Referat. Aalborg Byråd. Beskæftigelsesudvalget. Mødet den , kl. 09:00 til 12:30. Hjulmagervej 22 AALBORG BYRÅD

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Mødet den , til 12:30 Hjulmagervej 22

2 1. Kontanthjælpsreformen den fremtidige organisering 2. behandling Tilpasning af aktiveringsrammen som følge af nedsættelse af driftsloftet på beskæftigelsesområdet - 1. behandling Aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i behandling Disponering af aktiveringsrammen i behandling Handlingsforslag til løsning af de boligproblemer, der opstår for de kontanthjælpsmodtagere som falder i indtægt som følge af kontanthjælpsreformen Organisering af Taleinstituttets opgaver i Aalborg Kommune (Høringsgrundlag) Strategi for Jobcenter Aalborgs samarbejde med virksomhederne Økonomirapport pr. 31. oktober Mål og Strategier Status på Sundhedspolitikken i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, efteråret Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Lukket 13. Orientering fra rådmand og direktør 14. Eventuelt

3 Referat AALBORG BYRÅD Tid Mødet den , til Sted Hjulmagervej 22 Fraværende Til stede Udover udvalgets medlemmer deltog Preben Buchholt, Jørgen Christensen, Arne Lund Kristensen og Birgitte Welling (ref.) Ved punkt 1 til 6 deltog medlemmer fra Familie- og Socialudvalget samt Hanne Manata. Åben Punkt 1. Kontanthjælpsreformen den fremtidige organisering 2. behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget og godkender At der oprettes et fælles Uddannelseshus for unge under 30 år i samarbejde mellem Jobcenter Aalborg, Socialafdelingen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) At det tværfaglige samarbejde udvikles yderligere mellem Jobcenter Aalborg og Socialafdelingen bl.a. gennem en ændret organisering og nye samarbejdsformer At der oprettes et kommunedækkende Jobhus for jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som er placeret sammen med indsatsen for de forsikrede ledige og Virksomhedsservice At der oprettes et kommunedækkende Job- og Aktivhus for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år At der samtidig oprettes et kommunedækkende Sygedagpengehus. At der som en naturlig konsekvens arbejdes hen imod 3 rehabiliteringsteams, således at der er ét team i Uddannelseshuset, et i Job- og Aktivhuset og et i Sygedagpengehuset dog således at der kan tages højde for den evaluering, som pågår i efteråret 2013 af implementeringen af Førtidspensionsreformen At Jobcenter Integration og Socialcenter Integration bevares uændret Møde den Side 1

4 At Ydelses- og Socialcentret organisatorisk bevares uændret bortset fra en aldersmæssig justering ift. kontanthjælpsområdet At der etableres mentorindsats i såvel Uddannelseshuset som Job- og Aktivhuset mhp. at skabe fleksibilitet mellem mentorindsats og rådgiverarbejde At mentorindsatsen ledelsesmæssigt knyttes op på Jobcentret i såvel Uddannelseshuset som Job- og Aktivhuset At virksomhedernes adgang til jobcentret lettes ved at etablere en ny synlig indgang for virksomhederne Virksomhedsservice At jobkonsulenter fra Projektafsnittet flyttes til hhv. Uddannelseshuset, Jobhuset og Job- og Aktivhuset At forvaltningen etablerer en overgangsmodel, der kan sikre borgerne den nødvendige indsats indtil organiseringen er endelig på plads i løbet af 2014 At høringssvarene fra medarbejderne omkring medarbejderinddragelse og uddannelse indgår i den videre proces. Sagsbeskrivelse Kontanthjælpsreformen, der træder i kraft pr. 1. januar 2014 betyder meget store ændringer i målgruppeopdelingen og indsatsen. Reformen får derfor vidtgående betydning for borgerne og arbejdet med målgruppen i hhv. Socialafdelingen og Jobcenter Aalborg. Det påvirker således også samarbejdsfladerne mellem afdelingerne samt samarbejdet med eksterne parter. Specielt indsatsen for de unge under 30 år får et stærkt uddannelsessigte, og det er en anledning til at udbygge samarbejdet mellem Socialafdelingen, Jobcentret og Ungdommens Uddannelsesvejledning i form af et fælles Uddannelseshus. Nedenstående forslag til organisering blev godkendt i og Familie- og Socialudvalget (11. oktober 2013) med henblik på efterfølgende at blive sendt i høring. Skole- og Kulturudvalget behandlede alene den del, der vedrørte Uddannelselseshuset på sit møde d. 22. oktober Udvalget godkendte, at hele UU bibeholdes som samlet enhed i Pædagogik og Skoletilbud, men UU fysisk samles i "Uddannelseshuset", og at der arbejdes videre med, at en større andel af tiden til vejledning allokeres til opgaver og tilstedeværelse i grundskolen. At der til 3. at tilføjes, at UU's opgaver skal vurderes som konsekvens af vedtagelse af ungepakken. At der senest 2 år efter etableringen af "Uddannelseshuset" udarbejdes en evaluering af modellen, hvor UU samles i "Uddannelseshuset". Denne indstilling er bygget op således 1. En gennemgang af forslaget til ny organisering, der har været i høring 2. En gennemgang af de indkomne høringssvar 1. Forslag til ny organisering Den nye lovgivning betyder en skarp skelnen mellem gruppen under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse og de, der er fyldt 30 år eller har en kompetencegivende uddannelse. Unge-begrebet udvides dermed fra under 25 år og op til 30 år. Møde den Side 2

5 Det betyder, at for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse får hele indsatsen et klart uddannelsessigte. De unge opdeles i uddannelsesparate og aktivitetsparate. Kommunerne opfordres til at yde indsatsen i et miljø, hvor uddannelse er i centrum Kontanthjælpen erstattes af Uddannelseshjælp, der svarer til SU. Der kan ydes aktivitetstillæg til aktivitetsparate unge efter 3 måneder på ydelsen, når de unge deltager i et aktivt tilbud eller modtager mentorstøtte For alle uddannelsesparate er målet her og nu ordinær uddannelse (uddannelsespålæg) o Åbenlyst uddannelsesparate unge skal hurtigst muligt i gang med en uddannelse og henvises til nytteindsats indtil uddannelsesstart o Indsatsen for uddannelsesparate unge, der er i risiko for at miste fodfæste på uddannelsesvejen, skal være individuelt tilrettelagt og igangsættes hurtigst muligt og fortsætter helt frem til den unges uddannelsesstart. For de aktivitetsparate er målet hurtigst muligt at få dem i ordinær uddannelse o Arbejdet med uddannelsespålægget iværksættes hurtigst muligt, herunder den unges vej mod uddannelse o Den unge får ret til koordinerende sagsbehandler. o Individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Indsatsen for aktivitetsparate unge igangsættes hurtigst muligt. o Mentor til særligt udsatte unge i de perioder, hvor kommunen pga. den unges situation ikke kan tilbyde den unge aktive tilbud Omvendt får lovgivningen for over 30 årige og personer med en erhvervsrettet uddannelse et stærkt jobfokus Matchsystemet afskaffes og gruppen opdeles fremover i o jobparate, der vurderes umiddelbart parate til at kunne komme i arbejde o aktivitetsparate, der ikke umiddelbart vurderes til at kunne gå i arbejde Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal arbejde for kontanthjælpen i nytteindsats efter senest 3 måneder Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp o Ret til koordinerende sagsbehandler. o Tidlig og helhedsorienteret indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere senest efter 6 måneder o Arbejdsrettet indsats. Indsatsen skal have perspektiv mod arbejdsmarkedet og i videst muligt omfang foregå på en arbejdsplads. o Ret til mentor. Alle aktivitetsparate får ret til en mentor i perioder, hvor de ikke er i aktivitet. Et centralt element i kontanthjælpsreformen er en styrkelse af det tværfaglige samarbejde på tværs af Jobcenter, Socialafdeling og andre parter. En tidlig visitering af borgeren er ligeledes et centralt krav i reformen. Møde den Side 3

6 Udfordringer og muligheder Reformen rummer en række udfordringer i forhold til den måde indsatsen er organiseret på og gennemføres i dag: Aalborg Kommunes visiterende indsats er i dag organiseret efter om personen er under eller over 25 år. I den nye lovning opdeles efter om personen er under eller over 30 år. De unge skal mødes i et uddannelsesrettet miljø og ikke i et jobcenter det lægger op til at gentænke indgangen for de unge, og dette vil have afledte effekter for den øvrige organisering. En ændret opdeling af kontanthjælpsgruppen over 30 år i jobparate og aktivitetsparate med krav om at ingen er passive, giver anledning til ændrede snitflader og overvejelser om organisering. Ny visitationsprocedure med krav om tidlig visitation indenfor 1 uge. Uddannelsesydelse. Det vil være en udfordring at implementere en helt ny ydelse, navnlig når den for visse grupper betyder en nedsat ydelse. Imidlertid giver reformen også en nye række muligheder for videreudvikling af indsatsen: De unge skal mødes i et uddannelsesmiljø og det eksisterende gode samarbejde på ungeområdet kan styrkes gennem oprettelse af et fælles vejledningscenter med Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionerne. Det tværfaglige samarbejde omkring udsatte unge og voksne styrkes gennem et tættere samspil mellem bl.a. uddannelses-, job- og social indsats. Rådgiverrollen udvikles og brugen af mentorer og jobkonsulenter kan og skal integreres mere direkte i det almindelige rådgiverarbejde, således at dette får et mere helhedsorienteret præg. Inddragelse, empowerment og ansvarliggørelse af borgerne er et gennemgående tema. Hvordan inddrager og giver vi mere ansvar til borgerne, brugerne, frivillige og virksomhederne. Det kræver at vi f.eks. opkvalificerer medarbejderne således at der sættes fokus på at borgerne selv tager ansvar og selv løser konkrete opgaver. Herudover er der en række principper, som fastholdes: Det fremtidige arbejde skal holde fast i forvaltningens principper om målstyring, kvalitetssikring og opfølgning. Det skal sikres, at der er tale om faglige miljøer med en bæredygtig størrelse således at sårbarhedsproblematikker undgås. Selv om form og organisering kan ændres, skal metoder, der i dag har en klar effekt videreføres Det forventes ikke, at der samlet set bliver flere eller færre ressourcer til at løfte opgaverne. Udviklingsarbejdet skal som udgangspunkt ske inden for den eksisterende økonomiske ramme. Forvaltningens indstilling til ny organisering I det følgende beskrives det forslag til organisering, der er førstebehandlet i de politiske udvalg (Skole- og Kultur dog kun Uddannelseshuset) og siden har været sendt i høring. Møde den Side 4

7 Det har været vigtigt for forvaltningen at sikre, at den samlede løsning: sikrer, at kommunen lever op til kontanthjælpsreformen og loven pr. 1. januar 2014 og intentionerne heri. fremmer det tværfaglige samarbejde omkring de udsatte ledige afvejer de fordele, der kan opnås ved at sammenlægge flere enheder, med den forventede effekt, som det kan skabe skaber nye arbejdsformer, hvor det især er vigtigt i højere grad at få mentorindsats og virksomhedsindsats tæt på det almindelige rådgivningsarbejde sikrer faglig bæredygtighed og den nødvendige fleksibilitet er til stede i opgaveløsningen. Forvaltningen indstiller derfor Uddannelseshuset At der oprettes et fælles Uddannelseshus i samarbejde mellem Jobcenter Aalborg, Socialafdelingen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Alle unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse kan få råd og vejledning om dette. Herudover varetages særligt opgaven for unge, der søger Uddannelseshjælp eller hjælp efter servicelov samt UU s målgruppe. Uddannelseshuset bliver indgangen for unge under 30 år, der søger uddannelseshjælp. Der arbejdes pt. med en realiserbar model for placering af Uddannelseshuset i samarbejde med udlejer og Borgmesterens Forvaltning. I forhold til at etablere Uddannelseshuset forventes det, at det vil kunne være klar i løbet af 1. halvår 2014 Jobhuset Jobhuset er indgangen for personer, der er fyldt 30 år og søger kontanthjælp. Jobhuset får bofællesskab med indsatsen for de forsikrede ledige og Virksomhedsservice. Modsat arbejdsgruppens anbefaling, vil ydelsesdelen ikke være placeret i Jobhuset, men vil blive placeret i det nuværende Ydelses- og Socialcenter. Virksomhedsservice vil have husfællesskab med Jobhuset. Det vurderes, at det er muligt indenfor de nuværende fysiske rammer at etablere et Jobhus med ovennævnte funktioner. Det forventes derfor, at et centret vil kunne være klar samtidig med Uddannelseshuset Job- og Aktivhuset Det foreslås, at arbejdsgruppens forslag om oprettelse af et Job- og Aktivhus følges, og det foreslås at Job- og Aktivhuset får bofællesskab med Ydelses- og Socialcentret for at fremme det tværfaglige samarbejde omkring de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Møde den Side 5

8 Ved dannelse af et kommunedækkende Job- og Aktivhus for de aktivitetsparate ophæves den nuværende geografiske opdeling af sagsbehandlingen i jobcenteret for de mest udsatte borgere. Dette sikrer færre rådgiverskift, stabilitet og kontinuitet i sagsbehandlingen og dermed bedre vilkår for det tværfaglige arbejde. Der opnås derved en volumen i indsatsen, der understøtter et stærkt fagligt miljø. I dag er rådgivningen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere placeret på fire jobcentre. Mulighederne for at samle indsatsen i et Job- og Aktivhus med bofællesskab med Ydelses- og Socialcentret skal undersøges, og evt. drøftes med Borgmesterens forvaltning, således at der skal ske en afklaring af det bygningsmæssige i løbet af Indtil da forbliver indsatsen på de lokale jobcentre. Oprettelse af et sygedagpengehus I og med at indsatsen for over 30 årige med andre problemer end ledighed flyttes fra de eksisterende lokale jobcenterkontorer til det kommende Job- og Aktivhus bliver der nu mulighed for at samle opgaverne om sygedagpenge i en fælles enhed. Det foreslås derfor, at der arbejdes på at etablere et samlet Sygedagpengehus. Det undersøges, hvorvidt det er muligt, at Ydelses- og Socialcentrets sygedagpengeteam tilknyttes huset. Dette skal ske i samråd med Borgmesterens forvaltning, således at der skal ske en afklaring af dette i løbet af Indtil da forbliver indsatsen på de lokale jobcentre og ydelsesdelen i forhold til dette hus i Ydelses- og Socialcentret. Rehabiliteringsteams Som en naturlig konsekvens af forslaget til en ændret struktur arbejdes hen imod 3 rehabiliterings teams, således at der bliver ét team i Uddannelseshuset, et i Job- og Aktivhuset og et i Sygedagpengehuset dog således at der kan tages højde for den evaluering, som pågår i efteråret 2013 af implementeringen af Førtidspensionsreformen og som bl.a. evaluerer på strukturen med de 5 teams, som er i dag. Fastholdelse af det nuværende Jobcenter og Socialafdeling integration Det er anbefalingen fra arbejdsgrupperne, at integrationsområdet såvel Jobcenter som Socialcenter Integration bevares som et speciale. Dette forslag følges. Forslaget om at lægge indsatsen sammen med Job- og Aktivhuset følges dog ikke, da det vurderes at den opnåede synergieffekt er begrænset. Begge enheder står netop overfor at flytte fra Kastetvej 26 til Rantzausgade. Det foreslås derfor, at den nuværende organisering opretholdes, men med samarbejdsaftaler med de øvrige enheder. Fastholdelse af et samlet Ydelses- og Socialcenter Som beskrevet ovenfor ønsker forvaltningen at afvige fra anbefalingen fra arbejdsgruppen for de over 30-årige om, at Jobhuset tilknyttes en ydelsesdel. Ydelses- og Socialcentret afsluttede i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark en større sammenlægningsproces. I dag varetager centret bl.a. opgaven med udbetaling af ydelser og førtidspension til borgerne samt bevilling og råd og vejledning efter Servicelovens bestemmelser på voksenområdet. Derudover varetages opgaver i forbindelse med førtidspensionister, eu-sygesikring Møde den Side 6

9 og boligindskudslån. Det vurderes, at en opdeling af Ydelses- og Socialcentret på henholdsvis et Jobhus og et Job- og Aktivhus vil betyde, at væsentlige stordriftsfordele mistes. Centret anvender i dag i høj grad deres kapacitet til at sikre en driftsmæssig fleksibilitet i deres samlede opgavevaretagelse, så sikker drift og rettidige udbetalinger opnås. Herudover giver ét samlet Ydelses- og Socialcenter mulighed for at opretholde en høj faglig standard og vejledning på Servicelovens voksenbestemmelser. Forvaltningen ønsker at udnytte muligheden for at fremme det tværfaglige samarbejde omkring de svagest aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ved at etablere et bofællesskab mellem Job- og Aktivhuset og Ydelses- og Socialcentret. På denne måde sikres de nuværende fordele ved ét samlet Ydelses- og Socialcenter men samtidig forbedres mulighederne også for et godt tværfagligt samarbejde og indsats for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Oprettelsen af Jobhuset betyder nogle mindre justeringer i opgavefordelingen mellem Ydelses- og Socialcentret og et kommende Uddannelseshus. Ydelses- og Socialcenters opgave vedrørende de ikke arbejdsmarkedsparate 25 til og med 29 årige flyttes til Uddannelseshuset. Tilsvarende modtager Ydelses- og Socialcentret opgaven vedrørende de arbejdsmarkedsparate på 30 år og derover fra Socialcenter Central. Særlig om mentorindsatsen Forvaltningen foreslår, at den samlede mentoropgave i form af mentorkorpset flyttes med ledelsesmæssig reference til Jobcentret. Konkret at mentorerne tilknyttes Uddannelseshuset og Job- og Aktivhuset. Der skal i løbet af efteråret 2013 ske en vurdering af, om bostøttekorpset skal forblive med reference til Socialafdelingen eller flyttes med til Jobcentret. Der vil være behov for mentorer til de over 30-årige. Samtidig er det vigtigt at knytte mentorindsatsen tæt på rådgiverne. Det vil derfor naturligt være at oprette en mentor-indsats i Job- og Aktivhuset. Med den organisatoriske og ledelsesmæssig reference opnås en større fleksibilitet mellem rådgiverog mentoropgaven, som er oplagt i den nye reform, hvor netop den svageste gruppe skal tilbydes mentor. Samtidig giver det bedre mulighed for styring i Jobcentret som den bevilgende myndighed, hvilket er afgørende bl.a. fordi der med reformen er lagt et loft over forvaltningens samlede udgifter til mentorer. Etablering af central virksomhedsservice Kontanthjælpsreformen indebærer, at jobcentrene skal etablere et serviceberedskab til virksomheder, der henvender sig om rekruttering og fastholdelse. Samtidig indgår i Jobcenter Aalborgs nye virksomhedsstrategi, at Jobcentret skal være synligt for virksomhederne og skal opleves som en seriøs samarbejdspartner, der bistår virksomhederne med at få dækket deres behov. For at lette virksomhedernes adgang til jobcentret vil Jobcenter Aalborg etablere en ny synlig indgang for virksomhederne Virksomhedsservice. Virksomhedsservice skal være indgangen for alle virksomheder, der har behov for bistand fra jobcentret, og som ikke i forvejen har en kontaktperson ved jobcentret. Møde den Side 7

10 Der oprettes derfor et særlig virksomhedsservice, der varetager denne kontakt samt den generelt opsøgende indsats i forhold til kontakten med virksomhederne. Virksomhedsservice får husfællesskab med Jobhuset og indsatsen for de forsikrede ledige. Særlig om jobkonsulenter Der er i dag flere enheder, der udfører jobkonsulentopgaver i Jobcentret. De jobkonsulenter der i dag er placeret i jobcentrets områdekontorer (Revalideringsindsatsen for kontanthjælpsgruppen), de ekstra jobkonsulenter der evt. tilføres i forbindelse med budgetoplægget for 2014 og de jobkonsulenter, der i dag er placeret i Projektafsnittet, vil fremover blive placeret i hhv. Uddannelseshuset, Jobhuset og Job- og Aktivhuset. Formålet hermed er, at styrke udmøntningen af reformens fokus på virksomhedsvendte løsninger for de ledige og som led i at understøtte Aalborg Kommunes virksomhedsstrategi. I forlængelse af reformen vil der ligeledes blive afprøvet forsøg med at kombinere rådgiver og jobkonsulentfunktioner. Der vil samtidig fortsat blive arbejdet med at udplacere ledige fra de aktive tilbud i Projektafsnittet Overgangsordning og det videre arbejde Oprettelsen af Uddannelseshuset indebærer en del ombygning, og det forventes realistisk set at kunne være på plads i løbet af 1. halvår Jobhuset kan muligvis være hurtigere på plads, men det skal undersøges. Endelig er der Job- og Aktivhuset og Sygedagpengehuset, hvor det bygningsmæssige skal afklares. Derfor kan der blive tale om en midlertidig løsning i form af, at drive de fire områdekontorer videre med de tilpassede opgaver indtil de to huse kan oprettes. Den nye lovgivning træder i kraft 1. januar 2014, og der skal af hensyn til borgerne være skabt nogle modeller for en overgangsordning samt være fastlagt en faglig praksis, der følger den nye lovgivning. Med forbehold for senere politisk godkendelse af indeværende indstilling om organisering og efterfølgende indstilling om serviceniveau/aktiveringspolitik er der i efteråret 2013 iværksat et arbejde med inddragelse af ledere, medarbejdere og konsulenter fra hhv. Socialafdelingen og Jobcenter Aalborg, samt hvor relevant Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i forhold til at udarbejde beslutningsgrundlag for: Overordnet økonomi og serviceniveau (Aktiveringspolitik) Fysisk indretning af hhv. Uddannelseshuset, Jobhuset, Job- og Aktivhuset og Sygedagpengehuset Implementering af ny lovgivning på unge-området ny praksis, organisering og samarbejdsflader Implementering af ny lovgivning for de over 30 årige ny praksis, organisering og samarbejdsflader En plan for processen for inddragelse og flytning af personale, som påvirkes af den nye struktur Møde den Side 8

11 Arbejdet skal være afsluttet, så man er klar til at gå i drift 1. januar Endvidere skal der foreligge en køreplan for overgangen til den endelige model. Indtil de endelige modeller kan iværksættes bevares den nuværende MED-organisering. En ændret MED-organisering skal beskrives i forbindelse med den nye organisering. 2. Høringsprocessen Forslaget har været sendt i høring ved MED-udvalgene i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Eksternt har den været i høring ved Det Lokale Beskæftigelsesråd, Ældrerådet og Handicaprådet. Skole- og Kulturforvaltningen har foretaget deres egen høringsproces. Når forslaget om Uddannelseshus ikke har været sendt i høring ved uddannelsesstederne, hænger det sammen med, at repræsentanter fra Unge-strategiens ledergruppe og dermed uddannelsesinstitutionerne har været inddraget i udarbejdelsen af forslaget, ligesom forslaget efterfølgende har været drøftet på et møde i unge-strategiens ledergruppe d. 3. september Der kommet nogen kommentarer fra det lokale beskæftigelsesråds medlemmer. Ældrerådets høringsvar Ældrerådet har afholdt møde onsdag d. 13. november På indstillingen, "Kontanthjælpsreformen - den fremtidige organisering", afgav Rådet følgende høringssvar: Ældrerådet finder det positivt at kompetencerne samles så ressourcerne udnyttes bedre. Handicaprådets høringssvar Handicaprådet har afholdt møde onsdag d. 30. oktober Handicaprådet finder det positivt, at man opdeler i forskellige kategorier/huse, samt at mentorordningen udvides. Vedrørende den frivillige mentorordning skal man være opmærksom på, at nogle grupper borgere har brug for en mentor med specialkompetence. Desuden finder vi det positivt, at virksomhedernes adgang til jobcentrene lettes ved at etablere en ny synlig indgang til virksomhederne - virksomhedsservice. Handicaprådet finder det også positivt, at der indføres en mentor (udskrivningskoordinator) til borgere, der har været indlagt med psykiske lidelser. Handicaprådet anbefaler, at der ydes en ekstra indsats for borgere med handicap på kontanthjælp, herunder en etablering af en handicapkonsulent. Et enigt Handicapråd godkendte høringssvaret. Jakob K. Svendsen (V) tager forbehold for sidste afsnit af høringssvaret vedrørende etableringen af en handicapkonsulent. Møde den Side 9

12 Forvaltningens kommentar til høringssvar: Enig i høringssvaret, herunder at det er vigtigt at sikre, at mentor har de rette kompetencer. Forvaltningen vurderer dog ikke, at det er nødvendigt med en særlig handicapkonsulent. Målet for beskæftigelsesindsatsen er, hvad enten den retter sig mod uddannelse eller job at tage udgangspunkt i den enkelte ledige. I den forbindelse har såvel Jobcentret som Socialafdelingen mulighed for at gå ind med en vifte af forskellige støttemuligheder, og det vil være et tilbageskridt, hvis dette skulle bindes op på en konsulent. Høringsvar fra Med-udvalg i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Med-udvalgene i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har afgivet høringssvar. Svarene er samlet i Bilag 2. Høringssvar og tilkendegivelser vedrørende: Kontanthjælpsreformen dem fremtidige organisering og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens kommentarer til materialet. Generelt kan det siges om alle høringssvarene, at de som udgangspunkt anerkender det fornuftige og logiske i den nye struktur, der af flere fremhæves som værende enklere og mere overskuelig for borgeren. Rigtigt mange høringssvar efterlyser en detaljeret tidsplan og spilleregler for processen i forhold til omplacering af ledere, placering og fordeling af medarbejdere. Herunder pointeres det, at det er vigtigt med åbenhed og at medarbejderne hurtigst muligt inddrages i processen. Der er i flere af høringssvarene konkrete forslag til processen. Flere af LMU-erne peger på uddannelse, som et vigtigt element for medarbejdere, der får nye arbejdsområder. Kommentar til høringssvarene fra MED-udvalgene er: Det er positivt at medarbejderne bakker op om den foreslåede struktur. Reformen er en meget stor øvelse. Umiddelbart efter godkendelse af organiseringen i Byrådet vil der gå en proces i gang, omkring placering af de enkelte medarbejdere. Medarbejderne, der indgår i enheder, der skal deles op vil få lejlighed til at give deres ønske tilkende i forhold til fremtidig arbejdsområde. De enkelte ønsker vil selvfølgelig efterfølgende blive afvejet i forhold til hensynet til at sikre den samlede drift. Uddannelse bliver meget vigtigt, og med en ny lovgivning vil det være relevant for alle medarbejdere, der skal arbejde med kontanthjælpsområdet. De i øvrigt mange gode konkrete forslag til processen, der ligger i høringssvarene vil indgå i dette arbejde. Der er i de to AMU-udvalg aftalt proces omkring leder- og personaledelen. Forvaltningen udarbejder forslag til ny MED-struktur, der kommer til drøftelse i FMU. Tidsplan for den politiske proces behandling i FMU behandling på fællesmøde i FSU og BSU behandling i Skole- og Kulturudvalget Behandling i Byrådet Møde den Side 10

13 Bilag 1. - Sammenfatning af arbejdsgruppernes anbefalinger Bilag 2 - MED-udvalg mv. høringssvar og tilkendegivelser Kontanthjælpsreformen - oplæg Uddrag fra FMU referat Beslutning: Godkendt. Forvaltningen gennemgik indhold i pkt. 1, 2, 3 og 4. Plancher vedhæftes referatet. Forvaltningen gennemgik høringssvar, hvor ingen gav anledning til ændringer i indstillingen der nu oversendes til byrådets behandling den Der er ikke indkommet høringssvar fra Det Lokale Beskæftigelsesråd, som der fejlagtigt fremgår af indstillingen. Referat fra FB-FMU den omdelt på mødet. Møde den Side 11

14 Punkt 2. Tilpasning af aktiveringsrammen som følge af nedsættelse af driftsloftet på beskæftigelsesområdet - 1. behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at derfor gennemføres en samlet tilpasning af udgifterne på aktiveringsrammen svarende til 23 mill. kr., som beskrevet i sagsfremstillingen, der dog ikke har fuld gennemslag i 2014 at at tilpasningen iværksættes hurtigst muligt aftaler med eksterne leverandører opsiges fra 1. december 2013 med henblik på eventuel genforhandling, når omfanget og indholdet af den fremtidige beskæftigelsesindsats er fastlagt Sagsbeskrivelse behandlede den 11. oktober 2013 en indstilling fra forvaltningen om konsekvensen af reduceret driftsloft vedrørende aktiveringsudgifter og godkendte, at forvaltningen til s møde den 26. november 2013 kommer med forslag til den nødvendige tilpasning af udgifterne under aktiveringsrammen. Baggrunden er, at Arbejdsmarkedsstyrelsen den 18. september 2013 har sendt et brev og tilhørende notat til samtlige kommuner, hvoraf det fremgår, at driftsloftet vedrørende aktiveringsudgifter (udgifter til uddannelse, opkvalificering, revalidering osv.) fra og med 2014 dels opdeles i to driftslofter og dels er reduceret i forhold til det nuværende niveau. Opdelingen på to driftslofter har mindre betydning for kommunerne, men selve nedsættelsen af driftsloftet vil få stor betydning for tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i alle landet kommuner, idet der er tale om en nedsættelse på omkring kr. pr. fuldtidsperson, hvilket svarer til en reduktion på ca. 22% i den statslige refusion. Forvaltningen forventer, at Aalborg Kommune i 2013 vil kunne hjemtage ca. 99 mill. kr. i statslig refusion. Med de nye driftslofter forventes det, at Aalborg Kommune i stedet kun vil kunne hjemtage ca. 76 mill. kr. i Der er altså tale om et tab af statslig refusion svarende til ca. 23 mill. kr. i 2014, som kræver tilsvarende tilpasning af udgifterne på aktiveringsrammen, således at forvaltningen kan overholde budgetrammen i 2014 til beskæftigelsesområdet. Forvaltningen har følgende forslag til tilpasninger: Møde den Side 12

15 Reduktion i udgifterne til 6 ugers selvvalgt uddannelse Budgetrammen til 6 ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige nedsættes som følge af ændret lovgivning. Som led i aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om en ny indfasning af dagpengeperioden ændredes reglerne om adgang til 6 ugers selvvalgt uddannelse, så forsikrede ledige fra 1. juli 2013 først får ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter 4 måneders ledighed. Konsekvensen af den ændrede lovgivning er at færre ledige gør brug af retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse og at der dermed opnås en besparelse på ordningen, som i realiteten er ikke styrbar for kommunerne. Det er forvaltningens vurdering, at der i 2014 kan forventes en reduktion af udgifterne med ca. 5 mill. kr. Heri er forudsat, at besparelsen på 6 ugers selvvalgt uddannelse indgår som forklaringsårsag til at staten har nedsat driftsloftet for aktiveringsområdet. Reduktion i udgifterne til Revalideringscenter Aalborg Der gennemføres en prisnedsættelse på pladser ved Revalideringscenter Aalborg svarende til en samlet reduktion i udgifterne på 0,6 mill. kr. årligt. Ved blandt andet i mindre grad at anvende lægeog psykologbistand fra Socialmedicinsk Enhed (SME) i forhold til afklaring og udvikling af arbejdsevnen vil det være muligt at gennemføre prisnedsættelsen. Reduktion i udgifterne til sygedagpengeområdet Budgetrammen til indsatser for sygedagpengemodtagere reduceres fra nuværende ca. 31,5 mill. kr. til 26,0 mill. kr. i Der er tale om en reduktion på samlet 5,5 mill. kr., hvilket svarer til en reduktion af udgifterne med ca. 17% Antallet af sygedagpengemodtagere har de seneste år været nedadgående blandt andet som følge af Aalborg Kommunes strategi for nedbringelse af antallet af langvarige sygedagpengesager. Ultimo september 2013 var der ca sygedagpengemodtagere, hvilket er en reduktion på omkring 300 sager eller ca. 12% i forhold til samme tidspunkt i Ovennævnte reduktion af udgifterne er således mere end en almindelig tilpasning i fht. det færre antal sygedagpengemodtagere og dermed en egentlig nedsættelse af beskæftigelsesindsatsen overfor sygedagpengemodtagere. Der nedlægges netto omkring pladser til sygedagpengemodtagere. Der vil primært være tale om pladser med en ugentlig aktivitet på omkring 10 timer samt pladser/tilbud, som anvendes relativt tidligt i sygedagpengeforløbet ofte efter 8-12 ugers sygdom. Med tilpasningen vil der være væsentlig færre tilbud i den tidlige fase til sygemeldte, hvilket alt andet lige vil få betydning for afklaringen af sygedagpengesager. Konkret foreslås følgende tiltag: Nedlæggelse af tilbuddet Aktive hurtigere tilbage i Projektafsnittet, som er et tilbud, der gives til sygedagpengemodtagere typisk efter 8 ugers sygdom mhp. en tidlig indsats, som skal bringe den sygemeldte hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Besparelsen er på ca. 5 mill. kr. Nedlæggelse af tilbuddet Spektrum i Projektafsnittet, som er et tilbud, der gives til sygemeldte pga. stress, angst eller depression, og som har behov for en særlig indsats for at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Besparelsen er på ca. 1 mill. kr. Møde den Side 13

16 Etablering af et nyt tilbud til sygedagpengemodtagere med psykiske problemer. Med nedlæggelsen af Aktive hurtigere tilbage og Spektrum mangler der tilbud til sygemeldte med stress, angst eller depression. Der foreslås derfor etableret et nyt tilbud i regi af Projektafsnittet, som vil kunne håndtere denne målgruppe. Der afsættes 2 mill. kr. i 2014 til denne indsats. Nedlæggelse af pladser på Profilteam, som er et forløb for sygedagpengemodtagere, hvis arbejdsevne skal beskrives og afklares nærmere. Der er i dag 3 Profilteam-forløb tilknyttet jobcenterområderne Sydvest, Centrum og Nord med samlet ca. 75 pladser og 6 medarbejdere. I 2014 vil der være ca. 50 pladser og 4 medarbejdere tilknyttet et fælles forløb, som tænkes placeret organisatorisk ved det kommende Sygedagpengehus. Besparelsen er på ca. 0,9 mill. kr. Etablering af flere virksomhedspraktikker samtidig med at antallet af forløb på erhvervsskolerne reduceres, idet det vurderes at afklaringen af den sygemeldtes fremtidige erhvervsområde i højere grad kan ske på en konkret arbejdsplads, frem for i et undervisningsmiljø. Besparelsen vurderes at være på ca. 0,6 mill. kr. Reduktion i udgifterne til STU-uddannelsen Aalborg Kommunes udgifter til den særligt tilrettelagte uddannelse (STU) er vokset markant siden 2007, hvor uddannelsen blev indført. Der er tale om en 3 årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det specielle ved uddannelsen er, at de unge ikke modtager SU, men forbliver på den ydelse, som de er på (førtidspension eller kontanthjælp). Skole- og Kulturforvaltningen afholder udgiften til unge førtidspensionister og unge under 18 år, mens Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen afholder udgiften til over 18 årige. På nuværende tidspunkt er der omkring 100 unge på STU, som er over 18 år og som finansieres af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen via aktiveringsrammen. Der er tale om en udgift på årligt mere end 20 mill. kr. Skole- og Kulturforvaltningens udgift beløber sig til omkring 17 mill. kr. Det skal ses i sammenhæng med, at Aalborg Kommune fik 7,8 mill. kr. i ekstra bloktilskud i fbm. etableringen af uddannelsen. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil sammen med Skole- og Kulturforvaltningen udarbejde en fælles indstilling til de to respektive udvalg om fastlæggelse af et nyt pris- og serviceniveau for udgiften til et STU-forløb. Ved politisk at fastsætte et maksimalt prisniveau og dermed serviceniveauet for et STU-forløb vil der blive fastsat en overordnet udgiftsramme for bevilling af STU-forløb. Det er tanken, at forslaget til fremtidigt service- og prisniveau vil indeholde et differentieret udgiftsniveau i fht. delmålgrupper, idet det vil være hensigtsmæssigt at opdele STU-målgruppen i tre delmålgrupper med hvert sit pris- og serviceniveau. Det er Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens vurdering, at der hermed vil kunne gennemføres en besparelse på udgifterne til STU i 2014 på minimum 0,8 mill. kr. Dette beløb vil blive større i takt med at der etableres nye forløb, idet der årligt etableres omkring 30 nye STU-forløb, som skal finansieres af Aalborg Kommune. Møde den Side 14

17 Generel prisnedsættelse på aktiveringstilbud Som følge af nedsættelsen af driftsloftet vil forvaltningen tage initiativ til en drøftelse af prisniveauet på aktiveringstilbud med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. I lighed med Revalideringscenter Aalborg vurderes det muligt på de enkelte tilbud at gennemføre en mindre kvalitetsnedsættelse uden at det overordnet ændrer på tilbuddets indhold og karakter. Det vurderes hermed muligt, at der kan gennemføres en besparelse på minimum 1 mill. kr. i Som konsekvens hermed indstiller forvaltningen, at aftaler med eksterne leverandører opsiges fra 1. december 2013 med henblik på eventuel genforhandling, når omfanget og indholdet af den fremtidige beskæftigelsesindsats er fastlagt. Der henvises til indstillingen omkring aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere og disponering af aktiveringsrammen i Besparelse på aktiveringsrammen som følge af etablering af ressourceforløb Særligt blandt de under 30 årige kontanthjælpsmodtagere vil der være en række personer, som er i målgruppen for et ressourceforløb. Der er tale om unge, som har særlige behov og som er i gang med et længerevarende forløb. Visitering til et ressourceforløb skal være med til at sikre, at de borgere som er i risiko for at komme på førtidspension, får udviklet arbejdsevnen. I forbindelse med forberedelsen til kontanthjælpsreformen, og kategoriseringen af borgere på ungeområdet er der på Jobcenter Ung et særligt fokus på at identificere sager der kan være i målgruppen for ressourceforløb. Det forventes, at der i løbet af tre måneder bliver visiteret omkring 50 under 30 årige til et ressourceforløb. Der vil som oftest være tale om unge, som allerede er i gang med et aktivt forløb finansieret af aktiveringsrammen. Der kan f.eks være tale om en sent udviklet ung, som er i gang med et forløb på Projekt Via. Når den unge bliver visiteret til et ressourceforløb vil finansieringen af det aktive forløb på f.eks Projekt Via blive afholdt via en særlige budgetramme, som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har til driften af ressourceforløb. Denne budgetramme er i 2014 på brutto 19,4 mill. kr. Det forventes, at der vil være en besparelse på aktiveringsrammen ved at etablere ressourceforløb for unge med særlige behov svarende til ca. 8,8 mill. kr. i Restbeløb udmøntes i fbm. kontanthjælpsreform Ovennævnte forslag til tilpasninger giver samlet 21,7 mill. kr. Det resterende beløb på 1,3 mill. kr. foreslås udmøntet via en ændret aktiveringspolitik for kontanthjælpsmodtagere som følge af kontanthjælpsreformen gældende fra Der henvises i øvrigt til indstillingerne omkring aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere og disponering af aktiveringsrammen i Samlet overblik over forslag til tilpasninger af aktiveringsrammen. Nedenstående er oplistet de forslag, som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har til tilpasning af udgifterne på aktiveringsrammen i Møde den Side 15

18 Forslag Besparelsesbeløb i mill. kr. Reduktion i budgettet til 6 ugers selvvalgt uddannelse -5,0 Prisreduktion på Revalideringscenter Aalborg -0,6 Nedlæggelse af projekt Aktive hurtigere tilbage -5,0 Nedlæggelse af projekt Spektrum -1,0 Etablering af nyt tilbud til psykisk sårbare sygemeldte 2,0 Nedlæggelse af pladser på Profilteam -0,9 Etablering af flere virksomhedspraktikker for sygemeldte -0,6 Reduktion af udgifterne til STU-uddannelsen -0,8 Prisnedsættelse på aktiveringstilbud -1,0 Reduktion som følge af bevilling af ressourceforløb -8,8 Restbeløb udmøntes i fbm. kontanthjælpsreformen -1,3 Samlet tilpasning af aktiveringsrammen 23,0 Reduktionerne betyder, at der skal nedlægges omkring 8 stillinger ved Jobcenter Aalborg. De involverede medarbejdere, hvis stilling nedlægges, vil i videst muligt omfang blive søgt omplaceret til andet arbejde i Jobcenter Aalborg. Udover ovennævnte stillinger vil der som følge af implementeringen af kontanthjælpsreformen skulle ske en yderligere tilpasning af antallet af stillinger ved Jobcenter Aalborg. Forvaltningen foreslår, at tilpasningerne iværksættes hurtigst muligt. Men som følge af den meget sene udmelding fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og omfanget af den samlede tilpasning er det dog forvaltningens forventning, at de foreslåede tilpasninger først fuldt og helt er gennemført ved udgangen af Der forventes en gennemslagskraft i 2014 på omkring 75% svarende til ca. 17 mill. kr. Alternative muligheder for tilpasning af aktiveringsrammen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har med denne indstilling opstillet konkrete bud hvorpå, at tilpasningen med 23 mill. kr. kan gennemføres. Såfremt ønsker andre muligheder for tilpasninger af udgifterne på aktiveringsrammen vil forvaltningen pege på følgende alternative områder: Sygedagpengeområdet - indsatsen overfor sygedagpengemodtagere kan sættes op eller reduceres yderligere. Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om en given beskæftigelsesindsats med faste tidsterminer og varigheder overfor sygedagpengemodtagere. Aalborg Kommune har hidtil prioriteret indsatsen overfor sygedagpengemodtagere højt, idet beskæftigelsesindsatsen er et vigtigt redskab i afklaringen af sygedagpengemodtagere. Kontanthjælpsområdet indsatsen overfor over 30 årige kontanthjælpsmodtagere kan sættes op eller reduceres yderligere, idet Aalborg Kommunes beskæftigelsesindsats ligger udover det minimumsniveau, som kommunerne er forpligtiget til via lovgivningen. Møde den Side 16

19 Forsikrede ledige - indsatsen overfor forsikrede ledige kan sættes op eller reduceres yderligere, idet Aalborg Kommunes beskæftigelsesindsats ligger udover det minimumsniveau, som kommunerne er forpligtiget til via lovgivningen. Fleksjobledige - indsatsen overfor fleksjobledige (som modtager ledighedsydelse) kan sættes op eller reduceres yderligere. Der er ikke lovgivningsmæssigt krav om en given beskæftigelsesindsats med faste tidsterminer og varigheder overfor fleksjobledige. Virksomhedsplaceringer udenfor Aalborg Kommune hvis der i stedet for uddannelseskøb eller vejledende og opkvalificerende tilbud i form af særligt tilrettelagte forløb eller projekter kan etableres flere virksomhedsplaceringer vil der kunne opnås en besparelse på aktiveringsudgifterne, idet virksomhedstilbud er den billigste form for aktivering samtidig med at det ofte også er den form for aktivering, hvor der opnås de bedste resultater. Med forvaltningens forslag til aktiveringspolitik lægges der op til næsten en fordobling i antallet af kontanthjælpsmodtagere i en virksomhedsplacering. Der henvises til indstillingen omkring aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i Der er tale om en meget ambitiøs målsætning, som efter forvaltningens vurdering først bør realiseres inden, at det vil være realistisk at sætte antallet yderligere op. På sigt f.eks i slutningen af 2014 eller i 2015 er det dog forvaltningens vurdering, at det vil være muligt at udvide antallet af virksomhedsplaceringer yderligere og dermed opnå en besparelse på aktiveringsrammen. Virksomhedsplaceringer i Aalborg Kommune i lighed med virksomhedsplaceringer udenfor Aalborg Kommune vil der kunne opnås en besparelse ved i højere grad at anvende virksomhedsplaceringer i Aalborg Kommune. Det vil alt andet lige være lettere, at udvide antallet af virksomhedsplaceringer i Aalborg Kommune end udenfor Aalborg Kommune. Med forvaltningens forslag til aktiveringspolitik for kontanthjælpsmodtagere i 2014 lægges der op til en markant udvidelse i antallet af kommunale virksomhedsplaceringer blandt andet som følge af, at der fremover skal gives nyttejob til langt flere kontanthjælpsmodtagere. Der er tale om en meget ambitiøs målsætning, som efter forvaltningens vurdering først bør realiseres inden, at det vil være realistisk at sætte antallet yderligere op. Tidsplan: Orientering af FMU Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen behandling i Beskæftigelsesudvalg Orientering i Familie- og Socialudvalget Behandling i AMU Jobcenter Aalborg Behandling i LBR behandling i Beskæftigelsesudvalg Møde den Side 17

20 Beslutning: Udsat. Jfr. beslutningen i Magistraten den , idet udfaldet af finanslovsforhandlingerne vedrørende fastsættelse af driftsloftet afventes. Af hensyn til den videre udmøntning af kontanthjælpsreformen ønsker en ny sagsfremstilling til mødet den og 2. behandling den , hvor dog de elementer der vedrører sygedagpengeområdet udgår. Dette gælder således punkterne Projekt "Aktive Hurtigere Tilbage" ( mio. kr), projekt "Spektrum" (- 1.0 mio. kr.), etablering af et nyt tilbud for psykisk sårbare sygemeldte (+ 2.0 mio. kr), pladser på "Profilteam" (- 0.9 mio. kr.) og etablering af flere virksomhedspraktikker for sygemeldte (- 0.6 mio. kr.). Stillingstagen vedrørende disse punkter udsættes til behandling i det nye Beskæftigelsesudvalg primo Møde den Side 18

21 Punkt 3. Aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at at at at at at at at beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år uden en uddannelse tilrettelægges som beskrevet i sagsfremstilllingen og der afsættes en overordnet budgetramme til indsatsen på 95 mill. kr. beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år med en uddannelse og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år tilrettelægges som beskrevet i sagsfremstilllingen og der afsættes en overordnet budgetramme til indsatsen på 13 mill. kr. beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate over 30 år tilrettelægges som beskrevet i sagsfremstilllingen og der afsættes en overordnet budgetramme til indsatsen på 21 mill. kr. revalideringsindsatsen for såvel under som over 30 årige videreføres uændret nyttejobindsatsen tilrettelægges som beskrevet i sagsfremstillingen herunder at Haveprojektet anvendes som første tilbud til åbenlys uddannelsesparate under 30 år mentorindsatsen tilrettelægges udfra en overordnet økonomisk ramme på 30 mill. kr. aftaler med eksterne leverandører opsiges fra 1. december 2013 med henblik på eventuel genforhandling, når omfanget og indholdet af den fremtidige beskæftigelsesindsats er fastlagt forvaltningen arbejdere videre med den konkrete tilrettelæggelse af tilbudsviften udfra den opstillede aktiveringspolitik og som led heri afholder møde med de leverandører, som Aalborg Kommune i dag har samarbejdsaftale med Sagsbeskrivelse Den 1. januar 2014 træder kontanthjælpsreformen ikraft og det betyder meget store ændringer i målgruppeopdelingen og beskæftigelsesindsatsen for kontanthjælpsmodtagere. I denne indstilling kommer Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen med et forslag til den fremtidige aktiveringspolitik for kontanthjælpsmodtagere baseret på de nye lovgivningsmæssige rammer. Kontanthjælpsreformen ændrer på de nuværende opdelinger af kontanthjælpsgruppen, som kendes fra matchsystemet, der samtidig nedlægges. I stedet opereres med nye opdelinger eller målgrupper Møde den Side 19

22 af kontanthjælpsmodtagere. Overordnet set opdeles kontanthjælpsgruppen i følgende tre hovedgrupper: Unge under 30 år uden en uddannelse Unge under 30 år med en uddannelse og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Kontanthjælpsreformen indebærer også en række ændringer i forsørgelsesniveauet for unge under 30 år. Udover nye kategorier af kontanthjælpsmodtagere, er der indført nye ydelsestyper, som bl.a. betyder, at unge under 30 år fremover vil modtage en forsørgelsesydelse i form af uddannelseshjælp og unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse, vil modtage kontanthjælp med en ungesats. Fælles for begge ydelser er, at de generelt set vil være mindre end hvad de unge i dag modtager i kontanthjælp, idet de nye ydelser ligger på niveau med SU. Som eksempel kan nævnes, at en 26-årig uddannelsesmodtager uden uddannelse og uden børn, fremadrettet vil modtage brutto kr. pr. mdr. I den forbindelse er det vurderet, at fx den rene maksimale fremtidige udgift til husleje kan udgøre mellem kr. pr. mdr. for, at den unge fortsat vil have et rimeligt rådighedsbeløb. Socialafdelingen samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen om i dialog med Boligorganisationer og AKU Aalborg (Anvisning af Kollegie- & Ungdomsboliger i Aalborg) at finde løsninger på denne problematik. vil blive præsenteret for model herfor i særskilt indstilling. Foruden indførelsen af nye ydelser, vil der med kontanthjælpsreformen, blive indført en gensidig forsørgelsespligt for samlevende, hvor begge er over 25 år. Det vil for nogle ydelsesmodtagere betyde, at deres uddannelseshjælp eller kontanthjælp vil blive mindre eller helt bortfalde afhængig af deres samlevers indtægt og formue. På baggrund af en overgangsordning, vil den gensidige forsørgelsespligt have halv effekt i 2014, hvilket betyder at ingen ydelsesmodtager vil miste hele deres ydelse i Der kan dog ved de samlevende ligeledes være tale om en relativt stor indtægtsnedgang, set ift. den nuværende ydelse. For denne gruppe, som for de over 25 årige, må det formodes, at der vil kunne være en stigning i ansøgningen og bevillingen af enkeltydelser. Forvaltningens forslag til aktiveringspolitik vil være opdelt i de nye målgrupper af kontanthjælpsmodtagere, som den nye lovgivning indeholder. A. Beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsreformen indebærer en skarp skelnen mellem unge med og uden en uddannelse. For gruppe af unge uden en uddannelse skal hele indsatsen have et klart uddannelsessigte. Møde den Side 20

23 Der stilles meget store lovgivningsmæssige krav til såvel kommunens vejlednings- og opfølgningsforpligtigelse som til kommunens beskæftigelsesindsats for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Følgende hovedelementer indgår i lovgivningen: Visitation til målgruppe senest indenfor en uge fra henvendelsestidspunktet. Alle unge skal gives et uddannelsespålæg og vejledes henimod start på ordinær uddannelse. Unge, der kun har grundskolen bag sig, skal senest indenfor den første måned have en læse-, skrive- og regnetest. Og er der behov skal undervisningen iværksættes senest efter den første måned. Senest en måned fra henvendelsestidspunktet skal den unge i gang i et aktivt tilbud. Der må højst gå 4 uger fra et tilbud slutter, til et nyt starter. Unge, som af helbredsmæssige eller andre årsager ikke kan deltage i et aktivt tilbud skal tilknyttes en mentor. Den nye lovgivning er således baseret på en tidlig og kontinuerlig indsats for alle unge uden uddannelse indtil at de unge kommer i gang med en ordinær uddannelse. Udgangspunktet er at alle unge er aktive og deltager i forløb, som hjælper dem henimod en ordinær uddannelse. Hvis den unge ikke kan deltage i et aktivt forløb skal den unge tilknyttes en mentor. Der er således begrænsede kommunale frihedsgrader hvad angår iværksættelsestidspunktet for tilbud samt varigheden af indsatsen. Forvaltningen foreslår derfor, at Aalborg Kommunes indsats for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse følger de lovgivningsmæssige tidsfrister og varigheder. Gruppen af unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal fremover opdeles i følgende målgrupper: De åbenlyse uddannelsesparate, som er unge uden barrierer for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. De uddannelsesparate, som er unge, der vurderes at kunne begynde på en uddannelse indenfor et års tid, og som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. De aktivitetsparate, som er unge, der ikke vurderes umiddelbart at kunne påbegynde og gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. Der er på nuværende tidspunkt omkring unge på kontanthjælp uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. På baggrund af en stikprøvegennemgang af omkring 500 kontanthjælpssager under 30 år har Jobcenter Aalborg lavet en overordnet dimensionering af de nye målgrupper. Der foreligger ikke uddybende målgruppebeskrivelser eller egentlig kriterier for målgruppeinddelingen udover ovennævnte kendetegn for de enkelte målgrupper. Jobcenter Aalborg har i stikprøvegennemgangen valgt at anlægge en optimistisk vurdering af de unges uddannelsesparathed. Møde den Side 21

24 Resultatet fremgår af nedenstående tabel: Antal Andel Åbenlys uddannelsesparate % Uddannelsesparate % Aktivitetsparate % Revalidender 100 4% I alt % Det skal nævnes, at der blandt de unge, som er uddannelsesparate og aktivitetsparate, er et mindre antal, som er i gang med et forrevalideringsforløb mhp. at vurdere om de skal i gang med et egentligt revalideringsforløb. A.1 Indsatsen for de åbenlyse uddannelsesparate De åbenlyse uddannelsesparate skal arbejde for deres ydelse indtil at de påbegynder deres uddannelse. Budskabet i lovgivningen til de åbenlyst uddannelsesparate unge er, at de skal finde et ordinært job, indtil deres uddannelse starter og alternativt skal de arbejde for deres ydelse. De skal senest efter en måned henvises til et nyttejob og skal nytteaktiveres indtil de finder et ordinært arbejde eller deres uddannelse går i gang. Forvaltningen forventer, at der løbende vil være omkring 240 åbenlyst uddannelsesparate i et nyttejob svarende til ca. 53% af det samlede antal på ca. 450 unge. De resterende omkring 210 åbenlyst uddannelsesparate er passive, da de er i venteposition i fht. at starte i nyttejob. Det skyldes, at de har været ledige i mindre end en måned eller er mellem to tilbud. Endelig vil der være enkelte unge, som er fritaget som følge sygdom eller barsel. Der er tale om en gruppe, hvor der i løbet af et år vil være et meget stort flow med en stor til- og afgang. A.2 Indsatsen for de uddannelsesparate De uddannelsesparate skal tilbydes en indsats, som dels afklarer og dels understøtter deres fremtidige valg og gennemførelse af en uddannelse. Hele tilbudsviften indenfor beskæftigelsesområdet vil være til rådighed, men der vil primært blive tale om vejledende- og opkvalificerende tilbud f.eks i form af brobygningsforløb i samarbejde med en erhvervsskole. Derudover vil der blive gjort brug af virksomhedspraktikker, som skal afklare og forberede den unges fremtidige brancheområde og dermed det kommende uddannelsesvalg. Forvaltningen forventer, at der løbende vil være omkring 630 uddannelsesparate i et aktivt tilbud svarende til ca. 70% af det samlede antal på ca. 900 unge. A.3 Indsatsen for de aktivitetsparate De aktivitetsparate skal i lighed med de uddannelsesparate tilbydes en indsats, som dels afklarer og dels understøtter deres fremtidige valg og gennemførelse af en uddannelse. Der vil dog være tale om et behov for et længerevarende forløb ofte indeholdende kombinerede indsats på tværs af beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Den unge skal da også have en koordinerende sagsbehandler, som har ansvaret for, at indsatserne er koordineret på tværs af afdelinger og forvaltninger. Møde den Side 22

25 Forvaltningen forventer, at der løbende vil være omkring 530 aktivitetsparate i et aktivt tilbud svarende til ca. 53% af det samlede antal på ca unge. Det forventes, at der vil være omkring 300 unge, som grundet omfattende problemer ikke vil være i stand til at deltage i en aktiv indsats. De skal derfor i stedet tilbydes en mentor, som via ugentlig kontakt skal hjælpe de unge videre. Det er forvaltningens hensigt, at forsøge at minimere antallet af unge, som slet ikke kan indgå i et aktivt tilbud. Det kan f.eks ske ved at tilvejebringe nye tilbud og indsatser, som er rummelige og hvor der vil være tale om en ugentlig indsats på færre timer. A.4 Indsatsen for revalidender Revalidering i form af ordinær uddannelse er fortsat et vigtigt redskab til ledige, hvis arbejdsevne er truet. Der er på nuværende tidspunkt omkring 100 unge under 30 år i gang med et uddannelsesrevalideringsforløb. Forvaltningen forventer et lignende antal fremover. A.5 Samlet overblik over unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse Af nedenstående tabel fremgår hvordan forvaltningen forventer, at den samlede gruppe fordeler sig: Åbenlys Udd. Akt. Udd. Samlet Andel udd.parate parate parate revalidering antal Fritaget (syg/barsel mv.) % Indenfor 1. måned % Mellem to tilbud % Passiv mentorindsats % Passive i alt % Aktive % I alt % Det fremgår af tabellen, at forvaltningen forventer samlet set, at der løbende vil være ca unge i gang i et aktivt forløb. Der er tale om en markant udvidelse af aktiviteten for unge under 30 år, idet der i 2014 løbende vil være omkring 435 flere unge i gang i et aktivt tilbud. Forvaltningen forventer, at der vil skulle være ca. 140 flere unge i nytteaktivering end i dag. Derudover forventes der ca. 120 flere unge i gang med en virksomhedspraktik. Endelig vil der være behov for ca. 175 flere vejledende- og opkvalificerende pladser, hvor der vil være tale om flere brobygningspladser, flere kombinerede undervisnings- og vejledningspladser og flere kombinerede vejlednings- og praktikpladser. Forvaltningen estimerer, at udgiften til de ekstra pladser vil beløbe sig til ca. 13 mill. kr. årligt. Møde den Side 23

26 Udgiften til aktiveringsindsatsen for unge under 30 år i 2014 kan beregnes på følgende måde: Forventet regnskab i 2013 Forventet udgift til ekstra 175 pladser Besparelse på STU Etablering af ressourceforløb (udgiften flyttes fra aktiveringsrammen) Generel prisnedsættelse Forventet udgift i mill. kr. +13 mill. kr. -0,8 mill. kr. -8,8 mill. kr. -1,0 mill. kr 95,4 mill. kr. Samlet set forventer forvaltningen således, at den årlige udgift til aktiveringsindsatsen for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse vil beløbe sig til ca. 95 mill. kr. Der er, jævnfør ovenstående tabel, indregnet en forventet reduktion af udgifterne i beløbet for 2014 til samlet ca. 11 mill. kr. som følge af besparelse på forløb på STU-uddannelsen, på etableringen af ressourceforløb og en generel prisnedsættelse. Der henvises til indstillingen om tilpasning af aktiveringsrammen som følge af nedsættelse af driftsloftet på aktiveringsområdet. B. Beskæftigelsesindsatsen for unge under 30 år med en uddannelse og jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere består dels af unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende udannelse og dels af jobparate over 30 år med eller uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. Fælles for dem er at de vurderes at være i stand til at komme i ordinært arbejde indenfor en kortere tidsperiode. For denne gruppe af ledige skal hele indsatsen have et klart jobsigte. Udgangspunktet i lovgivningen er, at de jobparate skal arbejde for deres ydelse i nyttejob, virksomhedspraktik eller i et løntilskud. Der er mulighed for at give vejledende- og opkvalificerende tilbud, men der er sat begrænsninger på kommunernes mulighed for at hjemtage statslig refusion, således at kommunerne har et incitament til at afgive tilbud, hvor de jobparate arbejder for deres ydelse. Følgende hovedelementer indgår i lovgivningen: Visitation senest indenfor en uge fra henvendelsestidspunktet Første tilbud afgives senest efter 3 måneders ledighed og skal være et virksomhedsrettet tilbud Jobcentret skal ved visitationen vurdere behov for læse- og skrivetest og efterfølgende bevilge forberedende voksenundervisning, hvis der er et behov Tilbuddet skal som minimum have en varighed på 2 uger Der skal gives gentagne tilbud efter 6 måneders ledighed Det er ikke muligt, at få statslig refusion på vejledende og opkvalificerende tilbud i de første 24 måneders ledighed Dog kan der hjemtages refusion på tilbud om ordinær uddannelse efter 9 måneders ledighed. Der er desuden altid statslig refusion på læse-, skrive- og regneundervisning Den ledige har ret til løntilskud og virksomhedspraktik, hvis den ledige selv finder jobbet Møde den Side 24

27 Forvaltningen har som led i udmøntningen af kontanthjælpsreformen haft nedsat en arbejdsgruppe omkring unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsgruppen vurderer, at målgruppen består af samlet ca kontanthjælpsmodtagere., jf. nedenstående: Unge u. 30 år med en uddannelse 60 Over 30-årige i match Over 30-årige i match Unge med uddannelse og jobparate over 30 år 1350 Som det fremgår er det vurderingen at gruppen af jobparate er større end den hidtidige matchgruppe 1, idet det forventes, at ca. 650 i nuværende matchgruppe 2 fremover vurderes at være jobparate. Baggrunden herfor er blandt andet at Aalborg Kommune sammenlignet med 6-byerne relativt har haft færre i matchgruppe 1. I fht. den nye målgruppe vælger forvaltningen således at anlægge en mere ambitiøs vurdering af de lediges arbejdsmarkedsperspektiv. De unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og de jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er den gruppe blandt den samlede kontanthjælpsgruppe, som er tættest på det ordinære arbejdsmarked og derfor foreslår forvaltningen, at Aalborg Kommune afgiver tilbud med en varighed på væsentlig mere end de 2 uger, som lovgivning angiver. Det er forvaltningens opfattelse, at indsatsen skal være relativ intensiv for denne målgruppe samtidig med at den primært består af virksomhedsvendte tilbud. Hermed sikres det blandt andet at de lediges kompetencer udvikles og vedligeholdes. Forvaltningen foreslår følgende grundelementer i den kommende aktiveringspolitik for unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende udannelse og jobparate over 30 år: Den ledige skal selv gøre en aktiv indsats for at løse sit ledighedsproblem. Første tilbud afgives senest efter 3 måneders ledighed og skal være et virksomhedsrettet tilbud Aktiveringstilbud har en varighed på 6 måneder kan være længere, hvis der er tale om en virksomhedsplacering. Gentagne aktiveringstilbud efter 6 måneders ledighed, men mulighed for tidligere, hvis der er tale om en virksomhedsplacering. Møde den Side 25

28 Efter 9 måneders ledighed kan der i tilknytning til konkrete virksomhedsaftaler bevilges kortere kursusforløb (ordinær uddannelse). I de første 2 års ledighed aktiveres den ledige i virksomhedstilbud (løntilskud eller virksomhedspraktik). Hvis den ledige ikke selv eller med hjælp fra jobkonsulent har fundet en virksomhedsplacering henvises til nyttejob. I de første 2 års ledighed kan der ikke bevilges vejledende- og opkvalificerende forløb. Efter 2 års ledighed er der mulighed for at bevilge vejlednings- og opkvalificerende forløb. Den jobkonsulentmæssige indsats skal være stigende i takt med ledigheden. Udgangspunktet for politikken er, at den ledige selv skal tage ansvar for egen situation og selv skal være med til at løse ledighedsproblemet. Jobcentret skal vejlede den ledige henimod jobåbninger og skal motivere den ledige til jobansøgning samt opfordre den ledige til selv at skaffe sig en løntilskuds- eller praktikplads, hvis det ikke er muligt at finde et ordinært arbejde. I henhold til lovgivningen skal jobcentret senest efter 3 måneders ledighed stille krav om, at den jobparate arbejder for ydelsen i nyttejob, i virksomhedspraktik eller i et løntilskud. Hvis den ledige ikke selv har fundet en virksomhedspraktik eller et løntilskud vil den jobparate blive henvist til et nyttejob. Som udgangspunkt er varigheden af nytteaktiveringen på 6 måneder (dog fordelt på to tilbud af hver 3 måneder), hvis ikke den ledige selv i mellemtiden finder en virksomhedspraktik eller et løntilskud, som samlet betyder at det aktive forløb er længere. I den første 2 års ledighedsperiode vil den ledige som minimum være aktiveret i nyttejob i 12 måneder (2 perioder af 6 måneder), hvis den ledige altså ikke selv eller med hjælp fra en virksomhedskonsulent har fundet virksomhedspraktikker og løntilskudsjob, som har længere varighed. Der er ingen varighedsbegrænsninger udover de lovgivningsmæssige på virksomhedspraktikker og løntilskud. I forbindelse med de aktive forløb skal det sikres, at den ledige fortsat er jobsøgende. Der kan f.eks afsættes tid til jobansøgning og dermed reducere arbejdstiden i virksomhedspraktik eller i nyttejob. Det foreslås, som led i aktiveringspolitikken, at den ledige efter 9 måneders ledighed skal kunne bevilges kortere arbejdsmarkedskurser (ordinær uddannelse) i tilknytning til konkrete virksomhedsaftaler, som skal være med til at hjælpe den ledige i ordinært job eller i gang med virksomhedspraktik eller løntilskud. Der kan f.eks være tale om bevilling af et truckcertifikat i fbm. en konkret aftale om ordinært arbejde eller f.eks et løntilskudsjob. I enkelte konkrete tilfælde, som f.eks at den ledige har en arbejdsgivererklæring om ansættelse, vil der være mulighed for at bevilge et kortere arbejdsmarkedskursus tidligere end 9 måneders ledighed. Der afsættes et budgetbeløb til afholdelse af udgifter forbundet med disse kortere arbejdsmarkedskurser, som det kommende Jobhus kommer til at administrere. Møde den Side 26

29 Bortset fra disse kortere arbejdsmarkedskurser består indsatsen således kun af virksomhedstilbud i de første 24 måneders ledighed. I og med at den ledige selv skal forsøge at løse sit ledighedsproblem er det tanken, at jobcentrets jobkonsulentindsats vil være stigende i takt med ledigheden, således at ledige, der kan klare sig selv, sies fra og jobkonsulentindsatsen primært anvendes på de ledige, som har behov for hjælp og støtte i jobsøgningen. Efter et vist ledighedsforløb kan der f.eks blive afholdt jobsøgningsaktiviteter for den ledige i form af jobklub. Efter 2 års ledighed vil det være muligt at bevilge såvel ordinære uddannelsestilbud som vejledende og opkvalificerende tilbud. Der afsættes hertil et budgetbeløb, som det kommende Jobhus kommer til at administrere. Baseret på forslaget til aktiveringspolitik forventer forvaltningen følgende aktivitet for gruppen af jobparate: Tilbudstype Antal pladser Nyttejob 225 Virksomhedspraktik eller løntilskud 225 Kortere arbejdsmarkedskurser efter 9 måneders ledighed 20 Ordinær uddannelse eller vejledende og opkvalificerende tilbud efter 2 års ledighed 120 Samlet antal pladser 590 Det er usikkert hvor mange der kommer i et nyttejob, idet den ledige jo selv eventuelt med hjælp fra en jobkonsulent kan finde et alternativt tilbud i form af virksomhedspraktik eller løntilskud. Det er skønnet, at halvdelen selv finder en alternativ løsning. Samlet forventes en aktivitet svarende til 590 løbende pladser, hvilket vil svare til aktiveringsprocent på ca. 44%. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen forventer, at den årlige udgift til aktiveringsindsatsen for unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og jobparate over 30 år vil beløbe sig til ca. 13 mill. kr. C. Beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år er kendetegnet af at have andre problemer end ledighed, som gør at de typisk har behov for et længerevarende forløb inden at de vil være klar til et ordinært arbejde. Indsatsen skal bidrage til at den enkelte udvikler sig og på et tidspunkt bliver jobparat. Udgangspunktet for indsatsen er, at den skal være jobrettet, men skal også være individuel og helhedsorienteret. I lighed med de aktivitetsparate unge under 30 år skal der være tilknyttet en koordinerende sagsbehandler, som har ansvaret for at indsatser er koordineret på tværs af afdelinger og forvaltninger. Møde den Side 27

30 I lovgivningen er der følgende rammer for indsatsen: Visitation senest indenfor en uge fra henvendelsestidspunktet Første tilbud afgives senest efter 6 måneders ledighed Tilbuddet skal som minimum have en varighed på 2 uger Der skal gives gentagne tilbud efter 12 måneders ledighed Aktivitetsparate over 30 år, som af helbredsmæssige eller andre årsager ikke kan deltage i et aktivt tilbud skal tilknyttes en mentor. I den nye struktur i Jobcenter Aalborg vil de aktivitetsparate over 30 år være tilknyttet Job- og Aktivhuset og Jobcenter Integration. Der forventes, at være samlet ca kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som er aktivitetsparate, jævnfør nedenstående: Over 30-årige i match Over 30-årige i match Aktivitetsparate over 30 år 2400 Det fremgår, at lidt mere end halvdelen af gruppen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i dag tilhører matchgruppe 3 ca ud af samlet ca personer svarende til ca. 54%. Der er tale om personer, som har så omfattende problemer, at forvaltningen på nuværende tidspunkt vurderer, at de ikke kan indgå i et aktivt beskæftigelsesrettet forløb. Kontanthjælpsreformen indebærer et forstærket fokus på indsatsen især overfor de unge under 30 år, men også for de jobparate. Der skal afgives flere uddannelsesrettede tilbud og ske en forøgelse af de virksomhedsvendte løsninger. Der er færre midler til vejledende og opkvalificerende tilbud. Samtidig er driftsloftet nedsat, så kommunerne modtager mindre statslig refusion på aktiveringsområdet. Samlet set betyder det, at der fremover vil være færre midler til aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Møde den Side 28

31 Som følge heraf foreslår forvaltningen en aktiveringspolitik for aktivitetsparate over 30 år, hvor indsatsen målrettes de kontanthjælpsmodtagere, som er i stand til at profitere af og motiverede for at indgå i et jobrettet udviklingsforløb. Med henblik på dels at overholde kommunens lovgivningsmæssige forpligtigelse til en gang årligt at afgive et aktiveringstilbud på minimum 2 uger og dels at udrede og motivere de aktivitetsparate over 30 år til en udviklende jobrettet indsats, foreslås afviklet et 2 ugers afklarings- og motivationsforløb for alle i målgruppen. Der skal være tale om et rummeligt forløb, som i sit indhold skal kunne tage udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger. Det vil være relevant at trække på erfaringer fra 5 timers tilbuddene Fokus 5 og det tidligere projekt Fronthuset. I løbet af de 2 uger skal de ledige afklares i forhold til næste skridt. Der skal blandt andet tages stilling til hvorvidt pågældende skal hjælpes videre til behandling eller til en indsats efter serviceloven. Der skal endvidere tages stilling til om der er behov for at tilbyde en mentorindsats, som kan understøtte den ledige i dagligdagen eller om den ledige er klar og motiveret til at indgå i et aktiveringstilbud. For de ledige, som er klar og som selv ønsker det, tilbydes et efterfølgende aktiveringstilbud. Heraf vil nogle blive tilbudt et forrevalideringsforløb mhp. at vurdere om de skal i gang med et egentligt revalideringsforløb. For de personer, som det ikke lykkes at få i gang med yderligere beskæftigelsesrettede indsatser via det 2 ugers afklarings- og motivationsforløb, fortsætter motivationsarbejdet blandt andet via samtaler med den koordinerende sagsbehandler. Den koordinerede sagsbehandler vil også vurdere behovet for en mere helhedsorienteret indsats herunder om den ledige skal henvises til et rehabiliteringsteammøde mhp. eventuelt efterfølgende visitation til et ressourceforløb. Udover de beskæftigelsesrettede tilbud i regi af jobcentret er der i Aalborg Kommune mange forskelligartede tilbud, som kan være relevant for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Den koordinerende sagsbehandler vil forsøge at motivere til disse tilbud. Der er f.eks tale om de boligsociale indsatser, tilbud i regi af socialpsykiatrien, Kofoeds Skole samt tilbud i regi af Brobyggerselskabet og de frivillige organisationer. Derudover er der en række tilbud i regi af Socialafdelingen og i regi af forvaltningerne Sundhed og bæredygtig udvikling og Ældre- og Handicapforvaltningen. I modsætning til tidligere aktiveringspolitikker er der ikke fastsat en bestemt varighed af det samlede aktive forløb. Indsatsen vil i stedet blive tilrettelagt individuelt udfra den lediges behov og motivation. Der tænkes etableret en tilbudsvifte bestående af en række vejledende og opkvalificerende tilbud. Derudover vil der være jobkonsulenter tilknyttet Job- og Aktivhuset og Jobcenter Integration, som vil være behjælpelige med at finde virksomhedspraktikker til de ledige, hvor dette er relevant. Møde den Side 29

32 Der vil fortsat og uændret være midler til specialtilbud til grønlændere og borgere med anden etnisk baggrund. Der er tale om sprogundervisning og tilbud ved eksterne samarbejdspartnere samt projektet Sulisa, som primært er for unge grønlændere. Der vil fortsat være behov 5 timers pladser. Derudover vil der være behov for et antal løbende pladser på Revalideringscenter Aalborg til afklaring af arbejdsevnen herunder om borgeren skal henvises til rehabiliteringsteammøde mhp. efterfølgende bevilling af fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension. For de ledige, som er i gang med et godt udviklende forløb skal der også være mulighed for henvisning til et ordinært uddannelsesforløb f.eks på AMU eller lignende. Det forventes, at den resterende del af tilbudsviften for aktivitetsparate over 30 år vil komme til at bestå af omkring 80 pladser. Herudover forventes der løbende at være omkring 80 ledige i en virksomhedsplacering. I lighed med de aktivitetsparate under 30 år vil der blandt de over 30 årige være et antal personer, som har så omfattende problemer, at de hverken kan deltage i det 2 ugers afklarings- og motivationsforløb eller andre beskæftigelsesrettede tilbud. Som følge heraf skal de tilknyttes en mentor, som via ugentlig kontakt vil være støttende i dagligdagen. Samlet forventes en aktivitet svarende til 490 løbende pladser, hvilket vil svare til aktiveringsprocent på ca. 20%. Pladserne fordeler sig følgende måde: 2 ugers afklarings- og motivationsforløb 120 Specialtilbud til grønlændere og borgere med anden etnisk baggrund timers tilbud 50 Revalideringscenter Aalborg 25 Enkeltpladser/ordinær uddannelse 25 Virksomhedspraktik 90 Endnu ikke definerede pladser 80 Samlet antal 490 Antallet af pladser vil kunne forøges med omkring 100 pladser, hvis timetallet fastsættes til 5 timer ugentligt, som det kendes fra Fokus 5 og tilbud i regi af DUI. Som led i forslaget om aktiveringspolitik for denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere vil der blive tale om en individuelt tilrettelagt indsats uden krav om yderligere tilbud udover tidligere omtalte 2 ugers afklarings- og motivationsforløb og uden loft over varigheden af forløbet for den enkelte ledige. Såfremt at det i løbet af 2014 viser sig, at der bliver en omfattende venteliste til tilbuddene vil forvaltningen vende tilbage til mhp. yderligere prioritering af indsatsen ved f.eks at der fastsættes en maksimal varighed på tilbud eller ved at indsatsen prioriteres udfra de lediges alder. Møde den Side 30

33 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen forventer at den årlige udgift til aktiveringsindsatsen for aktivitetsparate over 30 år vil beløbe sig til ca. 21 mill. kr. D. Revalideringsindsatsen for over 30 årige Revalidering i form af ordinær uddannelse og virksomhedsplacering er fortsat et vigtigt redskab til ledige, hvis arbejdsevne er truet. Der er på nuværende tidspunkt omkring 300 personer over 30 år i gang med et egentligt revalideringsforløb. Forvaltningen finder det vigtigt, at denne indsats fortsætter uændret. Forvaltningen forventer da også et uændret antal i revalidering fremover. Der afsættes en budgetramme til finansiering af forløbene på ordinær uddannelse svarende til det niveau, som der anvendes i dag. Rammen fastsættes til ca. 15 mill. kr., hvilket svarer til ca. 170 årspladser. De resterende revalidender vil være i gang med et virksomhedstilbud, som udover udgiften til jobkonsulentindsatsen er stort set udgiftsneutral. E. Indhold og omfang af nyttejob Med kontanthjælpsreformen indføres et nyt redskab i tilbudsviften kaldet nytteindsats eller nyttejob. Aalborg Kommune har i efterhånden mange år haft et straksaktiveringstilbud til de mest velfungerende unge, hvor de unge har arbejdet for deres kontanthjælp samtidig med at de har gjort nytte. Nyttejob foregår på en offentlig arbejdsplads og har en varighed på maksimalt 13 uger, men behøver ikke nødvendigvis at tjene noget særligt formål i forhold til deltagerens fremtidsplaner. Selvom der er loft over varigheden på det enkelte nyttejob på maksimalt 3 måneder kan der godt tilbydes flere nyttejob efter hinanden, blot der er tale om forskellige arbejdspladser/tilbud. Der stilles samme krav til nyttejob, som dem der kendes i dag fra en virksomhedspraktik. Der er dels tale om at nyttejob er omfattet af rimelighedskravet, som betyder at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af praktikanter og øvrige ansatte og dels tale om at nyttejob kun kan oprettes efter, at ledelse og tillids- eller medarbejderrepræsentant har drøftet det. Der er indført en dispensationsmulighed i lovgivningen, idet det lokale beskæftigelsesråd (LBR) på baggrund af en ansøgning fra kommunen kan træffe afgørelse om, at rimelighedskravet ikke skal gælde for personer i nyttejob. Aalborg Kommune har de seneste år anvendt Haveprojektet, som nytteaktiveringstilbud. Der er i henhold til lovgivningen tale om et vejledende og opkvalificerende tilbud. Det er forvaltningens forslag, at Haveprojektet fortsat anvendes som et nytteaktiveringstilbud. Haveprojektet tænkes anvendt til ny-ledige, hvilket vil sige som det første nytteaktiveringstilbud for unge, der er åbenlyst uddannelsesparate, som skal have tilbuddet senest efter en måneds ledighed. Der er stort set tale om samme målgruppe, som i dag. Haveprojektet vil ikke kunne anvendes som første nyttejob for unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende udannelse samt jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som skal have tilbuddet senest efter tre måneders ledighed, idet denne målgruppe skal tilbydes et virksomhedsret- Møde den Side 31

34 tet tilbud (virksomhedspraktik, løntilskud eller nyttejob på en offentlig arbejdsplads) og således ikke må henvises til et vejledende og opkvalificerende tilbud. Brugen af Haveprojektet kan således stort set fortsætte uændret i fht. i dag, men udgiften til Haveprojektet vil dog ikke længere være omfattet af statslig refusion, da der ikke gives refusion på udgifter forbundet med virksomhedspraktik. Det vil dog ingen økonomisk betydning have, at der ikke længere modtages refusion af udgifterne til Haveprojektet. Det skyldes, at Aalborg Kommunes samlede udgifter på aktiveringsområdet i forvejen ligger udover loftet for hjemtagelse af statslig refusion. De øvrige tilbud om nyttejob udover Haveprojektet for åbenlyst uddannelsesparate unge i de første 3 måneder - tænker forvaltningen afgivet på kommunale arbejdspladser efter de almindelige spilleregler for offentlige virksomhedsplaceringer og uden brug af dispensationsmuligheden fra LBR, da dette ikke vurderes nødvendigt. Når forvaltningen foreslår, at Haveprojektet anvendes som det første nyttejobtilbud til åbenlyst uddannelsesparate under 30 år er det primært af hensyn til overholdelse af rettidigheden for afgivelse af tilbud, idet der er ganske kort tid til at fremskaffe det første nyttejobstilbud. Derudover spiller det også ind, at der er i de første ledighedsmåneder er et meget stort flow med en stor til- og afgang af ny-ledige, som kan resultere i meget forgæves administrativt arbejde, hvis der er tale om brug af kommunale enkeltpladser. Forvaltningen forventer, at der løbende vil være omkring 465 ledige i et nyttejob fordelt med 240 åbenlyse uddannelsesparate og 225 unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende udannelse samt jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Der forventes løbende omkring 110 pladser i Haveprojektet og omkring 355 pladser på kommunale arbejdspladser. Med henblik på dels at fremskaffe tilstrækkelig med kommunale nyttejob og dels fremskaffe flere kommunale virksomhedspladser vil forvaltningen etablere en såkaldt kommunal jobbank, som vil være til rådighed for alle målgrupper, der skal i en virksomhedsplacering i Aalborg Kommune. Arbejdet med dette er i samråd med direktørgruppen iværksat. F. Vækst i antallet af virksomhedspladser Det er en grundlæggende tankegang i kontanthjælpsreformen, at flere kontanthjælpsmodtagere skal aktiveres på en almindelig virksomhed fremfor på særligt tilrettelagte projekter og forløb. Hele indsatsen skal være mere jobrettet end den er i dag, hvilket indebærer, at Aalborg Kommune skal forøge antallet af kontanthjælpsmodtagere, som er i en virksomhedsplacering. Møde den Side 32

35 Forvaltningen forventer følgende løbende antal placeret i en virksomhed: Unge under 30 år 325 Jobparate 225 Aktivitetsparate over 30 år 90 Revalidender over 30 år 85 Kommunale nyttejob 355 Samlet Der er næsten tale om en fordobling i fht. det nuværende antal virksomhedsplaceringer, hvor der er ca. 550 kontanthjælpsmodtagere i et virksomhedstilbud. Der vil være tale om såvel offentlige som private virksomhedsplaceringer herunder pladser på virksomhedscentre. Der er tale om en ambitiøs målsætning, som forvaltningen finder realistisk blandt andet som følge af den kommende virksomhedsstrategi og det at Byrådet i fbm. budget 2014 har bevilget 3 mill. kr. til yderligere jobkonsulentressourcer. G. Den fremtidige mentorindsats Med kontanthjælpsreformen stilles der en række nye krav til kommunernes mentorindsats. Det er især i fht. de unge, at der skal ydes en forstærket mentorindsats. F.eks skal kommunerne i langt højere grad tilbyde mentorindsats for at få unge i uddannelse samt i overgangen til og opstarten på uddannelse, end der hidtil har været praksis for. Ligeledes skal unge, der ikke hidtil har været i kontakt med jobcentret, kunne få mentorstøtte i forbindelse med deres ordinære uddannelse, for herved at afhjælpe risikoen for frafald. Desuden lægges der op til, at forsørgere i en forsøgsperiode får ret til en mentor, der skal støtte i overgangen til uddannelse. Som noget nyt er det med kontanthjælpsreformen vedtaget, at ingen kontanthjælpsmodtagere må gå passive uden indsats. Derfor er det vedtaget, at såvel aktivitetsparate unge under 30 år som aktivitetsparate over 30 årige, der ikke kan deltage i beskæftigelsesrettet tilbud, i stedet skal tilbydes en mentor, der skal understøtte den ledige i at blive klar til tilbud og uddannelse. Derudover er der som noget helt nyt med reformen indskrevet, at jobcentret får en særlig forpligtigelse til at understøtte borgere, der har været indlagt med en psykisk lidelse. Dette gælder ikke kun for kontanthjælpsmodtagere, men for alle 13 målgrupper i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB). Jobcentret skal således tilbyde en såkaldt udskrivningskoordinator til personer, der har været indlagt med en psykisk lidelse. Mentoren skal i forbindelse med udskrivning fra psykiatrisk indlæggelse hjælpe personen med at koordinere og genetablere et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Tilsvarende er det i kontanthjælpsreformens bemærkninger til lovforslaget indskrevet, at der i kommunerne udpeges ansvarlige udslusningskoordinatorer, der skal sikre at løsladte ikke står på gaden uden bolig og forsørgelse. Der er dog ikke tale om en lovgivningsmæssig forpligtigelse for kommunerne. Møde den Side 33

36 Endelig peges der på, at kommunerne fremadrettet kan anvende frivillige i mentorindsatsen. Desuden er de økonomiske rammer ændret, idet der er indført et loft over hvor meget refusion en kommune kan hjemtage via mentorordningen. Hidtil har kommunerne fået 50% refusion på alle udgifter til mentor uanset omfanget og dermed uden loft over refusion. Fremover melder Arbejdsmarkedsstyrelsen hvert år i fbm. finanslovsvedtagelsen en ramme ud til den enkelte kommune. Aalborg Kommune har fået udmeldt en såkaldt foreløbig ramme for 2014 på ca. 30 mill. kr. Rammen forventes, at blive endelig udmeldt, når finansloven for 2014 er vedtaget. Forvaltningen er ved at omsætte de nye lovgivningsmæssige forpligtigelser. Med henblik på styring af udgifterne til mentor i 2014 agter forvaltningen, at fordele mentorbudgetter til de organisatoriske enheder i Jobcenter Aalborg, som indgår i den forventede nye struktur, dvs. til Uddannelseshuset for unge, Job- og Aktivhuset, Jobcenter Integration, Sygedagpengehuset og Fleksjobenheden. Derudover vil der f.eks blive afsat midler til forløb på virksomheder og i fbm. virksomhedscentre. Forvaltningen foreslår, at der i fordelingen af mentormidlerne tages udgangspunkt i den overordnede ramme på 30 mill. kr., således at det sikres at der ikke afholdes mentorudgifter udover rammen, hvor indenfor der kan hjemtages 50 % refusion. H. Forberedende voksenundervisning samt realkompetencevurdering Med kontanthjælpsreformen stilles nye lovgivningsmæssige krav til kommunerne om forberedende voksenundervisning (FVU) og realkompetencevurdering. Unge under 30 år uden en ungdomsuddannelse skal FVU-testes. Derudover skal jobcentret i fht. over 30 årige vurdere om nye kontanthjælpsmodtagere uden en ungdomsuddannelse skal FVUtestes. Vurderingen skal ske ved første samtale, som afholdes indenfor den første uge. Hvis selve FVU-testen viser et behov for FVU-undervisning har den ledige ret til undervisning og kommunen er dermed forpligtiget til at tilbyde FVU-undervisning. For unge under 30 år skal FVU-undervisning afgives senest efter en måneds ledighed, mens FVUundervisning for jobparate afgives efter 3 måneders ledighed og aktivitetsparate over 30 år efter 6 måneders ledighed. Derudover er jobcentret forpligtiget til at vurdere FVU-test og undervisning for alle øvrige kontanthjælpsmodtagere, som allerede er tilknyttet jobcentret og som ikke har en ungdomsuddannelse. Dette skal ske i forbindelse med det almindelige kontaktforløb. Forvaltningen er ved at omsætte de nye lovgivningsmæssige forpligtigelser. I den forbindelse har Jobcenter Aalborg fået en række henvendelser fra eksterne samarbejdspartnere herunder erhvervsskoler, som ønsker at tilbyde FVU-test og undervisning. Det kunne være relevant at afholde undervisning i et ordinært uddannelsesmiljø, idet det alt andet lige vil lette overgangen til det ordinære udddannelsessystem. Forvaltningen vil via dialog med de forskellige aktører tilrettelægge indsatsen omkring forberedende voksenundervisning (FVU) i I vurderingen af de forskellige aktørers forslag vil forvaltningen vægte, at FVU-undervisningen afvikles på en uddannelsesinstitution og dermed i et ordinært uddannelsesmiljø. Møde den Side 34

37 Ifølge den nye lovgivning har ufaglærte kontanthjælpsmodtagere over 30 år tillige ret til at få en såkaldt realkompetencevurdering. Det fremgår ikke nærmere af lovteksten, hvad denne ret indebærer, men der vil blive udsendt en bekendtgørelse med retningslinjer for dette. Udgiften til FVU-test og undervisning samt realkompetencevurdering skal holdes indenfor de økonomiske rammer og de budgetrammer, som er indeholdt i denne sagsfremstilling. I. Sammenfatning og det videre forløb Kontanthjælpsreformen indebærer meget store ændringer i beskæftigelsesindsatsen, idet der blandt andet opereres med nye målgrupper med ændrede krav til kommunerne. Generelt skal kommunerne yde en tidligere uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats end i dag og især udvide indsatsen for unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år, hvor udgangspunktet er at de unge skal være aktive stort set hele tiden og deltage i forløb, som peger henimod det ordinære uddannelsessystem. Indsatsen for de jobparate (tidligere matchgruppe 1) ændres, idet den fremadrettet gøres mere jobrettet ved at kommunerne får et økonomisk incitament til udelukkende at afgive virksomhedsrettede tilbud (nyttejob, virksomhedspraktik og løntilskud) i de første 2 års ledighed. Derudover er der nye krav til blandt andet forberedende voksenundervisning og til mentorordningen. Samlet set skal kommunerne afgive flere virksomhedstilbud inklusiv nyttejob og færre vejledende og opkvalificerende tilbud i form af særligt tilrettelagte projekter og forløb. Hvis godkender forvaltningens indstilling om aktiveringspolitik for de forskellige målgrupper af kontanthjælpsmodtagere vil forvaltningen arbejde videre med udmøntningen baseret på de angivne økonomiske rammer. Der skal ses nærmere på tilbudsviften for unge, hvor der dels skal ske en udvidelse i antallet af tilbud og dels skal ske en justering som følge af at indsatsen i højere grad end tidligere skal målrettes det ordinære uddannelsessystem. Ligeledes skal der tilvejebringes en tilbudsvifte til unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse og jobparate over 30 år. Samlet set forventes der midler til ca. 140 pladser i form af ordinære uddannelsespladser på erhvervsskoler og pladser på særligt tilrettelagte forløb. Endelig skal der tilvejebringes en samlet tilbudsvifte til aktivitetsparate over 30 år. Samlet set forventes der midler til ca. 490 pladser primært i form af pladser på særligt tilrettelagte forløb, men også enkelte ordinære uddannelsespladser på erhvervsskoler. Der er ingen tvivl om, at hele kontanthjælpsreformen med de ændrede krav herunder nedsættelsen af driftsloftet for aktiveringsudgifter indebærer, at Aalborg Kommune i 2014 har behov for færre pladser på såkaldte særligt tilrettelagte forløb. Forvaltningen forventer således, at have behov for færre pladser i Aalborg Kommunes eget Projektafsnit og forventer at købe færre pladser ved eksterne samarbejdspartnere. Og det er udover den Møde den Side 35

38 reduktion på samlet 23 mill. kr., som indgår i tilpasningen af aktiveringsrammen som følge af nedsættelse af driftsloftet på aktiveringsområdet. Det foreslås i den forbindelse, at aftaler med eksterne leverandører opsiges fra 1. december 2013 med henblik på eventuel genforhandling, når omfanget og indholdet af den fremtidige beskæftigelsesindsats er fastlagt. I fht. Projektafsnittet vil forvaltningen på udvalgsmødet præsentere et indspil til hvilke tilpasninger, som Jobcenter Aalborg påtænker at gennemføre i Samlet set er den økonomisk ramme udover ovennævnte reduktion på 23 mill. kr. som følge af loftnedsættelsen ca. 10 mill. kr. mindre i 2014 end det forventede regnskabsresultat for 2013, idet Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i 2013 har fået en tillægsbevilling på 10 mill. kr. til aktiveringsrammen. Derudover betyder den øgede indsats for de under 30 årige uden uddannelse, at der vil skulle bruges flere pladser og dermed flere midler på forløb, som er mere uddannelsesrettede. Så snart at der er taget stilling til den fremtidige aktiveringspolitik og de overordnede økonomiske rammer vil forvaltningen forsøge at afklare behovet for tilbud og pladser hos de forskellige leverandører. Samtlige leverandører, som i dag har en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune, vil blive indkaldt til et møde om de fremtidige behov. På baggrund af forhandlingerne med de eksterne samarbejdspartnere herunder erhvervsskolerne vil det være muligt, at sammensætte en ny tilbudsvifte baseret på kontanthjælpsreformen og den nye aktiveringspolitik for kontanthjælpsmodtagere. Først når alle forhandlinger er gennemført vil det være muligt, at have et samlet overblik over den nye tilbudsvifte. Forvaltningen forventer i begyndelsen af 2014 at vende tilbage til med en nærmere beskrivelse af den nye tilbudsvifte. Der er ingen tvivl om, at der, når der er tale om en så omfattende reform, vil være en vis implementeringsperiode med at løbe de nye indsatser og tilbud i gang. Der er heller ingen tvivl om, at der vil være megen usikkerhed forbundet med hele planlægningsgrundlaget for tilrettelæggelsen af indsatsen herunder den tilbudsvifte, som i løbet af de kommende måneder bliver etableret for de forskellige målgrupper. Som følge heraf vil forvaltningen i 2014 følge udviklingen tæt og løbende vurdere om tilbudsviften består af de rette tilbud samt om intentionerne med reformen indfries. Der vil således alt andet lige skulle foretages tilpasninger i tilbudsviften af større eller mindre karakter i løbet af Møde den Side 36

39 Tidsplan: Orientering af FMU Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen behandling i Beskæftigelsesudvalg Orientering i Familie- og Socialudvalget Behandling i AMU Jobcenter Aalborg Behandling i LBR behandling i Beskæftigelsesudvalg Beslutning: Udsat. Forvaltningen arbejder videre med implementeringen af ny lovgivning. Indstilling til beslutning vedrørende ny aktiveringspolitik for kontanthjælpsmodtagere fremstilles for, når udfaldet af finanslovsforhandlingerne er kendt. Sagen forventes 1. behandlet i den og med 2. behandling den Møde den Side 37

40 Punkt 4. Disponering af aktiveringsrammen i behandling Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at at budgettet til aktiveringsrammen i 2014 disponeres, som foreslået i sagsfremstillingen forvaltningen følger udviklingen tæt og løbende afrapportere til via den månedlige økonomiafrapportering Sagsbeskrivelse I denne indstilling kommer Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen med et samlet forslag til disponering af aktiveringsrammen i 2014 på de forskellige målgrupper under beskæftigelseslovgivningen. Forslaget er baseret på de to foregående indstillinger Tilpasning af aktiveringsrammen som følge af nedsættelse af driftsloftet på beskæftigelsesområdet og Aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i Budgettet i 2014 til aktiveringsrammen er på netto 194,1 mill. kr., mens budgettet brutto er på 292 mill. kr. Budgettet er tilrettet og reduceret med 23 mill. kr. som følge af Arbejdsmarkedsstyrelsens udmelding omkring nedsættelse af driftsloftet på aktiveringsområdet. Forvaltningens forslag til disponering af bruttobudgettet på målgrupper fremgår af nedenstående tabel: Målgrupper for beskæftigelsesindsatsen Beløb i mill. kr. Forsikrede ledige 56 Sygedagpengemodtagere 26 Fleksjobledige (ledighedsydelse) 6 Aktivindsatsen for under 30 årige 95 Aktivindsatsen for jobparate 13 Aktivindsatsen for aktivitetsparate over 30 år 21 Revalidering for over 30 år 15 Mentorordning 30 Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse, lægekonsulent og lægeerklæringer 24 Andre udgifter (aktiveringsgodtgørelse, produktionsskolegrundtilskud, arbejdsskade mv.) 6 Samlet 292 Note: Udgift til løntilskud for kontanthjælpsmodtagere afholdes på det budgetgaranterede område sammen med udgiften til kontanthjælp. Der forventes i 2014 et forbrug på brutto 12 mill. kr. Møde den Side 38

41 På beskæftigelsesområdet er der derudover to budgetbeløb, som ikke indgår i aktiveringsrammen. Der er tale om udgifter forbundet med uddannelsesordningen for tidligere forsikrede ledige, hvor der er afsat netto 1,4 mill. kr. og brutto 2,8 mill. kr. til betaling for uddannelsesforløb. Derudover er der i 2014 afsat netto 9,7 mill. kr. og brutto 19,4 mill. kr. til finansiering af ressourceforløb. Der er følgende bemærkninger til budgetbeløbet til de enkelte målgrupper: Forsikrede ledige Budgettet er tilpasset i fht. den generelle udvikling i antallet af forsikrede ledige, hvor primært den afkortede dagpengeperiode har resulteret i en afgang af ledige. Budgettet til 6 ugers selvvalgt uddannelse er reduceret med 5 mill. kr. jævnfør indstillingen omkring tilpasning af aktiveringsrammen som følge af nedsættelse af driftsloftet på beskæftigelsesområdet. Sygedagpenge Budgettet er reduceret med 5,5 mill. kr. i fht jævnfør indstillingen omkring tilpasning af aktiveringsrammen som følge af nedsættelse af driftsloftet på beskæftigelsesområdet. Fleksjobledige (ledighedsydelse) Budgettet er uændret i fht Aktivindsatsen for under 30 årige Budgetbeløbet indeholder alle udgifter forbundet med den aktive indsats for under 30 årige uden en erhvervskompetence givende uddannelse. Udgifter til forrevalidering og revalidering af under 30 årige indgår således også i budgetbeløbet. Budgettet er reduceret som følge af forventet udgiftsreduktion på STU-uddannelse, det generelle prisniveau og etableringen af ressourceforløb. Samtidig er budgettet udvidet med 13 mill. kr., idet der i 2014 er behov for flere aktive pladser til under 30 årige. Indsatsen er nærmere uddybet i indstillingen omkring aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i Aktivindsatsen for jobparate Budgetbeløbet indeholder udgifter forbundet med indsatsen for unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse og jobparate over 30 år. Indsatsen er nærmere uddybet i indstillingen omkring aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i Aktivindsatsen for aktivitetsparate over 30 år Budgetbeløbet indeholder udgifter forbundet med indsatsen for aktivitetsparate over 30 år. Indsatsen er nærmere uddybet i indstillingen omkring aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i Møde den Side 39

42 Revalidering over 30 år Budgettet er uændret i fht Der er udelukkende tale om udgifter forbundet med revalideringsforløb på ordinær uddannelse. Udgifter til forrevalidering indgår i budgettet for aktivitetsparate over 30 år. Mentorordning Budgetbeløbet svarer til det, som er udmeldt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er tale om en foreløbig udmelding. Når finansloven for 2014 er vedtaget kommer der en endelig udmelding af beløbet i Såfremt der sker ændringer skal budgettet tilpasses. Indsatsen er nærmere uddybet i indstillingen omkring aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i Hjælpemidler, befordringsgodtgørelse og udgifter til lægekonsulent samt lægeerklæringer Budgettet er uændret i fht Andre udgifter Der er primært tale om udgifter til aktiveringsgodtgørelse for kontanthjælpsmodtagere, udgifter til grundtilskud til produktionsskoler samt udgifter til arbejdsskadeerstatning. Budgettet er uændret i fht Forslaget til disponering af aktiveringsrammen Såfremt godkender forvaltningens forslag til disponering af aktiveringsrammen i 2014 vil Jobcenter Aalborg arbejde videre med tilbudsviften på kontanthjælpsområdet udfra aktiveringspolitikken og de skitserede økonomiske rammer, jævnfør indstillingen omkring aktiveringspolitikken for kontanthjælpsmodtagere i Der vil være en del usikkerhed forbundet med disponeringen af den samlede aktiveringsramme, idet der særligt på kontanthjælpsområdet med kontanthjælpsreformen er sket store ændringer i målgrupper og de krav, som fra lovgivningens side stilles til kommunerne. Der vil alt andet lige blive behov for at foretage justeringer i indsatsen og tilbudsviften i løbet af Forvaltningen vil følge udviklingen tæt og løbende afrapportere til via den månedlige økonomiafrapportering. Tidsplan: Orientering af FMU Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen behandling i Beskæftigelsesudvalg Orientering i Familie- og Socialudvalget Behandling i AMU Jobcenter Aalborg Behandling i LBR behandling i Beskæftigelsesudvalg Møde den Side 40

43 Beslutning: Udsat. Jfr. beslutning i Magistraten den , idet udfaldet af finanslovsforhandlingerne vedrørende fastsættelse af driftsloftet afventes. Sagen forventes 1. behandlet i den og med 2. behandling den Møde den Side 41

44 Punkt 5. Handlingsforslag til løsning af de boligproblemer, der opstår for de kontanthjælpsmodtagere som falder i indtægt som følge af kontanthjælpsreformen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til s og Familie- og Socialudvalgets orientering, At der anvises ungdomsboliger gennem AKU-Aalborg til borgere primært i alderen år, hvis indtægt falder som følge af kontanthjælpsreformen At der arbejdes på alternative løsningsmodeller i samarbejde med boligorganisationer og Teknikog Miljøforvaltningen. Sagsbeskrivelse Folketinget vedtog den kontanthjælpsreformen som træder i kraft den Det indebærer bl.a., at nye ydelsestyper og -takster bliver udmøntet. F. eks. vil årige uden uddannelse som i dag modtager kontanthjælp med en ydelse på kr fremover modtage uddannelseshjælp som svarer til SU-satsen på kr Det vurderes, at ca unge får denne betydelige nedgang i deres indtægt, og at nuværende boligudgifter nødvendigvis skal reduceres. Byrådet har i forbindelse med vedtagelse af budget 2014, tilkendegivet at, Aalborg Kommune ønsker at hjælpe unge der ikke har betalingsevne til passende bolig. For at imødegå, at disse borgere i værste fald trues af fogedsager, hjemløshed m.v. foreslås det, at ungdomsboliger benyttes til at bidrage til at løse disse borgeres boligproblem. Billige boliger i den almene sektor vil ikke være tilstrækkelig til at imødekomme behovet. De store renoveringer, som flere boligorganisationer har gennemført, har betydet at antallet af små og billige lejligheder er reduceret kraftigt i de seneste år. Det er derfor nødvendigt at arbejde med alternative løsninger i samarbejde med boligorganisationerne. Løsningsforslag Socialafdelingen foreslår, at følgende initiativer igangsættes: Anvendelse af 25%-reglen til ungdomsboliger Billigboliger Opdeling af store boliger Anvendelse af ledige ældreboliger Lempeligere adgang til depositum til private boliger som matcher boligorganisationernes leje 1 Det vides ikke hvor mange af de 321 unge, som er samboende. Dette vil kunne få yderligere betydning for deres forsørgelsesydelse på baggrund af den vedtagne gensidige forsørgelsespligt for samlevende. Møde den Side 42

45 Anvendelse af 25%-reglen Lov om almene boliger giver mulighed for anvisningsret til hver 4. ledig bolig jf. 59, stk. 1 og 2. Aalborg Kommune bruger denne regel til løsning af boligsociale problemer for familier. I henhold til 59, stk. 3 gives der mulighed for også at benytte anvisningsretten til hver 4. ledig ungdomsbolig til løsning af unges boligsociale problemer, det vil sige unge med særlige behov. Med hensyn til andre unge med særligt behov, beror det på en konkret vurdering af den unges økonomiske og sociale forhold om vedkommende anses for berettiget til, at få anvist kollegie- og ungdomsbolig. Vi definerer unge med særlige behov, som unge hvor det f.eks. er nødvendigt at tage hensyn til: Boligens placering eller Særlige hensyn til boligens indretning Det skal oplyses hvorfor netop en kollegie-/ungdomsbolig vil være mere velegnet end andre boligformer Beskrivelse af handlplan/tidshorisont m.h.t. uddannelsesplaner m.v. Vi har i de seneste 3 år haft ca. 100 ansøgninger pr. år fra unge med særlige behov. Kun 1/3 af disse er rent faktisk flyttet ind i en ungdomsbolig. For at kunne anvende ungdomsboligerne til unge der med baggrund i kontanthjælpsreformen får en betydelig indtægtsnedgang, har vi spurgt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, om loven umiddelbart giver mulighed for at anvende reglen til denne kategori. Ministeriet har svaret således: Kategorien "uddannelsessøgende" dækker dem, der ér optaget på en uddannelse. Denne kategori er dermed ikke dækkende for "uddannelsesparate", før de er optaget på en uddannelse. De kan derimod godt høre til under kategorien "andre unge med et særligt behov", jf. lovens beskrivelse. I skal dog være opmærksomme på, at der altid skal foretages et individuelt skøn, hvorvidt den konkrete unge hører ind under denne kategori. Forvaltningen indstiller derfor, at anvisning i henhold til denne paragraf anvendes til de målgrupper, der grundet kontanthjælpsreformen rammes af alvorlig indkomstnedgang, og af denne årsag har behov for billigere bolig. Billigboliger Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har aftalt med boligorganisationerne at de orienterer Boliganvisningen om ledige boliger som koster op til kr. pr. måned incl. a/c varme disse boliger betegnes billigboliger. Der findes ca billigboliger og ventetiden til disse er i gennemsnit ca. 3-6 måneder med en opprioritering. I takt med at de store helhedsplaner gennemføres, forsvinder billige1 værelses lejligheder i disse komplekser og den gennemsnitlige ventetid vil forøges. Det forventes, at i løbet af de næste 4 år, vil ca. 300 billigboliger forsvinde, såfremt de planlagte helhedsplaner/prækvalifikationerne til Landsbyggefonden godkendes. Der vil således fortsat være mulighed for at bruge billigboliger, som en del af løsningen. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil sikre, i samarbejde med boligorganisationerne, at vi tilbydes disse boliger, som på trods af renoveringer stadig er til rådighed i boligorganisationerne, og at de anvendes som en del af løsningen. Møde den Side 43

46 Opdeling af lejemål/deleboliger En opdeling af lejemål i flere vil kunne øget antallet af billige lejemål. Socialafdelingen vil derfor undersøge boligorganisationerne holdning til dette og gå i dialog med dem om at anvende denne løsning og at opdele store boliger i 2 eller flere. Socialafdelingen indkalder snarest forretningsførerne i boligorganisationerne til drøftelse af denne model. Lempeligere tilgang til bevilling af depositum til private boliger som matcher boligorganisationernes leje Mange private udlejere har boliger som ligger på niveau eller under boligorganisationernes huslejeniveau. Der kræves normalt depositum til private boliger svarende til 3 måneders husleje samt 3 måneders husleje forudbetalt. Praksis i dag er, at der primært tilbydes en almen bolig til akutte boligsøgende. Hertil søges indskudslån jfr. Boligstøtte loven. Der kan ikke søges kommunegaranteret indskudslån til den private boligsektor. Der er mulighed for at bevillige depositum til private boliger, når der er tale om en nødvendig og velbegrundet flytning. Ydelsen udbetales med tilbagebetalingspligt. Borgerens boligudgift skal altid stå i forhold til borgerens indtægt. Når det er forsøgt at skaffe egnet/billig bolig i den almene sektor uden resultat, bringes denne mulighed i anvendelse. Det anbefales således, at denne mulighed anvendes i højere grad. Ledige ældreboliger Der findes et antal ledige ældreboliger i den almene sektor, som Ældre-handicapforvaltningen råder over. Boligerne er typisk ledige da de er utidssvarende i forhold til indretning til ældre og personer med handicap. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen vil gå i dialog med Ældre- og Handicapforvaltningen om anvendelse af disse boliger. Økonomi Når kommunen anviser en lejebolig gælder den regel, at kommunen betaler lejen fra det tidspunkt, fra hvilken den ledige bolig er til rådighed for kommunen og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over for boligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Ændrer kommunen en beslutning om at råde over en bolig som ikke er udlejet, skal lejen dog ikke betales ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning. Udgifter til de istandsættelsesudgifter som borgerne ved fraflytning ikke selv betaler, lægger Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ud til boligorganisationerne. Derefter opkræves udgiften hos fraflytter via Finanskontoret og evt. inddrivelse hos Skat. Der vil derfor kunne forventes en lille stigning i disse udgifter i forhold til løsning: Større anvendelse af 25 % -reglen i.f.t. ungdomsbolig Billigboligordningen Opdeling af store boliger Møde den Side 44

47 Anvendelse af ældreboliger I forhold til lempeligere adgang til depositum til en privat bolig, er ydelsen, som nævnt, tilbagebetalingspligtig, men da der som oftest er tale om kontanthjælpsmodtager med lav indkomst, kan tilbagebetalingsevnen være usikker. Der må påregnes en udgiftsstigning. Beslutning: Til orientering. Møde den Side 45

48 Punkt 6. Organisering af Taleinstituttets opgaver i Aalborg Kommune (Høringsgrundlag). Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalget samt s orientering at Aalborg Kommune efter overtagelse af driftsansvaret for Taleinstituttets opgaveportefølje pr. 1. januar 2014 organiserer Hjerneskadeområdet og Talesprogområdet i hhv. Ældre- og Handicapforvaltningen og Skoleforvaltningen at de to forvaltninger i samarbejde viderefører og udvikler de specialiserede ydelser fra Taleinstituttet med leverance til de nordjyske kommuner i henhold til Rammeaftalesamarbejdet at der i første halvår 2014 indgås samarbejdsaftaler mellem Skoleforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, der formaliserer samarbejdet om at understøtte den faglige dynamik og udvikling mellem de to områder at Hjerneskadeområdet i Ældre- og Handicapforvaltningen samles med eksisterende ydelser i et ledelsesfelt Hjerneskadecenter Nordjylland i Fagcenter for Erhvervet Hjerneskade og Fysisk Handicap at Tale- Sprogområdet fra Taleinstituttet placeres i Skoleforvaltningen i afdelingen Pædagogik og Skoletilbud Enslydende indstilling behandles i Ældre- og Handicapudvalget og Skole- og Kulturudvalget. Sagsbeskrivelse I indeværende indstilling beskrives forslag til organiseringen af Taleinstituttets opgaver efter overdragelsen til Aalborg Kommune den 1. januar Organiseringen tager udgangspunkt i at understøtte en dynamisk udvikling af specialerne fra Taleinstituttet, hvor Taleinstituttets opgaver fremadrettet forankres i henholdsvis Skoleforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen. Baggrund Byrådet godkendte den 21. oktober 2013 overdragelsesaftalen vedrørende Taleinstituttet, hvor der redegøres for vilkårene for overdragelse af Taleinstituttet fra Region Nordjylland til Aalborg Kommune. Vilkår for køb og salg af ydelser er aftalt med de Nordjyske kommuner gennem Rammeaftalen 2014 på det specialiserede socialområde og specialundervisning i Nordjylland i Styringsaftalens bilag 3, der blev behandlet i Byrådet den 21. oktober Taleinstituttet varetager aktuelt opgaver indenfor to hovedområder: Tale- Sprogområdet og Hjerneskadeområdet. For at sikre ressourceeffektiv drift og faglig dynamik med nuværende opgaver i Aalborg Kommune forankres de to hovedområder i to forvaltninger. Tale- Sprogområdet forankres i Skoleforvaltningen og Hjerneskadeområdet samles i Ældre- og Handicapforvaltningen med lignende tilbud. Samarbejde i snitflader mellem de to områder sikres gennem samarbejdsaftaler mellem forvaltningerne. Samarbejdsaftaler der blandt andet sikrer, at begge forvaltninger har adgang til medarbejdere med funktioner på begge områder. Møde den Side 46

49 Fagcen-ter for Erhverv-et Hjer-neskade og Fysisk Handi-cap Taleinstituttets hjerne-skade-område De to områder forbliver i 2014 samlet i de nuværende bygninger på Borgmester Jørgensensvej. Herefter er der planlagt en rokade, hvor Tale- Sprogområdet flytter til lokaler i forbindelse med en samlet rokade i Skoleforvaltningen. Samtidig bliver der plads til en samling af tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade på Borgmester Jørgensensvej. Organisering på Hjerneskadeområdet i Ældre- og Handicapforvaltningen Opgaver på Hjerneskadeområdet fra Taleinstituttet sammenlægges fra 1. januar 2014 med støttetilbud til borgere med erhvervet hjerneskade i et nyt ledelsesfelt Hjerneskadecenter Nordjylland i Fagcenter for Erhvervet Hjerneskade, Ældre- og Handicapforvaltningen. Målgruppen til Hjerneskadecenter Nordjylland er børn, unge og voksne med overvejende kognitive følgevirkninger efter en erhvervet hjerneskade. Samlingen af tilbud til målgruppen vil understøtte KL s anbefalinger, som blandt andet er rettet mod at sikre tilstrækkelig volumen i indsatserne, så det er muligt at opretholde de nødvendige kompetencer og erfaring med rehabilitering af personer med komplekse hjerneskader. Det gør sig særligt gældende i forhold til indsatsen til børn og unge i målgruppen, hvor målgruppen er så lille, at den hjerneskadespecifikke neurofaglige specialisering afhænger af faglig udveksling med voksenområdet. Nuværende opgaver, der sammenlægges i Hjerneskadecenter Nordjylland Nuværende opgaver Overordnet indhold Hjerneskadeafdelingen voksne og børn Rådgivning og vejledning, samt sagsudredning Neurofaglige udredninger - samtidigt tværfaglige udredninger med et neuropsykologisk udgangspunkt Individuelle og holdbaserede intensive rehabiliteringsforløb, herunder afasiundervisning/sproglig rehabilitering Planlægning, opfølgning og supervision i rehabiliteringsforløb Særligt på børn og ungeområdet er indsatsen rettet mod udredning, samt koordinering i ambulante lokalbaserede forløb VISO opgaver på Hjerneskadeområdet Specialkonsulentopgaver til udredning og planlægning i særligt komplekse forløb (bestilles af VISO) Afasi-undervisning på Sygehusene i Talepædagogisk neurofaglig undervisning af afasiramte Nordjylland under indlæggelse Undervisning i Det Nordjyske Uddannelsesprogram Undervisning i videregående neurofaglig praksis på (Indtægtsdækket virksom- hjerneskadeområdet i Nordjylland hed) Specialiseret bostøtte, Udviklingsteamet (Organisationen Gl. Kongevej) Neurofaglig bostøtte til borgere i eget hjem efter SEL 85 ARK Aalborg (pulje-finansieret) Arbejdsrehabiliteringsklub Hjerneskadekoordineringen Hjerneskadeteam Aalborg Sags- og forløbskoordinering på Hjerneskadeområdet Neurofaglig sags-udredning og sparring Rådgivning og vejledning Møde den Side 47

50 Hjerneskadecenter Nordjylland vil fra 1. januar 2014 forestå opgaver i forhold til rådgivning og vejledning, udredning, intensive rehabiliteringsforløb og længerevarende støtteindsatser til borgere med erhvervet hjerneskade. Indsatserne både på børne-, unge- og voksenområdet tilrettelægges i tæt samspil med andre kommunale kompetencer og tilbud, så både faglig specialisering og borgernærhed prioriteres samtidig. Hjerneskadecenter Nordjylland får forsyningspligt på de specialiserede ydelser til kommunerne i Nordjylland. Forsyningen vil i overgangsperioden frem til udgangen af 2016 i udgangspunkt ske efter samme aftalevilkår som er gældende i forhold til Taleinstituttets ydelser på Hjerneskadeområdet aktuelt. I perioden frem til 1. januar 2016 findes en model for samarbejde med kommunerne, der understøtter kommunernes specifikke behov for specialiserede ydelser og, som samtidig sikrer et fagligt og økonomisk bæredygtigt driftsgrundlag af Hjerneskadecenter Nordjylland. Samlingen i et ledelsesfelt vil medvirke til at styrke det hjerneskadespecifikke neurofaglige udgangspunkt i indsatserne til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade. Samtidig vil der i Hjerneskadecentret Nordjylland være mulighed for at udnytte stordriftsfordele, dels gennem rationaliseringer ved nuværende overlappende opgaver og, dels gennem en mere fleksibel anvendelse af medarbejderressourcer. Organisering af ledelsesopgaven i Hjerneskadecenter Nordjylland Hjerneskadecenter Nordjylland organiseres med én overordnet leder og to afdelingsledere. Dette for at styrke sammenhæng og dynamik på tværs af eksisterende og nye opgaver og samtidig have fokus på udvikling af de enkelte områder i ledelsesfeltet. Ledelsesteamet tilrettelægger i fællesskab den samlede opgaveløsning i tæt samspil med øvrige aktører internt i Aalborg Kommune og på tværs i de nordjyske kommuner. Hjerneskadecenter Nordjylland Hjerneskadekoordinering Intensive rehabiliteringsforløb Længerevarende støtteforløb Opgaverne i Hjerneskadecenter Nordjylland vil bestå af en bred portefølje, med overvejende individuelt sammensatte fleksible forløb og dermed forskellige samarbejdsparter i forløbene. Derfor er den ledelsesmæssige strategiske planlægning på området afgørende, både for en faglig og organisatorisk effektiv opgaveløsning. Koordineringsopgaver samles i en stabsfunktion, Hjerneskadekoordineringen, for at understøtte det tværgående fokus i opgaven. Funktionen vil både varetage sags- og forløbskoordinering for Aalborg Kommunes borgere og koordinering af ydelser i forhold borgere fra andre kommuner. Møde den Side 48

51 Med etableringen af Hjerneskadecenter Nordjylland følger opgaver med tværgående videns- og praksisudvikling på Hjerneskadeområdet, både regionalt og i nationale sammenhænge. For at styrke den funktion etableres i Fagcenter for Erhvervet Hjerneskade og Fysisk Handicap en tværgående Udviklingsenhed under Fagcenterchefen. Udviklingsenheden skal understøtte udviklingsprojekter på Hjerneskadeområdet eksempelvis organiseringen af Det Nordjyske Uddannelsesprogram på hjerneskadeområdet. Fremtidig myndigheds- og budgetansvar på Hjerneskadeområdet i Aalborg Kommune De ydelser som Ældre- og Handicapforvaltningen overtager på Hjerneskadeområdet fra Taleinstituttet bevilges aktuelt efter flere lovområder, herunder Serviceloven og Lov om Specialundervisning. Dermed har bevillingskompetencen indtil nu været placeret i et visitationsudvalg med repræsentanter fra forvaltningerne: Skole- og Kultur, Ældre- og Handicap og Familie- og Beskæftigelse. Budgettet til ydelserne på Taleinstituttet er samlet i Skole- og Kulturforvaltningen. Der vil i forbindelse med overdragelsen af Taleinstituttet til Aalborg kommune blive foretaget en analyse med henblik på at finde en rationel fremtidig placering af myndighedsansvar i de tre forvaltninger og budgetplacering ved relevant myndighed. Organisering af Tale- Sprogområdet i Skoleforvaltningen Tale- Sprogområdet organiseres i Skoleforvaltningen i afdelingen Pædagogik og Skoletilbud, der har det overordnede ansvar for det pædagogiske og specialpædagogiske udviklingsarbejde på skoleområdet. Afdelingen Pædagogik og Skoletilbud oprettes pr. 1. januar 2014 i forbindelse med omorganiseringen af Skole- og Kulturforvaltningen til en Skoleforvaltning. Taleinstituttets Tale- Sprogområde placeres samlet under afdelingschefen for Pædagogik og Skoletilbud, og ledes af to afdelingsledere, en for Tale- Sprog børneområdet og en for Tale- Sprog voksenområdet. Pr. 1. januar omorganiseres Skoleforvaltningen, der ansættes en ny afdelingschef i Pædagogik og Skoletilbud og PPRs afdelinger flytter sammen i Godthåbsgade. Taleinstituttets Tale- Sprogområde bliver en del af denne omorganisering. Møde den Side 49