Arkimedes lov - Opdrift. Navne: Rami Kaddoura Safa Sarac

Transkript

1 Arkiee lov - Oprif avne: Rai Kaoura Safa Sarac Klae: 1.4 ag: yik Vejleer: Ahuak J rance Skole: Rokile eknike gynaiu, Hx Dao:

2 orål oråle e rapporen er, a vi elv kal ille en probleilling u fra Arkiee lov forlen. Dernæ kal vi ille e forøg, o vi kal bruge il a kunne løe vore probleilling. Vi kal yerligere bekæfige o e 2 anre gaver, for a kunne benye fyikken grunlæggene love il a kunne løe enkele eoreike probleer. Teori æen e hver enneke har pekulere over, hvoran e kan være a når an løfer noge i vane, å føle e leere en når an gør e på joren. Arkiee løe ne ee proble, og ulee en forel, er er ålee u: V g. Loven går u på a hvi an har enieen for en, a rufange for en. Så kan an beregne rifen for e legee i en. Vi koer ogå il a bruge anre forler, o f.ek. forlen for yngekraf og norkraf. De er ålee u: g g V gen an ( gen an ) Vore probleilling Vore probleilling går u på a vi gerne vil beee rifen for e aluiniu lo o er bleve neænke i van. Vi beregner e u fra o forler, båe fra Arkiee lov og u fra a rifen er e ae o forkellen på yngekrafen og norkrafen. Apparaur - Aluiniu lo - ewoneer - Målegla (e van)

3 regangåen regangåen er ege kor. De vi gjore var, a vi aree e a hæle van i e bægergla, og erefer hang vi 100 g aluiniu loe på en nor. Vi koblee aluiniu loe på e newoneer, å vi kunne reonere o fre il nogle reulaer. Vi kunne aflæe norkrafen på newoneere og vi kunne ogå regne o fre il e vha. norkrafforlen. De ae gjore vi e e anre kræfer. Reulaer og behanling V g Melleregning Van enie (konan) Reula 1000 Vgen an g = 0, Tyngeacceleraion (konan) ,82 0, ,82 - Her fik vi uregne rifen for vore aluiniu lo vha. Arkiee lov, o vi fik il 0,6. - u vil vi å beregne rifen u fra forlen er iger, a forkellen på yngekrafen og norkrafen er lig e rifen på e legee. Melleregning g 0,19, 82 6 g Vgen an ( ) 9, ( ,618 0, 64 ) Reula 0,982 0,618 - orkellen på begge reulaer er 0,64-0,6 = 0,001. Så e vil ige a vore forøg blev ufør rigig, og vi ko fre il e go reula.

4 Opgave 1) Vi har neænke e 20 g blylo i en uken vha. nor. I neænke ilan er vægen for blyloe 18,1 g. a) Inegnele af kræferne er påvirker loe: b) Beeele af kræferne ørrele: Vi arer e a beee yngekrafen, a en nu er en neee a beee u fra enne gave. Vi gør ålee: g 0,029,82 0,196 Så vil vi gerne beee rifen. or a kunne gøre e, å kal vi iolere n enie, a e er en ligning e én ubeken. Vi kener rifen, a loe aree e a veje 20 g, og i neænke ilan vejee en 18,1 g. Derfor kan vi fine rifen, fori rifen er en forrænge ænge. Så rifen er 20g 18,1g 1,9 g 0,0019 0,0019 9,82 2 0,0186

5 Så kener vi ogå båe voluen for en og yngeacceleraionen. Så inæer vi e i vore forel. Vi gør følgene: V 0,0186 g , ,82 9, ,19 u har vi å fune u af a enieen for en ukene er 1076,19 Dv. a vore ukene er havvan, a en har en enie på 100 Denne lyning inæer vi i norkrafforlen, å vi kan fine u af hvor or kræfen er: g V ( 9, ) ( ,19 ) 0,177 0,196 0,0186 0,177 0,177 0,0186 0,1956 0,196 0,0186 0,177 0,196 0,177 0,019 Væke = Havvan

6 Opgave 2) Vi har en U-bå o er 45 lang og er cylinerfore e en iaeer på 5. Så er ubåen ogå freille af 45 yk jern, og akineri a ankab vejer i al 260 on. a) Beregnele af en oale ae: Til højre kan vi e en kie af ubåen. Vi vil før og free beregne voluen u for hele cylineren, erefer voluen u af en inkrevne cyliner, og il i vil vi fine u af voluen af e yere lag er. Vi arer e a beregne voluen u for hele cylineren. De gør vi vha. forlen for neen: V r V 2 h 2 2, ,57 Så vil vi gerne beregne en inkrevne cyliner u. or a gøre e, å kal vi bruge iaeeren. Den kan vi fine, hvi vi kigger på egningen ovenover. Man kan e a vi kal 45 in på hver ie, alå a vore nuværene iaeer bliver forinke e 90. Så erfor har vi en ny iaeer er heer 4,91. Så beregner vi en inkrevne cyliner voluen u ålee: V R V 2 h 2 2, ,051 Så finer vi voluen af en yere el, nelig en el er beår af jern, ve a vi rækker e o forrige voluener fra hinanen: 88,57 852,051 1,522 Maen finer vi ålee: ae V jern jern ae 1, ,078on

7 Den oale ae finer vi ve a vi lægger akinerie og ankabe væg aen e ubåen væg: 248,078on 260on 508, 078on b) Beregnele af rifen, når ubåen holer en konan ybe: or a beregne rifen, kal vi bruge rifforlen V g. Vi kener båe enieen for van o er Vi ve ogå a yngeacceleraionen er konan, nelig 9,82 Så vi angler blo a beregne voluen for ubåen. or a gøre e kal vi bruge forlen for beregnele af voluen V. Så anager vi a aen kun er elve ubåen væg og ikke hva ankabe og akinerie vejer, a voluen nok vil være e ubåen kan rue. De vil alå ige, a elvo er bliver fyl flere og flere akiner i ubåen, å vil ubåen aig have en ae voluen o en aree e a have i aren. Derfor iger vi alå a voluen bliver beregne åan: V V 1, u a vi har fune voluen, kan vi inæe lyningerne i rifforlen: V g ,52 9, c) Beeele af ørrelen af ballaanke il havvan, å a ubåen har en konan ybe:

8 or a ubåen kal have en konan ybe, å kal rifen være lige å or o yngekrafen. Dv.. De kan krive på en pænere åe, nelig V g balla g Vi kener alle variabler bore fra aen af ballaen. Derfor ivierer vi e yngeacceleraionen g på begge ier, og iolere aen af ballaen, og vi får: 100 1,52 balla 9, ,52 9, ,6 lier 2,4656c 9,82 balla 9, ,6 2465,6 lier De her reula vil pae go in hvi vi anager a vi regner e vakuu. ori hvi vi beregner e ryk, å vil er ali lippe noge luf u for hver gang an fyle balla på. Ubåen vil å have vær ve a ige e al for ege balla på, en hvi vore beregninger er korreke, å vil ubåen hole en bee ybe i havvane. Konkluion Vi har uen vivl nåe vore forål e a beee e af e ener i e ulevere gave ark.

9 Vore valge ene i e ulevere ark var here a beee rifen. Vi fik ufør vore forøg e en or nøjagighe, og lære a beee rifen via e elvænig forøg vi har lave i fyik laboraorie. Vore forøg gik o forvenee. Vi fik fakik ere yr på a bruge newoneeren på en rigige åe, a vi kulle vælge hvilke newoneer vi kulle bruge, have vi før og free prøve o fre il e forkellige newoneer, og erefer fune en rigige. Vi fik i enne aenhæng repeere e forkellige krafyper, o f.ek. norkraf og yngekraf. ejlkiler Vi har ufør forøge e or nøjagighe, en er er ikke noge er heer 100 % rigig i fyikken. Så vi ror a er kan være en uikkerhe ve aflæningen på newoneeren, åke har vi aflæ forker eller åke har newoneeren vi o forkere reulaer. Silheen af newoneeren kan ogå påvirke vore forøg, a en hel kulle å/hænge hel ille. Men o ag har vi prøve på a uføre forøge e en nøjagighe.