Workshop om indkøb af systembærende egenskaber. Erritsø, 23. februar 2016

Transkript

1 Workshop om indkøb af systembærende egenskaber Erritsø, 23. februar

2 Dagsorden 1. Velkomst ved Anders Pallesen Jensen 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 2

3 Systembærende egenskaber i dag og i fremtiden 3

4 Dagsorden 1. Velkomst ved Anders Pallesen Jensen 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 4

5 2. Håndtering af statsstøtteproblematik i indkøbet af systembærende egenskaber og erfaringer fra 2015 Workshop d. 23. februar Søren Klinge, Systemydelser 5

6 Indhold 1. Status på dialog med markedets aktører 2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces 4. Evt. 6

7 Status for dialog omkring statsstøtteproblematik Dialogmøder med alle leverandører gennemført i december og januar. Igennem dialogen har Energinet.dk fået en række konstruktive kommentarer til de foreslåede ændringer i indkøbet. 7

8 Indhold 1. Status på dialog med markedets aktører 2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces 4. Evt. 8

9 Ændringer i udbudsbetingelser Den primære ændring i udbudsmaterialet vil være en differentiering mellem situationer med og uden konkurrence. 1. Situationer med konkurrence Håndteres via udbud på samme vilkår som i dag - Vurderingskriteriet: Tilbud fra mere end én leverandør 2. Situationer uden konkurrence - I disse situationer vil indkøbet udgøre statsstøtte Udbud aflyses og afregningspris beregnes på baggrund af oplysninger fra leverandøren i henhold til en cost+ -model. - Afregningsprisen vil blive indrapporteret til EU Kommissionen - Vurderingskriteriet: Tilbud fra kun én leverandør Det er Energinet.dks forventning, at støtten skal anmeldes til Kommissionen efter EUF-traktatens artikel 106, stk. 2, jf. rammebestemmelserne for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste eller efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 3 som energistøtte. 9

10 Procedure for gennemførelse af udbud Udbud Konkurrence Ingen konkurrence 10

11 Procedure for gennemførelse af udbud I situationer med konkurrence og tilbud fra mere end én leverandør vil der ikke være ændringer i udbudsbetingelserne i forhold til i dag. Udbud bliver gennemført efter de eksisterende udbudsbetingelser. I situationer med konkurrence er det Energinet.dks vurdering, at indkøbet opfylder de såkaldte Altmark-kriterier og dermed ikke udgør statsstøtte. Indkøbet i disse situationer vil derfor ikke være inkluderet i rapporteringen hvert andet år til Kommissionen. 11

12 Procedure for gennemførelse af udbud Udbud Konkurrence Ingen konkurrence 12

13 Håndtering af situationer uden konkurrence Udbudsbetingelserne vil fremadrettet skelne mellem situationer med og uden konkurrence for at opfylde kravene i statsstøtteretten, da indkøbet i situationer uden konkurrence efter Energinet.dks vurdering vil blive betragtet som statsstøtte. I situationer uden konkurrence aflyses udbuddet og der gennemføres en kontrakttildeling, som afregnes på baggrund af oplysninger fra leverandøren efter en cost+ -model. Udbudsbetingelserne vil indeholde principperne for afregningen. Kriteriet for mangel på konkurrence er tilbud fra kun én leverandør. Dvs. dette kan også indbefatte situationer med flere tilbud fra samme leverandør. Ændringen vil være genstand for en metodegodkendelse hos Energitilsynet, og der forventes en sekretariatsafgørelse. (Se sidste planche). 13

14 Håndtering af situationer uden konkurrence Principperne for afregningen: Direkte og indirekte omkostninger forbundet med levering af systembærende egenskaber kan inkluderes. a) Udøver den pågældende virksomhed ikke andre aktiviteter end systembærende egenskaber, kan der tages hensyn til alle omkostningerne herved, b) Udøver virksomheden også andre aktiviteter, der falder uden for systembærende egenskaber, tages der kun hensyn til omkostningerne ved systembærende egenskaber, c) De omkostninger, der henføres under systembærende egenskaber, kan omfatte alle direkte omkostninger ved udførelsen af denne tjenesteydelse og et rimeligt bidrag til de omkostninger, der er fælles for både systembærende egenskaber og andre aktiviteter. d) Omkostningerne ved investeringer, bl.a. i infrastruktur, kan medregnes, når de er nødvendige for udførelsen af systembærende egenskaber. 14

15 Håndtering af situationer uden konkurrence Principperne for afregningen fortjeneste: Ved rimelig fortjeneste forstås den forrentning af kapitalen, som en gennemsnitsvirksomhed vil betinge sig, hvis den skal udføre den givne tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse i hele overdragelsesperioden, og som tager hensyn til virksomhedens risiko. Ved forretning af kapital forstås den interne rente af den investerede kapital, som virksomheden tjener i løbet af overdragelsesperioden. Risikoniveauet afhænger af den berørte sektor, typen af tjenesteydelse og kompensationens karakteristika. 15

16 Håndtering af situationer uden konkurrence Dokumentation af omkostninger: Som dokumentation for, at Energinet.dk modtager oplysninger om tilbudsgivers direkte og indirekte produktionsomkostninger attesteres oplysningerne af en revisor, der er udpeget af FSR (Foreningen Statsautoriserede Revisorer). Det vil være op til leverandøren at sørge for, at omkostningerne bliver attesteres af en tredjepart. Energinet.dk påtager sig intet ansvar i forbindelse med et eventuelt krav fra EU Kommissionen omkring tilbagebetaling af ulovligt modtaget statsstøtte. Krav om tilbagebetaling af ulovligt modtaget statsstøtte er udelukkende tilbudsgivers ansvar. 16

17 Indhold 1. Status på dialog med markedets aktører 2. Energinet.dks forslag til ændringer i udbudsbetingelser 3. Den videre proces 4. Evt. 17

18 Den videre proces - statsstøtte Tidsplan: 23. feb. 25. feb. ultimo feb. Medio april Workshop Anmeldelse til Energitilsynet Høring hos Energitilsynet Ca. 2-3 uger Sekretariatsafgørelse hos Energitilsynet Orientering af Kommissionen 18

19 Dagsorden 1. Velkomst 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 19

20 Behov for systembærende egenskaber i DK Bidrag til aktør WS 23. februar 2016 Poul Mortensen, Energinet.dk 20

21 I henhold til Elreguleringsudvalgets anbefalinger vil Energinet.dk højne transparensen i behovet for og indkøbet af systembærende egenskaber. At Energinet.dk laver en analyse, der præcist skal afdække, hvilke tekniske, kritiske egenskaber og funktionaliteter, der bliver behov for i det fremtidige system, og i hvilket omfang. På baggrund af analysen arbejdes der på, at behovene markedsgøres, afregnes eller forsat dækkes vederlagsfrit.( ) 21

22 Ændringer i elsystemets sammensætning Ændringer på vejen mod det VE-baserede elsystem, som påvirker behovet for systembærende egenskaber Kabellægning af 150 kv luftledninger og flere 400 kv systemer Ændring i populationen af decentraliseret produktion i form af: Færre decentrale kraftvarmeværker Flere moderne (inverter tilsluttede) møller Færre ældre møller uden fault ride through (FRT) baseret på asynkrongeneratorer grundet re-powering. Ældre møller på de bedste vindsites erstattes med moderne møller Stærkere udlandsforbindelser, både AC og DC Øget automation 22

23 Ændringer i elsystemets respons Ændringer i respons fra systemet (1/2) Kabellægning af 150 kv luftledninger og flere 400 kv systemer Nettet bliver tættere koblet spændingsfald i forbindelse med netfejl bliver dybere længere væk fra fejlstedet Ændring i populationen af decentraliseret produktion i form af: Færre decentrale kraftvarmeværker Mindre produktionsudfald i forbindelse med fejl Flere moderne (inverter tilsluttede) møller Falder ikke ud i forbindelse med fejl og bidrager med spændingsstøtte under netfejl og spændingsgenopbygningen efter netfejl Færre ældre møller uden fault ride through (FRT) baseret på asynkrongeneratorer grundet re-powering. Ældre møller på de bedste vindsites erstattes med moderne møller Falder ud hvis spændingsfaldet i tilslutningspunktet er dybt nok kombineret med høj produktion på møllen, og falder ligeledes ud, hvis ikke spændingen genopbygges hurtigt nok 23

24 Ændringer i elsystemets respons Ændringer i respons fra systemet (2/2) Stærkere udlandsforbindelser, både AC og DC Flere AC forbindeler mod synkronområderne gør de danske systemer stærkere. Nye DC forbindelser bygges baseret på VSC teknologi Øget automation Passive komponenter, som reaktorer og kondensatorer, anvendes i stigende grad aktivet gennem automatisk ind- og udkobling 24

25 En omfattende opgave Gennemførelse af tilbundsgående analyser til kortlægning af elsystemets dynamiske egenskaber og respons, er en meget omfattende opgave Eksisterende analyser for DK2 er nyere end for DK1 og vurderes derfor mere retvisende. Energinet.dk har derfor prioriteret gennemførelsen af en ny tilbundsgående analyse for DK1 Det kommende udbud for systembærende egenskaber vil: For DK2 bygge på behovet som efterspurgt i 2015 For DK1 være baseret på resultaterne af den nye behovsanalyse DK1 analyserne omfatter 2016 meget detaljeret med inddragelse af konkret netrevisionsplan 2020 meget detaljeret med inddragelse af sandsynlige netmangler 2025 detaljeret, med fokus de ømme punkter identificeret i 2020 analyserne 25

26 Systembærende enheder i DK1 2016, 2020, 2025 TJE G1 (SC) SK4 (VSC) NVV3 (CP) VHA G1 (SC) SSV4 (CP) SSV3 (CP) Systembærende enheder i DK1 fordelt på: Centrale kraftværker (CP) Kraftværker ombygget til synkronkompensator (CP-SC) Synkronkompensatorer (SC) VSC HVDC-konvertere (VSC) De systembærende enheder drives sammen med passive systemkomponenter, som reaktorer og kondensatorer CO1 (VSC) SKV3 (CP) FYV7 (CP) ESV3 (CP) ENV3 (CP-SC) FGD G1 (SC) VL1 (VSC) VL2 (VSC) 26

27 Lakmusprøven principskitse Rotorvinkelstabilitet? Anvendte driftsikkerhedskriterier SBE 1 SBE 3 SBE 2 3-faset 400 kv kortslutning Driftsforstyrrelse Spændingsstabilitet? SBE 4 SBE 5 Produktionsudkobling? SBE Systembærende enhed Ikke til rådighed (eks. revision) Havari Netfejl Udkobling < 700 MW 27

28 Anvendte forudsætninger nyt net i kv netudbygninger: Dobbeltsystem IDU-TJE IDU KT52 Enkeltsystem LAG-REV Dobbeltsystem EDR-REV Dobbeltsystem FLE-KAS 28

29 Forudsætninger for behovsanalysen Undersøgte fejlforløb Fejl ID Fejlsted Fejlramt komponent Beskrivelse Fejl 1 0 km fra station Audorf AUD_400_FBT_1 Fejl 2 0 km fra station Kassø KAS_400_LAG Fejl 3 0 km fra station Landerupgård LAG_400_MAL Fejl 4 0 km fra station Tjele FER_400_TJE Fejl 5 0 km fra station Trige FER_400_TRI Fejl 6 0 km fra station Idumlund IDU_400_TJE_1 Fejl 7 0 km fra station Kassø KAS_400_REV_1 100 [ms] 3-faset kortslutning med definitiv udkobling af fejlramt komponent. Fejl 8 0 km fra station Ferslev FER_400_VHA Fejl 9 0 km fra station Fraugde FGD_400-LAG 29

30 Kombinering af forudsætninger De nødvendige dynamiske analyser er omfattende Der skal et meget stort antal dynamiske beregninger til for at være sikker på, at der ikke er uheldige kombinationer, vi overser. I teorien laves der ca dynamiske kørsler for det givne år der ses på. I praksis udvælges de værste ud fra screeningsanalyser (de er omfattende). Hver kørsel skal opsættes manuelt og tager ca timer for en computer at regne igennem. Efterfølgende skal resultaterne tolkes og dokumenteres. Parameter Antal Driftssituationer (effektbalancer) 9 Kritiske netmangler fra revisionsplan SBE mangler 4 3-faset 400 kv netfejl 9 I alt ca kombinationer 30

31 Dimensionerende faktorer Det viser sig, at behovet for systembærende egenskaber i DK1, ud over systemets eget bidrag, i grove træk kan indsnævres til et behov for dynamisk spændingsregulering Maksimalbehovet for dynamisk spændingsregulering, er defineret af det behov, som under og efter en 3-faset 400 kv kortslutning, er nødvendigt for at reducere udfaldet af decentraliseret produktion til et acceptabelt niveau Decentraliseret produktion i form af decentral kraftvarme og specielt ældre vindmøller uden FRT, når disse ligger i et højt arbejdspunkt Ovenstående konklusion har foranlediget en detaljeret kortlægning af: Ældre vindmøllers produktionsmønstre Re-powering og forventet skrotning af de ældre vindmøller 31

32 Produktionsudfald - hvad er problemet? Spænding [pu] 50 ms 1,0 pu 0,7 pu Decentrale kraftvarmeværker Spænding [pu] Tid [ms] 500 ms 1,0 pu 0,7 pu Relateret til spændingsgenopbygning efter fejl Vindmøller uden FRT Tid [ms] Strøm [pu] 2,0 pu Max 2 pu i 50 ms 1,0 pu Relateret til hvor dybt spændingen falder kombineret med møllernes driftspunkt Vindmøller uden FRT Tid [ms] 32

33 Ældre vindmøller maksimal arbejdspunkt Erkendelsen af, at det er de ældre vindmøller som pt. udgør den væsentligste udfordring ved dimensionering af systembærende egenskaber, har foranlediget en detaljeret analyse af disse møllers driftsmønstrer, samt forventninger til re-powering/skrotning Driftsmønster Hidtil: Har den samlede population af vindmøller udgjort grundlaget for analyseforudsætningerne, men nye møller er mere effektive og har generelt højere i maksimal arbejdspunkt (MAP) end ældre møller Er der anvendt et års-maksimum (vinter) arbejdspunkt, tillagt en vis sikkerhedsmargin for hele året Nu: Anvendes datagrundlaget for populationen af ældre vindmøller generelt lavere maksimal arbejdspunkt og de seneste års/igangværende re-powering/skrotning, sker primært i områderne med de bedste vindforhold. Dette bidreager yderligere til lavere maksimal arbejdspunkt for ældre møller i forhold til nye møller Differentiering i forhold til årstid anvendelse af en sommer MAP (MAP S ) og en vinter MAP (MAP V ) Betydning af regional forskel i MAP er kvantificeret usikkerhedsmargin er kvantificeret og indgår i fastsættelsen af MAP S og MAP V 33

34 Ældre vindmøller maksimal arbejdspunkt (MAP) MAP S (sommer): Som det fremgår af grafen, overstiger gennemsnitlige MAP om sommeren ikke 0,83 Men, da den lokale distribution af MAP i nogle timer har en mulig forstærkende effekt på størrelsen af udfaldet i forbindelse med en netfejl, så tillægges 2 procentpoint for at tage højde herfor ved fastsættelse af gennemsnitlig MAP S MAP S = 0,85 MAP V (vinter): Som det fremgår af grafen, er det yderst sjældent, at den gennemsnitlige MAP om vinteren ligger helt oppe i toppen Endvidere har den lokale distribution af MAP en ringe, eller ingen effekt i dette område og tillægges ikke vægt i MAP V MAP V = 0,90 34

35 Ældre vindmøller re-powering/skrotning Erkendelsen af den betydning, som forudsætningerne for udfasningen af de ældre møller har på behovsanalysen, har ledt til gennemførelsen af en ny og mere detaljeret kortlægning af forventningerne til udfasningen af de ældre vindmøller Resultatet vil indgå i en kommende opdatering af de officielle analyseforudsætninger 2016 DK1 DK2 35

36 Systembærende egenskaber 2016 behov DK1 De gennemførte analyser har påvist følgende behov for systembærende enheder i sommerperioden 2016: Én driftsklar enhed ud over ENDK enheder Behovet vil kunne realiseres med en vilkårlig kraftværksenhed i Jylland/Fyn 1-2 specifikke enheder i forbindelse med planlagt revision af transmissionsnettet, hvor re-etableringstiden er længere end 4 timer Det betyder, at der i normaldriftssituationen, ikke er afhængighed til centrale kraftværker Behovet forventes ikke at ændre sig væsentligt frem til og med

37 Systembærende egenskaber 2020 behov DK1 De gennemførte analyser har påvist følgende behov for systembærende enheder i 2020 (2019): 1-2 specifikke enheder i forbindelse med specifikke planlagte revisioner af transmissionsnettet, hvor re-etableringstiden er længere end 4 timer Behovet forventes ikke at stige efter 2020 Tværtimod vil re-powering af ældre møller mindske behovet og endnu en AC-forbindelse mod Tyskland og 2xVSC-konvertere til Viking Link, vil styrke systemet og øge systemets eget potentiale for dynamisk spændingsregulering Automation af passive reaktive komponenter forventes at blive mere udbredt frem mod

38 Systembærende egenskaber risici? Er vi gået til kanten med systemsikkerheden? Nej, det er vi ikke. Der skal indtræffe en boltet, 3-faset, 400 kv kortslutning, det værste sted i systemet (international praksis for dimensioneringskriterie) Kombineret med en for driftssituationen specifik: Værste balance, typisk lavlast og wheeling eller stor nord/sydgående transit, og høj vindproduktion (høj MAP), og mangel af mere end 2 systembærende enheder Konsekvensen er ikke spændingskollaps og brown/blackout, men tab af produktion og deraf følgende ubalance på AC-forbindelserne til synkronområdet. Internationale aftaler forpligter ENDK til at holde en sådan ubalance på et acceptabelt niveau. 38

39 Systembærende egenskaber usikkerheder? Evt. usikkerhed på følgende parametre har størst betydning for behovet: Re-powering/skrotning af ældre vindmøller, herunder også hvor repowering/skrotning gennemføres Kortslutningsbidrag fra Tyskland, dog er der i 2020 analyserne regnet med forudsætninger, der giver et forholdsvist lavt bidrag (VE-scenarie) Realisering og timing af planlagt 400 kv udbygning og i mindre grad 150 kv kabellægning Øget anvendelse af automation i transmissionssystemet DK2 maksimal arbejdspunkt (MAP) for ældre møller vil formentlig ligge lavere end i DK1 39

40 Behovsanalyse - det videre forløb DK1 Færdiggøre 2025 analyserne Omsætte den opdaterede viden om systemet til driftsinstrukser Analysere muligheder for øget anvendelse af automation DK2 Gennemføre analyser for sommeren 2017 Gennemføre analyser for 2020 Gennemføre supplerende analyser for 2025 Løbende opfølgning på behovet for systembærende egenskaber 40

41 Systembærende egenskaber opsamling Vi er godt på vej mod det VE-baserede elsystem 41

42 Dagsorden 1. Velkomst 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 42

43 Systembærende egenskaber sommer 2016 Indkøb af systembærende egenskaber og procedure for opstart af Driftsklart anlæg Peter Bruhn, Systemoptimering 43

44 Definitioner Anlæg i drift Aktivt producerende anlæg, som er tilsluttet direkte på transmissionsnettet og som minimum kører på minimumslast. Driftsklart anlæg Anlæg, som er tilsluttet direkte på transmissionsnettet og klar til at starte med et varsel på maksimalt 10 timer. 44

45 ANLÆG I DRIFT Navn på kraftværksblok / synkronkompensator Tilbudsskema ANLÆG I DRIFT Periode (begge dage inkl.) DRIFTSKLART ANLÆG Navn på kraftværksblok / synkronkompensator DRIFTSKLART ANLÆG Periode (begge dage inkl.) I grønne felter indtastes navn på den kraftværksblok / synkronkompensator, der gives tilbud på. I blå felter indtastes tilbudsprisen for den pågældende periode (begge dage inkl.) for den pågældende kraftværksblok / synkronkompensator. VESTDANMARK (DK1) Ovenfor kan der kun afgives tilbud på de angivne perioder, bemærk at perioderne er begge datoer inkl. DRIFTSKLART ANLÆG - BLOKTILBUD ANLÆG I DRIFT - BLOKTILBUD Evt. bloktilbud og alternative periodeinddelinger kan angives i felterne nedenfor. Perioder skal angives tydeligt efter samme format som ovenfor. Priser skal være begge datoer inkl. Navn på kraftværksblok / synkronkompensator Navn på kraftværksblok / synkronkompensator ANLÆG I DRIFT - BLOKTILBUD Periode (begge dage inkl.) DRIFTSKLART ANLÆG - BLOKTILBUD Periode (begge dage inkl.) 45

46 Havari Havari: Der vil blive modregnet, men ikke være krav om garanti for levering. Dvs. leverandøren er ikke forpligtet til selv at holde reserve for det aftalte anlæg. 46

47 Opstart af Driftsklart anlæg Opstart af Driftsklart anlæg: Hvis det vurderes at driftssituationen tillader det, vil et Driftsklart anlæg ikke blive beordret startet, blot fordi et Anlæg i drift havarerer. Hvis der allerede kører anlæg i markedet og disse dækker behovet, vil det Driftsklare anlæg ikke blive startet. Hvis det vurderes billigere at beordre et Anlæg i drift til at fortsætte vil det Driftsklare anlæg ikke blive startet. Hvis det vurderes billigere at beordre et andet anlæg end det Driftsklare anlæg i drift, vil det Driftsklare anlæg ikke blive startet. 47

48 Dagsorden 1. Velkomst 2. Tilpasning af udbudsbetingelser i forhold til statsstøtteregler og erfaringer fra Behovet for systembærende egenskaber 2016 & Sommerudbud af systembærende egenskaber Det langsigtede markedsdesign 6. Evt. 48

49 Det langsigtede markedsdesign for indkøbet af systembærende egenskaber Workshop, Erritsø 23. februar 2016 Søren Klinge, Systemydelser 49

50 Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 50

51 1. Det langsigtede markedsdesign I henhold til Elreguleringsudvalgets anbefalinger vil Energinet.dk højne transparensen i behovet for og indkøbet af systembærende egenskaber. Anbefalingen fra Markedsmodel 2.0: At Energinet.dk laver en analyse, der præcist skal afdække, hvilke tekniske, kritiske egenskaber og funktionaliteter, der bliver behov for i det fremtidige system, og i hvilket omfang. På baggrund af analysen arbejdes der på, at behovene markedsgøres, afregnes eller forsat dækkes vederlagsfrit.( ) 51

52 1. De overordnede rammer for systembærende egenskaber Udbud/indkøb Beordringer Anvendes til langsigtede indkøb Anvendes til kortsigtet håndtering af driftssituationer og ved geografisk behov Lovramme ELF 27b stk. 1 og stk. 3 og ELF 31 stk. 1 Lovramme ELF 27c stk. 4 Afregning i henhold til udbudspriser og statsstøtteretlige rammer Afregning i henhold til forskrift Administrative procedurer for driftsmæssig håndtering af elproduktionsanlæg 52

53 1. Definition af statsstøtte Hvorvidt et statsligt indkøb vil blive betegnet som statsstøtte afhænger af om indkøbet opfylder en række kriterier, som er opstillet i artikel 107 i EUF-traktaten. Kriterierne i EUF-traktatens artikel 107: 1. Der skal foreligge en økonomisk fordel 2. Fordelen skal være finansieret ved hjælp af statsmidler, idet brugen af disse midler skal kunne tilregnes staten 3. Fordelen skal tilfalde en afgrænset gruppe af modtagere 4. Modtageren skal selv udøve økonomisk virksomhed 5. Der skal foreligge en fordrejning af konkurrencen 6. Samhandlen mellem EU s lande skal være påvirket 53

54 1. Udviklingen i statsstøttereglerne Juli 2014 April 2015 Efterår

55 1. Muligheder for udbud Statsstøtteretten Driftsmæssig vurdering Markedsmæssige rammer Indkøb af systembærende egenskaber? Markedssvigt Intet markedssvigt Definition af behov Intet behov Udbud 55

56 1. Håndtering af driftsklare anlæg Udbuddet vil omfatte to typer ydelser/kategorier: - Anlæg i drift - Driftsklare anlæg (kun i sommerperioden) Håndtering af anlæg indkøbt som driftsklare: Indkøb af driftsklare anlæg Opstartstid i henhold til tilslutningsbetingelser Sikrer opfyldelse af N-1-1 princippet i sommerperioden Havari på enhed i transmissionsnettet Oftest vil flere havarier være nødvendige før driftsklare anlæg skal aktiveres. Behovet for aktivering afhænger af den enkelte driftssituation. Beordring af driftsklart anlæg Beordring sker af de tilgængelige anlæg efter ELF 27c stk. 4. Anlæg indkøbt som driftsklart har ikke forrang i forhold til andre tilgængelige anlæg. Energinet.dk er pålagt at omkostningsminimere, jf. ELF. Beordringer vil ske efter Elforsyningslovens bestemmelser, jf. ELF 27c stk

57 Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 57

58 2. Håndtering af synkronkompensatorer Status på dialog med markedets aktører: Dialogmøder gennemført med alle aktører i december og januar. Dialogen omhandlede bl.a. Energinet.dks forslag til håndtering af anlæggene fra workshop d. 6. nov. En række konstruktive kommentarer er fremkommet igennem dialogen. 58

59 Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 59

60 3. Den ejerskabsmæssige håndtering Energinet.dks synkronkompensatorer er defineret som netkomponenter i den europæiske regulering, som dermed er en del af den overordnede infrastruktur, som Energinet.dk varetager ejerskabet af, jf. lov om Energinet.dk. Godkendelse af investeringerne i synkronkompensatorerne i henhold til 4 i Lov om Energinet.dk er betinget et Energinet.dk ejerskab. En ændret ejerskab forventes ikke at kunne medføre samfundsøkonomiske gevinster i forhold til fremskaffelse af de nødvendige egenskaber til transmissionssystemet. Energinet.dks oplæg er derfor, at der ikke vil ske ejerskabsmæssige ændringer for anlæggene. 60

61 Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 61

62 4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg Håndtering i dag: Indgår som en del af nettet i forhold til fastsættelse af behovet. De relevante anlæg er Energinet.dk s nyetablerede synkronkompensatorer. Fremadrettet: Det er Energinet.dks forslag, at synkronkompensatorerne fremadrettet bliver en del af udbuddet. Dette vil ske ved, at anlæggene bliver budt ind i udbuddet efter offentliggjorte forudsætninger, såfremt de kan erstattes af andre enheder. Det vil kunne ske efter de udbudsretlige regler om Eget bud, hvor Energinet.dk på baggrund af de offentliggjorte forudsætninger vil vurdere, hvilke enheder, der mest omkostningseffektiv kan levere de nødvendige systembærende egenskaber. 62

63 4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg Energinet.dks HVDC VSC-anlæg leverer også systembærende egenskaber til transmissionsnettet i form af f.eks. spændingsregulering. Anlæggene er aktive pga. den grænseoverskridende udveksling og det er ikke muligt at opgøre omkostningerne til systembærende egenskaber separat. Disse omkostninger forventes desuden at være ubetydelige. Det er derfor Energinet.dks oplæg, at anlæggene ikke bliver inkluderet i udbuddet af systembærende egenskaber. Energinet.dks VSC-anlæg: - Skagerrak-4 forbindelsen - COBRA-forbindelsen (forventet idriftsat ultimo 2018) - Viking Link (forventet idriftsat efter 2022) 63

64 4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg Det er Energinet.dks oplæg, at de udbudsretlige regler om Eget bud skal anvendes til at byde anlæggene ind i udbuddet. Reglerne giver mulighed for, at en virksomhed kan vælge, hvorvidt leveringen af en ydelse skal ske fra eksterne leverandører eller fra egne produktionsmuligheder. Forudsætningerne for udregning af omkostninger fra egne anlæg offentliggøres i udbuddet. Vælges virksomhedens egne anlæg annulleres udbuddet for den del af leverancen, som de egne anlæg opfylder. 64

65 4. Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks anlæg Forudsætninger for aktiveringen af anlæggene i udbuddet: Faste omkostninger - Afskrivninger baseret på historisk antal driftstimer - Vedligehold - Øvrige faste omkostninger fastsættes i henhold til Energinet.dks regnskabspraksis. Aktiveringsomkostninger - Fastsættes ud fra det faktiske energiforbrug på hvert anlæg. 65

66 4. Procedure for gennemførelse af udbud under nye rammer Under nye rammer vil udbud blive gennemført på samme måde som i dag. Tidshorisonten for indkøbet kan variere, dvs. være både på uge-, månedsbasis og på længere sigt. Udmelding af behov vil ske såfremt det vurderes nødvendigt at gennemføre udbud. Egne anlæg indgår på samme måde i beregningen af behovet som eksterne anlæg. Forudsætning: Udbud vil blive gennemført når der kan forventes at optræde markedssvigt. 66

67 Håndtering af Energinet.dks synkronkompensatorer 1. Langsigtet markedsdesign - De overordnede rammer for systembærende egenskaber 2. Status på dialog med markedets aktører 3. Forslag til ejerskabsmæssig håndtering 4. Forslag til markedsmæssig håndtering 5. Den videre proces 6. Evt. 67

68 5. Den videre proces Metodegodkendelse hos Energitilsynet omhandlende principperne for vilkårene for inkludering af synkronkompensatorerne, dvs.: - Metoden for indregning af egne enheder i behovet på samme måde som eksterne enheder. - Fastsættelse af faste omkostninger, - herunder f.eks. kriterier for afskrivninger - Vedligehold - Aktiveringsomkostninger 68

69 5. Den videre proces - synkronkompensatorer Oplæg til tidsplan (endnu ikke koordineret med ENT): 23. feb. Ultimo marts April/Maj Efterår 2016 Workshop Høring hos Energinet.dk Anmeldelse hos Energitilsynet Afgørelse hos Energitilsynet 69

70 5. Den videre proces #2 Tilpasning af markedsdesign for at opnå en langsigtet løsning: Regulatoriske forhold Tidshorisont Tilpasning i forhold til statsstøtteregler Ejerskabsmæssige problemstillinger Procedure for markedsmæssige håndtering af synkronkompensatorer Metodegodkendelse Forår Vinter 2016 Metodegodkendelse Efterår 2016/vinter 2017 Langsigtet udvikling - Marked for aktivering - Ny Elforsyningslov og Network Codes Skal afklares når ny lovhjemmel er fastlagt