Der forbeholdes ret til ændringer

Transkript

1 Der forbeholdes ret til ændringer Studieguide Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Valgfag Brugerinddragelse i sundhedspraksis og -forskning User involvement in health practice and research Tidsmæssig placering af undervisning på valgfaget: Perioden 14. november 19. december 2016 (uge 42 er undervisningsfri) Eksamen på valgfaget: Dato: 3. januar 2017 Opdateret den 10. november

2 Indhold De studerendes forudsætninger...3 Modulbeskrivelse Formål:...3 Læringsudbytte for modulet...3 Undervisnings- og arbejdsformer...4 Omfang...4 Lektionsplaner...5 Dato: 14. november Dato: 15. november Dato: 21. november Dato: 22. november Dato: 28. november Dato: 29. november Dato: 5. december Dato: 6. december Dato: 12. december Dato: 19. december Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Modulansvarlig Studiekoordinator Studieleder Eksamenskontor Undervisere

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskriterierne for Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Modulbeskrivelse Formål: Brugerinddragelse i sundhedspraksis breder sig hastigt i relation til stort set alle aspekter af det sundhedsfaglige arbejde, fra forebyggelse, over diagnosticering og behandling, og til rehabilitering. Det gælder såvel i sundhedsvæsenet som i kommunalt regi. Samtidig har brugerinddragelse i forskning også vundet frem. Brugere inddrages i styregrupper, brugerpaneler, følgegrupper, som repræsentanter for en patientgruppe, ekspert patienter eller medforskere. I dette modul sættes der fokus på brugerinddragelse som nutidig trend i både klinisk praksis og forskning på sundhedsområdet. Der ses på forskellige begreber og forestillinger om brugeren, og på hvordan forskellige begreber om brugerinddragelse, brugerinvolvering, shared care og patienten i centrum, dukker op samtidig, men praktiseres forskelligt, afhængig af den organisatoriske kontekst og af de forestillinger man gør sig om formålet med at involvere brugere. Der introduceres til udvalgte tilgange og metoder til implementering, monitorering, analyse og evaluering af brugerinddragelse i klinisk praksis. Desuden introduceres der til forskellige videnskabelige traditioner for involvering af brugere i forskning, herunder hvad der forstås ved en bruger, samt hvordan, i hvilket omfang og med hvilket formål brugere inddrages i forskning. Læringsudbytte for modulet Modulet giver de studerende følgende kompetencer: De studerende har viden om og forståelse for: At der findes en række forskellige tidstypiske, fagspecifikke og kontekstafhængige forståelser af brugere og brugerinddragelse At disse forståelser hænger sammen med forskellige tilgange og metoder til inddragelse af brugere i sundhedspraksis og -forskning Organisatoriske forhold vedrørende brugerinddragelse De studerende opnår færdigheder til at: Identificere og redegøre for forskellige brugerbegreber og former for brugerinddragelse i sundhedspraksis og -forskning Redegøre for anvendelsespotentialet ved forskellige forskningstilgange til belysning af brugerperspektiver De studerende har kompetencer til at: Kritisk at vurdere og diskutere brugerinddragelse i sundhedspraksis og - forskning som fagspecifikt og kontekstafhængigt fænomen 3

4 Kritisk at vurdere om og hvornår brugerinddragelse i sundhedspraksis og forskning er relevant, samt i hvilken form og under hvilke former brugerinddragelse kan praktiseres på relevante måder Undervisnings- og arbejdsformer Studenterinddragende undervisning og vekslen mellem forelæsninger, plenumdiskussioner, gruppearbejde, fremlæggelser, workshops og gensidig feed back. Læg mærke til, at øvelsestimerne er fordelt over alle lektioner på dage med 4 lektioner og der vil være underviser tilstede i samtlige lektioner. Omfang 5 ECTS point. Kurset gennemføres med 10 gange 2 lektioner, samt 10 øvelsestimer. Timemæssigt skøn over valgfaget Aktivitet Arbejdstimer Konfrontationstimer 20 Forberedelse 70 Øvelser og gruppearbejde 10 Eksamensopgave 37,5 I alt 137,5 For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Valgfaget er på 5 ECTS svarende til 137,5 arbejdstimer for den studerende. De kan være fordelt på følgende: Forberedelse til en konfrontationsundervisningstime: Ved en engelsksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 3 tidsskriftsider per time Ved en dansksproget videnskabelig artikel kan der studeres ca. 4 tidsskriftsider per time Ved et engelsksproget bogkapitel kan der studeres ca. 10 sider per time Ved et dansksproget bogkapitel kan der studeres ca. 12 sider per time Forberedelse til 15 minutters oplæg i en konfrontationstime: beregnes 2 timer eksklusiv studiet af tekster Forberedelse til gruppearbejde: beregnes samme tid til studiet af tekster som angivet oven for ved artikler og bogkapitler + 1 time til mere generel forberedelse 4

5 Lektionsplaner Tidspunkt for undervisning efteråret november til 19. december Dato: 14. november 2016 Lokale: Klokken: Emne: Introduktion til modulets emne Der introduceres til emnet generelt og til de undervisningsspecifikke tilgange til brugerinddragelse, samt til modulets arbejdsformer og eksamensopgave Mål: Studenterinddragelse i den specifikke undervisningstilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsform: Input fra underviser og studerende, plenumdiskussion Underviser: Lotte Huniche Del Savio, Buyx, and Prainsack (2016). Opening the black box of participation in medicine and health care. Coulter, Locock, Ziebland, Calabrese (2014). Collecting data on patient experience is not enough: they must be used to improve care. BMJ 348:g2225 debronkart, D (2015). From patient centred to people powered: autonomy on the rise. BMJ 350:h148 Beresford (2002). User Involvement in Research and Evaluation: Liberation or Regulation? Social Policy and Society 1, Canadian Institutes of Health Research (not dated). Framework for Citizen Engagement. pp INVOLVE (2012). Briefing notes for researchers. pp

6 Dato: 15. november 2016 Lokale: Klokken: Emne: Gæsteforelæsning: From health movements to `evidence-based activism Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsning og plenumdiskussion Undervisere: Vololona Rabeharisoa & Madeleine Akrich, Centre de Sociologie de l innovation, MINES ParisTech Rabeharisoa, V., Moreira, T., & Akrich, M. (2014). Evidence-based activism: Patients', users' and activists' groups in knowledge society. BioSocieties, 9(2), Dato: 21. november 2016 Lokale: Klokken: Emne: Hvad er en bruger og hvordan praktiseres inddragelse i et ledelsesperspektive? Kortlægning af forskellige brugerbegreber (med særligt fokus på patient) og organisering af inddragelse på sundhedsområdet Undervisnings- og arbejdsform: Introducerende forelæsning, fremlæggelser ved studerende i grupper (selvvalgte kapitler fra den anbefalede litteratur), fælles kortlægning og plenumdiskussion Underviser: Lotte Huniche Kjær, P & Reff, A (red.) (2010). Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvæsnet. Kbh.: Handelshøjskolens Forlag NB: Bogen er ikke tilgængelig på Bb. Supplerende: Lehn-Christensen, Sine (2016). Tværprofessionelt samarbejde i sundhedsfaglig praksis. Kbh.: Munksgård. Kap. 2. 6

7 Dato: 22. november 2016 Lokale: Klokken: Emne: What is distinctive about illness experience and patient knowledge? Tensions and dilemmas in drawing on personal experience in the practice of user involvement in research Experience has long been referenced as a valuable, if subjective ressource. In healthcare personal and embodied understandings of illness have been studied as alternatives to objective biomedical knowledge and are often used to critique biomedical reductionism. In this session, we will explore the notion of experience, what is distinctive about patient knowledge, and why and how such knowledge is drawn on in user involvement in research. Undervisnings- og arbejdsform: 4 lektioner med skiftende elementer af forelæsning, plenumdiskussion og gruppearbejde på baggrund af opgaver/cases der udleveres i forbindelse med undervisningen. Underviser: Nina Nissen Code, L. (1991). What can she know? Feminist Theory and the Construction of Knowledge. Ithaca: Cornell University Press. Chapter 6, pp , Kleinman A. and Seeman D. (2000) Personal experience of illness, in: Handbook of Social Studies in Health and Medicine, Albrecht GL et al (eds), SAGE Publications, London Williams, R. (1984). Experience, in: Keywords: A vocabulary of culture and society. Pp For group work: Canadian Institutes of Health Research. Framework for Citizen Engagement; especially: Executive summary, Section 1, Section 2.1, Section 3.1, 3.2, 3.3, INVOLVE (2012) Briefing notes for researchers; especially 3, 4, 5 Supplerende: Haraway, D. (1988). Situated Knowledges: The Science Question in Feminism and the Privilege of Partial Perspective. Feminist Studies, 14(3), Ledderer, L., & Nissen, N. (2015). Translating Patient Experiences into Clinical Practice: An Example of Patient involvement from Psychosocial Cancer Rehabilitation in Denmark. Conjunctions: Transdisciplinary Journal of Cultural Participation, 2(2), doi: 7

8 Dato: 28. november 2016 Lokale: Klokken: Emne: Hvad er et brugerperspektiv? Der introduceres til psykologiske og filosofiske teorier, der har udviklet begreber om `perspektiv, som grundlæggende kategori. Der introduceres til 1. persons perspektiver, ståsteder, standpunkter, positioner og strukturelle arrangementer. Vi skal se nærmere på hvad og hvorfor et begreb om perspektiv kan være væsentligt og brugbart i analyser relateret til brugere og professionelle i forskellige strukturelle arrangementer. Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsning, plenumdiskussion og gruppearbejde Underviser: Lotte Huniche Højholt, Charlotte (1993). Brugerperspektiver. Forældres, læreres og psykologers erfaringer med psykosocialt arbejde. Kbh: Dansk Psykologisk Forlag. Kap. 1-2 (s.9-72). Schraube, Ernst (2010). Første-persons perspektivet i psykologisk teori og forskningspraksis. Nordiske Udkast 38, 1&2, Supplerende: Dreier, Ole (2013). Personen og hendes daglige livsførelse. Nordiske Udkast 41, 2, Dreier, Ole (2014). Intervention, evidensbaseret forskning og dagligliv. Nordiske Udkast 42, 1, 5-16 Ploug Hansen, Helle (2013). Hvem bestemmer her? Aktive og passive patienter. Klinisk Sygepleje 27, 4,

9 Dato: 29. november 2016 Lokale: Klokken: Emne: Hvordan kan brugere inddrages i klinisk praksis? I denne undervisning fokuserer vi på hvordan brugerinddragelse praktiseres i en hverdag mellem klinik og forskning. Vi ser nærmere på momenter af inddragelse og innovation i klinikken og diskuterer hvad disse fordrer af både brugere og klinikere. Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsning, plenumdiskussion og gruppearbejde. Vi vil bede de studerende være forberedt på at bidrage med cases og eksempler fra deres eget professionelle kendskab til klinisk praksis. Underviser: Mette Terp Høybye og Stine Højgaard Jöhncke S, Svendsen MN, Whyte SR (2004). Løsningsmodeller: Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt. I: Hastrup, K (ed.), Viden om Verden, pp København: Hans Reitzel. Høybye MT, Vesterby M, Jørgensen LB (2016). Producing patient-avatar indentification in animation video information on spinal anesthesia by different narrative strategies. Health Informatics Journal, vol. 22(2): Kanstrup AM, Bertelsen P, Nøhr C. (2015). Patient innovation: an analysis of patients designs of digital technology support for everyday living with diabetes. Health Information Management Journal, Vol. 44(1) Mogensen, P (1991): Towards a prototyping approach in systems development Scandinavian Journal of Information Systems vol. 3 pp Rapport om projektet SmerteAgenten (Titel og rapport sendes, når den er klar - medio oktober) Supplerende: Gaver, B., Dunne, T. & Pacenti, E (1999): Cultural probes. Interactions 1(1)Jan+Feb 1999 pp Sanders, E.B.N (2000): Generative Tools for Co-designing. In; Collaborative Design. Scriveners, Ball, Woodcock (eds.). Springer Verlag, London Pp 3-13 Fail fast - Fail often. Blog post af Kia fra Innovationlab: 9

10 Dato: 5. december 2016 Lokale: Klokken: Emne: Hvordan kan brugere inddrages i sundhedsforskning? Der introduceres til forskellige teoretisk-metodisk informerede tilgange til brugerinddragelse i sundhedsforskning og gives eksempler på brugerdefinitioner, formål og forskningsmetoder, samt på udfordringer forbundet med valg af brugergrupper og metoder til inddragelse. Der kastes et kritisk blik på organisering og udbytte af forskningen. Undervisnings- og arbejdsform: 4 lektioner med skiftende elementer af forelæsning, plenumdiskussion og gruppearbejde på baggrund af opgaver/cases der udleveres i forbindelse med undervisningen. Underviser: Anne Lee og Marianne Sandvei Ives J, Damery S, Redwod S. PPI, paradoxes and Plato: who s sailing the ship? J Med Ethics 2013;39: doi: /medethics (5 sider) de Wit, M. P. T., et al. (2014). "What Has Been the Effect on Trial Outcome Assessments of a Decade of Patient Participation in OMERACT?" Journal of Rheumatology 41(1): (7 sider) El Enany, N., et al. (2013). A paradox in healthcare service development: Professionalization of service users. Social Science & Medicine 80: Read S, Maslin-Prothero S. (2013). The involvement of Users and Carers in Health and Social Research: The Realities of Inclusion and Engagement. Qualitative Health Research; 21(5): (10 sider) Supplerende: Hewlett, S., et al. (2006). Patients and professionals as research partners: Challenges, practicalities, and benefits. Arthritis & Rheumatism-Arthritis Care & Research 55(4): (5 sider) Petersen R, Mechlenborg Kristiansen T & Hörslev-Petersen K. (2016). Patientinddragelse i reumatologisk forskning patient- og forskerperspektiver. Nordisk Sygeplejeforskning 6(2)

11 Dato: 6. december 2016 Lokale: Klokken: Emne: Brugerinddragelse og PRO Mål: Grundlæggende viden om tilgange og begreber i forbindelse med anvendelse af PRO (Patient Reported Outcome) i dansk sundhedsvæsen Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsning vekslende med plenumdiskussion Underviser: Mogens Hørder Reiermann & Andersen (2016). Nyt mål for behandling: Patienter skal evaluere resultatet. Mandag Morgen 31, 4-9. Rapport, ViBIS (tilgængelig online 20. september): Program PRO. Anvendelse af PRO-data i kvalitetsudviklingen af det danske sundhedsvæsen. Anbefalinger og vidensgrundlag. Dato: 12. december 2016 Lokale: Klokken: Emne: Hvordan praktiseres inddragelse og/eller brugerdreven sundhedspraksis? Formålet med dagen er at give indblik i den diversitet, der findes vedrørende brugerinddragelse og brugerdrevne initiativer i sundhedspraksis med udgangspunkt i forskellige interesseorganisationer og behandlingskontekster primært i Danmark Undervisnings- og arbejdsform: 4 lektioners workshop. Der introduceres til dagens arbejdsform og opgaver og sluttes af med studenteroplæg og plenumdiskussion. Underviser: Anne Lee og Marianne Sandvei 11

12 Holm-Petersen & Emdal Navne (2015). Hvad er ledelse af brugerinddragelse? En gennemgang af mål og tre individuelle brugerinddragelsesmodeller. Tidsskrift for forskning i Sygdom og Samfund 22, (20 sider) Forbat L, Hubbard G, Kearney N. Patient and public involvement: models and muddles. J Clinical Nursing. 2009;18: (7 sider) Supplerende: Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS). (2013) Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse. En kvalitativ undersøgelse. Dato: 19. december 2016 Lokale: Klokken: Emne: Projektbeskrivelse/eksamensopgave Mål: At få konstruktiv feed back fra medstuderende og underviser på udkast til projektbeskrivelse/eksamensopgave Undervisnings- og arbejdsform: Dialogisk forum, alle 4 lektioner Underviser: Lotte Huniche 12

13 Prøveform, bedømmelse og tilbagemelding Modulet afsluttes med en skriftlig opgave i form af en projektbeskrivelse, der afleveres i grupper på 2-3 studerende. Den enkelte studerendes bidrag til opgaven skal fremgå med navn. Projektbeskrivelsen skal beskrive og begrunde et forsknings-, praksis- eller teoretisk projekt omhandlende brugere og inddragelse. Desuden skal opgaven indeholde et afsnit, hvor fordele og ulemper ved projektet diskuteres og vurderes. Relevant modullitteratur skal inddrages i opgaven. Opgavebesvarelsen må maksimalt fylde anslag (8 normalsider), ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Da bilag ikke en del af opgaven, skal den kunne læses uafhængigt af bilag. Den skriftlige opgave skal afleveres digitalt via SDU Assignment senest den 3. januar 2017 kl. 12. Bedømmelse Internt bedømt. Bestået/Ikke-bestået. Ved ikke-bestået prøve gennemføres omprøve ved samme prøveform som ordinær eksamen. Deltagelse i omprøven kræver tilmelding til Eksamenskontoret. Tilbagemelding Tilbagemelding på eksamen finder sted i form af 1 times fælles tilbagemelding på den skriftlige opgave. Dato følger efter studiestart. Evaluering af modulet Evalueringen foregår elektronisk. Ved sidste undervisningsdag udsendes (til studentermailen), hvor I vil blive bedt om at evaluere modulet. Modulansvarlig Lektor Lotte Huniche, Forskningsenhed for brugerperspektiver, IST, SDU Studiekoordinator Maria Dyrup Hansen, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, J.B. Winsløws Vej 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf , mail: mahansen@health.sdu.dk Studieleder Christine Dalgård, Lektor, studieleder, IST - Miljømedicin, J.B. Winsløws Vej 17A, 2. sal, 5000 Odense C, Tlf , mail: cdalgaard@health.sdu.dk 13

14 Eksamenskontor Syddansk Universitet, Eksamenskontoret, Campusvej 55, 5230 Odense M, Tlf , Undervisere Lektor Lotte Huniche, Forskningsenhed for brugerperspektiver, IST, SDU, Link til forskningsenheden: ugerperspektiver Lektor Nina Nissen, Forskningsenhed for brugerperspektiver, IST, SDU, Link til forskningsenheden: ugerperspektiver Professors Vololona Rabeharisoa and Madeleine Akrich, Centre de Sociologie de l innovation, MINES ParisTech Seniorforsker, ph.d. Mette Terp Høybye og videnskabelig assistent Stine Højgaard, Department of Clinical Medicine - Center for Planlagt Kirurgi, Silkeborg Specialkonsulent Anne Lee, Forskningsenhed for brugerperspektiver, IST, SDU, ale@sdu.dk. Link til forskningsenheden: ugerperspektiver Konsulent Marianne Sandvei, Forskningsenhed for brugerperspektiver, IST, SDU, masa@sdu.dk. Link til forskningsenheden: ugerperspektiver Professor Mogens Hørder, Forskningsenhed for brugerperspektiver, IST, SDU, MHorder@health.sdu.dk. Link til forskningsenheden: ugerperspektiver 14