Referat af møde i Temagruppen Ernæring den 8. juni 2016
|
|
- Stefan Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medlemmerne af Temagruppen Ernæring 15. juni 2016 Referat af møde i Temagruppen Ernæring den 8. juni 2016 Mødet blev holdt i: Centrovice, Vissenbjerg Til stede: Henning Bang, AgriNord Heidi Boel Bramsen, Danish Crown Gitte Hansen, Gefion Palle Hemmingsen, Gefion Kristian Jensen, Danish Crown Lisbeth Shooter, VSP, SEGES Jan Karlsen, DK-Svinerådgivning A/S Søren Larsen, Midtjysk Svinerådgivning Bjarke Lassesen, LMO Rikke Lassen Jensen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP, SEGES Signe Møller-Hansen, Ehvervsakademiet Lillebælt Annette Riddersholm, DK-Svinerådgivning A/S Caroline Kold Simonsen, Landbonord Gunner Sørensen, VSP, SEGES Per Tybirk, VSP, SEGES Per Mark Hagelskjær, VSP, SEGES Tommy Nielsen, VSP, SEGES Else Vils, VSP, SEGES Niels Morten Sloth, VSP, SEGES
2 Afbud: Ann Edal, VSP, SEGES Erling Refsgaard Bennetzen, Syddansk Svinerådgivning Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Charlotte Holm Hansen, Dalum Landbrugsskole Linda Fager Hansen, Landbrugsskolen Sjælland Christian Fink Hansen, KU Life Peter Jakobsen, Landbonord Niels Jørgen Kjeldsen, VSP, SEGES Bjarne Knudsen, SvineRådgivningen Knud Erik Bach Knudsen, Aarhus Universitet, DJF Kim Kofoed, Gefion Inga Riber Kristiansen, Landbonord Pia Sørensen, SvineRådgivningen Ulrik Christensen, Centrovice Fraværende: Lone Danholt, SvineRådgivningen Referent: Hanne Maribo Dagsorden: 1. Meddelelser 2. Valg 3. Fytaser 4. Proteinnormer hos grise i vækst 5. Opfølgning på nye diegivningsnormer 6. Status på mavesårsaktiviteter i VSP 7. Kort nyt og punkter til fælles drøftelse 8. Eventuelt Ad 1 - Meddelelser Det er besluttet i forretningsudvalget, at møderne i Temagruppe Ernæring ikke placeres dagen før Fodringsseminaret, som foreslået på sidste møde. Der blev i forbindelse med normændringerne for ungsvin sendt en mail ud til gruppen inden at det blev offentliggjort på Fodringsseminaret. Fodermiddeltabellen er opdateret (NMS), og findes på VSP s hjemmeside: Velkommen til Palle Hemmingsen fra Gefion foderansvarlig + andre områder. Heidi Boel Bramsen er skiftet til DC, hvor hun er blevet ansat som slagtesvinerådgiver. Birgitte Bendixen har skiftet job til Ny Endrupholm. Peter Mark træder ud af gruppen grundet skift til grovvarevirksomhed. 2 / 7
3 Ad 2 - Valg Søren Larsen blev valgt ind i Forretningsudvalget i stedet for Peter Mark, som udtræder grundet jobskifte. Gitte Hansen, som var på valg i år, fik genvalg. Ved valget blev opstillet: Annette Riddersholm, Henning Bang og Gitte Hansen. Forretningsudvalget består nu af Gitte Hansen, Jes Callesen og Søren Larsen, og Henning Bang er suppleant. Ad 3 Fytaser (plancher vedlagt) Tabel over relative effekter vist. Effekt af fytase på Zn og Cu. Vi mangler at undersøge effekten på zinkdosering ved superdosering med fytase. Effekt af superdosering på Cu relevant, hvis vi sænker niveauet af kobber til fx 100, men vi skal huske additiv effekt. Hvis vi bliver tvunget til at gå ned i niveau, kan det være gavnligt med høj fytasedosis. Fytaser med høj aktivitet ved lavt ph arbejder bedst i maven og fytaser med højere optimum ph arbejder også nede i tyndtarmen. To kan tilsættes foderet for at have aktivitet i en længere del af fordøjelsessystemet. Det er dog ikke afklaret, om 100 % % giver mere end 200 % effekt af det ene. Efterskrift vedr. kombination af to fytaser, som teoretisk skulle komplementere hinandens egenskaber, mener DSM ikke, at der er noget lovgivningsmæssigt i vejen for det. Vi har ikke gået videre og forespurgt myndighederne, da det nok vil tage lang tid at få et svar. Ved nærmere eftertanke kan Per Tybirk dog se en række udfordringer med håndtering af kontrol, hvis der skal forskellig dosis til at give samme effekt og med hvordan man skal indregne effekten. Hvis det forsøgsmæssigt kunne vises, at fx 400 FTU Natuphos FTU Hiphos var lige så godt som 1000 FTU Natuphos henholdsvis 1000 FYT Hiphos, så var det værd at gå videre med. Det vil givetvis være mest sandsynligt, at en sådan undersøgelse kunne ske med to produkter fra samme firma, da de så kunne have interesse i at få det lanceret og dokumenteret. Indtil videre anbefaler vi kun at bruge et produkt af gangen. Lav Km værdi = enzymet har 50 % effekt ved lav koncentration af fytinsyre. Høj Km værdi = der skal være en høj koncentration af fytinsyre til, at enzymet har 50 % aktivitet. Valg af produkt afhænger af, om det er til hjemmeblandere: her er det prisen og ikke varmestabiliteten, der er afgørende. For foderindustrien er det varmestabiliteten, der er vigtigst, herefter kommer prisen. Konklusionen er, at der er mange gode produkter på markedet, som alle kan bruges og indpasses i vores beregningssystem. De nye produkter har følgende anbefalinger for dosis til 100 %: Optiphos = 250 OTU (= FTU), Axtra Phy og Quantum Blue = 400 FTU de 2 sidstnævnte er foreløbige udmeldinger. Der er efterhånden tilstrækkelig dokumentation for, at smågrise får lidt bedre tilvækst og foderudnyttelse i blandinger med høj fytase end i kontrolblandinger med samme indhold af fordøjeligt fosfor. Derfor bør smågrise ligge på mindst 200 % og gerne 300 % for de produkter, hvor det er tilladt. Se oversigtstabel nedenfor om godkendelser. Erfaringen er, at fytase bruges konsekvent, medmindre producenten ikke ønsker det. Normalt bruges 100 %, men det kan være aktuelt at bruge 200 %. Nutrimin vil ikke acceptere ændring fra 100 til 200 % (eller omvendt), hvis produktet ikke er godkendt til det. Virksomhederne vil ikke anbefale andre doseringer end de lovlige, men vi har aldrig hørt, at Fødevarestyrelsen kontrollerer det. I praksis opstår problemerne primært for søer, hvor phyzyme kun er godkendt i én dosering, nemlig 500 FTU, mens Hiphos har en minimumsdosering på 1000 FYT til søer (200 %). For Ronozyme-NP er minimumsdosis 1500 for alle dyregrupper, mens 100 % er Derfor anbefales at bruge minimum 150 % (1875), hvis det skal både være lovligt og passe i vores beregningssystem. For nye produkter tilstræber firmaerne et bredt anvendelsesområde udfordringen er, at 3 / 7
4 EU kræver 3 forsøg pr. dosis med statistisk sikker udslag på den lavest anbefalede dosis for alle dyregrupper og at de heller ikke godkender doser højere end afprøvet. Hvis et forsøg går i vasken vælger firmaerne måske at få det på markedet uden, at det er godkendt til samme minimumsdosis til alle dyregrupper. Firmaerne kan dog senere få revideret grænserne, hvis de kommer med ny dokumentation. Hvis en foderstofleverandør afviger fra godkendelsesområdet er der risiko for, at Fødevarestyrelsen kan give en bøde til den foderstofproducent, som ikke overholder reglerne, men vi har ikke hørt om, at det er sket endnu. Relevante egenskaber for udvalgte fytaseenzymer, oversigt, foreløbig Firma AB vista Dupont/Danisco DSM/novozymes BASF Huwepha. Produkt Quantutum Quan- Phyxym Axtra- Rono- Rono- Natuph Optiphos Blue e XP Phy Hiphos NP os Doner organisme E. coli E.coli E.coli Buttia Xella sp Citrobacter braakii Peniophora Lycei Aspergi llus Niger E.coli Produceres af Tricoderma reesei Schizosacchomyces Pombe Aspergillus Oryzae Asperg. Niger Pichia pastoris ph optimum* 4,0-5,0 3,5-5,0 3,0-5,0 3,0 3,0-4,5 4,5-5,5 4,5-5,5 PH optimum** 2,5-4,5 Relativ 3, (163) 4,5*** Km, ph **** Km, ph **** Overlevelse, % Nok god, (E.Coli) ph 3, 45 m Overlevelse, % Nok god, (E.Coli) ph 3 +pepsin Varmestabil (++++) (+) +++(+) Aktivitet FTU FTU FTU FTU FYT FYT FTU OTU kaldes Min, smågrise (250) Min, søer? (250) Min,slagtesvi? (250) n Max anbefalet? (2000) Max tilladt Søer / 7
5 Dosis FTU/FYT lig 100 % (500) (400) 500 (400) OTU ( FTU) *ph spænd med > 80 % af maksimal aktivitet i grundig tysk artikel fra **Fimaoplysninger ***FTU i test på natriumfytat, gennemsnit af ph 3,5, 4,0 og 4,5 i forhold til FTU ved ph 5,5. ****Km er undersøgt ved ph 3,5 i et andet forsøg fra 2009, hvor Km for Natuphos var 34 og Km for Optiphos var 74, hvilket er lavere niveauer end i forsøget med de mange fytaser i Ad 4 Proteinnormer hos grise i vækst (plancher vedlagt) Uddybende baggrund for normfastsættelsen Diskussion af data fra Fodring efter ydelse Optimal vs. maksimal produktivitet? Dynamisk normsæt til grise i vækst Normerne har siden 2010 været fastsat ud fra økonomisk optimum, hvor de tidligere var fastsat ud fra produktivitetsoptimum. Optimum for smågrisene er 20 g SIF lysin/kg til smågrise og for slagtesvin 21 g SIF lysin/kg. SIF= standardiseret ileal fordøjeligt protein, som vi i dag i DK vurderer fodermidler ud fra. I de præsenterede forsøg er fosfor ens i alle grupper og pænt over normen som sikkerhed (2,9 ford P/FEsv). Optimal as niveau ved to proteinniveauer Eksempel: en besætning med 2,6 FEsv/kg kan øge doseringen af aminosyrer, det giver ca. 0,05 FEsv/kg. Tilvækst indgår i beregning af økonomi. Spørgsmålet er, om tilvækst i dag i slagtesvineproduktionen har en værdi. Øget tilvækst har stadig en værdi, hvis der ikke kan produceres. Der er fx mulighed for flere rengørings- og udtørringsdage, de sidste grise kommer med ved optimal vægt, hvilket også har en værdi. Kornprotein stiger nu, hvad betyder det? Det kan først afgøres, når soja/korn-prisforholdet kendes. Gruppedialog Implementering af de nye normer i praksis Hvordan håndteres et evt. dynamisk normsæt i praksis I grupperne kom man frem til: - Når man skal revidere normerne, skal man basere det på valide e-kontroller, der strækker sig over en længere periode, fx et halvt til et helt år. - Det er vigtigt at sikre valide data. - Ved brug af mere dynamiske normsæt skal der opstilles 5-10 tommelfingerregler for, hvordan man skal vurdere, hvilket niveau en given besætning skal ligge på for optimal produktivitet NMS arbejder videre med dette. - Dynamiske normsæt kan være svære at gennemskue, men rådgiverne mener allerede nu, at det er svært for producenterne fx i licitationer. - De nye normer skal bruges som afsæt til at få fokus på produktiviteten hos producenterne og er gode diskussionsgrundlag. - 4 rådgivere har allerede brugt det nye normsæt i praksis. Ad 5 Opfølgning på de nye diegivningsnormer status på implementering i praksis Tommelfingerregel: Energi 250 kg s so 3 FEso/dag ± 0,3 FEso ved ± 50 kg. 5 / 7
6 Diskussion: De 500 g fibre er en tommelfingerregel. Nogle søer kan ikke lide roepiller og vil ikke æde det. Dyrlæger har travlt med at anbefale endnu flere fibre. Det giver rolige søer, men en fordobling af fibertildelingen er ikke nødvendigvis en god løsning. Slutfoderstyrke: hvorfor skal der lægges låg på foderet sidst i diegivningen, der ses vægttab sidst i perioden. Det er OK, at de taber lidt vægt til sidst. For at landmændene kan udnytte viden om differentierede normer og fibre er det nødvendigt, at landmændene hjælpes af rådgiverne ellers bliver det ikke implementeret. Ad 6 Status på mavesårsaktiviteter i VSP (plancher vedlagt) Hvilke teorier testes i VSP regi? Hvad ved vi om partikelstørrelsens effekt på mavesår? Resultater af mølletest Diskussion: Fødevarestyrelsen gennemfører tværsnitsundersøgelse på søer i På slagtesvin gennemføres evt. en i 2018, som dokumentation af problemets omfang og om resultaterne har haft effekt. Teori om, at brug af mælkekopper skulle være årsag til mavesår kan ikke bekræftes, men kører rundt i systemet. Det er fornemmelsen, at der er et mindre problem de sidste 2 måneder. Ad 7 Kort nyt og punkter til fælles drøftelse (plancher vedlagt) Opfølgning på brug af syrer fra Fodringsseminaret (Hanne Maribo plancher vedlagt) Benzoesyre er valgt i fremtidig afprøvning om ophør med zink/antibiotika, da det er den eneste organiske syre, der konsekvent gennem mange forsøg har vist positiv effekt på både produktivitet og diarrébehandlinger. Med de forbedringer, der registreres og i relation til prisniveauet, er benzoesyre det økonomisk relevante at anvende. Nogle besætninger har oplevet svidning af korn ved gylleudkørsel. Der blev spurgt til, om det var pga. det lavere ph i urin ved brug af benzoesyre i foderet. Da urinens lavere ph værdi bliver neutraliseret i gyllen som følge af fæces, er den ph ændring, der ses i gylle begrænset. VSP har i forsøg i klimalaboratoriet konstateret en ph sænkning på 0,1-0,2, ved tilsætning af 1 % benzoesyre til slagtesvinefoder, hvilket næppe kan forklare svidning af marker. Majsensilage til søer (Gunner Sørensen plancher vedlagt i bilag til pkt. 5) Proteinindhold i soja er der udsving? (alle) Birgitte: NIR og kemiske analyser (protein pr. kg tørstof) ligger under i gns. på en del batch fra januar. Der er 0,3-0,7 % mindre protein i et parti. Der er også en del forskel i vandindholdet mellem partier. Rådet er at blive med at tage prøver og så indregne en forsikring i foderoptimeringen. Stigende problemer med Salmonella hvad oplever I? (alle) Der har været en oplevelse af, at der har været en væsentlig stigning det seneste 1½ år, specielt i januar og februar Det lader til, at det er faldende igen. L&F har iværksat en undersøgelse, som Vibeke Møgelmose er ansvarlig for: Salmonella i slagtesvinebesætninger Der er set en stigende andel af positive kødsaftprøver (antistofmålinger) i slagtesvin i januar og februar Det medfører, at flere besætninger er kommet i niveau 2 og 3. Det har ikke været muligt at forklare årsagen til stigningen. Derfor har Landbrug & Fødevarer i samarbejde med hele svinebranchen besluttet at undersøge, om den nævnte stigning skyldes, at der er flere slagtesvin, der er blevet smittet med Salmonella. Det gøres ved at undersøge blindtarmsprøver for Salmonella- 6 / 7
7 bakterier fra tilfældigt udvalgte slagtesvin, og sammenligne den nye forekomst med tidligere år. Prøverne udtages på slagterier og får ikke indflydelse på niveau eller Salmonella-kategori. Resultaterne offentliggøres. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Afdelingsleder Vibeke Møgelmose, Landbrug & Fødevarer på eller Chefkonsulent Jan Dahl, Landbrug & Fødevarer på Resultaterne af undersøgelsen offentliggøres via rundsending til rådgivere og dyrlæger samt offentliggøres på L&F s hjemmeside. Besætninger med Salmonella anvender syrer, rengøring, støvleskift osv. Stor forskel på effekt af de forskellige tiltag i de enkelte besætninger. Der opleves stigende problemer med rotter og mus. Erfaringer med brug af Miya Gold i praksis (alle) Positive erfaringer Henning Bang. Annette brug af Miya Gold har total vendt udviklingen i to besætninger med Salmonella, men har ikke vist samme effekt i besætninger med smågrisediarré forårsaget af Coli. I en besætning er set positiv effekt på Lawsonia og i en anden ingen effekt på Lawsonia. Ad 8 - Eventuelt Næste møde holdes den 6. december 2016, og forårsmødet 2017 afholdes den 23. maj 2017, begge møder afholdes hos Centrovice. 7 / 7
Fosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereSucces med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013
Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereSEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodermøder 14 og 15. juni 2017 Kolding og Aulum EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter og zink Fosforreduktion
Læs mere5. SLAGTESVINEFODRING
Herning 25. oktober 2016 Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm Chefforskere Hanne Maribo & Niels Morten Sloth, SEGES Videncenter for Svineproduktion 5. SLAGTESVINEFODRING Præsentation Ny Endrupholm
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE - DEN STORE UDFORDRING Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DAGSORDEN Forbrug og problemer Status på zink
Læs mereALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER
ALTERNATIVER TIL ZINK OG KOBBER I SVINEFODER Chefkonsulent Per Tybirk, SEGES, VSP Nyborg Strand 8. Juni 2016 TO SLAGS BEOV Basalt ernæringsmæssigt behov til normal vækst og for at undgå mangelsymptomer
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereViden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereJUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE
JUSTERING AF BEREGNINGSMODEL TIL HØJERE DOSERING AF FYTASE NOTAT NR. 1620 Beregningssystemet til håndtering af stigende dosering med fytase er opdateret og udvidet til højere fytasedoseringer og nye fytaser
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mere12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder
Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen
Læs mereTAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereFytase. Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder. Hanne Damgaard Poulsen
AARHUS UNIVERSITET Fytase Forsøg med forskellige typer af fytaser Begrænsninger og muligheder Hanne Damgaard Poulsen Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet Foulum hdp@agrsci.dk Indhold Hvad gør
Læs mereREDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normer for Næringsstoffer er ændret i opsætning, således at normer for aminosyrer og makromineraler er i samme tabel. Dette har medført en række mindre præciseringer af normer,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereSUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereFosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK?
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK? Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg Hotel, den 26. september 2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereHandleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Læs mereMERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
Læs mereFODRING EFTER YDELSE. Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet. Fodringsseminar 27. april 2016
FODRING EFTER YDELSE Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 FODRING EFTER YDELSE (slagtesvin) Foreløbige resultater fra den første ud af to besætninger i
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereAlternativer til Zink oxid
Alternativer til Zink oxid Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, 20.November, 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til
Læs mereOPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN
OPTIMALT NIVEAU AF FRIE AMINOSYRER VED TO NIVEAUER AF FORDØJELIGT RÅPROTEIN TIL SLAGTESVIN Chefforsker Niels Morten Sloth, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 NYT AMINOSYREFORSØG MED
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion Fagchef Lisbeth Shooter, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Hvorfor skal medicinsk zink udfases?..
Læs mereSÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
Læs mereFODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015
FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Læs mereUdfasning af medicinsk zink
Udfasning af medicinsk zink hvad er status? Dyrlæge Rikke Skrubel, SEGES Svineproduktion LVK kundemøde, Agerskov d. 6. november 2018 Hvorfor skal medicinsk zink udfases?.. Europæisk beslutning tilbagetrækker
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereSO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES
SO-RELATEREDE NYHEDER FRA SEGES Årsmøde Poul Bækbo, Chefkonsulent, Dyrlæge, PhD Vet Team 2017 Charlotte Sonne Kristensen, Afdelingsleder, Dyrlæge, PhD TEAM SUNDHED & VELFÆRD Vi skaber viden om sunde grise
Læs mereSmågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Læs mereIMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereFodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?
Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt? Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereKen Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter Nielsen, Nicolaj Rosager Weber Fra VSP: Hanne Maribo, Claus Hansen
Dagsorden Mødedato 14. november 2016 Kl. 9-12 Sted Bilagsnr. Deltagere Afbud Kopi Axeltorv 3, 1609 København V, henvendelse på 1. sal. Ingen Ken Pedersen, Ø-Vet Fra KU: Christian Fink Hansen, Jens Peter
Læs mereDe forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå
De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.
Læs mereZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet
ZINK TIL VÆKSTDYR Niels Kjeldsen, Innovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt 20. september 2016 INDHOLD Reduktion af zink til slagtesvin Alternativer til medicinsk zink til smågrise 2.. ÅRLIGT FORBRUG AF
Læs mereFravænning uden medicinsk zink
Fravænning uden medicinsk zink Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES ØVet, 29.Jan, 2019 Hvorfor skal medicinsk zink udfases? 2.. Europæisk beslutning Tilbagetrækker godkendelse til medicinsk
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereSådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion
Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion Af Svineproducent Martin Lund Madsen, og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning Disposition TurboPlus projektet Præsentation af Foderforbrug
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Kongres 24. oktober 2017 Herning N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 Førhen, dyreenheder N-loft P-loft 2017/18-2019/20
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereHVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK
HVORDAN KOMMER VI VIDERE UDEN MEDICINSK ZINK Niels J. Kjeldsen FAGLIGT NYT Munkebjerg 26.sept.2017 STATUS PÅ MEDICINSK ZINK EU-Kommissionen, 26/6 2017: Tilbagekalder eksisterende tilladelser Ikke udstedelser
Læs mereFacts om Salmonella. Chefkonsulent, dyrlæge Jan Dahl Landbrug & Fødevarer
Facts om Salmonella Chefkonsulent, dyrlæge Jan Dahl Landbrug & Fødevarer Et godt tilbud Ring ind når Der er meget uregelmæssige leverance-mønstre med meget få leveret i 1 måned Hvis det er sidst på måneden,
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereSVINENYT. Indhold: Sommerferietid men der vil være medarbejdere på kontoret hele sommeren. DB-Tjek. Juni DB-Tjek
SVINENYT Juni 2018 Indhold: DB-Tjek Optimal slagtevægt Hitlister Pas på højt proteinindhold i nyt korn Overbrusningsstrategi Erfa-gruppe for udenlandske driftsledere Økologiske svineproducenter Økologi;
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereToptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion
Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Svinekongres 2019, MCH Herning Kongrescenter 22. oktober 2019 Hvad præsterer de bedste
Læs mereET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Læs mereLysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
Læs mereSEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN
HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede
Læs mereAMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
Læs mereNår målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Læs mereHvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen
Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen Indhold 10 dygtige slagtesvineproducenter er der nogle fælles træk?
Læs mereDEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Læs mereFodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Læs mereNY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER
NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER Torkild Birkmose, PlanteInnovation Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 N- OG P-LOFTER FREM TIL 2021 N-loft P-loft Førhen, dyreenheder
Læs mereKorrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereBilligere, men ikke ringere foder
Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mereFoderkurver til diegivende søer
Foderkurver til diegivende søer Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt, Scandic Bygholm Park 17. september 2019 Introduktion Foderstyrken de første 14 dage af diegivningsperioden
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mere42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mere45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP
45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende
Læs mereNY MILJØREGULERING I PRAKSIS
NY MILJØREGULERING I PRAKSIS Per Tybirk, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart EMNER Ny miljøregulering overordnet stald og mark Harmoniregler 170 N, P-lofter
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereTurbo på slagtesvin
Turbo på 125.000 slagtesvin Af Svineproducent Martin Lund Madsen, Ny Endrupholm A/S og Rådgiver Birgitte Bendixen, Syddansk Svinerådgivning 22. oktober 2013, Kongres for Svineproducenter, Herning Disposition
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereHjemmeblander-management
Hjemmeblander-management af Svineproducent Esben Skøtt & Rådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 23. oktober 2012, Kongres for Svineproducenter, Herning Overblik Hvad er hjemmeblander-management?
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereHANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereDET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK. Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017
DET RIGTIGE FRAVÆNNINGSFODER UDEN ZINK Lisbeth Shooter & Nicolai Weber, HusdyrInnovation Svinekongres, 2017 PROBLEMET Hvorfor bruger vi zink til fravænnede grise? Mest effektive og billigste måde at forebygge
Læs mere