Motiverende samtaler 2 dages grundkursus
|
|
- Frode Vestergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Motiverende samtaler 2 dages grundkursus Marianne Peter, marpe@odense.dk Helene Kjeldsen, hekj@odense.dk 1
2 Tre kommunikative stile At følge At vejlede At styre At trøste : Her spiller lytning hovedrollen. Kodeord for vejlederen er: Følge efter, deltage i, tillade, skygge, forstå, observere. Frit efter Rollnick et al Motivational Interviewing in Health Care 2008 / Marianne Peter Hjælp til selvhjælp Her spiller refleksioner og nøglespørgsmål hovedrollen. Kodeord for vejlederen er: Passe på, opmuntre, oplyse, motivere, bede om lov, støtte, ledsage, undersøge, fremkalde. Kan redde liv Her spiller kommandoer og autoritet hovedrollen. Kodeord for vejlederen er: Vise vejen, autoritativ, tage styringen og ansvaret, dirigere, afgøre, fastlægge, foreskrive 2
3 Filmklip De første 10 min. af filmen As good as it gets med Jack Nicholson Læg mærke til kommunikationsmetoderne: Hvilke virkemidler benyttes? Hvilken effekt har de? opnår initiativtageren det, han gerne vil? 3
4 pati - begrebet Kan defineres som et gensvar på den andens uro Idé: Guy Azoulal, Mint bulletin
5 4 ord, der alle slutter med pati: A pati: Ingen respons til uro / negative følelser Anti pati: Adfærd, der forstærker den andens uro Sym pati: Adfærd, der deler den andens uro Em pati: Adfærd, der afhjælper den andens uro 5
6 Skema, der viser, hvordan man møder en andens uro og effekten af det: A -pati Lyttet til Forstået Mødt Som en Hjælp Anti-pati Sym-pati Em-pati 6
7 MI og evidens v/ Rubak S. et al publiceret på dansk i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning jan Udgangspunkt studier studier ekskluderet. Rest 72 randomiserede, kontrollerede studier viser, at MI: har signifikant effekt på en lang række sygdomme, hvor livsstil spiller ind. har effekt i 3 af 4 studier har ingen skadelige eller uønskede bivirkninger har effekt på både biologiske og psykologiske sygdomme har effekt selv ved korte konsultationer (ca15 min) og mere end én konsultation øger sandsynligheden for effekt har effekt uafhængig af faggruppe viser effekt både ved spørgeskemaer og på direkte epidemiologiske mål, kliniske mål samt slutresultater. 7
8 Hvad er MI Rollnick og Miller på MINT-mødet i Barcelona juni MI er en stil 2. MI har et særligt fokus 3. MI har et bestemt formål 4. MI er person-centreret og respekterer autonomi 5. MI anvender specifikke færdigheder 6. MI er målorienteret 7. MI har særlig opmærksomhed på sprog, ord og vendinger 8. MI er let og kortvarig 9. MI kan tilpasses 10.MI kan læres 8
9 Rollnick og Miller: MI er Personcentreret Samarbejde med En slags guidning til at Uddrage og forstærke Motivation (og handling) i retning af Forandring Nyt fra Barcelona juni
10 Øvelse Parvis sammen Den ene fortæller i ca. 1½ min. den anden om en sundhedsadfærd, som han / hun enten påtænker at starte på, er gået i gang med. Det kan også være, at andre mener, du burde ændre.. Den anden lytter uden afbrydelser Dernæst bytter I roller. OG I må ikke drøfte hinandens fortællinger, så forsvinder pointen i øvelsen. 10
11 Overskrifter 1. Overvejer slet ikke at forandre 2. Overvejer at forandre, men er ikke begyndt at konkretisere 3. Overvejer forandring og er begyndt at forberede denne 4. Er gået i gang med at forandre 5. Har forandret og er i gang med at vedligeholde denne forandring 6. Har været i gang med at forandre, men er for tiden vendt tilbage til det gamle. 11
12 Rollnick s nøglespørgsmål Hvor vigtigt er det for dig lige nu at ændre.? (ikke så vigtigt) (meget vigtigt) I hvor høj grad tror du, at du kan ændre., hvis du valgte at forsøge? (ikke så nemt) (meget nemt) 12
13 Forandringscirklen ( Prochaska og DiClemente) Overvejelse / Ambivalens Forberedelse og Beslutning Handling Tilbagefald Førovervejelse Vedligeholdelse Bjarne Rasmussens streg 13
14 Ambivalens-slalom Situationen nu? - Det gode ved. Situationen nu? - Det mindre gode ved Kilde: Kirsten Magerøy Personlig kommunikation og Barth og Näsholm 2006 Hvis du skulle ændre? -Hvad ville du savne /miste? Hvis du skulle ændre? -Hvad kunne blive bedre? Stor opsummering -Hvad tænker du om dette? Hvad føler du er vigtigst for dig lige nu? 14
15 Ambivalens-korset Kilde: Barth og Näsholm 2006 Ingen forandring Forandring + Det gode Det gode + - Det mindre gode Det mindre gode 15
16 En duft af MI Arbejde to og to Den talende vælger et emne, han/hun er ambivalent om (altså noget, som en del af ham/hende ønsker eller føler at han/hun burde ændre, men ikke har ændret endnu) 7 min til hver 16
17 En duft af MI - fortsat Den lyttende: Lytter nøje med henblik på at forsøge at forstå dilemmaet. Giver ingen råd Stiller følgende fire åbne spørgsmål og lytter til svarene med interesse: Hvordan kan det være, at du gerne vil gennemføre denne ændring? Hvordan kunne du gribe det an, hvis det skal lykkes? Hvad er dine tre bedste grunde til at forsøge? På en skala fra 0-10, hvor vigtigt er det da for sig at gennemføre ændringen? Hvordan kan det være, at du er på. Og ikke på 0? Giv en kort opsummering af den talendes motivation for ændring, og slut af med at spørge: Hvad tænker du, at du vil gøre? Nøjes med at lytte til svaret. 17
18 Elementerne i motivation og Type forandring Personen udtrykker: Behandlermetode Kognitive Jeg ved/ jeg kan Information feedback Identifikation Emotionelle Jeg bekymrer mig Ambivalens Selvbilledet Jeg fortjener Respekt empati Positiv resultatforventning Det kan lykkes Træning feedback arbejdsterapi 18
19 Hvad gør man? Stadie Behandlerens rolle Teknikker Førovervejelse Overvejelse Forberedelse Handling Vedligeholdelse øge risikooplevelse/ tvivl om, hvorvidt der skal ændres Fremdrage personlig bekymring. Hjælpe med at beslutte sig ud af ambivalens Forhandle alternativer. Hjælpe personen med forandringen. Hjælpe personen med at bevare forandringen. Give information, give feedback, oplyse Motiverende samtaler Menu. Henvisning. Behandling Støtte Tilbagefaldsforebygge 19
20 En rigtig god samtale Tænk tilbage på en samtale, som DU har været inviteret til en samtale som var rigtig god (jobsamtale, samtale hos lægen, medarbejderudviklingssamtale etc.) 20
21 En rigtig god samtale I grupper: I skiftes nu til at fortælle hinanden om denne samtale. I bruger 5 minutter hver. Den ene fortæller den anden/de andre lytter og lægger især mærke til: hvad gjorde denne samtale mulig? hvordan kunne det lade sig gøre? hvilken indstilling til samtalen skinnede igennem? hvilken adfærd udviste deltagerne? hvilke holdninger til deltagerne skinnede igennem? hvad betød rammerne for samtalen? hvad bevirkede i det hele taget til at samtalen føltes god? 21
22 Principperne i motiverende samtaler Udtryk empati Arbejd på at udvikle diskrepansen mellem den aktuelle adfærd og patientens mål i livet Gå med modstanden Støt personens oplevelse af kompetence 22
23 To strategier på én gang: En styrende, dirigerende komponent Målet er at komme ud af ambivalensen og hjælpe personen til at træffe en beslutning En personcentreret, empatisk komponent. Målet er, at personen træffer sin egen beslutning, på egne vegne og én, hvor han har sjælen med. 23
24 Filmen Den eneste ene 2 og 2 drøfter I: Hvilke fælder præsenterer hun? Tuning in på psykologen: Hvad er mon hendes dagsorden, tanker, følelser? Empati i MI-forståelse: hvordan vil pati-skemaet se ud med Niels briller? Hvordan reagerer Niels? 24
25 Fælder, man kan falde i: Spørgsmål-svar fælden Konfrontation-benægtelse fælden Ekspert fælden Etikette fælden For-tidligt fælden Bebrejde fælden 25
26 Samtaletekniske redskaber Åbne spørgsmål (så du får hans historie) Refleksion = dit bedste bud på dét, du lige har hørt Bekræft personen (han har brug for det) Benyt evt. strategier til at få yderligere selvmotiverende udsagn frem change talk 26
27 5 niveauer i refleksion 1. Gentagelse 2. Omformulering 3. Tilføjelse af ny mening/omfortolkning 4. Refleksion af følelse 5. Fortsættelses-refleksion, den mest avancerede refleksion. Foregriber det, som klienten forventes at sige eller burde sige. Kan hvile på en hypotese og fungere som retning for ny tankegang. 27
28 DARN C - øvelse 1. Person svarer: Det ønsker jeg. 2. Person svarer: Det kan jeg 3. Person svarer: Det skal jeg. 4. Person svarer: Det er jeg nødt til 5. Person svarer: Det gør jeg.. 28
29 Forandringsudsagn (Change talk) Ønske om ændring Evne til ændring Grunde til ændring Behov for ændring Forpligtelse til ændring (Handlinger) 29
30 Change-talk = 1. Hvorfor forandring 2. Hvordan forandring 3. Beslutning om, hvornår forandring 4. Tiltro til, at det lykkes med forandring Kilde: Tom Barth -Ubehageligt for personen Erkende Bekymring +Godt for personen Plan for ændring Tro på mestring Change talk ( måske, personen SKAL bekymre sig, må gerne blive der lidt, inden vi starter Change-talk) 30
31 Hvordan får man forandringsudsagn lokket frem og styrket dem? Åbne, direkte spørgsmål Udforsk overvejelserne Bed om uddybning Bed om eksempler Se tilbage/frem Brug Rollnicks spørgsmål Udforsk mål og værdier Paradox 31
32 Spørgsmål, der kan lokke forandringsudsagn frem Anerkendelse af problemet: Hvad får dig til at tro, det er et problem? Hvilke besværligheder har du på grund af? Hvordan har hindret dig i at gøre det, du gerne ville? Ængstelse, bekymring: Hvad bekymrer dig ved? Hvordan har du det med? Hvor meget går det dig på, at? Lyst til forandring: Det, at du kommer her, tyder på at i det mindste en del af dig ønsker forandring. Hvilke grunde til forandring synes du, der er? Hvad ville gevinsten ved at ændre være lige nu? Optimisme: Hvad tror du ville kunne hjælpe dig, hvis du valgte at ændre? 32
33 Hvad fremmer forandring Der er evidens for, at personen hurtigt forandrer adfærd, når: personen hurtigt hjælpes til at tale forandringssprog OG rådgiveren identificerer det OG rådgiveren blidt puster i retning af handling Paul Amrhein, Columbia University/Montclair State University, USA Hørt i Barcelona juni
34 Opgave til næste gang Afprøv min. 1 redskab / en teknik i din daglige praksis. Næste gang starter vi med en interview situation, hvor I parvis fortæller hinanden om erfaringerne. 34
35 Dag 2 i MI - program 1. Opsamling på opgaven fra sidst - Hvilke redskaber godt og mindre godt? - Anerkendelse 2. Opsamling på principper og strategier 3. Refleksioner 4. Modstand 5. Tommelfingerregler 35
36 Strategier s g s* Spørg om lov Åbne spørgsmål (undtaget hvorfor ) Reflekterende lytten - gentage - samme mening, men med andre ord - reflektere meninger / følelser Bekræftelse Opsummering Uddrage selvmotiverende udsagn - undersøge vigtighed, tro og parathed - undersøge fordele og ulemper Sæt dagsorden *s=spørg g=giv s=spørg 36
37 De gode sider - og de mindre gode sider Undersøg først de gode sider ved den eksisterende adfærd. Undersøg derefter de mindre goder sider. Opsummer. Anerkend de gode sider, men understreg de mindre gode, som personen har fundet. Undersøg evt. de mindre gode sider ved en forandring Undersøg i givet fald også de gode sider ved en forandring. Opsummer igen - både overvejelserne vedrørende forandring og mangel på samme. Igen: Anerkend de problematiske sider, men understreg gevinsterne ved en forandring. Suppler evt. med din faglige vurdering. Spørg, hvad personen vil gøre. 37
38 Kig tilbage eller frem Hvis der ikke sker nogen ændring, hvordan ser verden så i værste fald ud om fx fem år? Hvis der sker en ændring, hvordan ser verden så i bedste fald ud om fx fem år? (hvordan så verden ud, før du begyndte at drikke/blev hjemløs/ /) 38
39 Ambivalens-udforskning, - den enkle udgave Indledning sæt en overskrift og bed om lov Kan vi tale lidt om? Indgangsspørgsmål hvor man spørger til den ene side Hvad er det gode ved? Lytte, reflektere, opsummere Holde fokus og uddybe Hvad mere..? Hvad er den anden side Hvad er de mindre gode ting ved..?? Lytte, reflektere, opsummere Holde fokus og uddybe Hvad mere..? En stor opsummering Eventuelt et åbent spørgsmål 39
40 Faserne i en samtale Etablering af kontakt empatisk lytten, bed om lov, menu/forhandling, informationsudveksling Neutral udforskning simple refleksioner, undgå at skabe modstand Udvid forståelsen og åbne perspektivet åbne spørgsmål, komplekse refleksioner, lytter efter selvmotiverende udsagn, opsummering, tilbyder helikopterperspektiv, - dvs udvider perspektivet Opbygge motivation igen mere simple refleksioner, undgå modstand Beslutning og forpligtelse udforske, styrke, uddrage tanker og overvejelser om hvordan ikke udforskning af ambivalens. Spørgsmålene er rettet mod fremtiden. Kilde: Barth og Näsholm 40
41 Interventioner, når man har kort tid med patienten Spørg giv spørg Skalering Forhandle dagsorden Hvad gør du allerede hvad kan du gøre mere af.. 41
42 Spørg - giv - spørg Spørg til personens udgangspunkt: Hvad ved du allerede om? Hvad vil du vide noget om? Giv neutral feedback: Ingen personlig fortolkning Tal om andre borgere Undgå du -sprog Spørg til personens konklusioner: Hvor relevant er det her for dig? Hvordan kan du bruge? Hvad vil du gå videre med? Hvor kan jeg hjælpe? 42
43 Brug af skalaer Grad af vigtighed og grad af tiltro til egen kompetence - vurderet ved hjælp af Rollnicks skalaer. Hvor vigtigt.? I hvor høj grad tror du, at du kan? Spørg altid NED ad skalaen først. Hvad gør, at du vælger 6 og ikke 4 eller 5? Hvordan komme højere? Hvordan kan jeg eller andre hjælpe? 43
44 Opstille en dagsorden. Der er flere ting, vi kunne tale om, når det gælder.., fx kost, motion, alkohol og rygning: er der nogen af disse områder, hvor du kunne forestille dig, at der kunne ske en ændring for dit vedkommende? hvilke af disse emner synes du, det kunne være en ide at tale med mig om i dag? må jeg stille dig nogle spørgsmål om disse ting? 44
45 Hvad er vedligeholdelses-udsagn Ønske om status quo Evne til at fortsætte som før Grunde til at fortsætte som før Behov for status quo Forpligten sig til status quo 45
46 Opsummeringer At gå et skridt tilbage Skabe overblik over et tema Gøres ved hjælp af refleksioner over flere sagte sætninger. Skaber distance gi r lidt pause Indledes ofte med: Så du / og du 46
47 Modstand Afbrydelse - lukker af eller tager ordet... Argumenteren - udfordrer behandleren, er uenig, truende.. Gliden af - skifter emne, svarer ikke, er ikke opmærksom. Forsvaren sig - minimerer, benægter, undskylder, bebrejder andre, uvilje overfor ændring, pessimisme.. 47
48 Modstand - Menneskets indre og ydre verden, OVERFØRER/ PROJEKTION fortrænger ting ved sig selv og mener dem til stede ved andre SÅRBARHED HJÆLPELØSHED SELVFORAGT ENSOMHED BENÆGTER jeg gør ikke det, jeg gør AGGRESSIV VRED FORTRÆNGER Erindringsforskydning af ubehagelige tanker, oplevelser og problemer LAVT SELVVÆRD SKYLDFØLELSE ANGST RATIONALISERER søger at bortforklare en fiasko, en ubegrundet adfærd med usaglige argumenter 48
49 Modstand - spejlbilledet af motivation Beskyttelse forsvar manglende kundskaber manglende indsigt skærmning usikkerhed ambivalens 49
50 Modstand Noget modstand skabes i relationen Noget modstand bringer klienten med ind i mødet Noget modstand tager rådgiveren med sig ind i mødet? 50
51 Modstand Er en naturlig reaktion på påvirkningsforsøg Det er en naturlov, at mennesket vil bestemme selv Er et signal til dig om at ændre strategi 51
52 At rulle med modstand - eller udnytte den konstruktivt Træd et skridt tilbage - tænk Skifte fokus, nyt emne Reflekter Enighed m uenighed Undgå argumentation Understreg det personlige valg Paradox 52
53 At møde modstand Simpel refleksion - bekræftende refleksion beskræfter, at du hører og respekterer klientens opfattelse, standpunkt eller perspektiv. Undlader at udfordre - ruller med modstanden. 53
54 At møde modstand Udvidet refleksion sender en hypotese tilbage, en ide om årsagen, en spejlig af en underliggende følelse, en positv reformulering eller en underdrivelse. 54
55 At møde modstand Evt med et tillæg: åbne, udforskende spørgsmål. Information andre perspektiver fakta grænsesætning regler Tillæg skal indledes med bindeordet: og (samtidig) 55
56 Afrunding af en samtale - eller overgang fra fase 1 til fase 2 efter refleksion og åbne spørgsmål til afdækning af personens synspunkter, ambivalens og mål, opsummeres. Anerkend de positive ting ved den eksisterende adfærd, men understreg de negative, som personen selv har set. Tilføj evt. din faglige vurdering. Slut af med at stille et nøglespørgsmål. 56
57 Eksempler på nøglespørgsmål: Hvad nu? Hvad skal der ske herefter? Det lyder som, at du har mange grunde til at ændre på dine vaner. Hvad vil du gøre? Jeg kan høre, at du har gjort dig mange overvejelser. Hvad vil du gøre? Hvor skal vi hen herfra? Det lyder som om, at tingene ikke kan fortsætte som hidtil. Hvad skal ændres? Det må være ubehageligt for dig, nu hvor alt dette bliver trukket frem. Hvad er det næste skridt? 57
58 Motivational Interviewing De 8 stadier i at lære MI 58
59 1. stadie Behandlerstilen eller den ånd, der er i MI Samarbejde Respekterende Blidt lokkende Patientcentreret 59
60 2. stadie OARS de patientcentrerede teknikker Åbne spørgsmål (open questions) Bekræfelse (affirmation) Refleksioner (reflecting) Opsummere (summarizing) 60
61 3. stadie Genkende og forstærke change talk (selvmotiverende udsagn) Desire (ønske) Ability (evner) Reasons (problemgenkendelse) Need (behov) Commitment (forpligtelse) Kun den sidste prædikterer ændring. Men de øvrige prædikterer commitment-tale. 61
62 4. stadie Uddrage og styrke forandringsudsagn Spørge åbent Bruge forskellige teknikker Der er mange måder at gøre det på. 62
63 5. stadie Rulle med modstanden Ofte ved hjælp af refleksion Simpel refleksion Forstærket refleksion Dobbelt refleksion 63
64 6. stadie Udvikle en plan for forandring Kunsten er at vide, hvornår klienten er parat, - og da lave en plan sammen med ham, - uden at overtage scenen 64
65 7. stadie Konsolidere forpligtelsen På mange måder samme teknikker som anvendes på 4. stadie. Lytte, uddrage, se mod fremtiden 65
66 8. stadie Skifte mellem Mi og andre behandlingsmetoder Når klienten har truffet en beslutning, skal der handles, - dvs ikke mere udforske ambivalens Men være opmærksom på, om klienten bliver ambivalent igen Ved fornyet ambivalens, da træde vande i behandlingsarbejdet og fokusere på klientens motivation 66
67 Husk: Respekt og almindelig høflighed kommer man langt med. Den endelige beslutning om en evt. adfærdsændring skal træffes af personen selv: Han skal sige ordene!! Mennesket vil bestemme selv til alle tider. Undlad gode råd Vejlederen taler meget mindre end den anden 67
68 Guldkorn MINT-møde Barcelona juni 2009 En Refleksion er mit bedste gæt på, hvad jeg lige har hørt. MI er at bevæge sig fra hvorfor til hvordan. At underdrive er nøglen Rådgiverens rolle er at benytte/ reflektere og undersælge muligheder / menu for handlinger...når du lytter med dette særlige filter, vil personen i løbet af 10 min have løftet sløret for, hvad han muligvis kunne gøre Grant Corbett og Ken Resnicow 68
69 Essens of MI Hørt på MINT-møde Barcelona juni Mennesker ændrer livsstil for at opnå noget bedre i livet Language of becomming.. (hvad gi r deres liv mening?) Sandy Downey, LPC MI is a way of being.. Sylvie Naar-King MI er et spørgsmål om sprog, ord og tanker Claire Lane 69
70 Litteraturliste Prescott P, Børveit T. Sundhed og ændring af adfærd. Dansk Psykologisk Forlag, Nielsen AS. Alkoholbehandling i Praksis. Redskaber i den ambulante, psykosociale alkoholbehandling. Hans Reitzels Forlag, Barth T, Børveit T, Prescott P. Endringsfokusert Rådgivning. Gyldendal, Oslo, Barth T, Näsholm C. Motiverende samtal MI. At hjälpa en människa till förändring på hennes egna villkor. Studentlitteratur, Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen. Hans Reitzels Forlag, Rollnick S, Miller WR, Butler CC. Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Hans Reitzels Forlag
Motiverende samtaler 2 dages grundkursus
Motiverende samtaler 2 dages grundkursus Marianne Peter, marpe@odense.dk Helene Kjeldsen, hekj@odense.dk 1 Tre kommunikative stile At følge At vejlede At styre At trøste : Her spiller lytning hovedrollen.
Læs mereMotivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt
Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereDen motiverende samtale MI
Den motiverende samtale MI støtte til forandring Gitte Bergenhagen medlem af MINT(Motivational Interviewing Network of Trainers) gittebergenhagen@gmail.com om. Motivation Forandringsudsagn At lytte efter
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereDen motiverende samtale Herning den 23. februar 2015
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale Herning den 23. februar 2015 Helene Foss Kjeldsen, sygeplejerske, MI-træner, medlem af MINT 1 Motivation Kært barn har mange navne
Læs mereDen motiverende samtale en kort introduktion
Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle
Læs mereAdfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016
Adfærdsændring og motivation Socialpsykiatrisk Center Grønnehaven 25. oktober 2016 Jens Wraa Laursen Cand. psych. aut., specialist i psykoterapi Psykologhuset Kognitivt Fokus Århus 1 Program 8.15-11.30
Læs mereVelkommen til modul 3. Madguides
Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af
Læs mereDen Motiverende Samtale 13. November 2012. V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com
Den Motiverende Samtale 13. November 2012 V/Misbrugskonsulent Bettina Lyhne e-mail: bettinalyhne@gmail.com Motivationsprocesser Motivationssamtalen Modstand og ambivalens Samtalens opbygning Tænk tilbage
Læs mereDe vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt
Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold
Læs mereMotivationssamtaler om rygestop
Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for
Læs mereMotivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale
REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)
Læs mereOpkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation!
Opkvalificering i et samarbejde den usikre sikkerhed TUP 11, en sikker kommunikation! Simon Schulin, 2013, Adjunkt, Udvikling og Forskning ved Videncenter for Ledelse og Organisationsudvikling Forandring
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs mereMotiverende samtale. Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486
-- Motiverende samtale Cand. Psych. Torsten Sonne Psykologhuset Vesterport, Kbh. mail@torstensonne.dk Tlf.: 33242486 Program Ændring som proces Stages of Change Motiverende samtale Samtaleteknikker Litteratur
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE
DEN MOTIVERENDE SAMTALE - PÅ VELFÆRDSOMRÅDET LINE STAMPE OG LARS NELLEMANN DET VI GERNE VIL Vores afsæt hvorfor står vi her? Hvad er den motiverende samtale? Hvordan arbejder man med den motiverende samtale?
Læs mereKort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale
Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale Af psykolog Anne Kimmer Jørgensen mail: Anne.Kimmer@gmail.com tlf.: 26701416 Indhold Barrierer hos frontpersonalet
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereMotivation & Ambivalens
Motivation & Ambivalens Samtalen om alkohol Pia Kesmodel & Lisa Lærke Iversen 3. oktober 2011 Motivation og ambivalens. Kan gode råd og løftede pegefingre få nogen til at ændre adfærd? Motivation Består
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale En introduktion til metoden og det teoretiske grundlag Gregers Rosdahl cand. mag. i filosofi, medlem af Motivational Interviewing Network of Trainers Indledning og formål At give
Læs mereMotivational interviewing.
Motivational interviewing. Motivational interviewing er en filosofi og en holdning til livet, mennesker og vaner. Dernæst består den af nogle teknikker, men det vigtigste er holdningen til medmennesket.
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereSamtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Kombineret ungdomsuddannelse November 2017 Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi, medlem af MINT Samtaler der rykker med Motivational Interviewing (MI)
Læs mereMULIGE FORKLARINGER PÅ BORGERENS PROBLEMER
FORSTÅELSE, FORANDRING OG MOTIVATIONSSAMTALER, NÅR DER ER ET (FORMODET) ALKOHOLPROBLEM Program for 4. december 2012.Gentofte Jobcenter 10.10 12.00 - Runde med deltagernes forventninger og erfaringer 12.15
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere
Læs mereDen Motiverende Samtale
Den Motiverende Samtale Redskaber til at motivere mennesker til forandring 10-11 november + 9 december 2010 Tankpassermodellen for motivation 2 3 Et simpelt blik på forandring Forandringsproces Stabil
Læs mereVurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.
Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,
Læs merePia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder
Pia Ingerslev fysioterapeut og jordemoder Program Præsentation Budskaber og den gravide modtager Forskningsprojektet Livsstil og graviditet Coaching Motivationssamtalen Forandringsspiralen Sammenfatning
Læs mereCalgary-Cambridge Guide
Indlede samtalen Forberedelse 1. Lægge den forrige opgave væk 2. Fokusere opmærksomheden på og forberede sig til denne konsultation Skabe initial kontakt 3. Hilse på patienten; sikre sig patientens navn
Læs mereKursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen
Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen Indhold Trin 1: Spørge ind Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner?
Læs mereDet, jeg hører dig sige, er Er det rigtigt forstået, at Vi har nu været omkring de her emner, og der, hvor vi står nu, er
I Netwerks lærervejledning kan du læse om forberedelse, refleksioner og tilgange til den første indledende samtale med en elev. Dette dokument er et supplement til lærervejledningen, og giver dig nogle
Læs mereDen Motiverende Samtale
Introduktion til Den Motiverende Samtale AF GREGERS ROSDAHL, CAND. MAG. I FILOSOFI, MEDLEM AF MINT Hvordan kan man gennem samtale motivere mennesker til adfærdsændringer? Det er det spørgsmål, den motiverende
Læs mereÆldre og alkohol. v. Adjunkt Randi Bilberg
Ældre og alkohol v. Adjunkt Randi Bilberg Disposition Generel tilgang til alkohol herefter specifik på ældre Problemstillinger, som et udtryk for alkoholmisbruget fysiske og psykiske Alkoholbehandlingen
Læs mereDe svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen
De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereSpørgeskema. Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug?
Spørgeskema Hvor klar er jeg til at gøre noget ved mit forbrug Instruktion Læs venligst nøje de følgende sætninger. Hver sætning beskriver en måde, du kan have det på (eller ikke have det på) med hensyn
Læs merePraktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper
Læs mereKort samtale. - om vin, øl, spiritus og lignende. Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen
Kort samtale - om vin, øl, spiritus og lignende Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Kort samtale Er forskellig og varierende både i forhold til længde, indhold og metode
Læs mereNyhedsbrev fra Den Motiverende Samtale. Forår 2008. Temanummer om Forandringsudsagn
Læs i dette temanummer om klientudsagn og forandringsudsagn. Du kan også læse om vores spændende kurser i Den Motiverende Samtale og om en konference i Den Motiverende Samtale i Schweiz Nyhedsbrevet indledes
Læs mereKan vi arbejde med motivation? Motivational interviewing. Anette Søgaard Nielsen
Kan vi arbejde med motivation? Motivational interviewing Anette Søgaard Nielsen MI har effekt i forhold til en vifte af adfærdsproblemer MI Outcome Studies Mean Percent Days Abstinent as a Function of
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til Alkoholbehandling de nye farmakologiske midler og samtalen om alkohol Alkoholbehandling Ulrik Becker, professor, overlæge, dr.med., Hvidovre Sverre Barfod, Speciallæge i almen medicin, Frederiksværk
Læs mereALKOHOLKONFERENCE 2013. Udfordringer og muligheder Sygehus. Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland
ALKOHOLKONFERENCE 2013 Udfordringer og muligheder Sygehus Malene Wendtland Sundhedskoordinator Sygehus Himmerland KRAM screening - alle patienter (Den Danske Kvalitetsmodel 2.16.2) Livsstilssamtale når
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs merekognitiv center Misbrug
Misbrug Kognitiv adfærdsterapi er en behandlingsform, der er baseret på forskning. Misbrug kan være mange ting: Alt fra overforbrug af alkohol, dagligt forbrug af amfetamin, extacy, hash, heroin m.m. Men
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereDet motiverende interview
STOF nr. 2, 2003 Det motiverende interview Hvad er MI? Stephen Rollnick, Ph.D. & William, R. Miller, Ph.D. Dette er en forkortet udgave af What is motivational Interviewing først trykt i Behavioural and
Læs mereMotivationssamtalen i en klinisk kontekst
Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,
Læs mereDen motiverende samtale og unge hvordan gør man det?
Den motiverende samtale og unge hvordan gør man det? Introduktion til teori og praktik i den motiverende samtale Slagelse 8. maj 2012 Gregers Rosdahl, cand. mag. I filosofi, medlem af Motivational Interviewing
Læs mereEn indføring i Den Motiverende Samtale
Indledning Ofte antager man at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise klienten/borgeren om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode argument som klienten
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mereKommunikation og samtale om adfærdsændringer
1332 FOREBYGGELSE Kommunikation og samtale om adfærdsændringer Anette Søgaard Nielsen Vi anvender både den styrende, den følgende og den vejledende kommunikationsstil i vore professionelle samtaler i sundhedsvæsenet.
Læs mereDen mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd
Den mo'verende samtale Mo'va'on 'l adfærdsændring i forbindelse med helbredsproblemer og risikoadfærd v/psykolog Monica Tafdrup Notkin Klinik for KorAdsterapi, GentoDe Program den mo'verende samtale 9.45
Læs mereDen professionelle forældresamtale
Den professionelle forældresamtale Program: Fra 09.00 Formiddagsbuffet 09.30-10.00 Rundvisning 10.00 10.10 Velkomst og præsentation 10.10 11.00 En kort gennemgang af Den professionelle børnesamtale - erfaringsopsamling
Læs mereTag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014
Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereINTRODUKTION Den Motiverende Samtale
Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om, hvad han/hun skal gøre, og at man skal levere det gode argument,
Læs mereMotivational Interviewing (MI) Kursustilbud
Motivational Interviewing (MI) Kursustilbud 1- dags workshop Tid: 9-16. Sted: Familie & Evidens Centers egne lokaler eller hos kunden. Workshoppens formål At give deltagerne en kort introduktion til grundprincipperne
Læs mereVelkommen til kursus i Den Motiverende Samtale. Marts 2007
Velkommen til kursus i Den Motiverende Samtale Marts 2007 Program Dag 1: Introduktion til Den Motiverende Samtale Hvad er MI? Ånden i MI. MI s principper og grundbegreber Øvelser/eksperimenter Dag 2: Den
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
Læs mereDen motiverende samtale
Den motiverende samtale - Samtale uden pisk eller gulerod v/birgitte Wärn warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 3. Redskaber til samtalen 4. Afrunding
Læs mereParadokset med metoder i mødet med brugeren
STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet
Læs mereAPP UDVIKLING MED SÅRBARE UNGE. En invitation til samarbejde
APP UDVIKLING MED SÅRBARE UNGE En invitation til samarbejde MIN RÅDGIVER et redskab til at få systematiseret feedback fra unge To brugerflader App til unge Web til socialrådgiver 4 Projekt med myndighedssocialrådgivere
Læs mereDAG 6. Forandring, motivation og styrker
DAG 6 Forandring, motivation og styrker Formålet med dagen At se på, hvad forandringer er At blive klogere på, hvad motivation er og hvornår den forsvinder At lære at se og bruge sine personlige styrker
Læs mereAt give og modtage konstruktiv feedback
At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL
C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,
Læs mereIntroduktion til Den Motiverende Samtale - af Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi
Indledning Ofte antager man i motivationsarbejdet, at motivation er noget der skal fyldes på udefra. At man som rådgiver skal overbevise personen om hvad han/hun skal gøre: at man skal levere det gode
Læs mereVurderingsark. til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd. University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA)
Vurderingsark til at vurdere en persons motivation til at forandre en adfærd University of Rhode Island Change Assessment Scale (URICA) De følgende udsagn beskriver, hvordan en person kan føle, når han/hun
Læs mereForskellige slags samtaler
Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 1. Modul d. 20. september 2017 Rene D. C. Juhler Uddannelse: - Coach og Gruppefacilitator igennem 4 år på ID-Academy. - Konfliktmægler på Center
Læs mereManual for fælles beslutningstagning
Manual for fælles beslutningstagning Denne manual er til dig, som skal samarbejde med patienten om fælles beslutningstagning i behandlingsforløbet. Formålet er at understøtte dig som sundhedsprofessionel
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereIntroduktion til MITI
Introduktion til MITI Hvad er MITI og hvordan bruges det Gregers Rosdahl, medlem af MINT inq. 13.09.2011 Introduktion til MITI I det følgende beskrives MITI og hvordan MITI bruges Du finder også information
Læs mereTASK FORCE TIL LØSNINGEN AF ORGANISERINGENS GÅDE Tredje AL-session Mandag d. 29. april 2019
TASK FORCE TIL LØSNINGEN AF ORGANISERINGENS GÅDE Tredje AL-session Mandag d. 29. april 2019 KORT GENBESØG AF FORMÅL OG MÅL MED FORLØBET FORMÅL at deltagerne gennem konkrete eksperimenter gør sig erfaringer
Læs mereNotat. Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske metoder Udarbejdet af EBP-Net, Endokrinologisk afdeling M. Kommentarer
Afdeling: Endokrinologisk afdeling M Udarbejdet af: EBP-Net Journal nr.: E-mail: anne.holm.nyland@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 10. oktober 2011 Telefon: 6541-3145 Notat Notat vedr. forskellige sundhedspædagogiske
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereVigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:
Refleksion 2 Vigtigt at reflektere og fordybe Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Du klarede ikke opgaven, som du skulle; bare du havde sagt noget andet; du havde
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereLene Kaslov: Systemisk terapi
Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereDen motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen
1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereHurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt og ligeværdighed.
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereHandouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus
Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereMin Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale
Min Mad Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale 1 Sådan bruger du Min mad Her kan du læse om, hvad du kan opnå ved at bruge Min mad i sundhedssamtalen, hvilke personer den egner sig til. Derudover
Læs mereTilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?
Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i
Læs mere