Sammenhængen mellem forebyggelse og tidlig indsats over for børn og unge.

Transkript

1 Sammenhængen mellem forebyggelse og tidlig indsats over for børn og unge. Indlæg på den børne- og ungepolitiske høring vedrørende Barnets Reform den 26. oktober arrangeret af Børnesagens Fællesråd Først vil jeg på Børne- og Kulturchefforeningens vegne sige tak for invitationen til at deltage i dag. Det er rigtig positivt, at Børnesagens Fællesråd tager initiativ til en børne- og ungdomspolitisk høring om virkeligheden efter Barnets Reform, som jo bliver en af hovedomdrejningspunkterne for indsatsen for udsatte børn og unge de kommende år. Nu er forarbejdet gjort - og de sidste punktummer er sat i lovgivningen - og nu skal vi alle som relevante aktører på området gribe handsken og i gang med at udmønte intensionerne i barnets reform. Foreningen vil også gerne kvittere for den udvikling, der også lovgivningsmæssigt har været på området gennem de sidste år. Først anbringelsesreform i 2006, som klart sætte fokus på en styrkelse af det faglige grundlag for at vurdere hjælpen til de udsatte børn, unge og deres familier, som jo så nu følges op af barnets reform, som tydeliggør barnets tarv. Det hedder i formålsparagraffen i lov om social service: formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende. Der er med barnets reform sket en uddybning af formålsparagraffen, og det understreges, at støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø. Samtidig er kompetencer til at indgå i sociale relationer, skolegang, uddannelse, sundhed, trivsel og forberedelse til voksenlivet gjort til en del af formålet. Altså et klart signal til alle os ude i verdenen, der skal udmønte lovgivningen, at der er tale om et helhedsperspektiv på barnet både i forhold til her og nu situationen og på den lange bane. Jeg tænker samtidig, at lovgivningen omkring barnets reform udover at sende signaler om barnets tarv, også på flere områder er en præcisering af, hvad der allerede arbejdes med flere steder, og hvilket tankegods, der ligger til grund for tiltag rundt omkring i landets kommuner. Lovgivning er jo heldigvis ofte en god blanding af landspolitiske visioner samtidig med, at det er en opsamling af, hvad er det for vinde, der f.eks. suser i de kommunale forvaltninger, hos børneorganisationerne, i de enkelte udførende tilbud o.s.v. Der er jo mange ting at tage fat på i forhold til udmøntningen af barnets reform jeg har fået til opgave i dag og sige noget i forhold til sammenhængen mellem forebyggelse og den tidlig indsats med udgangspunkt i intentionerne i barnets reform. Jeg har 4 pointer, som jeg gerne vil formidle i dag. - Relevant indsats til tiden - Den økonomiske knaphed - vi skal have fokus på vores brug af ressourcer på det almene område - Viden om, hvad der virker - Guldet i nabolaget

2 Jeg kommer tilbage til pointerne, men jeg vil først lige pejle mig ind på, hvad barnets reform siger om tidlig indsats. Et formålene blandt mange er nemlig at sikre en tidligere indsats. Der er en række tiltag i barnets reform, der skal understøtte kommunerne i at få tidligt øje på de børn, der er særligt udsatte. - Med barnets reform bliver det enklere at udveksle personfølsomme oplysninger på tværs af sundhedspleje, daginstitutioner, skoler og børn- og familieafdelingerr uden forældrenes samtykke. I forhold til denne mulighed skal der være opmærksomhed omkring, at forældreinddragelse er afgørende for samarbejdet bl.a. for at undgå, at barnet kommer i klemme eller forældrene modarbejder indsatsen. Rigtig mange kommuner arbejder med det aspekt, at forældre og fagfolk holder møde, når den første bekymring udtrykkes, så det er muligt at udveksle de relevante oplysninger. Det er væsenligt at være opmærksom på balancegangen her i forhold til de lidt "bøvlede" sager og sager, hvor tingene er gået i hårdknude og, bestemmelsen kan have sin relevans. - Med barnets reform bliver der en skærpelse af underretningspligten og pligt til tværfaglig inddragelse af de fagprofessionelle omkring barnet i afdækning af problemstillinger og vurdering af løsningsmuligheder. Det kan være en hjælp i forhold til at få de fagprofessionelle mere aktivt på banen. Når loven samtidig ophæver kravet om de tværfaglige grupper, og kommunen selv skal fastsætte formen for det tværfaglige samarbejde, kan det forventes, at fokus flyttes fra mere generelle tilgange til forebyggelse over på samarbejde omkring de konkrete børnesager. Det kan give en effektivisering og en oplevelse af, at løfte en fælles opgave - men det kan eventuelt også medføre en indsnævring af det tværfaglige samarbejde i forhold til selve holdnings- og kulturdannelsen i det tværfaglige samarbejde. Det kræver opmærksomhed i kommunerne at gå på begge ben overordende tilgange til det tværfaglige samarbejde og praksiser og udmøntning af konkrete samarbejder om de enkelte børn og deres familier. Det er positivt, at der her en mulighed for at arbejde med lokale tilgange til den konkrete udmøntning af det væsentlige samarbejde de enkelte faggrupper imellem. Det giver ejerskab til opgaven. Her er det nødvendigt i den enkelte kommune at have opmærksomhed omkring balancegangen mellem den nødvendige viden i sagen og, hvad der i princippet ikke er nødvendigt at inddrage i den tværfaglige sammenhæng for at belyse sagen. - Med barnets reform bliver der nu mulighed for, at der gives en tilbagemelding til en underrettende fagperson, om underretningen har givet anledning til handling altså et signal om mindre lukkethed omkring socialrådgivernes udmøntning af lovgivning og indsatser. - Med barnets reform bliver det også muligt at iværksætte 50 undersøgelser uden samtykke fra forældrene. Her gælder de samme vurderinger som før, at der som udgangspunkt arbejdes med forældreinddragelse. Med disse nye muligheder og signaler skal der i det kommunale landskab arbejdes med tidligere indsats. Og jeg kan jo heldigsvis på kommunernes vegne sige, at der er rigtig mange initiativer i gang rundt omkring på den forebyggende bane og i forhold til arbejdet med tidlig indsats for de udsatte børn og unge så der er gjort mange erfaringer, og der er initiativer at lade sig inspirere af og videreudvikle indsatsen udfra.

3 Når jeg kigger på de kommunale hjemmesider eller er i dialog med andre kommuner, så er det tydeligt, at landets kommuner efterhånden med forskelligt fokus har forebyggelsesstrategier, handleguider for tidlig indsats, beskrivelser af det tværfaglige samarbejde, arbejder med et fælles fundament i tilgangen til arbejdet med børnene i form af f.eks. børnelinien eller andre beskrivelser af bekymringsgrader eller "interventionsniveauer", tydeliggørelse af roller og ansvar med andre ord beskrivelser af hvem gør hvad, hvornår og udfra hvilke principper herunder definitioner på forebyggelse og tidlig indsats. Det fremgår også, at der i de enkelte kommuner ligger drøftelser og inddragelsesprocesser bag de enkelte tilgange og konkrete resultater i form af handlestrategier og tilgange til det tværfaglige samarbejde; børnesyn, forståelse af tidlig indsats, faktorer i tidlig indsats og forebyggelse m.v. Det vidner om, at der et ekstremt stort fokus på arbejdet med børnene og de unge og grundlaget for koordineringen er lagt. Spørgsmålet er, om kulturen og redskaberne er fulgt med næste bølge er fastholdes af principperne og fastholdelse af ansvar og forpligtelserne hos de enkelte tværfaglige samarbejdspartnere, så børnene og familierne ikke bliver tabere i den ressourceknaphed, som i øjeblikket "lammer" en del af handlekraften hos de enkelte fagprofessioner i kommunerne. Her har de udsatte grupper en forholdsvis stor risiko for at blive "tabere", når ressourcerne i den almene sektor er under pres i perioden inden, der er tænkt nyt og prioriteret! Den tidlige indsats i kommunerne og forebyggelsesstrategierne bliver nævnt lidt i samme åndedrag og der er et stort overlap i fokus og perspektiver. Det handler for mig om, at der over de næste år holdes fast i de grundlæggende principper i de kommunale politikker på området og udmøntningen af disse, men sådan, at der hele tiden skubbes til vanetænkningen i forhold til løsningerne og ikke i afsættet altså det fælles tankegods og tilgangen til arbejdet med børnene fastholdes - og det samme gør de aftalte samarbejdsprocedurer. Tænkningen omkring den tidlige indsats kommer under pres bl.a på grund af knapheden på ressourcer og prioriteringen i de kommunale økonomier i øjeblikket. Der er behov for at tænke langsigtet bl.a. i forhold til ressourceudnyttelse - når bunden går ud af kassen, så går det nemlig oftest ud over de svageste Fundamentet for tidlig indsats er under pres og det handler om flere ting - bl.a. om bevidstheden omkring kerneopgaver, om at det er en fælles opgave, vi løser, så vi ikke "skyder" på hinanden, om at være bevidste om at løse udfordringen om fortsat at have uddannede og kompetente medarbejdere og ledere på posterne om nogle få år, når antallet i arbejdsstyrken falder. Jeg nævnte indledningsvist, at jeg havde 4 pointer med i forhold til implemteringen af barnets reform omkring den tidligere indsats og der er mange flere, men jeg vil gerne highlighte 4 - Relevant indsats til tiden - Den økonomiske knaphed - vi skal have fokus på vores brug af ressourcer på det almene område - Viden om, hvad der virker - Guldet i nabolaget - Relevant indsats til tiden.

4 Børne- og Kulturchefforeningen har længe arbejdet med begrebet: "relevant indsats til tiden" i forhold til indsatsen overfor børn og unge med særlige behov og som et "opgør" med mindste indgrebsprincippet. Med det udgangspunkt kan Børne- og Kulturchefforeningen i princippet støtte tankerne i barnets reform omkring, at der skal vælges den mest formålstjenlige foranstaltning, som et signal i forhold til tankegangen om, at kommunerne skal vælge den mindst indgribende foranstaltning, som i en årrække har været den fremherskende tanke på "socialrådgivergangen". Det er nødvendigt at spinde en ende over, at vi i forhold til kommunens opgaver i forbindelse med foranstaltninger nu skal lægge større vægt på at vælge den rigtige og dækkende foranstaltning første gang og ikke udfra et mindste indgrebsprincip, hvorefter der gradvist skrues op for forantaltningsniveauet til effekten er nået. Ingen kan jo være uenig i, at der skal vælges rigtigt første gang. Omvendt kræver et positivt sagsforløb, at forældre og børn er motiverede og enige i en foranstaltning. Her er mindsteindgreb vigtig i forhold til at fastholde ansvar og initiativ i familien men eventuelt som nytænkning i forhold til de muligheder, der er for at skabe løsninger og samarbejder. Det kræver f.eks. en anden måde at tænke forældrene ind i et anbringelsesforløb, eventuelt nogle andre løsninger i forhold til de unge, som gør dem klar til at stå på egne ben i forhold til videreuddannelse og job, andre former for støtte og hjælp i vores dagtilbud og skoler m.v. Relevant indsats til tiden handler i høj grad om tidlig indsats og om at tilpasse til løsningerne til de konkrete, forskellige behov. - Den økonomiske knaphed vi skal have fokus på vores brug af ressourcer på det almene område Barnets reform bliver født i en virkelighed af kommunale nedskæringer og serviceniveaujusteringer. Både forebyggelsesstrategier og tidlige indsatser kræver, at vi har nogle engagerede og veluddannede medarbejdere i vores sundhedspleje, vuggestuer, børnehaver og skoler den tidlige indsats skal forankres de steder, hvor vores børn og unge kommer til daglig og hvor der er et naturligt fundament for samarbejdet med forældrene. Det kræver, at kommunerne i den kommende tid er bevidste om, hvilke opgaver, der skal løses og hvilke strukturer, de skal løses i. Det tværfaglige samarbejde sættes under pres i nedskæringstider, hvis ikke, der holdes fast i den aftalte tilgang og metoder i forhold til arbejdet med udsatte børn, unge og deres familier og hvis der ikke holdes fast i arbejdsfordelingen i forhold til hvem gør hvad hvornår. Det kræver ledelse! Flere kommuner arbejder med bevidste strategier for, hvordan andre fagfolk end pædagoger og lærere integreres i den tidlige indsats i de almene tilbud det er både socialrådgivere, psykologer og sundshedplejersker/kommunelæger. Det kan både være i form af rådgivning, konsultation og fysisk placering. En tidlig og forebyggende indsats i det almene område kræver, at vi understøtter med viden, metoder og redskaber både i form af uddannelser og i form af andre fagfolk i "bekymringsfasen". Barnets reform kan med andre ord ikke ses som en isoleret ø den hænger også sammen med den lovgivning og de betingelser, der er for opgaveløsning på f.eks. skole- og dagtilbudsområdet. - viden om, hvad der virker Der er som nævnt mange gode initiativer rundt omkring i de enkelte kommuner og der er fomuleret strategier og beskrevet samarbejdsmodeller. Hvis den tidligere indsats skal lykkes og, vi skal kunne "bevise", at den lykkes, skal vi holde fast i det spor, der italesættes alle steder om forskning og viden om, hvad der virker. Der begynder at samle sig brikker i puslespillet f.eks. er der en del forskning, som peger på, at indsatser i dagtilbudsområdet virker på den lange bane. Det kommer ikke af sig selv det kræver, at pædagogerne er klædt på til opgaven.

5 Børne- og Kulturchefforeningen er her fortaler for, at vi skal indgå i partnerskaber på området mellem kommuner, professionsskoler og forskningsmiljøer om fortsat at være med til at skabe den relevante viden. Der peges bl.a. på ledelsesopbakning, uddannelse, systematik m.v. som elementer, der virker. Det er samtidig vigtigt, at vore uddannelsesinstitutioner bliver gearet til at undervise i hvad der virker, og hvad der er rette indsats til tiden. Endeligt er det nødvendigt med opkvalificering af det personale, vi har, for at de kan løfte opgaven. Uanset hvor dygtige de er, så har vi med de nuværende kvalifikationer ikke kunnet løse udfordringerne optimalt. Så altså mere viden, mere målrettet uddannelse det omfatter jo så både underviserne på universiteterne, på proffesionsuddannelserne, de studerende og vore uddannede medarbejdere i efteruddannelsesforløb. Der er i øjeblikket mange relevante intiativer, hvor kommuner deltager i forskellige projekter og der pupliceres i øjeblikket en del. Der er også erfaringer at hente i udlandet. Det handler om at gribe bolden.. - guldet i nabolaget En tidlig indsats kræver viden, systematiseret samarbejde og en prioritering af ressourcer. Typisk har vi som kommuner udviklet en børne- og ungepolitik, hvor forebyggelse og tidlig indsats har sin plads og vi har også udmøntet det i konkrete strategier med et lokalt præg, som gerne skulle give ejerskab og vi er også bevidste om, at kulturer, knappe ressourcer m.v. giver udfordringer i det daglige samarbejde omkring familiernes trivsel og udvikling. En yderligere dimension i det forebyggende arbejde og den tidlige indsats er, hvad der lidt popsmart kan kaldes "guldet i nabolaget" en opfordring til at tænke, om vi har inddraget alle de relevante ressourcer i vores strategier. Den vil jeg så lade stå åben for nu Børne- og Kulturchefforeningen kommer med et bud på det i foreningens årspuplikation i november. Tak for ordet.