Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Transkript

1 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tilbagemelding på undersøgelsen Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen 2006 Juni 2007 Lersø Parkallé København Ø Tlf

2 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Tilbagemelding på undersøgelsen Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelsen af mobnings på arbejdspladsen Udarbejdet af: Louise Olesen Elisabeth Naima Mikkelsen Jacob Pedersen Åse Marie Hansen Annie Høgh Forfatter Forfatter Statistiker Projektleder Projektleder JULI 2007

3 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER...2 GENERELT OM ARBEJDSMILJØET I...2 POSITIVE FAKTORER...2 DE STØRSTE ARBEJDSMILJØUDFORDRINGER I...2 HVORDAN KAN I BRUGE RESULTATERNE?...2 VORES ANBEFALINGER TIL...3 NÆRMERE OM UNDERSØGELSEN...4 ANONYMITET...4 RAPPORTENS OPBYGNING KRAV I ARBEJDET...6 OPSUMMERING PÅ KRAV I ARBEJDET INDFLYDELSE, UDVIKLINGSMULIGHEDER, MENING OG INVOLVERING I ARBEJDET...9 OPSUMMERING PÅ INDFLYDELSE, UDVIKLINGSMULIGHEDER, MENING OG INVOLVERING I ARBEJDET LEDELSE, FORUDSIGELIGHED, BELØNNING, ROLLEKLARHED & ROLLEKONFLIKTER...13 OPSUMMERING PÅ LEDELSE, FORUDSIGELIGHED, BELØNNING, ROLLEKLARHED OG ROLLEKONFLIKTER SOCIALT FÆLLESSKAB, SAMARBEJDE OG KONFLIKTER...17 OPSUMMERING PÅ SOCIALT FÆLLESSKAB, SAMARBEJDE OG KONFLIKTER NEGATIV ADFÆRD, MOBNING (OG UØNSKET SEKSUEL OPMÆRKSOMHED)...19 OPSUMMERING PÅ NEGATIV ADFÆRD, MOBNING OG UØNSKET SEKSUEL OPMÆRKSOMHED VOLD OG TRUSLER...22 OPSUMMERING PÅ VOLD OG TRUSLER STRESSREAKTIONER OG SØVNKVALITET...23 OPSUMMERING PÅ STRESSREAKTIONER OG SØVNKVALITET...24 BILAG: SVARFORDELINGER

4 Sammenfatning og anbefalinger Generelt om arbejdsmiljøet i Vi har sammenlignet jeres resultater med Totalen for de øvrige virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen og NFAs landsdækkende undersøgelse af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø, også kaldet Tredækkeren. Positive faktorer Af positive faktorer kan nævnes at jeres arbejdsplads sammenlignet med de øvrige virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, ligger: Lavt på følelsesmæssige krav Lavt på krav om at skjule følelser Højt på indflydelse Højt på udviklingsmuligheder Højt på involvering Især undergrupperne, B og M ligger lavt i forhold til at skjule følelser og højt på indflydelse og udvikling. Undtagelsen fra de generelt positive score på ovenstående emner er undergruppen Bibliotek + Administration, der ligger højt i forhold til kravet om at skjule følelser og lavt på involvering i arbejdet. De største arbejdsmiljøudfordringer i De områder jeres arbejdsplads skal være opmærksom på er: Lav score på rolleklarhed Lav score på socialt fællesskab og samarbejde At der forekommer negative handlinger At der forekommer mobning (i et begrænset omfang) At der forekommer uønsket seksuel adfærd (i et begrænset omfang) At der forekommer trusler om vold (i et begrænset omfang) Det er især Institutterne A og B, der ligger lavt på rolleklarhed. ligger endvidere lavt på forudsigelighed og belønning. ligger også lavt på belønning. Især og ligger endvidere lavt på socialt fællesskab og samarbejde Hvordan kan I bruge resultaterne? Det billede, der tegnes ud fra besvarelserne af spørgeskemaet, er naturligvis ikke den fulde sandhed. For det første er der tale om et øjebliksbillede. For det andet afspejler resultaterne udelukkende svarpersonernes opfattelse. Da ikke alle medarbejdere har svaret på spørgeskemaet, ved vi derfor kun, hvordan svarpersonerne har det. Er der mange, som ikke har svaret, må resultatet tolkes med forsigtighed. Er der problemer? I rapporten beskrives omfanget af nogle forhold, som har vist sig generelt at hænge sammen med samarbejde, arbejdsklima og de ansattes helbred. I rapporten sammenlignes resultaterne for jeres arbejdsplads med de øvrige arbejdspladser, der deltager i undersøgelsen. Resultaterne fra hele undersøgelsen er dog ikke nødvendigvis relevante for jeres arbejdsplads. Det er de ansatte og ledelsen på jeres arbejdsplads som i fællesskab bør vurdere, om et bestemt resultat er udtryk for, at man har et problem, der bør gøres noget ved. Det kan også være, at I på jeres arbejdsplads ønsker nogle forbedringer, selvom I ikke ligger dårligere end de andre arbejdspladser. I kan f.eks. beslutte, at I gerne vil mindske omfanget af negative 2

5 handlinger og mobning, selvom I som arbejdsplads ikke ligger højere end de andre deltagende arbejdspladser. Kan der gøres noget? Somme tider viser rapporten, at der er nogle problemer på arbejdspladsen, som det er meget svært at gøre noget ved. Her kan man tale om at arbejdet rummer et bestemt vilkår. F.eks. er følelsesmæssige krav et vilkår, når man arbejder med mennesker. Hvis et vilkår belaster de ansatte, bør man afklare, hvordan de kan blive klædt på til at tackle det. Det kan f.eks. ske gennem kompetenceudvikling eller ved at gennemføre forskellige ændringer i arbejdets organisering, teknologi mv.. Prioriter! Det er vigtigt, at I prioriterer, og fokuserer på de forhold, som opleves som reelle problemer. Det er også vigtigt, at man har et klart billede af, hvad der kan og bør gøres. Denne rapport kan derfor med fordel bruges som udgangspunkt for dialogmøder i virksomhedens/organisationens afdelinger. Hvis man har en god handleplan, hvor man kan se, hvem der gør hvad, hvorfor og hvornår, er man kommet et godt stykke vej. Vores anbefalinger til På baggrund af nærværende rapport anbefaler vi jeres arbejdsplads at tage initiativ til at arbejde med: 1. Negativ adfærd på arbejdspladsen, da mange personer oplever negative handlinger dagligt/ugentligt/månedligt og af og til. 2. Mobning på arbejdspladsen, da medarbejdere angiver at have været vidner til mobning og der er ansatte, der har været udsat for mobning. 3. Vold på arbejdspladsen, da der er forekommet trusler om vold 4. Rolleklarheden blandt medarbejderne på jeres arbejdsplads 5. Det sociale fællesskab og samarbejde 3

6 Nærmere om undersøgelsen Undersøgelsen Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen gennemføres af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) (tidligere Arbejdsmiljøinstituttet). Formålet med undersøgelsen er at skabe viden, der kan være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen er en forløbsundersøgelse med to spørgeskemarunder, hvor vi kan undersøge udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, samarbejde og arbejdsklima fra 2006 til Rapporten du nu har i hænderne er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra den første spørgeskemaundersøgelse, der blev foretaget blandt ca medarbejdere i 60 offentlige og private virksomheder. I alt modtog 378 medarbejdere fra spørgeskemaer og 178 returnerede spørgeskemaet i udfyldt stand til NFA. Det giver en svarprocent på 47,1 %. Til sammenligning var den højeste svarprocent i undersøgelsen 89,7 %. Anonymitet NFA har indsamlet data og bearbejdet resultaterne. Resultaterne videregives kun i anonymiseret form. Er der er færre end 18 personer, der har besvaret et spørgsmål, indgår det ikke i rapporten. Rapportens opbygning I rapporten er jeres resultater opdelt på følgende 5 grupper: samlet (178 besvarelser) (68 besvarelser) (37 besvarelser) (45 besvarelser) Bibliotek + Administration (26 besvarelser) Hensigten med rapporten er at belyse de vigtigste resultater fra undersøgelsen. Vi har her valgt at lægge vægt på 7 arbejdsmiljøtemaer: 1. Krav i arbejdet 2. Indflydelse, udviklingsmuligheder, mening og involvering i arbejdet 3. Ledelse, forudsigelighed, belønning, rolleklarhed & rollekonflikter 4. Socialt fællesskab og konflikter 5. Negativ adfærd, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed 6. Vold og trusler 7. Stressreaktioner og søvnkvalitet I rapporten vil der under de fleste af de 7 temaer blive vist figurer. Medarbejdernes svar er omregnet til en 100 pointskala, og værdien i figuren repræsenterer gennemsnittet af denne omregning. Til hver figur vil der være en forklaring, som viser, hvordan jeres resultater ligger i forhold til de øvrige virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen (vist ved Totalen). Det er angivet om forskellen mellem jeres resultat og totalen er statistisk signifikant. Statistisk signifikans handler om hvor mange der har svaret på spørgsmålet, samt hvor spredte svarene er fordelt. I forhold til resultatet for jeres samlede arbejdsplads har vi testet for statistisk signifikante forskelle, ved hjælp af en simpel variansanalyse (5 % signifikansniveau). Testen er foretaget ved at sammenligne jeres arbejdsplads med alle de øvrige. Signifikansgrænsen afhænger af, hvor mange besvarelser der er i hver af grupperne. Signifikansgrænsen for Total er 4 point. For de tre undergrupper, og er signifikansgrænsen 6 point og for undergruppen Bibliotek + Administration er signifikansgrænsen 10 point. Dette betyder, at der minimum skal være en forskel på henholdsvis 4,6 og 10 point til totalen, før der er tale om en signifikant forskel. Der hvor det har været muligt, har vi som nævnt også angivet de nationale niveauer, fra NFAs 4

7 landsdækkende undersøgelse af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø (tredækkeren). Finder I det relevant, kan I sammenligne jeres resultater med tredækkeren ved at gå ind på Endvidere vil der være en tekst, som fortæller, med hvilke spørgsmål vi har målt de forskellige temaer. Når temaet belyses med tabeller, er det svarprocenter der angives. Hvis den samlede svarprocent ikke er 100 %, er det fordi ikke alle har svaret på spørgsmålet. Hvert tema afsluttes med en opsummering, hvor resultaterne i temaet fortolkes. Bagerst i rapporten er svarfordelingerne for spørgsmålene, der indgår i temaerne lagt som bilag. 5

8 1. Krav i arbejdet Dette afsnit handler om jeres oplevelse af krav i arbejdet. Ethvert arbejde indeholder nogle krav. Det kan f.eks. være om tempo eller arbejdsmængde, dvs. hvor meget, man skal nå på sit arbejde. Hvis der er et misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre dem tilfredsstillende, kan der opstå stress. Høje krav kan være nemmere at imødekomme, hvis man har indflydelse på sit arbejde. Det er også en fordel, hvis kravene er klare og entydige, således at man ved, hvornår man har gjort sit arbejde godt. Arbejdstempo og mængde 49 point 48 point 45 point 52 point 48 point Til sammenligning ligger Totalen på 46 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 59 point. Totalen er ikke signifikant. Jeres arbejdsplads ligger signifikant lavere end Tredækkeren. Dette gælder, B og M ligger signifikant lavere end Tredækkeren Arbejdstempo og mængde blev målt med fire spørgsmål: Er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op? Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? Kommer du bagud med dit arbejde? Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Jo højere arbejdstempo, des tættere ligger resultatet på 100 point. 6

9 Mentale krav handler om at træffe beslutninger, huske meget, få idéer og overskue mange ting. Konstante høje mentale krav, kan være en stress-belastning. Især hvis man ikke har de nødvendige ressourcer, der skal til for at imødekomme dem. Mentale krav 67 point 67 point 66 point 63 point 66 point Til sammenligning ligger Totalen på 64 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 64 point. Totalen er ikke signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også på niveau med Tredækkeren. Mentale krav blev målt med fire spørgsmål: Skal du overskue mange ting på en gang i dit arbejde? Kræver dit arbejde, at du husker meget? Kræver dit arbejde, at du er god til at få idéer? Kræver dit arbejde, at du tager svære beslutninger? Jo højere mentale krav man har, des tættere ligger resultatet på 100 point At arbejde med og blandt mennesker stiller ofte store følelsesmæssige krav. Især hvis der er tale om klienter/patienter/kunder med alvorlige problemer. Det kan være voldelige eller på andre måder vanskelige personer, eller mennesker som har problemer, det er vanskeligt at finde en løsning på. Hvis høje følelsesmæssige krav er uundgåelige, er det vigtigt, at de ansatte er klædt på til at tackle disse krav. Det er også vigtigt, at medarbejderne ved at de kan få støtte fra ledere og kolleger, når de oplever problemer med at klare de følelsesmæssige krav. Følelsesmæssige krav 35 point 47 point 35 point 34 point 37 point Til sammenligning ligger Totalen på 44 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 41 point. Totalen er signifikant. Jeres arbejdsplads ligger signifikant lavere end Tredækkeren. og ligger lavere, mens ligger højere end Tredækkeren. Følelsesmæssige krav blev målt med fire spørgsmål: Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? Bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Jo højere følelsesmæssige krav, des tættere ligger resultatet på 100 point. 7

10 Et arbejde kan også indebære, at man er nødt til at skjule sine egne følelser, dvs. at man må lade være med at give udtryk for sine opfattelser og reaktioner på noget, der sker på arbejdet. Krav om at skjule følelser 40 point 45 point 39 point 61 point 44 point Til sammenligning ligger Totalen på 55 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 51 point. Totalen er signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også signifikant lavere end Tredækkeren., B og M ligger lavere end Totalen og Tredækkeren. Bib+Adm. ligger højere end Tredækkeren Krav om at skjule følelser blev målt med tre spørgsmål: Kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser? Kræver dit arbejde, at du behandler alle ens også når du ikke har lyst til det? Skal du være venlig og imødekommende over for alle uanset hvordan de er over for dig? Jo højere krav om at skjule følelser, des tættere ligger resultatet på 100 point. Opsummering på krav i arbejdet I forhold til arbejdstempo og mængde ligger jeres arbejdsplads på niveau med Totalen dvs. gennemsnittet for denne undersøgelse. Jeres arbejdsplads ligger dog lavere end Tredækkeren. Dette gælder, B og M. På mentale krav ligger jeres arbejdsplads på niveau med Totalen og Tredækkeren. På følelsesmæssige krav ligger jeres arbejdsplads lavere end både Tredækkeren og Totalen for denne undersøgelse. og ligger lavere, mens ligger højere end niveauet for jeres samlede arbejdsplads og i forhold til Tredækkeren, men ikke gennemsnittet for denne undersøgelse. I forhold til krav om at skjule følelser ligger jeres arbejdsplads lavere end både gennemsnittet for denne undersøgelse dvs. Totalen samt lavere end det nationale niveau i Tredækkeren. Både Institut A, B og M ligger lavere end Tredækkeren og Totalen. Undergruppen Bibliotek + Administration ligger dog højere end det nationale niveau og højere end niveauet for jeres samlede arbejdsplads. Disse krav opleves især på arbejdspladser, hvor man arbejder med mennesker (klienter eller brugere) og derfor er det forventeligt, at I på jeres arbejdsplads oplever lave følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser. Det er dog værd at lægge mærke til at undergruppen Bibliotek + Administration ligger højt i forhold til kravet om at skjule følelser, samt at oplever større følelsesmæssige krav end resten af jeres arbejdsplads. 8

11 2. Indflydelse, Udviklingsmuligheder, Mening og Involvering i arbejdet I dette arbejdsmiljøtema gennemgås resultater af, hvordan medarbejderne oplever at have indflydelse på deres arbejde, samt udviklingsmuligheder, mening og involvering i arbejdet. Hvis man har indflydelse, gode udviklingsmuligheder, og oplever mening og involvering i arbejdet, kan det være gode ressourcer i arbejdet. Men har man det på et lavt niveau kan arbejdet opleves som belastende, og det kan gå ud over motivationen til at udføre sit arbejde og til at blive i jobbet. Det kan også hænge sammen med sygefravær. Oplevelsen af, at have indflydelse, udviklingsmuligheder, mening og involvering i arbejdet spiller en vigtig rolle for, hvordan medarbejdere og ledere kan klare de krav, der stilles til dem. Indflydelse, udviklingsmuligheder, mening og involvering i arbejdet betyder derfor meget for oplevelsen af, at man trives i sit arbejde. Indflydelse i arbejdet handler om den ansattes egen arbejdssituation. Det kan f.eks. være i forhold til hvem man arbejder sammen med, tilrettelæggelsen af arbejdet, valget af arbejdsredskaber, pauser og arbejdsstedets indretning. Indflydelse er en meget vigtig dimension i det psykiske arbejdsmiljø, især, hvis arbejdet samtidig rummer høje krav. Indflydelse i arbejdet 64 point 64 point 60 point 52 point 61 point Til sammenligning ligger Totalen på 48 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 50 point. Totalen er signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også signifikant højere end Tredækkeren., B og M ligger højere end både Totalen og Tredækkeren Indflydelse blev målt med fire spørgsmål: Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? Jo større indflydelse i arbejdet, des tættere ligger resultatet på 100 point. 9

12 Udviklingsmuligheder handler om, at der gerne må være nogle krav til den ansatte, som rummer en positiv udfordring. Et udviklende arbejde skaber personlig vækst og udvikler kompetencer hos de ansatte. For få udviklingsmuligheder kan skabe sløvhed, hjælpeløshed og passivitet. Udviklingsmuligheder 77 point 77 point 77 point 60 point 74 point Til sammenligning ligger Totalen på 66 point og det nationale niveau i Tredækkeren ligeledes på 66 point. Totalen er signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også signifikant over Tredækkeren., B og M ligger alle over både Totalen og Tredækkeren. Udviklingsmuligheder blev målt med fire spørgsmål: Kræver dit arbejde, at du er initiativrig? Har du mulighed for at lære nyt gennem dit arbejde? Kan du bruge din kunnen eller færdigheder i dit arbejde? Giver dit arbejde dig muligheder for at udvikle dine evner? Jo flere udviklingsmuligheder i arbejdet, des tættere ligger resultatet på 100 point. Oplever man at ens arbejde er meningsfuldt, er det fordi man kan se, at det har et formål, og at det indgår i en større sammenhæng. Formål handler derfor om, at arbejdet eller produktet kan knyttes til nogle almene værdier. F.eks. det at helbrede syge eller at producere nyttige produkter. Sammenhæng handler om, at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til virksomhedens samlede produkt. Hvis man synes, at arbejdet er meningsfuldt, vil man næsten altid være engageret i sit arbejde. Manglende mening kan gå ud over ens trivsel og give stress. 10

13 Oplevelse af mening i arbejdet 74 point 73 point 73 point 73 point 73 point Til sammenligning ligger Totalen på 76 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 74 point. Totalen er ikke signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også på niveau med Tredækkeren. Mening i arbejdet blev målt med tre spørgsmål: Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? Føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? Føler du dig motiveret og engageret i arbejdet? Jo højere af mening i arbejdet, des tættere ligger resultatet på 100 point. Involvering i arbejdet handler om, hvor involveret man føler sig i sin arbejdsplads. Her er det den samlede virksomhed, man er ansat på, der er i fokus. Hvis medarbejderne oplever lav af involvering, vil det ofte kunne ses ved, at der er lav produktivitet, et højt fravær og/eller en høj personaleomsætning. Involvering i arbejdspladsen 57 point 59 point 61 point 49 point 57 point Til sammenligning ligger Totalen på 60 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 61 point. Totalen er ikke signifikant. Jeres arbejdsplads ligger signifikant lavere end Tredækkeren. Bib-+Adm. ligger lavere end både Totalen og Tredækkeren. Involvering i arbejdspladsen blev målt med fire spørgsmål: Nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker? Ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads? Synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig? Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted? Jo større af involvering i arbejdet, des tættere ligger resultatet på 100 point. 11

14 Opsummering på indflydelse, udviklingsmuligheder, mening og involvering i arbejdet I forhold til indflydelse på arbejdet ligger jeres arbejdsplads højere end både det nationale niveau i Tredækkeren samt gennemsnittet for denne undersøgelse., B og M ligger også højere. Undergruppen Bibliotek + Administration ligger på niveau med Tredækkeren og Totalen. Jeres arbejdsplads ligger højere på udviklingsmuligheder end Tredækkeren og Totalen., B og M ligger også alle over det nationale niveau og gennemsnittet for denne undersøgelse. Undergruppen Bibliotek + Administration ligger på niveau med Tredækkeren og Totalen. I forhold til oplevelsen af mening i arbejdet ligger jeres arbejdsplads på niveau med Tredækkeren og Totalen. Jeres arbejdsplads ligger på niveau med gennemsnittet for denne undersøgelse, hvad angår involvering i arbejdet, men lavere end det nationale niveau. Undergruppen Bibliotek + Administration ligger lavere end Tredækkeren og Totalen. Undergruppen Bibliotek + Administration ligger under niveauet på jeres arbejdsplads, hvad angår indflydelse og udviklingsmuligheder og under det nationale niveau og Totalen, hvad angår involvering i arbejdet. Det kan derfor være en mulighed at se på netop Bibliotek + Administration i denne sammenhæng. 12

15 3. Ledelse, Forudsigelighed, Belønning, Rolleklarhed & Rollekonflikter I dette afsnit gennemgås resultaterne for ledelse, forudsigelighed, belønning, rolleklarhed og rollekonflikter på arbejdspladsen. I undersøgelsen spørges der til ledelsen på arbejdspladsen. Der fokuseres på den nærmeste leders kvaliteter eller egenskab som leder, som dette opleves af de ansatte. Kvaliteten af ledelsen anses for at være en meget central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Er medarbejderne tilfredse med deres leder, vil det have en meget stor positiv betydning for deres trivsel og arbejde. Ledelse 66 point 61 point 63 point 60 point 63 point Til sammenligning ligger Totalen på 62 point. Totalen er ikke signifikant. Det er ikke muligt at sammenligne med Tredækkeren. Ledelseskvalitet blev målt med fire spørgsmål: Min nærmeste leder sætter pris på konstruktiv kritik? Min nærmeste leder er opmærksom på hvordan jeg har det? Min nærmeste leder taler med mig før der tages beslutninger om noget der vedrører mig? Min nærmeste leder forsøger at kontrollere alt hvad der foregår på arbejdet? Jo bedre ledelse, des tættere ligger resultatet på 100 point. Forudsigelighed i arbejdet drejer sig om at undgå uvished og usikkerhed. Man kan skabe forudsigelighed ved at give de ansatte relevante informationer på det rette tidspunkt. Det er ledelsens opgave. Der er altså ikke tale om forudsigelighed på den måde, at man skal kunne forudsige hver detalje eller minut i ens arbejdsdag. Forudsigelighed i arbejdet er også en central faktor i det psykiske arbejdsmiljø, som indvirker positivt på medarbejdernes trivsel og deres oplevelse af at kunne udføre deres arbejde. 13

16 Forudsigelighed 59 point 51 point 54 point 57 point 56 point Til sammenligning ligger Totalen på 53 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 58 point. Totalen er ikke signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også på niveau med tredækkeren. ligger dog lavere end Tredækkeren. Forudsigelighed måles med to spørgsmål: Får du på din arbejdsplads information om f.eks. vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? Jo større forudsigelighed, des tættere ligger resultatet på 100 point. Belønning i arbejdet handler om, hvordan de ansatte anerkendes for deres indsats. Her fokuseres på anerkendelse for at have udført et godt stykke arbejde. Belønning handler også om oplevelsen af respekt og retfærdighed. Det er derfor en central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Manglende anerkendelse kan opleves som en stressbelastning, som også kan gå ud over engagement, produktion eller serviceniveau. Belønning 63 point 55 point 58 point 61 point 58 point Til sammenligning ligger Totalen på 61 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 66 point. Totalen er ikke signifikant. Jeres arbejdsplads ligger signifikant under Tredækkeren. ligger under Totalen og Tredækkeren. ligger under tredækkeren. Belønning blev målt med tre spørgsmål: Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Bliver du respekteret af ledelsen på din arbejdsplads? Bliver du behandlet retfærdigt på din arbejdsplads? Jo større belønning, des tættere ligger resultatet på 100 point. 14

17 Det er også vigtigt, at den enkelte medarbejder eller leder oplever rolleklarhed. Dvs. at der er klarhed om, hvad arbejdet går ud på. Manglende rolleklarhed er en kilde til stress, forvirring og mulige gnidninger mellem forskellige medarbejdere og faggrupper. Rolleklarhed 64 point 66 point 71 point 67 point 66 point Til sammenligning ligger Totalen på 71 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 74 point. Totalen er signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også under Tredækkeren. ligger under Totalen og Tredækkeren. ligger under Tredækkeren. Rolleklarhed blev målt med tre spørgsmål: Er der klare mål for dit eget arbejde? Ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder? Ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? Jo højere rolleklarhed, des tættere ligger resultatet på 100 point. Det er ligeledes vigtigt, at den enkelte medarbejder eller leder ikke oplever, at der er for mange eller store rollekonflikter. Rollekonflikter kan opstå, hvis der er meget forskellige forventninger til det arbejde, man skal udføre. F.eks. at man selv tror, at man skal gøre noget bestemt, mens andre har en anden opfattelse. Eller hvis man oplever, at ydre krav kommer i konflikt med ens egne normer eller værdier. 15

18 Rollekonflikter 44 point 44 point 38 point 45 point 43 point Til sammenligning ligger Totalen på 46 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 42 point. Totalen er ikke signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også på niveau med Tredækkeren. ligger under Totalen. Rollekonflikter blev målt med tre spørgsmål: Må du sommetider foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig unødvendige? Må du sommetider gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes? Jeg oplever modstridende krav i mit arbejde? Jo flere rollekonflikter, des tættere ligger resultatet på 100 point. Opsummering på ledelse, forudsigelighed, belønning, rolleklarhed og rollekonflikter På ledelse ligger jeres arbejdsplads på niveau med gennemsnittet for denne undersøgelse. Det er ikke muligt at sammenligne med det nationale niveau. På forudsigelighed ligger jeres arbejdsplads på niveau med Totalen og Tredækkeren. ligger dog lavere end niveauet i Tredækkeren. I forhold til belønning ligger jeres arbejdsplads på niveau med Totalen, men lavere end det nationale niveau. Undergruppen ligger lavere end både Totalen og Tredækkeren. ligger lavere end det nationale niveau. Jeres arbejdsplads ligger lavere på rolleklarhed end både gennemsnittet for denne undersøgelse og det nationale niveau. Undergruppen ligger lavere end både Totalen og Tredækkeren. ligger lavere end det nationale niveau i Tredækkeren. Ca. 13 % af de ansatte finder at der kun i ringe eller meget ringe er klare mål for deres arbejde. Der er ikke forskel på jeres arbejdsplads og Totalen og Tredækkeren, hvad angår rollekonflikter. Undergruppen ligger dog under Totalen. I kan således lægge mærke til at jeres arbejdsplads ligger lavt på rolleklarhed. Det er især Institutterne A og B, der oplever dette. ligger endvidere lavt på forudsigelighed og belønning. ligger også lavt på belønning 16

19 4. Socialt fællesskab, Samarbejde og Konflikter I dette afsnit gennemgås resultaterne for det sociale fællesskab og samarbejdet på arbejdspladsen. Det sociale fællesskab forstås som atmosfæren eller klimaet på arbejdspladsen. Det siger noget om, hvordan medarbejderne har det med hinanden. Det er vigtigt, at medarbejderne (og lederne) føler sig som en del af et socialt fællesskab. Der er store sammenhænge mellem dårligt socialt fællesskab og stress, lav trivsel og dårligt helbred. Socialt fællesskab og samarbejde 72 point 64 point 68 point 71 point 68 point Til sammenligning ligger Totalen på 74 point. Totalen er signifikant. Det er ikke muligt at sammenligne med Tredækkeren. og M ligger under Totalen. Socialt fællesskab og samarbejde blev målt med fem spørgsmål: Er der en god stemning mellem dig og dine kolleger? Bliver du anerkendt og påskønnet af dine kolleger? Føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejdsplads? Er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads? Er der meget konkurrence mellem kollegerne på din arbejdsplads? Jo bedre socialt fællesskab og samarbejde, des tættere ligger resultatet på 100 point. Konflikter på arbejdspladsen kan handle om mange forskellige problemer: Dårlig teamsammensætning, skæv arbejdsfordeling, uklarhed eller uenighed om opgave- og ansvarsfordeling, manglende information og kommunikation, omstruktureringer eller nedskæringer og utryghed i ansættelsen. Bliver der ikke gjort noget ved de problemer konflikterne handler om, kan det føre til dårligt socialt fællesskab, lav trivsel, og stress. 17

20 Konflikter 34 point 43 point 31 point 37 point 36 point Til sammenligning ligger Totalen på 38 point. Totalen er ikke signifikant. Det er ikke muligt at sammenligne med Tredækkeren. ligger lavere end Totalen. Konflikter blev målt med tre udsagn: Forskellige faggrupper i min afdeling arbejder ikke særlig godt sammen Det er almindeligt med konflikter i min arbejdsgruppe Det er almindeligt med konflikter i organisationen Jo flere konflikter, des tættere ligger resultatet på 100 point. Opsummering på socialt fællesskab, samarbejde og konflikter Jeres arbejdsplads ligger lavere på socialt fællesskab og samarbejde end Totalen for denne undersøgelse. Det er ikke muligt at sammenligne med det nationale niveau. Især undergrupperne og ligger lavt på socialt fællesskab og samarbejde. I forhold til konflikter ligger jeres arbejdsplads på niveau med Totalen. Det er ikke muligt at sammenligne med det nationale niveau. ligger lavere end gennemsnittet for denne undersøgelse. Det er værd at lægge mærke til at jeres arbejdsplads ligger lavt på socialt fællesskab og samarbejde, især Institutterne B og M. Måske kunne I have gavn af at undersøge, om I kan gøre noget for at forbedre klimaet på arbejdspladsen, så medarbejderne i øget omfang kan føle sig som en del af et socialt fællesskab, når de er på arbejde. 18

21 5. Negativ adfærd, Mobning (og Uønsket seksuel opmærksomhed) Dette afsnit handler om negativ adfærd, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed. Mobning og negativ adfærd og handlinger hænger sammen med arbejdsklima, samarbejde, ledelse og psykisk arbejdsmiljø i det hele taget. Negativ adfærd og mobning kan medføre sygefravær og helbredsproblemer. Udsat for negative handlinger Negative handlinger kan blive til mobning, hvis det bliver systematiske handlinger overfor de samme personer. Handlingerne kan være rettet mod personen eller mod det arbejde, man udfører. I spørgeskemaet blev negativ adfærd på arbejdspladsen målt med 23 spørgsmål om negative handlinger. Flere medarbejdere oplever negative handlinger dagligt, ugentligt eller umånedligt. Og alle 23 negative handlinger forekommer af og til. De mest udbredte negative handlinger som forekommer på jeres arbejdsplads ugentligt, dagligt eller månedligt er: Arbejdsrelaterede: At blive pålagt at udføre arbejde, som ligger under dit kompetenceniveau som ca. 24 % af medarbejderne har oplevet dagligt, ugentligt eller månedligt. At blive pålagt en for uoverkommelig arbejdsbyrde som ca. 11 % af medarbejderne har oplevet dagligt, ugentligt eller månedligt. Personrettede: At dine meninger og synspunkter bliver ignoreret, som ca. 8 % af medarbejderne har oplevet dagligt, ugentligt eller månedligt. Disse tal tyder på, at de negative handlinger, som medarbejderne oplever dagligt, ugentligt eller månedligt både er arbejdsrelaterede og personrettede. Derudover oplever mange medarbejdere negative handlinger af og til. Også her drejer det sig både om arbejdsrelaterede og personrettede handlinger. De mest udbredte negative handlinger som forekommer på jeres arbejdsplads af og til er: At dine meninger og synspunkter bliver ignoreret, som ca. 47 % af medarbejderne har oplevet af og til. At blive pålagt at udføre arbejde, som ligger under dit kompetenceniveau, som ca. 40 % af medarbejderne har oplevet af og til. At nogen tilbageholder information, som påvirker din arbejdsindsats som ca. 39 % af medarbejderne har oplevet af og til. At få opgaver med urimelige eller umulige mål eller tidsfrister, som ca. 38 % af medarbejderne har oplevet af og til. At blive pålagt en for uoverkommelig arbejdsbyrde som ca. 23 % af medarbejderne har oplevet af og til. At blive ydmyget eller gjort til grin i forbindelse med dit arbejde, som ca. 18 % af medarbejderne har oplevet af og til. At blive ignoreret eller mødt med fjendtlighed, når du henvender dig til andre, som ca.16 % af medarbejderne har oplevet af og til. At der bliver spredt sladder og rygter om dig, som ca. 15 % af medarbejderne har oplevet af og til. At blive ignoreret, udelukket fra eller frosset ude af det sociale fællesskab, som ca. 14 % af medarbejderne har oplevet af og til. 19

22 At få frataget eller erstattet hovedansvarsområder med mere trivielle eller ubehagelige opgaver, som ca. 14 % af medarbejderne har oplevet af og til. At blive råbt af eller blive mål for spontan vrede (eller raserianfald), som ca. 11 % af medarbejderne har oplevet af og til. Gentagne gange at blive mindet om dine fejltagelser eller "bommerter", som ca. 11 % af medarbejderne har oplevet af og til. At al tale forstummer når du træder ind i et rum, hvor dine kolleger sidder, som 10 % af medarbejderne har oplevet af og til. For en oversigt over alle svarfordelinger på spørgsmålene om negative handlinger henvises til den sidste tabel i det vedlagte bilag. Udsat for mobning og vidne til mobning Mobning finder sted, når en eller flere personer gentagne gange over en længere periode, bliver udsat for ubehagelige eller negative handlinger eller adfærd på sit arbejde, som det er svært at forsvare sig imod. Mobning kan både komme fra kolleger, ledere og underordnede samt fra kunder, klienter osv. I spørgeskemaet blev spørgsmålene om mobning defineret i forhold til ovennævnte definition. Tabel 1 om mobning s37.har du været vidne til at en person på dit arbejde har været udsat for mobning indenfor de sidste 6 måneder? s39.har du selv været udsat for mobning på dit arbejde indenfor de sidste 6 måneder? Aldrig Af og til Månedli gt, ugentligt eller dagligt 77.0% 19.0% 4.02% 97.8% 87.4% 9.77% 2.87% 97.8% I tabel 1 kan I se, at 23,2 % af de ansatte har været vidne til mobning på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. 4,02 % har oplevet mobning dagligt, ugentligt eller månedligt, mens 19 % har oplevet mobning af og til. I tabel 1 ses endvidere, at 12,64 5 af de ansatte har været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. 2,87 % af de ansatte har oplevet det på daglig, ugentlig eller månedlig basis, mens 9,77 har været udsat for mobning af og til. 20

23 Udsat for uønsket seksuel opmærksomhed Med uønsket seksuel opmærksomhed menes både verbal og fysisk adfærd af seksuel karakter, som er uønsket, stødende eller sårende og ikke gengældt. Tabel 2 om uønsket seksuel opmærksomhed s49_1.har du inden for de sidste 6 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? Nej Dagligt, ugentligt eller månedli gt Ja, af og til Ja, een gang 97.1% 0.57% 1.72% 0.57% 97.8% I tabel 2 kan I se, at 2,86 % af de ansatte har været udsat for uønsket seksuel adfærd på arbejdspladsen inde for de sidste 6 måneder. 0,57 % har været udsat for det dagligt, ugentligt eller månedligt, 1,72 % angiver at de af og til, har været udsat og 0,576 % har været udsat for uønsket seksuel adfærd en gang. Opsummering på negativ adfærd, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed Tallene vedrørende negativ adfærd vidner om, at disse handlinger jævnligt forekommer på jeres arbejdsplads. De mest udbredte negative handlinger, som forekommer på jeres arbejdsplads ugentligt og dagligt er både rettede mod arbejdet og er personrelaterede. Desuden angiver mange medarbejdere, at de af og til oplever negative handlinger. Også mobning forekommer på jeres arbejdsplads. At der er flere personer, der angiver at have bevidnet mobning end der er personer, som angiver at have erfaret mobning, kan skyldes, at flere personer er vidne til mobning af en enkelt person eller de samme episoder. Det kan også være, at nogle ikke har ønsket at rapportere mobningen, eller at de udsatte personer ikke har oplevet hændelserne som mobning, på samme måde som de personer, der har været vidner til hændelserne. Flere ansatte på jeres arbejdsplads angiver endvidere, at de dagligt, ugentligt eller månedligt oplever uønsket seksuel opmærksomhed. Hvis I ikke i tidligere har beskæftiget jer med negativ adfærd på arbejdspladsen, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed kunne det være relevant at arbejde med dette emne. Det kunne være relevant at se på forebyggelse af netop negativ adfærd på arbejdspladsen, mobning og uønsket seksuel opmærksomhed, samt hvordan man tager sig af dem, der udsættes for disse handlinger. 21

24 6. Vold og Trusler Når man arbejder med mennesker kan der være en øget risiko for, at man udsættes for vold og/eller trusler på sin arbejdsplads. Medarbejdere, der er udsat for fysisk vold, er oftest udsat for vold fra brugere (patienter, klienter, kunder eller elever/studerende). Ligeledes kommer trusler rettet mod medarbejdere som regel også fra brugere. Det kan hænge sammen med, at nogle af brugerne er demente eller har andre psykiske lidelser, og at de let bliver vrede i situationer, hvor de ikke føler sig forstået, eller at de ikke oplever at få tilstrækkelig pleje. Om man som medarbejder bliver udsat for vold eller trusler vil også hænge sammen med, hvor meget tid man tilbringer i direkte kontakt med brugere, og hvor gode muligheder man har for at forebygge forskellige hverdagskonflikter med brugerne. Oplevelser med vold og trusler på arbejdspladsen kan medføre dårlig trivsel og mere sygefravær. Det er derfor vigtigt, at finde ud af, om der forekommer fysisk vold og trusler på ens arbejdsplads og gøre noget aktivt for at forebygge at det forekommer. Tabel 3 om vold og trusler om vold s46_1.har du inden for de sidste 6 måneder været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? s47_1.har du inden for de sidste 6 måneder været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? Nej Dagligt, ugentligt eller månedli gt Ja, af og til Ja, een gang 100% % 99.4% 0.57% % I tabel 3 kan I se, at ingen af de ansatte angiver, at have været udsat for vold på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. Det ses endvidere, at 0,57 % af de ansatte har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de sidste 6 måneder. De bliver af disse ansatte angivet, at det var kollegaer, der truede dem. Opsummering på vold og trusler Der forekommer trusler om vold på jeres arbejdsplads. Hvis I ikke i forvejen har en voldspolitik, kunne det være relevant at se på forebyggelse af vold og jo især trusler på arbejdet, samt hvordan man tager sig af dem, der udsættes for vold og især trusler. 22

25 7. Stressreaktioner og søvnkvalitet Helbredet kan påvirkes af mange forhold i arbejdsmiljøet og den personlige livsstil. Stressreaktioner kommer til udtryk på forskellige måder. F.eks. ved at man har svært ved at huske eller tænke klart, er irritabel eller følelsesmæssigt udmattet. Stressreaktioner kan også komme til udtryk gennem fysiske symptomer. F.eks. ved ofte at have ondt i hovedet eller maven, eller ved hjertebanken. Hvis der er mange på en arbejdsplads, der oplever at have stressreaktioner, kan man overveje, om det hænger sammen med arbejdsforholdene, og om de skal ændres. Alternativt kan man arbejde aktivt med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Stressreaktioner 25 point 28 point 30 point 26 point 27 point Til sammenligning ligger Totalen på 27 point. Totalen er ikke signifikant. Det er ikke muligt at sammenligne med tredækkeren. Stressreaktioner blev målt med fem spørgsmål: Hvor tit har du haft svært ved at tænke klart? Hvor tit har du haft svært ved at huske? Hvor tit har du følt dig udkørt? Hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet? Hvor tit har du været irritabel? Jo højere stressniveau, des tættere ligger resultatet på 100 point. 23

26 Hvis man er udsat for belastninger i sit arbejde, kan det give søvnproblemer. En nedsat søvnkvalitet kan gå ud over ens evner til at klare sit arbejde. Hvis mange medarbejdere på en arbejdsplads har søvnproblemer, bør det være en anledning til at overveje, om der er forhold, som kan ændres. Søvnkvalitet 25 point 24 point 24 point 26 point 24 point Til sammenligning ligger Totalen på 25 point og det nationale niveau i Tredækkeren på 21 point. Totalen er ikke signifikant. Jeres arbejdsplads ligger også på niveau med tredækkeren. Søvnkvalitet blev målt med fire spørgsmål: Har du sovet dårligt og uroligt? Har du haft svært ved at falde i søvn? Er du vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen? Er du vågnet flere gange og haft svært ved at falde i søvn igen? Jo dårligere søvnkvalitet, des tættere ligger resultatet på 100 point. Opsummering på stressreaktioner og søvnkvalitet I forhold til stressreaktioner ligger jeres arbejdsplads på niveau med Totalen for denne undersøgelse og det nationale niveau. På søvnkvalitet ligger jeres arbejdsplads på niveau med gennemsnittet for denne undersøgelse og det nationale niveau. 24

27 Bilag: Svarfordelinger s15_1.er dit arbejde ujævnt fordelt, så at det hober sig op? Arbejdstempo Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig næsten aldrig 6.18% 29.8% 47.8% 15.2% 1.12% 100% s15_9.kommer du bagud med dit arbejde? 7.30% 16.3% 44.9% 28.1% 3.37% 100% s15_10.hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopgaver? 3.93% 12.9% 32.6% 37.6% 12.9% 100% s15_13.har du tid nok til dine arbejdsopgaver? 3.95% 39.0% 26.0% 23.2% 7.91% 99.4% s15_2.skal du overskue mange ting på én gang i dit arbejde? s15_5.kræver dit arbejde, at du er god til at få idéer? s15_12.kræver dit arbejde, at du tager svære beslutninger? Mentale krav Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig næsten aldrig 31.5% 45.5% 19.1% 3.93%. 100% 29.9% 36.7% 26.6% 5.65% 1.13% 99.4% 1.14% 14.2% 30.7% 41.5% 12.5% 98.9% s15_15.kræver dit arbejde, at du husker meget? 34.5% 48.0% 14.1% 3.39%. 99.4% Følelsesmæssige krav (1 af 2) s15_3.bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Altid Følelsesmæssige krav (2 af 2) høj Ofte Somme tider Sjældent 12.9% 39.3% 35.4% 12.4% 100% I høj Delvist I ringe ringe s16_1.er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? 1.12% 6.74% 30.9% 37.1% 24.2% 100% s16_14.bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? s15_11.kræver dit arbejde, at du behandler alle ens - også når du ikke har lyst til det? 5.06% 18.0% 37.1% 23.0% 16.9% 100% Krav om at skjule følelser (1 af 2) Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig næsten aldrig 15.0% 26.0% 17.3% 28.3% 13.3% 97.2% 25

28 s16_8.kræver dit arbejde, at du skjuler dine følelser? s16_20.skal du være venlig og imødekommende over for alle - uanset hvordan de er over for dig? s15_4.har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? s15_7.har du indflydelse på, hvem du arbejder sammen med? s15_8.har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? s15_14.har du indflydelse på mængden af dit arbejde? Krav om at skjule følelser (2 af 2) høj I høj Delvist I ringe ringe 1.13% 5.65% 33.3% 35.0% 24.9% 99.4% 5.17% 30.5% 36.8% 19.5% 8.05% 97.8% Indflydelse i arbejdet Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig næsten aldrig 24.9% 50.8% 17.5% 5.08% 1.69% 99.4% 3.95% 28.2% 31.6% 22.0% 14.1% 99.4% 23.3% 42.6% 23.9% 9.66% 0.57% 98.9% 9.04% 31.6% 35.6% 19.2% 4.52% 99.4% Udviklingsmuligheder i arbejdet høj I høj Delvist I ringe ringe s16_2.kræver dit arbejde, at du er initiativrig? 32.2% 35.6% 26.0% 5.65% 0.56% 99.4% s16_15.kan du bruge din kunnen eller dine færdigheder i dit arbejde? s16_25.har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? s16_27.giver dit arbejde dig mulighed for at udvikle dine evner? 41.0% 41.6% 15.2% 1.12% 1.12% 100% 36.6% 34.9% 17.7% 9.14% 1.71% 98.3% 30.5% 29.9% 27.7% 9.04% 2.82% 99.4% Mening i arbejdet høj I høj Delvist I ringe ringe s16_3.er dine arbejdsopgaver meningsfulde? 24.9% 52.5% 21.5% 1.13%. 99.4% s16_9.føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? 16.9% 54.2% 25.4% 2.82% 0.56% 99.4% 26

29 s15_16.hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet sted? s16_10.ville du anbefale en god ven at søge en stilling på din arbejdsplads? s16_16.nyder du at fortælle om din arbejdsplads til andre mennesker? s16_21.synes du, at din arbejdsplads har stor personlig betydning for dig? Involvering i arbejdet (1 af 2) Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig næsten aldrig 4.49% 20.8% 27.0% 28.7% 19.1% 100% Involvering i arbejdet (2 af 2) høj I høj Delvist I ringe ringe 5.08% 31.6% 41.8% 13.6% 7.91% 99.4% 4.49% 29.2% 41.0% 22.5% 2.81% 100% 11.9% 46.9% 26.0% 13.6% 1.69% 99.4% s24_8.min nærmeste leder forsøger at kontrollere alt, hvad der foregår på arbejdet s24_12.min nærmeste leder sætter pris på konstruktiv kritik s24_20.min nærmeste leder taler med mig, før der tages beslutninger om noget, der vedrører mig s24_21.min nærmeste leder er opmærksom på, hvordan jeg har det Ledelse Helt enig Enig Lidt enig Lidt uenig Uenig Stærkt uenig 4.02% 5.75% 8.05% 17.2% 43.1% 21.8% 97.8% 7.69% 30.8% 31.4% 13.0% 8.88% 8.28% 94.9% 22.0% 39.3% 21.4% 6.94% 6.36% 4.05% 97.2% 8.67% 24.9% 23.1% 19.1% 14.5% 9.83% 97.2% s16_4.får du information om f.eks. Vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? s16_17.får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? Forudsigelighed høj I høj Delvist I ringe ringe 4.52% 31.6% 40.1% 20.3% 3.39% 99.4% 4.49% 39.3% 42.7% 12.4% 1.12% 100% s16_7.bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Belønning høj I høj Delvist I ringe ringe 7.91% 31.6% 34.5% 20.3% 5.65% 99.4% 27

30 s16_13.bliver du respekteret af ledelsen på din arbejdsplads? s16_19.bliver du behandlet retfærdigt på din arbejdsplads? Belønning høj I høj Delvist I ringe ringe 10.2% 44.6% 31.6% 9.60% 3.95% 99.4% 8.00% 49.1% 34.3% 5.71% 2.86% 98.3% Rolleklarhed høj I høj Delvist I ringe ringe s16_5.er der klare mål for dit eget arbejde? 10.7% 41.6% 34.8% 12.4% 0.56% 100% s16_11.ved du helt klart, hvad der er dine ansvarsområder? s16_22.ved du nøjagtigt, hvad der forventes af dig i dit arbejde? s16_23.må du sommetider gøre noget, der egentlig skulle have været gjort anderledes? s16_26.må du sommetider foretage dig ting i dit arbejde, som forekommer dig unødvendige? 20.2% 53.9% 21.9% 3.37% 0.56% 100% 7.91% 50.3% 33.9% 7.34% 0.56% 99.4% Rollekonflikter (1 af 2) høj I høj Delvist I ringe ringe 1.71% 16.0% 41.1% 32.0% 9.14% 98.3% 5.11% 11.9% 43.2% 33.5% 6.25% 98.9% s24_14.jeg oplever modstridende krav i mit arbejde Rollekonflikter (2 af 2) Helt enig Enig Lidt enig Lidt uenig Uenig Stærkt uenig 8.00% 11.4% 17.7% 20.0% 31.4% 11.4% 98.3% s21_1.er der en god stemning mellem dig og dine kolleger? s21_2.er der et godt samarbejde blandt kollegerne på din arbejdsplads? s21_3.føler du dig som en del af et fællesskab på din arbejdsplads? Socialt fællesskab og samarbejde Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig næsten aldrig 28.7% 60.1% 8.99% 2.25%. 100% 10.7% 56.7% 25.8% 6.74%. 100% 22.6% 42.4% 24.3% 8.47% 2.26% 99.4% 28

31 s21_4.bliver du anerkendt og påskønnet af dine kolleger? s21_7.er der meget konkurrence mellem kollegerne på din arbejdsplads? Socialt fællesskab og samarbejde Altid Ofte Somme tider Sjældent Aldrig næsten aldrig 14.1% 40.1% 33.9% 11.9%. 99.4% 3.98% 13.1% 31.8% 36.9% 14.2% 98.9% s24_2.det er almindeligt med konflikter i min arbejdsgruppe s24_24.det er almindeligt med konflikter på min arbejdsplads s24_29.forskellige faggrupper i min afdeling arbejder ikke særlig godt sammen Konflikter Helt enig Enig Lidt enig Lidt uenig Uenig Stærkt uenig 1.72% 7.47% 13.2% 16.1% 49.4% 12.1% 97.8% 3.43% 7.43% 21.1% 22.9% 34.9% 10.3% 98.3% 2.89% 7.51% 20.8% 17.3% 43.9% 7.51% 97.2% s63_2.hvor tit har du haft svært ved at tænke klart? Stressreaktioner Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunk t 0.56% 3.37% 17.4% 44.4% 34.3% 100% s63_8.hvor tit har du haft svært ved at huske? 6.74% 12.9% 41.6% 38.8%. 100% s63_10.hvor tit har du følt dig udkørt? 2.82% 16.4% 19.8% 42.9% 18.1% 99.4% s63_12.hvor tit har du været følelsesmæssigt udmattet? 0.57% 9.77% 20.7% 35.6% 33.3% 97.8% s63_15.hvor tit har du været irritabel? 0.56% 7.30% 13.5% 61.2% 17.4% 100% Søvnkvalitet Hele tiden En stor del af tiden En del af tiden Lidt af tiden På intet tidspunk t s61_1.hvor tit har du sovet dårligt og uroligt? 2.82% 14.7% 18.1% 46.3% 18.1% 99.4% s61_2.hvor tit har du haft svært ved at falde i søvn? s61_3.hvor tit er du vågnet for tidligt uden at kunne falde i søvn igen? s61_4.hvor tit er du vågnet flere gange og har haft svært ved at falde i søvn igen? 2.26% 5.08% 11.3% 42.4% 39.0% 99.4% 1.13% 7.34% 14.1% 33.9% 43.5% 99.4% 1.13% 5.65% 11.3% 31.1% 50.8% 99.4% 29

32 s28_1.at nogen tilbageholder information, som påvirker din arbejdsindsats s28_2.at blive ydmyget eller gjort til grin i forbindelse med dit arbejde s28_3.at blive pålagt at udføre arbejde, som ligger under dit kompetenceniveau s28_4.at få frataget eller erstattet hovedansvarsområder med mere trivielle eller ubehagelige opgaver s28_5.at der bliver spredt sladder og rygter om dig s28_6.at blive ignoreret, udelukket fra eller frosset ude af det sociale fællesskab s28_7.at nogen fornærmer eller håner dig som person (f.eks. dine vaner og baggrund), dine holdninger eller dit privatliv s28_8.at blive råbt af eller blive mål for spontan vrede (eller raserianfald) s28_9.truende eller hånende adfærd som f.eks. at pege fingre af, overskride dine personlige grænser, skubbe, spærre vejen for dig. s28_10.hentydninger eller opfordringer fra andre om, at du bør sige op s28_11.gentagne gange at blive mindet om dine fejltagelser eller "bommerter" s28_12.at blive ignoreret eller mødt med fjendtlighed, når du henvender dig til andre s28_13.vedvarende kritik af dit arbejde og din indsats s28_14.at dine meninger og synspunkter bliver ignoreret s28_15.grov spøg fra folk, som du ikke kommer så godt ud af det med s28_16.at få opgaver med urimelige eller umulige mål eller tidsfrister om negative handlinger Aldrig Af og til Månedli gt Ugentlig t Dagligt 54.9% 39.4% 2.29% 2.29% 1.14% 98.3% 81.7% 17.7% 0.57% % 36.2% 40.2% 7.47% 11.5% 4.60% 97.8% 83.4% 13.7% 1.71% 1.14%. 98.3% 82.8% 14.9% 1.15% 0.57% 0.57% 97.8% 83.4% 13.7% 1.71% 1.14%. 98.3% 89.7% 8.00% 1.14% 1.14%. 98.3% 88.6% 11.4% % 96.0% 2.86% 1.14% % 96.6% 3.43% % 89.1% 10.9% % 82.9% 16.0% 1.14% % 90.9% 8.57% 0.57% % 45.4% 46.6% 6.32% 1.72%. 97.8% 89.1% 9.77% 1.15% % 56.3% 37.9% 1.72% 3.45% 0.57% 97.8% s28_17.at blive udsat for beskyldninger 92.0% 6.90% 1.15% % s28_18.overdreven overvågning af dit arbejde 87.4% 8.62% 2.87% 0.57% 0.57% 97.8% s28_19.at blive presset til ikke at gøre krav på noget, som du har ret til (f.eks. at melde dig syg, afholde din ferie, få rejsegodtgørelse) s28_20.at være mål for ubehagelige/overdrevne drillerier og sarkasme s28_21.at blive pålagt en for uoverkommelig arbejdsbyrde 90.2% 8.67% 0.58% 0.58%. 97.2% 90.2% 9.20% 0.57% % 66.1% 23.0% 4.60% 2.30% 4.02% 97.8% 30