HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. december 2009

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. december 2009 Sag 531/2006 (1. afdeling) Knud Erik Jensen og Jens Jørgen Jensen (advokat Steen Rode for begge) mod Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Kurt Bardeleben) I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 14. afdeling den 6. november I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Torben Melchior, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne og Jens Peter Christensen. Påstande Appellanterne, Knud Erik Jensen og Jens Jørgen Jensen, har påstået frifindelse. Indstævnte, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, har påstået stadfæstelse. Sagen for Højesteret angår alene spørgsmålet om erstatning for forringet jagt. Anbringender Knud Erik Jensen og Jens Jørgen Jensen har supplerende anført, at den jagtsagkyndige skønsmand Henning Noer ikke har forholdt sig til de særlige forringelser af jagten, der var et

2 - 2 - resultat af de mere midlertidige ulemper, som var forårsaget af aktiviteterne med at etablere og opstille prøvestationen. Supplerende sagsfremstilling Den jagtsagkyndige skønsmand, seniorrådgiver Henning Noer, har i supplerende skønserklæring af 20. december 2007 besvaret følgende spørgsmål således: Spørgsmål 1: Skønsmanden har angivet følgende i sin skønsrapport som svar på spørgsmål 1 A (vedrørende Vandfugle ): og samtidig flyver de højere når terrænet ikke er åbent, og Flyvehøjden har betydning for jagtmulighederne, da gæs der flyver højere end 25m ikke vil kunne nedlægges effektivt med hagl Konsekvenserne af, at terrænet som følge af prøvestationen måtte være mindre åbent end tidligere berøres så vidt ses ikke i svaret til spørgsmål 1 B (vedrørende Vandfugle ). Skønsmanden bedes udtale sig om, herunder på baggrund af en eventuel besigtigelse og tidligere gennemførte undersøgelser (jf. Bilag: Fagligt grundlag for vurderinger i skønsrapporten) af fuglevildts flyvehøjde ved placering af større konstruktioner i åbne landskaber, hvorvidt placeringen af prøvestationen med opstilling af møller, master og øvrige konstruktioner gør terrænet på appellanternes ejendom mindre åbent og - i bekræftende fald - hvorvidt dette vil medføre en øget flyvehøjde for gæs på appellanternes ejendom. Skønsmanden bedes endvidere angive, hvilken indflydelse dette får for jagten på appellanternes ejendom, herunder mulighederne for at drive jagt på trækkende gæs. Ved besvarelsen af spørgsmålet bedes skønsmanden sammenligne situationen med og uden prøvestationen på baggrund af den generelle forekomst af vildt, herunder gæs, i det pågældende geografiske område pr. 25. august 2002 og herefter og vurdere, om jagtsituationen ville have været anderledes, såfremt prøvestationen ikke var opført. Svar på spørgsmål 1: Det er dermed ikke vurderet som sandsynligt, at der vil være forøgelser af gæssenes flyvehøjder som følge af anlægget udenfor en afstand af m fra dette. En vurdering af situationen i 2002 må baseres på et hypotetisk scenarie. Reelt kan der have været flere eller færre gæs over ejendommen i det konkrete år, bl.a. afhængigt af hvor i baglandet de foretrukne fourageringsområder har været. Men hvis man tager udgangspunkt i et normalt scenarie, kan der ikke være tvivl om, at jagtsituationen

3 har været anderledes - i og med at anlægget vil ændre fordelingen af gæs, der overflyver ejendommen (1.9. er valgt i stedet for 25.8., da gæs ikke må jages i august). Denne ændring indebærer dog ikke nødvendigvis en forringelse af jagtmulighederne på gæs, jfr. svar på spørgsmål 3. Hvad angår jagt på andre arter henvises til skønsrapporten. Spørgsmål 2: Skønsmanden henviser i sin skønsrapport (i Bilag: Fagligt grundlag for vurderinger ) til en række gennemførte undersøgelser af vindmøllers påvirkning af fugles adfærd. Skønsmanden bedes uddybe, i hvilket omfang de faktiske omstændigheder i de refererede undersøgelser er sammenlignelige med omstændighederne i nærværende sag, herunder for så vidt angår: - vindmølleparkens generelle fremtoning - vindmøllernes og masternes højder - vindmøllevingernes længde - vindmøllernes faktiske aktivitetsniveau - trafik i området samt i hvilket omfang prøvestationens anderledes karakter måtte kunne føre til andre resultater end i de pågældende undersøgelser. Svar på spørgsmål 2: Hvad anlæggets størrelse (højde) angår kan det ikke udelukkes, at den også vil indebære en vis forøgelse af fugles reaktionsafstand i forhold til undersøgelser af mindre anlæg. Men der er ikke tale om nogen direkte proportionalitet, således forstået at f.eks. en fordobling af møllernes højde også vil indebære en fordobling af reaktionsafstandene. Den forholdsmæssige forøgelse af reaktionsafstandene må forventes at være mindre, ikke mindst når fuglene har haft en tilvænningsperiode før jagtstarten. Spørgsmål 3: Skønsmanden har angivet følgende i sin skønsrapport som svar på spørgsmål 1 B (vedrørende Vandfugle ): Eventuelle forringelser af mulighederne for jagt på gæs på ejendommen som følge af påvirkninger fra prøvestationen omfatter dermed spørgsmålet om, hvorvidt forbedringerne ville have været endnu større uden stationen. Dette kan ikke udelukkes, men da påvirkningerne i et ikke ubetydeligt omfang vil resultere i en omfordeling af gæs indenfor ejendommens arealer kan det ikke tages for givet. Skønsmanden bedes uddybe, herunder på baggrund af besvarelsen af tillægsspørgsmål 1 og 2, om det anses for meget sandsynligt, sandsynligt, usandsynligt eller meget usandsynligt, at der er sket en forringelse af muligheden for at drive jagt på vildt som følge af opførelsen af prøvestationen med den generelle forekomst af vildt, herunder gæs, i det pågældende geografiske område pr. 25. august 2002 og herefter og i den forbindelse

4 - 4 - vurdere, om jagtsituationen ville have været anderledes, såfremt prøvestationen ikke var opført. Svar på spørgsmål 3: Der foreligger dokumentation for, at det samlede antal gæs i området er forøget væsentligt siden Det er ligeledes dokumenteret, at gæssenes opholdstider i området er forlænget væsentligt i denne periode, således at der aktuelt kan drives jagt på gæs i omkring 12 uger mod tidligere 4-5. Dette indebærer, at mulighederne for at jage gæs på ejendommen aktuelt er væsentligt bedre end før forsøgsstationen blev opført ikke på grund af denne, men på grund af andre faktorer. Der er ikke noget nærmere kendskab til antallet af gæs i de enkelte år, men det mest sandsynlige er, at ændringerne er sket gradvist. En vurdering af situationen pr må derfor være ret hypotetisk, jfr. også svaret på spørgsmål 1. Men hvis man antager at afgrødevalg, markbehandling og jagt i området nord for Høvsøre har været det samme som i de foregående år, har antallet af gæs i området formentlig været lidt større end i 2001, og opholdstiden lidt længere. Opstillingen af møller på ejendommen har utvivlsomt påvirket jagtsituationen i en m bred zone omkring møllestandpladserne. Færre gæs vil have overfløjet denne del af ejendommen, og det kan ikke udelukkes, at flyvehøjden er forøget i et vist omfang i denne zone. At jagtsituationen er forandret indebærer dog ikke nødvendigvis at jagtmulighederne har været forringede. På deres daglige fourageringstræk flyver gæssene fra overnatningspladser i Bøvling Fjord til landbrugsarealer nord for fjorden, hvilket indebærer at trækket foregår i retning N-NØ om morgenen og S-SV om aftenen. Ejendommens arealer strækker sig i øst-vestlig retning, d.v.s. nærmest på tværs af gæssenes trækretninger, mens prøvestationens fem møller er placeret på en N-S akse. Disse topografiske forhold er afgørende for vurderingen af jagtmulighederne efter prøvestationens etablering. Hvis det daglige træk af gæs var foregået i f.eks. en øst-vestlig retning, ville forsøgsanlægget formentlig have betydet en reduktion af antallet af gæs, der overflyver ejendommen, med næsten 100%. Men i den givne situation vil gæs, der flyver rundt om prøvestationen og normalt ikke kommer inden for en afstand af m fra denne, stadig overflyve ejendommens arealer. Den ændrede jagtsituation har dermed ikke nødvendigvis betydet, at det samlede antal af gæs, der dagligt overflyver ejendommen, har været lavere end i de foregående år. Mere sandsynligt er der i stedet sket en forøgelse af de antal, der overflyver ejendommens østlige og vestlige dele. En sådan omfordeling, med en forøgelse af de antal gæs, der overflyver bestemte dele af ejendommen, kunne udefra bedømt måske endda betragtes som en fordel ud fra et jagtmæssigt synspunkt, fordi gåsetrækkets forløb vil være mere forudsigeligt. Samlet er det derfor givet, at jagtsituationen er ændret pr , mens det vurderes som usandsynligt, at der er sket forringelser af jagtmulighederne på gæs på ejendommen. For andre vildtarter henvises til skønsrapporten.

5 - 5 - Den jagtlejesagkyndige skønsmand Kristian Stenkjær har i skønserklæring af den 4. januar 2009 besvaret følgende spørgsmål således: Spørgsmål 1: Skønsmanden bedes bekræfte eller afkræfte, om der generelt er andre forhold end selve forekomsten af vildt, herunder men ikke begrænset til områdets karakter og fremtoning, trafik i og omkring området, transportmuligheder eller herlighedsværdi, som har betydning for fastlæggelsen af jagtlejen og i givet fald angive sådanne forhold. Svar på spørgsmål 1: Jagtlejens størrelse er i høj grad afhængig af de jagtmuligheder, der findes på terrænet. Men da jagt i dag i meget høj grad har en rekreativ værdi i forhold til både jagt og naturoplevelser, vil ualmindeligt byggeri og den daglige trafik og menneskelige aktivitet, som jeg har fået beskrevet, foregår i tilknytning til forsøgsområdet have en negativ indflydelse ved fastlæggelsen af jagtlejen. Jagtleje er i høj grad en leje af herlighedsværdi, så den fremtoning, som disse store møller giver både med bevægelse og støj, vil have en negativ indflydelse på denne værdi. Den tilknyttede menneskelige aktivitet omkring møllerne vil, også selv om det foregår inden for normal arbejdstid, have en forstyrrende effekt på fouragerende gæs i umiddelbar nærhed af møllerne. Da gæs utvivlsomt udgør det vigtigste jagtbytte i forhold til denne ejendoms jagtmuligheder, har denne faktor også en negativ betydning for jagtlejens værdi. Spørgsmål 3: Skønsmanden bedes vurdere i hvilket omfang, der som følge af opstilling af en prøvestation for vindmøller, er sket en forringelse eller en forbedring af den leje som kan opnås ved udlejning af jagten på appellanternes ejendom sammenlignet med den leje, som ville kunne opnås uden placering af en prøvestation på appellanternes ejendom. Besvarelsen af spørgsmålet bedes ske under hensyntagen til de relevante forhold omkring prøvestationen og appellanternes ejendom, herunder f.eks. prøvestationens anvendelse, fremtoning, trafik mv. samt ændringerne i omgivelserne, besværliggørelse af transport, opdeling af jagtområder, tab af skønhedsværdi, indvirkning på vildtet, herunder på vildtets forekomst, adfærd, flyvehøjde mv., lejers eventuelle frygt for prøvestationens indvirkning på vildtet mv., som kan have indflydelse på bedømmelsen af jagtlejen og en eventuel forringelse eller forbedring heraf. Svar på spørgsmål 3: Efter gennemgang af de fremsendte bilag og besigtigelse af jagtterrænet mandag den 24. november 2008 vurderes det, at der er sket en forringelse af den leje, som kan opnås ved udlejning af jagten på appellanternes ejendom sammenlignet med den leje, som ville kunne opnås uden placering af en prøvestation på appellanternes ejendom. Det bemærkes herved, at appellanterne ikke har dokumenteret en jagtlejeindkomst, men oplyst, at der i et vist omfang er udøvet jagt på terrænet.

6 - 6 - Spørgsmål 4: Såfremt skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 3 måtte finde, at der er sket en forringelse og/eller forbedring af den opnåelige leje bedes skønsmanden oplyse om, hvilke forhold, som anses at have betydning for forringelse og/eller forbedring af lejen, og om muligt i hvilket omfang de enkelte relevante forhold har påvirket den opnåelige leje. Svar på spørgsmål 4: I forhold til den i punkt 3 vurderede forringelse af den opnåelige jagtleje, fremføres følgende forhold som årsag til forringelsen: Møllernes fremtoning er et forstyrrende element både visuelt og auditivt i forbindelse med den naturoplevelse, som er en del af jagtudøvelse i dag. Møllernes placering midt på de markarealer, hvor gæssene tidligere fouragerede ifølge appellanternes udsagn, vil have negativ indflydelse for trækjagt på gæs. Møllerne med tilhørende antenneanlæg og den øgede menneskelige trafik vurderes at have indflydelse på gæssenes træk til fourageringsområdet, idet det uden tvivl vil bevirke, at gæssene vil lande og fouragere uden for appellanternes ejendom. Et forhold jeg også kunne konstatere under besigtigelsen, hvor jeg så gæs på naboens marker umiddelbart øst for appellanternes ejendom. Appellanternes ejendom er i princippet opdelt i to arealer, se vedlagte kort bilag, så det er vigtigt at fastslå, at det er på den vestlige del af ejendommen, at jagten er blevet forringet, og at jagtlejeerstatningen alene fastsættes ud fra denne forringelse. En eventuel forskydelse af gåsetrækket til den østlige del bør ikke have nogen indflydelse på jagtlejeerstatningen. Trækjagt på gæs udøves altid i forhold til vindretningen. Den bedste vindretning i forhold til både terrænets beliggenhed og i forhold til rastområdet i Bøvling Fjord vil være vind fra vestlige retninger. Det er i øvrigt også den mest fremherskende vindretning og i særdeleshed for dette område af landet. Det vil for appellanternes vestlige del af ejendommen være ensbetydende med, at indflyvning til markarealerne vil skulle foregå på tværs af de opstillede møller, som er placeret i en række nord/syd, som vil bevirke, at gæssene i højere grad foretrækker at lande og fouragere uden for appellanternes vestlige del af ejendommen. De i Overtaksationskommissionen for Århus og en del af Ringkøbing Amtsrådskreds kendelse af den 16. februar 2004 bestemte beløb for ulempeerstatning for forringet jagt på de 60 ha. i området omkring de opstillede møller på 1000 kr. pr. ha i 3 år og 500 kr. pr. ha. i 7 år, er ifølge den stedlige vildtkonsulent Jens Henrik Jacobsen, Skov- og Naturstyrelsen, Vestjylland, i overensstemmelse med priser, der kan opnås for god gåsejagt i

7 - 7 - området, idet der følge appellanternes udsagn er tale om det bedste gåsejagtareal på ejendommen. Ved vurdering af forringelsen af værdien ved udleje af jagten for appellanternes ejendom, er det klart, at det er på den vestlige del, at forringelsen forekommer, fordi det er her, jagtmulighederne inkl. den rekreative oplevelse er indskrænket. Den umiddelbare vurdering af den samlede jagtleje vil for hele appellanternes ejendom uden de opstillede prøvemøller med tilhørende anlæg have en skønsmæssig værdi på kr kr. Efter undertegnede skønsmands vurdering udgør forringelsen af jagtlejen knyttet til det vestlige terræn på grund af prøveanlægget % af jagtlejen for den samlede ejendom. Det vil sige et sted mellem 10 og kr. pr. år. Undertegnede skønsmand anbefaler, at forringelsen bør kapitaliseres over en 20 års periode. Det vil sige en samlet erstatning på kr. Højesterets begrundelse og resultat Det fremgår af svaret på spørgsmål 3 i den jagtsagkyndige skønsmand Henning Noers supplerende skønserklæring af 20. december 2007, at prøvestationen for vindmøller har påvirket gæssenes adfærd på ejendommens område, således at der er sket en omfordeling af gæssene. Det er imidlertid samtidig skønsmandens vurdering, at det i modsætning til Overtaksationskommissionens antagelse er usandsynligt, at der er sket forringelser af jagtmulighederne på gæs på den samlede ejendom. Heroverfor kan den jagtlejesagkyndige skønsmand Kristian Stenkjærs erklæring af 4. januar 2009 vedrørende de jagtøkonomiske forhold ikke tillægges afgørende betydning, idet erklæringen alene har lagt vægt på, at der er sket en forringelse af jagtmulighederne på den vestlige del af ejendommen, uden at der er taget hensyn til den ovennævnte omfordeling af gæssene. Endvidere er det ved erklæringen ikke tilstrækkeligt underbygget, at vindmøllerne forstyrrer naturoplevelsen på en sådan måde, at mulighederne for kommerciel udnyttelse af jagten er forringet. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Knud Erik Jensen og Jens Jørgen Jensen har lidt et tab som følge af en forringelse af jagten, efter at prøvestationen var opstillet og etableret. For så vidt angår spørgsmålet om erstatning for en midlertidig forringelse af jagten i den periode, hvor prøvestationen blev etableret, bemærkes: Det fremgår af ejendomsmæglererklæringen af 28. marts 2001, afgivet forud for etableringen af prøvestationen, at jagtretten ikke var udlejet. Over for Taksationskommissionen oplyste Knud Erik Jensen og Jens Jørgen Jensen,

8 - 8 - at jagten tidligere havde været lejet ud til en familiepris på kr. pr. år, men at lejeren ikke havde ønsket at fortsætte jagten. I overensstemmelse hermed har Jens Jørgen Jensen for landsretten forklaret, at jagten tidligere havde været lejet ud for kr. om året til familie og venner. Der foreligger ikke oplysninger om, at Knud Erik Jensen og Jens Jørgen Jensen havde planer om at udnytte jagtmulighederne på ejendommen i den pågældende periode. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at der selv om det måtte lægges til grund, at aktiviteterne med at etablere og opstille prøvestationen har medført en midlertidig forringelse af jagten ikke er det fornødne grundlag for at fastslå, at Knud Erik Jensen og Jens Jørgen Jensen har lidt et tab som følge af en sådan midlertidig forringelse. Højesteret stadfæster herefter dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Knud Erik Jensen og Jens Jørgen Jensen solidarisk betale kr. til Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens 8 a.