Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht. Sendt pr.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Marianne Lucht Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i sociologi. Kandidatuddannelsen i sociologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18/ bekendtgørelsens bilag 1, Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 15. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2011 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient.soc. Master of Science (MSc) in Sociology Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7135 AUDD 7135 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for sociologi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af rådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Bacheloruddannelsen i sociologi Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. 4 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

3 Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

4 Bachelor- og kandidatuddannelse i sociologi Aalborg Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for det sociologiske fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for det sociologiske fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i Sociologi består af: Kernefaglig ekspert Professor Bengt Furåker, Sociologiska Institutionen, Göteborg Universitet Aftagerrepræsentant Forretningschef Carsten Nykjær Madsen, NIRAS Analyse & Strategi Studerende Studerende ved kandidatuddannelsen i Økonomi Claus Bjørn-Diderichsen, Århus Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Indhentning af supplerende dokumentation 2. marts Nye tal til og beregning af STUD/VIP ratio for begge uddannelser - Publikationsliste for sociologiuddannelsens primære forskningsmiljø - Oversigt over, hvordan fagmodulernes læringsmål lever op til kompetenceprofilen for begge uddannelser 4. marts Autoritativ bekræftelse på, at kompetenceprofilerne i dokumentationsrapporten vil blive godkendt på førstkommende studienævnsmøde, og vil blive gjort gældende umiddelbart herefter. 15. marts Forskningsmiljøets kvalitet: trækninger fra biblioteket 28. marts Forskningsmiljøets kvalitet opgjort på personer Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: - Ledighedstal for dimittender år 2008, 5

9 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 8. marts 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2011 Høringssvar modtaget Intet høringssvar modtaget. Sagsbehandling afsluttet 23. juni

10 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i sociologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i sociologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke finder en dialog sted mellem uddannelse og aftagerpanel. 7

11 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i sociologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i sociologi på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriteriet om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1), fordi den løbende dialog med dimittender ikke vurderes at blive benyttet til studieudvikling eller i sikringen af uddannelsens kvalitet. Og fordi der ikke finder en dialog sted mellem universitetet og aftagerpanelet. 8

12 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 9

13 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg Sprog Uddannelserne udbydes på dansk Hovedområde Samfundsvidenskab Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

14 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Viden - En bred fagligt funderet viden om sociologiske fag- og problemområder og en viden om relaterede samfundsvidenskabelige områder - Viden om sociologiske teoritraditioner, videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder - Viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse sociale og kulturelle kræfter og processer (på globalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen på makro-, meso- og mikroniveau Færdigheder - Inden for uddannelsens faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete sociologiske og samfundsmæssige problemer - Inden for det sociologiske område selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag - Selvstændigt at indsamle og vurdere større informationsmængder (data og litteratur) - Formidle sociologisk funderet viden på en velstruktureret og videnskabelig måde i skriftlig og mundtlig form Kompetencer - Evne til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde - Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt - Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer (Dokumentationsrapport, s ). 11

15 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden - Videregående viden om sociologiske fag- og problemområder baseret på højeste internationale niveau (faglige kerneområder samt tværgående områder) - Viden om særlige/supplerende sociologiske analyser og problemløsninger, som ikke indgår i de faglige kerneområder og tværgående områder (valgfag) - Viden om praksisrelaterede sociologiske problemstillinger i organisationer og virksomheder (praktik) Færdigheder - Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre dybtgående undersøgelser af sociologiske og samfundsmæssige problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag - Færdighed i at anvende sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og overføre viden om og indsigt i sociologiske og samfundsmæssige problemstillinger fra et område til et andet - Færdighed i at udvælge og anvende relevante teorier og metoder fra uddannelsen i en analyse af en praksisrelateret problemstilling fra organisationer og virksomheder (praktik) - Færdighed i at indgå i et samarbejde om at planlægge og gennemføre sociologiske analyseopgaver på et akademisk niveau (praktik) - Færdighed i at formidle en sociologisk viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form Kompetencer - Evne til at kortlægge og forstå overordnede samfundsmæssige udviklings tendenser og gennemføre kvalificerede analyser af sociologiske problemstillinger i forhold til udvalgte områder - Evne til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre dyberegående undersøgelser af sociologiske problemstillinger og til at kunne forholde sig kritiskrefleksivt til det anvendte teoretiske, metodiske og empiriske grundlag - Evne til at anvende relevante sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og til at kunne overføre viden og indsigt om sociologiske problemstillinger fra et område til et andet - Evne til at kunne relatere sociologisk teori til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger - Evne til at udvælge og anvende de for problemstillingen relevante metoder til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger - Evne til kritisk vurdering af anvendte teoretiske og empiriske analyser inden for det sociologiske fagområde - Evne til at strukturere videnskabeligt arbejde og egen læring, herunder i forbindelse med projektarbejde. - Evne til at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer - Evne til at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer - Evne til at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer (Dokumentationsrapport, s ) 12

16 Bacheloruddannelsens struktur Det Samfundsvidenskabelige Fællessemester består af ét modul med følgende projektperioder og kurser: ECTS P1: Problemorienteret samfundsforståelse P1-projektseminar 1 ECTS Det moderne Danmark 8 ECTS P2: Det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv 21 ECTS Projektledelse og projektstyring Praktisk statistik Tekstanalyse og kildehåndtering Problemorienteret metode I alt 30 ECTS (ACE Denmarks bearbejdning af studieordning for Det Samfundsvidenskabelige Fællesemester, s. 2) Aktivitets- og ECTS-plan for bacheloruddannelsen i sociologi. 2. semester Modul 1a: Sociologisk grundkursus del I (K) Modul 1b: Sociologisk grundkursus del II (K) Modul 2: Sociologisk metode og videnskabsteori (K) Modul 3: Projekt i Grundlæggende sociologi (K) 3. semester Modul 1: Klassisk sociologisk teori (K) Modul 2: Klassisk sociologisk metode (K) 4. semester Modul 1: Kulturanalyse og moderne hverdagsliv (K) Modul 2: Kvalitativ metode (K) Modul 3: Projekt i Hverdagsliv og Kulturanalyse (K) Modul 4: Sociologisk valgfag i enten demografi, evalueringsteori, forbrug, medier og livsstil, kriminologi eller socialpsykologi (V) 5. semester Modul 1: Social struktur, social differentiering og social forandring (K) Modul 2: Kvantitativ metode og statistik (K) Modul 3: Projekt i Sociale strukturer under forandring (K) 6 semester Modul 1: Bachelorprojekt Modul 2: Fagets videnskabsteori og kombinerede metodedesign (K) Modul 3: Sociologisk valgfag i enten demografi, evalueringsteori, forbrug, medier og livsstil, kriminologi eller socialpsykologi (V) ECTS I alt (ACE Denmarks bearbejdning af studieordning for bacheloruddannelsen i sociologi, s. 3-4) 150 ECTS 13

17 Kandidatuddannelsens struktur Aktivitets- og ECTS-plan for kandidatuddannelsen i sociologi 1. semester Videregående sociologisk teori: Modul 1a:Rummets sociologi: Rum, mobilitet og sted (K) Modul 1b: Kritik og modkritik: Sociologiske samtidsdiagnoser (K) Modul 1c: Anerkendelse, respekt og omfordeling (K) Videregående sociologisk metode: Modul 2a: Biografisk metode (K) Modul 2b: Forløbsanalyse på registre (K) Modul 2c: Korrespondanceanalyse (K) ECTS semester Sociologiske specialiseringer (K) Praktik (V) Valgfag (V) 3. semester Sociologiske specialiseringer (K) Praktik (V) Valgfag (V) 10, 20, 30 20,30 10, 20, 30 10, 20, 30 20,30 10, 20, semester Kandidatspeciale 30 I alt 120 ECTS (ACE Denmarks bearbejdning af studieordning for kandidatuddannelsen i sociologi, s. 2-3) Modul 1a-c og 2a-c på 1. semester er valgfag, hvor de studerende skal vælge tre moduler. Der er en binding i studieordningen, hvoraf det fremgår, at der skal vælges både et teoretisk og et metodisk fag, ligesom der skal vælges minimum et modul, der omhandler kvantitativ metode. På 2. og 3. semester er der ligeledes bindinger af valgfriheden, idet de studerende skal have minimum 30 og maksimum 50 ECTS i sociologiske specialiseringer, minimum 10 og maksimum 30 ECTS i valgfag, ligesom et eventuelt projektorienteret forløb skal udløse 20 eller 30 ECTS (Dokumentationsrapport, s. 39). 14

18 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der er i 2007 etableret et aftagerpanel for sociologiuddannelserne. Aftagerpanelet repræsenterer aftagere fra både den private og den offentlige sektor, eksempelvis fra regioner, kommuner og konsulentvirksomheder. Det er ambitionen, at panelet skal afholde mindst et og højst to møder om året eller på anden måde have kontakt mindst en gang om året. Af universitetsbesøget fremgik det, at der var mange afbud til de planlagte årlige møder, og at aftagerpanelet derfor endnu ikke havde holdt et møde. For at sikre en løbende kontakt til aftagerpanelet udsender studieledelsen hvert år en skriftlig evaluering i form af et spørgeskema. Spørgeskemaet består af 10 lukkede spørgsmål med mulighed for en kvalitativ uddybelse (Bilag 1b). I bilag 1c findes en kort opsummering af evalueringen fra 2008, hvoraf det fremgår, at spørgeskemaet blev distribueret til 27 aftagere, hvoraf 11 besvarede og returnerede skemaet. Det bemærkes, at der i selve opsummeringen henvises til 8 besvarelser og ikke 11. Der er overvejende positive tilbagemeldinger om uddannelserne og de studerende fra aftagerne, hvor særligt de studerendes kvantitative kompetencer fremhæves (Bilag 1c). På besøget præciserede ledelsen, at besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen sammenskrives og tilgår studienævnet, som derefter vurderer, om der er anledning til at agere. Besvarelserne i spørgeskemaerne har blandt andet tilskyndet en ændring af studieordningen for kandidatuddannelsen, således at mindst et af de valgfrie fag på modul 1 nu skal indeholde kvantitativ metode, for derved at sikre dimittendernes metodiske spidskompetence (Dokumentationsrapport, s. 52). På besøget fortalte ledelsen, at antallet af panelmedlemmer var blevet øget i håbet om at få flere tilbagemeldinger og en større grad af dialog fremover. Både i rapporten og ved besøget nævnes også de studerendes praktiksteder som relevante kanaler for tilbagemeldinger. Her er det praktikkoordinatorerne, som videreformidler eventuelle kritiske bemærkninger fra praktikstederne til studienævnet. Der er dog endnu ikke formuleret en systematisk og formaliseret praksis for disse tilbagemeldinger. I dokumentationsrapporten fremhæves desuden dialogen med censorer som frugtbar for udviklingen af uddannelserne: Helt konkret inddrages censorrapporter, høringer fra censorkorpsets formandskab af udkast til studieordninger samt studieledernes årlige møder med det samlede censorkorps til løbende at sikre uddannelsens relevans og kvalitet. (Dokumentationsrapport, s. 3). Panelet vurderer, at dialogen med censorkorpset er systematisk, men eftersom censorernes indblik i studiet og i de studerendes kompetencer er begrænset til det fag, der eksamineres i og det stadie i uddannelsen, hvor eksaminationen finder sted, kan censorerne som udgangspunkt ikke komme med overordnede og sammenhængende iagttagelser af udviklingspotentialer for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der ikke er etableret en systematisk dialog mellem uddannelsens ledelse og aftagerpanelet. Spørgeskemaformen kan ikke, uanset brugen af åbne besva- 15

19 relser, erstatte en dialog på et fysisk møde, da denne form ikke åbner op for en diskussion af muligheder og udfordringer. Dog bemærker panelet det positivt, at universitetet gennem spørgeskemaerne får systematiske input fra aftagere. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Eftersom % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i perioden fortsatte til en kandidatuddannelse (Dokumentationsrapport, s. 5), vurderer akkrediteringspanelet, at der er en dialog med dimittender gennem studieleder og øvrige undervisere. Gælder kun for kandidatuddannelsen Ifølge dokumentationsrapporten gennemfører universitetet kandidatundersøgelser hvert femte år, hvor den seneste er udarbejdet i På besøget berettede ledelsen, at undersøgelsen var behæftet med mange fejl, ligesom kun en tredjedel af dimittenderne fra sociologi var repræsenteret. Det er universitetets hensigt at forbedre designet for den næste undersøgelse, så den i højere grad kan bruges i forhold til studieudvikling. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en strategisk sikring af kandidatundersøgelserne. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at universitetet i samarbejde med de sociologistuderendes organisation Sofia, har afholdt årlige karrieredage, hvor dimittender besøger universitetet og fortæller om arbejdslivet som sociolog. De studerende udtrykte på besøget stor interesse og begejstring for disse arrangementer. Underviserne fortalte på besøget, at der er en stor grad af uformel kontakt mellem dem og dimittenderne, eksempelvis gennem forskellige faglige netværk og arrangementer. Underviserne efterspurgte en mere systematisk og formaliseret kontakt til dimittenderne, da der er flere eksempler på dimittender, der flytter til en anden landsdel, hvorefter kontakten afbrydes og er svær at genetablere. Universitetet har planer om at systematisere dialogen med dimittenderne gennem en styrkelse af alumnenetværket (Dokumentationsrapport, s. 5). Der er ikke konkrete eksempler på anvendelse af dimittenddialogen eller aftager- og kandidatundersøgelsen i forbindelse med sikring og udvikling af sociologiuddannelsernes relevans og kvalitet. Derfor vurderer akkrediteringspanelet, at det er uklart om resultaterne og dialogen anvendes eller giver anledning til overvejelser med hensyn til udviklingen af uddannelsen. På denne baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at der ikke er tale om en systematisk dialog med uddannelsens dimittender. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har dokumenteret, at mere end 90 % af dimittenderne fra bacheloruddannelsen i årene fortsætter i enten videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet (Dokumentationsrapport, s. 5). Gælder kun for kandidatuddannelsen År Sociologi, AAU Samfundsvidenskab, samlet på landsplan % 6 % % 4 % % 3 % % 8 % (Dokumentationsrapport, s. 6; 2008-tal indhentet af ACE Denmark på 16

20 Universitetet har dokumenteret ledighedsfrekvensen for dimittenderne fra kandidatuddannelsen i sociologi med Universitets- og Bygningsstyrelsens tal for kandidaters ledighedsfrekvens 4-19 måneder efter endt uddannelse. Tallene fra 2008 er på baggrund af akkrediteringspanelets efterspørgsel blevet indhentet og tilføjet af ACE Denmark. Antallet af ledige ligger i perioden overordnet på linje med den samlede ledighedsfrekvens for samfundsvidenskab på landsplan. Tallene for 2008 viser, at ledigheden for uddannelsens dimittender er meget lav sammenlignet med hovedområdet. På baggrund heraf vurderer akkrediteringspanelet, at beskæftigelsestallene for kandidater i sociologi er tilfredsstillende. Dimittendernes beskæftigelse for perioden er anskueliggjort ved hjælp af tal fra Karrierecenterets kandidat- og aftagerundersøgelse udarbejdet i 2009 (Bilag 1e) suppleret med data fra universitetets forskningsprojekt Catching up Qualifications or Fooling Around?. Det fremgår heraf, at omkring halvdelen af uddannelsens dimittender er ansat i den private sektor, hvor de eksempelvis er beskæftiget indenfor: - produktion og fremstilling (23 %) - konsulent og rådgivning (21 %) - finansiel virksomhed (14 %) I den offentlige sektor er staten den største aftager, og her er dimittenderne typisk beskæftiget inden for administration, forvaltning og undervisning dimittenderne oplyser, at de især bruger megen eller nogen tid på følgende opgaver: - Analyse/evaluering: 71 % - Rådgivning/evaluering: 60 % - Administration: 53 % - Projektledelse: 41 % - Kommunikation/formidling: 38 % (Dokumentationsrapport, s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at dimittenderne i tilfredsstillende grad finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet uddannelsen ikke har en systematisk dialog med aftagerpanelet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Det vurderes, at den formelle kontakt til såvel aftagere som dimittender er etableret gennem henholdsvis aftagerpanelet og aftager- og kandidatundersøgelserne. Dog er der ikke en systematisk og formaliseret dialog med aftagerpanelet, ligesom det er uklart, hvorvidt aftager- og kandidatundersøgelsen er blevet inddraget i udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dokumentation Dokumentationsrapport, s 3-8 Bilag 1b - spørgeskema til aftagerpanel Bilag 1c - resume af spørgeskema Bilag 1e - kandidat- og aftagerundersøgelsen Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark: Ledighedstal for dimittenderne år 2008, 17

21 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Det fremgår af dokumentationsrapporten, at det primære ansvar for bachelor- og kandidatuddannelsen i sociologi ligger hos Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation. Eftersom Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er baseret på en matrix-struktur, underviser også forskere fra andre institutter på uddannelserne i sociologi. Her er tale om undervisere med forskningsmæssig tilknytning til Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold samt Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi. Det fremgår endvidere af rapporten, at forskningen ofte sker inden for følgende seks tværfaglige forskningsmiljøer, som alle bidrager til undervisningen på uddannelsen. Der er tale om: - Organisation og Evaluering - FOSO Forskning i socialt arbejde - LEO Research Group for Labour Market, Education and Organization - SAGA Sociologisk Analyse General and Applied Research - CASTOR Forandringer i globaliserede velfærds- og videnssamfund - SocMap Forskningsgruppen i Demografi, socialgeografi og sundhed Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de centrale forskningsmiljøer for sociologiuddannelserne er CASTOR, SocMap og SAGA. (Dokumentationsrapport, s. 9) I dokumentationsrapporten findes en meget grundig gennemgang af ovennævnte forskningsgrupper og af de faglige temaer, grupperne dækker undervisningsmæssigt. Her kan eksempelvis CASTOR, der har: 1) en interesse for sociale og institutionelle forandringer på samfundets strukturelle niveau 2) en interesse for forandringer i individers hverdag, identiteter, kulturelle udtryksformer samt tilhørsforhold til organisationer og andre fællesskaber. Forskerne fra denne gruppe underviser eksempelvis i sociale problemer og social kontrol, køn, klasse og etnicitet samt i livsstil og kulturelt forbrug (Dokumentationsrapport, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelserne og uddannelsernes fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet kommenterer ikke eksplicit på forskningens samvirke med praksis i dokumentationsrapporten. På besøget fortalte ledelsen, at der både laves grundforskning og anvendelsesforskning eksempelvis i forhold til at belyse og ændre forskellige praksisser i samfundet. Ligeledes er de forskere, der er tilknyttet sociologiuddannelserne, efterspurgte som oplægsholdere ved forskellige institutioner og som deltagere i den offentlige 18

22 debat. Det fremgår desuden andetsteds i dokumentationsrapporten, at det primære forskningsmiljø har mange relevante projekter sammen med andre forskningsinstitutioner, ligesom der er flere tilfælde af forskningsrelateret samarbejde med både offentlige institutioner og private virksomheder. Eksempelvis samarbejder forskningsgruppen SocMap med Holstebro kommune og Aalborg kommune (Dokumentationsrapport, s. 11). Uddannelsens tilrettelæggere Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har i besvarelsen valgt at udarbejde en skematisk oversigt over uddannelsernes fagansvarlige, deres forskningsmæssige tilhørsforhold og de fagelementer, de hver især har ansvar for. Af denne oversigt fremgår det, at der på bacheloruddannelsen kun er en ekstern lektor ud af 26 fagansvarlige. Det drejer sig om ekstern lektor LeeAnn Iovanni, som er fagansvarlig for det sociologiske valgfag kriminologi, der udbydes på 4. og 6. semester. Det fremgår af Iovannis CV, at hun er Ph.d. i Criminology fra University of Maryland, og at hendes aktuelle forskningsprojekt, der bærer titlen Restorative justice for intimate partner violence a qualitative case study., umiddelbart er af stor relevans for det fag hun er ansvarlig for (Dokumentationsrapport, s , Bilag 2a). Det fremgår ligeledes af dokumentationsrapporten og af de fagansvarliges CV er, at de fagansvarlige for eksempelvis faget Kulturanalyse og moderne hverdagsliv, lektor Rasmus Antoft og adjunkt Sune Q. Jensen, for nyligt har forsket i henholdsvis psykisk arbejdsmiljø for skole- og mellemledere og i modstand, andenhed og positioner i et sociologisk feltarbejde om bandedannelse (Dokumentationsrapport, s. 19, Bilag 2a). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen i sociologi i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen og for det fag, de er ansvarlige for. Gælder kun for kandidatuddannelsen Universitetet har i besvarelsen valgt at udarbejde en skematisk oversigt over uddannelsernes fagansvarlige, deres forskningsmæssige tilhørsforhold og det fagelementer de hver især har ansvar for. Ud fra oversigten fremgår det, at alle 25 fagansvarlige på kandidatuddannelsen er VIP er med en bred forskningsmæssig forankring indenfor de forskellige forskningsmiljøer, der findes i tilknytning til uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 21). Som eksempel kan nævnes, at Lektor Gunnar Scott Reinbacher, som blandt andet forsker i sundhedsetik og i udvikling og behandling af kroniske sygdomme i Europa, er ansvarlig for specialiseringsfaget sundheds- og sygdomssociologi (Bilag 2a). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsen i sociologi i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen og for det fag, de er ansvarlige for. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har i dokumentationsrapporten opgjort forholdet mellem VIP og DVIP på bacheloruddannelsen i antal personer og i årsværk: 19

23 (Dokumentationsrapport, s. 22) Af tallene ses, at VIP erne leverer 4,37 årsværk mod DVIP ernes 0,38, hvorved VIP erne leverer 12,44 årsværk pr. DVIP-årsværk. Til sammenligning var den gennemsnitlige ratio opgjort på årsværk inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde i ,51 (Notat om sammenligning, s. 3). Det skal bemærkes, at tallene i ovenstående tabel ikke inkluderer det første år af bacheloruddannelsen, da de studerende på første år af sociologiuddannelsen i 2009 samlæste med alle førsteårsstuderende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Det skal endvidere bemærkes, at samlæsningen i 2010 er blevet ændret til kun at bestå af et fællessemester (Dokumentationsrapport, s. 23). Det er uklart, hvordan den særskilte VIP/DVIP-ratio var for førsteårsstuderende på sociologiuddannelsen i Af dokumentationsrapporten fremgår det dog, at den samlede VIP/DVIP-ratio for alle førsteårsstuderende på det samfundsvidenskabelige fakultet var 5,56 (Dokumentationsrapport, s. 23). Både VIP/DVIP-ratioen for det første år og for resten af bacheloruddannelsen var i 2009 højere end på hovedområdet, og akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende i udstrakt grad undervises af VIP er. Gælder kun for kandidatuddannelsen Nedenstående tabel viser forholdet mellem VIP og DVIP på kandidatuddannelsen i antal personer og i årsværk: (Dokumentationsrapport, s. 22) Af tallene ses, at VIP erne leverer 2,98 årsværk mod DVIP ernes 0,24, hvorved VIP erne leverer 12,41 årsværk pr. DVIP-årsværk. Til sammenligning var den gennemsnitlige ratio på hovedområdet i 2008, som nævnt, 1,51 (Notat om sammenligning, s. 3). Akkrediteringspanelet vurderer, at VIP/DVIP-ratioen er lavere end på hovedområdet. 20

24 Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen Som det ses af nedenstående tabel, opgør universitetet i 2009 antallet af årsværk for VIP er til 4,73. (Dokumentationsrapport, s ) Det fremgår af den supplerende dokumentation, at der i studieåret 2008/2009 samlet set blev leveret 291,5 STÅ på bacheloruddannelsen i sociologi. På baggrund af at VIP erne leverer 4,73 årsværk, har ACE Denmark beregnet, at STUD/VIP ratioen er 61,63 på bacheloruddannelsen i sociologi (Supplerende dokumentation af 2. marts 2011: STÅ). Det fremgår desuden, at disse tal ikke inkluderer førsteårsstuderende, da der i 2009 var fællesundervisning for alle førsteårsstuderende på det samfundsvidenskabelige fakultet (Dokumentationsrapport, s. 23). Det er ikke muligt at beregne STUD/VIP for de førsteårsstuderende ved sociologiuddannelsen særskilt. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at ovenstående beregninger er upræcise, idet antal studerende er opgjort på kalenderår mens STÅ i den supplerende dokumentation er opgjort på studieår. På besøget gav de studerende udtryk for, at de oplevede, at der var gode muligheder for at komme i kontakt med VIP erne gennem hele bacheloruddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i tilstrækkelig grad har mulighed for tæt kontakt til forskere og undervisere. Gælder kun for kandidatuddannelsen Som det ses af følgende tabel, opgør universitetet i 2009 VIP ernes årsværk til 2,98. (Dokumentationsrapport, s ) Af den supplerende dokumentation fremgår det, at der i 2008/2009 blev leveret 67,2 STÅ på uddannelsen. Sammenholdes dette med VIP ernes 2,98 årsværk, er der en STUD/VIP-ratio på 22,55 for kandidatuddannelsen i sociologi (Supplerende dokumentation af 2. marts 2011: STÅ). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at ovenstående beregninger er upræcise, idet antal studerende er opgjort på kalenderår mens STÅ i den supplerende dokumentation er opgjort på studieår. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i sociologi har gode muligheder for en tæt kontakt til instituttets forskningsmiljø. 21

25 Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskermiljø Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne udbydes i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet har i dokumentationsrapporten udarbejdet en oversigt over de bagvedliggende forskningsmiljøers publikationer i perioden Heraf fremgår det, at 42 forskere tilsammen har udarbejdet henholdsvis 105, 202 og 162 publikationer pr. år (Dokumentationsrapport, s ). Panelet har efterspurgt indblik i kvaliteten af det primære forskningsmiljø (Supplerende dokumentation af 2., 15. og 28. marts 2011). Af den sidst indkomne supplerende dokumentation fremgår det, at det primære forskningsmiljø i perioden udgøres af 26 personer, hvoraf ca. 20 % er ph.d. studerende, som kun har været ansat i dele af perioden. Publikationerne fra det primære forskningsmiljø kan ses i følgende oversigt: Antal publikationer Antal publikationer Antal publikationer Forskning - Ph. D-afhandling Forskning -Videnskabelig bog 1 5 Forskning -Videnskabelig rapport Forskning Bidrag til videnskabelig bog/antologi Forskning Bidrag til videnskabelig rapport 1 Forskning Konferenceartikel 2 3 Forskning peer review Artikel Forskning peer review - Bidrag til videnskabelig bog/antologi 3 Samlede publikationer (Supplerende dokumentation af 28. marts: publikationer). Akkrediteringspanelet vurderer, at der findes et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet bag uddannelserne. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 9-26, Bilag 2a CV- og publikationsliste Notat om sammenligningsgrundlag, s. 2 Supplerende dokumentation - Af 2. marts 2011: Nye tal til og beregning af STUD/VIP ratio for begge uddannelser - Af 2. marts 2011: Publikationsliste for sociologiuddannelsens primære forskningsmiljø - Af 15. marts 2011: Forskningsmiljøets kvalitet - Af 28. marts 2011: Forskningsmiljøets kvalitet 22

26 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i sociologi er reguleret efter Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29. juni 2010 (særligt 11-16). En bachelorgrad i Sociologi giver ret til betegnelsen bachelor (BSs) i sociologi. Af bacheloruddannelsens studieordning beskrives formålet med uddannelsen således: at de(n) studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og anvendelsesmuligheder, således at han/hun kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse sociologiske problemstillinger. (Studieordning for bacheloruddannelsen i sociologi, s. 2). I kompetenceprofilen ses det, at fokus i uddannelsen blandt andet er på samfundsvidenskabelige metoder, sociologiske teoritraditioner og på sociologiske fag- og problemområder f.eks. i forbindelse med sociale og kulturelle processers indflydelse på samfundsudviklingen (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i sociologi er reguleret efter Uddannelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 814 af 29. juni 2010 (særligt 17-22). En kandidatgrad i sociologi giver ret til betegnelsen cand.scient.soc. I uddannelsens studieordning beskrives formålet med uddannelsen således: at de(n) studerende både opnår en fagligt bred og videregående viden om fagets teorier og metoder og anvendelsesmuligheder samt opnår mulighed for specialisering, således at han/hun kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse sociologiske problemstillinger. (Studieordning for kandidatuddannelsen i sociologi, s. 1). Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at uddannelsen blandt andet har fokus på sociologiske fag- og problemområder, praksisrelaterede sociologiske problemstillinger og sociologiske teorier og metoder (Dokumentationsrapport, s ). Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder for både bachelor- og kandidatuddannelsen Det skal bemærkes, at kompetenceprofilerne i dokumentationsrapporterne vil blive godkendt på næstkommende studienævnsmøde, og gjort gældende umiddelbart herefter (Supplerende dokumentation af 4. marts 2011). 23

27 Gælder kun for bacheloruddannelsen På baggrund af den danske kvalifikationsramme og dokumentationsrapportens skema 3.2.1a har ACE Denmark udarbejdet følgende oversigt over sammenhæng mellem kvalifikationsramme og kompetenceprofil: Typebeskrivelse for Bacheloruddannelser jf. kvalifikationsrammen Viden - Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder - Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Færdigheder Kompetencer - Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne - Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller - Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fag fæller og ikke-specialister - Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge - Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang - Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer (ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s ). Uddannelsens kompetenceprofil som den fremgår af dokumentationsrapporten - En bred fagligt funderet viden om sociologiske fag- og problemområder og en viden om relaterede samfundsvidenskabelige områder - Viden om sociologiske teoritraditioner, videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder - Viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse sociale og kulturelle kræfter og processer (på globalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen på makro-, meso- og mikro-niveau - Inden for uddannelsens faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete sociologiske og samfundsmæssige problemer - Inden for det sociologiske område selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag - Selvstændigt at indsamle og vurdere større informationsmængder (data og litteratur) - Formidle sociologisk funderet viden på en velstruktureret og videnskabelig måde i skriftlig og mundtlig form - Evne til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde - Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt - Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen lever op til typebeskrivelsen for bacheloruddannelser i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen På baggrund af den danske kvalifikationsramme og dokumentationsrapportens skema 3.2.1b har ACE Denmark udarbejdet følgende oversigt over sammenhæng mellem kvalifikationsramme og kandidatuddannelsens kompetenceprofil: Typebeskrivelse for Kandidatuddannelser jf. kvalifikationsrammen Viden - Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste forskning inden for et fagområde - Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere Uddannelsens kompetenceprofil som den fremgår af dokumentationsrapporten - Videregående viden om sociologiske fag- og problemområder baseret på højeste internationale niveau (faglige kerneområder samt tværgående områder) - Viden om særlige/supplerende sociologiske analyser og problemløsninger, som ikke indgår i de faglige kerneområder og tværgående områder (valgfag) - Viden om praksisrelaterede sociologiske problemstillinger i 24

28 Færdigheder Kompetencer over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger - Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne - Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdets/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller - Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister - Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller - Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar - Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering (ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten, s ) organisationer og virksomheder (praktik) - Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre dybtgående undersøgelser af sociologiske og samfundsmæssige problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag - Færdighed i at anvende sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og overføre viden om og indsigt i sociologiske og samfundsmæssige problemstillinger fra et område til et andet - Færdighed i at udvælge og anvende relevante teorier og metoder fra uddannelsen i en analyse af en praksisrelateret problemstilling fra organisationer og virksomheder (praktik) - Færdighed i at indgå i et samarbejde om at planlægge og gennemføre sociologiske analyseopgaver på et akademisk niveau (praktik) - Færdighed i at formidle en sociologisk viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form - Evne til at kortlægge og forstå overordnede samfundsmæssige udviklings- tendenser og gennemføre kvalificerede analyser af sociologiske problemstillinger i forhold til udvalgte områder - Evne til selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre dyberegående undersøgelser af sociologiske problemstillinger og til at kunne forholde sig kritiskrefleksivt til det anvendte teoretiske, metodiske og empiriske grundlag - Evne til at anvende relevante sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og til at kunne overføre viden og indsigt om sociologiske problemstillinger fra et område til et andet - Evne til at kunne relatere sociologisk teori til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger - Evne til at udvælge og anvende de for problemstillingen relevante metoder til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger - Evne til kritisk vurdering af anvendte teoretiske og empiriske analyser inden for det sociologiske fagområde - Evne til at strukturere videnskabeligt arbejde og egen læring, herunder i forbindelse med projektarbejde - Evne til at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer - Evne til at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer - Evne til at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at nogle af formuleringerne i kompetenceprofilen, særligt under kompetencer, er bredtfavnende. Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilen lever op til typebeskrivelsen for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen. 25

29 Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning for bacheloruddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet, s. 2 Studieordningen for kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet, s. 1 Den danske kvalifikationsramme Supplerende dokumentation af 4. marts 2011: Autoritativ bekræftelse på, at kompetenceprofilen i dokumentationsrapporten vil blive gjort gældende på førstkommende studienævnsmøde 26

30 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau De områdespecifikke adgangskrav for optagelse på bacheloruddannelsen i sociologi er: - dansk på A - engelsk B - historie B eller idéhistorie B eller samfundsfag B eller samtidshistorie B. Uddannelsesspecifikt adgangskrav: - matematik B-niveau Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for det uddannelsesspecifikke adgangskrav, hvoraf det fremgår, at matematik B er påkrævet i forhold til undervisningen i kvantitative metoder og statistik: Deltagelse i og tilrettelæggelse af denne undervisning forudsætter en matematisk indsigt på det angivne niveau. (Dokumentationsrapport, s. 32). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt over bacheloruddannelsens struktur og opbygning, hvor uddannelsens konstituerende fagelementer, valgfagselementer og ECTS fordeling præsenteres (Dokumentationsrapport, s ). I rapporten findes en grundig gennemgang af uddannelsens indhold og løbende progression, hvoraf det fremgår, at de forskellige fagmoduler og semestre har indbyrdes sammenhænge. Følgende citat opsummerer progressionen fra semester til semester: Bacheloruddannelsen er struktureret og tilrettelagt, således at 1. semester giver en bred indføring i samfundsvidenskab, problemorienteret projektarbejde og danske samfundsforhold. 2. semester består af en introducerende indføring i sociologien såvel teoretisk, tematisk og metodisk/videnskabsteoretisk. 3. semester giver en grundlæggende introduktion til klassisk sociologisk teori og klassisk sociologisk metode. 4. semester giver en grundlæggende indføring i hverdagslivssociologi og kulturanalyse samt i anvendelsen af kvalitative metoder. Den studerende skal ligeledes følge et af fem udbudte valgfag. 5. semester fokuserer på makrosociologiske forhold og strukturanalyser med vægtlægning af kvantitative metoder. På 6. semester skal den studerende skrive bachelorprojekt, følge et forløb i videregående videnskabsteori og følge et af fem udbudte valgfag. (Dokumentationsrapport, s ). Det ses af dokumentationsrapporten, at de første fem semestre er fokuseret omkring en indføring i grundlæggende sociologiske teorier samtidig med, at der finder en løbende metodisk progression sted. Derved sikres de studerende et analytisk fundament, der kan sættes i spil på de sidste to semestre gennem valgfag og det afsluttende bachelorprojekt. 27

31 Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsen i sociologi er karakteriseret ved faglig progression fra 1. semester til 6. semester. Der vurderes at være progression i dybden såvel som i bredden. Progressionen i bredden kommer blandt andet til udtryk ved, at de studerende stifter bekendtskab med samfundsforhold, teorier, metoder og sociologisk relevante fagområder. Progressionen i dybden kommer særligt til udtryk på de sidste tre semestre, hvor der eksempelvis er et videregående forløb i videnskabsteori, ligesom de studerende har mulighed for at gå i dybden med selvvalgte fagområder. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i den supplerende dokumentation redegjort for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil med eksempler på læringsmål hentet fra 2. og 6. semester. Universitetet redegør eksempelvis for, hvorledes faget Sociologisk grundkursus del 2 sikrer de studerende en viden om: sociologiens klassiske og nyere hovedtemaer og centrale problemfelter samt de dertil hørende teoretiske grundpositioner og grundbegreber (Supplerende dokumentation af 2. marts 2011, s. 2). I forhold til sikringen af de studerendes færdigheder henviser universitetet til, at bachelorprojektet blandt andet giver de studerende følgende færdigheder: Evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere en afgrænset sociologisk problemstilling i det aktuelle, moderne samfund med inddragelse af de for problemstillingen relevante teorier og metodiske tilgange (Supplerende dokumentation af 2. marts 2011, s. 4). De studerendes metodiske kompetencer sikres blandt andet gennem modul 2: Sociologisk metode og videnskabsteori, hvor et af læringsmålene lyder således: Vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser og på baggrund af eget valg og brug af metode anvende viden om metodernes styrke og svagheder (Supplerende dokumentation af 2. marts 2011, s. 5). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald I nedenstående tabel har universitetet opgjort frafaldet på 1. år på bacheloruddannelsen i sociologi: (Dokumentationsrapport, s. 40) Af tabellen ses, at frafaldet i perioden ikke overstiger frafaldet for hovedområdet på landsplan med mere end 33 %. Det skal bemærkes, at frafaldet opgøres eksklusiv de studerende, der er skiftet til en anden uddannelse indenfor samme hovedområde på universitetet (Dokumentationsrapport, s. 40). 28

32 Prøveformer I uddannelsens studieordning findes en oversigt over de anvendte eksamensformer: (Studieordningen for bacheloruddannelsen i sociologi, s. 24) Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for de valgte prøveformer på bachelor- og kandidatuddannelsen i sociologi, hvor de skriftlige prøveformer har til formål at udprøve de studerendes viden om og forståelse af et fagligt område samt færdigheder i at anvende det faglige områdes relevante begreber, teorier og metoder. De mundtlige prøver afholdes typisk med udgangspunkt i et skriftligt produkt i form af en projektrapport. Denne prøveform sikrer: at de(n) studerendes viden afprøves i dybden i forhold til den valgte problemstilling Hertil kommer, at prøveformen gør det muligt at udprøve, i hvor høj grad de(n) studerende har opnået færdigheder og kompetencer i at tilrettelægge en videnskabelig undersøgelse, afgrænse en problemstilling, operationaliserer forskningsspørgsmål, udvælge og vurdere relevante teorier og metoder, udarbejde et hensigtsmæssigt og gennemførligt design samt i samarbejde med andre at gennemføre dette inden for en given tidsramme og formidle undersøgelsen på et professionelt videnskabeligt niveau. (Dokumentationsrapport, s. 41). Akkrediteringspanelet vurderer, at prøveformerne udprøver centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil og bemærker positivt, at der er stor variation i prøveformerne. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen i sociologi samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet i uddannelsens kompetenceprofil. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Af dokumentationsrapporten fremgår det, at optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter en bacheloruddannelse i sociologi, da uddannelsen er tilrettelagt således, at den bygger direkte videre på det faglige niveau fra bacheloruddannelsen. Dette adgangskrav skyldes ligeledes kandidatuddannelsens fagligt specialiserede identitet, der blandt andet udgøres af følgende fagelementer: Sociologiske fag, som bl.a. omfatter videregå- 29

33 ende sociologisk teori og sociologiske specialiseringer, for eksempel arbejdssociologi, pædagogisk sociologi, sundhedssociologi, mediesociologi, organisationsteori, uddannelsessociologi, sociale problemers sociologi, dødssociologi, kønssociologi og politisk sociologi. (Dokumentationsrapport, s. 32). Disse fagelementer er ligeledes en konstituerende del af bacheloruddannelsen, og det er derfor en forudsætning, at de studerende har dette grundlæggende kendskab for at kunne udbygge viden, færdigheder og kompetencer indenfor fagelementerne, såvel som i forhold til metodiske aspekter. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem kandidatuddannelsens adgangskrav og uddannelsens faglige niveau og indhold. Faglig progression fra første til sidste semester Af dokumentationsrapporten fremgår det, at kandidatuddannelsen i sociologi er bygget op om følgende fagelementer: - 1. semester: Videregående teoretiske og metodiske fagmoduler - 2. og 3. semester: Sociologiske specialiseringer - 2. og 3. semester: Projektorienteret forløb og/eller valgfag - 4. semester: Kandidatspeciale De studerende skal på 1. semester vælge tre ud af seks mulige teoretiske og metodiske valgfag. For at sikre en faglig spredning skal der vælges en kombination af teoretiske og metodiske moduler. På 2. og 3. semester kan de studerende vælge mellem praktik, valgfag og tolv udbudte sociologiske specialiseringer, ligesom der er mulighed for selvvalgte specialiseringer og udbud fra andre uddannelsesinstitutioner. Formålet med opbygningen er at muliggøre videregående fordybelse samt at: tilbyde den studerende mulighed for at forme sin egen særlige sociologiske profil inden for en række områder, som sikrer akademiske og erhvervsrettede kompetencer (Dokumentationsrapport, s. 39). Det ses således, at der er en stor grad af valgfrihed på kandidatuddannelsen i sociologi. Der er dog en binding, idet de studerende på 2. og 3. semester skal have minimum 30 og maksimum 50 ECTS i sociologiske specialiseringer og minimum 10 og maksimum 30 ECTS i valgfag. Vælger den studerende at indgå i et projektorienteret forløb, skal forløbet minimum have et omfang af 20 og maksimum 30 ECTS (Dokumentationsrapport, s. 29). For at sikre de studerendes progression og opnåelse af kompetenceprofilen, skal alle studerende i løbet af 1. semester udarbejde et individuelt studieprogram, der skal godkendes af studienævnet (Dokumentationsrapport, s. 40). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en faglig progression fra første til sidste semester på kandidatuddannelsen i sociologi. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det af samtlige fagbeskrivelser i studieordningen for kandidatuddannelsen fremgår, at der ikke kræves særlige forudsætninger for at deltage i undervisningen (Studieordningen for kandidatuddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet, s. 5-19). Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har i den supplerende dokumentation valgt at redegøre for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil i en tabel med eksempler på fag fra alle uddannelsens semestre (Supplerende dokumentation af 2. marts 2011). Universitetet redegør eksempelvis for, hvorledes de sociologiske specialiseringer på 2. og 3. semester sikrer, at de studerende opnår viden om: Videregående indsigt i for specialiseringen relevante sociologiske problemstillinger og evnen til at udvælge, belyse, diskutere og analysere denne problemstilling med inddragelse af for specialiseringen relevante begrebsdannelser og teorier samt de for problemstillingen relevante metodiske tilgange. (Supplerende dokumentation af 2. marts 2011, s. 6). 30

34 De studerendes teoretiske og metodiske færdigheder sikres blandt andet gennem valgfagene på 1. semester, hvor eksempelvis bindingerne i studieordningen, som nævnt, betyder, at de studerende skal vælge mindst et fag, hvor den kvantitative metode er i fokus. De studerendes kompetencer, jævnfør kompetenceprofilen, sikres blandt andet gennem den afsluttende kandidatafhandling, hvor universitetet eksempelvis fremhæver, at de studerende lærer at Opstille en klar og præcis sociologisk relevant problemformulering, som giver plads til selvstændig analyse, teoretisering og refleksioner. (Supplerende dokumentation af 2. marts 2011, s. 10). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kandidatuddannelsens kompetenceprofil. Frafald Universitetet har valgt at præsentere frafaldet fra kandidatuddannelsen i skematisk form: Som det fremgår af tabellen, er frafaldet fra optagsårgangen 2006 mere end 33 % højere end frafald fra hovedområdet på landsplan. Universitetet redegør for det høje frafald således: Da populationen på den enkelte årgang på kandidatuddannelsen i sociologi er forholdsvis lille (30 personer for 2006 årgangen), ser vi ikke udsvingene som tegn på, at fraværet er stigende. Enkeltpersoners adfærd giver store udsving rent statistisk i forhold til en så lille population, og eftersom frafaldsprocenten for 2005 årgangen var 25 procent under landsgennemsnittet, opfatter vi det som tilfældige udsving. (Dokumentationsrapport, s. 41). Det påpeges samme sted, at studienævnet følger frafaldstallene nøje og er klar til at iværksætte relevante handlinger, hvis et højt frafald skulle vise sig at være en længerevarende tendens. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har redegjort for årsager til frafaldet for optagsårgang