Dansk Lungemedicinsk Selskab
|
|
- Anne Marie Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Pleuraeffusion - udredning og behandling Udarbejdet af: Torben Riis Rasmussen, Paul Clementsen, Christian Laursen, Karin Armbruster Dato: Revision: Retningslinje nummer: Sider: DEFINITION OG FOREKOMST Den normale fysiologiske væskemængde i hver pleurahule er ml med en proteinkoncentrationen på < 15 g/l, og med ca celler/μl, overvejende makrofager (75%), lymfocyter (23%) og mesothel-celler (1%) (1). En pleuraeffusion er en fri væskeansamling i pleurahulen udover den normale fysiologiske. Erkendelsen af at der foreligger en pleuraeffusion afhænger af den anvendte undersøgelsesmetode til påvisning heraf. Der er ikke pålidelige opgørelser over forekomsten af pleuraeffusioner i Danmark. Der er publiceret estimater for USA (2), og hvis tallene derfra nedskaleres til den danske population ville det indebære et estimeret totalt årligt antal på ca ÆTIOLOGI & PATOGENESE Væskeansamling i pleura kan forårsages af både for stor tilførsel og for lille fraførsel af væske. Ofte er der tale om en kombination forårsaget af den samme sygdom, men forskellige samtidige sygdomme kan også være årsagen, f.eks. infektion og hjertesvigt. De hyppigste årsager til pleural effusion er hjertesvigt, pneumoni og malign sygdom (f.eks. lunge, pleura og bryst). Andre årsager er lungeemboli, levercirrhose med ascites, gastrointestinale sygdomme, bindevævssygdomme, tuberkulose, asbestudsættelse. 1.3 SYMPTOMER Åndenød og hoste er klassiske symptomer. Afhængig af årsagen til væsken kan der også opstå andre symptomer, f.eks. smerter og feber som ved pleuraempyem, eller symptomer fra de organer, der er medvirkende til væskedannelsen, som f.eks. hjerte, lever og nyrer. Perkussionstonen og stemmefremitus er dæmpet og respirationslyden svækket eller ophævet. Der er som regel først stetoskopiske forandringer ved væskemængder på mindst 500 ml Billeddiagnostik Ved røntgen af thorax (frontal og profil) med patienten i stående stilling samler væsken sig mellem lungens basis og diafragma. Der kræves omkring 175 ml for at danne en afrunding af den laterale sinus (3). En supplerende sidelejeoptagelse (med patienten lejret på den syge side) kan afsløre om en basale sløring repræsenterer fritflydende væske. Sidelejeoptagelse kan afsløre frie væskeansamlinger på ned til 10 ml (4), hvilket også cirka svarer til sensitiviteten ved CT-skanning. Hos sengeliggende patienter i rygleje kan billedet være vanskeligt at bedømme, fordi væsken glider bagud og giver en diffus sløring. Store væskeansamlinger kan vise sig som en hvid lunge med overskydning af mediastinum mod den raske side. CT-skanning af thorax giver sjældent yderligere oplysninger, hvis der udelukkende er tale om pleural væske, men CT kan evt. vise en ledsagende tumor, om væsken ligger i lommer eller om pleura er inflammeret (pleuraempyem). Ultralydundersøgelse af pleura giver ligeledes en sikker vurdering af, om der er væske og hvor meget, og kan afsløre lommedannelser og evt. tumorvæv i pleura. Det er en god hjælp ved prøvepunktur f.eks. af få milliliters ansamling. Ved drænanlæggelse er ultralyd dog ikke nødvendig som rutine Pleuracentese Pleuracentese er en central undersøgelse Figur 1. Klassisk pleuracentesis 1.4 UDREDNING Stetoskopi Den normale lette indtrækning svarende til intercostalrummene kan være afløst af en frembuling. Den syge side bevæges ofte mindre ved vejrtrækningen.
2 både diagnostisk og terapeutisk. Den klassiske procedure er illustreret ved figur 1 (5). Man vil sædvanligvis kunne gennemføre pleuracentese på klassisk vis, hvis der er > 1 cm væske på en sidelejeoptagelse af thorax. Hvis der er < 1 cm taler det for at observer eller foretage pleuracentesen ULvejledt. Når udtømt kan pleuravæsken undersøges på følgende måder: Væskens udseende: Tyndt- eller tyktflydende, klar, strågul, mælkehvid, hæmoragisk, purulent, lugtløs eller ildelugtende. Som udgangspunkt er væsken tyndtflydende og strågul ved både ekssudat og transsudat. Tyktflydende og ildelugtende væske tyder på pleuraempyem, mælkehvid væske på chylothorax ved f.eks. læsion af ductus thoracicus, og hæmoragisk væske tyder på malignitet, tuberkuløs pleurit, traume eller lungeinfarkt/emboli Primære parakliniske undersøgelser: Pleuravæsken bør ved primær udredning sendes til undersøgelse for proteinindhold, LDH, mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse og cytologisk undersøgelse. Ved mistanke om parapneumonisk infektion suppleres med ph måling. Hvis indiceret kan der suppleres med andre undersøgelser Proteinindholdet: I daglig klinik er det normalt tilstrækkeligt at anvende proteinindholdet til at skelne mellem transsudat og ekssudat (proteinindhold henholdsvis under og over 30 g/liter) Light's kriterium: En mere akademisk indfaldsvinkel er at anvende Light s kriterium : Hvis et eller flere af følgende kriterier er opfyldt, er der tale om et ekssudat: 1) pleuravæske protein / serum protein > 0,50; 2) pleuravæske LDH / serum LDH > 0,60; 3) pleura væske LDH > 2/3 af øvre normal grænse. Sensitiviteten for påvisning af et ekssudat er med Light's kriterium 98%, men specificiteten er kun 77-83%, da transsudater kan blive misklassificeret som et ekssudat - f.eks. efter kraftig diuretisk behandling af hjerteinsufficiens (2) Mikrobiologisk undersøgelse: Direkte mikroskopi, almindelig dyrkning og resistensbestemmelse samt undersøgelse for mykobakterier og svampe, hvis indiceret. Eventuelt tillige polymerase chain reaction (PCR) mhp. øget sensitivitet og hurtigere svar for påvisning af mykobakterium tuberculosis (TB). For påvisning af TB kan det være nødvendigt at tage pleurabiopsier til mikroskopi og dyrkning. Ved pleural TB kan diagnosen hyppigt stilles direkte ved histologisk undersøgelse af biopsier (94%), og for 78% opnås positiv dyrkning for TB (6) Cytologisk undersøgelse Mere end halvdelen af patienterne med malign sygdom i pleura har tumorceller i pleuravæsken. Sandsynligheden for positiv cytologi ved malign pleuraeffusion afhænger af tumortypen, og er størst for adenokarcinom og lavest for malignt mesoteliom. Sensitivitet ved 1. prøve er op mod 60%, og øges ved gentaget punktur og cytologi (7). Mere præcis bestemmelse af tumorens udgangspunkt kan kræve f.eks. immunhistokemisk undersøgelse Surhedsgrad (ph) Faldende ph er en indikator for tiltagende inflammation, men en lav værdi er ikke i sig selv af større differentialdiagnostisk værdi. ph bestemmes ved mistanke om parapneumonisk effusion mhp. klassifikation og behandling (se empyem instruks). En prøve mhp. ph-bestemmelse skal udtages luftfrit og skal måles på arterieblodgasanalyseapparat Lactatdehydrogenase (LDH) Graden af inflammation afspejles af mængden af LDH i pleuravæsken. En stigende værdi øger indikationen for yderligere diagnostik, hvorimod en faldende værdi vil tale for at se situationen an, fordi det indicerer en klinisk bedring Andre parakliniske prøver Lipider. Højt indhold af triglycerid tyder på chylothorax (se senere). Glukose. Lave værdier ses ved tuberkulose, malign sygdom, rheumatoid pleurasygdom og parapneumonisk effusion. Hvis pleuravæsken er tyk og purulent er værdien ofte tæt på 0. Amylase. Forhøjet værdi kan ses ved sygdomme i pancreas, maligne sygdomme og perforation af oesophagus; ved sidstnævnte tilstand er spytkirtlerne årsagen til forhøjelsen. Op mod 50% af patienter med akut pancreatitis har ledsagende pleural effussion, men det ses også ved kronisk pancreatitis. Amylase niveauet i pleuravæsken er let forhøjet hos cirka 10% af de maligne pleurale effussioner og pancreas er sjældent udgangspunktet for primær tumor. Antinukleære antistoffer (ANA). Pleuritis og
3 pleuraeffusion kan være debutsymptom for systemisk lupus erythematosis (SLE). Patienter med SLE pleuritis har ofte positiv ANA i pleuravæsken, men testen er ikke patognomonisk og forhøjede værdier kan også ses hos op mod 30% med pleuraeffussion af anden årsag. Patienter med SLE pleurit kan lige såvel diagnostiseres på bestemmelse af ANA i serum. Rheumafaktor (RF). Måling af RF i pleuravæsken er kun sjældent relevant, da sygdommen allerede er kendt hos patienten. Cirka 5% med RA får pleural effusion. Pleura-væsken har typisk lav glucose, høj LDH og lav ph (som udtryk for inflammation) og må skelnes fra et parapneumonisk eksudat DIAGNOSER OG DIFFERENTIAL- DIAGNOSER Diagnose og differentialdiagnose hviler i første omgang på anamnese, objektiv undersøgelse, pleuravæskens udseende/lugt og de primære parakliniske undersøgelser af pleuravæsken. Udfra proteinindhold og LDH klassificeres effusionen som et transudat eller et eksudat Transsudativ pleural effusion Hyppigste årsager er hjertesvigt og levercirrose. Hjertesvigt. Over halvdelen af patienterne har større eller mindre pleural effusion. Hyppigheden stiger med tiltagende grad af radiologisk lungestase. Typiske symptomer er sv.t. den kardielle inkompensation med funktionsdyspnoe, paroxystisk natlig dyspnoe, perifere ødemer og halsvenestase. Røntgen af thorax viser som regel cardiomegali og oftest bilateral væskeansamling. Hvis væsken er ensidig, er den ofte højresidig. Væsken er oftest et transsudat, men hos op mod 20% er det et ekssudat. Hvis det kliniske billede er entydigt, er der ikke grund til diagnostisk pleuracentese. Pleuravæsken regredierer på passende behandling af grundsygdommen. Sygdomme i pericardiet. Pleuravæsken, der oftest er bilateral, forekommer hos mellem 30 og 60% med pericardiesygdomme f.eks. konstriktiv pericarditis og inflammatoriske sygdomme i pericardiet. Hepatisk hydrothorax. Levercirrhose kan give pleural effusion, særligt hvis der er ascites. Mekanismen er sandsynligvis, at væsken passerer defekter i diafragma, men ikke alle med levercirrhose og pleural effusion har ascites. Pleuravæsken er højresidig hos to tredjedele. Proteinindholdet i pleuravæsken er højere end i ascitesvæsken, men er lavere end 30 g/l. Diagnosen stilles som regel på det kliniske billede. Behandlingen retter sig primært mod ascites og leversygdom, dvs. diæt og diuretika, men der er også beskrevet forskellige former for shuntbehandling, thorakoskopisk forsøg på lukning af defekter i diafragma og pleurodese. Behandling med dræn bør undgås på grund af risiko for protein depletering. Bakteriel pleuritis uden ledsagende pneumoni eller empyem kan ses og svarer til bakteriel peritonitis. I så fald er der neutrofili (> 250 celler/µl) og positiv dyrkning fra pleuravæsken, og behandlingen er antibiotisk. Nefrotisk syndrome. Cirka 20 % af patienterne med nefrotisk syndrom har pleural effusion, oftest højresidig. Hyppigheden af lungeemboli hos disse patienter er relativt høj (20%) og kan være medvirkende årsag til pleuravæsken, hvorfor denne differentialdiagnose skal haves in mente. Behandlingen retter sig mod grundsygdommen. Pleurodese er med vekslende held forsøgt i specielle tilfælde. Peritoneal dialyse. Hydrothorax ses i relativt sjældne tilfælde (cirka 2%) ved peritoneal dialyse. Hos ca. halvdelen opstår væsken indenfor den første måned. Proteinindholdet er typisk < 10 g/l.. Myxødem. Pleuravæske ses undertiden som komplikation til myxødem. I de fleste tilfælde er der samtidig væske i pericardiet. Der er som regel tale om et transsudat, men ekssudat kan også ses. Andre årsager. Lungeemboli og sarcoidose kan ledsages af transsudat i pleura, men hyppigere ses et ekssudat. Pleural amyloidose kan medføre pleuratranssudat. Mekanismen er formentlig hjertesvigt som led i kardiel amyloidose Ekssudativ pleural effusion Hyppigst er parapneumonisk effusion og metastatisk sygdom i pleura. En parapneumonisk effusion er et hyppigt ledsagefænomen til pneumoni (ca. 50%) og behøver ikke at repræsentere egentlig infektion i pleurahulen. Lungeabsces og bronkieektasier kan ligeledes medføre en parapneumonisk effusion. Inflammationen ændrer membran-permeabiliteten via mediatorer, der frigives fra mesothelet. Hvis der er pus i pleurahulen, taler man om et pleuraempyem. Parapneumonisk effusion og empyem behandles i anden separat instruks.
4 Pleuraeffusion ved metastatisk sygdom. Nogle cancerformer har særlig tilbøjelighed til udvikling af pleurale metastaser. Det drejer sig om lunge-, mamma-, ovarie- og ventrikelcancer. Diagnostiseres ved cytologisk undersøgelse af udtømt væske eller ved thorakoskopiske pleurabiopsier (se tidligere). Lungeemboli. Pleuravæske som led i lungeemboli er oftest et ekssudat, men er et transsudat hos cirka 25%. Optræder hos op til 30% af patienter med lungeemboli. Væsken er i de fleste tilfælde unilateral. Der kan være karakteristiske symptomer på lungeemboli såsom pleurale stingsmerter, hæmoptyse, dyspnoe og cirkulatorisk påvirkning, men symptomerne kan også være ukarakteristiske, hvilket giver risiko for, at diagnosen ikke stilles hurtigt. Ca. halvdelen har samtidigt lungeinfiltrat. Oesophagusperforation. Omkring 60% udvikler pleural effusion (og 25% pneumothorax). Effusionen er venstresidig hos de fleste. Uden hurtig behandling nærmer mortaliteten sig 100%. Perforationen er oftest iatrogen. Patienten er akut syg med symptomer på mediastinitis. Amylase i pleuravæsken er forhøjet og er spyt-amylase. ph er lav. Pladeepithelceller (eller føderester!) i pleuravæsken styrker mistanken. Behandlingen er akut kirurgi og antibiotika. Sygdomme i pancreas. Pleural effusion kan ses ved akut og kronisk pancreatitis, evt. ledsaget af pseudocystedannelse og ascites. Ved den akutte pancreatitis er pleuravæske beskrevet hos 2/3, overvejende bilateral. Ved akut sygdom dominerer de abdominale symptomer; ved mere kroniske tilstande er de respiratoriske gener forårsaget af væsken mest fremtrædende. Pleuravæsken er typisk et ekssudat med højt indhold af pancreasamylase, leukocytter og normal glukose. Grundsygdommen behandles. Intraabdominal absces. Diagnosen skal overvejes hos patienter med uafklaret ekssudativ pleural effusion med indhold af polymorfkernede leukocytter, særligt hvis der ikke er lungeinfiltrat. Abscessen er subfrenisk hos cirka 80%, men kan være lokaliseret til pancreas (forhøjet amylase i væsken), milt og lever med faldende hyppighed. Det er oftest en postoperativ komplikation, sjældnere spontan perforation af et abdominalt hulorgan. Symptomatologien kan være ukarakteristisk og diagnosen vanskelig at stille uden CT-skanning. Andre sygdomme og tilstande. Væskeansamling i pleura kan også ses i forbindelse med bindevævssygdomme (rheumatoid artritis, lupus (LE), Churg Strauss syndrom, Wegeners granulomatose, Sjögrens syndrom), sarcoidose, efter myocardieinfrakt og coronar bypass operation, lungetransplantation, knoglemarvstransplantation, asbesteksposition, uræmi, ovarietumor (Meigs syndrom), endometriose, yellow nail syndrome og efter påvirkning med medikamina eller røntgenstråler Chylothorax Ved chylothorax indeholder pleura lymfevæske, der stammer fra en læsion af ductus thoracicus eller en af dens grene. Væsken er mælkehvid på grund af højt indhold af lipid. Differentialdiagnostisk skal man tænke på pleuraempyem eller pseudochylothorax. Sidstnævnte, som makroskopisk kan forveksles med chylothorax, udvikles hos patienter med en langvarigt bestående pleuraeffusion. Sygehistorien og analyse af væsken vil være vejledende. Diagnose: - Triglycerid i pleuravæsken > 1,24 mmol/l, - Triglycerid-konc. i væsken og i serum for > 1, - Cholesterol-konc. i væsken og i serum < 1 og - Der er chylomicroner i væsken. Hyppigste årsag til chylothorax er malign sygdom, som i over halvdelen af tilfældene er malignt lymfom, oftest non-hodgkin lymfom. Ikke-maligne sygdomme, der kan udvikle chylothorax, er bl.a. traumer, f.eks. i forbindelse med operativt indgreb (typisk hjerte eller oesophagus) eller ulykker med skader på columna, samt neonatal chylothorax og mere sjældne sygdomme som f.eks. lymphangioleiomyomatose Hæmothorax Defineres som tilstedeværelsen af blod i cavum pleurae. Hæmothorax foreligger per definition, når hæmatokrit i pleuravæsken er mere end 50% af hæmatokrit i perifert blod. Diagnosen underbygges med røntgen af thorax og/ eller CT-skanning. Patogensen kan være traumatisk, iatrogen og nontraumatisk. Den non-traumatiske hæmothorax skyldes oftest metastatisk pleural sygdom og næsthyppigst en komplikation til antikoagulationsbehandling. Årsagen kan også være andre blødningsforstyrrelser, f.eks. trombocytopeni, ruptur af et blodkar, f.eks. i forbindelse med et aortaaneurisme og andre mere sjældne tilstande og sygdomme Udiagnoserede Pleura-effusioner % af effusioner - Omhyggelig anamnese: LE, medicin,
5 risikofaktorer - Overvej okkult abdominal tumor - Overvej lungeemboli Abdominal sygdom som årsag til pleura-effusion - Esophagus-perforation - Pancreatit - acute (2/3) eller kronisk - Intra-abdominal absces (80% af patienter med subfrenisk absces!) - De første dage efter kirurgi i abdomen (50%) - Meigs Syndrom (pleura-effusion ved benign eller lav-maligne ovarie-tumores - 70% højre-sidig) - Endometriose (blodigt eller chokoladefarvet eksudat) Bronchoskopi i udredning af pleuraeffusion? Bronchoskopi er kun indiceret, hvis mindst ét af nedenstående 4 kriterier er tilstede: - Der er et lungeinfiltrat - Anamnese med hæmoptyse - Massiv pleural effusion (> 3/4 af hemithorax) - Overtrækning af mediastinum mod effusionen Hvis ingen af kriterierne er tilstede giver bronchoskopi sjældent diagnostiske afklaring (8). Indikation for bioptisk diagnostik? Er mindst 2 af følgende kriterier opfyldt er risikoen for granulomatøs pleurit eller malignitet 90% (9). - Vægttab > 4.5 kg - Feber > 38 C - Positiv Mantoux - Stor effusion (> 1/2 hemithorax) - > 95% lymfocytter i pleura-væsken Hvis patienten omvendt ikke har nogle af de ovenstående 5 kriterier er den PPV for nonspecifik benign pleuritis 94% (9). Er der således efter ovenstående indicier for, at en patient har pleural TB eller malign sygdom, som ikke er diagnostiseret ved pleuracentese og almen klinisk gennemgang af patienten, vil det være indiceret med bioptisk diagnostik - f.eks. med pleuroskopi eller kirurgisk thoracoskopi. For patienter med en arbejdsanamnese med eksponering for asbest og en monosymptomatisk udviklet pleuraeffusion bør tærsklen for bioptisk diagnostisk også være lav. Blinde biopsier fra pleura er i dag afløst af pleuroskopien, men ses der f.eks. på CT af thorax malignitetssuspekte processer på pleura, kan der alternativt foretages ultralydsvejledt histologisk nålebioptering heraf. 1.6 BEHANDLING Behandling Symptomerne på en pleuraeffusion kan afhjælpes ved hjælp af pleuracentese, men i øvrigt retter behandlingen sig mod den tilgrundliggende lidelse. Pleurodese. Hos patienter med recidiverende pleuraeffusion, som ikke kan bringes til at ophøre gennem behandling af en identificeret etiologisk sygdom, må man overveje pleurodese. Biologisk mekanisme: Et irritament introduceres i pleurahulen. Mesothelceller frigiver i reaktion basic fibroblast growth factor (bfgf). Fibroblaster sammenvokser de 2 pleurahinder. Forudsætninger for vellykket pleurodese: - Normale mesothelceller! - At de 2 pleurahinder kan komme i kontakt Hvornår Pleurodese? Ved hyppigt behov for pleuracentesis - specielt for patienter med malignt pleuraeksudat. Man bør ikke vente for længe, da der fortsat skal være tilstrækkeligt normalt mesothel, og der må ikke have dannet sig lommer. DOG kan malignt pleuraexudat ved SCLC, mammacancer, lymfom, prostatacancer, ovariecancer, germinalcellecancer og thyroideacancer respondere og svinde ved kemoterapi, som der derfor bør afventes evt. effekt af Pleurodese i praksis - Efter at pleuraeffusionen er udtømt og lungen har foldet sig ud indhældes et irritament, som skal fordeles over hele lungehinden. - Hyppigst anvendt (og mest effektivt) er Talkum, 2-5 g i f.eks. 100 ml isoton NaCl. Ved maligne pleuraeffusioner anvendes 5 g. - Dræn fjernes når < 150 ml eksudat / døgn - Succes-rate med Talkum ca. 88% (10) - Samtidig behandling med systemisk steroid reducerer sandsynlighed for succes. - Risiko for akut respiratorisk svigt ca. 1% (10) 1.7 EFTERBEHANDLING OG KONTROL Udiagnoserede Pleura-effusioner. Ca. 20% af pleuraeffusioner forbliver udiagnosticerede efter fuld udredning (11). Har patienten hverken vægttab > 4.5 kg, feber > 38 C, positiv Mantoux, stor effusion (> 1/2 hemithorax) eller > 95% lymfocytter i pleura-
6 væsken, da er den PPV for non-specifik benign pleuritis som anført 94% (9). I denne situation vil observation og symptomatisk behandling være den mest hensigtsmæssige strategi. Udvalgte Referencer. 1 Noppen M, De Waele M, Li R et al. Volume and cellular content of normal pleural fluid in humans examined by pleural lavage. Am J Resp Crit Care Med 2000; 162: Light RW. Diagnostic approach in a patient with pleural effusion. Eur Respir Mon 2002;22: Colins JD, Burwell D, Furmanski S et al. Minimal detectable pleural effusions. A roentgen pathology model. Radiology 1972; 105: Kocijancic I, Tercelj M, Vidmar K et al. The value of inspiratoryexpiratory lateral decubitus view in the diagnosis of small pleural effusions. Clin Radiol 1999; 54: Clementsen P. Plerocentesis Ugeskr Laeger. 2001; 163: LoddenkemperR, Mai J, Scheffler N, Brandt HJ. Prospective individual comparison of blind needle biopsy and of thoracoscopy in the diagnosis and differential diagnosis of tuberculous pleurisy. Scand J Respir Dis suppl. 1978;102: Fenton KN, Richardson JD. Diagnosis and management of malignant pleural effusions. Am J Surg 1995;170: Chang SC, Perng RP, The role of fiberoptic bronchoscopy in evaluating the causes of pleural effusions. Arch Intern Med 1989;149: Leslie WK, Kinasewitz GT. Clinical characteristics of the patient with nonspecific pleuritis. Chest 1988; 94: Sahn SA, Malignant pleural effusions. Eur Respir Mon 2002;22: Hirsch A, Ruffie P, Nebut M et al. Pleural effusion: laboratory tests in 300 cases. Thorax 1979;34:
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab. Pleuraeffusion
Dansk Lungemedicinsk Selskab Pleuraeffusion Udarbejdet af: Markus Fally, Simon B Reuter, Karin Ambruster, Uffe Bødtger Dato: juli 2017 Revision: juli 2019 Retningslinje nummer: Sider: 5 1. Definition Med
Læs mereSerøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.
Serøse væsker Serøse væsker Fra pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis Serøse væsker Ekssudat højt protein indhold cellerig ofte fibrin kan være hæmoragisk Inflammationer Malignitet
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereTips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet
Tips og tricks i thoraxradiologi Anna Kalhauge Rigshospitalet Hvordan fremkommer et thorax-billede Røntgenstrålerne passerer forskellige væv, strålerne svækkes i forskellig grad og billedet udgøres af
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereSenfølger efter lungecancer
Senfølger efter lungecancer kirurgi Jesper Ravn Thoraxkirurgisk afdeling RT Senfølger efter lungecancer kirurgi Definition: Komplikation opstået efter udskrivelse Komplikation opstået efter 30 dage Ved
Læs mereBruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital
Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital Bruk av PET/CT i utredning av uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom Er
Læs mereUDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014
UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereKaren Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital
Serøse væskerv Cytologisk årsmøde 2010 Karen Ege Olsen Afd. for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Serøse væskerv Pleura Peritoneum Perikardium Pleura Peritoneum Perikardium Pleura: tynd hinde
Læs mereInvasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer
Invasive undersøgelser: Bronkoskopi og andre diagnostiske procedurer Formålet med procedurerne er primært at opnå materiale til patoanatomisk eller mikrobiologisk undersøgelse oftest for at skelne mellem
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab. Målgrupper og anvendelsesområde. Fremgangsmåde
Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Avanceret behandling af malign pleura effusion Udarbejdet af: Karin Armbruster, Uffe Christian Heitmann Bødtger, Søren Helbo Skaarup, Christian B Laursen, Henrik Kirstein
Læs mereHar patienten modtaget neo-adjuverende behandling. Hvis Ja - udfyld venligst formularen Supplerende udredning.
Kirurgi CPR: Fornavn: Mellemnavn: Efternavn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. 3. 4. 5. 6. 7. Udredende afdeling: Indlæggelse: Neo-adjuverende behandling: Diagnostiske indgreb: Øget ventetid: Terapeutiske
Læs mereLungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.
Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereDansk Lungemedicinsk Selskab
1 Dansk Lungemedicinsk Selskab Emne: Stadieinddeling af lungecancer med fokus på endoskopisk ultralyd. Dato: Juli 2014 Retningslinje nummer: Udarbejdet af: Paul Frost Clementsen, Torben Riis Rasmussen.
Læs mere1 Poul Henning Madsen
Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede
Læs mereHjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018
Hjertesvigt en snigende sygdom at miste livet før du dør Hjerteforeningen Allerød, 25. oktober 2018 Ilan Raymond, overlæge, Hjertemedicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Hjertesvigt Kan man leve med det?????
Læs mereDen Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet
Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereBiopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet
Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs merePatienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag.
Patienten med ukendt infektionsfokus- akutafdelingens bidrag. Christian Backer Mogensen Overlæge, professor, Sygehus Sønderjylland Akut- og infektionsmedicin. Udviklingen de sidste 10 år. Vi bliver mere
Læs mereDMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.
Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereSteen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital
Steen Walter Urologisk afdeling L Odense Universitetshospital Slår op på Hæmaturipakke! Udfylder sedlerne. Så nu kan vi gå hjem!! Omtale Kræftpakke Hæmaturipakke Omtale tilstande og sygdomme, der giver
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereHvor farlig er asbest?
Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 25 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE BROMOCRIPTIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereHvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.
Spørgsmål: Alle spørgsmål skal besvares Ad 1.: Dato for modtagelse af ekstern henvisning. Vedrørende udredende afdeling, skal her vælges /anføres den afdeling, der oprindeligt har varetaget patientens
Læs mereHYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH
HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereUltralyd. Oversigt. Oversigt. Oversigt. Uro-radiologi 23-11-2013. Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære
Oversigt Uro-radiologi Ultralyd Normal (UL)-anatomi teknik Nyrer Ureter Blære Arne Hørlyck Billeddiagnostisk afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby Oversigt Oversigt Patologi Nyrer Hydronefrose (-ureter)
Læs mereFaglige Opdateringer
Faglige Opdateringer Opdateret vejledning vedr incidentale pulmonale noduli Ny TNM fra 1. Januar 2018 Mediastinoskopi før operation ved negativ EUS/EBUS hos patienter med patologiske mediastinale eller
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereBILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL
BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende
Læs mereDAPHOs KLINISKE RETNINGSLINIER. Asparaginase-associeret pancreatit hos børn. Udarbejdet af : Raheel Raja, Birgitte Klug Albertsen, Peder Skov Wehner,
DAPHOs KLINISKE RETNINGSLINIER Asparaginase-associeret pancreatit hos børn Udarbejdet af : Raheel Raja, Birgitte Klug Albertsen, Peder Skov Wehner, Thomas Leth Frandsen (tovholder) Drøftet under: 3. DAPHOs
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereCPR: Angiv dag/md/år. Angiv dag/md/år. Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling
Kirurgi CPR: Navn: 1. Henvisning: Angiv dag/md/år 2. Indlæggelse: Angiv dag/md/år 3. Neo-adjuverende behandling: Har patienten modtaget neo-adjuverende behandling Nej: Ja: Uoplyst: 4. Øget ventetid: Nej:
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereKræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.
Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereKLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Læs mereTroels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev
Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt
Læs mereRelevante vejledninger
Relevante vejledninger Titel Type akut astma akut iltbehandling af voksne Alfa-1 antitrypsin-mangel allergisk alveolitis allergisk bronkopulmonal aspergillose Anlæggelse af pleuradræn Arbejdsbetinget KOL
Læs mereHISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER. Bronkiebiopsi
HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF BIOPSIER Bronkiebiopsi Anvendelse Tang-biopsi fra bronkieslimhinden er - i kombination med bronkial skyllevæske og bronkial børstebiopsi - blandt de fundamentale undersøgelser,
Læs mereLeucocyt-forstyrrelser
Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0
Læs mereSektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk
Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereRøntgen af thorax. Morten Kindt. Se godt på billedet i 30 sekunder
Morten Kindt Overlæge Billeddiagnostisk afdeling 1 Se godt på billedet i 30 sekunder 58 årig mand. Mangeårig tobaksforbrug. Kronisk bronchitis. Daglig expectoration. Nu feber 38.2 Røntgen af thorax 4 Afstemning
Læs merePERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereNordjysk Praksisdag 2014
Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen
Læs mereSygdomslære Hånden på hjertet
Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose
Læs mereLever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.
Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereSTANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst
STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs
Læs mereDet haltende barn - Radiologiske overvejelser
Det haltende barn - Radiologiske overvejelser Lene Bak, overlæge, Radiologisk afdeling, Kolding Sygehus Michel Bach Hellfritzsch, overlæge, Radiologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Case 7-årig
Læs mereInitial behandling af svær sepsis og septisk shock
Initial behandling af svær sepsis og septisk shock Dansk Selskab for Infektionsmedicin Målgruppe Disse rekommandationer retter sig mod patienter indlagt med: Systolisk BT 90 mm Hg eller serum-lactat >
Læs mereNordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed
Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereEksamensopgavesæt KLADDE
Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereFørste kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds)
Første kontakt og behandlingsplan (side 1) Cancertype (kun et kryds) Colon Rektum Henvisningsmåde (kun et kryds) Egen læge/vagtlæge Praktiserende speciallæge Anden afdeling Egen afdeling Screeningssekretariat
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereMALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR
KNOGLETUMORER Benignitetskriterier Malignitetskriterier Ø Velafgrænset Ø Uskarp afgrænsning Ø Ekspansiv vækst Ø Corticalisbrud Ofte asymptomatiske Ø Periostal knoglenydannelse Fortrinsvis børn Ø Bløddelskomponent
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereThorax- Gastrointestinale Urinvejsmisdannelser
Thorax- Gastrointestinale Urinvejsmisdannelser U-kursus Oktober 2014 Connie Jørgensen, Rigshospitalet 1 Normale lunger uge 14 2 29/10/14 Obs. Ribbenene når mere end halvvejs rundt om cirkumferencen. Lungerne
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs mereDILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF
DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereAppendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital
Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre
Læs mereOverordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi
Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet
Læs mereTestis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereS022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per
Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status
Læs mereAkut abdomen. Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed.
Akut abdomen Klinisk tilstand med akut opstået abdominal smerte timer til få dages varighed. Børn og unge: Appendicitis acuta Mesenteriel adenit Ældre: Divertikelsygdomme Ileus Galdevejssygdomme Cancerrelaterede
Læs mereFørstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles.
CASE 5 Side 1 af 8 Førstegangsindlæggelse af en 21-årig ekspedient med smerter i venstre side af brystkassen samt et sår på benet, der ikke vil heles. SYGEHISTORIE Siden 5 års alderen har patienten haft
Læs mere