LOKALPLAN 4-20 Svansbjerg landsby

Transkript

1 LOKALPLAN 4-20 Svansbjerg landsby KØGE KOMMUNE 2000

2 KØGE KOMMUNE LOKALPLAN 4-20 SVANSBJERG LANDSBY. INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund... 5 Lokalplanens formal... 5 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning Byggevejledning LOKALPLANEN 1 Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej- og stiforhold Tekniske anlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Bevaring Ubebyggede arealer Forudsætninger for ibrugtagning Grundejerforening Aflysning Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning KORTBILAG Kortbilag 1, Grundkort med matr. nre. Kortbilag 2, Arealanvendelse Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Kildemateriale: J.P. Trap Danmark, Præstø amt, 4:1 femte udgave Lokalplanvejledning. Bevarende lokalplanlægning. Miljø- og Energiministeriet Køge Kommunplan

3

4 KØGE KOMMUNE LOKALPLAN 4-20 Svansbjerg landsby. REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Baggrunden for lokalplanen er at Kage Byråd har fundet, at den øgede interesse for udstykning og opførelse af ny bebyggelse i kommunens landsbyer gør det nødvendigt overordnet at vurdere landsbyernes udvikling under et og herunder det ønskelige i en yderligere udbygning og fortætning af landsbyerne. Herudover har det været et ønske at skabe et fælles administrativt grundlag for den fremtidige arealanvendelse og bebyggelse af landsbyernes ejendomme samt at sikre, at der ikke sker unødige indgreb i landbrugets driftsforhold. Lokalplanlægningen af Svansbjerg landsby indgår som en del af en samlet lokalplanlægning for i alt 15 landsbyer. Planlægningen er tilrettelagt så der opnås en stor grad af borgerdeltagelse, idet der er afholdt et borgermøde for alle 15 landsbyer primo 1999 og efterfølgende et arbejdsmøde med tilmeldte kontaktpersoner, hvor den enkelte landsbys problemer og ønsker er blevet behandlet inden for lokalplanens muligheder. Lokalplanomradets beliggenhed og afgrænsning ses af oversigtskort på modstående side og af kortbilag 1 og 2. Lokalplanens formål Formalet med lokalplanlægningen er at sikre følgende hovedpunkter i Kage Kommuneplan : Byudviklingen skal ske i kommunens bybånd og i de tre byzonelandsbyer Ll. Skensved, Lellinge og Algestrup.

5

6 En udbygning i landsbyerne skal i princippet kun ske i meget begrænset omfang og fortrinsvis på grundlag af en forudgående lokalplanlægning. Landsbyerne skal boligmæssigt kunne udgøre et alternativ til byboligen eksempelvis i form af større parceller med mulighed for jordbrug og dermed sikre en stor variation i kommunens boligudbud. Landsbyernes væsentligste bevaringsværdier skal sikres, og der skal sikres landbrugserhvervene forsat udviklingsmuligheder her. Lokalplanens indhold. Landsbyens beliggenhed Landsbyens udvikling Landsbyens anvendelse Svansbjerg ligger langs Lidemarksvej i et svagt kuperet terræn umiddelbart nord for Herfølge tæt ved bybåndet. Landsbyen afgrænses af marker og mod sydøst af skov (såkaldt fredskov) og af et erhvervsområde. Landsbyen er oprindelig en uregelmæssig vejforteby, som det ses af kort over Svansbjerg fra 1775, med gårde der lå omkring vej, gadekær og granne arealer til dyrehold og ophold. I dag er kun gardene mod vest tilbage og forterne er reduceret til fortov og bebygget med boligbebyggelse, med kun få friarealer såsom gadekæret, den tidligere branddam og "Trekanten" som et fælles lege- og opholdsområde midt i landsbyen. Svansbjerg kan, som de fleste landsbyer i Køge kommune, spores tilbage til middelalderen o. år 1300, men flere er formentlig endnu ældre. Landsbyernes beliggenhed er bestemt af muligheden for at drive landbrug, adgang til fx vand, vejforbindelser, samt af klimaet. Svansbjerg er i dag fortrinsvis et boligområde med enkelte landbrug, et gartneri, jordbrugsparceller, tømrer- og snedkerværksted i det tidligere cementstaberi og enkelte service og liberale erhverv som er indrettet i forbindelse med boligen.

7 Landsbyen skal fortsat kunne rumme disse formål og området fastlægges derfor til bolig- og erhvervsformål herunder jordbrugsformal, samt til offentlige formål. Mindre erhvervsvirksomheder kan endvidere indrettes i overflødiggjorte landsbrugsbygninger, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne og s å - fremt landsbykarakteren ikke brydes. Endvidere kan der indrettes beboelse i ovennævnte bygninger, såfremt det sker som en udvidelse af den eksisterende bolig og såfremt ejendommens samlede boligareal ikke overstiger et bruttoetageareal på 350 m2. Gadekæret og "Trekanten" udlægges til fælles friarealer. Udstykning Lokalplanen giver mulighed for udstykning alene på gartneriets (matr. nr. 14 b) og det tidligere cementstøberis (matr. nr. 27 b) jorde i landsbyens nordøstlige område. Ved udstykning skal grundstarrelsen min. være 1000 m2 pr. ejendom. Der etableres en ny adgangsvej fra Lidemarksvej ved regulering af gadekæret og eksisterende vejadgang til gartneriet nedlægges, i princippet som vist på kortbilag 3. Ejere af ejendommene pålægges ved udstykning om : at anvise vejadgang at etablere vej på egen grund - at fremskaffe brugsaftale af andres vej - selv at forhandle evt. erstatnings spørgsmål. Vej- og sti forhold Trafik På kortet over Svansbjerg fra 1775 ses at en del af den oprindelige bystruktur er gået tabt ved regulering af Lidemarksvej hen over "Trekanten" som før forløb i forlængelse af Eskemosevej. På trods af hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af vejbump er trafikvejene Svansbjergvej og Lidemarksvej i dag påvirket af en del trafik til motorvejen, ligesom der er en del gennemkøren-

8 de tung trafik. Disse trafikale forhold vil blive vurderet løbende i forbindelse med kommunens trafikplanlægning. Stier Landsbyens bebyggelse Bevaringsværdig bebyggelse For at forbedre adgang til skole og rekreative områder uden for landsbyen er der et lokalt ønske om en sti langs nordsiden af Lidemarksvej til Jyllandsvejskvarteret mod Ost med tilslutning til stisystemet i Hastrup Vest og Åshøj. Disse forslag til stier ligger uden for lokalplanens område og vil blive vurderet i forbindelse med kommunens stiplanlægning. Landsbyen rummer i dag ca. 50 ejendomme med en bebyggelse overvejende som længehuse, placeret i forskellig afstand til vej, hvilket giver varierede bybilleder og gaderum. Den ældre bebyggelse fra før 1940 fremtræder som pudsede og malede huse i farverne hvid, gul og rad, i lyse farver og med grå,sorte eller røde tage. Den nyere bebyggelse fremtræder hovedsageligt med ydervægge i blank mur og med lette tage og ligger især lang Syvstien som parcelhuse og ellers spredt rundt i landsbyen, hvor den nyere bebyggelse flere steder kan virke fremmed for landsbyens øvrige bebyggelse i form og materialer. Landsbyen rummer flere bevaringsværdige huse, som vist på kortbilag 3, dels flere stråtækte bindingsværkshuse fra før år 1900 og især enkelte huse fra " Bedre Byggeskik - perioden omkring år 1920 bl.a. stuehuset til " Bakkegård og længehuset på Svansbjergvej 8, den tidligere skole. Den bevaringsværdige bebyggelse er en karakteristisk og værdifuld del af byens miljø. Denne danner derfor grundlag for udformningen af ny bebyggelse i form og materialevalg således, at ny bebyggelse ved vedligeholdelse, om- og tilbygning i landsbyen udføres med fornemmelse for bebyggelsens oprindelige byggeskik, stil og arkitektur. Lokalplanen fastlægger bebyggelsesregulerende bestemmelser først og fremmest med

9 det sigte at støtte og forbedre miljøkvaliteterne i landsbyen, såvel for de enkelte huse som for deres omgivelser, uden at forhindre at der kan ske en naturlig fornyelse. Ny bebyggelse Træhuse Erhverv Den ny boligbebyggelse skal opfares som længehuse i op til 1 1/2 etage, med facadehøjde på max. 3,50 m og max. bygningshajde på 7,5 m. Husdybden må ikke overstige 8,0 m. Bygningerne skal have symmetriske saddeltage, med eller uden halvvalm, med taghældninger på mellem 40 og 50 grader. Tage skal være dækket af strå, rade, sorte eller sort glaserede teglsten, grå cementtagsten, grå eller sort skifereternit, skifer eller tagpap. Tagudhæng må ikke overstige 20 cm. Ydermure skal fremstå som pudset, vandskuret eller berappet mur i hvid, lyse gule eller rade kalkfarver eller silikatfarve. Ydermure kan endvidere fremstå som bindingsværk, hvor tømmer males som tavlet i hvide eller gule farver. Herudover kan der opfares huse i træ, som der er en del interesse for, såfremt disse tilpasses lokale danske forhold. Træhuse skal opfares med lille tagudhæng og med ydervægge i træ, lodret eller vandret, som 1 på 2 brædder/lister, som brædder på klink eller som profilbrædder til maling med dækkende maling i farverne hvid, lys gul, rad eller sort. Generelt gælder at døre, vinduer og andre lignende bygningsdele skal males med dækkende oliemaling eller tilsvarende maling. Erhvervsbygninger, herunder avls- og driftsbygninger, kan opføres med en hajde på 8,5 m. Der kan evt. gives tilladelse til en større hajde for landbrugserhverv, såfremt produktionstekniske forhold taler herfor. På erhvervsbygninger, herunder driftsbygninger, samt garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger kan taghældninger dog være mellem 15 og 50 grader og

10 der kan anvendes andre tagmaterialer og tagformer end nævnt ovenfor. Beplantning Hegn Gadekær En vigtig del af landsbyens miljø og karakter er beplantningen. Lokalplanen udpeger karaktergivende beplantning, som vist på kortbilag 3, dels langs Åshøjvej og dels langs Eskemosevej, der skal sages bevaret ved pleje og genplantning. Herudover skal den skarpe grænse mellem landsbyen og det åbne land altid sages fastholdt som læ skabende levende hegn, dels som vigtige levesteder for planter og dyr og dels så landsbyen udefra set fortsat kan opleves som en del af landskabsbilledet. Hegn mod gade og sti som lavt malet stakit, naturstensgærde, levende hegn eller hæk er et vigtigt element i landsbyens karakter, som søges fastholdt i lokalplanens bestemmelser. Førhen var gadekæret sammen med branden landsbyens vandforsyning og samtidig en del af landsbyens samlingsted. Endvidere var kærets funktion vaskested for dyr og redskaber og derfor var gadekærets terræn jævnt hældende. I fyrrene blev gadekærene omlagt til branddamme med det formål at få et let tilgængeligt vandvolumen på et lille areal. Da branddamme og gadekær i dag er udgået af brandberedskabet er de ofte utilgængelige og i dårlig stand. Gadekæret afspejler en historisk udvikling og er en del af landsbyens kulturmiljø som bevares, ved renovering, pleje og vedligeholdelse. I Svansbjerg er gadekæret udført med skrå betonkanter og afgrænses med lavt trådhegn, buske og træer. Det er et lokalt ønske at gadekæret og tilharende friareal forskannes og indrettes som rekreativt område efter en samlet plan.

11 Tekniske anlag For at sikre landsbygadernes karakter fastsætter lokalplanen bestemmelser for opsætning og placering af antenner, paraboler og solfangere, således at disse ikke må opsættes på tage og facader mod vej. Miljaforhold Agenda 21 Kage Kommune har besluttet at være aktivt med til at udforme lokale bidrag til den globale udvikling til gavn for miljøet. Der igangsættes aktiviteter, der skal fremme : Lokal Agenda 21. Helhedssyn og tværsektoriel tænkning Aktiv borgerdeltagelse. Inddragelse af globale hensyn Styrkelse af det langsigtede perspektiv. Lokalplanen tilsigter bl.a. gennem fastholdelse af landsbyens større grunde med mulighed for jordbrug og videreførelse af den traditionelle byggeskik at bidrage til en udvikling til gavn for miljøet. Køge Kommune er gerne behjælpelig med råd og oplysninger om energi, ressourcer, materialer, affaldshåndtering og teknik, der kan fremme en bedre økologisk balance i bebyggelsen.

12 Lokalplanens forhold til anden plananing. Kommuneplanen Lokalplanområdet er i Kage Kommuneplan omfattet af rammeområde 4L04 Svansbjerg landsbybebyggelse, for hvilket, der gælder falgende: Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål samt til jordbrugsformål og andre erhvervsformål med tilknytning til landbruget. Butikker, servicevirksomheder, offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området. Mindre erhvervsvirksomheder kan indrettes i overflødiggjorte landbrugsbygninger, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne. Lokalplanens bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for område 4L04. Regionplan I Regionplan for Roskilde Amt af 1997 skal boligbyggeri i de mindste byer og i landsbyer fortrinsvis ske inden for de pågældende byers afgrænsning eller ved mindre justeringer heraf og under størst mulig hensyntagen til kulturhistoriske og naturbeskyttelsesinteresser. Naturbeskyttelse Gadekæret er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og er udpeget som beskyttet af Amtsrådet. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens 3 at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af naturlige saer, hvis areal er på over 100 m2. Af Miljøministeriets vejledning om registrering af beskyttede naturtyper fremgår det om saer dels, at der skal have udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv og dels, at bestemmelsen omfatter både naturligt forekommende saer, og søer, vandhuller og damme, som helt eller delvis skyldes menneskelig indsats. Det kan f.eks. være gadekær, møllesøer og andre

13 opstemningsanlæg, færdigt udgravede grus-, ler-, tørve- og mergelgrave, vandingshuller, vildtdamme, andedamme, visse regnvandsbassiner m.v. Grundvandsbeskyttelse Svansbjerg ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, hvor særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg skal placeres uden for disse omrader. Ved placering af aktiviteter eller anlæg i områder med særlige drikkevandinteresser skal det sikres at der ikke sker forurening af grundvandet. Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanens bestemmelser. Landbrugspligt Miljølovgivning Zonestatus Skovbyggelinie Deklarationer Ved ændret brug af hele landbrugsejendomme kræves ophævelse af landbrugspligten. Dette afhænger af tilladelse fra jordbrugskommissionen i Roskilde Amt. Følgende ejendomme, der er undergivet landbrugspligt, er matr. nre: 6 a, 12 a, og 1 4 b alle af Svansbjerg by, Herfalge. En udstykning af matr. nr. 14 b, som muliggjort i lokalplanen, medfører at landbrugspligten ophæves. Lokalplanen fastlægger et afgrænset område til boligformål. Det betyder, i henhold til miljalovgivningen, at svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold ikke er tilladt inden for boligområderne. Dispensation kan meddeles af byrådet under nærmere angivne vilkår. Lokalplanområdet forbliver i landzone og Kage Kommune er zonemyndighed. Skovbyggelinie på 300 m fra fredskov ved Lidemarksvej aflyses inden for lokalplanområdet. Deklarationer og servitutter der overflødiggares eller er uforenelig med lokalplan aflyses eller fortrænges af planen.

14 Byggevejledning Lokalplanen udgør grundlaget for beboernes byggeansøgninger og kommunens byggesagsbehandling i Svansbjerg. Denne vejledning til landsbyens beboere kan anvendes som et arbejdsredskab, når man ønsker at ændre den nuværende bebyggelse eller at opføre ny bebyggelse. Vejledningen er ikke en håndbog i almindelig forstand, men tager udgangspunkt i Svansbjerg landsbys lokale forhold. Helheden Bebyggelsens placering Bebyggelsens udformning Den, der skal bygge, interesserer sig mest for huset, hvordan det ser ud og fungerer og tænker måske ikke så meget på forholdet til omgivelserne. Den, der skal til at fælde et træ, interesserer sig mest for, at træet måske er blevet for stort og giver skyggegener, at tagrenden ofte skal tømmes for blade, og at der skal skaffes træ til brændeovnen. Der tænkes måske ikke så meget på træets betydning for helhedsindtrykket. I store dele af byen er bebyggelsen placeret i forskellige afstande til vejene, hvilket giver et levende og varieret bybillede. Det vil derfor være forkert at afsætte en fast byggelinie langs vejene. Bebyggelsens afstand til vejene vil blive fastlagt i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til den omgivende og eventuel tidligere bebyggelse på stedet. Det skal slås fast med det samme, at en ny bebyggelse ikke tilpasses den eksisterende, ældre bebyggelse ved at blive opført som kopi af denne bebyggelse, fx med bindingsværk, stråtag og sprosse vinduer. Det drejer sig derimod om at anvende tidssvarende materialer med omtanke og med dette udgangspunkt at indpasse den nye bebyggelse. En "landsby venlig" bebyggelse bør således udformes som længehuse i en bredde (dybde) på højst 8,0 m og i en længde af mindst 1.5 gange husdybden.

15 Facadehøjden, dvs. afstanden fra terræn til facadens skæring med taget bør ikke overstige 3,5 m og taget, der udformes som symmetrisk saddeltag, bør have en hældning på grader. Denne tagform muliggør samtidig, at der kan indrettes en udnyttet tagetage, hvilket ud fra et energimæssigt synspunkt er en god arealudnyttelse. Materialer Facader, der fremstår vandskuret, pudset eller berappet m/u maling eller kalkning i farverne hvid eller gul og rød i lyse farver, som ikke virker skrigende eller pågående, kan normalt indpasses i landsbymiljøet. Tage, beklædt med røde teglsten eller i visse tilfælde grå betontagsten, grå skifereternit eller skifer, vil ligeledes kunne indpasses. I den forbindelse bør fremhæves den tidligere mere almindelige beklædning, bestående af grå eller sort tagpap samlet på trekantlister, som er en smuk og diskret tagbeklædning, der især egner sig til mindre bygninger. På landbrugsbygninger kan endvidere anvendes pandeplader eller bølgeeternitplader af typen B 7. I denne situation anbefales den grå type, som ældes på en smuk og diskret måde. Dette er vigtigt, da tagfladen på landbrugsbygninger er forholdsvis store. Gavltrekanter kan enten udføres af materialer som resten af huset eller med lodret ru træbeklædning bestående af brædder på ikke under 5" i bredden (12 cm). Ingen eller kun et beskedent tagudhæng i gavlene giver den bedste udformning. Farver Vinduer Med hensyn til farveholdningen på de øvrige bygningsdele kan de såkaldte jordfarver og hvid generelt anvendes. Vinduer bør fremstå som huller i murværket (uden brøstning af træ) og ikke som store, sammenhængende glasarealer.

16

17 Moderne" sprossevinduer med thermoglas skal vælges med omtanke, idet de ofte virker kunstige i ny bebyggelse og har for brede sprosser som reducerer lysindtaget og giver dårlige proportioner. Vinduestypen med en lodret midterpost og sidehængte vinduer vil i mange tilfælde være en bedre og mere tidløs løsning. Kviste Ved eventuel anvendelse af kviste bør disse udføres i en begrænset størrelse og i det hele taget så enkelt og diskret som muligt. Kviste skal udføres med lodrette sider (flunker), med intet eller kun lille tagudhæng og uden store vindskeder. Alt for brede kviste forvrænger ofte proportionerne i mindre huse og derfor bør kvistens vindue aldrig have større bredde og højde end stueetagens vinduer og kvistens flunker bør ikke udføres med en større bredde end 12 cm. Opmærksomheden henledes på, at der kan kompenseres for mindre isolering i kvisten på anden måde. Den tyske kvisttype med skrå sider som kan ses visse steder bør undgås. Kviste i stråtage bør udføres med halvrundt tag. Gavlaltaner Ovenlys Gavlaltaner bør normalt helt udelades, især i gamle huse, hvor de virker fremmede for bebyggelsen. Ovenlysvinduer vil ofte virke meget dominerende i tagfladen og bør derfor i givet fald være af begrænset størrelse. Ovenlysvinduer bør placeres i den del af tagfladen, der vender bort fra vejen. Er det imidlertid nødvendigt med ovenlys vinduer mod gadeside bør kun de mindste størrelser anvendes, de såkaldte "fredningsvinduer" eller vinduer svarende hertil i størrelse.

18 Skors tene Hvor skorstenen mangler, savnes den. Derfor bør man ikke fjerne skorstenspiberne, hvis de er blevet overflødige i deres oprindelige funktion, men forsage at give dem ny funktion, som fx installationskanal for udluftning for kakken eller badeværelse, eller for rørføring. Skorstene bør opføres af teglsten med samme overflade og farve som husets facade og føres op gennem taget midt i tagrygningen. De ofte anvendte runde metalskorstene kan ikke anbefales i landsbybebyggelse, især ikke typen med bardunafstivninger. Ombygninger og tilbygninger Ved om- og tilbygninger, som de fleste byggesager drejer sig om, er det vigtigt at sørge for, at ændringerne indpasses efter den eksisterende bebyggelse. Dette gælder både ved materialevalg og ved farveholdningen. F.eks. bør en tilbygning til et hus, opført af tegl, ligeledes opføres af teglsten. En tilbygning til et bindingsværkshus bør dog næppe opføres i bindingsværk, men kan i stedet fremstå med pudset og malet eller kalket overflade, svarende til det eksisterende hus. Det kan i denne sammenhæng anbefales at føre bindingsværket tilbage til sit oprindelige udseende ved at male eller kalke tømmeret over i lighed med husets facade, som det tidligere har været tradition i landsbyerne på Sjælland. Hvidkalkning er mest almindeligt, men gulkalkning ses også. Det med sort farve fremhævede bindingsværk er derimod et fænomen, som først begynder at vinde indpas i Køge-området i 1950'erne. Vedligeholdelse Ved vedligeholdelse og istandsættelse af eksisterende bebyggelse er det vigtigt at være opmærksom på husets stil og arkitektur. Hvor indgreb gennem tiden har sløret

19 oprindelige bygningsforhold, bar der ved vedligeholdelse gennemfares en tilbagefaring svarende til husets oprindelige udtryk og den stedlige tradition. Med hensyn til materialer, farver og bygningsdele ved vedligeholdelse om- og tilbygning kan ligeledes henvises til, hvad der er beskrevet i afsnittet om materialer. Råd og vejledning Eventuelle spørgsmål, der måtte opstå i den situation, hvor ny bebyggelse eller om- og tilbygninger ønskes udført, kan rettes til Kage Kommunes plan og byggemyndighed. Her vil man være behjælpelig med råd og vejledning. Ejere af de i lokalplanen udpegede bevaringsværdige bygninger har mulighed for at sage råd og vejledning i kommunen om istandsættelser samt om aktuelle støttemuligheder. Til statte ved gennemfarelse af vedligeholdelse, om- og tilbygning findes en del litteratur med beskrivelser og også med egentlige råd og anvisninger, således: '' Information om Bygningsbevaring " Miljøministeriet/Planstyrelsen 1992, som kan afhentes på Kage Rådhus.

20 KØGE KOMMUNE LOKALPLAN NR SVANSBJERG LANDSBY I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 551 af 28 juni 1999) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanens formål er: at skabe et fælles administrativt grundlag for den fremtidige arealanvendelse og bebyggelse af landsbyens ejendomme, at landsbyen forbeholdes til bolig- og erhvervsformål, herunder jordbrugsformål samt offentlige formål, at landsbymiljøets bebyggelse, ejendomsog bebyggelsesmønster, gadenet, fælles friarealer og karakteristisk beplantning bevares, at give mulighed for udstykning og opførelse af ny bebyggelse i landsbyens nord østlige område, at ny bebyggelse får en placering, udformning og ydre fremtræden, som er i overensstemmelse med det eksisterende miljø og den lokale bevaringværdige byggetradition, at give mulighed for indretning af overflødiggjorte landbrugsbygninger til erhvervsvirksomheder OMRÅDE OG ZONESTATUS Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nre: 7b,7i, 7k,7l, 7m,7d,7e,7f,7 g,7h, 7q, 14d, 14b,33a,33b, 32, 27b,29, 12b, 1t, 1az, 1n, 1 aø, 1 ba, 1 aæ, lac, 1bb, 2o,2b, 19b, 19 c,20b,4d,4i,4f,4k,11e,11h, 11c,11g, 10i, 10b,7n,7o,7p,

21 6d, 6h, 18b,21b, 16b, 8b, 24,del af 6 a, del af 12 a, del af 14 a, samt litra nr. n, del af litra nre.: b, c, n, alle af Svansbjerg by, Herfølge samt alle parceller der efter den 30. september 1999 udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanen medfarer ingen ændring af områdets zonestatus, idet området forbliver i landzone OMRÅDETS ANVENDELSE Det på kortbilag 2 viste område A og Al må kun anvendes til bolig- og erhvervsformål herunder jordbrugsformål, samt til offentlige formål. Boligbebyggelse skal opføres som fritliggende bebyggelse som enfamiliehuse. I område A1 kan ny boligbebyggelse endvidere opfares som dobbelthuse, ved sammenbygning i skel. Der kan inden for område A og Al etableres servicevirksomhed, offentlige institutioner, beboelses- og erhvervsbebyggelse, fællesanlæg og lignende. Endvidere kan der indrettes butikker til områdets daglige forsyning, såsom kiosk, dagligvarebutik og lignende, såfremt det ikke medfarer væsentlig gene for landsbybeboerne og efter forudgående tilladelse fra byrådet i hvert enkelt tilfælde. Inden for området må det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik ikke overstige 300 m2, og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformal i landsbyen, må ikke overstige 400 m2. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, kan tages i brug til erhvervsformål, såsom håndværk, lager, kontor- og fritidsformål, forenings- og kulturelle formål og boligformål som ud-

22 videlse af den eksisterende bolig op til i alt 350 m2, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for de omboende og såfremt landsbykarakteren ikke brydes. Tilladelse iht. ovenstående kan jf. Planloven gennemfares uden naboorientering. Der må ikke etableres hotel- og restaurationsvirksomhed, detailhandel og nye boliger i eksisterende erhvervsbygninger eller overflødiggjorte landsbrugsbygninger. Ved byggeri eller ændret anvendelse gælder planlovens om landzoneadministration. 3.2 Inden for område B må ejendommene kun anvendes til boligformål, som fritliggende enfamiliehuse. 3.3 Byrådet kan dog tillade sådan erhvervseller servicevirksomhed, som efter byrådets skøn kan indpasses i område B og under forudsætning af, at virksomheden ikke medfører ulemper for de omboende. 3.4 Område F fastlægges til offentlige formål, såsom gadekær, grant område og lignende, som fælles friareal til leg og ophold. 3.5 Inden for lokalplanområdet må der ikke etableres særligt grundvandstruende aktiviteter eller anlæg UDSTYKNING Udstykninger og arealoverførelser inden for område Al skal i princippet ske som vist på kortbilag 3 og efter en samlet plan der er godkendt af byrådet. Der må kun foretages udstykninger med en grundstørrelse på mindst 1000 m2 pr. ejendom.

23 4.2 Der kan ikke foretages udstykninger inden for område A og B med henblik på etablering af ny boligbebyggelse, udover de godkendte tilladelser til udstykning, som er vist på kortbilag 2. Udstykning og arealoverførelser i øvrigt kan kun finde sted efter byrådets særlige godkendelse VEJ- OG STIFORHOLD Eksisterende vejarealer og gadejord må ikke ændres uden byrådets tilladelse. 5.2 Efter etablering af ny adgangsvej i område Al, skal den eksisterende adgangsvej mod vest til matr. nr. 14 b (gartneriet) nedlægges. Ny adgangsvej udlægges som privat fællesvej. 5.3 I forbindelse med en ejendoms ibrugtagen til erhverv eller ved nybyggeri til erhverv, skal der på ejendommen anlægges parkeringspladser efter byrådets anvisning. Undtaget denne bestemmelse er dog landbrugserhverv. 5.4 Privat parkering skal ske på egen grund. Parkeringsareal på private parceller skal mht. placering og udformning indgå som en naturlig del af grundens areal og må ikke anlægges, så det fremstår som en del af ve jarealet TEKNISKE ANLÆG Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. 6.2 Ny bebyggelsens inden for lokalplanområdet skal tilsluttes distributionsnettet for naturgas.

24 6.3 Inden for lokalplanområdet må udvendige antenner, paraboler mv. ikke monteres s å - ledes, at de helt eller delvis skjuler vigtige bygningsdele, såsom skorsten, gesims, tagskæg, vinduer og lignende. Der må normalt kun opsættes paraboler, hvis overkant malt fra terræn ikke overstiger en hrøjde på 2,5 meter. Udvendige antenner, paraboler, antennernaster og lignende må ikke opsættes på bebyggelsens facade og tagflade mod gadesiden. Fritstående antennemaster må kun opsættes med byrådets tilladelse. 6.4 Inden for lokalplanområdet må der ikke opsættes solfangere på bebyggelsens facade og tagflade mod gadesiden. Opsætning af solfangere forudsætter kræver byrådets godkendelse BEBYGGELSENS OMFANG Inden for lokalplanområdet må bebyggel- OG PLACERING sesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 25. Boligbebyggelsen på den enkelte ejendom må ikke overstige et samlet bruttoetageareal på 350 m Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage. Placering af ny bebyggelse skal godkendes af byrådet. Godkendelse kan gives uden naboorientering, såfremt placeringen ikke forudsætter dispensation fra anden lovgivning. Bygningshøjden for boligbebyggelse må ikke overstige 7,5 m og facadehøjden må ikke overstige 3,5 m. Ingen mindre bygningsdele, såsom skorstene og lign. må gives en højde der overstiger 8,5 m.

25 Beboelsesbygninger skal udfares som længehuse og må ikke gives en starre husdybde end 8,0 m. Hovedbygningens længde skal min. være 1,5 x husdybden. En eventuel kælder må ikke have loftet mere end 0,8 m over naturligt terræn. Erhvervsbygninger, herunder landbrugets avls- og driftsbygninger, kan opfares med en bygningshøjde på 8,5 m. Byrådet kan tillade en større højde, hvor produktionstekniske hensyn begrunder dette. 7.3 Etablering af erhverv kan kun ske i eksisterende erhvervsbygninger eller i overflødiggjorte landsbrugsbygninger inden for de bestående bygningsmæssige rammer. Ved indretning af erhverv må der ikke udvendigt om- eller tilbygges i væsentligt omfang og bygningernes ydre fremtræden og karakter skal stort set bevares. Dog kan der opfares mindre tilbygninger så som nyt indgangsparti og lign. op til 35 m2. Der kan ikke opfares tilbygninger til produktion, lager og lignende. 7.4 Tage skal være symmetriske saddeltage og tagfladernes vinkel med det vandrette plan skal være mellem 40 og 50 grader og for erhvervsbygninger, herunder landbrugets avls- og driftsbygninger mellem 15 og 50 grader. Tage kan udfares med halvvalm. Byrådet kan tillade andre tagformer, for landbrugets avls- og driftsbygninger, såfremt produktionstekniske hensyn begrunder dette. Undtaget herfra er carporte, garager udhuse og lignende op til 35 m2 og mindre bygningsfremspring, såsom karnap, indgangsparti, kviste og lignende, hvor an-

26 dre tagformer og taghældninger kan anvendes. 7.5 Der må ikke etableres gavlaltaner. 7.6 Der må ikke uden byrådets godkendelse etableres kviste, ovenlysvinduer, altaner eller overdækkede terrasser. Tilladelse kan gives, uden naboorientering, såfremt principperne i 1 overholdes og såfremt tilladelsen ikke forudsætter dispensation fra anden lovgivning. 7.7 Garager og carporte må ikke opføres nærmere skel til vej end 5 m. 7.8 Ny boligbebyggelse i område A1 skal placeres min. 5 m fra vejskel og med en gavl eller facade parallelt med vej. Dobbelthuse skal sammenbygges i skel. 7.9 Inden for områderne F, som vist kortbilag 2, kan der opføres enkelte mindre bygninger, som naturligt knytter sig til områdernes anvendelse og drift, så som bygninger i forbindelse med leg, ophold og lignende BEBYGGELSENS YDRE Ny bebyggelse skal fremtræde som længe- -EN *) huse. 8.2 Til tagmaterialer må kun anvendes strå, røde, sorte eller sort glaserede teglsten, grå cementtagsten, grå eller sort eternitskifer, skifer eller tagpap. *) Fodnote til 8: Mht. nærmere retningslinier for bebyggelsens form, størrelse og ydre fremtræâen, henvises til redegørelsens byggevejledning for Svansbjerg landsby.

27 Undtaget herfra er, carporte, garager, udhuse og lignende op til 35 m2, og mindre bygningsfremspring, hvor andre tagmaterialer kan anvendes. Der må ikke anvendes tagstensefterlignende metalplader, blanke eller reflekterende tagmaterialer, dog undtaget glas til mindre bygningsfremspring, solfangeranlæg, drivhuse og lignende. 8.3 Tagudhæng må være max. 20 cm, og for stråtag max. 60 cm, målt vandret fra mur til ydersiden af spær. Ved murede huse som udføres med tagdækning af tegl- eller cementtagsten, må der ikke etableres tagudhæng ved gavl. Ved tagudskiftning eller omlægning af tage pa eksisterende bebyggelse skal tagudhæng udføres svarende til husets oprindelige stil og arkitektur. 8.4 Ydermure kan fremstå som pudset, vandskuret eller berappet mur holdt i hvid, lys gul eller lys rød kalkfarve eller silikatfarve. Ydermure kan fremstå som bindingsværk, hvor tømmer kalkes eller males som tavlene i farverne hvid eller gul. Ydermure kan fremstå i træ med lodrette eller vandrette brædder, som 1 på 2 brædder/lister, som brædder på klink eller som profilbrædder til maling i farverne hvid, lys gul, rød eller sort med dækkende maling. Gavltrekanter skal udføres som den øvrige facade, eller evt. med lodret ru bræddebeklædning i en på to, malet med jordfarver eller sort. Undtaget herfra er, carporte, garager, udhuse og lignende op til 35 m2, og min-

28 dre bygningsfremspring, hvor andre facadematerialer kan anvendes. Ved om- og tilbygning til eksisterende bebyggelse kan ydermur fortsat udføres i husets nuværende materialer. Andre facadematerialer end nævnte ovenfor kan tillades, såfremt de vurderes at kunne harmonere med den lokal bevaringsværdige byggetradition og efter forudgående nabohøring. 8.5 Hvor der på bebyggelse er gesimser og ornamenteret frise i mursten i facade og gavl, skal disse bevares og friholdes ved oplægning af nyt tag. 8.6 Ved ny bebyggelse udføres vinduer som sidehængte vinduer med plant glas. Undtaget herfra er mindre vinduer med udvendige mål under 50 x 50 cm. Ved udskiftning af døre og vinduer på ældre huse fra før 1940 skal de oprindelige proportioner fastholdes. Vinduerne skal være sidehængte enten med midterpost eller som flere fags vinduer svarende til husets oprindelige stil. 8.7 Døre, vinduer og lignende bygningsdele skal males med dækkende maling eller behandles svarende til huset oprindelige stil. 8.8 På erhvervsejendomme må skiltning og reklamering kun finde sted med byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. På øvrige ejendomme må der ikke opsættes skilte uden naboorientering. 8.9 For erhvervsbygninger, herunder landbrugets drifts- og avlsbygninger er bestemmelserne i punkterne ikke gæl-

29 dende. Dog skal landsbybebyggelsens farveholdning søges fastholdt som nævnt i 8.2 og 8.4. Ved indretning af erhverv i overflødiggjorte landbrugsbygninger og i eksisterende erhvervsejendomme skal bygningens ydre fremtræden og karakter i videst mulig omfang bevares. Ved ny, om- og tilbygning af eksisterende erhvervsbygninger skal bebyggelsens ydre fremtræden godkendes af byrådet BEVARING De på kortbilag 3 viste bevaringsværdige huse må ikke nedrives, ombygges eller ændres medmindre byrådet giver tilladelse hertil. Bevaringsværdig bebyggelse bør efter vedligeholdelse eller ombygning fremstå med uændret bygningsudtryk. Dette gælder tagdækning incl. udhæng, skorstenes størrelse og udformning, samt facader, døre og vinduers udformning, detaljering og overfladebehandling. Hvor indgreb gennem tiden har sløret oprindelige bygningsforhold væsentligt, bar der ved vedligeholdelse gennemfares en tilbageføring i overensstemmelse med bygningens oprindelige udtryk og den stedlige tradition. For eksisterende landbrugsejendomme med landbrugspligt administreres ovenstående bestemmelser udfra de praktiske muligheder, der er for, at de pågældende landbrug kan forsætte og udvikle deres bedrift. 9.2 Eksisterende beplantning mod det åbne land og den på kortbilag 3 viste karaktergivende beplantning skal sages bevaret ved pleje og genplantning.

30 9.3 Områderne F bevares/renoveres, som rekreative fælles friarealer til ophold og leg, efter en samlet plan UBEBYGGEDE AREALER Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes Hegn mod vej, sti og fællesareal skal placeres som eget hegn på egen grund. Levende hegn og hæk skal dog placeres mindst 0,4 m bag skel. Hegning mod gade og sti må kun ske med naturstensgærde, med levende hegn eller hæk evt. suppleret med indvendigt tradhegn med en max. højde på 1,2 m eller med lavt malet stakit med en højde på mellem 0,7 m - 1,2 m. Hegn mod det åbne land skal udføres som levende hegn eller hæk evt. suppleret med indvendigt trådhegn med en højde på max. 1,2 m. Beplantningen bør bestå af de for området karakteristiske løvfældende buske og træer. Ovennævnte bestemmelser hindrer ikke opsætning af hegn af driftsmæssig betydning for jordbruget Regulering af gadekæret skal ske efter en samlet plan som er godkendt af byrådet Inden for lokalplanområdet må terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn kun foretages

31 med byrådets godkendelse. Undtaget herfor er terrænregulering af driftsmæssig betydning for jordbruget Forudsætning for Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før ibrugtagning af der er etableret tilslutninger jf ny bebyggelse Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for område Al, senest når byrådet kræver det. Grundejerforeningen skal forestå vedligeholdelse og drift af private fællesveje, samt andre fællesanlæg. Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af byrådet Aflysning Følgende deklarationer aflyses og afløses af nærværende lokalplan på Køge Kommunes foranledning efter lokalplanens endelige vedtagelse: Deklaration af , af og af aflyses for matr. nre.: 7 d, 7e,7f,7g,7h, 7i,7k, 7l,7m, 7 n, 7 o og 7 p alle af Svansbjerg by, Herfalge, som omhandler bebyggelsens udformning og placering mv. på Trekanten og langs Syvstien. Deklaration ang. vilkår for opfarelse af enfamiliehus af aflyses på matr. nr. 12 b, Svansbjerg by, Herfalge. Deklaration ang. vilkår for opførelse af enfamiliehus af aflyses på matr. nr. 19 b, Svansbjerg by, Herfalge.

32 13.2 Skovbyggelinie aflyses inden for lokalplanområdet. I Lokalplanens Nar lokalplanen er endeligt vedtaget og retsvirkninger offentliggjort efter reglerne i planloven, må der ikke, jf. lovens 18, retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byggeri, udstykning, ændret anvendelse m.v., der etableres efter, at lokalplanens retsvirkninger er trådt i kraft, skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med planens principper eller formal. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemfares ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i 9.1 bestemmelser om, at den på kortbilag 3 angivne bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen.

33 14.2 Efter planlovens 35, stk.1 må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Med vedtagelse af denne lokalplan overflødiggøres disse tilladelser jf. planlovens 36 og erstattes af de bestemmelser, der er beskrevet i lokalplanens 4, 7, 8, 9 og 10. VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til 27 i lov om planlægning har Kage Byråd den 20. juni 2000 vedtaget lokalplan 4-20 endeligt. Bekendtgarelse om lokalplanens vedtagelse er sket den 7. juli 2000, fra hvilken dato planens retsvirkninger gælder.

34

35

36