Midtvejsstatus. ift. Udviklingsarbejdet vedr. ændrede ledelsesmodeller på skoleområdet. Århus Kommune. Den 10. november 2010
|
|
- Arnold Andreasen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Midtvejsstatus ift. Udviklingsarbejdet vedr. Århus Kommune Den 10. november Baggrunden for og formålet med udviklingsarbejdet igangsatte i juni 2009 et udviklingsarbejde vedr. skolernes ledelsesmæssige organisering. Baggrunden for dette udviklingsarbejde var et ønske fra skolerne om at kunne tilpasse den gældende ledelsesstruktur i henhold til de lokale behov og udfordringer. Byrådet har besluttet, at alle skoler i Århus Kommune har den samme firedelte ledelsesstruktur med en skoleleder, en pædagogisk leder, en SFO-leder og en administrativ leder. En udfordring i relation hertil fremgår af trivselsundersøgelsen, som gennemførte for alle medarbejdere i Resultaterne af denne undersøgelse viser, at lærerne er den personalegruppe i Børn og Unge, der relativt set har den laveste trivsel og jobtilfredshed. En anden udfordring består i, at skolelederne generelt har meget travlt og derfor ikke altid opleves som værende tilstrækkeligt tilgængelige for medarbejderne. Fællessekretariat Grøndalsvej 2 Post boks Viby J Sagsnummer: M5/2009/ Sagsbehandler: Susanne Giørtz-Jørgensen Telefon: Telefon direkte: Telefax: Dertil kommer, at nye overenskomster og arbejdstidsaftaler på undervisningsområdet lægger op til en styrkelse af lærernes ansvar for undervisningens kvalitet. Det kræver en klar og tydelig ledelse, som kan sætte mål og rammer for den gode undervisning, og som kan støtte og vejlede lærerne i relation til deres øgede muligheder for at prioritere og omprioritere. Ændrede rammer for undervisningen medfører således et behov for, at lederne kommer tættere på. Århus Lærerforening har derfor også påpeget behovet for mere nærværende ledelse til lærerne. Side 1 af 12
2 I forlængelse af ovenstående er det endvidere en udfordring, at der er så få ledere sammenholdt med antallet af lærere. Det betyder, at mange lærere oplever en begrænset ledelsesmæssig understøttelse og sparring i hverdagen. Antallet af ledere og antallet af medarbejdere er da også væsentligt mere ulige på undervisningsområdet, end det er på de øvrige områder i, jf. også bilag 1. Med det igangsatte udviklingsarbejde er det hensigten, at skolerne får bedre mulighed for selv at skabe de ledelsesmæssige rammer, der sikrer den bedst mulige understøttelse af medarbejderne i forhold til de lokale udfordringer, som den enkelte skole måtte have. Hermed er det forventningen, at medarbejdernes trivsel vil blive påvirket i positiv retning, hvilket igen forventes at smitte positivt af på børnene og dermed på skolens kerneydelse og den effekt, der opnås. Udviklingsarbejdet løber foreløbigt frem til udgangen af Krav til ansøgningerne Det har fra start været styregruppens ønske at indhente så mange erfaringer med ændrede ledelsesstrukturer som muligt. Det betyder, at styregruppen har været interesseret i at godkende alle ansøgninger, der ligger inden for rammerne af udviklingsarbejdet. Samtidig er der i styregruppen også et ønske om at opnå erfaringer med forskelligartede forsøg. Med udviklingsarbejdet er der fastlagt krav om, at MED-udvalget og skolebestyrelsens udtalelser skal vedlægges ansøgningen til styregruppen. Dette for at sikre, at der er lokal opbakning til forslaget. Derudover har styregruppen understreget, at det er skolelederens ansvar at sikre den mest hensigtsmæssige organisering og interne arbejdsfordeling i ledelsesteamet, ligesom det fortsat også er skolelederens ansvar at sikre, at skolen kan finansiere de ledelsesmæssige ændringer. Således er der ikke centralt i afsat ressourcer til understøttelse af udviklingsarbejdet. 2. Status pr. august 2010 Skolerne har taget positivt imod udviklingsarbejdet, og siden dets igangsættelse har skolelederne gjort sig mange overvejelser om mulige ændringer af ledelsesstrukturen. Generelt har områdecheferne medvirket til at brede overvejelserne ud på tværs af skolerne i de en- Side 2 af 12
3 kelte områder, ligesom tre inspirationsarrangementer afholdt for såvel interesserede ledere som tillidsrepræsentanter har understøttet dialogen på tværs af alle skolerne. Det er erfaringen, at det tager tid med de nødvendige processer og drøftelser i ledelsen, blandt personalet og i skolebestyrelsen forud for fremsendelsen af en ansøgning om ændret ledelsesstruktur til styregruppen. Det betyder, at kun én skole havde sin ansøgning om ændret struktur klar allerede i efteråret 2009, mens de efterfølgende ansøgninger først er fremsendt i løbet af foråret Igangsatte ledelsesmæssige ændringer Pr. oktober 2010 har seks skoler søgt om og fået godkendt en ændret ledelsesstruktur. På fem af skolerne gælder det, at man har ønsket at supplere det firedelte ledelsesteam med en ekstra pædagogisk leder. På den sjette skole har man ønsket at supplere ledelsen med en ekstra administrativ leder, jf. afsnit De seks skoler har således alle valgt at investere i ekstra ledelse i forventning om, at de herved vil kunne opnå en forbedret effekt. 1 Andre skoler arbejder på at forbedre den ledelsesmæssige understøttelse inden for rammerne af den eksisterende ledelsesstruktur. Her søges principperne for god skoleledelse udfordret gennem udviklingstiltag, der søger at tænke ledelse på en anden måde. Disse tiltag vil dog ikke indgå som en del af dette udviklingsarbejde Elev og Hårup Skoler Den første ændring skete på Elev og Hårup Skoler, som siden januar 2007 har haft fælles ledelse, og som siden januar 2009 også har haft fælles skolebestyrelse og fælles pædagogisk råd. Her var det ønsket at få en pædagogisk leder på hver af de to fysiske matrikler. På ansøgningstidspunktet var den eksisterende stilling som pædagogisk leder vakant, og skolen ansatte efter styregruppens godkendelse af ansøgningen to nye pædagogiske ledere pr. januar henholdsvis pr. februar Tilst Skole På Tilst Skole har det været ønsket at udvide ledelsen, så den pædagogiske ledelse fremadrettet kan opdeles i en undervisningsrelateret del og en socialpædagogisk del. Grundet skolens økonomiske situation 1 En af skolerne har netop måtte trække sig ud af udviklingsarbejdet, da én af de pædagogiske ledere har opsagt sin stilling. Side 3 af 12
4 har skolebestyrelsen i første omgang kun godkendt en udvidelse af ledelsen med 15 timer pr. uge for skoleåret 2010/2011. Det indebærer, at den nye pædagogiske leder fungerer dels som leder og dels som medarbejder. Den nye leder har fokus på undervisningsdelen og på sparringen i forhold til lærerne og refererer indtil videre til skolens oprindelige pædagogiske leder, som dermed fortsat har ansvaret for både undervisningsdelen og den socialpædagogiske del. Senest i april 2011 vil bestyrelsen tage stilling til, om den ledelsesmæssige ændring fastholdes i resten af forsøgsperioden, om den eventuelt udvides til at omfatte en ekstra lederstilling på fuldtid, eller om udviklingsarbejdet alene kommer til at løbe i et år. Ultimo august 2010 gik Tilst Skoles skoleleder på pension. Grundet problemer i forbindelse med besættelsen af stillingen, er der først ansat en ny skoleleder pr. 1. november I den mellemliggende periode er den oprindelige pædagogiske leder konstitueret i stillingen som skoleleder. Dette vil selvsagt få konsekvenser for den effekt, som skolen kan forvente at opleve som følge af den ændrede ledelsesstruktur Holme Skole Holme Skole har ønsket en ekstra pædagogisk leder med fokus på indskolingen og skolens 4 specialklasser, mens den oprindelige pædagogiske leder fastholder ansvaret for mellemtrinnet, udskolingen og specialteamet. Skolen har med ændringen blandt andet ønsket at kunne sikre en øget sparring og støtte til lærerne, hvorved lærernes trivsel forventes forbedret. Samtidig er det forventningen, at der med ændringen vil ske en styrkelse af ledelsen, hvilket igen forventes at støtte op om skolens udvikling og på sigt også forældretilfredsheden. En ny pædagogisk leder er ansat pr. august Holme Skole har netop meddelt, at den er nødt til at trække sig ud af udviklingsarbejdet, da skolens ene pædagogiske leder har valgt at opsige sin stilling pr. 1. december Skåde Skole Skåde Skole har ønsket en tilsvarende løsning. Skolen har ansøgt om en ekstra pædagogisk leder med fokus på mellemtrinnet og udskolingen, mens den oprindelige pædagogiske leder fastholder ansvaret for indskolingen og elever med særlige behov. Begrundelsen har blandt andet været, at skolens forholdsvis unge lærergruppe efterspørger Side 4 af 12
5 mere sparring og pædagogiske ledelse, end én pædagogisk leder har kunnet tilbyde. En ny pædagogisk leder er ansat pr. august Samsøgades Skole Samsøgades Skole har ansøgt om at udvide ledelsen med en ekstra pædagogisk afdelingsleder. Formålet er blandt andet at sikre, at personalet i øget omfang vil opleve en nærværende, kompetent og synlig ledelse i hverdagen. Den nye pædagogiske afdelingsleder vil få ansvaret for klasse samt specialpædagogikken, mens den oprindelige pædagogiske leder fastholder souscheffunktionen og ansvaret for klasse. Den ændrede struktur er implementeret pr. august N. J. Fjordsgades Skole N. J. Fjordsgades Skole har ønsket at få en ekstra administrativ leder, så funktionen deles i en stilling som sekretariatschef og som økonomichef. Hensigten er at løfte administrative opgaver væk fra den pædagogiske leder, som herved vil få mulighed for at sikre en bedre pædagogisk og personalemæssig understøttelse i forhold til skolens kerneopgaver. Ændringen er godkendt på styregruppemødet 3. september 2010, og stillingen besat snarest herefter Erfaringer med en ændret organisering Det er vurderingen, at det endnu er for tidligt at vurdere effekten af den ændrede ledelsesmæssige organisering på ovenstående skoler. Men der vil i løbet af indeværende skoleår blive fulgt op på disse. 2.2 Mulige ændringer under overvejelse Flere skoler gør sig overvejelser om eller arbejder på forskellige ændringer af ledelsesstrukturen. En del af denne udvikling vil, jf. ovenfor, finde sted inden for de eksisterende ledelsesmæssige rammer og vil således ikke blive omfattet af udviklingsarbejdet. Andre skoler overvejer derimod ændringer, som kan resultere i fremsendelsen af en ansøgning til styregruppen i løbet af indeværende skoleår. Nedenstående tilbagemeldinger fra områdecheferne pr. august 2010 viser, hvilke ledelsesmæssige ændringer der er under overvejelse. På nogle skoler er der tale om skolelederens egne overvejelser, som måske endda endnu ikke er drøftet med hele ledelsesteamet, mens andre overvejelser er kendt af såvel pågældende skoles ledelsesteam som personale. Således er nogle af overvejelserne meget foreløbige og vil formentlig først blive bearbejdet yderligere, når der er sket en forbedring af skolens økonomi, når en given stilling bliver vakant el.lign. På Side 5 af 12
6 andre skoler er der derimod tale om forslag, som drøftes og planlægges seriøst. 3 skoler overvejer at styrke ledelsen gennem ansættelsen af en ekstra pædagogisk leder for enten den almene pædagogik eller for specialområdet. 2 skoler overvejer en ændring af ledelsesstrukturen, som indebærer en mere integreret ledelse på tværs af undervisnings- og fritidsområdet. Den ene skole overvejer at gør en evt. ny SFOleder til leder af hele indskolingsafdelingen, mens den anden skole overvejer at indføre afdelingsledelse, hvor 5 afdelingsledere vil få ansvaret for såvel lærere som pædagoger på bestemte klassetrin. 2 skoler overvejer ændringer omfattende den administrative leder. Den ene skole ønsker at ansætte en ekstra administrativ leder, så ansvaret for de økonomiske og de øvrige administrative opgaver kan blive delt mellem to ledere, ligesom modellen indebærer en yderligere justering af opgavedelingen internt i ledelsesteamet. Den anden skole overvejer at ansætte en administrativ leder, som samtidig skal være leder af én af skolens afdelinger, dvs. også have personaleledelse i forhold til en gruppe af lærere. 4 skoler overvejer at ansætte en eller flere afdelingsledere eksempelvis ved at omdanne koordinatorstillinger til stillinger som afdelingsledere med reference til den pædagogiske leder. Overvejelserne går fortrinsvist på at ansætte en afdelingsleder for f.eks. specialområdet eller på at ansætte en afdelingsleder for hver af skolens enheder (f.eks. indskoling, mellemtrin og udskoling). Dertil kommer 8 skoler, som overvejer eller allerede i et vist omfang gør brug af uddelegering af ledelsesbeføjelser til teamkoordinatorer, hvoraf 2 skoler tilsvarende også overvejer eller i et vist omfang allerede uddelegerer ledelsesbeføjelser til klasselærere. 10 skoler overvejer eller gør allerede brug af læsevejledere, undervisningsvejledere, AKT-lærere og/eller faglige fyrtårne i forbindelse med faglig ledelse og sparring. 1 skole fokuserer på at give størst muligt ansvar og uformel ledelse til alle medarbejdere. 3 skoler overvejer at gøre brug af projektledelse f.eks. til at følge op på handlinger i relation til specifikke effektmål, særlige indsatsområder eller andre centralt/decentralt initierede projekter. Side 6 af 12
7 Derudover overvejer eller arbejder 7 skoler allerede på at styrke samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsområdet. Det sker blandt andet gennem sikring af fast ugentlig mødetid på tværs af områderne, øget tilstedeværelse af pædagoger i undervisningen og/eller ved styrket samarbejde mellem teamkoordinatorerne og de fritidspædagogiske ledere. Endelig overvejer eller har 4 skoler allerede indgået aftale om fælles administration på tværs af tilbud i et skoledistrikt, f.eks. skole, dagtilbud og evt. FU. Omvendt har 29 folkeskoler og 2 specialskoler ikke tilkendegivet at gøre sig overvejelser om at ændre på den gældende ledelsesmæssige organisering på nuværende tidspunkt. Enkelte skoler henviser til, at den firedelte ledelsesstruktur vurderes at være passende, mens nogle skoler nævner, at der ikke overvejes ændringer som følge af skolens økonomiske situation. 3. Udfordringer i forhold til udviklingsarbejdet I relation til udviklingsarbejdet er der opstået flere udfordringer, som det har været relevant for styregruppen at forholde sig til. Det drejer sig om følgende: 1. Samme ledelsesmodel med en ekstra pædagogisk leder 2. Integreret ledelse på tværs af undervisnings- og fritidsområdet 3. Overenskomstmæssige udfordringer 4. Økonomi 3.1 Samme ledelsesmodel med en ekstra pædagogisk leder Oprindeligt ønskede styregruppen at få så mange erfaringer med alternative ledelsesstrukturer som muligt. Derfor var der et bredt ønske om at godkende alle ansøgninger, der lå inden for rammerne af udviklingsarbejdet. Samtidig var der i styregruppen et ønske om at opnå erfaringer med forskellige ledelsesmodeller og dermed forskellige måder, hvorpå ledelsen kan styrkes. Fokus var således også på det mere kvalitative element i ledelse og spørgsmålet om, hvordan der kan opnås en bedre ledelsesmæssig understøttelse og ikke kun, hvordan den samlede ledelsesmæssige ressource kan forøges. Side 7 af 12
8 Et år efter udviklingsarbejdets igangsættelse har det imidlertid vist sig, at de første fem ansøgninger alle har omfattet ansættelsen af en ekstra pædagogisk leder, hvortil kommer et udviklingsarbejde omfattende en ekstra administrativ leder. Godt nok adskiller begrundelserne bag anmodningen om den ændrede struktur sig, ligesom også den ønskede ansvarsdeling mellem lederne varierer skolerne imellem. Men sammenholdt med, hvilke alternative ledelsesstrukturer der kunne overvejes, må det konstateres, at de hidtidige ansøgninger ligner hinanden forholdsvis meget. 3.2 Integreret ledelse på tværs af undervisnings- og fritidsområdet Flere skoler ønsker at opnå erfaringer med en mere integreret og helhedsorienteret ledelse på tværs af undervisnings- og fritidsområdet. Blandt andet ønsker en skole at afprøve en afdelingsopdelt ledelsesstruktur, hvor fem afdelingsledere vil få ansvaret for såvel lærerne som pædagogerne på bestemte klassetrin. En sådan ændring vil berøre de ledelsesmæssige relationer og referenceforhold. Forslaget lægger dog op til, at både lærere og pædagoger fortsat vil være sikret mulighed for fagfaglig sparring af en leder med samme uddannelsesmæssige baggrund, som de selv har. Gennemførelsen af et sådant forsøg skal ske i tæt samarbejde med såvel de berørte parter på skolen som de faglige organisationer. Der er derfor gjort forskellige overvejelser om, hvordan en hensigtsmæssig organisering omkring et sådant udviklingsarbejde kan se ud. Umiddelbart foreslås det, at der i givet fald nedsættes en separat styregruppe omfattende alle de for forsøget relevante faglige organisationer, herunder LC-Lederforum, ÅLF og BUPL. Dermed foreslås det, at et eventuelt forsøg med integreret afdelingsledelse ikke vil indgå som en del af det allerede igangsatte udviklingsarbejde. Det er vurderingen, at der vil være behov for Byrådets godkendelse af den foreslåede ledelsesmodel, hvorfor en byrådsindstilling vil blive fremsendt, inden forsøget evt. igangsættes. 3.3 Overenskomstmæssige udfordringer Skolerne og herunder den ledelsesmæssige organisering er omfattet af forskellige overenskomstmæssige rammer m.v., som der skal tages højde for i forbindelse med overvejelserne om mulige ændringer af ledelsesstrukturen. Tilsvarende udgør de indgåede forhåndsaftaler ligeledes rammer, som skal indtænkes i forhold til skolernes ændringsforslag. Side 8 af 12
9 3.4 Økonomi Det er tilbagemeldingen fra flere skoler, at de ikke overvejer en ændret ledelsesmæssig organisering, da skolens økonomi ikke tillader eventuelle udvidelser på nuværende tidspunkt. 4. Udviklingstendenser i andre kommuner På baggrund af kontakt til primært de øvrige større kommuner i Danmark fremgår det, at skolernes ledelsesmæssige rammer varierer fra kommune til kommune og i flere tilfælde også internt i den enkelte kommune: I Aalborg Kommune består skolernes ledelsesteam af en skoleleder, en viceskoleleder og en leder af skolefritidsordningen, men ingen administrativ leder. I stedet er der på nogle af skolerne en pædagogisk afdelingsleder. I Randers Kommune består skolernes ledelsesteam ligeledes af en skoleleder, en viceskoleleder og en SFO-leder. Heller ikke i Randers har skolerne generelt en administrativ leder. En enkelt skole har i stedet en pædagogisk afdelingsleder. I Randers er der generelt fokus på en særlig indskolingsmodel, som indebærer et øget samarbejde mellem lærerne og pædagogerne i indskolingen. På én skole er ansvaret for den daglige drift på indskolingsområdet således uddelegeret til SFO-lederen. Det betyder blandt andet, at SFO-lederen er ansvarlig for skoleårsplanlægningen i indskolingen og for at give såvel lærere som pædagoger sparring i hverdagen i forhold til problemer med eksempelvis elever og forældre. Ansvaret for gennemførelsen af MUS-samtaler med lærerne og for den fagfaglige sparring ligger derimod hos skolelederen, som har aftalt en funktionsopdelt ansvarsdeling med sin viceskoleleder. På en anden skole i Randers er SFO-lederen læreruddannet og varetager på den baggrund uden problemer det ledelsesmæssige ansvar i forhold til såvel lærere som pædagoger i indskolingen. I Odense Kommune afhænger ledelsesstrukturen af skolens størrelse og om skolen eksempelvis omfatter et heldagstilbud, har en specialklasserække eller evt. andre ressourcekrævende elevgrupper. Generelt består ledelsesstrukturen af en skoleleder, en viceskoleleder, en SFO-leder og en administrativ leder. På de mindre skoler kan viceskolelederen varetage undervisningsopgaver ved siden af ledelsesopgaverne. De større skoler samt skoler med enten et heldagstilbud og/eller en specialklas- Side 9 af 12
10 serække kan udover det firedelte ledelsesteam have en eller flere afdelingsledere. Tre af skolerne i Odense Kommune har en indskolingsleder i stedet for en SFO-leder, og en fjerde skole er ved at indføre denne organisering. På disse skoler har indskolingslederen, der er pædagog af uddannelse, det daglige ledelsesansvar for alle medarbejdere i indskolingsafdelingen, dvs. såvel lærere som pædagoger. Ifølge en af indskolingslederne fungerer vedkommende som den ledelsesmæssige repræsentant for hele indskolingsdelen. Det betyder blandt andet, at det er indskolingslederen, der fungerer som sparringspartner, og som hjælper med at håndtere forskellige ledelsesmæssige problemstillinger i forhold til elever og forældre på indskolingsområdet og også i forhold til lærerne. Tilsvarende er det indskolingslederen, der deltager i relevante mødesammenhænge som den ledelsesmæssige repræsentant, og som gennemfører teamsamtaler med både lærere og pædagoger i indskolingen, og det er forventningen, at også MUS-samtalerne vil overgå til indskolingslederen. På nuværende tidspunkt er dette dog uafklaret, idet ledelsesteamet endnu ikke har foretaget den årlige justering af teamets interne arbejdsdeling. På én skole i Odense Kommune fungerer den læreruddannede administrative leder også som personaleleder for en gruppe af lærere. Således fungerer den administrative leder både som souschef for skolelederen og som leder for udskolingen, mens to andre afdelingsledere varetager ledelsesfunktionen i forhold til indskolingen og mellemtrinnet. Pædagogerne referer alle til skolens SFO-leder. I Rudersdal Kommune er der fokus på afdelingsledelse på skoleområdet. Her består ledelsesteamet af en skoleleder, en administrativ leder og 3 5 afdelingsledere, hvoraf én er SFOleder, og én fungerer som stedfortræder for skolelederen. Skolerne er opfordret til at tilpasse skolens struktur, så der er tilknyttet en afdelingsleder til den enkelte afdeling for at give medarbejderne en direkte ledelsesmæssig sparring. Hovedparten af skolerne er organiseret i tre afdelinger (indskoling, mellemtrin og udskoling), men andre eksempelvis er opdelt i to (0. 5. klasse og klasse). I Rudersdal Kommune arbejdes der også på en mere integreret indskoling, som indebærer et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger, så børnene sikres den bedst mulige hverdag. Men organisatorisk refererer alle lærere til en afdelingsleder, mens alle pædagoger refererer til SFO-lederen. Side 10 af 12
11 I Københavns Kommune er skolerne organiseret forskelligt afhængigt af skolens størrelse og økonomi m.v. På de mindre skoler med færre end ca. 500 elever består ledelsen som udgangspunkt af en skoleleder, en souschef og evt. en administrativ leder. På de større skoler består ledelsen som udgangspunkt af en skoleleder, en pædagogisk leder/ souschef, en administrativ leder og evt. en leder af læringsmiljøet. Ofte er der ikke SFO-ledere på skolerne i Københavns Kommune, da det typisk er eksterne fritidshjem, der står for fritidstilbuddet. I Esbjerg Kommune varierer ledelsesstrukturen fra skole til skole. Skolerne varierer i størrelse fra ca elever, og der er en del mindre skoler med færre end 120 elever. Generelt har skolerne en skoleleder, en viceskoleleder og en SFO-leder. Afhængigt af skolens størrelse og behov kan der desuden være en administrativ leder. På flere skoler opfattes SFO-lederen ikke som værende en del af ledelsesteamet. Også i Syddjurs Kommune er der forskellige ledelsesstrukturer. Generelt har skolerne en skoleleder, en viceskoleleder og en SFO-leder. Derudover har nogle af skolerne en administrativ leder enten som følge af skolens behov, eller fordi kommunen har haft en overtallig skoleleder i forlængelse af en skolenedlæggelse. På én skole er der ud over skoleleder, viceskoleleder og SFOleder også en afdelingsleder for indskolingen og en afdelingsleder for udskolingen. På en anden skole er der indgået aftale om fælles ledelse mellem skolen og to børnehaver, som ligeledes har etableret en fælles bestyrelse. I Skanderborg Kommune består ledelsesteamet på skolerne generelt af en skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder og en SFO-leder. Derudover kan der evt. være en afdelingsleder på skoler med særlige behov eksempelvis mange ressourcekrævende unge, specialklasser, heldagsskoleafdeling el.lign. Kommunen har ingen eksempler på en ændret organisering i eksempelvis indskolingen med henblik på at sikre en bedre understøttelse af samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdelen. 5. Evaluering af udviklingsarbejdet Det er besluttet, at udviklingsarbejdet foreløbig løber frem til udgangen af Herefter vil udviklingsarbejdet blive evalueret, og på den baggrund vil Rådmanden vurdere, om der er behov for at indstille en ændring af skolernes ledelsesstruktur til Byrådet. Side 11 af 12
12 Den samlede evaluering af udviklingsarbejdet vil først og fremmest bygge på skolernes egen evaluering af, om de forventede effekter er opnået. Som supplement til skolernes selvevaluering gennemføres et indledende og et afsluttende fokusgruppeinterview med de pågældende skolers skoleledere, skolebestyrelsesformænd og tillidsrepræsentanter for lærerne. Endvidere vil der blive fuldt op på udviklingen i skolernes trivselsundersøgelser og eventuelt elevtilfredshedsmålinger og brugertilfredshedsundersøgelser. En eventuel indstilling om en ændret organisering af skolernes ledelsesstruktur vil på den baggrund kunne fremsendes til Byrådet i løbet af foråret Side 12 af 12
Indstilling. Fælles ledelse for Elev og Hårup Skoler. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 3. maj 2007 Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2007 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Med vedtagelsen af budgettet for 2007, blev det besluttet at indføre
Læs mereGodkendt. Skolelederen skal indsende beslutningen om dispensation og hvordan øget DUS åbningstid finansieres til Skolechefen én gang årligt.
Punkt 16. Godkendelse af forslag stillet af Venstres byrådsgruppe om mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er tilstede i den fagdelte undervisning / flytning
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereKoordinator og ledelsesfunktioner på dagtilbudsområdet
Koordinator og ledelsesfunktioner på dagtilbudsområdet 13. august 2015 Børneområdet Børneområdet administration Baggrund: Børneområdet har gennemført et pilotprojekt med teamkoordinering i store børnehuse.
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereIndstilling. Mere synlig og fleksibel dagpleje. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Den 17. december 2009.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. december 2009 Århus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge 1. Resume Dagplejen er karakteriseret ved end dog meget høj tilfredshed
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs mereAfdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Søndersøskolen
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs merefor SFO i Århus kommune - samt forslag til ændringer i indstillingen på baggrund af de indkomne høringssvar
Notat Emne Til Kopi til Bilag 3. Notat om høringssvar vedrørende høring af Byrådsindstilling Udkast til Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus kommune - samt forslag til ændringer i indstillingen
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)
Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et
Læs mereIndstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereJob- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune
Job- og personprofil Skoleleder Hadsten Skole Favrskov Kommune 1. Indledning Favrskov Kommune er en vækstkommune med 48.000 indbyggere, og væksten forventes at fortsætte de kommende år. Favrskov Kommune
Læs mereAnsøgning om partnerskab og Matrikelledelse Tikøb Skole & Espergærde Skole
Til Børne og Uddannelsesudvalget Ansøgning om partnerskab og Matrikelledelse Tikøb Skole & Espergærde Skole Tikøb er en attraktiv og levedygtig landsby, der oplever øget bosætning i tråd med Helsingør
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Att.: Borgmesterens Afdeling Side 1 af 6 Børn og Unges svar på forespørgsel vedrørende implementering af folkeskolereformen Socialdemokraterne i Aarhus Byråd har 9. februar
Læs mereSammenlægning af dagtilbud i område Viborgvej
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 10. marts 2015 Sammenlægning af dagtilbud i område Viborgvej Charlottehøj Dagtilbud indstilles sammenlagt med Dagtilbud Hasle og Dagtilbuddet
Læs mereNedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereEvaluering. Emne. Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd efter forsøg med nye styrelsesvedtægter
Evaluering Emne Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd Aarhus Kommune Den 31. marts 2012 1. Resumé: I efteråret 2011 gennemførte en evaluering af valg til skolebestyrelser
Læs mereIndstilling. Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 2. november 2008 Kvalitetsrapport 2007/08 på folkeskoleområdet samt opfølgning herpå Århus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge 1. Resume
Læs mereGodkendelse - 1. behandling af principper for skoleledelse og tildelingsmodel for DUS-ledelse
Punkt 2. Godkendelse - 1. behandling af principper for skoleledelse og tildelingsmodel for DUS-ledelse 2018-026210 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at principper for skoleledelse
Læs mereForslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune
Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at
Læs mereSkoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.
Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne
Læs mereUdtalelse. Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten
Udtalelse Side 1 af 5 Til Aarhus Byråd via Magistraten Forslag fra SF om mere to-voksenundervisning BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune 1. Konklusion Byrådet behandlede den 18. november 2015
Læs mereAnsøgning vedr. ny ledelsesstruktur 2010
Ansøgning vedr. ny ledelsesstruktur 2010 Skødstrup Skole søger hermed om at få mulighed for at realisere en ny ledelsesstruktur. Indledning: Skødstrup skoles vilkår og opgaver har ændret sig væsentligt
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereEVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.
EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...
Læs mereHøringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune
Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.
Læs mereHolme Dagtilbud og Rundhøj-Holme Dagtilbud indstilles fusioneret til ét dagtilbud med virkning fra 1. august 2014.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 8. maj 2014 Holme Dagtilbud og Rundhøj-Holme Dagtilbud indstilles fusioneret til ét dagtilbud med virkning fra 1. august 2014. 1. Resume
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereDokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé:
Evt. sorteringsnøgle: Placering:Jobadministration» Jobprofiler 2017» Dokumenttitel: Skoleleder - Ramløse Skole Resumé: Redaktion: Alle Målgruppe: Intern Offentlig Nyhed: Ja Nej Periode: 29-06-2017 -> portal:
Læs mereViceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Læs mere1. Baggrund. Ændret ledelsesstruktur i daginstitutioner. Indhold
NOTAT Supplerende høringsmateriale budget 2017 Ændret ledelsesstruktur i daginstitutioner Haderslev Kommune Børn og Kulturservice Gåskærgade 26 6100 Haderslev www.haderslev.dk Indhold 1. Baggrund 2. Grafisk
Læs mereNotat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Læs mereAfdelingsleder Sletten Skole. Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Sletten
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereFælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:
Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,
Læs mereRammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger
Rammenotat vs. 4 Gældende politiske beslutninger Skole og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning...1 Gældende politiske beslutninger...2 Nationalt...2 Folkeskolereformen er særligt fokus på nedenstående
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd
NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd 1. Indledning LÆringscenter Syd er et læringscenter fordelt på fem afdelinger. Centeret består af de to skoler i Kølkær og Arnborg med tilhørende
Læs mereDagsorden. Børne- og Ungdomsudvalget
Dagsorden Mødedato: Mødetidspunkt: 15:30 Sted: Mødelokale 2A på rådhuset i Støvring 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 1 Godkendelse af dagsorden 3 2 Forslag til et sammenhængende decentralt tilbud
Læs mereAnsøgning vedr. ny ledelsesstruktur 2010
Ansøgning vedr. ny ledelsesstruktur 2010 Skødstrup Skole søger hermed om at få mulighed for at realisere en ny ledelsesstruktur. Indledning: Skødstrup skoles vilkår og opgaver har ændret sig væsentligt
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereIndstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 11. december 2007 Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret rullende skolestart 1. Resume Kompetencebaseret aldersintegreret rullende indskoling
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereGodkendelse af procesplan for fælles ledelse
Punkt 3. Godkendelse af procesplan for fælles ledelse 2015-049805 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender procesplan for Fælles ledelse. Beslutning: Drøftet. Skolevæsnet har de sidste
Læs mereGuldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011
Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...
Læs mereHøring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune
2011 Høring vedrørende indførelse af SFO I Dragør Kommune Høringsmateriale Høring vedrørende indførelse af SFO i Dragør Kommune fra 1. august 2011 Social Børn og Kultur Dragør kommune 03-01-2011 Indhold
Læs mereSkolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.
SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereLokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen
Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereNy ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed 1. december 2015 Anne Weng Jørgensen Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune Indledning Dette notat beskriver en ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe
Læs mereNotat. Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades. Børn og Unge-udvalget. Kopi til. Århus Kommune. Den 11. juni 2010
Notat Emne Til Kopi til Idékonkurrence til en ny midtbyskole i N.J. Fjordsgades Skoles distrikt Børn og Unge-udvalget Den 11. juni 2010 Århus Kommune Børn og Unge Byrådet besluttede den 28. april 2010
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs merePræsentation af den nye ledelse
Jeg hedder Bo Hauge Laursen og skal pr. 1. august 2016 være distriktsskoleleder for nuværende Korskildeskole og Fladsåskole. Jeg er 51 år, bor i Everdrup og er gift med Helle, der er lærer på min nuværende
Læs mereViceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil
Viceskoleleder distrikt Kystskole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Viceskoleleder
Læs meregenerelle indlæringsvanskeligheder (2) socio emotionelle vanskeligheder (1) specifikke indlæringsvanskeligheder (3)
Visualisering af ny struktur for udvidet specialpædagogisk bistand i Silkeborg Kommune Tallene i parentes henviser til bilagsnumre på de følgende sider Den 20. december 2010 Inklusionscenter for elever
Læs mereAllerød Kommune Job- og personprofil for afdelingsleder med souscheffunktion til fremtidens specialskole
Allerød Kommune Job- og personprofil for afdelingsleder med souscheffunktion til fremtidens specialskole Allerød Kommune søger en afdelingsleder med souscheffunktion til Maglebjergskolen med tiltrædelse
Læs mereOversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1.
Oversigt over styregruppens indstillinger i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7)
Læs mereStillings- og personprofil
Stillings- og personprofil Skoleleder Dyssegårdsskolen Generelle oplysninger Adresse Dyssegårdsskolen Dyssegårdsvej 26, 2900 Hellerup Tlf.: 39985550 dyssegaardsskolen@gentofte.dk Stilling Reference Løn-
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereViceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil
Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereGodkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning
Punkt 13. Godkendelse af mulighed for at nedskalere tiden til understøttende undervisning mod, at to voksne er til stede i den fagdelte undervisning 2015-058779 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget
Læs mereLedelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015
Ledelsesgrundlag for skolevæsnet i Halsnæs Kommune 2015 Børn, unge og læring 2015. 1 Indhold Indledning... 3 Målsætning for ledelsesgrundlaget... 3 Beskrivelse af ledelsesstruktur... 4 Jobprofil for skoleleder...
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereStyrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet
Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen
Læs mereOrganisation og ledelsesgrundlag
Organisation og ledelsesgrundlag Faglighed og fællesskab Vi danner fremtiden sammen 1. Ledelse og organisation Marienhoffskolens ledelse består af: Skolelederen udgør sammen med viceskolelederen og afdelingslederen
Læs mereTids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012
Tids- og Handleplan for sammenlægningen af i perioden fra 21. februar 1. august 2012 De to skolebestyrelser mødet den 8. marts 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet
Læs mereSynoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b
Synoptisk oversigt over MBUL's vejledning om FS-lovens 16 b Nærværende notat har til hensigt at skabe overblik over ministeriets vejledning om anvendelsen af folkeskolelovens 16 b om konvertering af undervisning
Læs mereForslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet
Forslag til reorganisering af inklusionspædagogerne på dagtilbudsområdet Baggrund Inklusion handler om, at der tilrettelægges en reflekteret og inkluderende pædagogisk praksis, hvor der tages højde for
Læs mereViby Skole. Lokal Udviklingsplan
2014-16 Lokal Udviklingsplan Viby Skole Viby Skole er en moderne og veldrevet folkeskole i Aarhus Kommune, der med sine ca. 80 medarbejdere, 27 klasser og ca. 530 elever formår at være en attraktiv skole,
Læs mereFunktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen
Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse
Læs mereAfdelingsleder. Sletten Skole Job- og Kravprofil
Afdelingsleder Sletten Skole Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Sletten Skole 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår 5 1
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereÅrsrapport 2009 for Magleblikskolen
Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereIndstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning
Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning Med udgangspunkt i evalueringsrapporten fra efteråret 2013 (Key2See, Aarhus) samt opfølgning/evaluering her i januar 2015 indstiller ledelserne,
Læs mereSkoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil
Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereIndhold. Kommissorium - Ny skole i Varde by
03-11-2017 Ref.: Lotte Cortsen Sagsnr.: 17/7749 Dokumentnr.: 156616-17 Kommissorium - Ny skole i Varde by Indhold Baggrund...2 Formål, indhold og proces for brugerinddragelsen...2 Interessenter...2 Overordnede
Læs mereRammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger
Rammenotat version 4 - Gældende politiske beslutninger Skole- og kulturafdelingen 2017 Indhold Indledning... 2 Gældende politiske beslutninger... 3 Nationalt... 3 Folkeskolereformen har særligt fokus på
Læs mereVejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereDrøftelse af budget 2018: Temadrøftelse af socialrådgivere på skolen
Punkt 4. Drøftelse af budget 2018: Temadrøftelse af socialrådgivere på skolen 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet, og tilkendegiver i hvilket omfang
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mere