Hvad betyder økonomi og helbred for tilbagetrækningen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Hvad betyder økonomi og helbred for tilbagetrækningen"

Sten Lorenzen
7 år siden
Visninger:

1 Hvad beyder økonomi og helbred for ilbagerækningen Profeor Paul Bingley og PHD Michael Jørgenen SFI De Naionale Forkningcener for Velfærd

2 1. Formåle med præenaionen. Dagorden 2. De Danke ilbagerækninglandkab. 3. Lid dekripiv om den danke ilbagerækning. 4. Modellen vi ønker a eimere en Opion Value model. 5. Reulaer når vi eimere modellen. 6. Hvad ker der, hvi vi fjerner muligheden for eferløn. 7. Konkluion. 2

3 Formål med præenaionen Hvor mege kan vi forvene a arbejdudbudde ændre ig i fremiden, hvi eferlønordningen fjerne? Dikuion af om man øger arbejdudbudde med eller peroner afhænger af ilmeldingerne am udnyelen af ordningen (ca eferlønmodagere i dag). Vi vil vie hvordan de økonomike inciamen og helbrede påvirker ilbagerækningen. Sam hvordan en fjernele af eferlønordningen i en ådan model påvirker ilbagerækningen. 3

4 De Danke ilbagerækninglandkab Danmark er inernaional kendeegne ved a have mange offenlige ilbagerækning ruer: - Føridpenion 18-65/67 år. - Overgangydele i 1990 erne. - Eferløn 60-65/67 år. - Folkepenion fra 65/67 år. - Opa folkepenion fra 65 år og max 10 år. Vore foku vil være på ilbagerækningen for 58-65/67-årige fra , derfor har overgangydele og opa folkepenion mindre beydning. 4

5 Lid om føridpenion Krav for a få føridpenion: a) du kal være dank aborger, b) du kal bo fa i Danmark og c) du kal have boe i Danmark re år mellem de fylde 15. år og folkepenionalderen. Er kendeegne ved, a være en ordning man ikke har en reighed il men alene har en mulighed for a anøge om. Man modager derfor føridpenion med en andynlighed i modellen. Reformen i 2003 beød a man gik fra 4 aer il 1 a. Egen og parner penionudbealinger og indkom modregne i føridpenionen. 5

6 Lid om eferløn Man opjener en reighed il eferløn via i medlemkab af en akae. En højere ydele, hvi man vener med a række ig ilbage il man fylder 63 år (før 1999) og 62 år (efer 1999). Egne løbende penionudbealinger modregne. Efer 1999 modregne alle penionordninger, hvi man rækker ig før man fylder 62 år. Man opjener en kaefripræmie, for hver kvaral efer man er fyld 62 år. Parner indkom og penion modregne ikke i eferlønnen. 6

7 Lid om folkepenion Krav for a få folkepenion: a) du kal være dank aborger, b) du kal bo fa i Danmark og c) du kal have boe i Danmark re år mellem de fylde 15. år og folkepenionalderen. Beår af e grundbeløb og e illæg. I illægge modregne penionudbealinger og anden indkom. I grundbeløbe modregne kun arbejdindkom. Modregningen afhænger af din parner/ægefælle indkom/au. 7

8 Reform af eferlønnen i Modregning af alle fradragbereigede penioner før opfyldele af 62-årreglen. 2. Lavere eferløna (91 pc.) før man opfylder 62-år-reglen. 3. Opjening af kaefri præmie efer 62-år-reglen er opfyld (ca pr. kvaral). 4. Muligheden for a arbejde ubegræne dog med modregning. 5. Indbeale ærkil eferlønbidrag ørre egen finaniering. 6. Sørre ancienniekrav fra 25 il 30 år. 8

9 Hvad bealer du og hvad får du igen? KR Samle bidrag Eferløn 60 år Eferløn 62 år Max kaefri præmie Kapial penion Samle bidrag Eferløn 60 år Eferløn 62 år Max kaefri præmie Kapial penion 9

10 Dekripiv - Eferløn 10

11 Dekripiv - Eferløn 11

12 Dekripiv - Eferløn 12

13 Dekripiv - Føridpenion 13

14 Dekripiv - Overgangydele 14

15 15

16 Dekripiv - 16

17 Dekripiv - 17

18 Opion Value Modellen Hvorfor har vi brug for en model? for a kunne imulere effeker fx en afkaffele af eferlønnen. Modellen eimere nuidværdien af din lividindkom, ved a vælge forkellige poenielle ilbagerækningruer. Modellen er en dynamik model fordi beluninger har en effek i fremidige perioder ager dermed højde for fremidige effeker af din beluning i dag. Modellen opdaere alle dine oplyninger il hver idpunk/alder. 18

19 Modellen på ligning form Modellen beregner ikke kun nuidværdien af poenielle fremidige indkomrømme, den illader ogå adfærd i form af ß (dikoneringraen), γ (riiko parameer), K (friidparameer) og π (overleveleandynligheden). Dee er vigig for modellen evne il a bekrive virkeligheden! TITEL 19 )) ( * ( ) ( ) ( ) ( ) ( 1 R B k E Y E R V R T R T R T R B k E R B k E Y E R OV )) ( * ( ) ( )) ( * ( ) ( ) ( ) ( ) ( 1 * * * *

20 Vigigheden af adfærdparamerene K, Y og β K = giver mulighed for forkellig nyeværdi af penge om hhv. penioni og ikke-penioni K > 1 værdiæer 1 krone højere om penioni end om ikke-penioni. Y = giver mulighed for afagende marginalnye af flere penge e mæhedpunk γ < 1. β = giver mulighede for a forerække penge i dag frem for i fremiden β < 1 forbuge nu (durable good). 20

21 Ekempel på én peron indkomrømme 21

22 Ekempel på beregningen af OV-værdien (1) 22

23 Ekempel på beregningen af OV-værdien (2) 23

24 Afgangandynligheden kun med OV og K=G=1 25 Afgangandynlighed før og efer reformen i OV + K=G= Før reformen i 1999 Efer reformen i

25 Afgangandynligheden med OV og K=1,46 og G=0,52 30 Afgangandynlighed før og efer reform - OV og K=1,46 og G=0, Før reformen i 1999 Efer reformen i

26 Afgangandynligheden med OV og K=1,46 og G=0,52 18 Afgangandynlighed før og efer reform i OV, helbred og K=1,46 og G=0, Før reformen i 1999 Efer reformen i

27 Hvad ker der, hvi vi fjerner muligheden for eferløn Vi laver nu e ekperimen, hvor eferlønnen fjerne hel. I modellen varer de il a ingen har opjen reen il eferløn. 27

28 Reulae af fjernelen af eferlønnen 18 Afgangandynlighed med og uden eferløn - OV, helbred og K=1,46 og G=0, Med Uden 28

29 Konkluioner 1) De økonomike inciamen er ærk, men kan ikke å alene. 2) Helbred har en ignifikan beydning. 3) De er vigig a illade en adfærd i form af K, G og B. 4) En fjernele af eferlønnen vil reducere afgangen væenlig, men nok ikke med mere end ca. halvdelen peroner 29

30 Hvad mangler vi? Tager højde for, a man gerne vil gå på penion ammen om par komplemenarie i friid. Vi forvener a nyen K er forkellig for enlige og par hvor nyen er højere for par når de begge er rukke ilbage. Forå hvorfor afgangandynligheden for årige er å høj elvom vi har age højde for den kaefrie præmie nogen ideer? 30

31 Afgangandynligheden kun med OV og K=G=1 31

32 Afgangandynligheden med OV og K=1,46 og G=0,52 32

33 Afgangandynligheden med OV, helbred og adfærd K=1,46, G=0,52 og B=0,97. 33

34 Reulae af fjernelen af eferlønnen 34

Relaterede dokumenter

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator En ny mellemfrie holdbarhedindikaor Andrea Øergaard Iveren Danih aional Economic Agen Model, DEAM Peer Sephenen Danih aional Economic Agen Model, DEAM DEAM Arbejdpapir 03: Februar 03 Abrac Arbejdpapire