Undersøgelse af virksomhedernes kendskab og forventninger til Jobcenter Assens

Transkript

1 213 Undersøgelse af virksomhedernes kendskab og forventninger til Jobcenter Assens December 213

2 Indholdsfortegnelse FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING OG INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER UNDERSØGELSENS RESULTATER INDSATSMÆSSIGE PERSPEKTIVER OG ANBEFALINGER KENDSKAB TIL OG BRUG AF JOBCENTRETS SERVICE VIRKSOMHEDERNES KENDSKAB TIL JOBCENTRET OG DETS SERVICEYDELSER VIRKSOMHEDERNES BRUG AF JOBCENTRET VIRKSOMHEDERNES SYN PÅ JOBCENTRET VIRKSOMHEDERNES FORVENTNINGER OG ØNSKER TIL SERVICE VIRKSOMHEDERNES ØNSKER TIL SERVICEYDELSER VIRKSOMHEDERNES ØNSKER TIL KOMPETENCER HOS JOBCENTRET VIRKSOMHEDERNES ØNSKER TIL SERVICE OG SAMARBEJDE JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSKONTAKT VIRKSOMHEDERNES BEHOV FOR ARBEJDSKRAFT OG KOMPETENCER SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER UDEN FOR ASSENS KOMMUNE VIRKSOMHEDERNES BRUG AF JOBCENTRET OG SYN PÅ SAMARBEJDE VIRKSOMHEDERNES ØNSKER TIL SERVICE OG SAMARBEJDE BILAG 1: DATAGRUNDLAG FOR RAPPORTEN DATA FRA TELEFONINTERVIEWS DATA OVER VIRKSOMHEDSKONTAKT BILAG 2: SEGMENTER AF VIRKSOMHEDER I ASSENS KOMMUNE

3 Forord Mploy har gennemført en undersøgelse af virksomhedernes kendskab til, syn på og efterspørgsel efter fra Jobcenter Assens. Formålet er at afdække de lokale virksomheders perspektiver og ønsker i forhold til et samarbejde med jobcentret. Undersøgelsen giver en aktuel temperaturmåling blandt de lokale virksomheder og styrker kommunens muligheder for at tilrettelægge eller tilpasse strategier, og indsats overfor virksomhederne med afsæt i et brugerperspektiv. Det er mploys overordnede vurdering, at tilbagemeldingerne fra virksomhederne i undersøgelsen generelt er positive, også når der sammenlignes med tidligere, lignende undersøgelser fra andre steder i landet. På baggrund af undersøgelsen vurderer mploy, at Jobcenter Assens samarbejder med en relativt stor andel af virksomhederne i lokalområdet. Samtidig vurderer mploy, at der fremadrettet er potentiale for at udvide samarbejdet med virksomhederne yderligere. Afdækningen af virksomhedernes perspektiver viser, at der er forskellige ønsker til og syn på samarbejde med jobcentret. Virksomhederne kan inddeles i fire grupper, der har forskellige ønsker til et samarbejde med jobcenteret. På den baggrund vurderer mploy, at der med fordel kan udarbejdes en strategi for virksomhedsindsatsen i Assens Kommune, som tager afsæt i den afdækkede efterspørgsel på fra jobcenteret, og som sigter på at øge samarbejdet med virksomhederne. En ny strategi for virksomhedsindsatsen kan medvirke til at udløse det samarbejdspotentiale hos virksomhederne, der er afdækket af undersøgelsen. Samtidig bør en ny strategi for virksomhedsindsatsen sigte på at afstemme omfang, indhold, former, ressourceforbrug og udbytte af indsatsen i forhold til det afdækkede potentiale. Rapporten indledes med en sammenfatning og perspektivering af analysens resultater. Den travle læser kan få et hurtigt overblik ved at læse dette afsnit. 2

4 1. Indledning I denne undersøgelse afdækkes virksomhedernes kendskab til, syn på og efterspørgsel på fra Jobcenter Assens. Undersøgelsen har fokus på følgende: Hvor mange af de lokale virksomheder kender og bruger jobcentret? Hvor mange af virksomhederne ser jobcentret som en vigtig sparringspartner til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere? Hvor mange og hvilke segmenter af virksomheder ønsker et samarbejde med Jobcenter Assens? Hvilken efterspørger virksomheder fra Jobcenter Assens? Hvad lægger virksomhederne vægt på i samarbejdet med Jobcenter Assens? Hvorfor foretrækker virksomheder udenfor kommunen at samarbejde med Jobcenter Assens? Undersøgelsen er ikke en tilfredshedsundersøgelse, der bagudrettet måler samspillet mellem bruger-virksomheder og jobcentret. Der er tale om en fremadrettet efterspørgselsanalyse, der afdækker de lokale virksomheders både brugeres og ikke-brugeres perspektiver og ønsker i forhold til et samarbejde med jobcentret. Undersøgelsen giver dermed en temperaturmåling blandt de lokale virksomheder, der giver jobcentret mulighed for at tilrettelægge eller tilpasse strategier, og indsats med afsæt i et brugerperspektiv. Kort om undersøgelsens metoder Undersøgelsen er dels baseret på telefoninterview af 239 virksomheder, der er beliggende i Assens Kommune. Telefoninterviewene er gennemført i august 213. Derudover er der ultimo oktober 213 gennemført en spørgeskemaundersøgelse hos bruger-virksomheder, der er beliggende udenfor Assens kommune. Endelig er der gennemført en registeranalyse af jobcentrets kontakt med lokale virksomheder inden for det seneste år, baseret på data fra jobcentrets kildesystem. De gennemførte telefoninterview indebærer, at ca. 3 pct. af virksomhederne med over 2 ansatte i kommunen har tilkendegivet deres perspektiver på et samarbejde med Jobcenter Assens. Der er tale om en stratificeret udvælgelse af respondenterne, der sikrer, at sammensætningen af virksomhederne i undersøgelsen svarer til den faktiske branchefordeling i kommunen. Telefoninterviewene er gennemført ud fra en fast spørgeguide med lukkede svarkategorier med henblik på at få kvantitative opgørelser. For en uddybende beskrivelse af undersøgelsens metode henvises til bilag 1. 3

5 2. Sammenfatning og indsatsmæssige perspektiver Undersøgelsen viser overordnet, at Jobcenter Assens samarbejder med en relativt stor andel af virksomhederne i lokalområdet. Knap halvdelen af virksomhederne har gjort brug af jobcentrets inden for det seneste år. Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat er potentiale for jobcentret for at udvide samarbejdet med virksomhederne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at: Ca. 8 pct. af virksomhederne i kommunen er positive overfor et samarbejde i forskellige grader og former Godt halvdelen af virksomhederne ser jobcentret som en vigtig sparringspartner i forhold til rekruttering, fastholdelse eller opkvalificering af ledige Ca. 2 pct. af bruger-virksomhederne og ca. 2 pct. af ikke-bruger-virksomhederne finder det relevant at få et tættere samarbejde med jobcentret Ca. halvdelen af virksomhederne tilkendegiver, at de har et begrænset kendskab til jobcentrets s Ca. 3 pct. af de adspurgte virksomheder tilkendegiver i forbindelse med undersøgelsen, at de gerne vil kontaktes af jobcentret vedr. og samarbejde Det er mploys vurdering, at tilbagemeldingerne fra virksomhederne er positive, også når der sammenlignes med tidligere, lignende undersøgelser fra andre kommuner i landet. Virksomhederne ønsker forskellige grader af og former for samarbejde På baggrund af analysen kan de adspurgte virksomheder opdeles i fire grupper, der adskiller virksomhedernes ønsker til deres relation og samarbejde med jobcentret, jf. figur 1 og figur 2. Figur 1: Virksomhedernes ønsker til samarbejde med jobcentret Gruppe 4 Gruppe 1 Gruppe 3 Ønsker ikke samarbejde 1% Ønsker situationsbestemt kontakt 41% Ønsker samarbejdsaftale 18% Ønsker løbende kontakt 26% Gruppe 2 Figur 2: Virksomhedernes ønsker til samarbejde fordelt på branche Landbrug mv Industri Gruppe 4: Ønsker ikke samarbejde Gruppe 2: Ønsker løbende kontakt samt cvr-registret 6 Handel og Bygge og transport anlæg Øvrig privat Offentlig Gruppe 3: Ønsker situationsbestemt kontakt Gruppe 1: Ønsker samarbejdsaftale 4

6 De fire grupper af virksomheder er kortfattet kendetegnet ved: Ca. 18 pct. af virksomhederne ønsker tætte relationer til jobcentret og ønsker at indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde via en samarbejdsaftale. Virksomhederne, der ønsker en samarbejdsaftale, udgør en relativ stor andel inden for offentlig, privat og landbrug. Ca. 26 pct. af virksomhederne ønsker løbende kontakt med jobcentret med henblik på, men ønsker ikke at indgå i et forpligtende samarbejde via en samarbejdsaftale. Denne type virksomheder udgør især en stor andel inden for offentlig, industri og landbrug. Ca. 41 pct. af virksomhederne ønsker en situationsbestemt. Disse virksomheder ønsker ikke en løbende opsøgende kontakt fra jobcentret, og de ønsker ikke at indgå samarbejdsaftaler. Derimod ønsker de en hurtig og præcis fra jobcentret, når de får behov for at rekruttere nye medarbejdere eller at fastholde sygemeldte medarbejdere. Inden for bygge/anlæg, handel og transport samt industri udgør denne gruppe en særlig stor andel af virksomhederne. Ca. 1 pct. af virksomhederne ønsker ikke et samarbejde med jobcentret. Disse virksomheder ønsker ofte at rekruttere ad andre kanaler og udgør en stor andel af virksomhederne i handel/transport og i dele af den private sektor. Det er mploys vurdering, at segmenteringen af virksomhederne i relation til fremadrettede samarbejdsmuligheder viser et stort potentiale for jobcentret. Samtidig vurderer mploy, at en udløsning af dette samarbejdspotentiale kan indebære en stor ressourcemæssig udfordring - afhængig af de valgte grader og former for samarbejde med de tre samarbejdssegmenter blandt virksomhederne. På den baggrund vurderer mploy, at der med fordel kan udvikles differentierede strategier for virksomhedsindsatsen og samarbejdet med virksomhederne, der afstemmer omfang, indhold, former, ressourceforbrug og udbytte af samarbejdet i forhold til potentialet og ønskerne hos de tre forskellige samarbejdssegmenter blandt virksomhederne Undersøgelsens resultater I hovedtræk viser analysen følgende hovedresultater vedr. virksomhedernes kendskab til, syn på og efterspørgsel på fra jobcentret: Mange virksomheder kender og bruger jobcentret Knap 4 pct. af virksomheder har et godt kendskab til jobcentrets Meldingerne fra virksomhederne viser, at langt hovedparten af virksomhederne har kendskab til jobcentrets s. Kun ca. 1 pct. af virksomhederne tilkendegiver, at de ikke har kendskab til jobcentrets s. Efter mploys vurdering er der tale om et relativt højt kendskab til jobcentret blandt virksomhederne, når der sammenlignes med tidligere undersøgelser fra andre kommuner i landet.

7 Omvendt angiver ca. halvdelen af virksomhederne, at de efter eget udsagn har et begrænset kendskab til de forskellige s, som jobcentret tilbyder. Det peger på, at der kan være potentialer i en øget markedsføring af jobcentrets s overfor virksomhederne i lokalområdet. Det gælder ikke mindst inden for bygge- og anlægsbranchen, privat og landbruget, hvor kendskabet til jobcentrets s er mindst. Kendskabet til de enkelte s i jobcentret varierer Virksomhedernes kendskab til jobcentrets forskellige s varierer. Overordnet er der tale om, at flest virksomheder (6 pct.) har et godt kendskab til støtteordninger til opkvalificering af ledige eller ansættelse af svagere borgere på særlige vilkår. Lidt færre virksomheder (39 pct.) peger på, at de har et godt kendskab til jobcentrets rekrutterings, mens relativt få virksomheder (21 pct.) angiver at have et godt kendskab til jobcentrets s til fastholdelse af bl.a. sygemeldte eller handicappede medarbejdere. Dette mønster svarer i store træk til billedet fra lignende undersøgelser fra andre steder i landet, som mploy har gennemført. Der er generelt tale om, at relativt få virksomheder kender jobcentrets fastholdelsess (bl.a. arbejdspladsindretning, hjælpemidler og personlig assistance), og at op mod halvdelen af virksomhederne kender jobcentrets s i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Ca. halvdelen af virksomhederne har gjort brug af jobcentret i det seneste år Knap halvdelen af de adspurgte virksomheder i undersøgelsen angiver, at de har gjort brug af en eller flere af jobcentrets s inden for det seneste år. Der er tale om, at en relativ stor andel af virksomheder inden for industri, handel/transport og offentlig har modtaget fra jobcentret, mens relativt få virksomheder inden for landbrug og privat har gjort brug af jobcentret. Ca. hver anden virksomhed i Assens har gjort brug af jobcentrets i forbindelse med ansættelse af ledige eller svagere grupper på særlige vilkår inden for det seneste år, mens ca. hver fjerde virksomhed har gjort brug af jobcentret en eller flere gange i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Mange virksomheder ser jobcentret som en vigtig samarbejdspartner Over halvdelen af virksomhederne ser jobcentret som en vigtig samarbejdspartner Lidt over halvdelen af de adspurgte virksomheder angiver, at jobcentret er en vigtig samarbejdspartner. Det er efter mploys vurdering udtryk for en høj andel, når resultaterne fra lignende undersøgelser andre steder tages i betragtning. Virksomhedernes syn på jobcentret er nogenlunde ens i de enkelte brancher. Der er tale om, at en lidt større andel af virksomhederne inden for den offentlige sektor og landbruget ser jobcentret som en vigtig sparringspartner (67-77 pct.), mens andelen er lidt mindre blandt virksomhederne i byggebranchen og privat (44-46 pct.). En femtedel af virksomhederne ønsker et tættere samarbejde med jobcentret En betydelig del af de medvirkende virksomheder tilkendegiver, at de finder det relevant at etablere et tættere samarbejde med jobcentret. Det handler om, at ca. hver fjerde af bruger-virksomhederne ønsker at udvide samarbejdet, mens ca. hver femte af ikke-brugervirksomhederne gerne vil have et samarbejde med jobcentret. 6

8 Det er efter mploys opfattelse et tegn på, at der er gode potentialer for at styrke samarbejdet med virksomhederne i kommunen. Det afdækkede udvidelsespotentiale er stort set ens på tværs af brancher dog lidt mindre inden for den offentlige sektor, hvor der allerede samarbejdes med ca. 7 pct. af virksomhederne. Virksomheder ønsker forskellige grader af samarbejde med jobcentret De adspurgte virksomheder kan inddeles i grupper, som har forskellige syn på og ønsker til et samarbejde med jobcentret. En betydelig andel af virksomhederne (18 pct.) ønsker tætte relationer og forpligtende samarbejde med jobcentret, mens en tilsvarende gruppe (1 pct.) ikke ønsker et samarbejde med jobcentret. Derudover kan der udpeges to grupper af virksomheder, der er åbne overfor hhv. et løbende, uforpligtende (26 pct.) eller et situationsbestemt (41 pct.) samarbejde med jobcentret. Et flertal af virksomhederne ønsker direkte kontakt Som led i undersøgelsen er virksomhederne adspurgt om deres syn på og ønsker til kontaktformer. Det er kendetegnende, at et flertal af virksomhederne ønsker en direkte kontakt med jobcentret, herunder telefonisk kontakt (8 pct.) eller virksomhedsbesøg (63 pct.). Ca. halvdelen af virksomhederne er positive overfor selv at opsøge informationer om jobcentrets via kommunens hjemmeside, mens ca. hver tredje virksomhed er positiv overfor at få tilsendt nyhedsbreve eller informationsmateriale fra jobcentret. Ønskerne til samarbejdsformen varierer i de tre samarbejdssegmenter blandt virksomhederne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at et flertal af virksomhederne, der ønsker tætte og forpligtende relationer, foretrækker virksomhedsbesøg. Derimod foretrækker et flertal af virksomhederne, der ønsker løbende, uforpligtende samarbejde, at have telefonisk kontakt, ligesom en større andel i denne gruppe er positive overfor nyhedsbreve eller selvbetjening via kommunens hjemmeside. Den sidste gruppe af virksomhederne, som ønsker situationsbestemt, foretrækker telefonisk kontakt og er mindre åben overfor nyhedsbreve og selvbetjening via hjemmesiden. Virksomhederne efterspørger en bred vifte af fra jobcentret De medvirkende virksomheder er adspurgt om deres efterspørgsel på konkrete s fra jobcentret. Det er kendetegnende, at de fleste virksomheder lægger vægt på flere forskellige s, men der er størst efterspørgsel på informationer om støtteordninger (2 pct.), informationsmateriale om s (2 pct.) og bistand til rekruttering (1 pct.). Færre men alligevel en betydelig andel af virksomhederne efterspørger rådgivning om opkvalificering og jobrotation (31-36 pct.). De deltagende virksomheder er desuden blevet bedt om at angive hvilke kompetencer, de værdsætter mest hos jobcentrets virksomhedskonsulenter. Her peger stort set alle virksomheder på, at virksomhedskonsulenterne skal være i stand til at informere om støtteordninger og regler for beskæftigelsesindsatsen (89-92 pct.). Endvidere lægger en stor andel af virksomhederne vægt på, at virksomhedskonsulenterne har kendskab til branchen og kan informere om rekrutteringsmuligheder (66-76 pct.). I den forbindelse efterspørger ca. halvdelen af virksomhederne, at jobcentrets konsulenter præsenterer relevante CV er for virksomheden. Der er visse forskelle i efterspørgslen på tværs af de tre samarbejdssegmenter af virksomheder. Det kommer især til udtryk ved, at virksomhederne med ønske om tætte 7

9 relationer i højere grad efterspørger information om rekrutteringsmuligheder og præsentation af relevante CV er. Derudover er der tale om, at virksomhederne med ønske om et uforpligtende eller situationsbestemt samarbejde i højere grad forudsætter, at virksomhedskonsulenterne har branchekendskab og kan informere om jobrotation. Jobcentret har haft 9. kontakter med virksomhederne siden 211 Jobcenter Assens har siden 211 haft 9. registrerede kontakter til virksomhederne Opgørelsen viser, at Jobcenter Assens fra 211 til primo september 213 har haft ca. 9. kontakter til virksomheder i eller udenfor kommunen. Ca. halvdelen af kontakterne er sket i form af virksomhedsbesøg (2 pct.), mens de øvrige kontakter er sket telefonisk (29 pct.) eller pr. (19 pct.). Flertallet af de gennemførte kontakter til virksomhederne uden for kommunens grænser er dog sket telefonisk (46 pct.) og i mindre grad via virksomhedsbesøg (28 pct.). Mploy skønner på baggrund af de registrerede kontakter, at Jobcenter Assens har været i kontakt med ca. -6 pct. af virksomhederne i lokalområdet. Der er dog usikkerheder i dette skøn, da en del af datagrundlaget af tekniske årsager mangler grundoplysninger på virksomhederne. Mange virksomhedskontakter i relation til udplacering af ledige De registrerede kontaktdata fra jobcentrets kildesystem viser, at jobcentret og virksomhederne har haft mange forskellige formål med kontakten og dialogen. I de fleste tilfælde har formålet med kontakten dog været relateret til udplacering af ledige eller svagere grupper (76 pct.) eller opsøgende virksomhed (22 pct.). Undersøgelsen viser, at formålet med de gennemførte virksomhedskontakter afviger ganske lidt i de enkelte brancher. Derimod er der større forskel på den valgte kontaktform i brancherne, da relativt mange af kontakterne er sket i form af virksomhedsbesøg indenfor handel/transport, privat og offentlig sektor. Omvendt er der relativt mange telefoniske eller elektroniske kontakter med virksomhederne inden for industri, byggebranche og landbrug. Virksomhederne har positive forventninger til arbejdskraftbehovet Virksomhederne har positive forventninger til behovet for arbejdskraft De adspurgte virksomheder er blevet bedt om at angive deres forventninger til behovet for arbejdskraft. Der er tale om, at virksomhederne i Assens Kommune har positive forventninger til fremtiden, idet et lille flertal blandt virksomhederne forventer et øget behov for arbejdskraft fremadrettet. Der er især positive forventninger til behovet for faglært arbejdskraft blandt virksomhederne, idet netto 2 pct. af de adspurgte virksomheder forventer at ansætte flere faglærte fremadrettet. Der er ligeledes forventning om en stigende beskæftigelse for ufaglærte, idet netto 1 pct. af virksomhederne forventer at ansætte flere ufaglærte fremadrettet. Virksomhederne vil fremover vægte personlige kompetencer højt Som led i undersøgelsen er gennemført en desk research af undersøgelser, der har fokuseret på udviklingen i kompetenceefterspørgslen på arbejdsmarkedet. De gennemgåede rap- 8

10 porter viser, at 89 pct. af de adspurgte virksomheder angiver, at de fremover vil vægte personlige kompetencer højt. Personlige kompetencer kan f.eks. være fleksibilitet, orientering, forretningsforståelse, kreativitet, innovationsevne, selvledelse og evne til teamwork. Stigende behov for specialkompetencer Den gennemførte desk research viser, at ca. tre fjerdedele af virksomhederne fremadrettet vil have øget fokus på faglige, sproglige og specialkompetencer. Det er efter mploys vurdering bl.a. udtryk for den stigende globalisering og internationale konkurrence, som bl.a. stiller krav om faglig omstillingsparathed, herunder kombination af faglig dybde og faglig bredde, samt en stigende kompleksitet i opgaveløsningen og stigende lovregulering af bygge- og fremstillingsprocesser Indsatsmæssige perspektiver og anbefalinger I dette afsnit gives en række indsatsmæssige perspektiver og anbefalinger, der kan indgå i Assens Kommunes arbejde med at tilrettelægge virksomhedsindsatsen med afsæt i de afdækkede brugerperspektiver fra de lokale virksomheder. Anbefaling 1: Udvikling af en differentieret strategi for virksomhedsindsatsen Undersøgelsen viser, at jobcentret samarbejder med en relativ stor andel af virksomhederne i kommunen. Der afdækkes samtidig et potentiale for at udvide samarbejdet med virksomhederne - og herunder med forskellige segmenter af virksomheder, der har varierende ønsker til graden af og formen for samarbejdet. Det peger efter mploys vurdering på, at der er gode perspektiver for kommunen i at lægge en målrettet strategi til at indfri samarbejdspotentialet hos de lokale virksomheder. Samtidig er der klare tegn på, at en strategi for virksomhedsindsatsen med fordel kan differentieres i forhold til de afdækkede segmenter af virksomheder. Fordelen ved en differentieret strategi kommer til udtryk ved, at det bliver muligt at afstemme og målrette omfanget, indholdet, formerne og ressourceforbruget i samarbejdet med de forskellige grupper af virksomheder, så evt. investeringer i indsatsen står mål med de afdækkede potentialer og det forventede udbytte af det udvidede samarbejde med virksomhederne. I den forbindelse vurderer mploy, at en udløsning af samarbejdspotentialet kan indebære en stor ressourcemæssig investering afhængig af de valgte grader og former for samarbejde med de tre samarbejdssegmenter blandt virksomhederne. Det er således vurderingen, at en differentieret strategi for virksomhedsindsatsen vil kunne medvirke til at udløse en del af det afdækkede samarbejdspotentiale blandt virksomhederne i kommunen: 9

11 Anbefaling 1: En differentieret strategi for virksomhedsindsatsen Det anbefales, at der udarbejdes en differentieret strategi for virksomhedsindsatsen med en politisk målsætning om at udvide samarbejdet med virksomhederne. En differentieret strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Mål og ambitionsniveau for virksomhedsindsatsen på kort og længere sigt Økonomi og ressourcer til virksomhedsindsatsen Prioritering og målretning af indsatsen i forhold til de afdækkede segmenter af virksomheder, der modsvarer de afdækkede potentialer. Effektiv organisering af virksomhedsindsatsen Differentiering af niveau generelt og i forhold til ønskerne hos virksomhederne Udpegning af pakker, der modsvarer virksomhedernes ønsker samt afstemmer og ressourceforbrug i forhold til det oplevede potentiale i de forskellige segmenter af virksomheder Fastlæggelse af gensidige forpligtelser og gevinster i samarbejdet med virksomhederne, der sikrer jobcentret et udbytte af samarbejdet med virksomhederne, der ønsker en udvidet og tætte relationer (efter noget for noget -princippet). Mv. Anbefaling 2: Udarbejdelse af kontaktstrategi og besøgsplaner Undersøgelsen har afdækket virksomhedernes ønsker til graden af og formen for samarbejdet. Der er klare tegn på, at de forskellige samarbejdssegmenter blandt virksomhederne har forskellige ønsker, og at jobcentret med fordel kan målrette den opsøgende indsats og dialog herefter. I den forbindelse vurderer mploy, at der bør være fokus på at optimere anvendelsen af ressourcer i den opsøgende indsats og løbende kontakt til virksomhederne. Det handler dels om at målrette ressourceanvendelsen mest muligt mod potentialerne og dels om at differentiere kontaktformerne overfor virksomhederne med henblik på en effektiv ressourceudnyttelse. I den forbindelse kan kommunen med fordel overveje at afprøve nye kontaktformer, der kan re virksomheder eller styrke afdækningen af jobåbninger og kvalifikationskrav i virksomhederne. Anbefaling 2: Udarbejdelse af kontaktstrategi og besøgs- og kontaktplaner Det anbefales, at der udarbejdes en strategi for jobcentrets kontakt til virksomhederne, herunder hvilke virksomheder der skal kontaktes samt hvilke kontaktformer der skal indgå i indsatsen. Strategien bør sigte på at målrette virksomhedskontakten og de anvendte kontaktformer og kan med fordel udmøntes i en løbende besøgsplan, der holder styr på implementeringen af strategien og de anvendte ressourcer til virksomhedsindsatsen. En differentieret strategi kan med fordel indeholde overvejelser om: Differentiering af omfang og former for kontakt med virksomhederne Målretning af den opsøgende indsats i forhold til udbytte og potentialer Udvikling og afprøvning af nye kontaktformer, der kan effektivisere den samlede ressourceanvendelse på virksomhedsindsatsen. Herunder f.eks. deltagelse i virksomhedsnetværk, etablering af virksomhedspaneler til afdækning af jobåbninger og kvalifikationskrav, Udarbejdelse af besøgs- og kontaktplaner, der implementerer den nye kontaktstrategi, og herunder dimensionerer og målretter den løbende kontakt og anvendte kontaktformer Mv. 1

12 Anbefaling 3: Screening og kategorisering af virksomheder Hvis jobcentret i praksis skal udmønte en differentieret strategi for virksomhedsindsatsen, vil det forudsætte, at jobcentret har kendskab til de enkelte virksomheders ønsker til graden af og formen for samarbejdet. På den baggrund vurderer mploy, at der er behov for løbende at screene og kategorisere virksomhederne efter deres ønsker til samarbejdet. Den gennemførte analyse kan udgøre et første skridt i screeningsarbejdet, idet de knap 2 adspurgte virksomheder er kategoriseret efter deres ønsker til graden af og formen for samarbejdet. Jobcenter Assens kan således med fordel anvende den foreliggende metode til at screene og kategorisere virksomhederne og dermed løbende udvide antallet af kategoriserede virksomheder i takt med den løbende virksomhedskontakt. Anbefaling 3: Screening og kategorisering af virksomhederne Det anbefales, at jobcentret løbende screener og kategoriserer virksomhederne efter deres samarbejdsønsker. Screeningen kan med fordel tage afsæt i den anvendte metode i brugerundersøgelsen og ske i forbindelse med jobcentrets løbende virksomhedskontakt. I udviklingen af screening kan bl.a. indgå: At der systematisk i den løbende virksomhedskontakt indhentes brugerperspektiver fra virksomhederne om deres samarbejdsønsker At der løbende registreres en kategorisering af de kontaktede virksomheder i jobcentrets kildesystem, og at registreringerne løbende ajourføres for de involverede virksomheder At screeningen tager afsæt i den anvendte metode i brugerundersøgelsen og de knap 2 kategoriseringer, der er foretaget i brugerundersøgelsen At screeningen og kategoriseringen af virksomhederne bl.a. kan afdække: o Hvilken grad af og form for samarbejde ønsker virksomheden? o Ønsker virksomheden 1) et forpligtende samarbejde, 2) et løbende, uforpligtende samarbejde, 3) en situationsbestemt eller 4) intet samarbejde o Hvilke kontaktformer foretrækker virksomheden? o Hvilke s efterspørger virksomheden generelt fra jobcentret? Anbefaling 4: Udarbejdelse og markedsføring af beskrivelser og pakker Den gennemførte undersøgelse vidner om, at der kan være gode perspektiver i at markedsføre jobcentrets s. I forbindelse med undersøgelsen har ca. 3 pct. af de adspurgte virksomheder angivet, at de gerne vil kontaktes af Jobcenter Assens vedr. og samarbejde. Der kan derfor med fordel sættes fokus på, hvordan virksomhedernes kendskab til jobcentrets tilbud og vedligeholdes og udbredes, herunder om der skal udarbejdes beskrivelser af jobcentrets s. Sådanne beskrivelser kan tage udgangspunkt i interne processer i jobcentret om indsatsen, der med afsæt i de afdækkede brugerperspektiver fastlægger hvilken man vil og kan levere, samt hvordan n skal leveres. 11

13 Anbefaling 4: Udarbejdelse og markedsføring af beskrivelser og pakker Det anbefales, at jobcentret beskriver og markedsfører n overfor virksomhederne med henblik på at øge virksomhedernes kendskab til de forskellige s. I den forbindelse kan jobcentret overveje at udvikle og beskrive pakker, der dels imødekommer virksomhedernes ønsker til og dels synliggør de gensidige forpligtelser i et udvidet samarbejde mellem jobcentret og virksomhederne. I udviklingen og markedsføringen af beskrivelser og pakker kan bl.a. indgå: At der sker en øget markedsføring af jobcentrets s At der overvejes effektive markedsføringsmetoder, der får budskabet ud til virksomhederne. I den forbindelse kan det overvejes om markedsføringsmaterialet skal differentieres efter og målrettes til virksomheder i de forskellige samarbejdssegmenter At der udarbejdes kortfattede beskrivelser af jobcentrets s overfor virksomhederne At der udvikles og beskrives pakker til virksomheder, der er målrettet efter virksomhedernes efterspørgsel og som sikrer jobcentret et udbytte af et udvidet samarbejde med virksomhederne At der skabes et synligt grundlag for, at virksomhederne får en forventningsafstemning af, hvad jobcentret kan og ikke kan tilbyde som led i n Anbefaling : Udvikling af koncept for samarbejdsaftaler Undersøgelsen viser, at ca. hver femte virksomhed i kommunen er åben for at indgå samarbejdsaftaler med jobcentret. Det udgør et stort potentiale og giver jobcentret gode rammebetingelser for den virksomhedsvendte indsats, og herunder udplacering af ledige og svagere grupper mv. Omvendt kan et tættere samarbejde medføre et pres på ressourceforbruget på virksomhedsindsatsen. Det peger på, at der med fordel kan udvikles et koncept for samarbejdsaftaler, der afgrænser jobcentrets og ressourceforbrug og sikrer både jobcenter og virksomhed et udbytte af et gensidigt forpligtende samarbejde. Anbefaling : Udvikling af koncept for samarbejdsaftaler Det anbefales, at jobcentret udvikler et koncept for samarbejdsaftaler, der beskriver de gensidige forpligtelser for jobcenter og virksomheder i et udvidet samarbejde. Konceptet kan med fordel sigte på at synliggøre gevinsterne af samarbejdsaftalen for hhv. virksomhederne og jobcentret. Anbefaling 6: Etablering af beredskab Undersøgelsen viser, at ca. 4 pct. af virksomhederne i kommunen ønsker en situationsbestemt. Disse virksomheder ønsker ikke en løbende kontakt med jobcentret og ønsker ikke at indgå forpligtende samarbejde med jobcentret. Omvendt forventer de en hurtig og præcis fra jobcentret, når de får behov for at fastholde sygemeldte medarbejdere eller at rekruttere nye medarbejdere. Det anbefales, at der etableres et beredskab, der kan imødekomme behovet for hos den relative store gruppe af virksomheder, der ønsker en situationsbestemt fra jobcentret. 12

14 Anbefaling 6: Etablering af et beredskab overfor virksomhederne Det anbefales, at jobcentret etablerer et beredskab overfor virksomhederne, der bl.a. kan imødekomme behovene fra virksomheder, der ønsker en hurtig, situationsbestemt. I etableringen af beredskabet kan der med fordel indtænkes, at ca. halvdelen af virksomhederne efterspørger rekrutterings fra jobcentret. I etableringen af et beredskab kan bl.a. indgå: At jobcentret fastlægger indhold og kvalitet i n overfor virksomheder, der henvender sig til jobcentret vedr. At jobcentret fastlægger procedurer, der sikrer en målrettet og hurtig overfor virksomhederne, der har situationsbestemte behov At jobcentret udvikler modeller for rekrutterings, der giver virksomhederne valgmuligheder og gør det attraktivt at synliggøre jobåbninger overfor jobcentret At Jobcentret udarbejder et koncept for brugen af og metoder til jobformidling i virksomhedsindsatsen Anbefaling 7: Kompetenceudvikling og/eller rekruttering af medarbejdere i jobcentret Som led i undersøgelsen er de medvirkende virksomheder blevet bedt om at angive hvilke kompetencer, de efterspørger hos jobcentrets virksomhedskonsulenter. Der peges fra virksomhedernes side især på, at virksomhedskonsulenterne skal være i stand til at informere om støtteordninger og regler for beskæftigelsesindsatsen, og at virksomhedskonsulenterne skal have kendskab til branchen og kunne informere om rekrutteringsmuligheder. På den baggrund kan jobcentret overveje, om der er brug for at opkvalificere eller rekruttere medarbejdere med henblik på at imødekomme kompetenceforventningerne hos virksomhederne. Anbefaling 7: Kompetenceudvikling og/eller rekruttering af medarbejdere til virksomhedsindsats Det anbefales, at jobcentret afdækker behovet for opkvalificering og/eller rekruttering af medarbejdere til den virksomhedsvendte indsats. I forbindelse med afdækningen kan med fordel overvejes, om de afdækkede forventninger og ønsker til virksomhedskonsulenternes kompetencer kan/skal imødekommes, og om det er opnåeligt med de eksisterende kompetencer i jobcentret. 13

15 Landbrug mv. Industri Handel og transport Bygge og anlæg Øvrig privat Offentlig 3. Kendskab til og brug af jobcentrets Godt en tredjedel af de adspurgte virksomheder har et godt kendskab til Jobcenter Assens, mens ca. halvdelen har et begrænset kendskab. Der er kun 11 pct. af virksomhederne, der intet kendskab har til jobcentret. Flest virksomheder har et godt kendskab til jobcentret i forbindelse med ansættelse på særlige vilkår. Der er størst kendskab til Jobcenter Assens inden for offentlig og lavest kendskab til jobcentret hos virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Knap halvdelen af virksomhederne har gjort brug af Jobcenter Assens inden for det seneste år, primært i forbindelse med ansættelse på særlige vilkår Virksomhedernes kendskab til jobcentret og dets ydelser I dette afsnit redegøres for de adspurgte virksomheders kendskab til jobcentret både på et overordnet plan og i forhold til jobcentrets konkrete tilbud og ydelser. Hovedparten af virksomhederne kender jobcentret Godt en tredjedel af de adspurgte virksomheder har et godt kendskab til Jobcenter Assens, mens ca. halvdelen har et begrænset kendskab, jf. figur 3. Der er kun 11 pct. af virksomhederne, der intet kendskab har til jobcentret. Figur 3: Hvilket kendskab har din virksomhed til jobcenter Assens? Figur 4: Hvilket kendskab har din virksomhed til jobcenter Assens fordelt på branche? Godt kendskab Begrænset kendskab Intet kendskab Godt kendskab Begrænset kendskab Intet kendskab samt cvr-registret Der er forskelle i kendskabet mellem brancherne, jf. figur 4. Der er størst kendskab til Jobcenter Assens inden for offentlig, hvor to tredjedele af virksomhederne har et godt kendskab, mens en tredjedel har et begrænset kendskab. Der er ingen virksomheder inden for offentlig, der ikke kender jobcentret. Der er lavest kendskab til jobcentret hos virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen, hvor kun 22 pct. har et godt kendskab, mens 3 pct. har et begrænset kendskab. De resterende 2 pct. har intet kendskab til jobcentret. 14

16 Det er ikke overraskende, at alle offentlige virksomheder kender jobcentret, da jobcentret selv er en del af den kommunale organisation, og da de offentlige virksomheder på nogle områder har en forpligtelse til at samarbejde med jobcentret. Det er heller ikke overraskende, at bygge/anlægsområdet har det laveste kendskab, hvilket også er et billede, som man ser i andre kommuner. Det skyldes bl.a., at branchen ofte har en relativ lukket rekrutteringspraksis, og at den traditionelt ikke er kendetegnet ved at ansætte medarbejdere på særlige vilkår. Der er forskelle i kendskabet på tværs af tilbud og ydelser Kendskabet til jobcentret varierer i forhold til de enkelte tilbud og ydelser, jf. figur. Flest virksomheder har et godt kendskab til jobcentrets i forbindelse med ansættelse på særlige vilkår (virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob m.v.). Kun 11 pct. har intet kendskab til denne. Det afspejler formentligt, at der igennem de seneste år har været meget fokus på virksomhedsrettet aktivering, og at det er lykkes dels at markedsføre tilbuddene og dels også at skaffe konkrete pladser. Der er dermed flere virksomheder, der kender mulighederne for ansættelse på særlige vilkår, end der kender muligheder for rekruttering på ordinære vilkår, hvilket ellers traditionelt er en af jobcentrets kerneydelser. Figur : Kender din virksomhed jobcentrets tilbud og ydelser? Der er færrest virksomheder, der har et godt kendskab til jobcentrets i forbindelse med fastholdelse (fastholdelse af medarbejdere ved sygdom, bevilling af hjælpemidler, tilskud til personlig assistance m.v.), jf. figur. Kun 21 pct. svarer, at de har et godt kendskab, mens 29 pct. svarer, at de intet kendskab har. Der kan dermed på dette område være et særligt behov for en øget markedsføring over for virksomhederne. Der er forskel på, hvor godt kendskabet til jobcentrets enkelte tilbud og ydelser er inden for de enkelte brancher. Inden for f.eks. landbrug, handel og transport, bygge/anlæg og øvrige privat er det mellem 3 og 36 pct. af virksomhederne, der har et godt kendskab til rekrutteringsmuligheder, jf. figur 6. Inden for industri og offentlig er andelen med et godt kendskab væsentligt højere (-63 pct.). På tværs af brancher er der mere end 8 pct., der har enten et godt eller et begrænset kendskab til rekrutteringsmuligheder, jf. Figur 6. Undtagelsen er øvrig privat, hvor kun 76 pct. har et godt eller begrænset kendskab, mens de resterende 24 pct. dermed intet kendskab har. Inden for industri er det alle virksomheder, der har en eller anden form for kendskab til jobcentrets rekrutteringsmuligheder. Det kan skyldes, at industri traditionelt er en af de brancher, hvor jobcentret har gode muligheder for at skaffe kvalificeret arbejdskraft Ifm. rekruttering Ifm. fastholdelse Ifm. ansættelse på særlige vilkår Godt kendskab Begrænset kendskab Intet kendskab

17 Figur 6: Kendskab til rekrutteringsmuligheder, fordelt på branche Landbrug mv. Industri Handel Bygge og og anlæg transport Øvrig privat samt cvr-registret Offentlig Godt kendskab Begrænset kendskab Intet kendskab Figur 7: Kendskab til fastholdelsesmuligheder, fordelt på branche Landbrug mv Industri Handel Bygge og og anlæg transport samt cvr-registret Øvrig privat Offentlig Godt kendskab Begrænset kendskab Intet kendskab Relativt få virksomheder på nær virksomheder inden for offentlig angiver, at de har et godt kendskab til fastholdelsesmuligheder (fastholdelse af medarbejdere ved sygdom, bevilling af hjælpemidler, tilskud til personlig assistance m.v.), jf. figur 7. Færrest virksomheder med et godt kendskab finder man inden for bygge/anlæg, hvor kun 8 pct. har et godt kendskab. Samlet set er fastholdelse den ydelse, som de færreste virksomheder kender uanset branche. Inden for f.eks. handel og transport er det 41 pct. af virksomhederne, der intet kendskab har til fastholdelse. Inden for industri er det kun 3 pct. af virksomhederne, der intet kendskab har, men det er stadig flere end ved de to øvrige ydelser, hvor alle virksomheder i branchen har enten et godt eller begrænset kendskab. Det manglende kendskab kan evt. skyldes, at flere af virksomhederne ikke har haft konkret brug for at anvende fastholdelsess eller løbende tager hånd om medarbejdere med særlige behov eller begrænsninger uden hjælp fra de offentlige systemer. Men det kan også skyldes, at jobcentret ikke har været gode nok til at markedsføre mulighederne for fastholdelse. Inden for alle brancher gælder det, at der er et relativt stort kendskab til muligheder for ansættelse på særlige vilkår, jf. figur 8. Inden for industri og offentlig har omkring tre fjerdedele af virksomhederne et godt kendskab til muligheder for ansættelse på særlige vilkår. Færrest virksomheder inden for bygge/anlæg har et godt kendskab til ansættelse på særlige vilkår, jf. figur 8. Men kendskabet er stadig højt sammenlignet med de to øvrige ydelser. Figur 8: Kendskab til muligheder for ansættelse på særlige vilkår, fordelt på branche Landbrug mv. 7 Industri Handel Bygge og og anlæg transport Øvrig privat 3 2 samt cvr-registret 77 Offentlig Godt kendskab Begrænset kendskab Intet kendskab

18 Gruppe 1: Ønsker samarbejdsaftale Gruppe 2: Ønsker løbende kontakt Gruppe 3: Ønsker situations-bestemt kontakt Gruppe 4: Ønsker ikke samarbejde Kun relativt få virksomheder har slet intet kendskab til mulighederne for ansættelse på særlige vilkår. Mindst kendskab er der inden for øvrig privat, hvor 2 pct. af virksomhederne intet kendskab har. Der er et tydeligt mønster mellem virksomhedernes ønsker til samarbejde og kontakt med jobcentret defineret ved de 4 grupper i indledningen og kendskabet til jobcentrets tilbud og s, jf. figur 9. Jo tættere kontakt og samarbejde man ønsker, jo større kendskab har man til jobcentret. Blandt de virksomheder, der ønsker en egentlig samarbejdsaftale med jobcentret, har alle et større eller mindre kendskab til jobcentrets tilbud. Figur 9: Virksomhedernes kendskab til jobcentrets tilbud og s, fordelt på ønske om samarbejde Godt kendskab Begrænset kendskab Intet kendskab Andelen af virksomheder, der har et godt kendskab til jobcentrets tilbud og ydelser, falder jo mindre grad af samarbejde man ønsker. For den gruppe af virksomheder, der ikke ønsker samarbejde med jobcentret, er der kun 2 pct., der har et godt kendskab til jobcentret, mens tilsvarende 2 pct. slet ikke har noget kendskab, jf. figur 9. Der er dermed nogle virksomheder, der ikke ønsker at samarbejde med jobcentret, selvom de har et godt kendskab til, hvad jobcentret kan tilbyde. Det kan skyldes, at de ikke har et aktuelt behov for samarbejde, eller det kan også skyldes, at de ikke mener, at jobcentrets tilbud og s er gode nok. Samtidig er der er gruppe af virksomheder, der ikke ønsker at samarbejde med jobcentret, og som heller ikke kender jobcentret. Også dette kan være et udtryk for manglende behov, men det kan også skyldes fordomme over for jobcentret Virksomhedernes brug af jobcentret I dette afsnit redegøres for de adspurgte virksomheders brug af jobcentret inden for det seneste år både på et overordnet plan og i forhold til jobcentrets konkrete tilbud og ydelser. Næsten halvdelen af virksomhederne har gjort brug af jobcentret Knap halvdelen af de adspurgte virksomheder har gjort brug af Jobcenter Assens inden for det seneste år, jf. figur 1. 17

19 Landbrug mv. Industri Handel og transport Bygge og anlæg Øvrig privat Offentlig I alt Fordelt på brancher er brugen af jobcentret højst inden for offentlig, industri samt handel og transport. Således har mere end halvdelen af virksomhederne i disse brancher gjort brug af jobcentret. For offentlig er det næsten tre fjerdedele. Dette hænger formentlig sammen med, at jobcentret er tæt på, og at offentlige virksomheder på nogle områder har en forpligtelse til at samarbejde med jobcentret. Figur 1: Andel af virksomheder, der har gjort brug af Jobcenter Assens inden for det seneste år, fordelt på branche Landbrug og øvrig privat er de brancher, der har gjort mindst brug af jobcentret, jf. figur 1. Især inden for øvrig privat kan der være et uudnyttet samt cvr-registret potentiale, da der i denne branche er en række jobfunktioner, der passer godt til jobcentrets målgrupper (f.eks. rengøring, kantine og ejendoms) Flest virksomheder har gjort brug af jobcentret ved ansættelse på særlige vilkår Flest virksomheder (44 pct.) har gjort brug af jobcentrets tilbud og s inden for ansættelse på særlige vilkår, mens færrest (17 pct.) har gjort brug af jobcentret i forbindelse med fastholdelse, jf. figur 11. Dette er langt hen af vejen en afspejling af, hvilke tilbud og ydelser som virksomhederne har mest kendskab til, jf. afsnit 3.1. ovenfor. Figur 11: Har din virksomhed gjort brug af Jobcenter Assens inden for det seneste år? Ifm. rekruttering 17 Ifm. fastholdelse Ifm. Ja til minimum ansættelse på ét område særlige vilkår Figur 12: Har din virksomhed gjort brug af Jobcenter Assens inden for det seneste år fordelt på brancher? Landbrug mv. Industri Handel Bygge og og anlæg transport Øvrig privat Offentlig samt cvr-registret Ifm. rekruttering Ifm. fastholdelse Ifm. ansættelse på særlige vilkår Der er forskel på branchernes brug af jobcentrets rekrutterings. Der er en relativ lav brug af jobcentrets rekrutterings i virksomheder inden for landbrug, øvrig privat og bygge/anlæg, jf. figur 12. Relativt flest virksomheder inden for offentlig har brugt jobcentret i forbindelse med rekruttering. 18

20 Landbrug mv. Industri Handel og transport Bygge og anlæg Øvrig privat Offentlig I alt Gruppe 1: Ønsker samarbejdsaftale Gruppe 2: Ønsker løbende kontakt Gruppe 3: Ønsker situationsbestemt kontakt Gruppe 4: Ønsker ikke samarbejde Det samme billede gør sig stort set gældende i forhold til fastholdelse samt ansættelse på særlige vilkår. For alle brancher gælder det mønster, at færrest virksomheder har brugt jobcentret i forbindelse med fastholdelse, og flest har brugt jobcentret i forbindelse med ansættelse på særlige vilkår, jf. figur 12. Der er en relativ tydelig sammenhæng mellem virksomhedernes ønsker til samarbejde og deres brug af jobcentret. Knap 7 pct. af de virksomheder, der ønsker en samarbejdsaftale med jobcentret, har gjort brug af joncentret inden for det seneste år, jf. figur 13. En næsten tilsvarende andel af de virksomheder, der ønsker løbende kontakt, har gjort brug af jobcentret. Det tyder på, at de pågældende virksomheder har haft positive erfaringer med jobcentret, når de fortsat ønsker at samarbejde. Der er dog 41 pct. af de virksomheder, der ikke ønsker et samarbejde med jobcentret, der har gjort brug af jobcentret inden for det seneste år. For nogle af disse virksomheder kan det handle om, at de enten ikke har behov for eller ikke har været tilfredse med jobcentrets Virksomhedernes syn på jobcentret Figur 13: Andel af virksomheder der har gjort brug af Jobcenter Assens, fordelt på ønsker om samarbejde Lidt over halvdelen af de adspurgte virksomheder mener, at jobcentret er en vigtig samarbejdspartner, jf. figur 14. Især i forbindelse med ansættelse på særlige vilkår er jobcentret en vigtig samarbejdspartner. Det hænger formentlig sammen med, at det også er på det område, flest virksomheder bruger jobcentret, jf. afsnit Figur 14: Er jobcenter Assens en vigtig samarbejdspartner for din virksomhed? Ifm. rekruttering 1 Ifm. fastholdelse 46 Ifm. ansættelse på særlige vilkår 4 Ja til minimum ét område Figur 1: Andel af virksomheder der ser jobcenter Assens som en vigtig samarbejdspartner på minimum ét område, fordelt på branche samt cvr-registret

21 Inden for offentlig er det ca. tre fjerdedele af virksomhederne, der finder jobcentret en vigtig samarbejdspartner, mens det inden for landbrug er to tredjedele. Færrest virksomheder inden for bygge/anlæg og øvrig privat mener, at jobcentret er en vigtig samarbejdspartner. For begge brancher er det under halvdelen. Figur 16: Er jobcenter Assens en vigtig samarbejdspartner for din virksomhed fordelt på branche? På tværs af brancher gælder det, at virksomhederne især ser jobcentret som en mv. Landbrug Industri vigtig samarbejdspartner i forbindelse med ansættelse på særlige vilkår, jf. figur 16. Færrest ser jobcentret som en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med fastholdelse. Dette afspejler i høj grad virksomhedernes brug af jobcentret Handel Bygge og og anlæg transport Øvrig privat samt cvr-registret 7 Offentlig Ifm. rekruttering Ifm. fastholdelse Ifm. ansættelse på særlige vilkår 2

22 Rådgivning om støtteordninger Information om tilbud Bistand til rekruttering Hjælp til blanketter Beskrivelser af ledige Information om arbejdsmarkedet Rådgivning om opkvalificering Rådgivning om jobrotation 4. Virksomhedernes forventninger og ønsker til I dette afsnit redegøres for virksomhedernes forventninger og ønsker til fra jobcentret samt til kompetencer hos medarbejdere i jobcentret. Der indgår kun virksomheder i denne del af undersøgelsen, der har tilkendegivet, at de ønsker en eller anden grad af samarbejde med jobcentret Virksomhedernes ønsker til ydelser Der er forskel på, hvor hvordan virksomhederne vurderer vigtigheden af de ydelser, som jobcentret kan tilbyde. Flets virksomheder (2 pct.) angiver, at det er vigtigt med information om tilbud samt rådgivning om støtteordninger, jf. figur 17. Det falder godt i tråd med, at virksomhederne i høj grad kender og bruger jobcentrets støtteordninger, især i forbindelse med ansættelse på særlige vilkår. Men en næsten lige så stor andel finder det vigtigt, at jobcentret giver bistand til rekruttering. Det på trods af, at andelen der rent faktisk har brugt jobcentrets rekrutteringstilbud er relativt lille, jf. afsnit 3.2. Det kan tyde på, at der er et uudnyttet potentiale for rekrutteringsbistand. De ydelser, som færrest virksomheder finder vigtig, er rådgivning om jobrotation og rådgivning om opkvalificering. I en tid hvor der er meget fokus på opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder bl.a. jobrotation, kan dette resultat undre. Men det kan skyldes, at der også er andre aktører på banen i forhold til jobrotation, f.eks. Figur 17: Hvilke af jobcentrets ydelser er vigtig for din virksomhed VEU-centre og uddannelsesinstitutioner, og at mange virksomheder derfor ikke ser et særligt behov for, at jobcentret påtager sig den opgave Virksomhedernes ønsker til kompetencer hos jobcentret Undersøgelsen viser, at virksomhederne vægter jobcentermedarbejdernes kompetencer forskelligt. Meget tyder på, at virksomhedernes tilkendegivelser i et vist omfang afspejler deres ønsker til samarbejdsgraden. Hovedparten af virksomhederne efterspørger kompetencer, der kan understøtte en situationsbestemt, f.eks. at man kan få informationer om støtteordninger og regler på beskæftigelsesområdet. Det gælder godt 9 pct. af virksomhederne, jf. tabel 1. Det er især de virksomheder, der ønsker et tæt samarbejde med jobcentret via en samarbejdsaftale, der efterspørger denne kompetence hos virksomhederne. 21