Palliation i almen praksis. Skive 3/
|
|
|
- Egil Aagaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Palliation i almen praksis Skive 3/
2 Anna Weibull Kandidat Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007 Hospice Djursland Underviser på speciallæge-uddannelsen Kræftplan III DSAM s vejledning SST anbefalinger for den palliative indsats 2011 Implementering af vejledningen
3 FORVENTNINGER forventninger: LINK Kahoot &utm_content=teacher&utm_campaign=welcome_to_kahoot
4 Case Mette født 1947 Medarbejdende hustru på større landbrug indtil stort godt netværk. 1993: c mamma ikke tegn til recidiv siden. Har haft let forhøjede levertal i en periode og dengang meget bekymret for recidiv. Spontant normaliseret. Hypertension og hypercholesterolæmi, velbehandlet. Astma og allergi velbehandlet, men ind imellem mere symptomer som lindres med øget inhalationssteroid og bricanyl.
5 Case Mette født 1947 Sommer 2013: pneumoni x 2. I august og september ikke rigtigt velbefindende og har et utilsigtet vægttab. Blodprøver er normale. Primo oktober sendes hun i okkult cancer pakke dissemineret non-småcellet lungetumor apikalt i venstre lunge som strækker sig ind i mediastinum med flere rundinfiltrater i begge lunger, forstørrede lymfeknuder mediastinalt, metastase i ve binyre og knoglemetastaser i costa 2, L4 og ve humerus. Det drejer sig om en lungecancer og ikke recidiv af mammacanceren Er ikke ryger. Både patienten og ægtefællen er frustrerede over at hun ikke har haft flere symptomer og at hun følte sig rask efter behandlingen af lungebetændelserne i sommer. Hun sættes i kemoterapi (carbo/vino/avastin) og zometabehandling
6 Case Mette født 1947 Øvrig Medicin: Ancozan 100 mg x1 Centyl 2,5 mg x1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Der er smerter i ve. arm. Hvilken behandling vil du foreslå?
7 Smerte-anamnese HVORHENNE (PRÆCIS) HVOR MEGET (VAS..0-10) HVORDAN (Smerte-kvalitet) HVORNÅR (Døgnvaration?) HVAD UDLØSER / LINDRER (hvile, aktivitet, medicin, søvn, selskab..) 7
8 Behandlingsmål - hos cancerpatienten Smertefrihed i hvile Intakt nattesøvn Lindre aktivitets udløste smerter Hos de fleste kan smerte lindres i tilfredsstillende grad 8
9 Smerte typer Nociceptiv smerte Visceral smerte Neurogen smerte
10 Behandling af smerter Paracetamol ja NSAID måske Kodein, tramadol nej Stærke opioider ja
11 Opstart af opioid ved moderate/svære smerter Depotmorfin 5-10 mg x mg morfin p.n Dosis vurderes på baggrund af forbrug og effekt og justeres m. 2-3 døgns interval P.n.-dosis er 1/6 af døgndosis Husk at med-justere p.n. dosis 11
12 Opstart af opioid ved moderate/svære smerter Alternativt: Hurtigtvirkende morfin 5-10 mg p.n. Efter 1-2 døgn vurderes samlet forbrug og effekt Døgndosis fordeles på 2 doser depotmorfin, Husk at p.n.-dosis er 1/6 af døgndosis 12
13 Tips! Lad være med at skifte til plaster, hvis effekten ikke er tilstrækkelig Hvis der er gennembrudssmerter ved dosisslut øg dosis, ikke frekvens af indtag 13
14 Sekundære analgetika Start low go slow!!! TCA Amitriptylin (start 10 mg nocte) Nortriptylin (10 mg 2 gange dgl) Samlet dosis op til 75 mg/døgn Antikonvulsiva Gabapentin 300 mg nocte (gradvis optrapning) Lyrica 25 mg x 2 (gradvis optrapning) Antidepressiva Duloxetine (30 mg x 1) Venlafaxin (75 mg x 1) Korticosteroider Prednisolon fx 50 mg dgl. i 1 uge ( effekt test ) Bisphosphonater (Fx Zometa) NSAID? Husk også mulighed for strålebehandling ved knoglemetastaser 14
15 Case Mette født 1947 Er nu i behandling med panodil 1000 mg x 4. Hun har taget enkelte ibuprofen men får sure opstød og mavesmerter af dem. Har også prøvet tramadol, men blev svimmel og utilpas og får nu morfin 10 mg p.n. Hun tager dog ikke mange af dem. Hun tager trods smerter i armen kun få morfin tabletter. Det fremtræder tydeligt at hun er bange for afhængighed af morfin. Der er også stor bitterhed over at være blevet syg og at der ikke kan gøres noget kurativt. Hun beskriver angst i forbindelse med smerterne. Trods dette er hun god til at tage en dag ad gangen og få det bedste ud af gode dage sammen med familien. I november og december har hun tiltagende utilpashed og kvalme Mette har flere forskellige symptomer, hvordan vil du behandle hende?
16 BEHOVS-VURDERING Er den samlede vurdering af patienten med palliative behov basereret på en symptomscreening ved hjælp af et spørgeskema efterfulgt af samtale mellem patient og læge samt klinisk undersøgelse.
17 SYMPTOM-SCREENING EORTC-PAL 15 European Organization for Research and Treatment of Cancer ESAS Edmonton Symptom Assesment Scale
18 EORTC QLQ-C15- PAL
19 ESAS (Edmonton Symptom Assesment Scale) Cpr. nr.: Navn: Dato: Ingen smerter Værst tænkelige smerter Ingen Træthed Værst tænkelig træthed Ingen kvalme Værst tænkelig kvalme Ikke deprimeret Meget deprimeret Ikke ængstelig Meget ængstelig Ikke sløv/døsig Meget sløv/døsig Normal appetit Ingen appetit Ingen åndenød Meget åndenød Normal søvn Dårlig søvn Velbefindende Ikke velbefindende Andet Udfyldt af: Med hjælp af
20 Depression Angst 20
21 DEPRESSION? ELLER BARE KED AF DET? Det er vigtigt at skelne mellem depression og ked af det -hed/sorg DEPRESSION 1. Føler sig udstødt og alene 2. ruger over tilsyneladende fejltagelser 3. Nedsat selvfølelse, selvhad 4. Konstant og uden afbrydelser 5. Intet håb og ingen interesse i fremtiden 6. Evt.selvmordstanker og impulser KED AF DET 1. Føler sig stadig forbundet med andre 2. Kan glæde sig over gode minder 3. Føler selvværd 4. Kommer i bølger 5. Kan glæde sig til noget 6. Vilje til livet
22 Depression Fysiske symptomer (i fx Hamilton) kan ikke bruges Screening: Føler du dig deprimeret? Behandl kun medicinsk ved forventet rest-levetid > 1-2 md Behandl!! 22
23 Depression med. behandling SSRI: Fx T. Cipramil 20 mg x 1 el T. Sertralin 50 mg x1 SNRI T. Mirtazapin 15 mg nocte (Hurtigere onset, virker på søvnløshed og appetitløshed) TCA: Fx T. Saroten 75 mg nocte (Hurtigere onset, virker på neurogene smerter og søvnløshed) 23
24 Angst- med. behandling T. Temesta 1 mg pn (Kan tygges) T. oxazepam 7,5 15 mg pn T. Citalopram mg (Panik angst) T. pregabalin 25 mg x 2 (optitreres) Evt. zopiclone 3,75 7,5 mg nocte Terminal patient: inj Midazolam 2,5 5 mg sc pn 24
25 Kvalme og opkast Årsager?? Obstipation Hypercalcæmi Dehydrering Gastritis/reflux Anæmi Angst/depression Mundsvamp Mfl. 25
26 Kvalme og opkast Ikke Farmakologisk Behandling Små hyppige, selskabelige drikke- spise situationer Medicin gives efter måltiderne en lille (snaps e.l) før måltidet Mundhygiejne Behandle obstipation NB! Akupunktur 26
27 Kvalme og opkast Farmakologisk Behandling Ofte kombinationsbehandling Steroid kan være relevant når som helst Peristalstikfremmende : Centralt virkende : Emperal 10 mgx mg pn. Serenase 0,5-1 mg x pn. evt. Zofran 8 mg x 2 Opkastcenter/tumortryk indre organer : Prednisolon mg p.o Opkastcenter : Marzine mgx3 Scopoladerm plaster 27
28 Antiemetika Årsag/receptor ikke kendt 1. Start med Emperal/Primperan mg x Serenase 0,5-1 mg og/eller steroid f.eks. Prednisolon mg (serenase findes som mixtur 2 mg/ml, som er let at dosere) 1. Zofran/ondansetron 8 mgx2 28
29 Appetitløshed Farmakologisk Ikke farmakologisk Prednisolon mg Mirtazapin mg Optimal behandling af andre symptomer Ubehagelige lugte fjernes En "lille én" før måltider Små og hyppige delikate måltider Mad, der er let at tygge Friske drikkevarer Spiserum adskilt fra soverum Selskab ved bordet 29
30 Case Mette født 1947 Mette har fået det bedre efter en periode med prednisolon 25 mg Aktuel medicin: Prednisolon 25 mg x 1 Temesta 1 mg t.n. Movicol x 1 Morfin 10 mg ½-1 p.n. Saroten R 50 mg x 1 Ancosan 100 mg x 1 Centyl 2,5 mg x 1 Felodin 10 mg x 1 Atorvastatin 20 mg x 1 Lumigan øjendråber Seretide 500 x 2 Bricanyl p.n. Zometa kemoterapi Er det tid til at revidere i medicinlisten?
31 Case Mette født 1947 Mette får tiltagende åndenød, der kommer enkelte hæmoptyser og en aften bliver hun svært åndenødspåvirket Det viser sig at hun har dannet blodpropper i lungerne og Mette indlægges. Hun sættes i AK-behandling Da hun kommer hjem er hun fortsat dyspnoe og ind imellem angst for at blive kvalt Kan du hjælpe Mette?
32 Dyspnoe Behandl den tilgrundliggende årsag (OBS behandlingsniveau!) Pneumoni Hydro/pneumothorax Tumor (Stråling) Hypoxi (Hjemmeilt) 32
33 Dyspnoe Ikke farmakologisk behandling: Beroligelse/afspænding Lejeændring Skabe tryghed Afkøle ansigt (vifte, åbne vinduer) Nedsat aktivitetsniveau Nasal O2 (SaO2 < 90) Pleuracentese ved pleuravæske Stråleterapi ved tumortryk 33
34 Dyspnoe Farmakologisk behandling: Hurtigvirkende morfin præparater p.o. eller s.c. fast doseret eller p.n Røde dråber Guttae morfin 20 mg/ml 1 dråbe = 0,6 mg morfin Prednisolon tbl/solu-cortef i sc nål Benzodiazepiner (T. Temesta 1 mg, T. Alopam 7,5-15 mg, inj. Midazolam 2,5-5 mg sc.) Buscopan 20 mg sc ved sekretproblemer. 34
35 Case Mette født 1947 Efterår 2014 I september tilkommer smerter i ve hofte og lår. Mette henvises til fysioterapi og contalgin øges til 10 mg x 2. Hun begynder at tage 5-10 mg morfin p.n. men har stadig angst for at blive afhængig. Status viser betydelig progression af alle tumores og de scleroserende knoglemetastaser. Angsten for hvordan den sidste tid vil blive og sorgen over at skulle dø fra børn og børnebørn er stor. I midten af oktober er der stadig betydelige smerter i ve hofte. Behandlingsforslag?
36 Case Mette født 1947 November 2014 Mette bliver hastigt dårligere og du vurderer at hun nu er terminal Mette kan ikke rigtigt tage sin medicin Du vil gerne omlægge til subcutan behandling Hvordan får du det arrangeret?
37 De sidste dage Tryghedskassen og subcutane nål De sidste dage
38 Den subcutane nål Kan lægges hvor som helst (overarm, bryst (subclaviculært), ryg, abdomen, lår) Der kan gives flere præparater i samme nål Ikke nødvendigt at skylle igennem Skiftes hver 5. dag eller ved rødme Al medicin som kan gives i.m. kan gives s.c.
39 Uforliglighed Morfin og Serenase må ikke gives i samme nål eller blanding (?). Binyrebarkhormoner, skal gives i separat nål. 39
40 Medicin de sidste dage Smerter: Morfin Åndenød: Morfin / Midazolam Kvalme: Serenase Døds-rallen : Buscopan Incompensatio Cordis: Furix Delir: Serenase / Midazolam Akutte tilstande: Midazolam (Blødning, hæmoptyse, kramper) Sedering: Midazolam 5 forskellige medikamenter!!
41 Huskeregler ift. opioider Ved skift til s.c. beh.: omregn al opoid til p.o. morfin Fra p.o. morfin til s.c. morfin: Sc dosis = ½ peroral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Giv minimum sc 4 gange dagligt ved fast medicinering P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (evt. mindre ved meget høje doser) Ved skift af opoid: reducer ekvipotent dosis med 25% 41
42 S.c.- morfin dosering ½ Oral dosis = Subcutan dosis (80 mg po = 40 mg sc) Give fast minimum x 4 / dag sc * Pn dosis: 1/6 af total dosis (evt. mindre ved meget høje doser) ** Fentanylplaster 25 mikrogram/time = 60 mg morfin p.o. p.o.oxycodon = 1 1/2x Morfin Dvs : 10 mg oxycodon = 15 mg Morfin p.o Tramadol = 1/10 Morfin Dvs: 50 mg tramadol = 5 mg morfin * Evt x 6 ** Husk også plaster dosis!! Mettes medicin: durogesic 200 mikrogr/time paracetamol 1 gr. x 4 oxynorm 80 mg
43 Case Mette født 1947 Durogesic 200 = 60 x 8 mg = 480 mg morfin Oxynorm 80 mg = 1½ x 80 = 120 mg morfin Fast dosis = 120/2 = 60 mg / 4 = morfin 15 mg x 4 (eller 10 mg x 6) s.c. p.n.-dosis = 600 mg morfin/ døgn /2 = 300/6 = 50 mg morfin/dosis s.c. forudsat at hun beholder plasteret.
44 Opioid rotation dosis af det nye opioid skal som regel reduceres % Ved opioidrotation konverteres et opioid til et andet efter ækvipotenstabel Patienten udstyres med p.n.-medicin, og trappes derefter forsigtigt op efter behov.
45 Case Mette født 1947 Det virker som om Mette gerne vil have kontakt og holdes i hånden men hun reagerer alligevel kraftigt på berøring og trækker armen til sig. Hun vil heller ikke have dyne på og selv et lagen er ubehageligt. Hun giver udtryk for smerter ved næsten al berøring. Hvad kan årsagen være? Kan I afhjælpe symptomerne på nogen måde?
46 Allodyni Dysæstesier svien og brænden i huden Allodyni almindelig berøring udløser smerte (universel/regional) Hyperalgesi overreaktion på smerte Neuralgier jag, elektriske stød
47 Allodyni - årsager Universel Opioidbehandling (f. eks. morfinmetabolitter) Regional Indvækst i nervevæv. Kan forsøges behandlet med farmaka mod neurogene smerter (TCA, antiepileptika)
48 Delirium
49 Non-farmakologisk behandling Medicinsanering! Patienten skal skærmes Lys, ro, tryghed, døgnrytme, kendte omgivelser, evt. fast vagt. Få og kendte personer
50 Farmakologisk behandling Haloperidol (serenase) 0.5-1(2)mg po/sc x 2-3 plus pn (max 6 mg/døgn) Hos ældre ptt, ved bivirkninger eller manglende effekt: Risperidon (risperdal) mg x 2-3 Olanzapin (zyprexa) mg nocte Ved agiteret delirium kan det være nødvendigt at kombinere med et benzodiazepin, men anvend aldrig benzodiazepiner som monoterapi.
51 Delirium - Behandling Husk at nedtrappe behandlingen mhp at afslutte den når pt ikke længere er i delirium
52 Det terminale delirium % af alle døende oplever delirøse symptomer Skal det behandles?
53 Vagthavende palliative specialist Region Midt: (Nord-vagten) (Syd-vagten)
54 Vær tilgængelig Vær forudseende DE SIDSTE DØGN Vis forståelse og respekt for patientens og familiens håndtering af situationen Oprethold direkte kontakt og kommunikation med patient, familie og plejepersonale Håndter symptomerne problemorienteret Sørg for, at der er medicin/tryghedskasse i hjemmet til at lindre symptomer umiddelbart Søg terminaltilskud/terminalerklær, hvis dette ikke er gjort Seponer medicin, som nu er overflødig Revurder regelmæssigt og hyppigt alle medikamenter og symptomer Undgå unødvendige interventioner af enhver art
55 Hvor finder jeg mere info? App!!!
56 FORVENTNINGER forventninger: LINK Kahoot &utm_content=teacher&utm_campaign=welcome_to_kahoot
57 Tak for opmærksomheden Billede Ida Jørsing
58 Angst Støttende samtale om angst / eksistentielle faktorer Rolig og tryg adfærd Redskaber til at håndtere angsten Afledning (massage, musik, mm) Medicin-sanering Psykolog henvisning 58
59 Bente 9 Mettes vejrtrækning bliver tiltagende besværet og der er meget rallen. De pårørende synes det er meget ubehageligt og synes det ser ud som om Mette drukner i sit eget slim. Er det stase eller sekretstagnation? Behandling?
60 Dødsrallen Den bevidsthedssvækkede patient er næppe generet af dødsrallen, men det er de pårørende Undgå at suge Undgå parenteral væske Lejring Evt. Inj hyoscinbutylbromid (buscopan) 20 mg x 3-6 eller pn (max 120 mg/døgn)
PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek
TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm
Gorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard
Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning
Den døende patient Lægedage
Velkommen til Den døende patient Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig
Det palliative forløb almen praksis rolle
Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative
Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 10 11 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
Definition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Behandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital [email protected] 1 IASP International
Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
KLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 27 04 2017 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne
DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.
Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/
Smertebehandling ved avanceret cancer. Symptombehandling
Smertebehandling ved avanceret cancer Symptombehandling April 2012 SMERTEBEHANDLING VED AVANCERET CANCER Definition Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel
Palliation
Palliation 28-10-2016 Christian Busch Hospitalspræst RH Hanne Heegaard Overlæge Sct. Lukas Diplom NSCPM Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom NSCPM Anette Denker Praktiserende læge Tidl. Læge palliativ
PROCEDURE Smertebehandling
Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december
SMERTEBEHANDLING. Hovedbudskaber. Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland
SMERTEBEHANDLING Vejledning for hospitaler og almen praksis i Region Midtjylland Hovedbudskaber Morfin er 1. valg ved behandling med stærke opioider Indled altid laksantiabehandling samtidig med opioidbehandling
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.
Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region
ALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam
Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 06 09 2018 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne
KLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Delir. Kliniske vejledninger HospiceLimfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Baggrundsviden:
Kliniske vejledninger Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse
Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Palliativt Team Fyn Medicinsk smertebehandling i palliativ indsats Information til samarbejdspartnere rev. apr. 2009 International Association
Virkninger: Smertelindrende Søvn bliver bedre (Amitriptylin, Gabapentin, Pregabalin, Venlafaxin)
Her finder du optrapningsskemaer til medikamenter mod nerverelaterede smerter. Nerverelaterede smerter det samme som neuropatiske smerte eller neurogen smerte. Hyppigst anvendte medikamenter: Amitriptylin
Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter
Behandling af kvalme og opkastning hos palliative patienter Medicinsk behandling af kvalme og opkastning hos patienter med palliative behov. Patientens helhedssituation vurderes. Man starter ikke væsketerapi
Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme
Behandling af kvalme Side 1 af 7 Oprettet d. 30.11.2012 Af Kig 2 Hospice Sønderjylland Sidst revideret d. 05.03.2013 Behandling af kvalme Godkendt d. 05.03.2013 Af HLE Skal revideres d. 05.03.2015 Af KIG
Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Formål At afdække årsager til kvalme og herefter sikre den bedst mulige lindring af kvalme.
Sygehus Sønderjylland - Anæstesi og operation SHS - 7 Palliativ Team Anæstesi og operation SHS Emne: Dokumentbrugere: Læseadgang: Alle Forfatter: Kvalme, behandling af Dokumentansvarlig: Dokumentnummer:
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen
KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse
Smertebehandling til børn. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team
Smertebehandling til børn Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Hovedbudskab Hvad er god klinisk praksis, og hvad er evidensbaseret smertebehandling til børn? Giv dig tid til en smerteanamnese
Det handler om at være tryg i eget hjem
Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet
Psykiske ændringer. Palliativ indsats. Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital
Psykiske ændringer Palliativ indsats Anette Damkier Overlæge, ph.d. Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Case 1 35-årig kvinde med livmoderhalskræft med spredning til bughule og lunger. Gift,
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull
Palliation DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull Hvorfor står jeg her? Praktiserende læge, Grenaa Diplom fra Nordic Specialist Course in Palliative Medicine 2007 Formand for arbejdsgruppen, DSAM s vejledning
KAP H kursus palliation Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square
KAP H kursus palliation 12-10-18 Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square 0830: Velkomst præsentation.tg starter. Vi præsenterer os selv, TG/AD? program
escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,
Til lægen Ændring af medicintilskud til glucosamin og visse lægemidler mod depression og angst Glucosamin Den 28. november 2011 bortfalder tilskuddet til glucosamin. Lægemidler mod depression og angst
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
RATIONEL SMERTEBEHANDLING
Anæstesiologisk afdeling R Nr.: RATIONEL SMERTEBEHANDLING SM 6 CANCERSMERTEPATIENTEN OG KRONISKE IKKE- MALIGNE SMERTETILSTANDE Udarbejdet af: Michael Crawford og Jette Skiveren Godkendt af: Kvalitetsudvalget
Palliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
et casebaseret eksempel
Kroniske smertepatienter kan være svære at tackle i almen praksis. I en serie på tre artikler gennemgår forfatteren hverdagsnære eksempler, der forhåbentlig kan hjælpe. De følgende to artikler vil handle
Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation
Jette Højsted, specialeansvarlig overlæge Thomas Larsen, fysioterapeut Elsa Bencke, psykolog Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion:
Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.
Behandling med Rituximab (Mabthera ) Indledning Sidst revideret: 28.08.2019 Side 1 af 6 Palle Juul-Jensens Boulevard 99 8200 Aarhus N Tlf. 7845 5810 Blodsygdomme Denne vejledning skal give dig og dine
Smertemanual. Håndbog om Smertelindring REGION NORDJYLLAND. Version 2, April 2013. På vegne af Primær og Sekundær sektor
På vegne af Primær og Sekundær sektor Lægemiddelenheden, Nord-Kap Den Regionale Lægemiddelkomité Smertemanual Håndbog om Smertelindring Version 2, April 213 REGION NORDJYLLAND Indhold Smertekvaliteter
Delir. Kliniske vejledninger Hospice Limfjord. Emne: Definition: Formål/mål: Pleje og behandling af delir hos palliative patienter
Emne: Definition: Delir Pleje og behandling af delir hos palliative patienter Praksisnær definition: Delirium er en hyppig komplikation til somatisk sygdom, særlig hos ældre. Delirøse symptomer optræder
Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)
Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse
Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1
Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om
Velkommen. Program 12-05-2016. Centralnervesystemet gruppe N Psykofarmika Behandling af psykiske lidelser
Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejdet Dag 3 Velkommen Opsamling på i går. Program Dag 3 Hovedgruppe N centralnervesystemet Smertetilstande samt lægemidler til smertebehandling PN medicin
TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: [email protected]
Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
MEDICINSK SMERTEBEHANDLING VED GITTE HANDBERG OG JANNE UNKERSKOV Lidt om mig selv. Janne Unkerskov Praktiserende læge i Albertslund (Kanaltorvet) i kompagniskab med 4 andre læger, 3 sygepl., 2 sekretærer
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk
Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
administration af medicin subkutant, som bolusadministration og subkutan væsketilførsel
Subkutan administration af medicin og væsker i fast liggende kanyle Palliation Udarbejdet af: Kvalitets og udviklingskonsulent Christine Vammen (Instruksen er efter instruks fra region Sjælland 2019) Revideret:
Information om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer
FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Rationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Den palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH [email protected] Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Hospice Sydvestjylland
Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe
1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling SIDE 2
April 2011 SIDE 2 SPRØJTEPUME VEJLEDNING: 7 1. Stempelholder 2. Sprøjtefals 3. Gummistrop 4. Indikatorlampe for batteri 5. Måleskema 6. Start / test / bolus knap 7. Hastighedsindstilling DET PALLIATIVE
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den
Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter
Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Jytte Husted Version 1 Kvalitetsansvarlig Lone Riis Gældende fra Ledelsesansvarlig
KLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende
Tjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation
Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø
KVALMEBEHANDLING. Kvalme forekommer hos op mod 40 % i de sidste 6 uger af alvorligt syge menneskers levetid.
Udarbejdet af:lsi,vst dato: sept. 2010 Revideret af: VSt dato: okt.2014 Godkendt af:lan,san dato: okt.2014 2010 Revideres igen: om max 2 år KVALMEBEHANDLING Kvalme er en subjektiv oplevelse, som ofte ledsages
Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Dokumentansvarlig: SLB/RKP
Sygehus Lillebælt - Sygehus Lillebælt (tværgående dokumenter) - 2 Kerneydelser -.05 Behandling Dokumentbrugere: Forfatter: SLB, Kristin SLB/Palliativt/Fysioterap, Enevoldsen SLB/Palliativt/Læge, SLB/Palliativt/Sygepl,
Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium
Voksne patienter med brandsår optimering af smertebehandling fra Traumecentret til ambulatorium Opgørelse af patientforløb efter ny behandling Indholdsfortegnelse Kontaktpersoner i de enkelte afsnit:...
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?)
Ambulant forløb efter laparoskopisk nefrektomi (Er der nogen begrænsende faktorer?) Dato: / / Indhold. Side 1. Ambulant samtale præoperativt 1-4 2. Dagen før operation / sygeplejerske 5 3. Dagen før operationen
Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner
Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte
Smertehåndtering. Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter
Smertehåndtering Ved smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Smerte Smerte er en mester, der gør g r os små, En ild der brænder os fattigere, Som adskiller os fra vort eget
Standardordinationer og regimer i OPUS Medicin
Udfyldt blanket sendes til på mail til [email protected] *Afdeling KARD *Dato 24.05.2012 *Lægemiddel Benzylpenicillin Pamol Nitrolingual Generisk navn Benzylpenicillin Paracetamol Glycerylnitrat *Lægemiddelform
De sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
