DANSKERNES HOLDNING TIL MATCHFIXING. Jonas Hjortdal og Michael Fester

Transkript

1 DANSKERNES HOLDNING TIL MATCHFIXING Jonas Hjortdal og Michael Fester 2016

2 Titel Danskernes holdning til Matchfixing Forfattere Jonas Hjortdal og Michael Fester Omslagslayout DIF Udgave 1. udgave, Brøndby, februar 2016 Udgiver Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion Brøndby T: E: W: dif.dk/analyse Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 4 INDLEDNING... 5 RESULTATER... 5 Matchfixing truer idrættens troværdighed... 5 Publikum mister interessen... 6 Foreningsaktive kender DIF-idrættens regler...7 Delte holdninger om spil på egen kamp... 9 Effekt af Stop Matchfixing -kampagnen... 9 KONKLUSION: DIF forebygger og bekæmper... 12

4 4 Danskernes holdning til Matchfixing Resume RESUME Matchfixing udgør en af de største trusler mod professionel idræt internationalt og i Danmark. Ved at manipulere resultaterne fjerner man nogle af idrættens helt centrale værdier som spænding om udfaldet og at man spiller for at vinde. Danmarks Idrætsforbund afvikler i 2015 og 2016 kampagnen Stop Matchfixing Sig noget, hvis du ser noget i samarbejde med Kulturministeriet, DBU, Danske Spil og Danish Online Gambling Association (DOGA). I forbindelse med kampagnen har DIF lavet en undersøgelse af befolkningens holdning til matchfixing og kendskab til kampagnen. Herunder er oplistet en række af hovedresultaterne fra befolkningsundersøgelsen: procent af danskerne anser matchfixing for at være en trussel mod idrættens troværdighed. 2. En stigende andel af danskerne ser matchfixing som en trussel. I en lignende undersøgelse fra 2013 var det 80 procent, der anså matchfixing for en trussel. 3. Blandt foreningsmedlemmer er det mere end 90 procent, der anser matchfixing for en trussel mod idrættens troværdighed 4. Blandt de frivillige trænere og ledere er det hele 97 procent. 5. Mere end 80 procent af danskerne mister interessen for at følge med i sportskonkurrencer, hvis der er mistanke om matchfixing. 6. En fjerdedel af befolkningen (23,9 procent) har kendskab til den fælles nationale kampage Stop Matchfixing Sig noget, hvis du ser noget. Over halvdelen af dem, der svarer bekræftende, har fået større kendskab til problemstillingen med matchfixing gennem kampagnen.

5 5 Danskernes holdning til Matchfixing Indledning INDLEDNING Danmarks Idrætsforbund besluttede på årsmødet 4. maj 2013 som det første af Den Internationale Olympiske Komités (IOC) 204 nationale forbund at indføre fælles regler om forbud mod det stigende problem med manipulation af resultaterne i idrætskonkurrencer (matchfixing). I 2015 og 2016 gennemføres den fælles nationale kampagne Stop Matchfixing Sig noget, hvis du ser noget. Kampagnen er et samarbejde mellem DIF, DBU, Kulturministeriet, Danske Spil og Danish Online Gambling Association (DOGA). Som led i kampagnen er mere end 100 af de mest udsatte klubber fra de fem mest udsatte idrætsgrene (fodbold, håndbold, tennis, badminton og ishockey) blevet besøgt af undervisere for at fortælle om regler og konsekvenser af matchfixing, og mere end 50 yderligere er på vej. Kampagnen omfatter også en døgnbemandet hotline, hvor man kan ringe ind anonymt om kendskab til matchfixing. Henvendelser til hotlinen har i flere tilfælde ført til domme. Et vigtigt led i matchfixing-arbejdet har fra start været at måle på, hvordan befolkningens adfærd og holdninger i forhold til matchfixing er og hvordan de udvikler sig, for bedst muligt at målrette indsatser i relation til problemstillingen. Derfor foretog DIF i 2013 en undersøgelse af danskernes holdninger- og kendskab til matchfixing (Kirkegaard & Fester, ). Den lå i forlængelse af den landsdækkende kampagne Spil Spillet, der blev gennemført af DIF i samarbejde med Danske Spil og satte fokus på matchfixing. Hovedkonklusionerne var, at danskerne anså matchfixing for en trussel mod sporten, og at mistanke om matchfixing mindsker lysten til at følge med i sporten. Følgende undersøgelse af befolkningens holdning- og kendskab til matchfixing er lavet i forbindelse med Stop Matchfixing -kampagnen. Både undersøgelsen fra 2013 og denne undersøgelsen gennemført i 2015 benytter data leveret af virksomheden Survey Sampling International (SSI), der har benyttet et online panel af respondenter, der består af et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på centrale parametre som køn, alder og geografisk spredning undersøgelsen er gennemført i november i ugerne 47 og 48. I alt har respondenter deltaget i undersøgelsen. RESULTATER Det følgende kapitel fungerer som en afrapportering af udvalgte resultater fra befolkningsundersøgelsen. MATCHFIXING TRUER IDRÆTTENS TROVÆRDIGHED Et af undersøgelsens hovedformål er at måle på eventuelle ændringer i befolkningens holdning til matchfixing. I undersøgelsen angav 80,4 pct. af respondenterne, at de var enige eller meget enige i et udsagn om, hvorvidt matchfixing er en trussel mod fair play i idrætten og idrættens troværdighed. I det følgende analyseres der på udviklingen i denne andel samt mulige forklaringer på eventuelle ændringer. I nedenstående tabel kan respondenternes holdning til det samme udsagn aflæses. 1 Undersøgelsen fra 2013 kan downloades på

6 6 Danskernes holdning til Matchfixing Resultater Figur 1 Jeg mener, at matchfixing er en trussel mod fair play i idrætten og idrættens troværdighed 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ikke relevant/ved ikke Figur 1 viser, at en meget stor andel af danskerne mener, at matchfixing er en trussel mod fair play og idrættens troværdighed. Således erklærer hele 85,4 pct. sig enige eller meget enige i udsagnet. Omvendt er det kun 1,3 pct., som er uenige eller meget uenige. Sammenholdt med undersøgelsen fra 2013 er der sket en stigning fra 80,4 pct. i 2013 til de ovenstående 85,4 pct. Det er nærliggende at tro, at den meget medieomtale om matchfixing har betydet, at befolkningen i stigende grad anser matchfixing som et problem, selvom der allerede var en meget stor andel af danskerne, som anså det som et problem i Undersøgelsen kan dog hverken be- eller afkræfte dette postulat. Bryder man tallene ned på baggrundsvariable, er der nogle interessante forskelle. Medlemmer af idrætsforeninger anser generelt matchfixing for at være en større trussel end resten af befolkningen. Ni ud af ti medlemmer ser matchfixing som en trussel, og for de frivillige trænere og ledere er tallet oppe på 97 pct. Noget kunne derfor tyde på, at især foreningslivets primære interessenter medlemmerne og de frivillige anser matchfixing som værende et stort problem. Kommunikationen kan derfor fremadrettet tænkes at blive målrettet yderligere imod personer uden for foreningslivet, da langt størstedelen af de involverede i foreninger allerede anser det som værende et problem. PUBLIKUM MISTER INTERESSEN Eftersom professionel sport er dybt afhængig af den brede interesse fra fans, sponsorer og medier, er det interessant at se nærmere på, hvorvidt respondenterne generelt vurderer, at deres interesse for at følge sportskonkurrencer vil falde, såfremt de har en mistanke om aftalt spil. Resultaterne af dette fremgår af nedenstående tabel.

7 7 Danskernes holdning til Matchfixing Resultater Figur 2 Min interesse for at følge sportskonkurrencer falder, hvis jeg har mistanke om, at resultatet er aftalt på forhånd 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ikke relevant/ved ikke Figuren viser, at der er en overvægt blandt de adspurgte, som erklærer sig enige i, at deres interesse for at følge sportskonkurrencer vil dale, hvis der er mistanke om aftalt spil. Hele 81,8 pct. af de adspurgte er således meget enige eller enige i udsagnet. Der er dog ikke sket en signifikant stigning på dette område siden 2013-undersøgelsen, hvor 80,6 pct. af de adspurgte var enige eller meget enige i udsagnet. 10,7 pct. har svaret ikke relevant/ved ikke, hvilket kan dække over en manglende interesse for sportskonkurrencer generelt. Tabellen illustrer problemstillingen ved matchfixing for de professionelle klubber verden over, der i sidste ende risikerer at miste tilskuernes interesse. Resultatet fra både og 2015-undersøgelsen giver således med al tydelighed yderligere et incitament for at arbejde målrettet imod matchfixing, da hele fundamentet professionel sport er bygget på tilskuerne ser ud til at miste interesse, såfremt tilliden til sporten er væk. FORENINGSAKTIVE KENDER DIF-IDRÆTTENS REGLER Ovenstående tabeller har vist, at respondenterne generelt vurderer, at matchfixing vil have en negativ indflydelse på interessen for at følge med i sportskonkurrencer. Som følge heraf er det interessant at undersøge, hvorvidt befolkningen er bekendt med reglerne om, at idrætsudøvere ikke må spille på egne kampe. Fordelingen er vist i tabellen herunder.

8 8 Danskernes holdning til Matchfixing Resultater Figur 3 Idrættens egne regler forbyder allerede i dag, at idrætsudøveren spiller på sine egne kampe 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Sandt Falskt Ved ikke Figuren viser, at 62,6 pct. af respondenterne vurderer udsagnet til at være sandt, mens 5,7 pct. mener, at udsagnet er forkert. 31,7 pct. har svaret ved ikke. At næsten en tredjedel af respondenterne svarer ved ikke, behøver ikke nødvendigvis at være essentielt eller noget man bør aktivt forsøge at ændre på. For langt de fleste danskere er denne regel irrelevant, da de slet ikke har mulighed for at spille på egne resultater, ligesom en stor del som tidligere vist ikke har den store interesse i hverken spil på kampe eller i sport helt generelt, hvorfor det ikke er nødvendigt, at de kender til reglen. Anderledes ser det ud hos den del af befolkningen, der er berørt af reglerne i dagligdagen: De foreningsaktive og de frivillige trænere og ledere. Blandt de foreningsaktive er det 76,8 pct., som mener, udsagnet er sandt, mens det blandt de frivillige er 79,7 pct., som mener, udsagnet er sandt. Naturligvis gør det samme sig gældende her, at det langt fra er alle medlemmer og frivillige trænere/ledere, som reelt set har mulighed for at spille på egne kampe. De frivillige trænere/ledere har dog et særligt ansvar, da de ofte er unge idrætsudøveres første møde med foreningsidrætten. Hvis man succesfuldt fra en tidlig alder lærer udøverne disse regler, og at det er forkert at spille på egne kampe, er der en større chance for, at de ligeledes kender og følger disse regler senere i livet, såfremt muligheden for at spille på egne kampe opstår. Dertil kommer, at med online-betting er det blevet muligt at spille penge på kampe, der foregår på et lavere og lavere niveau, helt ned til fodboldens serie 2, som i et vist omfang er motionsfodbold og ikke kan kaldes eliteidræt. Dertil er der intet som tyder på, at denne tendens stopper, hvorfor man fremadrettet sandsynligvis vil se muligheder for at spille på lavere og lavere sportsligt niveau. Ovenstående svarfordelinger har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2013 på trods af flere oplysningskampagner og den stigende mediedækning. Det kan skyldes, at oplysningskampagnerne og mediedækningen primært rammer de sportsinteresserede, hvorfor der er et ikke-sportsinteresseret segment af befolkningen, som kampagner ikke rammer, og som de måske reelt set heller ikke har behov for at ramme. Tilsvarende gør sig gældende for medlemmerne og de frivillige, som også i 2013 havde et relativt godt kendskab til reglerne.

9 9 Danskernes holdning til Matchfixing Resultater DELTE HOLDNINGER OM SPIL PÅ EGEN KAMP Spørgsmålet om kendskab til reglerne blev fulgt op med et holdningsbaseret spørgsmål om, hvorvidt de adspurgte synes, det er i orden for en udøver at sætte penge på egen sejr. Dette spørgsmål er medtaget på baggrund af erfaringer fra klubberne, der viser, at netop denne del af lovregulativet giver anledning til flest spørgsmål fra udøvere. Figur 4 Jeg synes, at en idrætsudøver gerne må spille penge på egen sejr 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Som tallene i figur 4 viser, er holdningen også mere varieret på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden for en sportsudøver at spille penge på egen sejr. Overvægten af de adspurgte (48,9 pct.) vurderer dog stadig, at en udøver ikke må spille penge på egen sejr. Overordnet set er resultaterne på dette spørgsmål stort set uændrede i forhold til 2013-undersøgelsen. Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Ikke relevant/ved ikke Hvis man kigger nærmere på baggrundsvariablene, er det især blandt de frivillige, at der er en tendens, man bør være opmærksom på. Blandt de frivillige trænere/ledere mener 31,6 pct., at en idrætsudøver gerne må spille penge på egen sejr. Det er dog stadig en overvægt med 45,6 pct., der svarer uenig eller meget uenig. Man bør have for øje i fremtidige oplysningskampagner, at næsten en tredjedel af de frivillige trænere/ledere i denne undersøgelse mener, det bør være i orden for idrætsudøvere at spille på egen sejr. Der kan således være et behov for at italesætte stærkere, hvorfor reglerne også gælder, når man spiller på sig selv som vinder og ikke som taber. Som beskrevet tidligere står de frivillige trænere/ledere nemlig ofte med opgaven om at være udøvernes indgangsvinkel til foreningsidrætten, hvorfor ovenstående tabel bør give stof til eftertanke, og hvorfor man bør reagere på ovenstående tabels resultater. EFFEKT AF STOP MATCHFIXING -KAMPAGNEN Som beskrevet tidligere blev kampagnen Stop Matchfxing iværksat i 2015, og der har været en interesse i at undersøge kendskabet til kampagnen, hvilket sker i dette afsnit. Kampagnen fortsætter i 2016, og dette er således en kendskabsmåling til en kampagne, som fortsat er i gang, og resultaterne kan derfor allerede have ændret sig en smule siden dataindsamlingen i november 2015.

10 10 Danskernes holdning til Matchfixing Resultater Figur 5 Har du hørt om kampagnen 'Stop Matchfixing'? 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Ja Nej Husker ikke Figuren viser, at 23,9 pct. af de adspurgte angiver, at de har hørt om kampagnen. Blandt foreningsmedlemmer og de frivillige trænere og ledere er kendskabet til kampagnen noget mere udbredt. Blandt de frivillige trænere/ledere i undersøgelsen har 36,7 pct. hørt om kampagnen, mens det gør sig gældende for 35,1 pct. af foreningsmedlemmerne i undersøgelsen. Eftersom kampagnen ikke har haft et tydeligt mål for kendskabsgraden i befolkningen, er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt ovenstående er tilfredsstillende eller ej. Det er fortsat vigtigt at huske på, at kampagnens hovedformål aldrig har været at gøre den brede befolkning bekendt med kampagnen, men derimod at være målrettet i sin kommunikation overfor de mest udsatte grupper. Undersøgelsen her giver ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt kampagnen har virket overfor denne målgruppe. Dertil er det værd at nævne, at selvom man angiver, at man har hørt om kampagnen, er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt man rent faktisk har hørt om den konkrete kampagne eller blot har hørt om tiltag imod matchfixing og som følge deraf antager, at det er denne kampagne der tales om. De respondenter som angav, at de havde hørt om kampagnen, fik stillet yderligere et spørgsmål om, hvorvidt kampagnen reelt set har gjort dem klogere på problemstillingen. Svarfordelingen kan aflæses i tabellen herunder.

11 11 Danskernes holdning til Matchfixing Konklusion: Figur 6 I hvilken grad har kampagnen gjort dig klogere på problemstillingen omkring matchfixing? 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% I meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad Slet ikke Selvom ovenstående figur 6 er baseret på et mindre antal respondenter, er det alligevel positivt, at en stor andel på 53,5 pct. angiver, at kampagnen har gjort dem klogere på problemstillingen. Dette kan tyde på, at kampagnen har haft succes med at trænge igennem med sine budskaber, hos dem der har haft kontakt med kampagnen. KONKLUSION: Undersøgelsen viser, at matchfixing fylder meget i befolkningens bevidsthed og bliver anset som en stor og stigende trussel mod idrættens integritet. 85 procent oplever matchfixing som en trussel mod idrættens troværdighed, hvilket er fem procentpoint mere end ved undersøgelsen i Ude i foreningerne anser ni ud af ti medlemmer matchfixing som en trussel, mens det er hele 97 procent af de frivillige trænere/ledere. Undersøgelsen viser ligeledes, at danskernes interesse for at følge med i idrætskonkurrencer falder, hvis der er mistanke om matchfixing. Mere end fire ud af fem svarer bekræftende på dette. Befolkningen er generelt meget splittede på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at spille på egen sejr. Andelen af adspurgte, der synes det er i orden, er større blandt de foreningsaktive end befolkningsgennemsnittet. Undersøgelsen viser, at Stop Matchfixing -kampagnen især har ramt den foreningsaktive del af befolkningen. Blandt den fjerdedel af befolkningen, der har hørt om kampagnen, er over halvdelen blevet klogere på problemstillingerne forbundet med matchfixing.

12 12 Danskernes holdning til Matchfixing Konklusion: DIF FOREBYGGER OG BEKÆMPER Ovenstående notat har vist, at matchfixing potentielt kan have ødelæggende konsekvenser for professionel sport. Det er bl.a. derfor, at DIF tager denne udfordring meget alvorligt og har iværksat flere tiltag, som har til formål at forebygge og bekæmpe matchfixing på flere niveauer. Herunder er oplistet en række af de tiltag, som DIF har iværksat i forhold til matchfixing. Tiltagene har en meget varieret karakter og udvikler sig løbende efterhånden som trusselsbilledet i forhold til matchfixing ændrer sig. 1) Behandling af sager i DIFs Matchfixingnævn og sekretariat. 2) Fælles national Stop Matchfixing -kampagne i samarbejde med Kulturministeriet, DBU, Danske Spil og DOGA. Se mere på 3) Undervisere tager på klubbesøg landet over for at fortælle om regler og de store sportslige og personlige konsekvenser af matchfixing. Der er afviklet 100 besøg, og der er yderligere 50 på vej. 4) Døgnåben anonym hotline, der kan kontaktes på ved kendskab til eller mistanke om matchfixing. 5) Matchfixingproblematikken er en fast del af træneruddannelsen i flere af de udsatte forbund. 6) En fælles national platform til at koordinere indsatsen mellem idrætten, spiludbydere og offentlige institutioner. 7) Nuværende og kommende idrætspolitikere i internationale organisationer bliver undervist i at arbejde for fælles løsninger, da det ofte er internationale grupper af kriminelle, der står bag den grænseoverskridende, organiserede matchfixing.