Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi

Transkript

1 Den 13. maj 2016 Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi Et stærkere og mere trygt digitalt samfund 1. Overordnet vurdering Regeringen, KL og Danske Regioner har den 12. maj 2016 fremlagt en fællesoffentligt digitaliseringsstrategi gældende for Strategien er anderledes end de foregående, idet der er et mere udtalt erhvervsrettet vækstfokus i initiativerne og bredden af disse er udvidet. Offentlig digitalisering handler ikke længere bare om at få en digital postkasse, men om, hvordan digitalisering og teknologi i det offentlige kan understøtte vækst i det private. Strategien indeholder 33 initiativer hvoraf over halvdelen vurderes at have en mere eller mindre udtalt erhvervsrettet vinkel. De enkelte initiativer skal samlet bidrage til at realisere følgende tre målbilleder for den offentlige digitaliseringsindsats de kommende år: 1. Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet 2. Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst 3. Tryghed og tillid skal i centrum DI mener Regeringen, KL og Danske Regioner lægger i den nye strategi op til, at når danskerne fremover møder det offentlige, så skal de have en god oplevelse, der skaber tryghed og tillid til det digitale og teknologien. Målet med digitaliseringsstrategien er at højne serviceniveauet og gøre livet lettere, hvad enten det er patienter eller virksomhedsledere, der er i kontakt med det offentlige. Strategien understreger, at den offentlige digitalisering forandrer og udvikler velfærdssamfundet til det gode, understøtter vækstmulighederne for erhvervslivet, effektiviserer den offentlige administration, så skattekroner kan bruges bedre, og skaber nye digitale servicetilbud for borgere og virksomheder DI er grundlæggende tilfreds med strategien. Arbejdet vidner om en politisk erkendelse af, at digitalisering ikke alene er en spareøvelse, men et ønske om at forandre og udvikle velfærdssamfundet til det gode vha. teknologi. Det bakker DI op om.

2 Ambitionsniveauet i arbejdet kunne være væsentligt højere med flere konkrete mål. Det er uklart, hvilke styringsværkstøjer, der skal sikre, at de forskellige indsatser realiseres ved fastholdelse af usikker, decentral governance og begrænsede investeringsmidler i det offentlige. Samtidig er det uvist, hvordan det sikres, at strategiens enkelte initiativer gennemføres gennem styrket dialog og systematisk inddragelse af brugere og leverandører i forbindelse med implementering og udvikling af de enkelte indsatser og løsninger. Overordnede betragtninger om strategien: - For få ambitiøse mål for den digitale udvikling, og for mange analysetiltag. Det giver dog umiddelbart mulighed for styrket involvering af erhvervslivet i implementeringsfasen, hvis parterne ønsker det. - Strategiens ambitionsniveau er generelt for lavt kompromisets kunst der udestår ambitiøse digitale udviklingsmål inden for fx sundheds-it, skole-it, e-forvaltning og smart city udvikling, som kun kan komme fra allerhøjeste niveau. - Erhvervslivet har efterspurgt et samarbejdsforum mellem det offentlige og det private, hvor mål og ambitioner for den offentlige digitalisering kunne behandles løbende. Det indgår ikke i strategien. I lyset af at de mange fællesoffentlige arbejdsgrupper, der nedsættes med strategien, og som skal sikre fremdrift og gennemførsel af de enkelte initiativer, ikke involverer erhvervslivet ved bordet, er det ikke mindre bekymrende. De rette kompetencer på tværs af det offentlige og det private skal i spil så hurtigt som muligt for at sikre udviklingen af de bedste løsninger for Danmark. - Manglende fokus på styrket offentlig-privat samarbejde om den digitale udvikling herunder strategisk anvendelse af de nye fleksible udbudsformer. - Manglende målbilleder for konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver. - Fokuseret indsats for digitaliseringsparat lovgivning i forhold til at realisere det digitale potentiale synes begrænset, nærmest fraværende. - Ikke nok fokus på, hvordan dansk erhvervsliv kan inspireres og understøttes til digitalisering. - Danmark kan ikke digitalisere succesfuldt med nationalt tunnelsyn. Meget lidt fokus på dansk interessevaretagelse i forhold til udvikling og anvendelse af internationale standarder, der ikke mindst understøtter øgede eksportmuligheder for dansk erhvervsliv. 2

3 - Tilstrækkelig governance og vished om, hvordan de enkelte myndigheder skal holdes op på strategiens tiltag, synes fraværende. Man kan frygte endnu en manglende realisering af fx Virk som virksomhedernes samlede indgang til det offentlige. - Borgere, virksomheder og myndigheder har alle brug for de rette kompetencer i mødet med den digitale virkelighed dels til at kunne bruge de digitale løsninger sådan helt lavpraktisk, men også til at kunne efterspørge og udvikle nye løsninger, der endnu ikke er, så Danmark kan forblive et konkurrencedygtigt samfund. Styrket fokus på offentlige medarbejderes forståelse for de teknologiske muligheder til at styrke og forbedre den offentlige forretning, burde have været en del af strategiens fokus. I det følgende gennemgås hovedelementer i strategiens erhvervsrelaterede indhold og DI s vurdering heraf. 2. Gennemgang af strategiens erhvervsrettede tiltag i de enkelte målbilleder Målbillede 1: Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet Brugervenlige og sammenhængende virksomhedsforløb (1.1) skal garantere, at borgere og virksomhedernes møde med det offentlige ikke forbliver fragmenteret og byrdefuld, men hænger sammen. Fx skal det afklares, hvordan det kan blive lettere for virksomheder at anvende og administrere de fællesoffentlige komponenter, herunder NemID, NemLog-in og Digital Post. Det kan fx ske ved at skabe bedre integration mellem de tre komponenter og skabe en sammenhængende brugergrænseflade på Virk, hvor de tre forskellige brugergrænseflader reduceres til én, og virksomheder kan få adgang til digital selvbetjening i én arbejdsgang ét sted. Virk som virksomhedernes ene indgang til det offentlige realiseres, og der indføres et setup for differentierede brugervenlighedskrav (1.2) til og optimering af løsninger på baggrund af data og viden om anvendelse af løsningerne, så myndigheder får lettere ved at sætte ind dér, hvor problemerne er. Der etableres én samlet og fleksibel teknisk supportadgang (1.4) på de store fællesoffentlige komponenter og udvalgte selvbetjeningsløsninger senest ultimo Det er ikke besluttet om supporten fremadrettet vil blive gratis for virksomhederne. Alle myndigheder forpligtes til at sende al relevant post digitalt (1.5) til virksomhederne. Et krav, der i dag kun gælder den anden vej. Det skal analyseres nærmere fra hvornår, og i hvilke situationer kravet vil gælde. 3

4 Der sættes fokus på at skabe klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning (2.1) herunder udarbejdelse af informationsmateriale og vejledninger i forhold til den kommende databeskyttelsesforordning. Beslutningsgrundlag for landsdækkende udbredelse af minimum fire digitale velfærdsløsninger (3.3) på social- og sundhedsområdet skal foreligge inden 2020, ligesom fremdrift for den digitale skole og uddannelsessystemet (3.4) fortsættes med styrket fokus på hele det digitale læringsliv fra børnehave til endt uddannelse. DI mener Digitalisering giver stor mulighed for at gøre det nemmere for både virksomheder og borgere at være i kontakt med den offentlige sektor. Digitalisering kan ikke alene give os alle en bedre service, men kan også sikre, at vi bruger skattekronerne mere fornuftigt. Det er positivt, at der rettes øget fokus på, at de offentlige løsninger ikke bare skal virke for det offentlige, men skal give merværdi for slutbrugeren og at løsningerne skal virke på tværs af myndighedsskel. Borgere og virksomhederne oplever det offentlige som én stor størrelse. Den erkendelse skal i fokus, når det offentlige digitaliserer. Danmark har behov for at få løsninger, der virker efter intentionen og virksomhederne skal have den ene indgang til det offentlige, som de er blevet stillet i udsigt længe. Det er afgørende, at der er tilstrækkelig og klar governance. Dette skal sikre, at myndighederne griber og realiserer de nye tiltag. Det skal stå klart, hvordan man følger op på, at løsninger fx bliver brugervenlighedstestet, inden de kommer i drift. På erhvervsområdet er det oplagt at pålægge Virk det ansvar. Generelt er governance og håndhævelse meget uklar, hvorfor man kan frygte at gode intentioner om brugervenlige og sammenhængende løsninger ikke bliver realiseret, eller at fx Virk-historien gentager sig på ny. Det er godt, at supporten samles, så man ikke bliver kastbold mellem myndighederne. DI forventer, at supporten på erhvervsområdet bliver gratis, og at etableringen af en fælles supportfunktion implementeres hurtigst muligt og senest inden medio Supporten skal være tilgængelig i det tidsrum virksomhederne har brug for det dvs. typisk også om aftenen. Det er afgørende, at fællesoffentlige designkrav, kvalitetskrav og arkitekturprincipper ikke skaber ufleksible rammer, og hindrer agilitet og innovation i leverandørernes mulighed for at udvikle de bedste løsninger til det offentlige og brugerne. Strategiens fokus på digitaliseringsparat lovgivning er fraværende. Man burde indføre ex ante konsekvensanalyser af alle 4

5 lovforslag, der forventes at have betydelige økonomiske, miljømæssige eller sociale konsekvenser, herunder hvilke konsekvenser lovgivningen vil have for digitalisering i både den offentlige og private sektor. Regeringen kan passende finde i inspiration i den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og Ministerrådet om bedre EU-regulering (vedtaget april 2016), hvor det fremgår, at Kommissionen fremover i deres konsekvensanalyser bl.a. skal forholde sig specifikt til lovgivningens betydning for digitalisering. Denne praksis bør indføres på dansk niveau. Der er lagt op til et generelt samarbejde blandt offentlige myndigheder i forhold til tolkningen af databeskyttelsesforordningens bestemmelser i en dansk kontekst. Dette gælder både forordningen i bred forstand og i forhold til data protection by design og default (jf. initiativ 7.1). Det er vigtigt, at erhvervslivet inddrages i disse drøftelser, da forordningen og mulighederne for at fastsætte nationale fortolkninger og implementering har stor betydning for erhvervslivet. Strategiens ambitionsniveau er generelt for lavt. Der udestår ambitiøse digitale udviklingsmål inden for fx sundheds-it, skole-it, e-forvaltning og smart city udvikling, som kun kan komme fra allerhøjeste niveau. DI har bl.a. på sundhedsområdet efterspurgt konkrete mål som fx, at borgere skal bruge telemedicinske løsninger til at leve med deres kroniske lidelse i Men der er ingen langsigtede mål at finde i strategien. Og en strategi uden klare mål er svær at følge op på. I 2020 skal Danmark have rullet fire nye velfærdsteknologier ud i national skala. Det er et spændende arbejde, som DI ser frem til at følge nøje. Dog havde det være interessant med mere nytænkning på sundhedsområdet som fx at åbne op for at benytte de sundhedsdata, som danskerne selv indsamler gennem fx apps. Dette skal dog ske med respekt for deres privatliv. DI afventer i øvrigt, hvordan man vil tænke strategiens initiativer og mål sammen med den række af aktiviteter, der er initieret af Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende sundhedsdata. Det gælder blandt andet sundhedsdataprogrammet, der er et nationalt udviklingsprogram med fokus på udvikling af IT-infrastruktur og samarbejde omkring brug og deling af sundhedsdata på tværs af stat, regioner og kommuner samt det arbejde, der finder sted i Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata (STARS*). STARS* er nedsat med det formål at sikre national dialog, gennemsigtighed og koordinering vedrørende indsamling, kvalitet, bearbejdning og formidling af data for sundhedsområdet og tilgrænsende sektorer til brug for forskning, analyse, dokumentation og drift af sundhedsvæsnet. DI er medlem STARS*. I forhold til digital læring noterer DI med tilfredshed, at der sættes større fokus på optimering af hele læringsprocessen fra tidlig 5

6 børnehavealder til endt universitetsgrad. Det understreges dog, at der stadig eksisterer mange barrierer for udbredelsen af den gode digitale læring. Grundlaget i form af infrastruktur og udstyr er ikke i orden. Lærerne mangler at blive efteruddannet og skoler mv skal have en robust digital infrastruktur. Målbillede 2: Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst Med strategien lanceres et nyt koncept for digitaliseringen mellem virksomheder og myndigheder i form af automatisk erhvervsrapportering (4.1). I stedet for at skulle indberette løbende til offentlige myndigheder, skal data mellem virksomhedernes systemer og det offentliges i højere grad deles automatisk ved mere intelligent brug af de teknologiske muligheder. I første omgang afprøves konceptet på smart deling af data på bogføringsområdet. Der fastlægges rammer, som understøtter udvikling og anvendelse af en mere effektiv digital udbuds- og indkøbsproces (4.2) fra annoncering til fakturering, som fremmer vækst og konkurrence mest muligt. Det er de nye udbudsregler, der dikterer, at dele af udbudsprocessen fra 2018 skal foregå digitalt. Myndighederne får klarere rammer for brugen af cloud computing (4.3) i det offentlige, så der sker en øget konkurrence på markedet for offentlige it-løsninger ved at åbne muligheden for at efterspørge cloudløsninger i de offentlige udbud. Parterne går sammen om at skabe overblik over alle offentlige data (5.1) og etablere klare rammer for anvendelsen (5.1) af offentlige data. Dette skal udmøntes i form af vejledninger, offentlige-private hackathons og udviklingen af et datarum (5.1), eller en digital platform, hvor virksomheder og myndigheder kan tilgå og dele data med hinanden inden for fastlagte rammer og aftaler. Der fastsættes princip om sikring af adgang til data i forbindelse med udviklingen af offentlige it-systemer med åbne snitflader (5.1) for datadeling. Udbredelse af Smart City-løsninger og smarte forvaltningsløsninger skal ske i et Smart City Partnerskab (5.2) på tværs af det offentlige, og ved at analyse behovet og potentialet i etablering af en fællesoffentlig datainfrastruktur for lettilgængelige GPS-data (5.3) dynamiske data der kan deles på tværs til fx sensorbaserede Smart City-løsninger, løsninger til præcisionslandbrug (fx gødningsdosering) eller automatisk erhvervsrapportering baseret på sensordata. Strategien igangsætter en række dataforbedringsprojekter ( ) på vigtige samfundsdata om fx terræn, klima, vand, energiforsyning, nedgravet infrastruktur og affald. Hermed skal 6

7 det blive lettere at få adgang til bedre og mere retvisende datasæt, der kan bruges fra alt til smartere forvaltning i det offentlige til nye forretningsmuligheder i det private. Særligt forsyningssektoren forventes at opnå gevinster ved disse tiltag. DI mener Det er glædeligt, at parterne bag strategien sætter et markant større fokus på det offentlige som katalysator for samfundets digitalisering og for nye forretningsmuligheder for dansk erhvervsliv. Udover at gøre det offentlige smartere og tilbyde bedre service for borgere og virksomheder, vil den offentlige efterspørgsel efter avancerede løsninger også føre til nye vækstmuligheder for virksomhederne og dermed flere job. Strategien er udtryk for, at regeringen og de offentlige myndigheder har fået en bedre forståelse for, at digitalisering og brug af ny teknologi i det offentlige åbner for nye markeder og muligheder for dansk erhvervsliv til at udvikle helt nye intelligente løsninger og services til gavn for alle i samfundet som fx databaseret trafikstyring, intelligent affaldshåndtering og bedre sygdomsbehandling til hurtigere sagsforløb. Det er meget positivt, at der kommer fokus på, hvordan man kan blive bedre til at udnytte de teknologiske muligheder til en smartere og mere intelligent og byrdefri offentlig digitalisering ikke mindst mellem virksomhederne og det offentlige. Det skal dog være frivilligt for virksomhederne, om de selv vil indtaste, eller om de vil benytte den automatiske datahøst. Ligeledes skal der ske en afgrænsning af, hvilke data, der hentes ud af virksomhedernes systemer. Endelig er det vigtigt, at sikkerheden er helt i top, så uvedkommende ikke kan hacke sig frem til data, de ikke er berettigede til. DI finder, at der i forbindelse med digitalisering af den offentlige udbuds- og indkøbsproces kan realiseres betydelige gevinster, særligt i form af færre transaktionsomkostninger. Gevinsterne såvel som omstillingsomkostningerne forbundet med digitaliseringen af indkøbsprocessen er afhængig af, hvordan digitaliseringen konkret gennemføres. Det er derfor beklageligt, at parterne lægger op til, at det nærmere arbejde med digitalisering af indkøbsprocessen skal ske i regi af en arbejdsgruppe under Digitaliseringsstyrelsen, hvor alene ordregivere er repræsenteret. Dette bør ændres. DI antager i øvrigt, at det kommende arbejde med at videreudvikle digitale indkøb i den offentlige sektor koordineres med den indsats for at udvikle fælles standarder på området, der allerede foregår i Dansk Standard. I dette arbejde sidder der repræsentanter for både den offentlige sektor og leverandørerne. Strategien kunne godt have indeholdt et mere strategisk fokus på eksportmulighederne i velfungerende offentlige it-løsninger baseret på åbne og internationalt anerkendte standarder. Det er 7

8 afgørende, at der fra dansk side sættes styrket fokus på udvikling og udbredelse af internationale standarder på ikt-området med henblik på at styrke nye markeds- og eksportmuligheder for danske virksomheder. Traditionelt holder danske ikt-virksomheder en stærk førerposition, fx indenfor greentech, forvaltningsløsninger, sundhedsteknologi og skole-it, som i langt højere grad kan sættes i spil i form af fx øget eksport af løsningerne til andre lande. Afslutningsvis vil DI opfordre parterne til tydeligt at melde ud, hvordan erhvervslivet skal inddrages i udvikling og implementering af de foreslåede indsatser, analyser og fællesoffentlige samarbejder. Strategien indeholder således ikke fokus på styrket offentlig-privat samarbejde om den digitale udvikling gennem fx strategisk anvendelse af de nye fleksible udbudsformer. Ligesom klare og ambitiøse målbilleder for konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver udestår. Målbillede 3: Tryghed og tillid skal i centrum Med strategien sætter parterne fokus på, at den offentlige digitaliseringsindsats skal understøtte borgeres og virksomheders tryghed og tillid til den digitale omstilling. Alle myndigheder skal følge principperne i den internationale standard for informationssikkerhed (7.1) ISO27001, og informationssikkerhed tænkes ind i design og udvikling af offentlige it-løsninger. Når de næste generationer af NemID, Nem-Login og Digital Post (7.4) sendes i udbud skal det sikres, at løsningerne kontinuerligt kan følge med udviklingen, så de er tidssvarende, brugervenlige og opfylder virksomhedernes behov. Informationsindsats om digital adfærd, it-sikkerhed og databeskyttelse (9.3) målrettes virksomheder, ligesom virksomheder, der har problemer med at bruge de digitale offentlige løsninger, vil have adgang til hjælp (9.2). DI mener Digital tryghed er en vigtig forudsætning for succesfuld digitalisering. DI ser med stor tilfredshed på, at trygheden har fået en så central placering i digitaliseringsstrategien. Især initiativet om anvendelse af ISO27001 hos alle offentlige myndigheder herunder også regioner og kommuner har et stort potentiale til at forbedre sikkerheden, og er noget, som DI igennem en årrække har ønsket sig. Tilsvarende er DI glade for, at data protection by design, som stammer fra persondataforordningen, fremhæves. Det er vigtigt, at sikkerheden designes ind i systemerne fra staten af. Det er både sikrere og billigere, end hvis sikkerheden skal tilføjes senere, ligesom det kan skabe grobund for et stærkere konkurren- 8

9 cemarked for sikre og tillidsvækkende digitale samfundsløsninger. DI vil dog gerne gøre opmærksom på at nogle af de øvrige tiltag i forordningen også har et stort potentiale for at forbedre sikkerheden - bl.a. konsekvensanalyser og udpegelse af databeskyttelsesansvarlige. Disse tiltag bør have en tilsvarende fokus. For så vidt angår de næste generationer af de store offentlige byggestene, NemID, Nem Login og Digital Post, er det afgørende, at de kommer til at virke efter hensigten, og at udbuddene tilrettelægges, så der ikke opstår monopollignende tilstande, som har være kendetegnet på flere områder tidligere. 9