Ansøgning fra Rebild Kommune

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Att. Lone Vicki Pedersen Center Sundhed Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade Hobrovej Støvring Ansøgning fra Rebild Kommune DATO: Baggrund for ansøgning Mange borgere med erhvervet hjerneskade oplever, at der ikke er sammenhæng mellem, hvad der er sket på hospitalet under deres indlæggelse og den rehabilitering, der sker i kommunerne, når de bliver udskrevet. Det har bl.a. den konsekvens at mange borgere ikke får den rette hjælp og ej heller får udnyttet deres potentiale for genoptræning og rehabilitering. Kompleksiteten af de senhjerneskadedes problemstillinger er ofte af en sådan karakter, at der er behov for indsatser fra flere faggrupper på tværs af forvaltninger i kommunalt regi. For denne målgruppe handler det som oftest om, at deres livsvilkår både på det fysiske, psykiske, sociale og arbejdsmæssige plan har ændret sig på meget kort tid. Nogle borgere har været indlagt på afdelinger uden neurologisk ekspertise, f.eks. onkologiske, kardiologiske, infektionsmedicinske eller ortopædkirurgiske afdelinger. Denne gruppe vil ofte være udskrevet uden genoptræningsplan og uden en direkte overlevering til kommunale fagpersoner. Ofte er den ramte og de pårørende ikke vidende om eller har indsigt i, at sygdomsforløbet har resulteret i hjerneskadefølger, og disse er typisk ikke udredt og diagnosticerede i en hjerneskaderelateret kontekst. Denne gruppe vil ofte vende tilbage til arbejdsmarkedet, med stresssymptomer, sygemeldinger og truende udstødelse fra arbejdsmarkedet til følge. SAGSNR.: 11/11965 SAGSBEHANDLER: Kwfy DIREKTE TLF.: DIREKTE E-POST: kwfy@rebild.dk En anden årsag er, at særligt kognitive vanskeligheder, personlighedsmæssige ændringer og emotionelle reaktioner efter hjerneskade kan være vanskelige at identificere og beskrive - på trods af ofte flere indlæggelser på neurologiske afdelinger. Ofte kan vanskelighedernes omfang og karakter ikke fastslås i forbindelse med indlæggelse, men bliver synlige når den ramte igen møder hverdagens krav. Et særligt problem udgøres af, at den hjerneskaderamte borger ofte selv vil have svært ved at forstå og erkende sine vanskeligheder. En tredje årsag er, at kompleksiteten af problemstillingerne for borgere med erhvervet hjerneskade ofte er af en sådan karakter, at der efter indlæggelsen på hospital er behov for en indsats fra flere faggrupper på tværs af forvaltningerne i kommunalt regi. Ofte har patienternes livsvilkår både fysisk, psykisk og socialt ændret sig så markant, at det kræver involvering af fysio- og ergoterapeuter, jobcentre, hjemmesygepleje, psykologer, talepædagoger, speciallærere og socialrådgivere m.fl. En af forudsætningerne for at kunne give borgeren det rigtige tilbud er, at der sker en koordinering og samordning af forløbene herunder en smidig bevillingsmæssig administration på tværs af lovgivningsmæssige områder og sektorer. Påvirkning af de mentale funktioner er en særlig udfordring. Disse funktioner har afgørende betydning for den fremtidige funktionsevne, idet de er forudsætninger for et normalt socialt liv. Det er derfor afgørende, at der i planlægningen af rehabiliteringsindsatsen tages hensyn til disse problem-

2 stillinger. Personer med erhvervet hjerneskade kan have meget forskelligt rehabiliteringsbehov afhængigt af, hvornår i livet hjerneskaden opstår. Nogle vil være i et uddannelsesforløb eller være tilknyttet arbejdsmarkedet, mens andre er pensionerede. Derudover vil de familiemæssige forhold have betydning, herunder om personer bor alene eller sammen med andre, og om der er hjemmeboende børn Sundhedsstyrelsen nyligt udarbejdede MTV om hjerneskaderehabilitering, påviser, at: - Der sker en utilstrækkelig koordinering og samordning af forløb på tværs af primær og sekundær sektor samt internt i kommunalt regi. - Der er en utilstrækkelig fleksibilitet i rehabiliteringsforløbets overgang mellem sekundær- og primær sektor. - Der sker en utilstrækkelig vidensoverførsel fra sygehus til kommunalt regi. - Der er en utilstrækkelig neurofaglig viden i kommunalt regi herunder viden om personer med erhvervet hjerneskades behov for rehabilitering og om eksisterende og relevante rehabiliteringstilbud. Krav til indsatsen for personer med erhvervet hjerneskade Rapporten fra Sundhedsstyrelsen slår fast, at en koordineret indsats på tværs af sygehus og kommune og på tværs af forvaltninger internt i kommunalt regi og de(n) behandlingsansvarlige læge(r) er helt afgørende for et sammenhængende rehabiliteringsforløb. Almen praksis varetager den lægefaglige opfølgning af de personer, som er afsluttet fra sygehuse; et tæt samarbejde fx i regi af lægelaug, praksiskonsulent er således vigtigt. Endvidere fastslår rapporten, at der er behov for, at rehabiliteringsplanerne bliver udviklet og opdateres løbende særligt er det vigtigt, at de neurofaglige rehabiliteringsbehov beskrives. Derudover er der behov for intern kommunikation på tværs af faggrupper og særlige forvaltninger i kommunalt regi, så personer med erhvervet hjerneskade får de rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt i deres forløb. Desuden peger rapporten entydigt på, at der er behov for neurofaglig viden på alle niveauer i rehabiliteringsforløbet, samt at indsatsen tilrettelægges på baggrund af en tværfaglig tilgang. Forløbsprogrammerne fra Sundhedsstyrelsen beskriver den samlede rehabiliteringsindsats til henholdsvis børn og unge og voksne med erhvervet hjerneskade. I forløbsprogrammerne beskrives rehabiliteringsforløbet i fire faser. Fase I er den akutte behandling, fase II rehabilitering under indlæggelse, fase III er rehabilitering efter udskrivelse, mens fase IV er den stabile vedligeholdende fase. Sygehusvæsenet, almen praksis og kommuner har opgaver i alle faser, dog i varierende grad. Således har sygehuset flest opgaver i fase I og II, mens kommunen og almen praksis har flest opgaver i fase III (og IV). Almen praksis rolle i sundhedsvæsenet er at være generalist, tovholder for borgeren samt ift. den lægelige behandling, og gatekeeper til det øvrige sundhedsvæsen; dvs fungere som et led mellem regionen og kommunen. Kompetenceudvikling er essentielt for det frontpersonale, som arbejder med borgere, der har erhvervet hjerneskade. Den enkelte person med erhvervet hjerneskade gennemgår ikke nødvendigvis faserne i kronologisk rækkefølge. Således vil nogle blive udskrevet direkte fra den akutte behandling på sygehuset til efterfølgende rehabilite- Side 2 af 9

3 ring i kommunalt regi, og andre vil efter udskrivelse fra sygehuset have behov for genindlæggelse til yderligere udredning og rehabilitering. En tværfaglig koordinering er afgørende for, at de udøvende fagpersoner kan arbejde mod fælles mål. Den enkelte fagperson kan ift. borgeren have sit eget mål, som afspejler det fag og det fagcenter/forvaltning, vedkommende repræsenterer. Hvis ikke indsatsen koordineres risikerer man, at den samlede indsats kommer til at bestå af parallelle processer, der i bedste fald ikke forstyrrer hinanden. Rebild Kommune tilstræber at skabe en sammenhængende koordineret indsats, men oplever at kommunikation og samarbejde mellem de enkelte forvaltninger ikke fungerer optimalt. I lighed med andre kommuner er erfaringen, at mange borgere tabes i systemet netop med baggrund i ovennævnte beskrevne udfordringer. Samtidigt står det klart, at der må være en del uopdagede hjerneskadede klienter i kommunens system borgere der har problemer fx ift arbejdsfastholdelse. Således kan følgende konkluderes om den nuværende organisering af indsatsen for borgere med erhvervet hjerneskade i Rebild Kommune: At der grundet den høje grad af kompleksitet i forløbene, anvendelsen af flere forskellige lovgivninger i forbindelse med bevillinger og finansiering af forløb samt involveringen af flere afdelinger ikke sker en tilstrækkelig koordinering. At kommunen ikke formår at spotte borgere med erhvervet hjerneskade; borgere der ville kunne profitere af en målrettet rehabiliteringsindsats At der er behov for grundig udredning af borgerne med henblik på at skabe et kvalificeret beslutningsgrundlag. At borgerne i dag ofte oplever at blive henvist fra afdeling til afdeling uden at der tages tilstrækkeligt hensyn til deres samlede situation. Der er derfor brug for en organisering, der kan skabe en mere helhedsorienteret sagsbehandling (herunder udredning) og sammenhængende indsats. At der for de apopleksiramte især er behov for at få skabt øget sammenhæng mellem rehabiliteringsindsatsen og den plejemæssige indsats, der skal iværksættes for en del af de ramte. At mulighederne for fastholdelse af de hjerneskadede på arbejdsmarkedet kan og skal forbedres gennem målrettet rehabilitering og involvering af de respektive centre i kommunen tidligere i forløbet, herunder løbende koordinering, mellem aktørerne. Det er set i lyset af disse udfordringer, at Rebild Kommune vil sætte ind med en intensiv indsats ift borgere med erhvervede hjerneskader. Målgruppen beskrives nærmere nedenfor. Samarbejdspartner Taleinstituttet - Hjerneskadeafdelingen, Region Nordjylland Som ovenfor nævnt ser Rebild Kommune et stort behov for at løfte kompetencerne på området. Rebild Kommune har i projektbeskrivelsesperioden samarbejdet med Taleinstituttet- Hjerneskadeafdelingen. Hele projektet er baseret på, at indsatsen vil ske i et tæt samarbejde med Taleinstituttet. Gennem samarbejdet med Taleinstituttet får Rebild Kommune værktøjer til at udvikle de vigtigste fokusområder i forløbsprogrammerne. Disse er: Side 3 af 9

4 Tværfagligt samarbejde mellem fagpersoner i samarbejde med personen med erhvervet hjerneskade og de pårørende Etablering af en koordineringsfunktion for hjerneskade i kommunerne med henblik på at koordinere indsatsen i forhold til den enkelte person Graduerede rehabiliteringstilbud i kommunalt regi, så personer med erhvervet hjerneskade får et tilbud tilpasset den enkeltes behov Taleinstituttet - Hjerneskadeafdelingen har siden 1990 ydet tværfaglig, neuropsykologisk baseret rehabilitering og har varetaget udredning af rehabiliteringsbehov, undersøgelser af skadesfølger samt varetagelse af rehabiliteringsforløb. Målgruppen er børn, unge og voksne med lette til moderate kognitive, emotionelle og fysiske følger efter erhvervet hjerneskade. Rebild Kommune deltager i forvejen i Region Nordjyllands hjerneskadenetværk. I netværket er alle regionens kommuner repræsenteret. Specialsektoren, Region Nordjylland fungerer som tovholder. Formålet med netværket er bla at vidensdele og udveksle erfaringer gennem drøftelse af relevante problemstillinger på området. I dette forum vil det være naturligt ligeledes at drøfte erfaringer fra Rebild Kommunes projektet sammen med de andre nordjyske kommuners erfaringer. Estimat over antal personer med erhvervet hjerneskade i Rebild Kommune Videnscenter for Hjerneskade Hjernekassen.dk har udarbejdet en model til beregning af et estimeret antal borgere med erhvervet hjerneskade. Der forventes at være 58 nydiagnosticerede, senhjerneskadede personer om året i Rebild Kommune, der har behov for rehabilitering; heraf 35 i den erhvervsaktive alder Borgere med erhvervet hjerneskade Antal i din kommune Total antal 217 Nytilkomne hjerneskadede pr. år i alt 45 personer har fået en hjerneskade som følge af apopleksi (hjerneblødning, blodprop). 13 personer fået en hjerneskade som følge af traumatisk skade (trafikulykke, fald, vold m.m) 58 Hjerneskadede med behov for rehabilitering Når en borger er indlagt i mere end 14 dage, viser erfaringen, at den ramte ofte får behov for et kortere eller længere genoptræningsforløb. Borgeren risikerer også at få varige mén. Dette gælder for ca. 60% af alle nytilkomne hjerneskadede. 35 Målgruppe I dette projekt ligger fokus på de borgere, der umiddelbart skønnes at fungere normalt og derfor kan være vanskelige at pege ud det er dem, Rebild Kommune skal blive bedre til at opfange i systemet. Særlig fokus vil ligge på de borgere, der er i et uddannelsesforløb eller er tilknyttet ar- Side 4 af 9

5 bejdsmarkedet. Det er vigtigt, at borgeren bliver grundigt udredt, så en dynamisk og målrettet indsats kan sættes i værk, da der kan ligge komplekse problemstillinger til grund for borgerens problemer. Det kan være tale om borgere der er indlagt få dage for apopleksi eller hovedtraumer. Umiddelbart har de kun få eller slet ingen mén. Men i nogle tilfælde viser det sig, at de har forskellige kognitive skader og andre skjulte følger, der kan gøre det svært at fungere i hverdagen og på jobbet. Det kan føre til langvarige sygemeldinger og sociale problemer. Det samme kan gøre sig gældende for borgere, der har haft hjernerystelse. Ved scanning kan der ikke påvises forandringer i hjernen. Videnscenter for Hjerneskade påpeger at op mod 50 % har væsentlige klager efter 1-3 måneder. Op til 15 % vil fortsat have symptomer efter et år. Det kan være hovedpine, svimmelhed, træthed, hukommelses- og koncentrationsbesvær m.v. Det er følger, som kan gøre det vanskeligt at passe arbejde eller uddannelse, og som derfor kan føre til langvarige sygemeldinger og invalidering. På baggrund af sparring med Taleinstituttet vil et estimeret antal komplekse sager, hvor Rebild Kommune har behov for konkret konsulentbistand være mellem 17 og 22 borgersager pr. år. De specialiserede opgaver vil fortsat skulle løses af Taleinstituttet. Projektets formål Overordnet ønsker Rebild Kommune på tværs af sektorer og på tværs af kommunens centre - Sundhed, Arbejdsmarked, Pleje og Omsorg, Familie og Handicap - at koordinere en sammenhængende tværfaglig indsats og udvikle kvalificerede tilbud til borgere med hjerneskade med det formål, at mindske følgerne af hjerneskaden, at løfte rehabiliteringen i kommunen på det niveau der kræves ift forløbsprogrammerne og at borgeren så vidt muligt opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Således øge livskvalitet for borgere med erhvervet hjerneskade samt deres pårørende. Formålet er samtidig også via hjerneskadekoordinator at sikre en enstrenget indgang fra sundhedsvæsen til Rebild Kommune. Endelig er målet at øge uddannelses- og jobparathed hos den enkelte borger med hjerneskade mhp at sikre en sundhedsøkonomisk gevinst ift kommunens økonomi på området. Flere sundhedsøkonomiske undersøgelser peger på, at der er en økonomisk gevinst i form af øget tilbagevenden til arbejdsmarkedet og mindre afhængighed af kommunale ydelser. Der er her tale om en ny type tilbud i kommunen, idet tilbuddet medvirker til opkvalificering af faglige kompetencer, udvikler et tværfaglig team på tværs af centre og sikrer bedre koordination internt i kommunen såvel som til samarbejdspartnere. Dette giver Rebild Kommune mulighed for at yde en hurtig, målrettet og kvalificeret indsats overfor den enkelte borger under hensyntagen til at denne gruppe borgere har differentierede behov. Projektets delmål og succeskriterier En række succeskriterier eller operationelle målepunkter skal sikre, at målene opnås. Mere specifikt er delmålene med projektet, at: 1. Etablere en egentlig hjerneskadekoordinatorfunktion. Denne skal fremadrettet sikre at ovenfornævnte forankres overalt i kommunens forvaltninger, således effektuere øget tværfaglig og tværsektoriel koordination af sagsforløbet for borgere ramt at en hjerneskade. Side 5 af 9

6 o Herunder skal skabes fleksibilitet samt vidensoverførsel i rehabiliteringsforløbets overgang mellem sekundær- og primær sektor. Etablere sammenhængende og effektive rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade 2. Styrke neurofaglige kompetencer hos kommunale sundhedspersoner og andet relevant kommunalt personale, således at kommunens medarbejdere sikres tilstrækkelig og opdateret viden til en styrket hjerneskaderehabiliteringsindsats 3. Fremme tværfagligt og tværkommunalt samarbejde i det omfang det er relevant med henblik på at øge vidensdeling og hermed fremme synergieffekter og styrke indsatsen 4. Udvikle en egentlig model for en formaliseret samarbejdsprocedure, således at det bliver muligt at opfange de personer med erhvervede hjerneskader, der ellers ofte overses, ikke får den rette hjælp og derfor bliver tabt. Mere specifikt er formålet hermed således, at kompetenceudvikle medarbejdere på tværs af kommunens centre skal blive bedre til at spotte potentielle borgere med henblik på tidlig afklaring og eventuel iværksættelse af forløb. Et essentielt element heri er oprettelsen af et tværfagligt hjerneskadeteam med særlige faglige kompetencer indenfor hjerneskadeområdet Der vil i vid udstrækning være tale om en sideløbende udvikling. Opnåelse af ovennævnte mål vil dels være et udløb af Taleinstituttets uddannelse, løbende supervision og løbende sparring dels være et udløb af den erhvervede erfaring og løbende udvikling i projektperioden. Projektets overordnede succeskriterier er at ovennævnte 5 punkter er implementeret og forankret inden projektperiodens udløb. December 2011 vil fungere som en indledende projektplanlægningsperiode med begyndende sparring med Taleinstituttet ift specielt uddannelsesforløb samt udpegning af relevante deltagere i de enkelte opkvalificeringsforløb. Ad 1. nærmere beskrivelse af hjerneskadekoordinatorfunktion En af opgaverne i projekt-forløbet vil blive udvikling af og udarbejdelse af konkret jobbeskrivelse for funktionen, samt efterfølgende implementering. En hjerneskadekoordinatorfunktion vil varetage opgaver både i forhold til den enkelte og i forhold til intern/ekstern koordinering. For at kunne løse disse opgaver er det væsentligt, at der i tilknytning til hjerneskadekoordineringsfunktionen kan trækkes på medarbejdere fra relevante forvaltninger med neurofaglig viden, ligesom der bør sikres fornødne kompetencer i forhold til tværfagligt samarbejde omkring personer med hjerneskade. Koordineringsopgaver vil fx være: At sikre samarbejdet i det tværfaglige team omkring borgeren med erhvervet hjerneskade, herunder sikre samarbejdet med involverede eksterne fagpersoner, andre kommuner og specialiserede hjerneskadetilbud I samarbejde med relevante aktører løbende at vurdere og justere behovet for den enkelte faggruppes delindsats i forhold til den samlede rehabiliteringsindsats og personens ressourcer At sikre visitation og bevilling til aftalte indsatser Aktivt at formidle kontakt til relevante dele af sundhedsvæse- Side 6 af 9

7 net/specialiserede hjerneskadetilbud ved overgange mellem sektorer eller forskellige behandlere At sikre kontakt til den behandlingsansvarlige i sygehuse og/eller almen praksis At udarbejde en plan for rehabiliteringsindsatsen i kommunalt regi ud fra den fælles målsætning Hjerneskadekoordineringsfunktionen kan også have mere overordnede koordineringsopgaver som fx: Varetage/deltage i den overordnede planlægning af den samlede kommunale indsats for personer med erhvervet hjerneskade Samarbejde med andre kommuner og regioner omkring udvikling, implementering og opfølgning på forløbsprogrammerne Medvirke til kompetenceudvikling i kommunen inden for hjerneskadeområdet Projektets aktiviteter og metoder, herunder tidsplan Taleinstituttets ydelser og aktiviteter i projektet er beskrevet i vedhæftede bilag a. Taleinstituttet rolle er afgrænset med hovedvægt på konsulentbestand de første 2 år. I projektet er således indbygget, at Rebild Kommune qua forløbet med Taleinstituttet opkvalificeres til at tage sig af de mere komplekse sager. Tidsplan, herunder opfyldelse af de enkelte delmål, er vedhæftet som bilag b. Formidling til interessentgrupper/ dokumentation for tilbuddets realisering Der køres et flerstrenget formidlingsprogram for at sikre, at tilbuddet bliver kendt i flest mulige sammenhænge; herunder samarbejdes bla. med praksiskonsulent ift. formidling af tilbuddet til praksislægerne, eksternt til Regionen samt løbende til de andre kommuner i Region Nordjylland. Projektorganisering Der nedsættes en projektgruppe umiddelbart efter bevilling af projektmidler. Denne vil bestå af projektleder samt personale fra relevante centre på tværs af fag. Projektet er forankret i Center Sundhed. Sundhedschef Anne Marie Holm er projektleder. Projektgruppen mødes hver 14. dag ultimo 2011 samt de første 3 måneder af Efterfølgende mødes gruppen minimum 1 gang om måneden. I 2014 afholdes 6 måneder. Det tværfaglige team samt hjerneskadekoordinator vil kunne supplere og overtage projektgruppens opgaver. Den hjerneskadekoordinatorfunktion der udvikles i projektperioden vil ligeledes efterfølgende være placeret i Center Sundhed. Løbende dokumentation, herunder midtvejs- og slutevaluering Der sker en løbende dokumentation af indsatsens resultater. Det vil således blive sikret, at formålene med projektet er overholdt i kraft af at de Side 7 af 9

8 enkelte delmål, er overholdt hhv. i forhold til midtvejsevaluering og ved projektets slutning. I forhold til slutevaluering vil en egentlig hjerneskadekoordinatorfunktion være etableret, neurofaglige kompetencer styrket, en model for en formaliseret samarbejdsprocedure er udarbejdet, herunder oprettelse af et tværfagligt team og i kraft af fokus på og indsats ift tværfagligt og tværkommunalt samarbejde vil dette være styrket. Det vil blive dokumenteret, at medarbejderne qua kompetenceudvikling og erhvervede erfaring i løbet af projektperioden kan spotte borgeren mhp målrettet indsats som følge af et højt kvalificeret udredningsforløb. Projektgruppen mødes hver 14. dag det første halve år. Efterfølgende mødes gruppen minimum 1 gang om måneden. Alt afhængig af projektstatus, kan mødefrekvensen justeres op. Budget Jævnfør vedhæftede budget (bilag c) ansøges om kr ,- Opfølgning efter projektperiodens udløb På baggrund af kompetenceløft og den erhvervede erfaring i projektperioden forventer Rebild Kommune at kunne opfange og udrede flere borgere med erhvervet hjerneskade. I og med dette vil kommunen være i stand til at målrette tilbuddene til den enkelte borger, hvorved succesrate forøges. Således vil Rebild Kommune i kraft af projektets resultater fremadrettet kunne drage nytte af det tværfaglige hjerneskadeteam samt hjerneskadekoordinatorfunktionen. Der vil således i forbindelse med projektets afslutning blive planlagt kontinuerlige møder i forlængelse af projektperioden. Hjerneskadekoordinator-funktionen og det tværfaglige team vil være i stadig udvikling. Hjerneskadekoordination vil sammen med det tværfaglige team sikre at projektets resultater bibeholdes og videreudvikles. Med det formål at fastholdes positive resultater hos målgruppen, pårørende og det faglige arbejde omkring indsatsen vil projektets metoder og resultater blandt andet blive brugt til inspiration til og vidensudveksling ift til allerede eksisterende relevante træningsformer og erfaringer fra andre projekter. I denne sammenhæng vil Rebild Kommunes egne erfaringer fra projekt hverdagsrehabilitering være relevant. Heri fokuseres på borgerens egne ressourcer og muligheder at få styring i eget liv. Målgruppen for projektet er 60+-årige borgere. Hverdagsrehabilitering handler om at øge borgerens aktive deltagelse i en meningsfuld hverdag. Det er individuelt, hvad en meningsfuld hverdag er. Måske at lave kaffen selv, kunne rejse til København eller kunne klare trapperne. Ved hverdagsrehabilitering foregår hjælpen som en del af de aktiviteter, som borgeren ønsker at genoptage. Omdrejningspunktet for indsatsen er at arbejde med de funktioner, der giver mening for borgeren. Borgeren er selv med til at sætte mål for indsatsen - det sikrer størst motivation og livskvalitet. Også selvom der måske skal tages mange små skridt på vejen mod målet. Planlægning af hverdagsrehabilitering sker med udgangspunkt i borgerens muligheder for at bibeholde og forbedre funktionsevnen og forebygge funktionstab og udføres af tværfaglige teams. Side 8 af 9

9 Erfaringerne fra begge projekter vil blive brugt ift udvikling af arbejdet med rehablitering generelt. Side 9 af 9