pointer, diskussion og fremlæggelse af egne synspunkter og vurderinger i en struktureret og sammenhængende form. Hvordan udnyttes gruppetiden? Gruppearbejde med eksamenssættenes hæfte 1, som forberedelse til skriftlig eksamen. Væsentligste arbejdsformer Kursisterne øver sig i og får respons på deres evne til at redegøre for synspunkterne i eksamenssættenes sagprosa-tekster (i forlængelse af medieforløb og forløb om sprog og handling). Fokus i det skriftlige arbejde (eksamenssættene, som holdet har arbejdet med efter jul) har været på afkodning af den stillede opgave, mestring af genrene, emnebehandling, formidling, inddragelse af relevant danskfagligt begrebsapparat, metode og sprog. Skriftligt arbejde/klasseundervisning/gruppearbejde/læreroplæg Side 9 af 14

10 Titel 7 Medier: Nyheder og fortællende journalistik Morten Sabroe Undskyld kan de sige mig, hvor udgangen er? og Det var ikke lige det, vi drømte om Diverse artikler i Politiken, Weekendavisen, Berlingske Tidende og Metro Express (Nyhedsanalyse og avisens genrer) Af AFR Morten Hartz Kaplers (2007) 9. min (fakta og fiktionskoder) Tanker om Facebook af instruktør Charlotte Østervang en kort dokumentarfilm 5:38 min. Media Machine teater på Østre Gasværk og efterfølgende diskussion med forestillingens skuespillere d. 15. marts Væsentligste arbejdsformer Krydsfelt: -Mediehistorie og mediehistoriens fem kommunikationskulturer s Mediegenrer s Fakta og fiktion, koder og kontrakter s Fakta i medierne s Medieanalyse s og s herunder journalistisk sprog og de levende billeders byggesten. Minervamodel og Gallups segmentmodel Skriftlig opgave: Forholdet mellem skønlitteratur og journalistik Ca. 60 lektioner a 25 min. Mediegenrer, nyhedstyper og kriterier, nyhedsværdi, fakta- og fiktionskoder journalistiske genrer herunder særligt den fortællende journalistik. Kommunikations- og målgruppeanalyse. Gruppearbejde/mundtlig fremlæggelse/læreroplæg Side 10 af 14

11 Titel 8 Dokumentarfilm Mirror Joachim Ladefoged (2009) 10 min Under anklage Michael Klint (2004) 57 min. Supplerende stof: Krydsfelt -Virkelighedens fortællinger i billede og lyd dokumentar s Medieanalyse s og s herunder journalistisk sprog og de levende billeders byggesten. Tv!Tv!Tv! (tv-udsendelse fra 21/ om tilrettelæggelse af virkeligheden) fra Oplæg om dokumentarens typer, fortælleformer og -virkemidler Væsentligste arbejdsformer Ca. 20 lektioner Fokus var på dokumentaren som medie for formidling af virkelighedens fortællinger. Genrekarakteristika, undertyper og virkemidler. Læreroplæg/gruppearbejde/klasseundervisning Side 11 af 14

12 Titel 9 Realisme og modernisme 1890 til 1960 litteraturhistorisk læsning II Modernismetekster: Johannes Jørgensen Symbolisme Sophus Claussen Digteren og Mennesket Emil Bønnelycke Århundredet Tom Kristensen af Hærværk (skriftlig opgave) Albert Camus af Den fremmede Martin A. Hansen Agerhønen Karen Blixen Dykkeren Peter Seeberg Den anatomiske tegning Realismetekster: Martin Andersen Nexø Lønningsdag Johs. V. Jensen Verdensudstillingens ofre (skriftlig opgave forholdet mellem skønlitteratur og journalistik) Hans Kirk af Daglejerne Poul Henningsen Man binder os på mund og hånd - Isam B ( Man binder os på mund og hånd (analyse med særligt blik på formidleren, stedet og kommunikationssituationen.) Supplerende stof: Krydsfelt s Litteraturens veje Fortælleteknik synsvinkel, fortælleren (kopi) 2. selvvalgte værk. Kursisterne vælger i grupper en kanonforfatter og et værk mundtlig gruppefremlæggelse af arbejdet. Den afrikanske farm af Karen Blixen Ditte menneskebarn Martin Andersen Nexø Kongens fald af Johs. V. Jensen Løgneren af Martin A Hansen Udvalgte noveller af St. St. Blicher Danske digtere , , og (tv-udsendelser, idé og tilrettelæggelse af Liv Thomsen, DR) Væsentligste arbejdsformer Skriftlige opgaver: Tom Kristensens forfatterskab og Fortællingen 80 lektioner a 25 min Realisme og modernisme de vigtigste litterære strømninger i det 20. årh. Forfatterportrætter, litteraturhistorisk læsning med fokus på tekstens tidstypiske træk og digterens rolle. Der arbejdes ligesom i litteraturhistorisk læsning I med at relatere teksterne til deres samtid. Fokus på forfatterens ærinde med sin tekst og ændringer i fortællerforholdet. Gruppearbejde/læreroplæg/gruppelæsning/mundtlige fremlæggelser Side 12 af 14

13 Titel 10 Ny og nyere dansk realisme Anders Bodelsen Pointen og Alt er tilladt (skriftlig opgave) Helle Helle Film Naja Marie Aidt Bavian (3. fælles værk) (mundtlig fremlæggelse) Pia Juul Jeg vidste slet ikke, at du var så hellig (skriftlig opgave) Krydsfelt: Fiktion og virkelighed s Interview med Naja Marie Aidt af Kristian Ditlev Jensen (fra Krydsfelt) Oplæg om realismeformer Skriftlig opgave: Fortælleren Væsentligste arbejdsformer Ca. 20 lektioner Realismebegrebet og dets udvikling fra poetisk realisme, kritisk realisme, socialrealisme til den nye realisme og særligt realisme og minimalisme omkring årtusindskiftet. Isbjergsteknikken og kravene til læseren. Gruppearbejde/læreroplæg/mundtlig fremlæggelse/klasseundervisning Side 13 af 14

14 Titel 11 Væsentligste arbejdsformer Det selvbiografiske i ny dansk litteratur Christina Hesselholt af Hovedstolen Carsten Andersen Barndom i billeder interview med Christina Hesselholt (uddrag) Per Højholt Imago. En selvbiografi og Jeg har ingen barndom (uddrag) Jens Blendstrup af Gud taler ud (uddrag) Ca. 30 lektioner Det selvbiografiske i ny dansk litteratur, tekstanalyse af skønlitteratur og sagprosa. Begrebet hovedstolen. Selvbiografi som episk genre. Brugen af tomme pladser i teksten. Øve mundtlig fremlæggelse af analyseresultater herunder brug af relevant begrebsapparat. Teksterne relateres til samtidshistorien og der perspektiveres til øvrige læste tekster. Gruppearbejde/læreroplæg/klasseundervisning/mundtlige fremlæggelser Side 14 af 14