FOLKESKOLEREFORMEN PÅ SJÆLSØSKOLEN
|
|
|
- Benjamin Bak
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FOLKESKOLEREFORMEN PÅ SJÆLSØSKOLEN Kære forældre og elever på Sjælsøskolen. Her følger information om udmøntningen af skolereformen på Sjælsøskolen - version 1.0 Folketinget vedtog i december 2013 en forandring af folkeskolen i Danmark - Folkeskolereformen. Politisk var der bred enighed om at alle elever skal lære mere i folkeskolen. Det synspunkt kan man kun være enig i. Sjælsøskolen har et meget flot udgangspunkt, idet vi klarer os langt over landsgennemsnit i alle målinger og nogle gange helt i top det udgangspunkt forpligter os lige så meget som alle andre forpligtes. En skolereform er et godt afsæt til at gennemse egen praksis og bevare alt det bedste, samtidig med at vi ser på nye veje og metoder, og vurderer, om der er ting vi kan gøre anderledes. Sjælsøskolen og hele Rudersdal Skolevæsen vil i de kommende år arbejde med at udvikle sin praksis med fokus på læring i samarbejde med internationale pædagogiske forskere. Det vil alle komme til at høre mere om. Grundideen i skolereformen er, at den enkelte elev skal lære mest muligt. Man skal (kun) spejle sig i sin egen faglige progression og hele tiden fokusere på sine egne læringsmål og læringssuccesser - og ikke sammenligne sig med andre som vi er så vant til. Når alle elever skal lære mest muligt og ikke det samme, når den enkelte elev skal have sine egne mål i sin egen læring og lære sammen med andre og i et fællesskab med andre og skolen samtidig skal kunne dokumentere det - så står læreren med en kæmpestor udfordring. Kvantespring i fysikken sker med lynets hast, mens pædagogiske kvantespring tager flere år. I kommende skoleår har Sjælsøskolen to pædagogiske indsatsområder: mål for den enkelte elev (herunder læsning) og digitalisering. Der er god grund til at få eleverne til at formidle det faglige stof for hinanden. Eleven skal også i højere grad være med i sin egen læring, tage mere ansvar selv og sammen med andre elever. Hvis eleven ved hvad man skal lære og hvorfor, så kan man tage langt mere ansvar i processen. Læringsmål skal sættes højt i daglig tale. (Figuren: vi ved det godt): Eleven skal være den aktive. Figuren viser noget om, hvor meget man husker dagen efter, når man har arbejdet med at lære noget.
2 Forældrene skal også omstille sig til at have fokus på læring og understøtte elevens læreprocesser. Når eleven lærer så meget som muligt, så er det en personlig succes og fri af, hvad andre elever lærer. Når man som forælder følger med i skolen, så spørg: Hvad har du lært i dag? i stedet for Hvad har du lavet i dag? Dette lille fokusskift kan have stor effekt prøv det/gør det. På Sjælsøskolen har vi siden august 2013, drøftet reformen og dette dokument beskriver i korte træk, hvor langt vi er kommet og hvordan det kommer til at se ud pr 1. august Vi er nået et godt stykke med at udforme intensionerne i reformen, men der er stadig et stykke vej, før paradigmeskiftet omkring læring er en pædagogisk indarbejdet del af dagligdagen både i skolen og hjemme. Så dette er version 1.0. Sjælsøskolens værdisæt FEFA - passer fint ind i skolereformen. Faglighed, Engagement, Fællesskab, Ansvarlighed. (læs mere om Sjælsøskolens Værdisæt på skolens hjemmeside) 2. Fakta om timer og fag: Elevernes gennemsnitlige skoleuge vil være på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse. Timetallet i dansk, matematik, natur/teknik og musik forhøjes over det samlede skoleforløb. Der indføres engelsk på 1. og 2. klassetrin (Sjælsøskolen tyvstartede pr ) Andet fremmedsprog starter på 5. klassetrin (her har Sjælsøskolen valgt tysk) Der indføres obligatorisk valgfag fra 7. klasse med 2 timer pr uge. Faget Håndværk og Design erstatter sløjd og håndarbejde ( tyvstart igen : Sjælsøskolen har haft Håndværk og Design på 5.kl.trin i 2 år). Billedet fra biblioteket viser produkter fra faget. Eleverne tilbydes træning og fordybelse fra 2 3 timer hver uge. Disse timer vil ligge sidst på skoledagen. Indtil næste folketingsvalg er træningstimerne ikke obligatoriske. 3. Fakta om den længere skoledag: Skoledagens længde øges på grund af to forhold: antallet af lektioner i fagene øges og der indføres Understøttende aktiviteter, som består af bevægelse, faglig fordybelse, træning og læringssamtaler (se tekst her under). Vi har konkrete planer om at udvide undervisningserne fra de nuværende 2-lektionser til 3-4 lektioner i træk - sammensat af flere fag, som læreren har i klassen. Denne ændring skal give mulighed for
3 at tilrettelægge undervisningen efter fagets behov og indhold - således at man nogle gange kan bruge lang tid på et emne og andre gange kan splitte sit undervisnings op i mindre faglige bidder. Samtidig tillægger vi tid til undervisningset fra understøttende aktiviteter til bevægelse, således at man organiserer undervisningen med variation og bevægelse, når det passer ind i aktiviteterne og efter elevernes behov. Vi vil samtidig tilstræbe at parallellægge nogle af fagene således at fagsamarbejdet på årgangen styrkes. Derved er der kun en fælles pause/bevægelses midt på dagen. Alle andre pauser håndteres af læreren sammen med klassen. Pædagogerne vil i øget omfang blive tilknyttet undervisningen og være mere med i klasserne. Pædagogerne vil også stå for en del af de understøttende aktiviteter, særligt bevægelse og motion. Det betyder samtidig at SFO-tiden mindskes en smule, men det vil samlet set give eleven en mere sammenhængende skoledag. Generelt om bevægelse: Indskoling og mellemtrin: 1) bevægelses efter spisepausen med alle pædagoger i spil, 2) bevægelsestid er desuden tillagt fagene, 3) løbebånd i indskolingen. Pædagogerne vil lave skemalagte aktiviteter i bevægelseset med fokus på krop og sundhed. Udskolingen: idræt tillægges 1/2 time og resten af tiden tillægges fagene til bevægelse i fagene Læringssamtaler og feedback: Vi bruger mange måder til at give eleven feedback på sin læring. Det sker løbende i undervisningen i faget, ved elevsamtaler lærer til elev uden for timen, elevplaner, logbog, skole/hjemsamtaler, mm. Vi vil øge antallet af elevsamtaler og gøre elevplanen mere dynamisk hen over skoleåret alle lærere vil hver uge afholde et antal elevsamtaler. Vi vil inddrage vores nye digitale muligheder og finde frem til en digital læringslog for eleven. Vi er ikke helt afklarede på denne udfordring/intension, men det bliver vi og vi vil bruge august måned på at komme nærmere på en fælles konkret form. Træningstimerne: Udgangspunktet er at træne færdigheder man har lært for at få dem automatiseret/ind på rygmarven, så glemselskurven ikke sætter ind og mindsker det lærte. Træningstimerne er ikke obligatoriske før efter næste valg. Vi vil udsende information om, hvordan man kan informere skolen om evt. fravalg. Såfremt elever og forældre vælger ikke at benytte sig af træningstilbuddet, forpligter man sig til at sørge for, at barnet får trænet det nødvendige derhjemme Vi tænker at voksenbemandingen skal have kompetencer til at kunne hjælpe eleverne i hovedfagene. Der vil almindeligvis ikke blive givet ekstra opgaver i selve træningstiden.
4 I træningstiden vil forskellige opgaver kunne flettes ind: Reading Recovery (intensivt læseprogram for 1.kl.- elever), TIM (tidlig indsats i matematik), læsetræning på mellemtrinnet, støttecafe, læringssamtaler, mm Eksempler på skema i afdelingerne: Eksempel på skema for 1.årgang i blok 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Løb-og læsestund med UAtid med UAtid med UAtid ul/spise, bevægelse,pause med UA-tid med UAtid Træning Træning Blok Læsestund Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Eksempel på skema for 8.klasse blok 3 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8.00 incl bevægelse mat krist,his mat, geo dansk bio,fys samf Rekreativt /spise, bevægelse, pause Understøttende aktivitet/pause Spisestund og pause mat, geo bio,fys UA/Faglig fordybel-se Træning idræt tysk valgfag eng dansk træning træning UA står for Understøttende Aktiviteter hvilket betyder at der er tillagt lidt ekstra tid til faglig fordybelse i faget f.eks. praktiske aktiviteter som man ikke tidligere følte man havde tid til)
5 4. Sprogmodel: Sprogmodel for skoleår inkl. overgangsordning for nuværende 7. / 8. / 9.kl. Alle starter med tysk i 5. klasse. Kommende 6- kl. får tysk i 2 lektioner. Fra 7. klasse får man mulighed for at vælge fransk som valgfag med lektioner (i 7./8./9.kl.). På 8. og 9. årgang vil den ene fransklektion blive lagt i en træningstime. Dette sikrer at eleven kan få det lovpligtige antal timer, så eleven kan gå til afgangsprøven i fransk. Denne sprogmodel er drøftet og konfirmeret i skolebestyrelsen. Den prioriterer det 3. fremmedsprog med et timetal, som gør det muligt at gå til afgangsprøven og få kompetencer i hus i forhold til videregående uddannelse. Sjælsøskolen mener, at dette er en rigtig prioritering i forhold til vores hidtidige erfaringer med, at en hel del af vores elever prioriteter deres indsats og forlader skolen med 3 fremmedsprog. Sprogmodellen er clearet med Høsterkøb Skole. 5. Valgfag/interessefag: Alle elever skal have et Valg-/interessefag. Vi har planer om at tilbyde 3 valgfag pr. årgang, ud over fransk. Vores valgfag vil centrere sig omkring: billedkunst, innovativt naturfag, journalistik og medier, udeliv, madkundskab, mm. Valgfag er tænkt til at bidrage til at give eleverne indblik i en række nye fag og afprøve andre interesser, som fx kan være nyttige for deres valg af videre uddannelse. Eleverne forventes at være meget aktive og medvirkende i valgfagene - og nye skabende og innovative arbejdsmetoder kan komme i spil. Den enkelte elev kan vælge fransk eller et valgfag. Valgfag ligger halvårs og med 2 t pr uge. Inden skoleårets afslutning vil vi gennemføre en tilmeldingsproces. Citat på væggen ved Sjælsøskolens hovedindgang: Det er godt at huske i samarbejdet om eleverne. 6. Forældresamarbejde. Skolebestyrelsen har udarbejdet følgende retningslinjer omkring kontakt til lærerne/skolen: Som led i Skolereformen har lærerne fået en fast arbejdstid, hvor de skal opholde sig på skolen. Den faste arbejdstid ligger som hovedregel mellem :25 (dog lidt længere om torsdagen). Lærerne kan derfor ikke kontaktes uden for denne arbejdstid, for eksempel om aftenen. Det kan forekomme, at forældre har behov for at kontakte skolens lærere, måske for at orientere om forhold vedrørende ens barn, eller måske for at drøfte forhold omkring barnets skolegang, man som forældre er bekymret over. Kontakt til skolens lærere skal ske ved at sende en besked/mail via Forældreintra. I mange tilfælde vil det være tilstrækkeligt, at læreren ligeledes svarer på henvendelsen via Forældreintra.
6 Der kan være tilfælde, hvor sagen ikke egner sig til en korrespondance via Forældreintra, og en samtale med læreren er mere oplagt. I de tilfælde skal man som forælder sende en besked/mail via Forældreintra og konkret skrive, at man gerne vil have en samtale. Samtidig skal det oplyses, på hvilket telefonnummer man kan træffes, og på hvilke tidspunkter (inden for lærernes faste arbejdstid). Husk at skrive træffetidspunkter så bredt som muligt, så kontaktmulighederne er bedst mulige. Skriv også meget gerne hvad det drejer sig om, da det vil give læreren mulighed for at forberede sig til samtalen. Såfremt det ikke lykkedes læreren at få kontakt, besvarer læreren mailen og I aftaler hvordan I kan træffes. Akut kontakt kan ske til kontoret. Bemærkninger til skolehjem-samarbejdet: Der vil fortsat være en klasselærer/kontaktlærer. På nogle årgange vil flere lærere dele opgaverne Hvis der sker ændringer i forhold til indeværende år i klassen, får I besked i august Forældresamarbejdet med forældremøder og skolehjemsamtaler skal som hovedregel og som udgangspunkt ligge i lærernes arbejdstid hvis dette evt. ikke kan lykkes i praksis, må vi finde en anden løsning. 7. Digitalisering på Sjælsøskolen Planen med udstyr er den samme for alle skolerne i Rudersdal Lærerne: har fået udleveret ipad i april 14 (frontløbere) Elever: klasse får ipad i august 2014 Elever i bh.-2. klasse skal dele en ipad til 3 elever 9.klasserne skal benytte skolens Windows maskiner og deres eget udstyr Apple-TV sættes op i alle klasser og tilsluttes projektoren Der vil komme information ud fra forvaltningen ang. ansvar og forsikring, apps, apple-id, mm. Det bliver en spændende forandring, at bruge dette læringsmedie i alle de dele af undervisningen, hvor det er relevant. IPads er så let og intuitiv at bruge for alle. Nu kan man for eksempel optage en faglig forklaring i makkerpar, bruge bookcreator, showbie, læringslog, mm. Pædagogerne på Sjælsøskolen har også fået udleveret ipad. Pædagogerne vil deltage i undervisningen i langt højere grad end tidligere og de vil stå for nogle af de understøttende aktiviteter. I denne sammenhæng vil pædagogerne ligeledes inddrage ipad-mediet både i skolen og i SFO, når det er relevant. For yderligere info, læs Sjælsøskolens Strategiplan for digitalisering på hjemmesiden.
7 8. Generelle opsamlende bemærkninger/svar: Vi planlægger stadig med en projektdag på 6.årgang. Der foretages desuden som vanligt en ny klassedannelse på 6.klassetrin, idet vi får elever fra Høsterkøb Skole, når de slutter der efter 5. klasse. Vi danner helt nye klasser med den samlede elevgruppe, hvor vi tager hensyn til alt det, vi gennem flere år kender til eleverne. Hvornår får man skema? - Vi regner med at eleverne får skemaet med hjem før sommerferien som vi plejer 9. Generelt omkring medarbejderne: Der indrettes forberedelsesfaciliteter til lærerne, så der vil være stillerum, grupperum og møderum med tidssvarende inventar og i et passende omfang. Der har været frustrationer på medarbejdersiden. For lærernes vedkommende drejede det sig mest om lockouten og de nye arbejdstidsregler. Fra pædagogside var man bekymret for, om man kunne bevare sit job; men der er ingen, som skal afskediges. Medarbejderne på Sjælsøskolen vil selvfølgelig loyalt tage de nye pædagogiske tanker og ideer til sig og bruge dem bedst muligt i forhold til at sætte eleven og dennes læring i centrum og som sagt, vi har et rigtig godt udgangspunkt. Sjælsøskolen har haft en intern bevægelses-arbejdsgruppe med lærere og pædagoger. De har givet inspiration til alle kolleger: Et lille udpluk fra inspirationskataloget ses her:
8 10. Til slut en opfordring til alle forældre: Bak skolen op i de nye forandringer bak op om version 1.0 og siden om version 2.0 osv. De bedste hilsner Ledelsen på Sjælsøskolen / Frank
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
SKOLEREFORM forældreinfo
SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Der vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.
Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skraldindsamling 2014
Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole
på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører
Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14
Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: [email protected] www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Kompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2016 HJALLERUP SKOLE 1 Distrikt Hjallerup I august 2016 træder de nye skoledistrikter i Brønderslev Kommune officielt
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
