Børne- og undervisningsudvalgets ønskelisteforslag 2013

Transkript

1 Børne- og undervisningsudvalgets ønskelisteforslag 2013 Nr. Driftønsker [Hele kr.] Budgetudvidelser Børne- og undervisningsudvalgets driftsønsker Ny IT-arkitektur, også til klassetrin Øget normering i dagtilbud, 3-6 år Afskaffe sommerferielukning Udvikle profilinstitutioner kr. per barn - Tandplejen Driftsønsker i alt Nr. Anlægsønsker [Hele kr.] Anlægsønsker 1. Ny IT-arkitektur, også til klassetrin Økonomiudvalgets anlægsønsker Legepladser Bidrag til ny tandklinik Anlægsinvestering med driftsbesparelse 4. Ny institution i Benløse Anlægsønsker i alt Nr. Investerings-/effektiviseringsforslag [Hele kr.] IT-investeringspuljen Økonomiudvalgets investerings-/effektiviseringsfor slag Digitalisering i tandplejen Investerings-/effektiviseringsforslag i alt

2 Ønskelisteforslag Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Forslag Børne- og kulturforvaltningen Opgradering af IT-infrastruktur, etablering at VDI herunder ansættelse af VDI-medarbejder Anlægs- og driftsbevilling Skoler Økonomiske konsekvenser kr PL Funktio n Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser Beskrivelse af forslaget I forbindelse med vedtagelsen af ny skolestruktur er IT blevet udpeget som et af indsatsområderne. Dette forslag skal skabe gode rammer for, at der kan arbejdes målrettet med udvikling af elevernes IT-kompetencer. Forslaget bevirker, at hele skolevæsenet får samme muligheder for eleverne i udskolingen. Dermed skabes der en rød tråd igennem hele skoleforløbet fra klasse. Forslaget som indeholder tre elementer, opgradering af IT-infrastruktur, etablering at VDI herunder ansættelse af VDI-medarbejder, beskrives nedenfor. Opgradering af IT-infrastruktur: Brug af sociale medier, adgang til information og kommunikation samt muligheden for at lære ved hjælp af IT kræver en velfungerende infrastruktur, drift og supportenhed samt fortsat udvikling af området. Gennem de seneste mange år er der fokuseret på flere pc er frem for infrastruktur. Samtidig går udviklingen indenfor IT-området stærkt, hvorfor en beslutning om opgradering skal tage højde for den forventede øgede belastning, som vil komme de nærmeste 3-5 år. Etablering af VDI VDI (Virtuel Desktop Infrastructure) er en teknologi, hvor en computers normale programmer og services lægges på en central server, ligesom pc ens hukommelse og regnekraft ligger på serveren. Programmerne pakkes

3 virtuelt og sendes til den pågældende pc. Fordelen er, at VDI-teknologien bevirker, at man bliver uafhængig af hvilken type pc eller enhed, der anvendes, idet VDI-teknologien sikrer, at programmerne afvikles ens. Ansættelse af VDI-medarbejder Etablering af VDI-dataplatform indebærer, at der ansættes en medarbejder, der har specialviden om VDI. Ved at ansætte en medarbejder med denne viden, kan viden holdes og opbygges internt. IT-afdelingen råder ikke pt. over medarbejdere med tilstrækkelige kompetencer. Alternativt kan kompetencen købes eksternt, men det vil betyde, at der ikke opbygges viden i organisationen og at vi derfor fremadrettet vil være afhængige af at skulle tilkøbe denne viden Forslaget gennemføres over 2 år. Vigersted Skole, Asgård/Benløse Skole og Valdemarskolen håndteres det første år, mens de øvrige håndteres i år 2. Valdemarskolen er prioriteret fordi den p.t. har de dårligste forhold. Vigersted Skole og Asgård/Benløse Skole er prioriteret for at gøre de hurtigt skal få samme forhold overalt på deres skoler. Opgradering af IT-platformen er en nødvendig forudsætning for at kunne realisere de øvrige indsatser omkring IT i folkeskolen Konsekvenser for serviceniveau Det forventes at et stort antal elever inden for meget kort tid vil medbringe deres egen digitale enhed. Fremtidens løsning skal understøtte muligheden for at eleverne benytter egne digitale enheder, såvel smartphones som tablets eller bærbare. Dette scenarie for fremtidens folkeskole medfører krav til fællesressourcer, tilgængelighed og sikkerhed. Opgradering af IT-platformen er således en nødvendig indsats for at kunne imødegå den forventede udvikling og samtidig skabe muligheder for fremtidssikret og fleksibel undervisning. Samtidig er det en indsats, der sikrer alle elever ens og tidssvarende adgang til data og services. Ved at etablere VDI-løsning på alle skoler i levr Ringsted Kommune op til forpligtelsen i Kommuneøkonomiaftalen, hvori der står; For at muliggøre omstillingen på It- området indgår det i aftalen, at kommunerne frem mod 2014 inden for de nuværende investeringsrammer vil sikre, at alle elever har adgang til den nødvendige it-infrastruktur blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk med tilstrækkelig kapacitet, sikker opbevaring, strømføring m.v. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Det er Byrådets ønske, at Ringsted skal være en uddannelseskommune, hvor man bliver klog af at vokse op. Børne- og Undervisningsudvalget har yderligere opstillet en række kvalitetsmål, der skal understøtte Byrådets vision for folkeskolen. Af disse kan eksempelvis nævnes: at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse at elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark

4 at elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark Der er gennem de seneste år arbejdet og forsket meget i betydningen af IT og digitale læringsmidler i folkeskolen. Der er ingen tvivl om, at IT kan medvirke til at skabe helt nye læringsscenarier, der kan medvirke til at flere elever kan finde sig tilrette i og profitere af undervisningen i skolen. Indenfor læseområdet, har der i flere år været gjort brug af IT-rygsække som kompenserende læringsmiddel for børn, hvis læseindlæring er udfordret. Ligeledes kan øget brug af IT medvirke til at give alle børn lige muligheder for at tilegne sig viden, idet IT i mange andre sammenhænge gør det muligt at kompensere for nogle af de udfordringer enkeltbørn kan have i forbindelse med læring. For at muliggøre mange af disse nye undervisningsformer og metoder er det nødvendigt med en opgradering af IT-platformen, så denne understøtter udviklingen og gennem en fremtidssikring gør fortsat udvikling af IT i undervisning mulig. Samlet budget for området Det samlede budget på skoleområdet er 261,3 mio. kr. Forslagets potentiale Beregningen er foretaget i samarbejde mellem UPPR og IT-afdelingen. Beregningen baserer sig på en gennemgang af nødvendige tiltag på de 8 folkeskoler. Det kan være forskelligt, hvad der skal til forskellige steder, men beløbet repræsenterer den samlede forventede udgift. Såfremt strukturdebatten på folkeskoleområdet betyder en reduktion af antallet af fysiske enheder, vil der kunne reduceres i beløbsrammen. En opgradering af IT-platformen er som nævnt en forudsætning for øvrige indsatser omkring IT i undervisningen. For en nærmere beskrivelse af samtlige forslag til indsatser henvises til øvrige ønskeliste forslag samt til materialet omkring ny skolestruktur. Der er opstillet 7 forskellige forslag til indsatser omkring IT og digitale læringsmidler. Forslagene er internt forbundne, hvilket betyder, at de ikke kan kombineres helt frit. Grundlæggende er forslagene omkring infrastrukturen prioriteret på følgende måde: 1. Opgradering af IT-platform. Dette er en nødvendighed for samtlige øvrige forslag 2. VDI. Dette er nødvendigt såfremt eleverne skal kunne anvende egne medier i undervisningen. Ligeledes betyder VDI, at eleverne kan få adgang til deres undervisningsplatform hjemmefra. Hvis der satses på VDI vil det ligeledes være nødvendigt at ansætte en medarbejder med kompetencer indenfor VDI 3. Tildeling af 3G nøgle. Dette sikrer tilgængelighed over alt i døgnets 24 timer og er således medvirkende til at skabe koblingen mellem skoletid og fritid. Dette forslag er således et udtryk for at fremtidssikre indsatsen

5 og skabe et fleksibelt og dynamisk grundlag for målrettet implementering af IT i folkeskolen Grundlæggende er de forskellige forslag omkring digitale læremidler prioriteret således: 1. Efteruddannelse af alle lærere og IT vejledere. Dette vil være en naturlig følge af en satsning på infrastrukturen. Teknik uden brugere bringer ikke ny udvikling eller fremskridt 2. Mobil projektor og bærbar til alle undervisningslokaler - Pulje til digitale læringsmidler. Dette er et tilvalg, der kan understøtte den generelle satsning på IT i undervisningen. Det er ikke en nødvendighed, men vil forventeligt understøtte udviklingen i brugen af IT 3. Tablet til alle elever og lærere. Dette er et tilvalg, der kan sikre ensartethed og lige vilkår for alle. Det er ikke en nødvendighed, men det kan medvirke til at understøtte oplevelsen af en kommune, der har valgt at satse på uddannelse til alle og sikre et højt fagligt niveau Såfremt man vælger at satse på opgradering af IT-platform, vil det fortsat være hensigtsmæssigt at implementere VDI samt ansætte en medarbejder til servicering af VDI at efteruddanne alle lærere og IT-vejledere Ønskeliste Bemærk; Tallene i skemaet er ikke endeligt beregnede. Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Kulturforvaltningen Øget normering på daginstitutionsområdet Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Øgede ressourcer til 3-5 årige Forældrebetaling 25 % Merudgift til fripladser og søskenderabat Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Ringsted Kommunes daginstitutioner har gennem en årrække været blandt de lavest normerede sammenlignet med regionens øvrige kommuner. Selv om omegnskommunerne også har gennemført besparelser på dagtilbudsområdet i forbindelse med budgettet for 2012, placerer Ringsted Kommune sig fortsat blandt de lavest normerede kommuner i regionen. Det er umiddelbart svært at sammenligne ressourcetildelingen til det pædagogiske

6 personale i dagtilbud, da kommunerne indretter sig forskelligt, og normeringerne typisk er sammensat af mange faktorer. Ringsted Kommune har som grundlag for sammenligning kommunerne imellem anvendt forældrebetalingen for de forskellige institutionstilbud, da det må forventes, at kommunerne medtager alle udgifter beregningen af forældrebetalingen. De samlede udgifter, som forældrebetalingen beregnes af, udgør hovedsageligt personaleressourcer og derfor er forældrebetalingen et relativt validt grundlag for en sammenligning. Hvis normeringen hæves med 15 minutter pr. barn pr. uge vil det svare til 5 timer mere om ugen til en børnegruppe på ca. 20 børnehavebørn. Al forskning viser, at personalets tid til barnet, dannelse af tilknytning og tætte relationer samt omsorgen og læringen i de tidlige barneår har afgørende betydning for barnets grundlæggende udvikling. Set i sammenhæng med den tidlige og forebyggende indsats på småbørnsområdet vil en øget personalenormering i daginstitutionerne medvirke til at støtte og udvikle børnenes almene og sociale kompetencer på langt sigt. Konsekvenser for serviceniveau Øgede personaleressourcer til børn i daginstitutioner forventes at bidrage til et bedre børneliv og som sådan støtte børnenes udvikling og læring. Personalet får mere tid til det pædagogiske arbejde med børnene, ligesom personalets trivsel og tilfredshed med arbejdet må forventes at stige. Gode og udviklende dagtilbud er blandt de parametre potentielle tilflyttere er opmærksomme på. Ved at tilføre yderligere ressourcer til dagtilbudsområdet kan Ringsted Kommune i højere grad profilere sig ved at være en børnevenlig kommune, med gode og udviklende dagtilbud. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Øgede normeringer understøtter de kommende års indsatsmål for dagtilbudsområdet og hermed også Ringsted Kommunes Børne- og Ungepolitik. Samlet budget for området 137 mio. (2012) Forslagets potentiale Det foreslås, at normeringen for de 3-5 årige børn skal hæves med 15. minutter ugentligt pr. barn, således at niveauet for personaleressourcer kommer mere på niveau med det gennemsnitlige niveau i regionen. Den samlede udgift eksklusiv forældrebetaling til øgede ressourcer til børnehavebørn vil være ca mio. i 2013

7 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Kulturforvaltningen Afskaffelse af sommerferielukning i uge på dagtilbudsområdet Dagtilbud til børn Dagtilbud til børn Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Afskaffelse af sommerferielukning i uge på dagtilbudsområdet Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Byrådet besluttede i forbindelse med budgettet for 2011 at indføre sommerferielukning på dagtilbudsområdet fra 2011 i ugerne Et antal daginstitutioner og dagplejere holder åbent i lukkeugerne for at passe de børn, hvis forældre ikke har mulighed for at holde ferie i disse uger. Det blev ved indførelsen forudsat, at der skulle tilstræbes, at kendte medarbejder fra børnenes hjeminstitution med i værtsinstitutionen i lukkeugerne. Ved at indføre tre lukkeuger i sommerferien og alene holde få værtsinstitutioner åbne, kan der spares på personaleudgifter til at holde alle institutioner åbne i en ferieperiode, hvor mange børn og forældre pr. tradition holder ferie. Tilsvarende vil der være et antal dagplejere, der passer børn i lukkeugerne.

8 Alle medarbejdere er varslet ferie i de tre uger, men medarbejderne har samtidig haft mulighed for at indgå en frivillighedserklæring om at arbejde helt eller delvist i lukkeugerne mod til gengæld at holde sommerferie på et andet tidspunkt. Evalueringen af ordningen i 2011 viste, at ca. 15 % af de indmeldte børn i dagtilbud benyttede sommerferieordningen. Generelt var forældrene tilfredse med ordningen og de gav udtryk for at være trygge ved at aflevere deres barn. Selv om hovedparten af forældrene roste ordningen, var der mange der ønskede ordningen ophører. Forældrene har søgt at indrette sig efter institutionernes ferieordning i sommerferien, og nogle forældre har givet udtryk for, at det ikke længere er muligt for begge forældre at holde ferie samtidig i sommerferien. Særligt medarbejderne har oplevet den tvungne ferieplanlægning i sommerferien som indskrænkelse af retten til selv at være medbestemmende i forhold til ferieplanlægning. Af evalueringen fremgik det, at størstedelen af medarbejderne har fået deres ferieønske opfyldt. De medarbejdere, der var på arbejde i sommerferieordningen, gav udtryk for at det havde været fint at møde nye kolleger og udveksle erfaringer. Lederne har generelt været tilfredse med ordningen og giver udtryk for, at ferieplanlægningen har været nemmere og at flere børn har holdt mere sommerferie i 2011 end vanligt. Forslaget om afskaffelse af sommerferieordningen vil betyde en tyndere bemanding i institutionerne i perioder af året, hvor medarbejdere på skift af hinanden skal holde ferie. Af en opgørelse fra Projekt Børnepasning over kommunernes lukkedage i 2011 havde ca. 43 % af kommunerne 15 eller flere lukkedage. Samlet set har Ringsted kommune mellem 22 og 25 lukkedage, alt efter hvor mange hverdage, der er mellem jul og nytår. Ringsted Kommune ender dermed som én af de 5 kommuner i landet, der har flest lukkedage i Forslaget vil betyde en samlet udgift for dagtilbudsområdet på ca. 2,4 mio. Der er derudover en besparelse på rengøring i de institutioner, der holder lukket i de tre uger svarende til ca kr. Konsekvenser for serviceniveau Sommerferieordningen betyder, at når medarbejdernes sommerferie koncentreres inden for de tre lukkeuger i sommerferien, vil der generelt være flere medarbejdertimer til rådighed pr. uge i institutionerne i den resterende del af året. Børnene vil derfor opleve færre perioder, hvor det faste personale ikke er tilstede pga. ferie. Ved en afskaffelse af sommerferieordningen vil forældre og personale opleve større frihed til selv at planlægge sommerferie. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Samlet budget for området 137 mio. (2012) Forslagets potentiale Medarbejdere og personale får i højere grad frihed til at ønske og mulighed for selv at tilrettelægge sommerferien sammen i den enkelte familie. Afskaffelse af ordningen betyder, at området skal tilføres 2,4 mio. samt udgifter til rengøring i 3 uger svarende til ca kr.

9 Ønskeliste Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Profilinstitutioner på daginstitutionsområdet Dagtilbud Børne- og Undervisningsudvalget Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Midler til profilinstitutioner Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget En del af Ringsted Kommunes dagtilbud har i dag en særlig profil. Kommunen har således fx en idrætsbørnehave, der har særlig fokus på at få idræt, motorik og bevægelse i børnenes hverdag, en skovbørnehave, hvor der pædagogisk er fokus på udeliv i naturen og flere dagtilbud med fokus på natur og miljø. Erfaringerne med disse dagtilbud er positive. Det giver forældrene mulighed for at vælge et dagtilbud, der har en profil eller et tema, som passer netop til den enkeltes families ønsker. Personalet trives med at kunne specialisere sig indenfor et tema, der har særlig interesse i institutionen. Og børnene får mulighed for en udviklende hverdag med spændende aktiviteter i forhold til institutionens tema. Vi kan endvidere se, at vores to nuværende profilinstitutioner Bøgely Skovbørnehave og Ringsteds Idrætsbørnehave - har opnået gode resultater med at skabe inklusion.

10 Derfor kunne det være konstruktivt med flere dagtilbud, der har en særlig profil. Det kan være kulturbørnehaver, hvor der er stor fokus på de mange former for kulturelle aktiviteter, der kan bidrage til børns udvikling. Det kan være naturbørnehaver, hvor der er fokus på udeliv og natur, musikalske dagtilbud med fokus på sang og musik, flere idrætsbørnehaver eller børnehaver, der lægger tydelig vægt på at udvikle børnenes matematisk-logiske kompetencer. Etablering af profilinstitutioner vil skabe en større variation i dagtilbuddene, og dermed også flere valgmuligheder for forældrene. Det vil endvidere skabe bedre muligheder for, at mindre dagtilbud i landdistrikter vil have mulighed for at tiltrække flere børn. Det er meget vigtigt for deres muligheder for at skabe et pædagogisk og fagligt godt tilbud i en tid med stærkt faldende børnetal. Det foreslås derfor, at der afsættes en pulje, som skal understøtte arbejdet i de dagtilbud, som gerne vil specialisere sig indenfor et bestemt tema. Arbejdet skal således tage udgangspunkt i institutionernes eget ønske om, at kunne fordybe sig og specialisere sig. Dermed sikrer man, at indsatsen bliver præget af engagement og passer til de lokale forhold. Puljen skal give institutionerne bedre vilkår til at opnå specialiseringen, fx ved at give mulighed for, at personalet bliver efteruddannet i forhold til temaet, at der kan anskaffes særlige redskaber og materiale, laves en ny indretning eller fx inddrages personer med særlige kompetencer i arbejdet, som naturvejledere, musikpædagoger eller lignende alt efter behov. Institutionerne skal naturligvis stadig arbejde med alle temaerne i de pædagogiske læreplaner, således at børnenes alsidige og sociale udvikling sikres. Det foreslås, at afsætte en pulje på 1 mio. fordelt over en 2-årig periode til at understøtte etableringen af ca. 10 profilinstitutioner i kommunen. Konsekvenser for serviceniveau Flere forældre efterspørger i dag daginstitutioner med en særlig profil og en pulje til at understøtte etableringen af flere profilinstitutioner kan medvirke til et mere nuanceret dagtilbud til børn. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Samlet budget for området 137 mio. (2012) Forslagets potentiale Det foreslås, at afsætte en pulje på 1 mio. fordelt over en 2-årig periode til at understøtte etableringen af ca. 10 profilinstitutioner i kommunen. Midlerne foreslås anvendt til indretning, uddannelse af personale, anskaffelse af særlige redskaber og materialer m.m.

11 Driftsønsker Ringsted Kommunale Tandpleje har på sit ekstraordinære MED-Udvalgsmøde den 26. januar 2012 drøftet tandplejens driftsønsker til budget Ringsted Kommunale Tandpleje har altid haft en meget lav gennemsnitspris pr. barn i forhold til de andre kommuner i Region Sjælland. I et omkostningsbaseret regnskab for 2010 var gennemsnitsprisen for regionen 1.550,- kr. pr. barn om året, mens gennemsnitsprisen pr. barn i Ringsted var 1.314,- kr. Når sammenlignelige udgifter er betalt har de andre kommuner ca. 200 kr. mere pr. barn om året. Det svarer til, at Ringsted Kommunale Tandplejes budget med børn i behandling burde være ca.1.5 millioner kroner højere. De andre kommuner har altså gennem mange år haft mulighed for at forbedre og vedligeholde deres tandlægeudstyr på et helt andet niveau end Ringsted. Vi har for første gang i 2011 oplevet, at udgifterne til varekøb og dyre reparationer af vores mange år gamle tandlægeudstyr har været med til en overskridelse budgettet. På personalesiden vil det også være ønskværdigt, at overtandlægen får mulighed for at bruge over halvdelen af sin tid på ledelsesopgaver, og at der tilknyttes kontorhjælp hos overtandlægen. Dette vil kunne løses ved ansættelse af 10 ekstra tandlægetimer og 15 ekstra kontor-klinikassistenttimer. Selv om vi ligger ca. 200,- kr. under Regionens gennemsnit vil et løft på 100,- kr. pr. barn om året (I alt kr.) give os mulighed for at vedligeholde vores udstyr på en fornuftig måde, og give personalet en bedre hverdag. Forslagsstiller Børne- og Kultur Forslag Ringsted Kommunale Tandplejes driftsønsker Bevilling Styringsområde (politikområde) Ringsted Kommunale Tandpleje Børn og Undervisning Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Forslaget er beskrevet i den indledende tekst. Konsekvenser for serviceniveau Ringsted Kommunale Tandplejes børne- og ungepatienter og deres forældre vil få en oplevelse af en tandpleje med et tidssvarende udstyr og en service fra personalet, der fortsat er helt i tråd med kommunens værdibaserede personalepolitik.

12 Ligger ønsket/aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Ønskelisteforslag Forslagsstiller Forslag Børne- og Undervisningsudvalget Opgradering af dagtilbuddenes og skolernes legepladser

13 Bevilling Styringsområde (politikområde) Dag- og skoletilbud Børne- og Undervisningsudvalget Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Opgradering af daginstitutionernes legepladsarealer Ekstra midler til legepladstilsyn til dagtilbud, skole og dagplejere Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Dagtilbuddenes og skolernes legepladsarealer trænger til at blive opgraderet, så børnenes udendørs legemuligheder forbedres. Det obligatoriske legepladstilsyn har konstateret en lang række fejl og mangler bl.a. som følge af slitage på legeredskaber, hvilket har medført, at flere skoler og institutioner har fået påbud om at nedrive eller foretage bekostelige forbedringer således, at legeredskaberne kan leve op til de fastsatte sikkerhedskrav for legepladser. Der er således et stort efterslæb, som budgetmæssigt skaber meget store udfordringer for skolerne og institutionerne. Når legearealerne er indbydende, motiveres børnene til at bruge legepladsens muligheder, og børnene udfoldelsesmuligheder styrkes, både hvad angår motorisk aktivitet og robusthed, fantasi, kreativitet og legefællesskaber. En opgradering af legearealerne på dagtilbudsområdet og skolerne kan ske over en 4 årig periode, hvor der årligt afsættes kr. fra 2013 til og med 2016 til formålet. Beløbet kan ikke i sig selv sikre en opgradering. Derfor skal skoler og dagtilbud også selv afsætte midler. Der er i dag afsat midler til det obligatoriske årlige legepladstilsyn, som skal skabe overblik over legepladsernes sikkerhedsniveau for udstyr, fundamenter og underlag. De nuværende afsatte midler til legepladstilsyn vurderes ikke at være tilstrækkelige, hvorfor det foreslås at tilføre yderligere kr. årligt. Konsekvenser for serviceniveau Med indbydende legearealer ved kommunens daginstitutioner og skoler motiveres børnene i højere grad til at bruge legepladsens muligheder og børnenes udfoldelsesmuligheder styrkes. Ligger aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Kommunen har tilsynsforpligtelsen med sikkerheden på legepladser i dagtilbud og på skoler. Kommunens legepladstilsyn har gennemgået daginstitutionernes og skolernes legepladser og har samlet konkluderet, at der er behov for en ekstraordinær indsats for at få opgraderet legepladserne i overensstemmelse med reglerne på området. Hensigten er, at legepladserne er indrettet på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for ulykker, f.eks. i forbindelse med mangelfuld indretning, konstruktion og vedligeholdelse. Samlet budget for området 399 mio. (i 2012)

14 Forslagets potentiale Opgraderingen af børnenes udendørs legemuligheder kan ske over en 4 årig periode, hvor der årligt afsættes kr. til formålet. Forslaget sikrer, at vi kan leve op til lovgivningen på området, og at vi kan skabe udefaciliteter til børn og elever. Vi har i Ringsted kommune rigtig mange gode udearealer i dagtilbud og på skoler. Ved at opgradere legeredskaberne, vil udearealernes fulde potentiale komme til deres ret. Anlægsønsker Ringsted Kommunale Tandpleje har på sit ekstraordinære MED-Udvalgsmøde den 26. januar 2012 drøftet tandplejens anlægsønsker til budget Vi har gennem flere år konstateret i vores APV, at tandklinikken fra 1956 i kælderen på Valdemarskolens Aula ikke fremstår som en tidssvarende tandklinik. Meget uhensigtsmæssig rumfordeling med gennemgang i klinikkerne, mens der arbejdes. Kontorpladsen, hvor der også foretages telefonsamtaler, ligger i et af klinikrummene. Alle lyde fra behandlingen kan således høres i telefonen.

15 Det vil derfor være oplagt, at indrette ny klinik på Valdemarskolen efter den nye skolestruktur, hvor der på skolen må blive ledige lokaler, som ikke ligger i kælderen. En klinik med plads til 2-3 tandlægestole og øvrige klinikfaciliteter vil kræve ca. 200 kvm. Prisen for en sådan ombygning kan først beregnes, når vi kender lokalerne. Noget udstyr fra den nuværende klinik kan fortsat anvendes i en del år. Men vi burde komme langt med kr. til indretning af lokaler, vand, afløb, ventilation osv. Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Kultur Ringsted Kommunale Tandplejes anlægsønsker til budget 2013 Ringsted Kommunale Tandpleje Børn og Kultur Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Indretning af ny klinik, Valde Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Forslaget er beskrevet i den indledende tekst. Konsekvenser for serviceniveau Indretning af ny klinik på Valdemarskolen vil give både personale og patienter en rigtig god fornemmelse af at være på en moderne tandklinik, hvor alle arbejdsmiljøhensyn er tilgodeset. Ligger ønsket/aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. I forlængelse af APV og arbejdsmiljømålsætninger. Ønskelisteforslag Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Undervisningsudvalget Etablering af ny 120 børns daginstitution i Benløse Dag- og skoletilbud Børne- og Undervisningsudvalget Økonomiske konsekvenser kr PL

16 Forslag Funktion Opførelse af 120 børns inst Årlige driftsomkostninger ny daginstitution Årlige driftsomkostninger på 3 små daginstitutioner Besparelse på ledelse Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Det foreslås, at sammenlægge Benløse Børnehave, Toften Børnehave og Sct. Bents specialinstitution. Dette vil skabe synergieffekter såvel indholdsmæssigt i form af tæt samarbejde mellem almen- og specialområdet, som økonomisk idet der kan spares på ledelse og opnås stordriftsfordele. Derudover vil en ny institution kunne indrettes på en sådan måde, at de fysiske rammer understøtter nyeste viden om hvordan vi i daginstitutioner bedst mulig kan skabe trivsel, læring og udvikling hos børnene. I forslaget lægges den nye institution på Toften børnehaves nuværende grund. Dertil lægges den boldbane der i dag støder op til. Det skal således besluttes om boldbanen kan undværes, eller om den skal reetableres andet sted i Benløse. Det har tidligere været forslået, at institutionen skulle placeres på Kobbervej. Dette er ændret, da denne placering ikke vurderes at være hensigtsmæssig i forhold til transport til og fra institutionen. Den nye institution skal etableres som en 0-6 års institution. Den skal indeholde ca. 22 vuggestuebørn, 70 børnehavebørn, en tale- og sproggruppe på 8 børn (er i dag beliggende i Benløse Børnehave) og 20 børn fra nuværende Sct. Bents specialinstitution. Etablering af en ny stor 0-6 års institution kan betyde en reduktion i antallet af dagplejepladser i Benløse-området, mens de pædagogiske medarbejdere fra de eksisterende institutioner forventes at kunne blive tilbudt fortsat beskæftigelse. Til sidst skal Dagplejens legestue også etableres i den nye institution. Dermed skabes der gode rammer for tæt samarbejde mellem Dagplejen og institutionen, ligesom der skabes gode vilkår for gode overgange for børn og familier mellem Dagplejen og børnehaven. Den bygning som legestue bruger i dag har også vedligeholdelsesmæssige udfordringer. Konsekvenser for serviceniveau Serviceniveauet vil stige, idet der etableres en helt ny 0-6 års institution. Forældrenes valgmulighed mellem at ønske Dagplejen eller dagtilbud bevares, da der fortsat vil være brug et stort antal dagplejere i Benløse. Forslagets potentiale Anlægsudgiften forventes at beløbe sig til 24,8 mio. kr. Hvis Sct. Bents børnehave og de to nuværende små institutioner i Benløse erstattes af en ny stor institution, vil der være en årlig netto driftsbesparelse på ca kr. (lederløn, ejendomsudgifter, rengøring, vedligeholdelse og el, vand og opvarmning). Forslaget bevirker endvidere, at vi forlader ældre bygninger som ikke har høj vedligeholdelses- standard og som derfor i fremtiden vil medføre løbende udgifter. Den bygning som Sct. Bents er i i dag er i udmærket stand, men står over for en tagudskiftning. Udskiftningen er vurderet af Ejendomsstaben til at koste kr. I beregningerne er der ikke kalkuleret med en indtægt for salg eller udgifter til nedlæggelse af institutionerne. De fysiske rammer i en 0-6 års institution kan udnyttes mere optimalt end det er tilfældet i rene børnehaver. 0-6 års institutioner i Ringsted Kommune har fleksibel indskrivning, hvilket betyder, at der i perioder kan være henholdsvis flere/færre vuggestue- eller børnehavebørn. Samlet budget for området

17 137,4 mio. kr. (2012) Anlægsønsker Ringsted Kommunale Tandpleje har på sit ekstraordinære MED-Udvalgsmøde den 26. januar 2012 drøftet tandplejens anlægsønsker til budget Tandplejen fremsatte også sidste år et ønske om digitalrøntgen. Digitalrøntgen er en naturlig del af den elektroniske tandjournal og findes på næsten alle tandklinikker i Danmark. Vi fik sidste år et tilbud på 4 røntgenscannere til små røntgenbilleder på de fire klinikker og et stort digitalt røntgenapparat til tandreguleringsklinikken. Prisen var kr. (Excl. moms) + montering ca kr. Også mulighed for leasing over 5 år ( kr. pr. måned excl. moms). Herefter mulighed for køb til scrapværdi kr. (Excl. moms). Der vil desuden komme en ekstra udgift til IT-Afdelingen for behandling af billeddata og tilkøb af dataprogram fra DSI-data ( I alt kr. Excl. moms). Denne udgift vil være en permanent

18 årlig udgift. (Disse tilbudspriser fra 2011 er nedenfor fremskrevet med 4%) Forslagsstiller Forslag Bevilling Styringsområde (politikområde) Børne- og Kultur Ringsted Kommunale Tandplejes anlægsønsker til budget 2013 Ringsted Kommunale Tandpleje Børn og Kultur Økonomiske konsekvenser kr PL Forslag Funktion Køb af røntgen/itafd/dsidata Eller: Leasing/ITafd/DSIdata Samlet nettoændring Personalemæssige konsekvenser (årsværk) Beskrivelse af forslaget Forslaget er beskrevet i den indledende tekst. Konsekvenser for serviceniveau Digitalrøntgen vil give en hurtigere arbejdsgang og fritage personalet for kemiske fremkaldervæsker. Digitalrøntgen er en naturlig del af en moderne tandpleje. Brugen af digitalrøntgen vil desuden give en vis effektivisering af personalets arbejdsgange, men det er svært at give et præcist bud på denne effektivisering. Ligger ønsket/aktiviteten evt. i forlængelse af eksisterende politikker, kvalitetskontrakt, målsætninger m.v. Følger kommunens digitaliseringsstrategi.