SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder
|
|
- Peder Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder
2 Midtbyplanen er udarbejdet af COWI, Plan udvikling og trafik i samarbejde med Rebild Kommune 2 Tekst og layout: COWI A/S Oktober 2012
3 INDHOLD Forord 5 Indledning 6 Kulturmiljø 7 Kulturelle og rekreative kvaliteter 12 Trafik 14 Byens handelsliv 16 Byomdannelse 18 Sverrigegårdsvej og jernbaneoverkørslen 20 Jyllandsgade 24 Skørping Center 28 Møldrupvej 30 Rytters Plads 32 Markedspladsen 34 3
4 4
5 FORORD Rebild Kommune har i 2010 igangsat udarbejdelsen af en midtbyplan for Skørping, for at skabe sammenhæng mellem de mange ønsker og behov for byen og sætte rammerne for en langsigtet vision for midtbyens udvikling. Midtbyplanen bygger på et grundigt forarbejde, hvor byens borgere har spillet en stor rolle. I forbindelse med forarbejdet til midtbyplanen, har der foregået ind inddragelsesproces, hvor byens borgere på workshops har debatteret Skørpings udvikling og omdannelse. Realiseringen af midtbyplanens visioner og projekter kan kun ske igennem et tæt samarbejde mellem byens aktører, investorer og kommunen. Det er derfor kommunens håb, at den positive dialog omkring udviklingen af Skørping kan fortsætte og omsættes i handling, så Skørping i fremtiden kan udvikles og blive et endnu mere attraktivt sted at handle, besøge og leve. 5
6 INDLEDNING Skørping er, med ca indbyggere, Rebild Kommunes næststørste by. Byen, der er en relativt ung by, er bygget op omkring jernbanen, og har sin oprindelse i en placering af stationen i Byen har primært udviklet sig øst for jernbanen, da området vest for banen var domineret af moseområder, der ikke egner sig til byggeri. Senere har byen udviklet sig mod nord med større villaområder. Skørpings oprindelsessted og bymidte er derfor placeret i den syd-vestlige ende af byen. Skørping er omringet af en storslået natur med blandt andet skov og mose. Mange af de omkringliggende arealer af beskyttet af lovgivningen med formål at bevare naturværdierne. Dette bevirker, at der er meget begrænset muligheder for udvidelse af byen ved inddragelse af nye områder. En fortsat byudvikling i Skørping skal derfor primært ske gennem byomdannelse af eksisterende områder og udnyttelse af eksisterende restarealer i byen. Lukningen af overkørslen efterlader en ny situation i den helt centrale del af byen med trafikale ændringer, der skal løses funktionelt og hensigtsmæssigt for den samlede udvikling af byen. Midtbyplanen indeholder en samlet strategi for udviklingen af Skørping midtby, og har til hensigt at sikre, at udviklingen i Skørping sker efter en samlet plan, der tilgodeser byens videre udvikling indenfor bosætning og handel samt giver et grundlag for den trafikale og rekreative udvikling af byen. Midtbyplanen forholder sig til den nye trafikale situation, og arbejder generelt med en trafiksanering af midtbyen. Planen opstiller desuden en udviklingsplan for de bynære områder og sætter retningslinjer for udvikling og bevaring af midtbyen. Midtbyplanen medfører ikke handlepligt, og kan dermed ikke sikre at alle planens visioner bliver realiseret, men er derimod retningsgivende for fremtidige forandringer og projekter i Skørping. 6 Lukningen af jernbaneoverkørslen ved Jyllandsgade/Himmerlandsvej medfører, at den vestlige adgangsvej til Skørping og direkte adgangsvej til midtbyen, står for at blive ændret inden for de kommende år. Overkørslen erstattes af en underføring længere mod syd ved Sdr. Banevej til Møldrupvej. Det er Byrådets vision, at Rebild Kommune skal være en attraktiv bosætningskommune. På den baggrund er det Byrådets ønske, at der fortsat skal være mulighed for byudvikling i Skørping. Citat fra kommuneplan 09 - Rebild Kommune
7 KULTURMILJØ En del af Skørping midtby er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Kulturmiljøet omfatter området omkring Skørping Station, der er byens ældste område, og har til formål at bevare et gadebillede, der afspejler byens historiske oprindelse. Skørping Stationsby er én af mange stationsbyer, der blev anlagt i forbindelse med jernbanenettets etablering i slutningen af det 19. årh. og i begyndelsen af det 20. årh. I modsætning til hovedparten af stationsbyerne fra den tid, adskiller Skørping sig ved, at stationen ikke blev anlagt i forbindelse med en eksisterende landsby, men udelukkende blev anlagt ud fra sin geografiske placering, med et relativt fladt terræn i et ellers meget bakket landskab. Et kulturmiljø skal forstås som et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. Ofte indeholder et kulturmiljø flere kulturhistoriske enkeltelementer, der ikke nødvendigvis hører sammen. Citat fra Kommuneplan Rebild Kommune Stationen blev etableret på jorde tilhørende ejerne af Sverriggård Da ejeren ikke ville sælge mere jord, foregik den videre udbygning af byen derfor længere mod øst på Buderupholm jorde, på en strækning mellem det der i dag er Jyllandsgade 21-43, og derved opstod som byens hovedgade. Området vest for banen bestod primært af moseområder, der var vanskelige at bebygge, og blev derved først bebygget senere i takt med byens behov for udvidelse. Stationsbyen vest for banen Stationsområdet Jyllandsgade For at bevare kulturmiljøet, er det vigtigt at ny bebyggelse opføres i tråd med de kulturelle spor. 7
8 8
9 Stationsområdet Skørping station fungerer stadig som stationsbygning. Stationens hovedbygning fra 1869, og Vandtårnet ved Skørping Station fra 1889 er i dag fredede. Bygningerne i stationsområdet er opført i varierende højder op til 2½ etage og med sadeltag. Alle bygningerne fremstår i gule nuancer, enten som blank tegl eller med pudsede facader. Bygningerne er meget markante i gadebilledet og er med rytmisk opdelte facader og bærer arkitetktonisk præg af historicistisk byggeri. Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Ny bebyggelse skal fremstå med facader i gule nuancer. Mindre bygninger og lette konstruktioner, såsom overdækket cykelparkering, må dog fremstå i sort eller lignende mørk farve. Bygninger skal opføres med sadeltage i tegl eller skiffer. 9
10 Stationsbyen vest for banen Kulturmiljøområdet vest for banen består af et mindre villakvarter med nogle af byens ældste og mest karaktergivende fritliggende villaer. Området er kendetegnet ved mange såkaldt klassiske muremestervillaer. Bygningerne er primært opført i 1½ plan med halvvalmede tage uden tagudhæng, og fremstår i tegl eller med pudsede facader. Mod nord overgår området til et nyere villakvarter, bestående af etplans villaer opført i 1970 erne, og som adskiller sig markant fra kulturmiljøet. Retningslinjerne er derfor kun omfattende den sydlige del af området, frem til Egholmsvej 15. Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Bygninger skal opføres i 1½ plan med halvvalmede tage. Bygninger skal opføres mel lille eller intet tagudhæng. 10 Facader skal fremstå i tegl eller som pudsede facader.
11 Jyllandsgade Jyllandsgade fremstår i dag med varierende bebyggelse, hvoraf flere huse er nybygget eller ombygget. En del af husene bevarer dog fortællingen om den oprindelige by gennem placering og udformning. Disse bygninger består af tætliggende enfamilie- og dobbelthuse primært opført i halvanden etage. Bygningerne er placeret i gadelinjen med kipretning parallelt med Jyllandsgade, og flere er opført med gavlkviste. Bygningerne er opført i tegl eller puds som facademateriale, og er meget varierede i materialer, farver og detaljering. Kun få bygninger har særlige bygningsmæssige karakteristika eller detaljer. Der er derfor ingen bygningsdetaljer der er særlig gennemgående i midtbyen. På toppen af bakken overgår Jyllandsgade fra midtby til villaby, og afsluttes af nogle af byens tidligste større villaer opført i årene fra slutningen af 1800-tallet til Retningslinjer for byggeri: De markante bygninger i området skal søges bevaret. Bygninger skal opføres i gadelinjen. Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag med en taghældning på grader. Ny bebyggelse skal placeres med kipretning parallelt med vejen og gavle mod naboejendommene. Mod gaden må der etableres gavlkviste med saddeltag. Bebyggelsen skal opføres med korte opdelte facader, og skal fremstå i blank tegl eller med pudsede facader. 11
12 KULTURELLE OG REKREATIVE KVALITETER Skørping er en by, der på trods af sin størrelse, er meget rig på kultur. De kulturelle tilbud er primært orienteret omkring stationsområdet, og fortætningen heraf giver en dynamisk effekt, hvor de flotte rammer og gode udbud af kulturelle tilbud er med til at forstærke hinanden. Stationsområdet indeholder blandt andet Skørping Kino, der fungerer som et kulturelt samlingspunkt i byen. Ved siden af Skørping Kino er Kulturstationen, der er en stor succes og omdrejningspunkt for byens kulturelle liv. Kulturstationen har et bredt udvalg af funktioner og aktiviteter som bibliotek, kunstskole, lokalhistorisk arkiv og festlokaler, og danner rammer for mange kulturelle arrangementer såsom revy, teater og koncerter mv. I de senere år, er staldbygningen desuden blevet omdannet til et ungdomshus, der tilbyder en række aktiviteter for byens unge. Byparken mellem Kulturstationen og Skørping Center er byens eneste park. Byparken ligger skjult bag områdets bygninger og fremstår lidt forsømt med et græsareal og en større trægruppe. Parkens potentiale består primært i den bynære beliggenhed, samt en flot udsigt over skoven. Nord for Sverriggårdsvej ligger Markedspladsen, der består af et stort græsareal med enkelte spredte træer. Den nære tilknytning til Sverriggårdsvej og pladsens åbne karakter, bevirker at arealet ikke inviterer til ophold. Med sin placering nord for Sverriggårdsvej ligger Markedspladsen afskåret fra den centrale bymidte, og kan i stedet knyttes til det tilstødende villakvarter. Bytorvet er, med sin placering ved Jyllandsgade, det mest synlige byrum i byen, og skaber en fortælling om at være i byens midte. Centertorvet knytter butikkerne ved Skørping Center sammen, og har kun få muligheder for ophold. Fælles for begge torve er, at de virker utidssvarende og nedslidte. Det blomstrende kulturliv i byen, er i høj grad et resultat af en stor frivillig indsats fra mange af byens beboere. Foruden de kulturelle tilbud, er Skørping, i kraft af sin placering i nær tilknytning til skoven, en by med god mulighed for rekreative oplevelse. 12 I Skørping findes der naturligt mange naturoplevelser og grønne arealer uden for byen. Byparker og grønne byrum er muligvis derfor ikke blevet prioriteret så højt.
13 3. afsnit er omformuleret_ I teksten er parkens omfang nedtonet, og indskrænkning af parkens areal indskrevet. Mål og Retningslinjer Det er vigtigt for byens kulturelle liv, at de eksisterende forhold ikke indskrænkes, men at de fysiske rammer giver grobund for yderligere blomstring. De kulturelle funktioner skal fortsat være samlet omkring stationsområdet, så de gennem den nære tilknytning kan forstærke og supplere hinanden. Byens udbud af byrum, er i dag meget ringe, og de eksisterende potentialer skal udnyttes bedre. Der bør etableres gode forbindelser mellem byrummene og den øvrige bymidte. Byparken skal sammentænkes med udviklingen af Skørping Center, så parken ikke længere ligger gemt på bygningernes bagside. Parkens areal kan vige i forbindelse med udvikling af Skørping Center, men det resterende areal bør udnyttes bedre ved at etablere bedre muligheder for ophold og aktivitet i parken. Markedspladsen, der har mindre potentiale for at blive et velfungerende byrum, kan derimod indgå til et fremtidigt byomdannelsesområde. Bytorvet ved Jyllandsgade bør renoveres, så der skabes gode mulighed for ophold, som er bearbejdet efter den nære tilknytning til vejen. Centertorvet bør renoveres, så der skabes en sammenhæng i hele centerområdet, for at binde området sammen. Begge torve bør renoveres med ny belægning, samt beplantning og inventar. Skørpings kulturelle og rekreative områder 13
14 TRAFIK Jyllandsgade og Himmerlandsvej er i dag hovedadgange til midtbyen og fungerer derudover som en vigtig gennemgående rute for trafik mellem den østlige og vestlige del af kommunen. Fra den nordlige del af byen, fungerer Sverriggårdsvej som adgangsvej til Skørping midtby. Himmerlandsvej har cykelstier på begge sider af vejen, der fortsætter ad Jyllandsgade frem til Møldrupvej. Den resterende del af Jyllandsgade har i dag en opstribning i begge sider af vejen, der både bruges som cykelbane og til parkering. Midtbyens offentlige funktioner, som butikker, stationen, biografen med videre, er beliggende på begge sider af byens primære veje. Opbygning medfører, at der sker mange krydsninger på tværs af byens primære veje. Det er derfor vigtigt at sikre krydsningsmuligheder og et gadebillede der sænker farten. Den igangværende proces med at nedlægge jernbaneoverkørslen ved Himmerlandsvej/Jyllandsgade medfører flere ændringer af den eksisterende vejstruktur i Skørping. 14 Overkørslen bliver erstattet af en underføring knap 200 meter mod syd, der vil forbinde Møldrupvej med Buderupholmvej, ved Sdr. Banevej. Den nye forbindelse vil indeholde cykelstier. Ved den gamle overkørsel etableres en stikrydsning, der vil forbinde Himmerlandsvej og Jyllandsgade. De aktuelle vejforhold i Skørping
15 Himmerlandsvej betjener i dag både intern trafik i Skørping, herunder skolekørsel til Skørping skole, gennemgående trafik, og trafik til og fra byen, såsom lastbilkørsel til byens erhvervsområde i Skørping Nord. For skolebørnene betyder den nye vejføring, at børnene ikke længere skal krydse skinnerne. Nogle skolebørn vil dog få en smule længere skolevej. Cyklende skolebørn fra den nordlige del af Skørping, får ved den nye vejføring, en skolevej der er op til 250 meter længere, mens de gående kan bruge den nye stikrydsning over banen. Omlægningen af vejen betyder, at Møldrupvej bliver den nye adgang til midtbyen, og får dermed en mere synlig rolle i gadebilledet. Den tunge trafik vil fortsat køre gennem Sverriggårdsvej, for at komme til den nordlige del af byen. Sverriggårdsvej ombygges for at skabe et mere sikkert gadebillede for alle. Ombygningen skal medføre en bedre sammenhæng på tværs af vejen samt en generel forskønnelse af området. Bækkedalsvej Nord for Skørping er der adgangsvej til byen, via en tunnel under jernbanen på Bækkedalsvej. Tunnelen er ikke tidssvarende og tillader ikke større lastbiltrafik, og fungerer derfor kun som adgangsvej til byen for personbiler og mindre tunge køretøjer. Uheld registreret i Skørping fra 2006 til 2010 En udvidelse af tunnelen, vil give lastbiler adgang til erhvervsområdet i Skørping Nord, uden at køre gennem midtbyen. Det fremtidige vejbillede ved nedlægning af jernbaneoverkørslen Jernbaneoverskæringen ved Jyllandsgade giver dagligt problemer. Baneoverskæringen er ofte lukket, hvilket medfører kødannelser gennem byen, med unødig røg og støjforurening til følge. Hertil kommer de mange holdende bilers indvirkning på det visuelle miljø gennem Skørping. Citat fra Kommuneplan Rebild Kommune 15
16 BYENS HANDELSLIV I Skørping er handelslivet i dag placeret mere eller mindre spredt omkring bymidten. Der er god tilgængelighed til handelsområdet i kraft af både nærheden til stationen, gode busforbindelser og beliggenhed ved en af de gennemkørende veje i byen. Dertil er der gode muligheder for parkering tæt ved butikkerne, både ved Skørping Center, på Torvet og langs Jyllandsgade. Handelslivet i Skørping er præget af konkurrence fra Støvring, der har en bred dækning indenfor dagligvarer og udvalgsvarer, samt fra Aalborg, hvortil mange pendler til og fra arbejde og gør deres indkøb. Butikslokalerne i Jyllandsgade er hovedsageligt små og for utidssvarende til moderne butiksdrift, hvilket vanskeliggør etableringen af nye butikker og kæder, der ofte har behov for større butiksarealer samt lagerfaciliteter, kontor og personalefaciliteter. I Jyllandsgade står mange butikslokaler tomme, især i den østlige del af gaden. Langs Møldrupvej, mellem Jyllandsgade og Rosenvænget, er et område til pladskrævende varegrupper. Efter anlæg af den nye vej under banen, bliver området til en ny indgang til byen fra vest, og opnår derved en større synlighed. Mål og Retningslinjer Handelsområdet i Skørping bør samles, så butiksmiljøet fremstår stærkere og mere attraktivt overfor kunderne. Der bør skabes et sammenhængende handelsområde, hvor Jyllandsgade og Skørping Center fremstår som et samlet handelsområde, og derved skaber en fælles synergi. Samtidig skal mulighederne for at etablere nye eller større butikker fremmes, så det bliver mere attraktivt for nye butikker eller kæder, at etablere sig i byen. Handelsområdet skabes omkring en krydsning mellem to handelsakser i Jyllandsgade og Skørping Center, samt en akse til pladskrævende varegrupper ud af Møldrupvej til Rosenvænget. Butiksområdet i Jyllandsgade bør afgrænses, så handelsområdet i fremtiden fortættes. Handelsområdet afgrænses mod vest af jernbane og mod øst af Gl. Skørpingvej. Ny bebyggelse, der opføres indenfor handelsområdet, bør indrettes med butikslokaler i stueetagen, og det bør ikke 16 Der er i dag dårlig visuel forbindelse mellem butikkerne i Jyllandsgade og handelsområdet ved Skørping Center. Områderne fremstår som to separate handelsområder, der kun i mindre omfang understøtter hinandens handelsliv. Samtidig er der en stor spredning mellem butikkerne i Jyllandsgade. Dette sammen med vejens snoede forløb og derved mangel på visuel kontakt, giver et usammenhængende handelsområde.
17 være muligt at nedlægge eksisterende butiksog erhvervslokaler i stueetagerne. Omvendt bør der i den østlige ende af Jyllandsgade, udenfor handelsområdet, ikke etableres nye butikker, og eksisterende butiks- og erhvervslokaler må omdannes til boligareal. I Jyllandsgade bør det desuden være muligt at udvide de eksisterende butikker via sammenlægning eller udbygning. Ved Skørping center bør der være mulighed for udbygning og etablering af nye og tidssvarende butikker, med større butiksarealer. For at hele handelsområdet opleves sammenhængende, er det vigtigt at butikkerne udformes, placeres og orienteres, så de understøtter en sammenhæng med resten af handelsområdet. Nye butikker skal derfor placeres med indgange og åbne facader mod Centertorvet og stien, og udformes i tråd med de eksisterende bebyggelser i området. I afsnittet om Skørping Center er nærmere retningslinjer for etablering af nyt byggeri beskrevet. 17
18 NYT KORT_ Grænser for område 2,4 og 5 ændret BYOMDANNELSE Skørping bymidte består af en meget blandet sammensætning af funktioner og bebyggelse, både i form af alder, volumen, kvalitet og højder. Bymidten kan inddeles i en række områder, som får hver deres karakter og funktion i bybilledet. Områderne er følgende: 1. Sverriggårdsvej og jernbaneoverkørslen - Midtbyens kulturelle hjerte og trafikale knudepunkt 2. Jyllandsgade - Byens gamle handelsgade og historiske bygade 3. Skørping Center - Byens centerområde 4. Møldrupvej - Den nye adgangsvej til byen og handelsområde med pladskrævende varegrupper 5. Rytters Plads - Midtbyens største ubenyttede areal med mulighed for byfortætning 6. Markedspladsen - Den grønne plads i udkanten af midtbyen 18 Byomdannelsesområder
19 NYT KORT_ Samlet kort over byomdannelsen 19 Oversigt over planer for byomdannelse i midtbyen
20 SVERRIGGÅRDSVEJ OG JERNBANEOVERKØRSLEN Sverriggårdsvej har i kraft af stationsbygningen, vandtårnet og Kulturstationen, nogle af de mest karaktergivende bygninger i Skørping. Bygningerne er opført i gule sten eller pudsede facader i gul farve, hvilket giver et sammenhængende og ensartet gaderum. Mange af fodgængerarealerne i området er dertil anlagt med en mindre flise, der via skalaen forstærker de store monumentale bygninger. Sverriggårdsvej er byens knudepunkt for offentlig transport i kraft af stationen og busholdepladserne. Denne funktion gør gaden til en befolket gade med mange udvekslinger og skift mellem transportmidler, samt mange krydsninger på tværs af gaden. En del tung trafik benytter Sverriggårdsvej, og vil fortsat gøre det efter nedlæggelsen af jernbaneoverkørslen. Nord for Stationsområdet er der for nylig anlagt en pendlerplads med plads til ca. 65 biler. 20
21 Afsnit 6 og 7 omformuleret_ Teksten er tilpasset trafikal løsning uden midterhelle Mål og Retningslinjer Stationsområdet skal bibeholde sin storslåede karakter med markante bygninger. Området skal fremstå som en helhed, og via en ensartet belægning og indretning af gadens rum på begge sider af vejen skal bygningerne bindes sammen på tværs af gaden. Nybyggeri og om- og tilbygninger skal ske med respekt for den eksisterende byggestil i stationsområdet. Bygningerne skal fremstå i gule toner og følge retningerne fra de eksisterende bygninger. Mindre bygninger og lette konstruktioner, såsom overdækket cykelparkering, må fremstå i sort eller lignende mørk farve. Ny bebyggelse skal optage de eksisterende retninger fra de omkringliggende bygninger. Der bør ikke opføres bygninger der overstiger stationen og kulturstationen i højde. Bebyggelsens retning og rytme bør desuden forstærkes gennem etablering af beplantning og placering af gadeinventar, såsom cykelstativer og lysarmaturer. Inden for stationsområdet skal der anvendes en belægning med små fliser på alle fodgængerarealerne for at styrke sammenhængen mellem bygningerne. Sverriggårdsvej bør bygges op omkring et profil, der tilgodeser de mange krydsende fodgængere og cyklister på tværs af gaden og samtidig sænker farten i gaden. I begge ender af stationsområdet bør der etableres markerede overgange, der via belægningsskifte og evt. hævede flader vil være medvirkende til at sænke farten i gaden. Midt i området kan ligeledes etableres et markeret felt, for at samle og synliggøre krydsende forgængere. Vejbanen etableres i et smalt profil på 6,5-7 meter, for at medvirke til dæmpet fart. Parkering bør anlægges som længdeparkering, for at skabe en tryggere parkeringssituation og skabe et bredere areal foran kulturstationen til brug for forplads og opholdsareal. Der etableres lommer til handicap parkering i vejens længde foran Kulturstationen og af- og pålæsningsareal foran stationen samt lommer til busholdepladser på begge sider af vejen. Den øvrige parkering henvises til midtbyens øvrige parkeringspladser, herunder den nyanlagte parkeringsplads nord for banegården. 21
22 2 snit fjernet For at skabe en forplads, bør området foran indgangen til Kulturstationen friholdes for parkering, og kan samtidig anvendes til etablering af en markeret overgang i gaden. Markeret krydsningsfelt over vejbanen og brede fortovsarealer på begge sider af kørebanen. Der kan i nicherne mellem bygningerne og i det udvidede gaderum foran Kulturstationen etableres mindre uformelle opholdsarealer, etableres kunst eller rumdannende beplantning. På den vestlige side af jernbanen, i forlængelse af Himmerlandsvej, bør der etableres et af- og pålæsningsareal til biler. Der bør ligeledes etableres cykelparkering i tilknytning til stikrydsningen. I forbindelse med stikrydsningen kan der etableres et mindre gaderum, der kan fungere som forplads ved stikrydsningen. Beplantning bør medvirke til at give arealet en rumdannende og grøn karakter, i tråd med det øvrige Himmerlandsgade, der i kraft af hække og træer ud mod vejen, en mere grøn karakter end Jyllandsgade. 22
23 Referencefotos_ Fotos betydning er uddybet og fotos med midterhelle er fjernet FOTOS TIL INSPIRATION FOR, HVORDAN GADERUMMET KAN UDFORMES OG HVILKE FUNKTIONER DET KAN INDEHOLDE. Eksempel på uformelt opholdsareal ved brug af flytbare møbler, der kan indpasses i gaderummet Eksempel på retningsgivende beplantning ved brug af tilplantede aflange felter eller træer sat på linje for at understrege bebyggelsens retning i området Eksempel på belægninger med mindre fliser til at understrege det traditionelle stationsområdes karakter 23
24 JYLLANDSGADE Jyllandsgade fremstår stadig med enkelte af de oprindelige bygninger, og er udpeget som kulturmiljø. Gaden er byens historiske handelsgade og består af en blanding af boliger og butikker. Bebyggelsen intensiveres i størrelse og tæthed jo nærmere stationen man kommer. Bebyggelsen i Jyllandsgade kendetegnes ved en overvægt af mindre bygninger, placeret tæt og med kipretning parallelt med vejen. Bygningerne er primært placeret med facade i gadelinjen og mange har større gavlkviste mod vejen. Flere og især nyere bygninger afviger fra det overordnede bebyggelsessystem og svækker derigennem den historiske fortælling i gaden. I den østlige ende af Jyllandsgade, på strækningen mellem Jægersborgvej og Smallegade ligger nogen af midtbyens ældre fritliggende villaer dateret fra slut-1800 til Bygningerne, der er placeret mere spredt og større i volumen, er dog stadig beliggende tæt mod vejen, og skaber derved en blød overgang fra midtby til villaby 24 Der er cykelsti i begge sider af den vestligste del af Jyllandsgade i forlængelse af Himmerlandsvej. Fra Møldrupvej og videre mod øst, indeholder vejen cykelbaner i begge sider. Disse bruges tillige til parkering, hvilket skaber en utryghed for cyklisterne, der skal ud på kørebanen, for at overhale de parkerede biler.
25 Kortrettelse_ Området er udvidet mod Møldrupvej Der er indsat 2 områder for særlig bearbejdning 25
26 Mål og Retningslinjer Jyllandsgade skal styrkes som Skørpings tætte handelsgade og hovedgade i bymidten, og som historisk gade, hvis bygninger afspejler byens historie. Gadens bebyggelsessystem skal overholdes og styrkes, hvor bygningerne bliver højere og tættere mod vest og bymidten med torvet som centrum. Bebyggelsen skal opføres i en facadebyggelinje, for at bibeholde det tætte gademiljø. Hvor der mellem husene er naturligt kig til Kirken, skal dette bevares. Ny bebyggelse skal opføres med saddeltag med kipretning parallelt med vejen og gavle mod naboejendommene. Mod gaden må der etableres gavlkviste, ligeledes med saddeltag. Bebyggelsen skal opføres med korte opdelte facader, og skal fremstå i blank tegl eller med pudsede facader. Indkørslen til Skørping Center bør renoveres, så forbindelsen til Skørping Center tydeliggøres og de to handelsområder styrkes som en helhed. Der bør ske en rumlig bearbejdning af Torvet, så det fremstår som et tidssvarende torv med gode muligheder for ophold. Vejen bør omlægges med henblik på at skabe et flottere og mere sikkert gaderum. Det er vigtigt fortsat at kunne parkere i Jyllandsgade, for at støtte handelslivet. Et nyt profil på strækningen mellem Møldrupvej og Gl. Skørpingvej kan give mulighed for etablering af ca. 12 parkeringspladser. Parkeringen etableres som parkeringslommer i den sydlige side af vejen. Mellem parkeringslommerne kan der etableres vejtræer, for at opnå et grønnere præg i gaden. Der bør etableres markerede overgange ved hævede flader eller belægningsskifte, der vil bidrage til at sænke farten i gaden. I den butikstætte del af gaden, er der etableret byggefelter der muliggør en udvidelse af stueetagen. Dermed styrkes muligheden for udvidelse af eksisterende butikker eller etablering af nye butikker. Facaderne mod gaden skal være åbne og aktive. For at markere indgangen til- og sammenhænget med Rytters Plads, skal der ske en særlig bearbejdning ved Torvegyden. Markeringen kan bl.a. ske ved et belægningsskifte eller en hævet flade i vejbanen på Jyllandsgade. 26
27 Referencefotos_ Fotos betydning er uddybet FOTOS TIL INSPIRATION FOR, HVORDAN GADERUM- MET KAN UDFORMES OG HVILKE MATERIALER DER KAN ANVENDES Eksempel på markant stiadgang for at synliggøre forbindelsen mellem Jyllandsgade og Skørping Center Eksempler på markeringer i belægningen Eksempler på dekorativ brug af lys der skaber opmærksomhed og er rumdannende og kan være med at gøre forbindelsen til Skørping Center mere attraktiv 27 Udsnit af omdannelsesplan for Jyllandsgade
28 SKØRPING CENTER Skørping Center området består af bygningerne langs vejen Skørping Center samt af byparken og et areal ud mod Sverriggårdsvej, i forlængelse af de eksisterende bygninger. Området indeholder i dag to dagligvareforretninger, og er i kraft af disse, det mest aktive handelsområde i byen. Byggeriet omkring Skørping Center er kendetegnet ved store bygningskroppe i røde sten, som er opført i årene Bygningerne er orienteret med indgangene mod torvet, og den øvrige del af bygningerne består primært af lukkede facader, der giver en stor del af området en karakter af bagside. Byparken ligger skjult bag de eksisterende bygninger, og består af et græsareal samt høje karaktergivende træer, men uden etablerede muligheder for ophold. Parken bærer præg af det kraftigt faldende terræn mod vest, der muliggør en flot udsigt over stationsområdets bygninger og den bagvedliggende skov. 28
29 7. afsnit er omformuleret_ I teksten er parkens omfang nedtonet Og de aktive facader er skrevet ud af teksten. Kortrettelser_ Det sydlige byggefelt er tilpasset matrikelgrænsen og stiføringen føres uden om den mulige bebyggelse. De aktive facade er fjernet Mål og Retningslinjer Ny bebyggelse skal opføres i røde sten, og kan opføres med beboelse på 1. sal for at skabe et mere aktivt område. Butikker skal placeres med indgangspartier mod Centertorvet eller stien. Der bør arbejdes med at gøre stierne mere attraktive og trygge via en bearbejdning af materialer og lyssætning. Dermed bliver passagen mellem Jyllandsgade og Skørping Center mere attraktiv, og der skabes en bedre forbindelse til handelslivet i Jyllandsgade. Byparkens areal indskrænkes i takt med, at de udlagt byggemuligheder i området tages i brug. Det resterende parkareal bør gennemgå en omdannelse, for at gøre arealet mere attraktivt. Der bør skabes forbedrede muligheder for ophold og aktiviteter, og via etablering af ny beplantning kan det grønne område omdannes til et hyggeligt åndehul i bymidten. Udsigten fra Byparken over stationsområdet og skoven skal bevares. For at styrke sammenhængen mellem de to handelsområder, bør knudepunktet mellem Jyllandsgade og Skørping center, have en særlig bearbejdning. Der bør etableres en tydelig og indbydende passage mellem de to områder. Gangarealer langs Skørping Center vej og parkeringsarealet skal markeres så fodgængerne kan føle sig mere trygge. 29
30 MØLDRUPVEJ I forbindelse med nedlæggelse af jernbaneoverkørslen, bliver Møldrupvej den nye adgangsvej til Skørping midtby fra vest. Arealerne omkring Møldrupvej har derfor forretningsmæssigt potentiale i form af en god eksponering. Området bærer i dag præg af fritliggende erhvervsbyggeri af forskellig karakter samt større friarealer. Erhvervsbyggerierne er placeret tilbagetrukket fra vejen, hvormed bygningerne holder afstand fra det omkringliggende boligområde. Mål og Retningslinjer Nyt byggeri skal opføres i en facadebyggelinje tilbagetrukket fra vejen, og der skal bygges med en højere tæthed, for at tegne et bynært gadebillede. Facaderne mod vejen, må ikke være lukkede, men skal have en åben og aktiv karakter, så man ankommer til et levende bybillede. Foran byggeriet skal der være et grønt areal og der skal plantes vejtræer mod Møldrupvej, så området får et grønnere og mere åbent præg end handelsgaden i Jyllandsgade. 30
31 Kortrettelse_ Området er indskrænket mod Jyllandsgade 31
32 RYTTERS PLADS Rytters Plads består af et stort næsten ubebygget areal midt i byen. Området har tidligere været anvendt som erhvervsareal, men har i de seneste år være ubenyttet. Arealet har potentialet til at blive et attraktivt bynært boligområde. Beliggenheden helt i hjertet af Skørping og grundens udformning med fladt terræn og en skråning mod nord, giver mulighed for at bygge med en tæthed, der kendetegner en bykerne. Der skal skabes stiforbindelser til det omkringliggende boligområde samt til kirken, så byens områder knyttes sammen via et stisystem, samt medvirker til en bedre forbindelse mellem boligområdet og handelsområdet ved Jyllandsgade og Skørping Center. Vejadgangen fra Jyllandsgade bør have en særlig bearbejdning, så området synliggøres. Vejadgangen kan bl.a. markeres via et belægningsskifte eller en hævet flade i vejbanen på Jyllandsgade. Skørping Nykirke ligger som nærmeste nabo i den syd-østlige ende af området. Den flotte udsigt til kirken giver området en særlig karakter, og det er vigtigt at ny bebyggelse opføres og udformes med omhu, så udsigten til Kirken bevares. Mod Møldrupvej bør der anlægges et grønt areal, for at skabe afstand mellem vejen og bebyggelsen. Mål og Retningslinjer Ny bebyggelse skal optage de eksisterende retninger fra de omkringliggende bygninger. I højden skal byggeriet tegne overgangen fra den høje bebyggelse mod Jyllandsgade og Nykirkevej mod nord og øst og de lave bygninger i villakvarteret mod syd. 32 Ny bebyggelse skal opføres på en måde, hvor udsigten til kirken bevares fra Torvegyden og fra den nye vej under banen ved Møldrupvej.
33 Kortrettelse_ Området er udviddet mod nord-vest og der er lavet indkørsel fra Møldrupvej 33
34 MARKEDSPLADSEN Markedspladsen omfatter det ubebyggede område nord for Skørping Center, mellem Sverriggårdsvej og Markedsvej. Områdets terræn er let faldende mod vest. I den vestlige ende af området, hvor terrænet falder kraftigt, er en beplantet skrænt med høje træer, og derefter jernbanen. Pladsen består af en grøn plæne med spredte træer, og fungerer i perioder som byens cirkusog markedsplads, men optræder som en ubenyttet plæne det meste af året. Mod vest skal der bibeholdes et område med tættere beplantning for at skærme mod jernbanen. Mellem beplantningen og byggeområdet, skal der friholdes et areal med lavere beplantning, for at sikre tilstrækkeligt lys til boligerne. Der skal sikres en forbindelse gennem området, der forbinder Skørping Center med stien langs banen. Området er i kommuneplanen udpeget som byomdannelsesområde. Mål og Retningslinjer I den østlige ende af området skal ny bebyggelse følge facadebyggelinjen, for at skabe et byggeri, der sammen med bygningen på modsatte side af Sverrigårdsvej, markere indgangen til midtbyen. Bygningen skal opføres i to etager. Ny bebyggelse skal baseres på et samlet projekt for hele området, og kan have sin egen identitet via volumener og materialer. 34 Sverriggårdsvej skal bibeholde en grøn karakter, hvormed der mod vejen skal anlægges et grønt areal med vejtræer.
35 35
36
SKØRPING MIDTBYPLAN. Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder
SKØRPING MIDTBYPLAN Strategi for midtbyens udviklingsmuligheder Midtbyplanen er udarbejdet af COWI, Plan udvikling og trafik i samarbejde med Rebild Kommune 2 Tekst og layout: COWI A/S Juni 2013 INDHOLD
Læs mereOpsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer
Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Boligudvikling og infrastruktur Emne Bemærkninger Plancher med tegninger fra borgermødet Blåt scenarie Fordele: Meget attraktivt;
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereAALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH
AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereHELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv
HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv Helhedsplan Stationsvej/Kulturtorv Måløvringen fra udviklingplanen af Tredie Natur fra 2016 HELHEDSPLAN - REGISTRERING & ANALYSE HELHEDEN & SKALAEN MÅLØV HOVEDGADE
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereSkitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup
Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb
Læs mereHELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017
HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017 HVORFOR EN HELHEDSPLAN? FORMÅLET MED EN HELHEDSPLAN Virum er en attraktiv grøn bydel bygget op omkring stationen og Virum Torv efter en byplan fra 1930 erne.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14
U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs mereUdviklingsprojekt GINNERUPARKITEKTER DISPOSITIONSFORSLAG TORVEKARRÉEN, HORSENS ARKITEKT DATO SAGS-NR
ARKITEKT Udviklingsprojekt To r v e k a r r é e n H o r s e n s RÅDHUSGADE 10 DK 8700 HORSENS FON. 7562 0500 FAX. 7562 4955 WWW..DK INFO@.DK Fakta om oplægget: Formål. Projektet der er placeret centralt
Læs mereUdbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade
Udbud parkeringsplads ved Kronprinsensgade Kronprinsensgade udvikling af parkeringsareal Grunden har en særdeles attraktiv beliggenhed ved Odense Å, og har igennem mange år været genstand for interesse
Læs mereTillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan
Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.
Læs mereK L O S T E R V E J I R Y
K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereForeløbig helhedsvurdering
1 - Foreløbig Helhedsvurdering TEKNIK OG MILJØ Foreløbig helhedsvurdering Vedr.: Ejendommen Østre Kirkevej 25A, 7400 Herning. Matrikel nr.: 547H, Herning Bygrunde Sagsnr.: 02.34.02-P19-583-16 Byggeri,
Læs mereCederfeldsgade, Aarup
Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor
Læs mereVUC OG Garnisionspladsen
AUGUST 2013 VUC OG Garnisionspladsen PARKERINGSMODELLER INDHOLD Garnisionspladsen 4 VUC - model A 11 VUC - model B 15 Landsarkivet Ll. Sct. Hans Gade Nytorv 2 Sct. Ibs Gade VUC Vestre Landsret Viborg Domkirke
Læs mereBilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013
Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013 Spor 1 Område Ny anvendelse Nuværende Begrundelse Problemstilling Bjergvej 145 boliger. Området forventes planlagt til 2 grupper af klyngehuse. Klyngehusene
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereNy bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR
SAG NR. 06.125 HERNING, D. 27.05.2009 DISPOSITIONSFORSLAG Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade INDHOLDSFORTEGNELSE 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Indholdsfortegnelse Arkitektonisk Beskrivelse Situationsplan
Læs mereN Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN
N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN 14. Maj. 2013 1 Plan 1:500 SNIT SCENARIE 1-1:250 50 P 50 P 52 P 50 P 50 P 50 P 49 P 47 P 52 P 50 P Hoveddisponering
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereLOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte
LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3
Læs mereHåndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015
Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereGodkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse)
Punkt 8. Godkendelse af kommuneplantillæg 3.026 og Lokalplan 3-6-110 Bolig og erhverv, Hobrovej/Nibevej, Skalborg (1. forelæggelse) 2016-051135 By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender
Læs mereTillæg nr. 40 til Herning Kommuneplan
Forslag Tillæg nr. 40 til Rammeområder 11.C1 og 11.C13 Centerområde Vestlige del af Bethaniagade og Bredgade i Herning og Centerområde ved Bredgade og Møllegade i Herning Fremlægges fra xx. måned 20xx
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereBaggrundsnotat vedr. Tvedvej 2
Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide
Læs mereStationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
Læs merePLANHÆFTE FOR NÆSBJERG
KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG Kommune 1 14. Næsbjerg 14.01 Næsbjerg by Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 1. april 2019 Bilag 6 Bevaringsværdier og anbefalinger for Drejervej Arkitekturpolitik København 2017-2025 Københavns Kommunens arkitekturpolitik
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereVedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan
Vedtaget Tillæg 52 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 13. juni 2016 Offentliggjort den 20. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 52 til Kommuneplan 2013-2025.
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereMaj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039
Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen
Læs mereside 1 af 8 STØVRING BYTORV
042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,
Læs mereLOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup
LOKALPLAN 7-1-109 Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup 12.06.2017 Udkast Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 4 Projektet 5 Til lokalplanforslaget
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereØvrige input vedr. udviklingen af Rungsted Kyst stationsområde. Sendt til administrationen i juni 2018
Øvrige input vedr. udviklingen af Rungsted Kyst stationsområde Sendt til administrationen i juni 2018 1 # 1 Afsender: Anne-Grethe Brings, Ulvemosen 18, st., 2960 Rungsted Modtaget d. 9. juni 2018 pr. mail
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs merePå hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009
På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig
Læs mereKommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.
Tillæg nr 7 - Blandet center og erhvervsområde ved Sprogøvej 2, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 109.3160-L04 for centerområde ved Sprogøvej,
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mereHøiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Kommunalbestyrelsen ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 20-12-2011 Dato: 21-11-2011 Sag nr.: KB 202 (ØU 253) (TMU 99) Sagsbehandler: Anne-Mette Volmer Sørensen Kompetence:
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY
KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,
Læs mereResumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. LED Dir. tlf. 46 31 35 06 gunillasr@roskilde.dk Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal
Læs mereKrav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej
Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,
Læs mereLokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 13. oktober 2017 Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel
HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereHALS KOMMUNE HELHEDSORIENTERET BYPLAN FOR BYMIDTEN I VESTER HASSING RAMBØLL NYVIG JANUAR 2004
HALS KOMMUNE HELHEDSORIENTERET BYLAN FOR BYMIDTEN I VESTER HASSING RAMBØLL NYVIG JANUAR 2004 Formål Med den helhedsorienterede byplan for Vester Hassing bymidte er det hensigten primært at skabe en smuk
Læs mereWORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE
WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2
Læs mereSKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:
SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det
Læs mereTREKRONER STATIONSBYGNING
BOLIGER OG BUTIKKER VED TREKRONER STATION 28. FEBRUAR 2018 TREKRONER STATIONSBYGNING Boliger og butikker ved Trekroner station // TREKRONER STATIONSBYGNING STEMNINGSBILLEDER FRA STEDET Boliger og butikker
Læs mereLOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereFarum Bytorv Orientering om kommende lokalplan Høringsfrist 14. januar 2013
U D K A S T af 29. nov. 2012 Farum Bytorv Orientering om kommende lokalplan Høringsfrist 14. januar 2013 www.furesoe.dk Nye butikker og bedre byliv på Farum Bytorv. Med dette hæfte ønsker Furesø Kommune
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereRedegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017
Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mere19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer
19. Skovlund 19.01 Skovlund By 19.10 Åbent land Skovlund Rammer 19.01 Skovlund By Status Skovlund er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og erhverv. Byen ligger i det nordøstlige hjørne
Læs merethurøvej
thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg
Læs mereLOKAL PLAN SEPTEMBER 1988
LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter
Læs mereSKOVPARCELLER I DREJENS
SAGSNR. 12.4591 1. udkast - d. 30. maj 2014 SKOVPARCELLER I DREJENS forslag TIL NY DISPONERING forslag til ny disponering med åben-lav boliger gældende planforhold arealopgørelse Nærværende projektmappe
Læs mereForslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015
Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store
Læs mereKære Byråd. Hedehusene d. 28. marts Seniorboliger Vindinge Nord
Kære Byråd Østre Hedevej 2 4000 Roskilde Telefon +45 4656 0900 Telefax +45 4656 0979 Hedehusene d. 28. marts 2019 Seniorboliger Vindinge Nord Vi ønsker med dette notat at gøre opmærksom på en enestående
Læs mereDispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING
Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje
Læs mereBehandling af høringssvar og emner fra borgermøde
Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger
Læs mereSilkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan
TILLÆG 11 Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan 2009-2020. Silkeborg Byråd har 27. februar 2012 vedtaget tillæg 11 til Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Tillægget er udarbejdet
Læs mereDEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte
DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte Høringsperiode fra den 11. oktober 2018 til den 1. november 2018 Hjo rte spr ing Herlev Rin Herlev
Læs mereLOKALPLAN 3. For et område mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen i Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 3 For et område mellem Lyngby Hovedgade og Jernbanepladsen i Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens retsvirkninger 4 Lokalplanens
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereBilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereVORDINGBORG KOMMUNE. Ungdomsboliger ved Kildemarksvej LOKALPLAN NR. B-22.1. 20,00 kr.
VORDINGBORG KOMMUNE N LOKALPLAN NR. B-22.1 Ungdomsboliger ved Kildemarksvej November 2004 20,00 kr. Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som omfatter hele kommunen. Den fastlægger
Læs mereEGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.
Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten
Læs mereTillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020
Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål
Læs mereBeskrivelse af byggeriet. Disponering:
Illustrationsplan af mulig fremtidig bebyggelse og pladsdannelse Beskrivelse af byggeriet Disponering: Bebyggelsen indeholder 3 enkeltstående blokke A, B og C alle i 3 etager med flade - eller næsten flade
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereNY BYDEL I VORDINGBORG
NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,
Læs mereTillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Læs mereSkovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013
Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver
Læs mereTrøjborgvej ny etageboligbebyggelse
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDetailhandelsstrukturen i Egedal
Detailhandelsstrukturen i Egedal Egedal har en finmasket forsyning af dagligvarer i lokalområderne, idet der gennem årene er etableret mange discountbutikker rundt omkring i kommunen. Udvalgsvarehandelen
Læs mereNotat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby
Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby Som led i en realisering af Politik for Skanderborg Midtby, er der igangsat forprojektering af trafikomlægninger i midtbyen.
Læs mere