En reform af folkeskolen

Transkript

1 En reform af folkeskolen

2 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i DA og MAT skal stige år for år 2. Mindske betydning af social baggrund i f.t. faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og MAT skal reduceres 3. Styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges 2

3 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere 3. Få klare mål og regelforenklinger 3

4 4

5 1. En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Minimumstimetal gennemsnitligt over et år: 30 timers (45 min) skoleuge for 0. til 3. klasse 33 timers skoleuge for 4. til 6. klasse 35 timers skoleuge for 7. til 9. klasse Hele skoledagen er undervisning. 5

6 Understøttende undervisning Formålet er at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Udstrakt kommunal frihed til organisere efter lokale behov Ej underlagt traditionelle regler for undervisningstimer (pædagoger og øvrigt personale kan støtte og supplere lærerne) Ej omfattet af regler om holddannelse 6

7 Understøttende undervisning (uv.) Lederens ansvar at sikre sammenhæng mellem fagopdelt uv. og understøttende uv. Obligatorisk at tilbyde lektiehjælp og tid til faglig fordybelse Lederens ansvar at sikre, at elever deltager i motion og bevægelse hver dag gennemsnitligt 45 min. 7

8 Den åbne skole Kommunerne forpligtes til at sikre samarbejde og større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-, og foreningsliv Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde (skoleledelsen beslutter den praktiske udmøntning) Skolelederen kan give tilladelse til opfyldelse af uv-pligt i forbindelse med ovenstående 8

9 Finansiering - kommunerne Mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid svarende til, at hver lærer i gennemsnit skal undervise ca. to timer mere om ugen. Mindreudgifter i SFO (frístundaheimili/lengri viðvera) og klubtilbud mv. svarende til i alt 1,2 mia. kr. Afbureaukratiseringsinitiativer på ca. 100 mio. kr. (dregið úr skrifræði og sparað) Generelt løft af bloktilskuddet (aukin fjárveiting frá ríki til svf.) med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. Ekstraordinært løft på 1,8 mia. kr. (sérstakt jöfnunarframlag)til skævdeling mellem kommunerne 9

10 2. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger 2020: Målsætning om fuld kompetencedækning, 1 mia. i alt Kompetenceudvikling for ledere, 60 mio. kr. i Skoleudvikling og undervisning baseres på viden og forskningsresultater Korps af læringskonsulenter (sveit kennsluráðgjafa) Ressourcecenter i UVM (menntamálaráðuneytið) Nyt Råd for Børns Læring 10

11 3. Få klare mål og regelforenklinger Erstatte styring efter regler og processer med styring efter få, klare mål og viden om resultater Nationale test omlægges til at kunne belyse kompetenceniveau Fælles mål præciseres og forenkles mhp. at sikre læringsmål og understøtte skolens arbejde med målstyret uv. Elevplanen skal videreudvikles til et relevant og brugbart redskab if.t. evaluering, opfølgning og forbedring af læring 11

12 Få klare mål og regelforenklinger Kvalitetsrapporter mv. Forenkles og opdateres Udvikles som it-baseret ledelsesværktøj adgang til data og målrettede resultatindikatorer Årlig statusredegørelse fra UVM dialog mellem regering, kommuner og øvrige parter om folkeskolens resultater 12

13 Få klare mål og regelforenklinger Større kommunal frihed Øget adgang til fælles ledelse Mere fleksible regler for sammensætning af skolebestyrelser Pligten til at oprette et pædagogisk råd ophæves Øget frihed til at anvende pædagoger i uv på kl. Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebiblioteksfunktionen, bortfalder. Lempelse af holddannelsesregler (men ej permanent niveaudeling) 13

14 Nye arbejdstidsregler vedr Lovindgreb afskaffer aftaleretten Det er ikke lovens intention, at der indgås kollektive aftaler (miðlægir kjarasamningar) (men muligheden eksisterer fortsat). Skolelederforeningen anbefaler et tæt samarbejde på skolerne om arbejdsopgavernes fordeling og tilrettelæggelse, men at man lokalt i kommunerne og på skolerne undlader kollektive og fagretsligt bindende aftaler, der fratager skolelederne det nødvendige ledelsesmæssige råderum. (Falla frá miðlægum, fagbundnum samningum sem takmarka stjórnunarráðrúm skólastjórnenda) 14

15 Nye arbejdstidsregler incl. værnsregler Normal fuldtidsbeskæftigelse = gennemsnitligt 37 t. om ugen. (Í Danmörku er 37 stunda vinnuvika) Samlet arbejdstid beregnes for en normperiode på 1 år. Arbejdstiden placeres normalt hverdage, mandag-fredag, i dagtimerne og samlet Undervisningstillæg og specialundervisningstillæg fortsætter Uændret fortolkning af, hvilke undervisningsaktiviteter, der udløser uv.tillæg (= det udvidede uv-begreb) (rýmkun skilgreiningar á kennsluhugtakinu) 15

16 Nye arbejdstidsregler Opgaveoversigt til hver lærer forud for normperioden - udarbejdes på baggrund af dialog mellem ledelse og lærer. Forventningsafstemning, om lærerens samlede arbejdstid er fyldt op med de tildelte opgaver. Ej bindende tilsagn til læreren om, hvilke opgaver den pågældende skal løse. Ingen form- og proceskrav (dog fordel, hvis skriftlig) Drøftelse ved væsentlige ændringer Løbende opmærksomhed fra ledelsens side 16

17 Nye arbejdstidsregler Arbejdstilrettelæggelse og opgørelse, opmærksomhedsfelter, som skal afklares: Pauser Tidsregistrering Tilstedeværelse Retningslinjer i kommunen og på skolen Anvendelse af MED-systemet 17