Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
|
|
|
- Søren Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1
2 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
3 Dagens Program Hvad er palliation praksis rolle Non maligne sygdomme behovsvurdering Symptomer og symptombehandling : Frokost Symptomer fortsat Socialmedicin Terminal behandling - Tryghedskasse Organisering i praksis Opsummering spørgsmål 1530: Slut
4 Erfaringer Hvad er jeres erfaring med palliation i almen praksis/primær sektor? Hvad er jeres forventninger til dagen?
5 Hvad er palliation?
6 Palliations forløb
7 Palliation Fysiske - symptomlindring Psykiske psykisk smerte, angst, sorg Sociale økonomisk, bolig, orlov, tilskud Eksistentielle/åndelige kendskab til pt.
8 Hvor dør cancerpatienter i Danmark? Faktisk dødssted (%). Data fra Sundheds-styrelsen 2012) Ønsket dødssted blandt deltagerne (%).* Hospital 48,5 5 Eget hjem 21,9 55 Plejehjem 26,1 1 Hospice Anslået til 3 (indeholdt i hospital) Andet 2,6 4 Uoplyst 0,9 Ikke registreret Ved ikke Ikke registreret 5 *) Danskerne om livet med sygdom og død, Palliativt videnscenter
9 Hjemmedød At tilbringe tid i hjemmet og dø hjemme er associeret med: At egen læge aflægger hjemmebesøg i forløbet At man har en partner 1 Generelt stor tilfredshed med palliative forløb hos de efterladte pårørende, når patienten dør hjemme 2 [ 1 Aabom, Kragstrup et al, 2005, Neergaard, Vedsted et al, Neergaard, Vedsted et al, 2010]
10 Formål palliativ indsats Fremme livskvalitet Bevare funktionsevne God symptomkontrol En værdig død Død i eget hjem/plejebolig Familien
11 Sundhedsstyrelsen inddeler palliation i følgende faser Tidlig palliativ fase: (år) Aktiv sygdomsrettet livsforlængende/helbredende behandling Fokus: Rehabilitering, psykologisk, eksistentielle Sen palliativ fase: (mdr) Sygdomsrettet behandling er oftest ophørt Fokus: Lindring. Livskvalitet for patient og pårørende. Terminal palliativ fase: (dage-uger) Patienten er uafvendeligt døende. Fokus: Værdig død og omsorg for de pårørende.
12 Det basale palliative team
13 Almen Praksis fordele Kontinuitet Langvarig kendskab til pt. og familie ressourcer, netværk Billig Holistisk tankegang Tilgængelig
14 Hvilke patienter kan have palliative behov? Cancer KOL Hjertesvigt Demens Neurologiske pat., sclerose, ALS, apopleksi osv. Nyreinsufficiens Leverinsufficiens Gamle Døende
15 Ikke Cancer-pt. vs. Cancer-pt Indlægges hyppigere pga hjertekar- og respiratoriske problemer (også flere dage) Øget hyppighed af dødsfald på hospital Danske almenlæger giver palliativ behandling dobbelt så ofte til patienter med kræft i forhold til ikke kræft patienter (KOL og hjertesvigt) (1) 4% KOL/55% lungecancer terminaltilskud(2) (1) Danish general practitioners' self-reported competences in end-of-life care. Anna Winthereik, Mette Neergaard, Peter Vedsted and Anders Jensen. SCANDINAVIAN JOURNAL OF PRIMARY HEALTH CARE, (2)Pavi og lungeforeningen 2014
16
17 Hvornår har en patient palliative behov ved non-maligne sygdomme? Surprise question? Ville det overraske mig hvis denne patient dør af sin sygdom inden for de næste 12 måneder? ref: Murray S, Boyd K. Palliat Med Jun;25(4):382.
18 Du skal begynde at tænke palliativt hvis: Generelt I seng el. stol >50% af dagen >2 akutte indlæggelser sidste 6 mdr. Vægttab 5-10% sidste 3-6 mdr. og/el. BMI <20 Vedvarende ubehagelige sympt trods optimal behandling Patienten frabeder sig fortsat behandling Patienten efterspørger palliativ behandling Fx Demens Kan ikke klæde sig på, gå eller spise uden hjælp Spiser og drikker mindre Urin/aff inkontinens Kan ikke kommunikere meningsfuldt Faldtendens Tilbagevendende feberepisoder el. infektioner
19 Ingeborg: I konsultationen kommer Ingeborg. Hun møder med sin ægtefælde. Du har lidt kendskab til parret fra tidligere. Bor med æf, har 2 voksne børn. Hun er en 60 årig kvinde med cancer coli med metastaser i lever, lunge og lille bækken. Får eksperimentel kemoterapi på 2. år. Sygdommen stabil. Kendt med IDDM, stomi Almentilstand dog god. Hvilke behov kan vi forvente opstår i fremtiden? Hvordan vil I afdække patientens behov?
20 Behovsvurdering
21 Behovsvurdering Patienter med palliative behov(kræft, KOL, hjertesvigt mm.) -> fysiske, psykologiske, sociale og eksistentielle problemer Patientens behov og problemer bliver ofte overset En struktureret tilgang vil lette identificering af de væsentligste behov
22
23
24 Uddybende udredning Når symptombyrden øger! EORTC QLQ-C15-PAL
25
26 Behovsvurdering - hvornår I den løbende vurdering af patienten Ved sektorskift (et sårbart tidspunkt) Ved ændringer i patientens tilstand Ved ændringer i medicin eller andre indsatser som fysioterapi, psykolog, sociale forandringer e.l. Ved henvisning til det palliative team eller hospice.
27
28
29 End-of-life care - målsætning Men effektiv symptomlindring er en væsentlig forudsætning for indhold og kvalitet i den sidste levetid.
30 Symptomer Smerter Træthed Kvalme Appetitløshed Åndenød Delir
31 Symptom behandling Spørgsmål til patienten Hvad er det som fylder mest i din hverdag? Hvilken behandling har været prøvet? Hvilken betydning har det i dit liv?? Symptom Hvad gør det bedre/værre? Tidsperspektiv? Forstyrrer det søvnen? Hvad tænker patient/lægen er årsagen? Målsætning med behandling? Informer Forklar diskuter behandlingsmulighederne beslut sammen
32 Ingeborg 2. konsultation (60 årig kvinde med cancer coli med metastaser i lever, lunge og lille bækken. Får eksperimentel kemoterapi på 2. år. Sygdommen stabil, Kendt med IDDM, stomi), Anfaldsvise smerter i abdomen + lændesmerter. Smerterne sidder konstant i lænderegionen og bæltestedet. Patienten er tidligere opereret for diskusprolaps to gange, og er derfor vant til at have lidt ondt i ryggen Pl. Fentanyl 200 mik/t Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Zolpidem 10 mg nocte Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Alopam 10 mg x 3 Tabl. Simvastatin 40 mg x 1 Tabl. Losartan 100 mg x 1 Inj Novorapid Inj Insulatard Hun er almen træt, kvalme, trist,. Almentilstand dog god. Dine overvejelser? Hjælperedskaber? Tanker om forbedringer af medicinlisten Forslag til smertebehandling?
33 Smerter
34 Smerte-anamnese HVORHENNE (PRÆCIS) HVOR MEGET (VAS..0-10) HVORDAN (Smerte-kvalitet) HVORNÅR (Døgnvaration?) HVAD UDLØSER / LINDRER (hvile, aktivitet, medicin, søvn, selskab..)
35 Behandlings mål - hos cancer patienten smertefrihed i hvile intakt nattesøvn lindre aktivitets udløste smerter 80-90% af alle cancerpatienter kan smerte lindres i tilfredsstillende grad
36 Smerte inddeling Nociceptiv somatisk,visceral, muskulær. Neurogen. dysæstesi, neuralgi.
37 Visceral (nociceptive) smerte Abdomens indre organer Diffus Gnavende, kramper (obstruktion af hul organ) Værkende, skarp, dunkende (organ kapsler/mesenteriet)
38 Neurogen smerte Brændende Prikkende Udstrålende
39 Neurogene smerter Skyldes skade på nervestrukturen, hvorved nerverne reagerer abnormt på stimuli Tumor-tryk / infiltration Følger efter kirurgi Strålebehandling Farmaka, KEMOTERAPI Infektion
40 Smerte yderligere info Andre generende symptomer Påvirkning af daglige aktiviteter/søvn Vurdering af psykologiske/sociale/ eksistentielle faktorer Objektiv undersøgelse Evt billeddiagnostik
41 Evaluere smerte VAS EORTC PAL Smerteskema
42 Behandling af smerter
43 Behandling af smerter Paracetamol ja NSAID måske Kodein, tramadol nej Stærke opioider ja
44 Opstart af opioid ved moderate/svære smerter 1. Hurtigtvirkende morfin 5-10 mg p.n. (evt. depotmorfin samt morfin p.n) 2. Efter 1-2 døgn vurderes samlet forbrug og effekt 3. Døgndosis fordeles på 2 doser depotmorfin, p.n.-dosis 1/6 af totale døgndosis 4. Dosis vurderes på baggrund af p.n. indtaget og justeres m. 2-3 døgns interval 5. Husk at med-justere p.n. dosis 44
45 Opstart af opioid ved moderate/svære smerter Alternativt: Depotmorfin 10 mg x mg morfin p.n til smertelindring Dosis vurderes på baggrund af forbrug og effekt og justeres m. 2-3 døgns interval 45
46 Tips! Vurder regelmæssigt juster behandling rationelt efter effekt og pn-indtag Lad være med at skifte til plaster, hvis effekten ikke er tilstrækkelig Hvis der er gennembrudssmerter ved dosis-slut øg dosis, ikke frekvens af indtag
47 Bivirkninger morfin (opoider) Tolerance Kvalme Træthed Svimmelhed Respiration Ikke Tolerance Forstoppelse Allodyni Osteklokke? Urinretention Kløe Hallusinationer Myoklonier
48 Fentanyl Fentanyl plaster Ind.: Peroral behandling ej mulig, korttarmssyndr.,dårlig kompliance Uegnet til titrering!! sugetabletter (Abstral) stærke gennembrudssmerter i specielle tilfælde, dyr behandling nasalspray. Meget dyr behandling. Samme indikation som actic subcutant inj. Nyresvigt. Kort T½ 25 mikrogram/t plaster svarer til 60 mg morfin/døgn p.o
49 Oxycodon Samme indikationer som morfin. Euforiserende Akkumuleres også ved nedsat nyrefunktion Har ikke større dokumenteret effekt på neurogene smerter end andre opioider Dyrere? Dosis: p.o: morfin=oxycodon x 1.5 Indikation: Intolerance til morfin Manglende effekt
50 Opoidrotation Teori: Forskellige receptorer involveret Indikation: Manglende effekt/bivirkninger Teknik: Reducere dosis 25-50% i forhold til tabel
51 Opoider - Praktiske tips Start tidlig nok Kontinuerlig faste doser Enkle administrationsformer p.o Individuel dosering - depotpræparater Stabil serumkoncentration depotpræparater Klare retningslinier til gennembrudssmerter - hurtigvirkende
52 HUSK!!! Ved opstart af opioid behandling Informer om obstipation Ordiner LAXANTIA Osmotisk: Movicol, Lactulose, Husk Peristaltikfremmende: Perilax, Toilax, Laxoberal Informer om øvrige bivirkninger
53 Huskeregler ift. opioider P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (evt max 6-8 x dgl af medicolegale grunde) Ved skift til s.c. beh.: omregn al opoid til p.o. morfin 25 mikrogram/t fentanyl plaster = 60 mg morfin/døgn po Oxycodon p.o/morfin p.o = 10mg/15 mg Fra p.o. morfin til s.c. morfin: Sc dosis = ½ peroral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Giv minimum sc 4 gange dagligt ved fast medicinering Ved skift af opoid: reducer ekvipotent dosis med 25% 53
54 Sekundære analgetika Start lavt langsom optrapning!!! TCA Amitriptylin (start 10 mg nocte) Nortriptylin (10 mg 2 gange dgl) Antikonvulsiva Gabapentin 300 mg nocte (gradvis optrapning) Lyrica 25 mg x 2 (gradvis optrapning) Samlet dosis op til 75 mg/døgn Antidepresiva Duloxetine (30 mg x 1) Venlafaxin (75 mg x 1) Korticosteroider Prednisolon fx 50 mg dgl. i 1 uge ( effekt test ) Bisphosphonater (Fx Zometa) Stråleterapi NSAID?
55 Smerter faste medikamenter Panodil 665 mg: 2 tabletter 3 gange daglig Contalgin fra 5 mg og opover, 2-3 gange daglig i optrappende doser Fentanyl (Matrifen/Durogesic)plaster ved synkebesvær fra 12.5 mikrog/t og opover. + sekundære analgetika Dosis af morfika kan reguleres 1 gang i døgnet, vejledt af smertelindring og p.n forbrug.
56 Non-farmakologisk smertebehandling Psykologisk behandling Visualisering, afspænding Fysioterapi varme bade, pakninger, Andre (akupunktur m.m.)
57 Trafik og opioider Kørsel evne ser ud til at være velbevaret hos patienter i stabil opoid behandling 1. juli 2007 indførtes i DK en nultolerance for euforiserende stoffer i blodet i forbindelse med motorkørsel - dog undtagen: Stoffer, indtaget i henhold til lovlig recept Fast og velreguleret opioidbehandling
58 Opioid og kørerkort SSTs vurdering: Stabil døgndækkende opoidbehandling, hvor der sædvanligvis kan anbefales kørerkort gruppe 1 (ikke kørerkort med korttidsvirkende opiater): Max døgndosis: Fentanylplaster Metadon Morfin Depot OxyContin depot Tramadol depot 100 mikrogram/time 120 mg/døgn 360 mg/døgn 110 mg/døgn 400 mg/døgn SSTs vejledning 9584 af
59
60 Ingeborg 3. konsultation Ingeborgs hovedproblem er en ubærlig træthed (fatigue), som hindrer hende i det sociale liv. Hun vil så gerne forsætte med at komme ud specielt sammen med sine børn Årsager Medicinliste: Pl. Fentanyl 25 mik/t Tabl Noritren 20 mg x 2 Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Sertralin 50 mg x 1 Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Losartan 100 mg x 1 Insulin Behandling?
61
62 Træthed (Fatigue) Behandle underliggende årsag Obs. På blodprocent (Hb) Depression og smerte Elektrolytter/hypercalcæmi Hypoxi Non- farmakologisk behandling: Væske og adækvat ernæring Motion Modificer aktivitets og hvilemønstre
63 Træthed Farmakologisk beh Prednisolon mg mane Ritalin - Initialt 5 mg x2 evt. pn. Max: 50 mg/døgn
64
65 Kvalme og opkast - Årsager Hypotese angående kvalmeårsag Behandle udløsende årsag/er Obstipation Hypercalcæmi Dehydrering Gastritis/reflux Anæmi Angst/depression Mundsvamp Mfl.
66 Kvalme og opkast Non-Farmakologisk Behandling Små hyppige, selskabelige drikke- spise situationer Medicin gives efter måltiderne en lille (snaps e.l) før måltidet Mundhygiejne Behandle obstipation NB! Akupunktur
67 Kvalme og opkast Farmakologisk Behandling Ofte kombinationsbehandling Steroid kan være relevant når som helst. Medikamenter: Peristalstikfremmende : Domperidon/Emperal 10 mgx mg pn. Centralt virkende : Serenase 0,5-1 mg 2-4 x + pn. Zofran 8 mgx2 Opkastcenter/tumortryk indre organer : Prednisolon mg p.o Opkastcenter : Marzine mgx3 Scopoladerm plaster
68 Antiemetika årsag/receptor ikke kendt 1. Start med ondansetron 4-8 mg x2 2. Serenase 0,5-1 mg og/eller steroid f.eks. prednisolon mg 3. (Domperidon 10 mg x 3?)
69
70 Frokost
71 Cannabis KUN til kvalme og KUN hvis ALT andet er prøvet! De fleste patienter bliver sløve (og skæve ) af selv små doser. Nogle siger at man ikke bliver skæv af olien men det kan vi jo ikke ordinere eller kan vi CBD? Det eneste der vist er evidens for at mod smerter til sclerose /ALS men det er neurologerne, der udskriver det så Bilkørsel: 0 - tolerance Mette Asbjørn Neergaard Overlæge Palliativt team Århus
72 Appetitløshed 72
73 Appetitløshed Underliggende årsag? Kvalme Forstoppelse Væske mangel Smerter Svamp i mund/spiserør Lægemidler Psykosociale faktorer 73
74 Appetitløshed Farmakologisk Prednisolon mg Mirtazapin mg Optimal behandling af andre symptomer Ikke farmakologisk Ubehagelige lugte fjernes En "lille én" før måltider Små og hyppige delikate måltider Mad, der er let at tygge Friske drikkevarer Spiserum adskilt fra soverum Selskab ved bordet 74
75 Ernæringstilskud Fuldgyldige ernæringsdrikke er tilsat vitaminer og balancerede mængder af kulhydrater, fibre, protein og fedt. OBS: IKKE indikation: småtspisende, OK indikation: alvorlig sygdom eller alvorlig svækkelse Ernæringstilskud går ikke ud over energiindtaget fra måltiderne. Bedrer livskvalitet, men forlænger ikke livet. OBS drøft lokale regler for udlevering m hjemmeplejen
76 Husk Prednisolon Indikation Træthed Appetitløshed Kvalme Smerter, tumorødem Hjernetumorer/metastaser (ofte højere doser) Evt åndenød af tumor/kol Dosering Test dosis på 50 mg i en uge, så dim 37,5 mg i en uge herefter 25 mg i max 3 til 4 måneder. Obs udtrapning over de sidste ca. 2 uger før terminalfase
77 Ingeborg Når nu I har fulgt Ingeborg Brug de 4 dimensioner til at reflektere igen- hvad kan vi forvente nu?
78 Ingeborg 4. konsultation Ægtefællen kommer sammen med Ingeborg. Han fortæller at Ingeborg rejser sig op fra sengen om natten, er urolig og falder ofte. Han er bekymret. Hun ligner ikke sig selv? Hvad tænker I?
79
80 Delir og Konfusion Definition: Konfusion:Forstyrret orienteringsevne i relation til: Tid Sted eller Person Agitation: Øget motorisk aktivitet
81 Delirium - Symptomer Ofte fluktuerende over døgnet, oftest akut opstået Forandret / usædvanlig opførsel Svært ved at huske eller koncentrere sig Skiftende uro i løbet af døgnet; ofte uro om natten Syn / høre hallucinationer Angst, vrede og/ eller tristhed Kontakten til andre mennesker præget af utryghed eller fjendtlighed (Paranoia) OBS: Stille delirium (Hypomanisk) Initiativløshed, apati
82 Delir disponerende faktorer Alder Demens Hjernesygdomme Abstinens Reduceret almentilstand Synstab Misbrug Medikamenter: Opoider, steroider. Infektioner Urinretention. DELIRIUM ER HJERNENS REAKTION PÅ BIOLOGISK OVERBELASTNING!
83 Delirium - Behandling Behandle tilgrundliggende årsag Skærme patient / informere pårørende Velkendte omgivelser / personer Information og støtte til familien (personale) Kontrol stimuli Forbyg: væske, søvn mm Medicin: T. / inj Serenase 0,5-1 mg x pn (max 6 mg/d) bedst dokumenteret Atypiske neuroleptika (T. Zypreza 1,25 2,5 mg nocte, T. Risperidon 0,5 1 mg x 2 (Ældre)) Benzodiazepiner (kramper, abstinens) Beh svigt: midazolam/fenobarbital iv/sc Ved Terminalt delir: inj Serenase: 0,5-1 mg pn el fast x 3-4 evt. + inj Midazolam mg sc pn. 83
84 Ingeborg 5. konsultation Ingeborg har haft 2 pneumonier inden for de sidste 2 mdr. Metastasen i lungen vokser. Appetitten svækkes og hun taber sig. Manden føler sig belastet af situationen. Tilskud? Anden hjælp?
85 Sociale aspekter Patient/pårørende møder sociale problemstillinger under forløbet Størrelsen kan være meget forskellig Andre aktører: socialrådgiver hospitalet, pall.afd, stam afd. kommunen Pensionskassen A-kassen Patientforeningen Helbredelse? Arbejde? Skole? Penge? Behandling? Børn? Familie? Rask? Død?
86 Sociale aspekter Økonomiske sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob, pension, boligstøtte, kritisk sygdom Boligændringer kan hente hjælp hos kommunens ergoterapeut hjælpe midler længst mulig i eget hjem. Arv, testamente, begravelse, Pension førtidspension (ubegrænset sygedagpenge). Børn vigtig med kommunens social rådgiver inddrages Hvis attest om uhelbredelig syg skal patienten ikke arbejdsprøves
87 Tilskud til lægemidler Tidlig fase: Generel medicin tilskud Lægen kan søge individuelt tilskud Sen fase/terminalfase: Terminaltilskud
88 Terminal tilskud til medicin Patienter skal ikke have en økonomisk udgift ved at blive i eget hjem den sidste tid. Søges på Hospitalsbehandling skal være udsigtsløs Restleve tid <4-6 mdr. -> gratis lægeordineret medicin (inkl. lægemidler uden generelt tilskud og håndkøbsmedicin). (Ydelses kode: 5093/5993) Genansøges efter 1 år
89 Terminalerklæring til kommunen LÆ165/korrespondancemeddelse kan anvendes. Terminalerklæringen: Medfører: Iht Serviceloven 122 ret til plejeorlov, gratis sygeplejeartikler, ernæringstilskud, fysioterapeut og evt. psykolog (Ikke relevant for plejehjemsbeboere) Samme vilkår som terminaltilskud til lægemidler. Forslag til tekst: Det bekræftes hermed, at helbredende behandling er indstillet. Fremover er der tale om lindrende behandling og pleje. Prognosen er kort levetid. Af ansøgningen skal det fremgå, hvilken hjælp patienten har behov for, herunder om patienten har terminaltilskud tril medicin (forhør dig hos din kommune om ønsket tekst/tilbud
90 Orlov Pasningsorlov af alvorligt syge serviceloven 118 Nærmeste familie praktiske og følelsesmæssige belastninger- op til 6 mdr (+ evt. 3 mnd) Plejeorlov til dødende serviceloven 119 Mulighed for at blive i eget hjem den sidste tid. Behandling indstillet forventet levetid 4-6 mdr. Bevilliget terminal støtte kommune
91 OBS rejse Cancer patienter er ikke altid dækket af offentlig sygesikring og alm forsikring ved akut behov for læge eller indlæggelse Kronisk syge er ofte dækket hvis ikke der er ændret i medicin inden for de sidste 2 mdr. Kontakte SOS og eget forsikringselskab inden afrejse
92 Koordinationsmøde i hjemmet /opfølgende hjemmebesøg 1. Afdække behov ( fysiske, psykiske, åndelige, sociale; hjælpemidler? Rehabilitering? mm) 2. Medicingennemgang. Unødvendig medicin seponeres 3. Terminal tilskud? Terminal erklæring? 4. Genoplivning? 5. Fælles plan og opgavefordeling 6. Kontaktveje aftales tlf. numre 7. Altid ny aftale
93 Ingeborg - hjemmebesøg Ingeborg (cancer coli med metastaser i lever, lunge, lille bækken, columna og nu også cerebrum.) er de sidste dage blevet Sengeliggende med: Smerter i ryg og ned i højre UE. Hun er almen træt, angst og konfus nu og da Svært generet af kvalme og opkastninger. Hun har taget mange ekstra morfintabletter a 10 mg, ca dagligt Du kommer på sygebesøg. Tabl. Contalgin 30 mg x 2 Tabl Noritren 20 mg x 2 Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Sertralin 50 mg x 1 Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Ritalin 20 mg x 2 Tabl. Serenase 0,5 mg x 2 Insulin Drøft casen med naboen Hvad vil I gøre? Prioritering af indsatsen Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
94 Tryghedskassen Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 94
95 Subcutane nåle Sommerfugl Pin Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 95
96 Placering Sommerfugl" Pin Subcutaneous Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 96
97 Praktisk Kan lægges hvor som helst (overarm, bryst (subclaviculært), ryg, abdomen, lår) Der kan gives flere præparater i samme nål Ikke nødvendigt at skylle igennem Skiftes hvert 5.dag eller ved rødme Al medicin som kan gives i.m. kan gives s.c Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 97 5
98 Ordinationer fra Tryghedskassen Smerter: Uro/angst: Åndenød: Sekretproblemer: Kvalme: Agitation/delir: Lungeødem: Morfin Midazolam Morfin Midazolam Buscopan (hyoscinbutylbromid) Serenase (haloperidol) Serenase (haloperidol) Furix (furosemid) 5 præparater! Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 98
99 Dosering af morfin Subcutan dosis ½ x peroral dosis (80 mg po = 40 mg sc) Giv minimum subcutant 4 gange dagligt ved fast medicinering P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (max 6-8 x dgl af medicolegale grunde) 25 mikrogram/t fentanyl plaster = 60 mg morfin/døgn Ved skift af opoid reducerer ekvipotent dosis med 25-50% Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle -
100 Doser Midazolam: Haloperidol: (Serenase ) Angst: mg sc. pn. Sedering: 2,5-5(10) mg x pn. Akut: 5 10 mg sc. pn. Kvalme: mg po/sc. x pn Delir: (-2,5) mg sc. pn., max 6 mg/dag Hyoscinbutylbr.: Dødsrallen: 20 mg sc. pn.,x 3-6 (Buscopan ) Furosemid: Lungeødem: mg sc. / im. pn. 32
101 Uforliglighed (?) Morfin og Serenase må ikke gives i samme nål eller blanding (?). Binyrebarkhormoner, skal gives i separat nål.
102 Vær proaktiv de sidste dage I de sidste døgn bliver patienten mere svækket og bliver i sin seng Al unødig medicin seponeres Forudse p.n behov Aftal henvendelsesmuligheder både i og udenfor dagtid (giv evt dit mobiltelefonnummer) Husk altid at lave en ny aftale Der er sjældent behov for sonde (ved konfusion eller delirium evt s.c. væskeinfusion, oftest < 1 liter/dg). Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 102
103 Ingeborg Ingeborg (cancer coli med metastaser i lever, lunge, lille bækken, columna og nu også cerebrum.) er de sidste dage blevet Sengeliggende med: Smerter i ryg og ned i højre UE. Hun er almen træt, angst og konfus nu og da Svært generet af kvalme og opkastninger. Hun har taget mange ekstra morfintabletter a 10 mg, ca dagligt Du kommer på sygebesøg. Tabl. Contalgin 30 mg x2 Tabl Noritren 20 mg x 2 Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Sertralin 50 mg x 1 Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Ritalin 20 mg x 2 Tabl. Serenase 0,5 mg x2 Insulin Drøfte casen igen Hvad vil I gøre nu? Revider medicinlisten til terminalfasen Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
104 Ingeborg Patientens medicin Tabl. Contalgin 30 mg x2 Tabl Noritren 20 mg x 2 Tabl. Pantoprazol 40 mg x 1 Tabl. Sertralin 50 mg x 1 Tabl. Morfin 10 mg p.n. Tabl. Ritalin 20 mg x 2 Tabl. Serenase 0,5 mg x2 Medicin efter besøget Inj. Morfin 20 mg s.c. x 4 Inj. Morfin 15 mg s.c p.n max x8 Inj. Serenase ½-1 mg s.c x 2 Inj. Midazolam 2½ mg s.c p.n.max x 8 Insulin Fentanyl plaster? Evt. dosis? Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
105
106 De fleste ønsker at dø i eget hjem. Preference for place-of-death among terminally ill cancer patients in Denmark, Neergaard et al, Scan J Caring Sciences. Mar 2011 Congruence between preferred and actual place of care and death among Danish cancer patients, Brogaard et al, (Accepteret Palliative Medicine 2012) Kan vi gøre det bedre? Det handler om at være tryg i eget hjem 106
107 Hvad forsøger vi at gøre hos os? Hele praksis kender til palliation - flydenotat Team af læge og sygeplejerske Opfølgning efter henvist kræftpakke/diagnose evt. brev Kontakter gennem tidlig pall fase Fællesmøde med hjemmeplejen/familie/plejehjem i sen pall fase Samarbejde med hjemmeplejen i sen/terminal fase
108 Personalets mulige rolle i det palliative arbejde Sekretær Kontakt med hjemmeplejen Hjælpemidler Være tilgængelig Støttefunktion læge Sygeplejerske Behovsvurdering Besøg Kontakt med hjemmeplejen Samtale Lægens øjne og ører
109 Forslag til struktur Henvise Pakkeforløb Kontrol senest 12 uger efter - aftale/behov Tidlig fase: Regelmæssig kontakt - Psykosociale/eksistensielle behov (Advance Care Planning (ACP)) Sen fase : Terminal fase: Hyppigere kontakter Tilskud/ Tryghedskasse? Koordinationsmøde Palliative behov ACP Symptomkontrol Tovholder Samarbejde Pårørende
110 Ingeborg Brug jeres tidligere notater 4 dimensioner passer det?
111 Ydelser Lokal aftaler Region H Ydelse 4657 : Konsultation i klinikken Svarende til samtale ydelse (6101) Ydelse 4250 Palliationsbesøg = Opfølgende hjemmebesøg +4201(køretid) og 4253 (km penge) OBS: Palliationsydelser forudsætter terminaltilskud Ingen begrænsninger på antal besøg eller samtaler i konsul Region Sj Ydelse 4418/10 min udover 10 minutters besøg (max 3 moduler 120,05/modul) Gruppe 1 patienter i terminal fase. Læger med ydernummer i Region Sj Ydelse 4230 palliationsbesøg med sygeplejerske fra kommunen (?)
112 Vagthavende palliative specialist Region Sjælland: Region Hovedstaden: (RegH: weekend fra 1.3: )
113 Hvor finder jeg mere info? App!!!
114
115 115
116
117 Fig 1 Wellbeing trajectories in patients with conditions such as cancer causing rapid functional decline. Scott A Murray et al. BMJ 2017;356:bmj.j by British Medical Journal Publishing Group
118 2015, 2015 Kommentar: Kan man dø for sent? Af Jacob Birkler, Formand for Det Etiske Råd, 16. oktober Sundhedsvæsenet behandler som aldrig før, og der er skabt en kultur, hvor det er blevet meget lettere at behandle i stedet for at tage den vanskelige dialog med patienten om det udsigtsløse i at gøre det. Derfor er det i visse tilfælde ikke livet, vi forlænger, men snarere dødsprocessen. Lad os glædes over de mange nye behandlingsmuligheder. Men lad os skabe et sundhedsvæsen, der ikke kun behandler, men også finder mening i at lade være. Det handler ikke om at beregne, hvad der er udsigtsløst, men om at spørge til patientens udsigt. Der er altid en udsigt og noget at håbe på.
119 Genoplivning? - Beslutning Principielt: Beslutnings kompetence: Behandlende læge dvs. den praktiserende læge! lægen skal dokumentere Hvis det ikke står noget, skal det handles! Tænk: Habil eller Inhabile?
120 Genoplivning? Den habile borger Habil borger vurdere habilitet og helbred Plejepersonalet: Tal med patienten (og de pårørende) Hvis pt. er informeret og lægen kender patienten: OK med besked via korrespondance meddelelse Husk: Ved opsøgende/opfølgende hjemmebesøg
121 Genoplivning? Den inhabile borger Den INHABILE borger vurdere habilitet og helbred Livstestamente indgår i beslutningen Uafvendelig døende - bindende Andre situationer vejledende VURDERE om genoplivning skønnes udsigtsløs i hovedsag ud fra følgende faglige kriterier 1. Uafvendeligt døende patient. (dage til uger) 2. Svært invalideret/permanent vegetativ 3. Ikke uafvendeligt døende men de fysiske konsekvenser af sygdom eller behandling vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Dokumenter! Ved velkomstsnak på plejehjem eller lægebesøg helst i god tid!
122 Hanne Kvinde 72år Svær KOL + lungecancer i sen fase Bor med rask æf på 2. sal Hovedproblem: Funktionsdyspne, kommer ned, men ikke op trappene. Tiltag?
123 Dyspnoe
124 Dyspne Behandl den tilgrundliggende årsag (OBS behandlingsniveau!) Pneumoni Hydro/pneumothorax Tumour (Ståling) Hypoxi (Hjemmeilt)
125 Dyspnoe Non - farmakologisk Beroligelse/afspænding Lejringsændring Skabe tryghed Afkøle ansigt (vifte, åbne vinduer) Nasal ilt Stråleterapi Farmakologisk Hurtigvirkende morfinpræparater fast doseret eller p.n Oramorph dråber (tidl. Røde dråber) Morfin p.o/injektion (i subcutan nål) Prednisolon tbl/solu-cortef i sc nål Benzod. (T. Temesta 1 mg, T. Oxacepam 7,5-15 mg, inj. Midazolam mg mg sc.)
126 Oramorph Indikation: AKUT dyspnoe Morphinsulfat 20 mg/ml 16 dråber = 1ml 1 dråbe = ca. 1 mg morfin Dosis: Start: ikke-opioid tilvænnede: 3-5 dråber / tilvænnede: 5-10 dråber p.n (1/12 af totale døgndosis) Øges: til måske dråber p.n. 126
127 Iltbehandling? Iltbehandling har kun effekt hvis patienten er hypoxisk (sat < 90%) En vifte eller et åbent vindue kan lindre åndenød
128 Smerter og Demens - Ud af livet på 3. klasse Vurdering af patienter med kognitiv svækkelse! Uklare symptomer Uro, men det kan have jo mange andre årsager ( inkl. Urinretention)
129 Kognitiv svækkelse - Smerter Fysiske Problemer med at gå Agitation Dårlig appetit Dårlig søvn Psykiske Depression Aggression/urolig adfærd Social isolation Deltager i færre aktiviteter
130 Den gamle dame The Lady and the Reaper
131 Depression OBS: Vigtigt at skelne mellem depression og ked af det -hed/sorg Fysiske symptomer (i fx Hamilton) kan ikke bruges Screening: Føler du dig deprimeret? Behandl kun medicinsk ved forventet rest-levetid > 1-2 md Behandl!!
132 DEPRESSION? ELLER BARE KED AF DET? DEPRESSION Føler sig udstødt og alene ruger over tilsyneladende fejltagelser Nedsat selvfølelse, selvhad Konstant og uden afbrydelser Intet håb og ingen interesse i fremtiden Evt.selvmordstanker og impulser KED AF DET Føler sig stadig forbundet med andre Kan glæde sig over gode minder Føler selvværd Kommer i bølger Kan glæde sig til noget Vilje til livet
133 Depression med. behandling EPCRC Guidelines: (European Palliative Care Research Collaborative) SSRI: Fx T. Cipramil 20 mg x 1 el T. Sertralin 50 mg x1 T. Mirtazapin 15 mg nocte (Hurtigere onset, virker på søvnløshed og appetitløshed) TCA: Fx T. Saroten 75 mg nocte (Hurtigere onset, virker på neurogene smerter og søvnløshed) 133
134 Angst og uro Husk underliggende årsager som: Sygdomsudvikling Smerter Åndenød Infektioner Medikamenter Mfl.
135 Angst Støttende samtale om angst / eksistentielle faktorer Redskaber til at håndtere angsten Afledning (massage, musik, mm) Medicinsanering
136 Angst- med. behandling PN. T. lorazepam (Temesta) 1 mg pn (Kan tygges) T. oxacepam (Alopam) mg pn Fast medicin T. Citalopram mg (Panik angst) T. Mirtazapin mg nocte Terminal patient: inj Midazolam 1-2,5( 5 mg) sc pn OBS: Stesolid har en halveringstid på 72 timer!!!
137 Vigtige omregningsfaktorer! MORFIN: Begynd med at omregne al opoid (peroral, plaster og parenteralt givet sidste døgn) til morfin Fentanyl/matrifen-plaster: 25 mikrogr./time svarer til 60 mg morfin p.o./døgn Oxycodondosis : p.o. 15 mg morfindosis svarer til 10 mg oxycodon (faktor 1,5) Tramadol: 50 mg svarer til 5-10 mg morfin (faktor 1:5-10 Kodein: 25 mg svarer til 2,5 mg morfin (faktor 1:10) P.n. dosis: 1/6 af total døgndosis (evt max 6-8 x dgl af medicolegale grunde) Ved skift af opoid reduceres ekvipotent dosis med 25% 137
Det palliative forløb almen praksis rolle
Det palliative forløb almen praksis rolle Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen, Lægerne Søborg Torv Foto: Anna W Indhold De palliative
Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen prakis Specialeuddannelsen i almen medicin 02 06 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv
Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 10 11 2016 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne Franson Andersen Lægerne Søborg Torv Dagens
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle
Bliv tryg ved Tryghedskassen og subcutane nåle 1 Palliation i almen praksis Specialeuddannelsen i almen medicin 06 09 2018 Thomas Gorlen Speciallæge i almen medicin Diplom NSCPM 2009-11 Sygeplejerske Marianne
Det handler om at være tryg i eget hjem
Det handler om at være tryg i eget hjem 2015 Anna Weibull praktiserende læge, Grenå Diplom NSCPM 2007 Palliationssygeplejerske Inger Koefoed Kistorp Hjemmesygeplejen Køge Tryghed Det at være rolig og afslappet
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014
Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde
Palliation i almen praksis. Skive 3/
Palliation i almen praksis Skive 3/10-2016 Anna Weibull Kandidat 1984 1988-89 Anæstesi smerteinteresse Teach care 1993 Speciallæge i Almen medicin 1995 PLO 1995 Grenå Specialist i Palliativ medicin 2007
Palliation
Palliation 28-10-2016 Christian Busch Hospitalspræst RH Hanne Heegaard Overlæge Sct. Lukas Diplom NSCPM Thomas Gorlen Praktiserende læge Diplom NSCPM Anette Denker Praktiserende læge Tidl. Læge palliativ
PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,
Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk
Gorm Thusgaard 7/5-2013
Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.
KAP H kursus palliation Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square
KAP H kursus palliation 12-10-18 Husk printe case med medicinlisten og ordret afsnit 6.2 vedr. genoplivning samt problem square 0830: Velkomst præsentation.tg starter. Vi præsenterer os selv, TG/AD? program
PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande
Symptomlindring PALLIATION? Holde hånd? Fremadskridende symptomer Akutte tilstande CEREBRALE SYMPTOMER RESPIRATIONS SYMPTOMER HJERTE/KAR SYMPTOMER AKUT ABDOMEN / MAVESMERTER URINVEJSPROBLEMER PATOLOGISKE
Geropalliation i praksis
Geropalliation i praksis Anette Denker De praktiserende læger i Helsehuset Hold an Vej 5 Ballerup Tidl. læge Pall. Afd. BBH og St Lukas Thomas Gorlen Lægerne Søborg Torv NSCPM 2011 Begge medforfattere
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard
Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende
Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
ALS og palliation
ALS og palliation 26.09.17 Anne-Mette Friis Sottrup-Jensen Sygeplejerske & Merete Karlsborg Overlæge MND-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Tværfaglige MND-team Daghospital Ptt. ses ca. hver
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital
MMU Maksimal medicinsk uræmibehandling Nefrologisk afdeling Herlev Hospital MAKSIMAL MEDICINSK URÆMIBEHANDLING Ikke alle nyresvigtspatienter afslutter livet i dialysebehandling: Nogle patienter vil ikke
Definition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Planlægning af den farmakologiske lindring. 13.11.2014 Gorm Thusgaard
Planlægning af den farmakologiske lindring 13.11.2014 Gorm Thusgaard Gorm Thusgaard Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning
Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013
Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter
Få mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Samarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014
Jan Bjørn Nielsen, Palliativt Team Temadag, Holstebro 21. maj 2014 Smertebehandling Smertetyper Nociceptive smerter Neurogene smerter Skyldes vævsbeskadigelse Skyldes læsion af det perifere eller centrale
TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: [email protected]
Palliation på sygehuset
Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012
TRYGHEDSKASSE. Glostrup og Skanderborg apotek
TRYGHEDSKASSEN TRYGHEDSKASSE Glostrup og Skanderborg apotek UTENSILIER Thalaset infusionssæt G 27 60 cm (s.c nål = tegnestift) 2 stkdehalukkeprop, luer lockinf. Sæt 8 mm2 stkopsiteflexifixplaster 10 cm
Samarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 247 Offentligt ALS og palliativ sedering 14.03.17 Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Amyotrofisk
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018
PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer
Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Den døende patient Lægedage
Velkommen til Den døende patient Den døende patient Målene i den sidste fase er, at patienten dør med værdighed og ro, sufficient lindret, uforstyrret af unødig pleje og medicinering og med størst mulig
INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6
INDHOLD Indledning 5 Forfattere 6 Opslagsdel: Angst 8 Appetitløshed 11 Ascites 13 Blødning 15 Den døende patient 18 Depression 23 Diarré 27 Dysfagi 29 Dyspnø 31 Familiesamtalen 34 Fatigue (træthed) 37
Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den
Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den 31-5-17 Anette Denker Praktiserende læge i Helsehuset Ballerup Medlem af SFR for Palliation KAPH-Speciale praksiskonsulent i palliation
KLINISKE RETNINGSLINJER
KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative
Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
En værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet
Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg
Terminal palliativ indsats
Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Smertekvaliteter... 3 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)... 5 Akutte smerter Kroniske smerter Omregning
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.
Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines
Smertepakken Pixeludgave Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines Incidence af smerter 64% af patienter med diss. Cancer og med metastaser oplever
SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Behandling af cancersmerter
Behandling af cancersmerter Smertebehandling til mennesker ramt af kræftsygdomme IRF 5.2.2009 Overlæge Gerd Leikersfeldt Palliativ medicinsk afdeling P20, Bispebjerg hospital [email protected] 1 IASP International
KLINISKE RETNINGSLINIER I
KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------
Smertemanual REGION NORDJYLLAND. side 1
Smertemanual Håndbog om smertelindring med opioider REGION NORDJYLLAND side 1 Indhold Hovedbudskaber ved smertelindring med opioider.... 2 Smertekvaliteter... 4 Opioidbehandling (i henhold til rekommandationer)...
Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt
Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,
KLINISKE RETNINGSLINIER
KLINISKE RETNINGSLINIER for medicinsk smertebehandling juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef IV Paracetamol: Inhiberer produktionen af CNS prostaglandiner Nedsætter feber Sjældent behov
R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH [email protected] Telefon: 65413869 Kilde Formand for Dansk Smerteforum Formand for SmerteDanmark Lighedsambassadør for sundhedsministeren
Samordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.
Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/
Delir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen [email protected] Tine Meyer [email protected]
Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt
Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative
Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden
Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:
Årsrapport 2009. Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive
Årsrapport 2009 Det palliative team Regionshospitalet Viborg, Skive Arbejdet i Palliativt Team I palliativt team har vi i årets løb arbejdet med etablering og videre-udvikling af vores ressourcepersonsordning.
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død
Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død Palliativt Videncenter/SIF/SDU Øster Farimagsgade 5 A, 1353 K, Mette Raunkiær ph.d., cand.scient.soc., sygeplejerske T: 2174 7482 E: [email protected],
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.
OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis
Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis Anne Marie Kjærsgaard-Andersen Projektleder, sygeplejerske, MHH Silkeborg Kommune/ Regionshospitalet
Palliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
SMERTEBEHANDLING. Smerte. Psykisk. Fysisk. Kulturelt. Socialt. Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland. 1.
SMERTEBEHANDLING Vejledning for sygehuse og almen praksis i Region Sjælland Smerte Psykisk Fysisk Socialt Kulturelt 1. udgave Forord Denne vejledning søger at balancere god klinisk praksis med den nyeste
Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH [email protected] Telefon: 65413869
Gitte Handberg Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH [email protected] Telefon: 65413869 Oversigt Det ender meget konkret! Hvem er vi i Smertecenter Syd Hvem er patienterne
Rationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: [email protected] Verden opleves med hjernen,
Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.
Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde
Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde Onsdag den 22. juni 2019 2 Dagsorden 10:00-10:15 Velkomst og kort præsentationsrunde 10:15-10:30 Status og projektforlængelse
Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med
MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.
Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019
Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,
Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.
Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune. Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager, sygeplejerske Christine Vammen Godkendt af:
Plejeorlov. til pårørende til uhelbredeligt syge. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Plejeorlov til pårørende til uhelbredeligt syge Som uhelbredeligt syg har man mulighed for at have en pårørende
Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06
Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle
Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling - eksempler fra Vejle Vibeke Brogaard Hansen, overlæge PhD [email protected] Elin Fredsted Petersen, specialeansvarlig sygeplejerske [email protected]
DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?
Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det? Smertesygeplejerske Mette Vagn-Hansen Allévia, Tværfagligt Smertecenter Ved Privathospitalet Mølholm Smerte Smerte er en mester, der gør os små, En ild
KVALME. Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen
KVALME Udarbejdet på Anker Fjord Hospice af Jytte Holm, Hanne Kjærgaard, Elisabeth Haahr Jepsen Godkendt Juni 2011 Revideret September 2013 Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse
Den palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:
Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde
Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter
Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet
Sidstehjælp Folkeoplysning om døden Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet 1 Foto: Henrik Jessen Sidstehjælpskursus 1) Døden er en del af livet 2) Rammer og ønsker for livets afslutning 3) Hvad er palliation?
Opsporing og forebyggelse af depression
Opsporing og forebyggelse af depression Opstartsseminar 30. august 2017 Horsens Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: [email protected] At ældes er en langt
Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
PROCEDURE Smertebehandling
Hospice Sønderjylland Oprettet d. oktober 2011 af: Kig 9 Sidst revideret d. af: Procedure for palliativ medicinsk smertebehandling Godkendt d. december 2011 af: Kirsten Voss Skal revideres d. december
Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
