Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole

Transkript

1 Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole - forskning, teori og praksis Aarhus, forår 2016

2 Datoer, oplægsholder og tema Mandag den 8. februar kl : Lektor og PhD studerende Karen Barfod, VIA, PhD projektet ved TEACHOUT: How is udeskole understood by teachers, udeskole og didaktik med udgangspunkt i baggrund, forskningsspørgsmål og igangværende kvalitative undersøgelser Onsdag den 2. marts kl : Lektor, PhD Niels Ejbye Ernst, VIA og KU: God praksis i udeskole Kom og hør om Miljø- og undervisningsministeriernes projekt udvikling af udeskole, der involverer 50 skoler over hele landet. Mandag den 4. april kl : Lektor Marianne Axelsen Leth, VIA: Fagdidaktik i udeskole, med eksempler fra historie og tværfaglige samarbejder. Mandag den 23. Maj kl : Lektor Dorte Vang Eggersen, VIA: Stedbaseret læsning i udeskole Danskfagets muligheder i uderummet i folkeskolens ældste klasser

3 Videnscirkulation

4 Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole -forskning, teori og praksis Forskning i udeskole, TEACHOUT og resultater fra Søndermarkskolen Karen Barfod og Erik Mygind: Forskning i udeskole, TEACHOUT og resultater fra Søndermarkskolen

5 Institut for Idræt og Ernæring Disposition af dette oplæg Velkomst Kort overblik TEACHOUT Resultater fra Søndermarksskolen Tak for i dag Karen Barfod Karen Barfod Erik Mygind Erik Mygind Karen Barfod 1 2D. ia

6

7 Mygind 2007, Journal of Adventure Education & Outdoor Learning Mygind 2009, Journal of Adventure Education & Outdoor Learning

8

9 Bentsen et al. (2009), Education 3-13 Bentsen et al. (2010), Urban Forestry & Urban Greening Bentsen & Jensen (2012), Journal of Adventure Education & Outdoor Learning Bentsen et al. (2013), Landscape Research

10

11

12 Udvikling af Udeskole UVM / MiM

13 Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole -forskning, teori og praksis Forskning i udeskole, TEACHOUT og resultater fra Søndermarkskolen Karen Barfod og Erik Mygind: Forskning i udeskole, TEACHOUT og resultater fra Søndermarkskolen

14 Institut for Idræt og Ernæring Erik Mygind Primære forskningsområder Forsker i fænomenet udeskole og udgav i 2005 som leder af en forskergruppe antologien 'Udeundervisning i folkeskolen' - et casestudie om en naturklasse på Rødkilde skole. Leder af TEACHOUT. Undervisnings- og vejledningsområder Leder og koordinater af alle friluftsliv uddannelser ved Institut for Idræt, KU Undervisning: Havkajak, vinterfjeld, vinteraktiviteter, naturforvaltning & friluftspolitik, udeskole.

15 Datoer, oplægsholder og tema Mandag den 8. februar kl : Lektor og PhD studerende Karen Barfod, VIA, PhD projektet ved TEACHOUT: How is udeskole understood by teachers, udeskole og didaktik med udgangspunkt i baggrund, forskningsspørgsmål og igangværende kvalitative undersøgelser Onsdag den 2. marts kl : Lektor, PhD Niels Ejbye Ernst, VIA og KU: God praksis i udeskole Kom og hør om Miljø- og undervisningsministeriernes projekt udvikling af udeskole, der involverer 50 skoler over hele landet. Mandag den 4. april kl : Lektor Marianne Axelsen Leth, VIA: Fagdidaktik i udeskole, med eksempler fra historie og tværfaglige samarbejder. Mandag den 23. Maj kl : Lektor Dorte Vang Eggersen, VIA: Stedbaseret læsning i udeskole Danskfagets muligheder i uderummet i folkeskolens ældste klasser

16

17 TrygFondens udeskole-forskningsprojekt TEACHOUT

18 Udeskole-forskning - starten i Danmark Case studie en klasse Antologi: 8 forskere & 4 master studenter Bøger & Forsknings spørgsmål Hvordan påvirker udeskole elevers læring (sprogbrug), fysiske aktivitet og sociale relationer? Hvordan påvirker udeskole læreren og undervisningsmetoder? Hvad er forældrenes holdninger til udeskole under og efter tre år med udeskole?

19 How udeskole was practised in 2007/08 : One day or more pr. Week : Between one day pr. week and ½ day every second week (Bentsen et al. 2010)

20 Første TEACHOUT ansøgning TrygFonden En lang proces. Department of Nutrition, Exercise & Sport Sciences, University of Copenhagen (NEXS) Department of Geosciences and Natural Resource Management (IGN) University of Copenhagen Steno Health Promotion Center, Steno Diabetes Center A/S Erik Mygind, Head of project, Associate Professor, The Forestry College IGN & NEXS University of Copenhagen Glen Nielsen, Assistant Professor Department of Nutrition, Exercise & Sport Sciences, University of Copenhagen (NEXS) Peter Bentsen, Senior researcher, Steno Health Promotion Center, Steno Diabetes Center A / S.

21 TrygFonden udeskole forsknings projekt Erik Mygind, Head of project, Associate Professor, The Forestry College IGN & NEXS University of Copenhagen Udvikling i projektet: PhD ere Bevilling 6.78 mill PhD ere Budget 10 mill PhD ere 6 speciale studerende 14 forskere/ vejledere/ PhD ere i projektgruppen 2016 speciale studerende inviteres Gertrud Pfister, Professor Department of Nutrition, Exercise & Sport Sciences, University of Copenhagen (NEXS) Glen Nielsen, Assistant Professor Department of Nutrition, Exercise & Sport Sciences, University of Copenhagen (NEXS) Niels E. Ernst, Associate Professor Via University College & The Forestry College IGN University of Copenhagen Peter Bentsen, Senior researcher, Steno Health Promotion Center, Steno Diabetes Center A / S.

22 Institut for Idræt og Ernæring Centrale elementer i 2012 ansøgning Udeskole i et nationalt perspektiv 3-6 klassetrin Statistisk power 600 elever med udeskole 600 elever uden udeskole Tværdisciplinært forsknings design og brug af mixed methods Sub-gruppe fokus muliggøres Ansættelse PhD studerende Partnerskab forskellige kompetencer

23 Formålet med TEACHOUT forskningsprojektet er at opnå evidensbaseret viden om styrker og svagheder ved at praktisere udeskole Det vigtigste spørgsmål er: I hvilken grad påvirker denne alternative pædagogiske praksis elevers fysiske aktivitet, akademisk læring, social interaktion og holdninger til skolelivet i almindelighed? TRYGfondens udeskole forskningsprojekt

24 Institut for Idræt og Ernæring Vi definerer udeskole som: Hvad er udeskole? undervisning på baggrund af lærerplaner der praktiseres i natur- og/ eller i kulturmiljøer uden for skolens bygninger over en længere periode (et helt skole år) mindst 1-2 dage om ugen, minimum 5 timer om ugen 3-6 klassetrin

25 Delstudie 1 Elevernes fysiske aktivitet v. Mikkel Bo Schneller (SDU / SHPC) Delstudie 2 Elevernes læringsprocesser v. Camilla Roed Otte (IGN, KU) Delstudie 3 Elevernes sociale relationer v. Mads Bølling (NEXS, KU) Delstudie 4 Lærernes undervisning og didaktik v. Karen Barfod (NEXS, KU / VIAUC) Institut for Idræt og Ernæring

26 Samspil, sammenhæng og samarbejde Studie 2 Læringprocesser Studie 1 Fysisk aktivitet Studie 3 Sociale relationer Studie 4 Lærernes undervisning og didaktik Institut for Idræt og Ernæring

27 Institut for Idræt og Ernæring Flere PhD ere indgår i udeskole forskning. WP 1 Fysisk aktivitet WP 2 Læring WP 2.5 Cognition & mental health WP 3 Sociale relationer WP 3.5 WP 4 Personal Teaching Meaning Mapping

28 Deltagende Skoler Institut for Idræt og Ernæring TEACHOUT projektet 12. januar 2016 Dias 30

29 Status - design Gennemført dataindsamling

30 The TrygFonden udeskole project

31 Udeskole i bymiljø - kontekstens betydning for elevernes fysiske aktivitet Et projekt et er et samarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol, Københavns Universitet og Søndermarksskolen Ud med skolen på Søndermarksskolen på Frederiksberg Projektstøttet af NORDEA Fonden Seminarrække om udeskole Mandag 11. januar Erik Mygind, M.Sc., Phd, studielektor Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning & Institut for Idræt og Ernæring

32 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Målgruppen på Søndermarksskolen - Frederiksberg 4 klasser på mellemtrinnet: 4e, 5d, 6a og 6d Testtidspunkter: Vinter og forår - november 2012 april oktober/ Mygind Dias 38

33 Forskningsspørgsmål Hvilken betydning har en udeskoledag i bymiljø for elevers fysiske aktivitet..sammenlignet med traditionelle skoledage og skoledage med idræt?..når undervisningen henlægges til kulturinstitutioner eller et grønt område? Hvilke forskelle og ligheder registreres i drenge og pigers fysiske aktivitet på..skoledage med og uden idræt?..udeskoledage?..fritiden?..frikvarterer?..idrætstimer?..weekends? I hvilken grad bidrager dage med udeskole til daglig fysisk aktivitet vurderet ud fra objektive målinger - fordelt på fem hverdage samt weekends på mellemtrinnet? klasseniveau individniveau

34 Målemetoder Eksempel på udfyldning af aktivitetsskema Torsdag 19/4 Navn: Fredag 20/4 7-8 cykel til skole 30 min 7-8 cykel til skole 30 min 08:00-08:00- Hjemkundskab/sløjd 08:45 08:45 Musik 08:45-08:45- Hjemkundskab/sløjd 09:30 09:30 Musik 09:30-09:30- ti-pause 09:50 09:50 ti-pause 09:50-09:50- Matematik 10:35 10:35 Idræt 10:35-10:35- Matematik 11:20 11:20 Idræt 11:20-11:20- Spisepause 11:35 11:35 Spisepause 11:35-11:35- Store frikvarter 12:05 12:05 Store frikvarter 12:05-12:05- Dansk 12:50 12:50 Klassens time 12:50-12:50- Dansk 13:35 13:35 Kristendom 13:35-13:35- cykel hjem fra skole 30 min 14:00 14:00 cykel hjem fra skole 30 min kammeratbesøg - ser tv slapper af hjemme Ser TV spiller computer leger ude fodboldtræning Ser TV fodboldtræning middag middag laver lektier laver lektier laver lektier Ser tv spiller computer Ser tv i seng - sover I seng - sover sover sover Lørdag 21/4 Søndag 22/4 7-8 sover længe 7-8 sover længe 8-9 sover længe 8-9 sover længe 9-10 morgenmad 9-10 morgenmad spiller computer spiller computer spiller computer spiller computer frokost frokost bil til fodbold laver lektier fodbold laver lektier fodbold kørertiil familie i bil bilhjem fra fodboldkamp besøger familie slappe af - læser blade middag - besøger familie middag leger ude ser TV leger ude spiller computer kører hjem i bil spiller computer laver lektier i seng - sover i seng - sover sover sover Aktivitetsmåler Elevskemaer Lærerskema

35 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Borgmesterbesøg på Frederiksberg Rådhus udeskoledag for 6.a 30. januar 2013 Dagens mål var at følge op på ideerne opstået gennem de forrige ganges udeskole Mig som politiker. Ideer og forslag skal præsenteres for borgmesteren under besøget. De forskellige grupper har lavet video og plakatproduktion om hvad der kan gøre Frederiksberg til en endnu bedre kommune. Ideerne skal være illustrative og fremlægges ved besøget. Efterfølgende håber vi på en lille debat om de forskellige emner som eleverne har belyst. På selve dagen var programmet som følger: Note: målene er skrevet ud fra en beskrivelse af hele 6.a s udeskoleforløb Mit Frederiksberg. 08:00-08:30 Introduktion i klassen I klassen gennemgik vi dagens program omkring besøget. 08:30-09:00 transport og forberedelser Vi gik samlet til Frederiksberg Rådhus :00 Rundvisning hos borgmesteren Vi fik en rundvisning på Frederiksberg Rådhus og derefter lidt tid til at spørge borgmesteren om forskellige ting ved hans arbejde. 10:00-11:00 Hjemtransport Gik hjem til skolen i samlet flok. 11:00-12:00 Spise/snak og efterfølgende spisefrikvarter Evaluering af besøget mm. 12:00-12:50 Klassemøde Udeskoledagen er færdig, fokus på klassetrivsel og praktiske ting. 11. januar/ Mygind Dias 42

36 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Eksempel 7 dages aktivitetsmålinger (mellem 6-23) 11. Januar / Mygind Dias 44

37 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Eksempel fysisk aktivitet i løbet af en dag Hård Moderat let Stillesiddende 11. januar/ Mygind Dias 45 (Cut points:trost et al. 2011)

38 Valg af udeskole kontekst? Resultater alle 4 klasser

39 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Gennemsnitlig fysisk aktivitet - 4 klasser Counts pr. minute Forskel: Skoledage uden og skoledag med idræt: p<0.001, n = 71 Skoledage vs udeskoledag: p<0.001, n = 63 Skoledag med idræt vs udeskoledag: p<0.01, n = 63 Frikvarterer vs Idrætstimer: p<0.02, n = januar/ Mygind Dias 48

40 Hvad betyder den valgte udeskolekontekst for det fysiske aktivitetsniveau? Forskelle og ligheder mellem de 4 klasser?

41 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Søndermarken + Carlsberg bryggerifamiliens have dansk + historie Statens museum for kunst matematik og billedkunst Frederiksberg rådhus - Mig som politiker Hovedbanegården - matematik 11. januar/ Mygind Dias 50

42 Kønsmæssige forskelle og ligheder - gennemsnit af 4 klasser?

43 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Gennemsnit af fysisk aktivitet - forskelle køn Counts pr. minute NS 3 skoledage + frikv., p<0.001 Skoledag+frikv.+idræt, NS p<0.07 Udeskoledag p< NS Frikvarterer p<0.001 Idrætstimer NS p<0.61 Fritid 5 hverdage p<0.001 NS Piger 600 Drenge januar/ Mygind Dias 56

44 Gennemsnitlig individuel fysisk aktivitet fordelt på køn Counts pr min Gennemsnit 3 skoledage med frikvarterer (4e, 5d, 6a og 6b) Gennemsnit udeskoledag (Individuelle værdier 4e, 5d, 6a og 6b) Drenge N=40 Piger N=44 Drenge N= 36 Piger N= 42

45 Sundhedsstyrelsens anbefalinger til børn og unge Hovedbudskab Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen med moderat til høj intensitet Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med minutters høj intensitet (Vedligeholde eller øge konditionen, muskel og knoglestyrken) Regeringen vil: Udarbejde en national handlingsplan for, at alle børn får mulighed for mindst 7 timers fysisk aktivitet om ugen og understøtte og fremme udbredelsen af en sund livsstil, hvor børn og unge færdes, herunder i dagsinstitutioner, skoler, SFO er og idrætshaller (Regeringen, 2009)

46 Institut for Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Fysisk aktivitet 5 skoledage - 4e Minutter hård moderat Mandag skoledag (NB - svømning) Tirsdag Onsdag inkl. idræt Torsdag Fredag - udeskoledag Dataindsamling december januar/ Mygind Dias 63

47 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Minutter Fysisk aktivitet 5 skoledage - 5d hård moderat Mandag Tirsdag Onsdag udeskole Torsdag Fredag - inkl. idræt Dataindsamling november % cykler 11. januar/ Mygind Dias 64

48 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Minutter Fysisk aktivitet 5 skoledage - 6a hård moderat Mandag inkl. idræt Tirsdag Udeskoledag Torsdag Fredag Dataindsamling januar januar/ Mygind Dias 65

49 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Fysisk aktivitet 5 skoledage - 6d Minutter hård moderat Mandag - udeskole Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag inkl. idræt Dataindsamling april janaur/ Mygind Dias 66

50 Er der et sundhedsmæssigt problem vurderet alene ud fra målinger af fysisk aktivitet blandt de fire klasser?

51 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring 26 ud af 85 elever med meget lavt gennemsnitlig aktivitet Skoledage= let fysisk akt (rød) Fritid Skole +idræt Udeskoledag Lørdag Søndag Frederikke10sec ? ? Frida10sec Mohsan10sec ? 207?? piger Emma10sec Alberte10sec Johan10sec Naman10sec ? Sofie10sec ? Agnes10sec Jeanell10sec ? Olivia10sec Angie10sec Kaoutar10sec ? 216?? Jamina ?? 3 Clara Nazish10sec drenge ?? Wasima ? 201 Tatjana ? 344 Liv ? Phillip10sec Majd ??? Johanne10sec Natasha10sec ?? Catrine Cecilie ? Yuki (10.8%) af 85 elever i nærværende case studie levede ikke op til sundhedsstyrelsens anbefalinger med daglig moderat fysisk aktivitet samt hård intensitet tre gange om ugen 11. januar/ Mygind Dias 73 Spørgsmålet er om dette mønster er af mere generel karakter???

52 Konklusion Udeskoledage havde signifikant højere fysisk aktivitet sammenlignet med skoledage uden idræt, men skyldes en klasses brug af grønt område. De tre udeskoleklasser, der benyttede kulturinstitutioner viste ingen signifikant forskel i forhold til traditionelle skoledage. Skoledage med idræt havde signifikant højere aktivitet end både udeskoledage og skoledage uden idræt Brug af grønt område+ legepladstid viste markant højere aktivitet end kulturinstitutionsbesøgene Valg af kontekst for undervisning i bymiljø influerede (ikke overraskende ) på det fysiske aktivitetsniveau, hvor læreren har haft et stærkt fagfagligt fokus. Anbefaling: Kombinere det faglige fokus med bevidst at tænke fysisk aktivitet ind i udeundervisningens opgaveløsning under hensyntagen til tid og kontekst Pigerne i alle fire klasser var signifikant mindre fysisk aktive end drengene - bortset fra idrætstimer og weekends (samme niveau). Ustruktureret aktivitet i frikvarterer samt fritid blev primært udnyttet af drengene, mens strukturerede/ styrede undervisningsforløb bragte pigerne på samme fysiske aktivitetsniveau 9 ud af 84 elever (10.8 %) levede ikke op til sundhedsstyrelsens anbefalinger om moderat til høj fysisk aktivitet og for enkelte elever var inaktivitet så lav over de målte syv dage, at hvis det afspejler den normale hverdag, kan udvikle metabolsk syndrom 11. januar/ Mygind

53 Institut Geoscience og naturforvaltning og Institut for Idræt og Ernæring Fremtidig udeskole forskning? Faglig læring & dannelse Fysisk aktivitet Sociale relationer og trivsel Tak for opmærksomheden 11. januar/ Mygind Dias 75