Høringssvar fra Skole og Forældre København vedr. Folkeskolereform faglig udmøntning
|
|
- Andrea Maja Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 24. januar 2013 Høringssvar fra Skole og Forældre København vedr. Folkeskolereform faglig udmøntning Skole og forældre København er overordnet godt tilfredse med forslaget om faglig udmøntning af folkeskolereformen. Det indeholder rigtig gode forslag, som inddrager alle skolens parter. I forhold til at folkeskolereformen først blev vedtaget er det flot, at Københavns Kommune er så tidligt ude med så grundigt et forslag til udmøntning. Det er et stort plus i forhold til den meget korte tid, der er indtil august 2014, hvor folkeskolereformen skal være udmøntet på de enkelte skoler. Det er meget positivt, at skolebestyrelsernes kompetencer i forbindelse med udmøntningen i vidt omfang er præciseret i forslaget. Vi bifalder også skiftet fra undervisningsmål til læringsmål, således at elevernes læring og læringsmål bliver omdrejningspunktet i en ny længere skoledag. Det er en omfattende reform, og tidsfristen frem til at reformen træder i kraft er kort. Arbejdet med implementeringen af reformen i skolebestyrelserne og på de enkelte skoler vil være betydeligt. Det kan derfor ikke forventes, at skolebestyrelserne har alle principperne klar fra dag 1. Der vil være brug for en indkøringsperiode, hvor skoler og skolebestyrelser får mulighed for at prioritere i hvilken rækkefølge de enkelte tiltag skal iværksættes og skolebestyrelserne vil have et stort behov for støtte under processen. Skole og Forældre København går gerne ind i dette og går gerne ind i arbejdsgrupper sammen med forvaltningen for at udarbejde materialer m.m. til støtte for skolebestyrelserne. Nedenfor er der en oversigt over vores anbefalinger. I de efterfølgende afsnit er vores uddybende kommentarer til de enkelte bilag i høringsmaterialet. Til sidst er vores videreforarbejdning af bilag 3 (Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole hjemsamarbejde). Vi vil muligvis forsøge at eftersende en tilsvarende bearbejdning af bilag 8 (Styrelsesvedtægt). Oversigt over Skole og Forældre Københavns anbefalinger: Bilag 1. Den fremtidige skole i København skolen i centrum at der sættes ind med kompetenceudvikling af lærere i forhold til at sætte fremadrettede mål for elevernes læring. at der oprettes en samlet oversigt eller database over den mest relevant forskning. at der udarbejdes guidelines for, hvordan reformen kan implementeres. at der i samarbejde med Skole og Forældre oprettes en central funktion i BUF til at støtte og rådgive skolebestyrelser. Bilag 2. Den åbne skole Skole og Forældre København, Kvægtorvsgade 12, kld., 1710 København V E mail: sekretariat@skole foraeldre kbh.dk Telefon: , hverdage kl. 9 14:00 1
2 at skolerne primært etablerer samarbejder i nærområdet for at sikre skolens lokale forankring. at det overvejes, om der skal være særlige krav til værdier og etik til de virksomheder og organisationer det etableres samarbejde med, herunder hvordan forholdet mellem samarbejde, reklame og egeninteresser skal balanceres. At der afsættes økonomiske midler så lokale foreninger m.m. kan aflønnes med vikarløn Bilag 3. Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole hjemsamarbejde At BUF tydeliggør, at skolernes professionelle ansvar indebærer, at de tilrettelægger/udvikler skolehjemsamarbejde differentieret og tilpasset den forældregruppe, de har. at det præciseres, at det alene er skolebestyrelsen, der beslutter om den skal suppleres med eksterne medlemmer og hvem der i givet tilfælde udpeges samt at eksterne medlemmer af en skolebestyrelse ikke har stemmeret, når det drejer sig om valg af dem selv. ikke at lederen af KKFO, lokalt fritidshjem eller dagtilbud skal deltage fast i skolebestyrelsesmøderne. I stedet foreslår vi, at samarbejdet mellem KKFO, fritidshjem, fritidsklubber og ungdomsklubber sættes på dagsordenen ved mindst to af de årlige skolebestyrelsesmøder, og at det skal ske med en repræsentant fra hver af disse institutioner. Bilag 4. Rammer for nye valgfag at BUF udarbejder skabeloner til samarbejdsaftaler mellem skoler om at udbyde valgfag i fællesskab især med henblik på de økonomiske aspekter Bilag 5. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse at kommunen udarbejder modeller for udvikling af lektiehjælp mod faglig fordybelse at lektiehjælp og faglig fordybelse udvikler redskaber, så forældrene kan understøtte barnets læring. at det sikres, at lektiehjælp og faglig fordybelse sker under medvirken af læreruddannet personale. At beslutningen om i overgangsperioden at placere lektiehjælpen på fritidshjemmene genovervejes Bilag 6. Pædagogisk Råd og Fælles Pædagogisk Råd at det fremgår tydeligt af styrelsesvedtægten, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder også om arbejdets fordeling mellem lærerne jf. folkeskolelovens 44, stk. 2 Bilag 9. Nye rammer for Ungdomsskolen at det præciseres, at skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem ungdomsskolen og folkeskolen, jf. 3, stk. 4 Skole og Forældre København 2
3 Uddybende kommentarer 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Skole og forældre København støtter overordnet op om de fire hovedfokuspunkter i arbejdet med reformen. Forskningen viser, at forældrenes inddragelse er den vigtigste enkeltfaktor for at løfte børnenes faglige udbytte af undervisningen. Vi noterer os med glæde, at forslaget anerkender dette, og at en ambition om at udnytte forældrenes ressourcer via skolebestyrelsen er et af reformens fire hovedfokuspunkter. Skiftet fra undervisningsmål til læringsmål er meget positivt. Forskningen viser også, at en af de enkeltfaktorer, der øger læringen mest er, når der sættes mål i fællesskab mellem elev, lærer og forældre. Elevplanerne må være et centralt led i dette og må derfor omfatte alle fag, trivslen og helheden omkring barnet.den seneste evaluering af elevplaner foretaget af Konsulentfirmaet Muusmann for Undervisningsministeriet viser, at lærerne gerne ser, at elevplanerne bliver mere målsættende og fremadrettede end nu, hvor vægten primært er på en statusbeskrivelse. Lærerne finder det udfordrende at blive konkrete i deres målsætning. I den forbindelse vil det være nødvendigt at sætte ind med kompetenceudvikling af lærere i forhold til at sætte fremadrettede mål for elevernes læring. Det er også positivt, at der lægges vægt, på at kulturændringen skal baseres på forskningsmæssig viden. Dog kan den relevante forskning være svær at identificere. Vi foreslår derfor, at BUF tager initiativ til en samlet oversigt eller database, som gør den mest relevante forskning let tilgængelig for skolebestyrelser, medarbejdere, ledere og forældre. Vi opfordrer også til, at BUF udarbejder guidelines til, hvordan reformen kan implementeres, og at BUF giver eksempler på gode principper. Endvidere anbefaler vi, at BUF stiller en kontaktperson til rådighed eller opretter en hotline, som skolebestyrelser og forældre kan henvende sig til samt udarbejder materiale til hjælp for skolebestyrelsernes implementerign af reformen. Skole og Forældre går gerne ind i arbejdet med at klæde en sådan kontaktperson eller hotline på til opgaven og med at udarbejde overordnede retningslinier for materialet. 2. Den åbne skole Med folkeskolereformen ser vi store muligheder for, at eleverne kan blive fremtidens vindere ved øget læring især gennem målene om åbenhed over for lokalsamfundet og øget forståelse for, hvad uddannelsen egentlig kan bruges til. Vi mener, at skolerne primært bør prioritere, at etablere samarbejder i nærområdet for at sikre skolernes lokale forankring. Det er samtidig vigtigt, at skolerne også inddrager forældrene i dette arbejde og anvender forældrenes netværk. Skolen skal stå som en stærk aktør i lokalområdet. Her bør man også tænke på skolens funktion udenfor skoletiden. Det er en pointe, at den åbne skole både omfatter, at eleverne bevæger sig ud af skolen, men også at det omgivende samfund inviteres ind på skolen. Skole og Forældre København 3
4 Med hensyn til samarbejdet mellem erhvervsliv og professionelle foreningsliv/frivillige foreningsliv og skolerne samt den tætte skolebeliggenhed, der er i København, tror vi, at det kan blive meget givende for begge parter. Den skole, der får kontakt med en højprofileret sportsklub eller virksomhed, kan bruge det til at styrke skolens profil og gøre den mere attraktiv ved skolevalg. Den anden vej rundt tror vi også, at for nogle virksomheder, f.eks. videnstunge, kan det være attraktivt i deres profil at have lokale samarbejder med skoleverdenen. Her skal der overvejes, hvordan forhold mellem samarbejde og decideret reklame skal balanceres, herunder om der skal være krav til værdier og etik hos de virksomheder og organisationer, som skolerne får samarbejde med. Skole og Forældre Købehavn har endvidere udarbejdet et forslag til, hvordan folkeskolereformens krav om et forpligtende samarbejde med foreninger kan implementeres, hvor kommunen i høj grad må stille rammer for befordring af samarbejdet til rådighed. Vi anbefaler, at BUF tager dette med i arbejdet med at understøtte skoler og foreninger i realiseringen af kravet om den åbne skole. Forslaget kan findes her: foraeldrekbh.dk/aktuelt/nyheder/2013/forslagforeningssamarbejde.aspx 3. Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole hjem samarbejde I vores udgave af bilag 3 (i slutningen af dette dokument) har vi implementeret vores ændringsforslag. I det følgende forklarer vi ændringsforslagene. Skolebestyrelsen Vi er tilfredse med at en evt. udvidelse af skolebestyrelsen med medlemmer fra fritidsforeninger, ungdomsuddannelser og/eller erhvervsliv lægges op til lokal beslutning i skolebestyrelsen, så man kan vurdere hvad der giver mening i den pågældende bydel og på den enkelte skole og med skolens sammensætning af elever. Det bør præciseres, at de eksterne medlemmer ikke har stemmeret ved valg af dem selv det er nok ikke alle, der vil synes, at det er en selvfølge. I dag indkaldes og deltager KKFO lederen, når skolebestyrelsen behandler punkter, der vedrører KKFO en. Vi synes ikke, det er en god idé at KKFO lederen og en leder fra et lokalt fritidshem/dagtilbud skal deltage fast i møderne. Når skolelederen har sagt sin mening og souschefen, KKFO lederen med flere har bakket op, så vil det være meget svært for forældrerepræsentanter at komme med andre meninger, og det vil være næsten umuligt for personale og elevrepræsentanter. Selv om de fire embedsmænd ikke har stemmeret og de forældrevalgte har flertal, så vil det være et demokratisk problem at rykke balancen mellem de folkevalgte amatører og de professionelle. Mange skoler benytter flere fritidshjem (0. 3. klasse) og fritidsklubber (4. 6. klasse) ud over evt. en KKFO (0. 3. klasse) samt en eller flere ungdomsklubber (7. klasse og op). På mange af disse institutioner føler man sig i en presset konkurrencesituation, nu hvor de fra august får beskåret åbningstiden og skal hente en stor del af deres indtægter ved at samarbejde tæt med skolen. Flere af dem er bange for at lukke især efter 2 år. At favorisere ét af fritidshjemmene ved at lade lederen deltage i skolebestyrelsens møder vil skævvride denne konkurrence. Hvis forslaget fastholdes, skal det præciseres, hvordan og af hvem den pågældende fritdshjemsleder udpeges. I stedet for foreslår vi, at der indskrives i styrelsesvedtægten, at samarbejdet med KKFO, fritidshjem, fritidsklubber og ungdomsklubber skal behandles ved mindst to af de årlige skolebestyrelsesmøder, og at Skole og Forældre København 4
5 det skal ske med deltagelse af en repræsentant for hver af disse institutioner. Dermed undgås skævvridning, og det sikres bedre, at der er dybdegående fokus på dette samarbejde. Vi er meget bekymrede for rekrutteringen fremover til skolebestyrelserne, samt for i hvor høj grad skolebestyrelsesmedlemmerne til sammen vil besidde den erfaring, der skal til for at varetage hvervet: I København kan vi ikke gøre noget ved, at der mistes status ved, at det ikke længere er borgerligt ombud, og at der dermed ikke længere vil være forpligtelse til at deltage som i dag. Men at tillade skoler at begrænse valgperioden til to år vil gøre situationen endnu værre: o Formålet skulle være at få flere forældre til de ældste børn til at stille op til skolebestyrelsesvalg uden at de binder sig til at være i skolebestyrelsen flere år efter at deres barn er stoppet. Det er dog ikke et problem længere, for siden høringen blev igangsat, har Undervisningsministeriet udarbejdet og udsendt en ny version af skolebestyrelsesbekendtgørelsen, hvor det i 9 er fastsat, at man kan udtræde af skolebestyrelsen når som helst. o Bemærk at man allerede i dag har mulighed for at holde forskudte valg, så halvdelen er på valg hvert andet år (men altså stadig valgt for fire år). Det er en god måde at sikre kontinuiteten på samt skabe mulighed for at nye interesserede forældre på skolen hurtigt kan komme ind i skolebestyrelsen. Denne kontinuitet vil mistes, hvis der bliver mulighed for at samtlige forældrerepræsentanter kan udtræde samtidigt hvert andet år. o Man kunne måske forestille sig at 2 årige valgperioder vil kunne øge opstillingen til skolebestyrelsen og engagementet generelt. Erfaringer fra Aarhus Kommune viser imidlertid, at det ikke bliver resultatet: Forsøg med afskaffelse af det borgerlige ombud og 2 årige valgperioder for forældrerepræsentanter (mod normalt 4 årige) har ikke medført, at flere stiller op til skolebestyrelsen. [Kilde: Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO forældreråd efter forsøg med nye styrelsesvedtægter, Aarhus Kommune, 31. marts 2012]. o Skole og Forældres (på landsplan) lavede en undersøgelse i januar 2013, der viste at kun 27 % af skolebestyrelsesmedlemmerne føler sig godt klædt på til opgaven i deres første år i skolebestyrelsen. Den andel stiger til 47 % for skolebestyrelsesmedlemmer med en anciennitet på 3 4 år. Tendensen til, at det først er efter ca. 2 år i skolebestyrelsen, at man for alvor finder sine ben at stå på som medlem og dermed bliver kapabel til at yde skolelederen det med og modspil skolen har brug for, ser Skole og Forældre også i dets rådgivning af skolebestyrelsesmedlemmer. Det er derfor vores bekymring, at en 2 årig valgperiode vil medføre, at mange skolebestyrelsesmedlemmer vil forlade skolebestyrelsen inden de når at opleve de muligheder og den indflydelse de kan få som kompetente medlemmer. o En potentiel udskiftning af hele skolebestyrelsen hvert andet år kan medføre stort gennemtræk og mangel på kontinuitet. Kontinuitet i en skolebestyrelse er vigtigt, da arbejdet med principfastsættelse og tilsyn med disse princippers udfoldelse kræver en langsigtet indsats, ofte gennem flere år. Sikring af kontinuitet i skolebestyrelsen er vigtigt for at sikre en reel forældreindflydelse og sikre et vedholdende udviklingspres på skolen. Det er vigtigt med større støtte til skolebestyrelsernes arbejde, ikke mindst i implemteringsperioden for reformen, da der er stor forskel på hvor lang tids erfaring bestyrelsesmedlemmerne har på forskellige skoler og der ligger et stort og nytænkende arbejde foran os. Vi foreslår, at der desuden udvides med et Skole og Forældre København 5
6 støtte/rådgivningstilbud i BUF regi målrettet skolebestyrelser. I dag varetages denne funktion af områdecheferne, men vores erfaring er, at det ikke fungerer i praksis. Vi skal desuden opfordre til, at de to årlige møder med områdets formænd faktisk afholdes. Skole hjem samarbejde Vi er overordentligt tilfredse med de tiltag som anerkender forældrenes rolle i børnenes læring og medfører en tydeliggørelse af, hvad der er forældrenes ansvar samtidig med at det pointeres af det er skolernes ansvar at invitere til og sætte rammer for samarbejdet. Det skal pointeres at vægten ikke skal lægges på pegefingre om f.eks. at børnene skal huske deres lineal, men på reel forælreinvolvering i respekt for de roller hver part har. Vi opfordrer til at den store mængde materiale på området gennemgås centralt med henblik på at skabe overblik for den enkelte skole i forhold til metoder, der skaber den reelle forældreinvolvering for alle forældregrupper, som styrker børnenes læring. Kommunen bør tydeliggøre at skolernes professionelle ansvar indebærer, at de tilrettelægger/udvikler deres skole hjemsamarbejde differentieret og tilpasser metoder til de forældregrupper de har. Kun herved kan ligeværdighed opnås. Dette gælder også, når bestyrelsen skal fastlægge principper for skolehjemsamarbejdet. 4. Rammer for nye valgfag Skole og Forældre København finder forslaget positivt. Desuden bør det også blive muligt for eleverne, at gøre brug af naboskolernes valgfagstilbud. Vi foreslår, at forvaltningen udarbejder skabeloner til samarbejdsaftaler mellem skoler især med henblik på de økonomiske aspekter. 5. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Vi mener ikke, at det sikrer et tilstrækkeligt niveau, når lektiehjælp og faglig fordybelse for 0. til 3. klasse placeres på fritidshjem og KKFO er i overgangsperioden, med mindre at lektiehjælp og faglig fordybelse sker med medvirkning af læreruddannet personale. Også fordi mange af fritidsinstitutionerne kun i mindre grad har levet op til det hidtidige krav om at give lektiehjælp. Det er dog et stort plus at der også medvirker pædagogisk personale. Det er svært at se, hvordan skolelederen skal være i stand til at udøve sit ledelsesansvar for lektiehælpen, når den foregår på fritidshjemmene af pædagoger, som skolelederen ikke har noget ledelsesansvar overfor Desuden er det vigtigt, at udviklingen af faglig fordybelse og lektiehjælp sker i samarbejde med skolebestyrelsen og forældrene, når den permanente ordning træder i kraft. Lektiehjælp og faglig fordybelse skal også tænke i at udvikle redskaber så forældrene kan understøtte barnets læring. Forvaltningen må inden fase 2 opsamle erfaringer og forskningsmateriale vedr. den faglige fordybelse til støtte for de enkelte skoler 6. Pædagogisk Råd og Fælles Pædagogisk Råd I forbindelse med vurderingen af behovet for opretholdelse af pædagogiske råd skal skolebestyrelsen inddrages. Det bør fremgå tydeligt af styrelsesvedtægten, at skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder også om arbejdets fordeling mellem lærerne jf. folkeskolelovens 44, stk. 2. Skole og Forældre København 6
7 Ansvarsforelingen mellem MED-udvalget og skolebestyrelsen på skolerne skal præciseres for at undgå lokale konflikter 8. Revideret styrelsesvedtægt 9. Nye rammer for ungdomsskolen Vi støtter de nye rammer for Ungdomsskolen, som vi anser som en væsentlig del af ambitionen om at skabe den åbne skole. Samarbejdet kan desuden medvirke til at gøre eleverne mere uddannelsesparate og forberede dem på livet efter folkeskolen. Det forpligtende samarbejde mellem ungdomsskolen og folkeskolen, som folkeskolereformen forudsætter, giver muligheder for praktisk og erfaringsbaseret læring, som i høj grad kan understøtte børns nysgerrighed og lærelyst. Børns praktiske skabertrang og lyst til at erhverve sig praktiske færdigheder skaber glæde, motivation og masser af læring, men det kræver samtidig undervisere, der selv i praksis kan skabe og mestre praktiske opgaver inden for deres fag. Denne brede vifte af fagligheder og professioner findes netop i ungdomsskolen. Vi gør opmærksom på, at det med ændringen af folkeskoleloven fremgår, at skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem ungdomsskolen og folkeskolen, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer, jf. 3, stk. 4. På vegne af Skole og Forældre København Jens Schjødt Thorsen Formand Bilag Videreforarbejdning af bilag 3 Skole og Forældre København 7
8 Dette er som udgangspunkt en kopi (manuelt genskabt) af høringsmaterialets bilag 3. Dog med følgende ændringer: Logoer m.m. er fjernet. Skriftstørrelsen for de to overskrifter på højeste niveau er øget. Her efter er Skole og Forældre Københavns (Skole og Forældres) ændringsforslag indskrevet med automatisk fremhævning af ændringer. Bilag 3. Nye rammer for skolebestyrelser og fornyet skole-hjem samarbejde I dette bilag beskrives den nye lovgivning og forslag til udmøntning først for skolebestyrelser og dernæst for et fornyet skole-hjem samarbejde. Nye rammer for skolebestyrelser Kort oprids af den nye lovgivning I lovudkastet ønskes en fornyet linje i både det formelle og uformelle samarbejde med forældrene. De tre overordnede formål er: 1) Synliggøre og tydeliggøre forældrenes rolle og ansvar i samarbejdet omkring deres barns læring og udvikling 2) Sikre at deltagerkredsen i skolebestyrelsen er repræsentativ for de lokale forhold på den enkelte skole 3) Styrke forældrenes rolle i den åbne skole og understøtte at forældrene spiller en aktiv rolle i samarbejdet med eksterne interesser I lovforslaget er det således bl.a. foreslået, at: Kommunalbestyrelsen fremover får mulighed for at træffe beslutninger om skolebestyrelsens sammensætning. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der vælges mindst en forældrerepræsentant fra hver afdeling, hvis der er flere afdelinger på hver skole. Borgerrepræsentationen kan vedtage, at valgperioden for forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer på skoler med klassetrin fra 7. klasse skal være to år i stedet for fire år. Kompetencer til at bestemme, hvordan valget til skolebestyrelsen skal ske, ligger fremover hos kommunalbestyrelsen (tidligere UVM). Den foreslåede valgprocedure skal godkendes af kommunens skolebestyrelser. Der skal være valg til skolebestyrelserne i foråret 2014, med tiltrædelse af de nye skolebestyrelser 1. august Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den enkelte skole får mulighed for at tilbyde to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv eller lokale ungdomsuddannelser. Repræsentanterne deltager i skolebestyrelsens møder med stemmeret. Hvervet som forældrerepræsentant skal ikke længere være et borgerligt ombud, og reglerne for at blive fritaget fra hvervet forenkles. Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for skole-hjem samarbejdet, herunder principper for forældrenes ansvar i samarbejdet. Skole og Forældre Københavns udgave af bilag 3 8
9 Opsummering af forslag til udmøntning af lovgivningen i København Forvaltningen Skole og Forældre foreslår, at: KKFO lederen skal deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Samarbejdet skal her foregå med udgangspunkt i det, der foregår i regi af Stærkt samarbejde Der søges om dispensation/brug af udfordringsretten til, at der vælges en leder fra et lokalt fritidshjem eller dagtilbud som repræsentant uden stemmeret i skolebestyrelsen (I lovforslaget gives der kun mulighed for dette, hvis dagtilbud eller fritidshjem har fælles ledelse med skolen) [Ovenstående to pinde erstattes med:] Samarbejdet med KKFO, fritidshjem, fritidsklubber og ungdomsklubber skal behandles ved mindst to af de årlige skolebestyrelsesmøder og at det skal ske med deltagelse af en repræsentant for hver af disse institutioner. Borgerrepræsentationen anbefaler, at den enkelte skole tilbyder to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter fra det lokale erhvervs-eller foreningsliv eller lokale ungdomsuddannelser. Repræsentanterne deltager i skolebestyrelsens arbejde, som repræsentanter for det område de kommer fra (erhvervsliv, udannelsesinstitution etc.), og varetager således ikke individuelle interesser. Dette skal der tages hensyn til i udvælgelsen af repræsentanterne. Det skal som minimum drøftes og vedtages i den enkelte skolebestyrelse om, man ønsker at tilbyde to pladser til eksterne repræsentanter. Eksterne repræsentanter udpeges af skolebestyrelsen for minimum 2 år. Eksterne repræsentanter deltager i skolebestyrelsens møder med stemmeret. Dog har de ikke stemmeret ved valg af eksterne repræsentanter. Efter to år skal der følges op på, hvordan det fungerer med eksterne repræsentanter i skolebestyrelsen med henblik på eventuelle justeringer. Det bliver muligt for skoler med klassetrin fra 7. klasse at vælge at valgperioden for forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer kan begrænses til to år, der hvor det giver mening Der udarbejdes forslag til valgprocedure og sammensætning af skolebestyrelsen med tilhørende vejledning/inspirationsmateriale, som skolerne kan vælge at følge. Hvis skolerne ikke ønsker at følge den foreslåede model, skal det godkendes af områdechefen. Forvaltningens forslag til proces for valg til skolebestyrelserne i foråret 2014 godkendes af Borgerrepræsentationen Udover de områder der er beskrevet i loven, foreslår forvaltningen, at skolebestyrelsen også skal udarbejde principper for: Skole og Forældre Københavns udgave af bilag 3 9
10 - Skolens udmøntning af den åbne skole. På baggrund af disse principper skal skolen udarbejde en konkret plan for sin version af den åbne skole. Planen skal som minimum være etårig, men kan også være flerårig - Lektiehjælp og faglig fordybelse. Herunder, at det nuværende lektiehjælpstilbud nytænkes, så det samlede tilbud fremadrettet også omfatter faglig fordybelse. Samtidig skal det baseres på elevernes engagement. - Arbejdet med læringsmål (med inddragelse af den øvrige forældregruppe) - Dispensationsmulighed ift. at nedskalere tiden til understøttende undervisning og samtidig øge tiden til undervisningstimer i fagene med yderligere personale i klassen - Principper for fleksible skemaer - Samarbejdet mellem skolen og fritidsinstitutionerne Uddybet forslag til udmøntning af lovgivningen i København For at sikre den lokale forankring bør udmøntningen af de nye retningslinjer for skolebestyrelserne efterlade et så stort lokalt råderum som muligt. Samtidig skal skoleledere og skolebestyrelserne have højere grad af adgang til rådgivning og konkrete redskaber til at understøtte og styrke arbejdet i skolebestyrelsen udarbejdet i samarbejde med Skole og Forældre. Forvaltningen vil desuden samarbejde med elevorganisationerne omkring at understøtte elevrepræsentanternes rolle i skolebestyrelsen. Eksempler på redskaber til understøttelse: Guide til udarbejdelse af principper, som blandt andet forholder sig til, hvad et princip er, og hvordan det kunne formuleres særligt med fokus på de ændringer som folkeskolereformen afføder. Desuden vil det være relevant at sætte fokus på omsætningen fra principper til konkret udmøntning. Det vil være særligt relevant at belyse mulighederne og rammerne for de nye områder, som skolebestyrelsen skal sætte principper (se ovenfor) og de nye forhold, som folkeskolereformen vil medføre. Forslag til Årshjul for skolebestyrelsesarbejdet Dialogguide til skolebestyrelsesmøder, som indeholder forslag til emner og diskussionsspørgsmål samt guide til rolleafklaring i skolebestyrelsen. Der skal lægges særligt vægt på den rolle eventuelle eksterne medlemmer skal spille, dvs. at de får en rolle som repræsentant for en sektor eller et bredere felt og ikke specifikke særinteresser. Inspiration til samarbejdet med eksterne repræsentanter En central funktion i BUF til at støtte/rådgive skolebestyrelserne. Skole og Forældre Københavns udgave af bilag 3 10
11 Skole og forældre har desuden bedt om, at forvaltningen udarbejder et forslag til årshjul for skolebestyrelsesarbejdet, så de skoler der ikke har sådan et kan få et udgangspunkt. Der skal i materialet være særligt fokus på, hvordan elevrepræsentanters kompetencer, kan anvendes i skolebestyrelsens arbejde. Der hvor det er relevant, vil forvaltningen inddrage skoleledere og skolebestyrelsesrepræsentanter i udarbejdelsen. Fornyet skole-hjem samarbejde Kort oprids af den nye lovgivning Det er et erklæret mål i lovforslaget at, formålet med skolehjemsamarbejdet skal stå klart for både lærere, pædagoger og forældre. I de tilfælde, hvor skole-hjem-samarbejdet mellem skolens undervisende personale og forældrene fungerer mindre godt, er det gensidigt præget af uklarheder, implicitte og usagte forhold. Det kan betyde, at forældrene bliver utrygge og usikre på deres rolle i skolen, og det kan medføre gradvis vigende deltagelse i samarbejdet fra forældrenes side. Forældrenes aktive deltagelse er en forudsætning for en god skolegang, og forældrenes deltagelse skal bygge på et ejerskab til, en forståelse for og accept af formålet med samarbejdet. Forskningen understøtter det faktum, at et forhold mellem forældre og skole, der er præget af tydelighed, gensidighed og ligeværdighed, er til gavn for barnet og dets trivsel og læring i skolen. Opsummering af forslag til udmøntningen af lovgivningen i København For at pejlemærkerne for folkeskolerne i København i højere grad understøtter disse folkeskolereformens ønske om fornyet forældresamarbejde, indstiller forvaltningen at: Det præciseres i pejlemærket om Tillid og attraktivitet at Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang Uddybet forslag til udmøntning af lovgivningen i København Udmøntningen af hensigterne i lovforslaget kræver, at der sættes et nyt og skarpere fokus på forældresamarbejdet på skolerne i København. Skolerne og forældrene skal understøttes i at samarbejdet omkring eleven i højere grad anskues som et ligeværdigt Skole og Forældre Københavns udgave af bilag 3 11
12 samarbejde.samarbejdet skal være differentieret i forhold til de forældre, der har børn på skolen. Det vil til enhver tid være skolens ansatte, der skal sætte rammerne for samarbejdet, men det er et fælles ansvar, at samarbejdet fungerer til elevens bedste indenfor de rammer, der er sat af det professionelle personale. Det skal tydeliggøres, at forældre og personale er gensidig afhængige af hinanden som samarbejdspartnere og kan rådgive og stille krav til hinanden i deres fælles ansvar omkring barnet. Særligt skal der arbejdes med at tydeliggøre forældrenes rolle i forhold til elevens læring og læringsmål. Intentionerne i lovforslaget er, at der skabes en fælles forståelse og ejerskab for samarbejdet omkring eleven på skolen såvel som i hjemmet. Derfor skal der arbejdes med at skabe en forståelse for det fælles ansvar, så opgaverne i samarbejdet omkring eleven, udføres i fællesskab ud fra hvad hver part kan og skal bidrage med. I udgangspunktet er det den enkelte skole og skolebestyrelse, det skal definere, hvad forældresamarbejde med fokus på ligeværdighed og forældrenes ressourcer betyder hos dem, og hvordan det praktiseres. Skole og Forældre Københavns udgave af bilag 3 12
Du har spurgt om følgende vedrørende forberedelsen af valget til skolebestyrelserne
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 23-01-2014 Klaus Mygind (F) Sagsnr. 2014-0015401 Dokumentnr. 2014-0015401-1 Kære Klaus Du har spurgt om følgende vedrørende forberedelsen
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereFOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis. Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22.
FOLKESKOLEreformen er en FAGLIG reform der skal FORANDRE praksis Skolebestyrelsesmedlemmer Skole og Forældre København 22. februar 2014 1 Folkeskolereformen helt kort Den overordnede målsætning med reformen
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereStyrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen.
Styrelsesvedtægt for Vejle Kommunes skolevæsen. I henhold til Lov om folkeskolen 41, Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen (VEJ nr. 169 af 08/11/1999) samt valgforordningen
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereSkolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation
Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereVelkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015. Skolebestyrelsens arbejde og betydning
Velkommen til valgmøde til suppleringsvalg til skolebestyrelsen på Avedøre Skole 2015 Skolebestyrelsens arbejde og betydning Hvad er en skolebestyrelse? Folketinget har vedtaget, at der på alle folkeskoler
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune
21. april 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Holbæk kommune Læring og trivsel 21. april 2016 Læring og trivsel Indhold: Udvalgets forord... 4 Styrelsesvedtægt for folkeskolerne... 5 Skolebestyrelsens
Læs mere3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.
Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereEvaluering. Emne. Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd efter forsøg med nye styrelsesvedtægter
Evaluering Emne Resultat af evaluering af forsøg med valg til skolebestyrelserne og SFO-forældreråd Aarhus Kommune Den 31. marts 2012 1. Resumé: I efteråret 2011 gennemførte en evaluering af valg til skolebestyrelser
Læs mereBilag 2 Høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt 2015/2016
Bilag 2 Høringssvar vedrørende styrelsesvedtægt 2015/2016 Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole tog styrelsesvedtægten til efterretning
Læs mereRegler og rammer for skolebestyrelsens arbejde
Risskov den 23.november 2017 Regler og rammer for skolebestyrelsens arbejde Skolebestyrelsen på Strandskolen. 1) Der er blevet rejst en del spørgsmål omkring de formelle regler og rammer for skolebestyrelsens
Læs mereKort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Læs mereStyrelsesvedtægt for CampusU10
Vedtaget af Uddannelsesudvalget den 8. maj 2019 Styrelsesvedtægt for CampusU10 Frederikssund kommunale ungdomsskole og 10. klasse Styrelsesvedtægt for CampusU10 Frederikssund kommunale ungdomsskole og
Læs mereVarde Kommune Børn Unge & Undervisningsudvalget Bytoften 2
Lykkesgårdskolen Abildvej 25 6800 Varde Tlf. 76 95 27 00 Fax 76 95 27 27 www.lykkesgaardskolen.dk lykkesgaardskolen@varde.d k 5. marts 2014 lizj Direkte tlf. 76 95 27 01 lizj@varde.dk Sagsnr. Varde Kommune
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereKort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?
Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereBilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 Varetagelse af understøttende undervisning fremadrettet Problemstilling Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs merev/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Budget 2014 og folkeskolereform Dialogforum for folkeskolen d. 25. september 2013 v/børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen og adm. dir. Else Sommer Et fagligt løft af folkeskolen Budget 2014 Den
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune
1. Formål Vedtægten fastlægger rammerne for skolebestyrelsens arbejde, herunder skolebestyrelsens rammer for samarbejdet med Aarhus Kommune, skolelederen, forældre og personale. Vedtægten er gældende for
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015
STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereAnsøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler
Ansøgning om deltagelse i frihedsforsøg til folkeskoler mere frihed til folkeskoler til professionel dømmekraft og praksisudvikling 1. Formål: Her beskrives skoleledelsens og skolebestyrelsens overordnede
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereSammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.
Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. for mødet den 27.11.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 27.11.2013, kl. 13:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 3. Folkeskolereform - faglig udmøntning (2013-0222739) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 3. Folkeskolereform
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereSkolebestyrelsesvalg 2018
Skolebestyrelsesvalg 2018 Forældreinformation Center for Læring, Fritid og Sundhed Om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Alle folkeskoler har en demokratisk valgt skolebestyrelse, der er sammensat
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereStyrelsesvedtægt for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen
Styrelsesvedtægt for Mariagerfjord Kommunes skolevæsen 1 KAPITEL 1 SKOLEBESTY- RELSEN Sammensætning og valg 1. Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: eller 7 repræsentanter for forældrene
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mereSkoledistrikt Kommentarer fra høringssvar Center for Dagtilbud og Skoler Espergærde Skoledistrikt
Kommentarer til høringssvarene: Skoledistrikt Kommentarer fra høringssvar Center for Dagtilbud og Skoler Espergærde Skoledistrikt Elevrepræsentanter. Eleverne ønsker dog at fastholde 17, hvoraf det fremgår,
Læs mereHøring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende
Høring over lovforslag til justering af fagrækken og den understøttende undervisning mv. Generelle bemærkninger KL takker for muligheden for at komme med høringssvar. KL finder det positivt, at der nu
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Udviklingskonsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Udviklingskonsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereStyrelsesvedtægt KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSEN
Styrelsesvedtægt KAPITEL 1 SKOLEBESTYRELSEN Stk. 1 Sammensætning og valg Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer,
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs merePå skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.
1 of 6 Styrelsesvedtægt for Syddjurs Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Skolebestyrelsen 1 Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse bestående af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune
Næstved Kommune Center for Uddannelse 2014 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen
Læs mereDin og min nye skole
Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Kapitel I: Indledning Det fremgår af folkeskolelovens 41, at Kommunalbestyrelsen fastsætter en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Læs mereStyrelsesvedtægt for Silkeborg Kommunes skolevæsen pr. 1. august Indhold
De røde markeringer er rettelser i forhold til den gældende styrelsesvedtægt. Links virker ikke i denne udgave, og sidetallene 2-7 er ikke korrekte pga. rette-indstillingen. Styrelsesvedtægt for Silkeborg
Læs mereAmager Fælled Skole s forretningsorden for skolebestyrelsen
Amager Fælled Skole s forretningsorden for skolebestyrelsen Version: 0.4 1. Medlemmer, konstituering m.m. Skolebestyrelsen er sammensat i henhold til Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen (nr. 665 af 20.06.2014)
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune
Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereStyrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune
Næstved Kommune Center for Uddannelse August 2016 Styrelsesvedtægt for folkeskoler i Næstved Kommune 1 I henhold til Lov om folkeskolen samt Vejledning om udarbejdelse af vedtægt for styrelsen af kommunens
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Læs mereDer er indkommet 7 høringssvar; 3 fra skolebestyrelser, 3 fra MED-udvalg og 1 fra en faglig organisation.
Notat Sagsnr.: 2015/0005047 Dato: 6. juli 2015 Titel: Gennemgang af høringssvar til styrelsesvedtægten Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Der er indkommet 7 høringssvar; 3 fra skolebestyrelser,
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Forår 2019 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Skolebestyrelsens
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR
5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereFremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed
Indhold Indledning... 1 Læsevejledning... 2 Vision... 3 Diagram- skolepolitiske målsætninger... 4 Baggrund... 5 Evalueringsprocedure... 15 Organisation med tilhørende ansvarsområder... 16 Indledning Dette
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereStyrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune
Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune Forfatter: Sisse Dohrmann Oprettet den 17. september 2015 Dokument nr. 480-2016-3377 Sags nr. 480-2015-80793 Indhold Formål med forældrebestyrelsen...
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereStyrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016
Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Hvidovre Kommune Børn og Velfærd Februar 2016 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg...
Læs mereEn reform af folkeskolen 1.8.2014
En reform af folkeskolen 1.8.2014 1 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste
Læs mere