Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i sociologi Bacheloruddannelsen i sociologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 15. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen (herefter UBST) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 12. juli 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i sociologi Bachelor of Science (BSc) in Sociology Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: - Dansk A - Engelsk B - Matematik B - Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller samtidshistorie B. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7131 AUDD 7131 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for sociologi ved Københavns og Aalborgs Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitet, Århus Universitet. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Aalborg Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 3/3 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i sociologi Københavns Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 6 Indstilling for kandidatuddannelsen... 7 Resumé af kriterievurderingerne... 8 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen... 9 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for samfundsvidenskab Forskning inden for sociologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sociologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for sociologi Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i sociologi består af: Kernefaglig ekspert Professor, Bengt Furåker, Sociologiska insititutionen, Göteborgs Universitet. Aftagerrepræsentant Forretningschef, Carsten Nykjær Madsen, NIRAS Analyse og Strategi. Studerende Studerende, Claus Bjørn-Diderichsen, Institut for Økonomi, Århus Universitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 21. februar 2011 modtaget supplerende dokumentation om: - beskæftigelse - forskningsmiljøets kvalitet - læringsmål og kompetenceprofil - progression - prøveformer Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 9. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2011 Høringssvar modtaget 24. maj 2011 Sagsbehandling afsluttet 9. juni

9 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i sociologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i sociologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet kompetenceprofilen ikke i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn (betegnelse). 6

10 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i sociologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i sociologi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), idet uddannelsens dimittender ikke finder beskæftigelse i tilfredsstillende opfang. - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3), idet kompetenceprofilen ikke i tilstrækkelig grad lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Derudover vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn (betegnelse). 7

11 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 8

12 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted København Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk. Kandidatuddannelsen udbydes på dansk med væsentlige dele på engelsk. Hovedområde Samfundsvidenskab Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Bachelorer i sociologi vil være i besiddelse af et grundigt kendskab til sociologien som videnskabelig disciplin og til fagets udvikling set i relation til det omgivende samfund. Bachelorer i sociologi har endvidere erhvervet sig et bredt kendskab til det danske samfunds struktur, institutioner og virkemåde, og endeligt har bachelorer i sociologi færdigheder inden for et bredt spektrum af samfundsvidenskabelige metoder, herunder såvel kvalitative som kvantitative metoder. (Bilag 3.1, s. 3) 10

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidater i sociologi vil være i besiddelse af teoretiske og metodiske kompetencer på et internationalt niveau. Dette indebærer indblik i sociologiske teoridannelser på et videregående niveau og udbyggede færdigheder i teoretiske analyser af udvalgte samfundsmæssige problemfelter. Det indebærer endvidere metodiske færdigheder på et avanceret niveau med henblik på empiriske analyser. Endeligt indebærer det en uddybet forståelse af de forskellige metoders videnskabsteoretiske forudsætninger og de analysemæssige paradigmer, metoderne er bærere af. (Bilag 3.2, s. 3) 11

15 Bacheloruddannelsens struktur Af studieordningen fremgår følgende struktur for bacheloruddannelsen i sociologi (Bilag 3.1, s. 4) 12

16 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen består af fagkategorierne: Sociologiske Teorifag, Sociologiske Temafag, Samfundsvidenskabelige Metodefag, Valgfag og et Speciale. Den studerende kan selv tilrettelægge den faglige profil inden for nærmere fastsatte rammer (se nedenfor). Dele af kandidatuddannelsen (mindst 15 ECTS og højst 30 ECTS) kan den studerende f.eks. selv vælge at afvikle som projektorienteret forløb ( ). Det er endvidere muligt at specialisere sig inden for en af flere udbudte specialiseringer på kandidatuddannelsen (Bilag 3.2, s. 4). Af studieordningen fremgår følgende struktur for kandidatuddannelsen i sociologi (Bilag 3.2, s. 4) 13

17 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet anfører i dokumentationsrapporten, at 95 % af bachelordimittenderne fortsatte på den sociologiske kandidatuddannelse i 2008, hvorfor denne i høj grad kan ses som primær aftager for bacheloruddannelsens dimittender (Dokumentationsrapport, s. 4). Nedenstående gennemgang har dermed primært fokus på dialogen med kandidatuddannelsens aftagere. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sociologisk Institut nedsatte i foråret 2007 et uddannelsesspecifikt aftagerpanel, der for tiden består af følgende 10 medlemmer fra såvel den offentlige som den private sektor: Afdelingsdirektør, Danmarks Statistik Programleder, Anvendt Kommunalforskning (AKF) Forskningschef, Justitsministeriet Souschef, Professionshøjskolen UCC Direktør, Rambøll Management Adm. Direktør, Social Capital Direktør, Oxford Research A/S Forskningschef, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Kontorchef, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Innovationsdirektør, Mandag Morgen Derudover indgår tre interne medlemmer i aftagerpanelet: Lektor Carsten Strøby Jensen, Institutleder Lektor Allan Michael Madsen, Studieleder Professor Peter Gundelach, VIP-repræsentant (Dokumentationsrapport, s. 4-5) Aftagerpanelet har indtil videre afholdt fire møder og af dokumentationsrapporten fremgår det, at [panelets] primære opgave er at rådgive institutter og dekan i forbindelse med overvejelser om og drøftelser af optag, uddannelsens faglige indhold og struktur, beskæftigelsessituationen for uddannelsens kandidater og kontakten med arbejdsmarkedet. (Dokumentationsrapport, s. 4). Det fremgår af mødereferat fra d. 18. juni 2007, at aftagerpanelet bl.a. drøftede behovet for en styrkelse af de studerendes metodiske kompetencer (Bilag 1.1, s. 4). I dokumentationsrapporten skriver universitetet: Drøftelserne tog udgangspunkt i den på dette tidspunkt netop afsluttede eksterne evaluering af uddannelsen Sociologi og Socialvidenskab forestået af Danmarks Evalueringsinstitut. Både panel og institut konstaterede indledningsvis, at der var tale om en meget positiv evaluering, men at evalueringen også havde understreget behovet for en styrkelse af de kvantitative metodekompetencer. Panelet støttede synspunktet og noterede, at der på trods af et meget struktureret bachelorforløb og med metodeundervisning på alle bachelorforløbets første fire semestre var mulighed for at udbyde 14

18 supplerende kurser i kvantitative metoder annonceret som valgfag på bacheloruddannelsens to sidste semestre. (Dokumentationsrapport, s. 5). Ovenstående anbefalinger er siden blevet indarbejdet i uddannelsen. På samme møde diskuterede aftagerpanelet oprettelsen af en sociologisk databank, hvor de studerende kunne få let adgang til en række eksisterende datasæt både i undervisningsøjemed og som grundlag for udarbejdelse af bachelorprojekter og specialer. (Dokumentationsrapport, s. 5). Enkelte medlemmer af panelet havde forslag til datasæt, der kunne gøres tilgængelige i banken. Databanken er sidenhen blevet realiseret. På samme møde drøftede aftagerpanelet muligheden for at øge optaget fra 80 til 100 studerende, hvilket også blev anbefalet i den eksterne evaluering. (Dokumentationsrapport, s. 6). Det øgede optag blev indført fra og med optaget i 2009 (jf. Bilag 1.3). Sociologipanelet suppleres af et aftagerpanel på fakultetsniveau, der diskuterer mere overordnede problemstillinger og den udviklingsstrategiske indsats på fakultetets samlede uddannelsesområde. (Dokumentationsrapport, s. 4). Uddannelsen fremhæver ligeledes censorkorpset som eksempel på kontakt til relevante aftagere, idet dialogen mellem censorer og eksaminator er en væsentlig kilde til information om, hvordan aftagere ser på uddannelsen, de studerendes færdigheder og kompetencer og på uddannelsens kandidater. (Dokumentationsrapport, s. 6). De sidste tre års beretninger fra censorformandskabet beskriver sociologiuddannelsen som velfungerende og på et tilfredsstillende fagligt niveau (Bilag 1.8; bilag 1.7; bilag 1.6). På besøget fremgik det endvidere, at der afholdes månedlige VIP-møder, hvor studieleder bl.a. beretter om kontakten med aftagerpanel og censorkorps. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel og aftagere, og at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har gennemført to dimittendundersøgelser, i hhv (jf. Bilag 1.9) og 2010 (jf. Bilag 1.11), mens instituttets studievejledning i 2007 (jf. Bilag 1.10) gennemførte en mindre undersøgelse med fokus på årgangene Dimittendundersøgelsen i 2005 henvendte sig til 130 kandidater og havde en svarprocent på 62 %, mens undersøgelsen i 2007 blev fremsendt til 115 kandidater og havde en svarprocent på 92 %. Den seneste dimittendundersøgelse i 2010 rettede sig mod kandidatårgangene og havde en population på 303 og en svarprocent på 79 % (Dokumentationsrapport, s. 8). Universitetet anfører, at dimittendundersøgelserne er brugbare med henblik på at opnå indsigt i en lang række forhold, bl.a. dimittendernes beskæftigelsesforhold, studieforløb, erhvervede færdigheder, faglig identitet, studiegennemførselstid, studiejob, projektorienteret forløb, studieophold i udlandet, samt erhvervede kompetencer på uddannelsen sammenholdt med efterspurgte og brugte kompetencer i forbindelse med opnået beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 8). Af dimittendundersøgelsen fra 2010 fremgår det, at dimittenderne overordnet set synes, at have erhvervet sig kompetencer, der er brugbare på arbejdsmarkedet, og som også er efterspurgte i forbindelse med jobsøgning. (Bilag 1.11, s. 8). Undersøgelsen viser imidlertid også, at der er stor forskel på, hvilke kompetencer kandidaterne har brug for i deres forskellige jobs. Det gør sig eksempelvis gældende i forhold til kvantitative metoder, hvor nogle studerende oplever at være overkvalificerede, mens andre anfører at have manglet erfaring i anvendelsen af kvantitative metoder (Dokumentationsrapporten, s. 8; Bilag 1.11, s ). Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at en del dimittender efterspørger færdigheder i projektledelse og faglig formidling (Bilag 1.11, 8). Under besøget redegjorde ledelsen for, at der som konsekvens af dette nu udbydes to valgfag inden for hhv. projektledelse og faglig formidling. Uddannelsen anfører endvidere, at man på baggrund af de gode erfaringer med dimittendundersøgelserne, fremover vil gennemføre dimittendundersøgelser hvert andet år (Dokumentationsrapport, s. 9). 15

19 I 2008 blev Sociologisk Alumneforening stiftet på initiativ af uddannelsens dimittender. Alumneforeningen har siden sin oprettelse afholdt en række faglige arrangementer, bl.a. en temaaften om sociologiske iværksættere i 2008, temaaften om evalueringskultur i 2009, og en temaaften om Mentoring og Coaching i et karriereforløb (Bilag 1.12, s, 2-4). Derudover har foreningen afholdt en række sociale arrangementer. Foreningen har desuden i samarbejde med Københavns Universitets alumneforening Kubulus, instituttet og studievejledningen været medvirkende til at oprette en mentorordning, hvor kandidatstuderende ved sociologisk institut får mulighed for at blive tilknyttet en færdiguddannet sociolog med nogle års erhvervserfaring (Dokumentationsrapport, s. 7). Derudover har foreningen været med til at opstarte den årlige karrieredag, som første gang blev afholdt d. 31. marts 2011, hvor sociologiske dimittender også deltager (Dokumentationsrapport, s. 9). Under besøget gav de studerende udtryk for, at de overordnet oplever at have kontakt til tidligere studerende. Eksempelvis orienteres de om dimittendundersøgelsen, hvilket de finder meget oplysende. Derudover deltager to dimittender på rusturen, hvor de fortæller om deres arbejde og erfaringer efter endt studium. Endelig afholdes der i marts måned en karrieredag, der netop har til formål, at de studerende opnår kendskab til deres fremtidige arbejdsmarked. Underviserne sagde samtidigt, at de er i uformel kontakt med flere dimittender, men at det ikke foregår systematisk. Bl.a. benyttes tidligere studerende som gæsteforelæsere. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen løbende er i dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør for bachelorernes beskæftigelse, videreuddannelse og ledighed i nedenstående tabel År dimitteret Videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet i Ledighedsfrekvensen i % - Sociologi Ledighedsfrekvensen i % for det samfundsvidenskabelige % Sociologi hovedområde % 0 %* 0 % % 0 % 0 % % 0 % 0 % % 2 % 0 % (Dokumentationsrapport, s. 10) * Der er også personer, der er udenfor arbejdsstyrken. Derfor giver ledighedsfrekvensen (kolonne 2) og videreuddannelse, beskæftigelse og ophold i udlandet (kolonne 1) ikke tilsammen 100 %. Det fremgår af tabellen, at der i perioden fra var 0 % ledighed, mens der i 2008 var 2 % ledighed. Ledigheden for bachelordimittender på det samfundsvidenskabelige hovedområde er på 0 %. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau som øvrige dimittender fra samme hovedområde. Universitetet anfører, at størstedelen af uddannelsens dimittender fortsætter på kandidatuddannelsen Dimitteret år Procent af fuldførte der fortsætter på kandidatuddannelsen % % % % (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen, at uddannelsens dimittender videreuddanner sig i tilfredsstillende omfang. 16

20 Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør for kandidaternes beskæftigelse m.v. i nedenstående tabel År dimitteret Antal nyuddannede sociologiske kandida- Antal ledige sociologiske kandidater Ledighedsfrekvens for sociologiske kandidater Ledighedsfrekvens på det samfundsvidenskabelige hovedområde ter % 9 % % 6 % % 4 % % 3 % % 2 % (Supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar 2011) Det fremgår af tabellen, at ledigheden i 2007 og 2008 var over dobbelt så høj som landsgennemsnittet på det samfundsvidenskabelige hovedområde. Universitetet fremhæver i ansøgningen, at sociologi er et lille studium med relativt få kandidater, hvorfor enkelte ledige kan give store udslag i ledigheden. Der var i 2007 og 2008 kun tale om hhv. 4 og 6 personer, der var ledige. På besøget gav ledelsen endvidere udtryk for, at de har kendskab til de konkrete personer og baggrunden for, at de er ledige. Universitetet henviser desuden til dimittendundersøgelsen fra 2010, hvor det fremgår, at 95 % af alle dimittender har været i job efter end uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 11; Bilag 1.11, s. 29). Universitetet anfører i dokumentationsrapporten og berettede under besøgte, at der er sat en række tiltag i værk for at imødekomme de udfordringer, der er i forhold til beskæftigelsen. - Oprettelsen af nye fag (bl.a. valgfag i projektledelse og faglig formidling) - Specialiseringslinjer - Opgradering af kvantitative metodefærdigheder - Projektorienteret forløb - Dimittendundersøgelser - Samarbejde med alumneforeningen - Næsten kandidat arrangement - Øget samarbejde med projekt og karriereformidlingen (Dokumentationsrapport, s. 11) Akkrediteringspanelet anerkender, at universitetet har iværksat en række forskellige tiltag, men vurderer at tiltagene ikke er etableret specifikt med henblik på at nedbringe dimittendernes ledighed og vurderer derfor, at universitetet ikke har forholdt sig systematisk og analytisk til den høje ledighed. Akkrediteringspanelet konstaterer derudover, at ledigheden blandt uddannelsens dimittender er over dobbelt så højt som for hovedområdet på landsplan, og at ledigheden har været stigende de seneste år. Universitetet skriver i høringssvaret: Vi tager beskæftigelsessituationen for vores kandidater alvorligt og vil fortsat være meget opmærksom herpå. Vi hæfter os dog ved, at akkrediteringsrapporten også noterer, at små udsving i absolutte tal for ledige dimittender medfører store procentvise udsving i dimittendledigheden. Ikke desto mindre vil vi arbejde yderligere på at forbedre beskæftigelsessituationen for vores kandidatdimittender. Det vil vi gøre via fortsat og intens dialog med alumneforeningen, øget fokus på karrierevejledning og regelmæssige dimittendundersøgelser. Via dimittendundersøgelserne forventer vi at få løbende input om kandidaternes kompetencer og erfaringer fra de første stillinger efter kandidatgraden og dermed nyttig information, der kan indgå i den løbende udvikling af uddannelsen. (Høringssvar) Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssvaret ikke giver anledning til at ændre vurderingen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund samlet, at uddannelsens dimittender procentvis ikke finder beskæftigelse i samme omfang som inden for hovedområdet, og at ledelsen ikke eksplicit har forholdt sig til problemet. 17

21 Relevant beskæftigelse I dimittendundersøgelsen fra 2010 blev kandidaterne spurgt ind til erhvervede job, hvad angår jobtype, ansættelsesforhold og jobfunktioner (jf. Bilag 1.11). Universitetet opstiller følgende tabel over sektorfordelingen i dimittendernes første og seneste job: Arbejdssted Første job Seneste job Anden offentlig institution, fx universiteter og forskningsinstitutioner 29 % 28 % Privat virksomhed 29 % 14 % Staten, fx ministerier og styrelser 17 % 29 % Kommune 11 % 14 % Interesseorganisation/NGO 10 % 9 % Region/Amt 4 % 4 % (Dokumentationsrapport, s. 12) Det fremgår af tabellen, at private virksomheder og interesseorganisationer udgør 39 % af dimittendernes første job, mens den statslige og kommunale sektor udgør 28 %, og andre offentlige institutioner udgør 29 % (Dokumentationsrapport, s. 12; Bilag 1.11, s ). Sociologiske kandidater er dermed kendetegnet ved en bred beskæftigelsesprofil. Det fremgår endvidere af dimittendundersøgelsen, at dimittenderne primært beskæftiger sig med analyse, projektledelse og planlægning. Det gælder både deres første og seneste job. Dimittendernes jobfunktioner og opgaver bliver dog mere ledende og organiserende i deres seneste job (Dokumentationsrapport, s 12; Bilag 1.11, s , 44). Undersøgelsen viser desuden, at 86 % af de adspurgte anvender generelle sociologiske kvalifikationer i deres første job, et billede der styrkes i deres seneste job (Bilag 1.11, s ). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet uddannelsens dimittender ikke finder beskæftigelse i tilfredsstillende opfang. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel, aftagere og dimittender, og at dialogen anvendes i sikringen og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Endeligt vurderer panelet, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.1: Referat af møde med aftagerpanelet Bilag 1.3: Referat af møde med aftagerpanelet Bilag 1.6: Årsberetning fra censorkorpset Bilag 1.7: Årsberetning fra censorkorpset Bilag 1.8: Årsberetning fra censorkorpset Bilag 1.9: Kandidatundersøgelse Bilag 1.10: Kandidatundersøgelse Bilag 1.11: Dimittendundersøgelsen Bilag 1.12: Information om Sociologisk Alumneforening. Supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar Høringssvar. 18

22 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsmiljøet på Sociologisk Institut er forankret i fem forskningsgrupper: - Viden, uvished og tillid - Kultur, hverdagsliv og samtidsdiagnose - Politik og social forandring - Arbejdsmarked og organisation - Velfærd og forandring (Dokumentationsrapport, s. 14; jf. Alle instituttets videnskabelige arbejdere er organiseret i mindst en af disse grupper (Dokumentationsrapport, s. 14). Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet viser sammenhængen mellem uddannelsens forskningsmiljø og fagelementer i nedenstående skema Obligatoriske fag Undervisere Forskningsområder og Moduler - grupper Almen Sociologi I og Heine Andersen, Poul Alle forskningsgrupper Sociologisk teori II Det Danske Samfund i Sociologisk Perspektiv I og II Sociologiens videnskabsteori Klassisk og nyere sociologisk teori Poder, Jeff Smidt Lars Bo Kaspersen Pr overtaget af Jørgen Elm Larsen Heine Andersen, Jens C. Hermansen Margaretha Bertilsson Pr overtaget af Mikael Carleheden Alle forskningsgrupper Viden, uvished og tillid Viden, uvished og tillid Sociologisk teori Sociologisk teori Sociologisk teori Social differentiering Jeff Smidt Velfærd og forandring Sociologisk teori Kultursociologi Charlotte Bloch, Henning Kultur, hverdagsliv og Sociologisk teori Bech samtidsdiagnose Kvantitative metoder Lars Pico Geerdsen Alle forskningsgrupper Samfundsvidenskabelige metoder Videregående kvantitative metoder Lars Pico Geerdsen Alle forskningsgrupper Samfundsvidenskabelige metoder Elementære samfundsvidenskabelige metoder Tytte Hetmar, Pr overtaget af Alle forskningsgrupper Samfundsvidenskabelige metoder 19

23 Bella Marckmann og Christoph Ellersgaard Politisk sociologi Peter Gundelach Politik og social forandring Videregående kvalitative Metoder Samfundsvidenskabelige tilvalg Charlotte Baarts Alle forskningsgrupper Samfundsvidenskabelige metoder (Dokumentationsrapport, s. 15 ) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af skemaet og forskningsgruppernes beskrivelse (jf. ovenstående link), at der er sammenhæng mellem uddannelsens forskningsområder og fagmoduler. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen er forankret i 4 specialiseringslinjer, der giver de studerende mulighed for at tydeliggøre deres profil (Dokumentationsrapport, s ). I nedenstående skema viser universitetet sammenhængen mellem uddannelsens forskningsmiljø, specialiseringslinjer og fagelementer. Fag (forår og efterår 2009) Kandidatspecialiseringslinier Forskningsgrupper og forskningsområder Liniekoordinatorerne Specialiseringslinien: Metode Specialiseringslinien: Organisation, ledelse og arbejdsmarked - Human Resource Management - Køn, Ledelse, Organisation - Ledelse af forandringer i organisationer - Positive følelser og relationer i organisationer - Projekt- og processtyring - Gender, Work and Organization - Employment Relations - Globalisation, labour relations and trade unionism - Insiders og Outsiders - Den danske models rækkevidde Specialiseringslinien: Politisk sociologi Alle forskningsgrupper Arbejdsmarked og organisation Politik og social forandring Charlotte Baarts - Introduktion til generaliserede linære modeller - Evaluering: Metode, teori, praksis - Anvendt multilevel analyse - Forskningsetik i samfundsvidenskaberne - Qualitative Research Methods - Explorativ og Konfirmatorisk faktoranalyse - Fra empiri til tekst - kritisk refleksion over anvendelser af kvalitative metoder - Faglig formidling - Kommunikative rum - Multivariate analyser ved hjælp af DIGRAM - Statistiske analyser af PISA, ESS og EVS datasæt Carsten Strøby Jensen Jørgen Elm Larsen - Globalisation and International Migration - Gender, Welfare, Citizenship, Approaches, Cases, Practices - Demokratiets historie - Fattigdom - teorier, metoder og empiri - Global Polity - Immigration og etniske minoriteter: Nye udfordringer - Den strukturelle transformation af den politiske offentlighed og det civile samfund - Conflict and Peacemaking in Divided Society - Globalisation and its Discontent - Democracy, Democratisation and civil society in comparative perspective 20

24 Specialiseringslinien: Kultursociologi Kultur, hverdagsliv og samtidsdiagnose Henning Bech og Charlotte Bloch - Theories & Methods of Discrimination Research - Welfare Differences in the EU Countries - Flight, Migration, Transnationalism: Contemporary Perspectives on Mobility - Arbejdsliv, sociale relationer og emotioner - Habitusbegrebet i Bourdieus sociologi - Norbert Elias - Pragmatisk sociologi - Rundt om Maffesoli - Videregående kultursociologi: Aktuelle teorier, begreber og paradigmer i kultursociologiske studier - BOVEL- Livsforløb og boligkarriere (Dokumentationsrapport, s. 16) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af skemaet og forskningsgruppernes beskrivelse (jf. ovenstående link), at der er sammenhæng mellem uddannelsens forskningsområder, specialiseringslinjer og fagmoduler. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Forskningsområderne ved instituttet er ikke professionsrettet. Nogle af forskningsområderne er dog særdeles praksisrettet, og mange af instituttets ansatte har arbejdet på vejledende rapporter til ministerier eller organisationer. Forskere ved instituttet er ofte i kontakt med pressen, fordi det sociologiske område er samfundsorienteret og af interesse for den brede offentlighed. (Dokumentationsrapport, s. 17). Det fremgik af mødet med ledelsen, at der er eksempler på at forskningen samvirker med praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsmiljø samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Uddannelsernes tilrettelæggelse fungerer på 3 niveauer: - studieleder - studienævn - fagansvarlige Studielederen har med udgangspunkt i studieordningerne for hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af uddannelserne. Studielederen tilrettelægger uddannelsen i samarbejde med studienævnet, der udover studielederen består af 2 VIP og tre studerende. Eventuelle justeringer af studieordningen sker gennem studienævnet, bl.a. på baggrund af undervisningsevalueringerne (Dokumentationsrapport, s. 17). Uddannelsens fagansvarlige har ansvar for tilrettelæggelsen af det enkelte undervisningsforløb. Det er i overvejende grad VIP er, der er fagansvarlige og de har hver især ansvar for undervisningsforløbenes udvikling, pædagogiske og didaktiske form samt pensum (Dokumentationsrapport, s. 17). I forhold til kandidatuddannelsen er studielederen ansvarlig for, at der udbydes kurser inden for alle moduler, og at det sker på det rette faglige niveau. Herudover er studielederen i samarbejde med studienævnet ansvarlig for at sikre en indholdsmæssig spredning og de studerendes mulighed for at specialisere sig på kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 18). 21

25 På de fag, hvor underviseren er DVIP, er det studienævnet og studielederens ansvar at sikre, at undervisningsforløbene har den krævede faglige kvalitet (Dokumentationsrapport, s. 18). Universitetet anfører endvidere, at de studerende gennem undervisningsevalueringerne ligeledes har mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af undervisningen. Eksempelvis har kursusevalueringerne medført, at faget Social Differentiering, der tidligere blev undervist over to semestre, på de studerendes opfordring nu læses over ét semester (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at undervisningen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP, der forsker i relevante områder. VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der på Sociologisk Institut ikke er tradition for at opgøre årsværk separat for bachelor- og kandidatuddannelsen. I bilag 2.2. redegør universitetet for, at opdelingen mellem bachelor og kandidat udregnes på baggrund af det antal af ECTS-point, som underviserne underviser på de to uddannelser (Bilag 2.2.). Fordelingen af undervisningsårsværk på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen i nedenstående skema er dermed udtryk for et velbegrundet skøn og skal altså ikke forstås som en eksakt opdeling (Dokumentationsrapport, s. 19). VIP- og DVIP-årsværk på uddannelserne i 2009 VIP og VIP-årsværk DVIP- brugt på Årsværk uddannelsen samlet DVIP årsværk VIP/DVIPratio VIP/DVIP-ratio for det samfundsvidenskabelige hovedområde Samlet for kandidat- og bacheloruddannelsen 16,02 10,66 5,36 1,99 1,54 Bacheloruddannelsen 6,05 3,66 2,39 1,53 1,54 Kandidatuddannelsen 9,97 7 2,97 2,35 1,54 (Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgår, at VIP/DVIP-ratioen ikke er under 25 % af ratioen for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Universitetet skriver endvidere, at i de fag, hvor undervisningen leveres af DVIP, indgår DVIP som regel i undervisningsteams med en fastansat underviser som hovedansvarlig. Derudover anfører universitetet, at der kun ansættes DVIP med forskningsmæssige kompetencer inden for det felt de underviser i (Dokumentationsrapport, s. 20). Det blev bekræftet på besøget. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Som det fremgår ovenstående er undervisernes årsværk på hhv. bachelor- og kandidatuddannelsen et skøn fra universitetets side. Jf. i øvrigt bilag 2.2. Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet redegør nedenstående for Stud/VIP-ratio i hhv. antal og STÅ/årsværk Studerende/VIP-ratio bacheloruddannelsen i sociologi 2009 Antal ressourceudløsende stud VIP STUD/VIP ratio ,64 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 20) 22

26 STÅ/VIP-ratio bacheloruddannelsen i sociologi 2009 STÅ VIP (årsværk) STUD/VIP ratio 216,19 3,66 59,07 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 20) Det fremgår af tabellen, at der er 59,07 studerende pr. VIP, og akkrediteringspanelet vurderer, at det er et højt tal. De studerende gav på mødet udtryk for, at de ikke oplever en god kontakt til forelæsningerne, men at de har mulighed for at kontakte underviserne på deres kontor, efter undervisningen og på mail. Universitetet fremhæver i den forbindelse, at brugen af hjælpelærere/øvelseshold er med til at skabe en tættere kontakt mellem underviser og studerende på uddannelsen. Med henvisning til tilbagemeldingerne i den selvevaluering af studiemiljøet, der blev gennemført i 2006, skriver universitetet om brugen af øvelsestimer: Det er med til at give de studerende en mere udstrakt følelse af fælles faglig identitet og mulighed for at indgå i et mindre diskussionsfora, end hvad der er tilfældet ved årgangsforelæsningerne. (Dokumentationsrapport, s. 21). Det blev bekræftet af de studerende, der gav udtryk for yderst positiv oplevelse af udbyttet fra øvelsesholdene, og at de oplever en meget tæt kontakt til underviserne. Det fremgår eksempelvis af dokumentationsrapporten, at der i 2009 var 25 hjælpelærere, der stod for øvelsestimer i de fleste obligatoriske fag. De kursusansvarlige VIP er assisterer hjælpelærerne i tilrettelæggelsen af øvelsestimerne (Dokumentationsrapport, s. 21). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i tilstrækkelig grad har mulighed for tæt kontakt til uddannelsens undervisere. Panelet lægger i vurderingen vægt på, at øvelsestimerne er med til at sikre en tæt kontakt til undervisningsmiljøet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet redegør nedenstående for Stud/VIP-ratio i hhv. antal og STÅ/årsværk Studerende/VIP-ratio kandidatuddannelsen i sociologi 2009 Antal ressourceudløsende stud VIP STUD/VIP ratio ,65 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 20) STÅ/VIP-ratio kandidatuddannelsen i sociologi 2009 STÅ VIP (årsværk) STUD/VIP ratio 158, ,61 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 20) Det fremgår af tabellerne, at der er 22 studerende pr. underviser. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende har mulighed for tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nedenstående er en oversigt over forskningsmiljøets samlede publikationer for Videnskabelige monografier Videnskabelige artikler i tidsskrifter Peer-reviewed artikler Niveau Niveau Videnskabelige artikler i antologier Ph.d.-afhandlinger I alt

27 (Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapport, s. 22 og supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar 2011). Forskningsmiljøet bag uddannelsen tæller samlet set 53 personer fordelt på 9 professorer, 14 lektorer, 6 adjunkter, 2 post.doc. er og 22 ph.d.-studerende (Dokumentationsrapport, s. 22). Universitetet skriver i dokumentationsrapporten, at der er en solid tradition for at publicere monografier på danske og skandinaviske forlag, men kun mindre grad på internationale (Dokumentationsrapport, s. 22). Det bekræftede ledelsen under besøget. Ledelsen fremhævede imidlertid, at forskerne opmuntres til at publicere internationalt, og at der i den forbindelse afsættes en del midler til sproggranskning og oversættelse. Det blev bekræftet på mødet med underviserne. Derudover bemærkede ledelsen, at forskningsmiljøet er i en dansk kontekst, og det dermed er naturligt at publicere en del inden for de nationale rammer. Forskningen drøftes videre til MUSsamtaler, og der er et krav om, at alle lektorer og professorer er forskningsaktive. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet bag uddannelserne er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende dokumentation modtaget d. 21. februar Oversigt over forskningsgrupperne bag uddannelsernes forskningsmiljø: den 7. april Forskningsgruppen Viden, uvished og tillid: den 7. april Forskningsgruppen Kultur, hverdagsliv og samtidsdiagnose: den 7. april Forskningsgruppen Politik og social forandring: den 7. april Forskningsgruppen Arbejdsmarked og organisation: den 7. april Forskningsgruppen Velfærd og forandring: den 7. april

28 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i sociologi er godkendt i henhold til Bekendtgørelse nr. 814 af 29/06/2010, Kapitel 4, 12, stk. 4. (Uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen giver ret til den danske titel Bachelor (BSc) i sociologi og den engelske titel Bachelor of Science (BSc) in Sociology (Dokumentationsrapport, s. 23). Det fremgår af studieordningen, at formålet med bacheloruddannelsen i sociologi er, at give den studerende et bredt kendskab til sociologisk teori og samfundsvidenskabelige metoder samt færdigheder med henblik på at identificere, formulere og løse sociologiske problemstillinger. Bacheloruddannelsen skal endvidere give den studerende kendskab til beslægtede samfundsvidenskabelige fagområder. Endelig skal bacheloruddannelsen kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse og til optagelse på en kandidatuddannelse. (Bilag 3.1, s. 3). Det fremgår videre af uddannelsens kompetenceprofil, at Bachelorer i sociologi vil være i besiddelse af et grundigt kendskab til sociologien som videnskabelig disciplin og til fagets udvikling set i relation til det omgivende samfund. Bachelorer i sociologi har endvidere erhvervet sig et bredt kendskab til det danske samfunds struktur, institutioner og virkemåde, og endeligt har bachelorer i sociologi færdigheder inden for et bredt spektrum af samfundsvidenskabelige metoder, herunder såvel kvalitative som kvantitative metoder. (Bilag 3.1, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående er i overensstemmelse med uddannelsens konstituerende fagelementer (jf. Bilag 3.1, s. 4ff), og vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn (betegnelse). Gælder kun for kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsen i sociologi er godkendt i henhold til Bekendtgørelse nr. 814 af 29/06/2010, Kapitel 4, 12, stk. 4. (Uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen giver ret til den danske titel Bachelor (BSc) i sociologi og den engelske titel Bachelor of Science (BSc) in Sociology (Dokumentationsrapport, s. 23). Det fremgår af studieordningen, at formålet med kandidatuddannelsen i sociologi er, at udbygge de kundskaber og færdigheder, som den studerende har erhvervet sig under den sociologiske bacheloruddannelse, at sætte den studerende i stand til selvstændigt og på et højt niveau at anvende videregående elementer af sociologisk teori og samfundsvidenskabelige metoder med henblik på at kunne identificere, formulere og løse komplekse sociologiske problemstillinger, at videreudvikle den studerendes kompetencer med henblik på udøvelse af mere specialiserede erhvervsfunktioner samt deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde og endelig at kvalificere den studerende med henblik på videreuddannelse herunder optagelse på en ph.d.- uddannelse (Bilag 3.2, s. 3). 25

29 Det fremgår videre af uddannelsens kompetenceprofil, at Kandidater i sociologi vil være i besiddelse af teoretiske og metodiske kompetencer på et internationalt niveau. Dette indebærer indblik i sociologiske teoridannelser på et videregående niveau og udbyggede færdigheder i teoretiske analyser af udvalgte samfundsmæssige problemfelter. Det indebærer endvidere metodiske færdigheder på et avanceret niveau med henblik på empiriske analyser. Endeligt indebærer det en uddybet forståelse af de forskellige metoders videnskabsteoretiske forudsætninger og de analysemæssige paradigmer, metoderne er bærere af. (Bilag 3.2, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer, at ovenstående er i overensstemmelse med uddannelsens konstituerende fagelementer (jf. Bilag 3.2, s. 4ff), og vurderer på den baggrund, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn (betegnelse). Niveau Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet noterer, at universitetet i beskrivelsen af sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og uddannelsernes kompetenceprofiler kombinerer kompetenceprofilerne med de modulspecifikke kompetencer (jf. Bilag 3.1, s. 5-6; Bilag 3.2, s. 4-5), der fremgår af studieordningerne (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet har i sin vurdering lagt vægt på kompetencemålene i selve kompetenceprofilen. Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsens kompetenceprofil fremgår af uddannelsens studieordning (jf. Bilag 3.1, s. 2). Kompetenceprofilen er endnu ikke beskrevet med begreberne (viden, færdigheder og kompetencer) fra den danske kvalifikationsrammes typebeskrivelse for bacheloruddannelser. I nedenstående skema sidestilles kvalifikationsrammens typebeskrivelser for bacheloruddannelser og uddannelsens kompetenceprofil. Kvalifikationsrammens typebeskrivelse for Kompetenceprofil for bacheloruddannelsen i bachelorgrad sociologi Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Skal kunne anvende et eller flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller Viden og forståelse Færdigheder Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller samarbejdssammenhænge - grundigt kendskab til sociologien som videnskabelig disciplin - grundigt kendskab til sociologiens udvikling set i relation til det omgivende samfund - bredt kendskab til det danske samfunds struktur, institutioner og virkemåde - færdigheder inden for et bredt spektrum af samfundsvidenskabelige metoder, herunder såvel kvalitative som kvantitative metoder 26