LOKALPLAN 1-25 Assendrup landsby

Transkript

1 LOKALPLAN 1-25 Assendrup landsby KØGE KOMMUNE 2000

2 KØGE KOMMUNE LOKALPLAN 1-25 ASSENDRUP LANDSBY. INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund... 5 Lokalplanens formål... 5 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning Byggevejledning LOKALPLANEN 1 Lokalplanens formål Lokalplanens område og zonestatus Områdets anvendelse Udstykning Vej- og stiforhold Tekniske anlæg Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens ydre fremtræden Bevaring Ubebyggede arealer Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning KORTBILAG Kortbilag 1. Grundkort med matr. nre. Kortbilag 2. Arealanvendelse Kortbilag 3. Fremtidige forhold. Kildemateriale: J.P. Trap Danmark. Præstø amt. 4:1 femte udgave Lokalplanvejledning. Bevarende lokalplanlægning. Miljø- og Energiministeriet Køge Kommuneplan

3

4 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-25 Assendrup landsby. REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Baggrunden for lokalplanen er at Kage Byråd har fundet, at den agede interesse for udstykning og opfarelse af ny bebyggelse i kommunens landsbyer gør det nødvendigt overordnet at vurdere landsbyernes udvikling under ét og herunder det anskelige i en yderligere udbygning og fortætning af landsbyerne. Herudover har det været et ønske at skabe et fælles administrativt grundlag for den fremtidige arealanvendelse og bebyggelse af landsbyernes ejendomme samt at sikre, at der ikke sker unødige indgreb i landbrugets driftsforhold. Lokalplanlægningen af Assendrup landsby indgår som en del af en samlet lokalplanlægning for i alt 15 landsbyer. Planlægningen er tilrettelagt så der opnås en stor grad af borgerdeltagelse. Der er afholdt et borgermade for alle 15 landsbyer primo 1999 og efterfalgende et arbejdsmåde med tilmeldte kontaktpersoner, hvor den enkelte landsbys problemer og ønsker er blevet behandlet inden for lokalplanens muligheder. Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning ses af oversigtskort på modstående side og af kortbilag 1 og 2. Lokalplanens formål Formålet med lokalplanlægningen er at sikre følgende hovedpunkter i Kage Kommuneplan : Byudviklingen skal ske i kommunens bybånd og i de tre byzonelandsbyer Ll. Skensved, Lellinge og Algestrup.

5

6 En udbygning i landsbyerne skal i princippet kun ske i meget begrænset omfang og på grundlag af en forudgående lokalplanlægning. Landsbyerne skal boligmæssigt kunne udgøre et alternativ til byboligen eksempelvis i form af større parceller med mulighed for jordbrug og dermed sikre en stor variation i kommunens boligudbud. Landsbyernes væsentligste bevaringsværdier skal sikres, og der skal sikres landbrugserhvervene forsat udviklingsmuligheder her. Lokalplanens indhold. Landsbyens beliggenhed Landsbyens udvikling Landsbyens anvendelse Assendrup ligger langs randen af det kuperede landskab, der strækker sig syd over mod Køge Ås. Landsbyen afgrænses på alle sider af marker og nordøst for landsbyen ser man det lavtliggende flade landbrugsland, som er karakteristisk for Skensved området. Landsbyen er en slynget vejby og den oprindelige bystruktur, med gårdene, der ligger omkring gadekæret findes endnu, og understattes fint af landsbyens mange træer og levende hegn. Den nyere omlægning af Assendrupvej har skadet den oprindelige bystruktur, og har endvidere medfart at trafikken afvikles hurtigt gennem landsbyen. Assendrup kan, som de fleste landsbyer i Kage kommune, spores tilbage til middelalderen o. år 1300, men flere er formentlig endnu ældre. Landsbyernes beliggenhed er bestemt af muligheden for at drive landbrug, adgang til fx vand, vejforbindelser, samt af klimaet. Assendrup er en landbrugslandsby, der har landbrug, jordbrugsparceller og boliger. Landsbyen skal fortsat kunne rumme disse formål og området fastlægges derfor til erhvervs- og boligformål, herunder jordbrugsformål og til offentlige formål. 7

7 Mindre erhvervsvirksomheder kan endvidere indrettes i overflødiggjorte landsbrugsbygninger, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne og s å - fremt landsbykarakteren ikke brydes. Endvidere kan der indrettes beboelse i ovennævnte bygninger, såfremt det sker som en udvidelse af den eksisterende bolig og såfremt ejendommens samlede boligareal ikke overstiger et bruttoetageareal på 350 m2. Gadekæret udlægges til fælles friareal til ophold og leg. Udstykning Vej- og sti forhold Trafik Landsbyens bebyggelse Lokalplanen giver ikke mulighed for udstykninger til ny boligbebyggelse. Lokalplanen muliggør at der gives byggeret på det særskilt matrikulerede havelod matr. nr. 11 i princippet som vist på kortbilag 3. På kortet over Assendrup fra 1806 ses at landsbyen har bevaret en del af sin oprindelige bystruktur, på trods af at vejforlabet gennem byen er blevet ændret. Det er et lokalt ønske at forbedre trafiksikkerheden i landsbyen ved hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af hvide striber som rumlefelter, opsætning af byskilt og lignende, således at trafikken gøres opmærksom på landsbyen og derved afvikles langsommere. Disse trafikale forhold vil blive vurderet løbende i forbindelse med kommunens trafikplanlægning. Landsbyen rummer i dag ca. 8 ejendomme med en bebyggelse overvejende som længehuse, placeret i forskellig afstand til vej, hvilket giver varierede gaderum. Bebyggelsen består for det meste af ældre huse fra før 1940, der fremtræder som pudsede og malede huse i farverne hvid, gul og rød, i lyse farver og med grå eller rade tage.

8 Bevaringsværdig bebyggelse Landsbyen rummer flere bevaringsværdige huse, som vist på kortbilag 3, især landsbyens gårde som rummer flere bindingsværksbygninger fra før år Den bevaringsværdige bebyggelse er en karakteristisk og værdifuld del af byens miljø. Denne danner derfor grundlag for udformningen af ny bebyggelse i form og materialevalg således, at ny bebyggelse, ved vedligeholdelse, om- og tilbygning i landsbyen udføres med fornemmelse for bebyggelsens oprindelige byggeskik, stil og arkitektur. Lokalplanen fastlægger bebyggelsesregulerende bestemmelser først og fremmest med det sigte at støtte og forbedre miljøkvaliteterne i landsbyen, såvel for de enkelte huse som for deres omgivelser, uden at forhindre at der kan ske en naturlig fornyelse. Ny bebyggelse Døre og vinduer Erhverv Den ny boligbebyggelse skal opføres som længehuse i op til 1 1/2 etage, med facadehøjde på max. 3,50 m og max. bygningshøjde på 7,5 m. Husdybden må ikke overstige 8,0 m. Bygningerne skal have symmetriske saddeltage med taghældninger på mellem 40 og 50 grader. Tage skal være dækket af strå, røde teglsten, grå cementtagsten, grå og sort skifereternit, skifer og tagpap. Tagudhæng må ikke overstige 20 cm. Ydermure skal fremstå som pudset, vandskuret eller berappet mur i hvid, lyse gule eller rade kalkfarver eller silikatfarve. Ydermure kan endvidere fremstå som bindingsværk, hvor tømmer males som tavlet i hvide eller gule farver. Generelt gælder at døre, vinduer og andre lignende bygningsdele skal males med dækkende oliemaling eller tilsvarende maling. Erhvervsbygninger, herunder avls- og driftsbygninger, kan opføres med en højde på 8,5 m. Der kan evt. gives tilladelse til en større højde for landbrugserhverv, såfremt produktionstekniske forhold taler herfor.

9 På erhvervsbygninger, herunder landbrugsbygninger, samt garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger kan taghældninger være mellem 15 og 50 grader og der kan anvendes andre facade- og tagmaterialer og andre tagformer end som nævnt ovenfor. Dog skal landsbybebyggelsens farveholdning sages fastholdt med hvide, gule eller rade facader og rade, grå eller sorte tage. Beplantning Hegn Gadekær En vigtig del af landsbyens miljø og karakter er beplantningen. Den skarpe grænse mellem landsbyen og det åbne land skal altid søges bevaret ved pleje og genplantning som læ skabende levende hegn, dels som vigtige levesteder for planter og dyr og dels så landsbyen udefra set fortsat kan opleves som en del af landskabsbilledet. Hegn mod gade og sti i form af malet lavt stakit, naturstensgærde, levende hegn eller hæk er et vigtigt karaktergivende element i landsbyen, der sages fastholdt i lokalplanens bestemmelser. Førhen var gadekæret sammen med branden landsbyens vandforsyning og samtidig en del af landsbyens samlingssted. Endvidere var kærets funktion vaskested for dyr og redskaber og derfor var gadekærets terræn jævnt hældende. I fyrrene blev gadekærene omlagt til branddamme med det formål at få et let tilgængeligt vandvolumen på et lille areal. Da branddamme og gadekær i dag er udgået af brandberedskabet, er de ofte utilgængelige og i dårlig stand. Gadekæret afspejler en historisk udvikling og er en del af landsbyens kulturmiljø som bevares, ved renovering, pleje og vedligeholdelse. I Assendrup er gadekæret udført med stabte betonkanter og afgrænses af et lavt trådhegn med låge, buske og træer. Herudover er der andehold. Det er et lokalt

10 ønske at gadekæret og tilhørende friareal vedligeholdes, forskønnes og indrettes som rekreativt område efter en samlet plan. Tekniske anlæg Kloakering For at sikre landsbygadernes karakter fastsætter lokalplanen bestemmelser for opsætning og placering af antenner, paraboler og solfangere, således at disse ikke må opsættes på tage og facader mod vej. Assendrup er planlagt kloakeret i år Miljøforhold Agenda 21 Køge Kommune har besluttet at være aktivt med til, at udforme lokale bidrag til den globale udvikling til gavn for miljøet. Der igangsættes aktiviteter, der skal fremme: 0 Helhedssyn og tværsektoriel tænkning 0 Aktiv borgerdeltagelse 0 Inddragelse af globale hensyn 0 Styrkelse af det langsigtede perspektiv. Lokal Agenda 21 Lokalplanen tilsigter bl.a. gennem fastholdelse af landsbyens større grunde, med mulighed for jordbrug og videreførelse af den traditionelle byggeskik at bidrage til en udvikling til gavn for miljøet. Køge Kommune er gerne behjælpelig med råd og oplysninger om energi, ressourcer, materialer, affaldshåndtering og teknik, der kan fremme en bedre økologisk balance i bebyggelsen.

11 Lokalplanens forhold til anden planlægning. Kommuneplanen Lokalplanområdet er i Køge Kommuneplan omfattet af rammeområde 1L01 Assendrup landsby for hvilket, der gælder følgende: Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål samt til jordbrugsformål og andre erhvervsformål med tilknytning til landbruget. Butikker, servicevirksomheder, offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området. Mindre erhvervsvirksomheder kan indrettes i overflødiggjorte landbrugsbygninger, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne. Lokalplanens bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for område 1L01. Regionplan Grundvandsbeskyttelse Naturbeskyttelse I Regionplan for Roskilde Amt af 1997 skal boligbyggeri i de mindste byer og i landsbyer fortrinsvis ske inden for de pågældende byers afgrænsning eller ved mindre justeringer heraf og under størst mulig hensyntagen til kulturhistoriske og naturbeskyttelsesinteresser. Assendrup landsby ligger i et område, hvor grundvandsressourcen er særlig sårbar og der kan som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. Gadekæret er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og er udpeget som beskyttet af amtsrådet. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens 3 at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2. Af Miljøministeriet vejledning om registrering af beskyttede naturtyper fremgår det om søer dels, at der skal have udviklet sig et karakteristisk naturligt plante- og dyreliv og

12 dels, at bestemmelsen omfatter både naturligt forekommende søer, og søer, vandhuller og damme, som helt eller delvis skyldes menneskelig indsats. Det kan f.eks. være gadekær, møllesøer og andre opstemningsanlæg, færdigt udgravede grus-, ler-, tørve- og mergelgrave, vandingshuller, vildtdamme, andedamme, visse regnvandsbassiner m.v. Prioritering af pleje af branddamme og gadekær sker i forbindelse med tildeling af støtte til naturgenopretningsprojekter (3.-mandsprojekter) på baggrund af amtsrådets årlige vedtagne budget. Kommunen har mulighed for selv at udføre pleje og etablere adgang til fortidsminder i kommunen efter aftale med amtet. Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanens bestemmelser. Landbrugspligt Zonestatus Deklarationer Ved ændret brug af hele landbrugsejendomme kræves ophævelse af landbrugspligten. Dette afhænger af tilladelse fra jordbrugskommissionen i Roskilde Amt. Følgende ejendomme, der er undergivet landbrugspligt, er matr. nre.: 2 a, 4 a, og 5 a alle af Assendrup by, Højelse. Lokalplanområdet forbliver i landzone og Køge kommune er zonemyndighed. Deklarationer og servitutter der overflødiggares eller er uforenelig med lokalplan aflyses eller fortrænges af planen.

13

14 Byggevejlebing Lokalplanen udgør grundlaget for beboernes byggeansøgninger og kommunens byggesagsbehandling i Assendrup. Denne vejledning til landsbyens beboere kan anvendes som et arbejdsredskab, når man ønsker at ændre den nuværende bebyggelse eller at opføre ny bebyggelse. Vejledningen er ikke en håndbog i almindelig forstand, men tager udgangspunkt i Assendrup landsbys lokale forhold. Helheden Bebyggelsens placering Bebyggelsens udformning Den, der skal bygge, interesserer sig mest for huset, hvordan det ser ud og fungerer, og tænker måske ikke så meget på forholdet til omgivelserne. Den, der skal til at fælde et træ, interesserer sig mest for, at træet måske er blevet for stort og giver skyggegener, at tagrenden ofte skal tømmes for blade, og at der skal skaffes træ til brændeovnen. Der tænkes måske ikke så meget på træets betydning for helhedsindtrykket. I store dele af byen er bebyggelsen placeret i forskellige afstande til vejene, hvilket giver et levende og varieret bybillede. Det vil derfor være forkert at afsætte en fast byggelinie langs vejene. Bebyggelsens afstand til vejene vil blive fastlagt i hvert enkelt tilfælde, under hensyntagen til den omgivende og eventuel tidligere bebyggelse på stedet. Det skal slås fast med det samme, at en ny bebyggelse ikke tilpasses den eksisterende, ældre bebyggelse ved at blive opført som kopi af denne bebyggelse, fx med bindingsværk, stråtag og sprosse vinduer. Det drejer sig derimod om at anvende tidssvarende materialer med omtanke og med dette udgangspunkt at indpasse den nye bebyggelse. En "landsby venlig" bebyggelse bør således udformes som længehuse i en bredde (dybde) på højst 8,0 m og i en længde af mindst 1,5 gange husdybden.

15 Facadehøjden, dvs. afstanden fra terræn til facadens skæring med taget bør ikke overstige 3,5 m og taget, der udformes som symmetrisk saddeltag, bør have en hældning på grader. Denne tagform muliggør samtidig, at der kan indrettes en udnyttet tagetage, hvilket ud fra et energimæssigt synspunkt er en god arealudnyttelse. Materialer Facader, der fremstår vandskuret, pudset eller berappet m/u maling eller kalkning i farverne hvid eller gul og rød i lyse farver, som ikke virker skrigende eller pågående, kan normalt indpasses i landsbymil jøet. Tage, beklædt med røde teglsten eller i visse tilfælde grå betontagsten, grå skifereternit eller skifer, vil ligeledes kunne indpasses. I den forbindelse bør fremhæves den tidligere mere almindelige beklædning, bestående af gra eller sort tagpap samlet på trekantlister, som er en smuk og diskret tagbeklædning, der især egner sig til mindre bygninger. På landbrugsbygninger kan endvidere anvendes pandeplader el ler bølgeeternitpla- - der af typen B 7. I denne situation anbefales den grå type, som ældes på en smuk og diskret måde. Dette er vigtigt, da tagfladen på landbrugsbygninger er forholdsvis store. Gavltrekanter kan enten udføres af materialer som resten af huset eller med lodret ru træbeklædning, bestående af brædder på ikke under 5" i bredden (12 cm). Ingen eller kun et beskedent tagudhæng i gavlene giver den bedste udformning. Farver Vinduer Med hensyn til farveholdningen på de øvrige bygningsdele kan de såkaldte jordfarver og hvid generelt anvendes. Vinduer bør fremstå som huller i murværket (uden brøstning af træ) og ikke som store, sammenhængende gl asa real er.

16

17 Moderne sprossevinduer med termoglas skal vælges med omtanke, idet de ofte virker kunstige i ny bebyggelse og har for brede sprosser som reducerer lysindtaget og giver dårlige proportioner. Vinduestypen med en lodret midterpost og sidehængte vinduer vil i mange tilfælde være en bedre og mere tidløs løsning. Kviste Ved eventuel anvendelse af kviste, bør disse udføres i en begrænset størrelse og i det hele taget så enkelt og diskret som muligt. Kviste skal udføres med lodrette sider (flunker), med intet eller kun lille tagudhæng og uden store vindskeder. Alt for brede kviste forvrænger ofte proportionerne i mindre huse og derfor bør kvistens vindue aldrig have større bredde og højde end stueetagens vinduer og kvistens flunker bør ikke udføres med en større bredde end 12 cm. Opmærksomheden henledes på, at der kan kompenseres for mindre isolering i kvisten på anden måde. Den tyske kvisttype med skrå sider som kan ses visse steder, bør undgås. Kviste i stråtage bør udføres med halvrundt tag. Gavlaltaner Ovenlys Gavlaltaner bør normalt helt udelades, især i gamle huse, hvor de virker fremmede for bebyggelsen. Ovenlysvinduer vil ofte virke meget dominerende i tagfladen og bør derfor i givet fald være af begrænset størrelse. Ovenlysvinduer bør placeres i den del af tagfladen, der vender bort fra vejen. Er det imidlertid nødvendigt med ovenlys vinduer mod gadeside bør kun de mindste størrelser anvendes, de såkaldte "fredningsvinduer", eller vinduer svarende hertil i størrelse.

18 Skors tene Hvor skorstenen mangler, savnes den. Derfor bør man ikke fjerne skorstenspiberne, hvis de er blevet overflødige i deres oprindelige funktion, men forsage at give dem ny funktion, som fx installationskanal for udluftning for kakken eller badeværelse, eller for rørfaring. Skorstene, bør opføres af teglsten med samme overflade og farve som husets facade og føres op gennem taget midt i tagrygningen. De ofte anvendte runde metalskorstene kan ikke anbefales i landsbybebyggelse, især ikke typen med bardunafstivninger. Ombygninger og tilbygninger Ved om- og tilbygninger, som de fleste byggesager drejer sig om er det vigtigt at sarge for, at ændringerne indpasses efter den eksisterende bebyggelse. Dette gælder både ved materialevalg og ved farveholdningen. F.eks. bør en tilbygning til et hus, opført af tegl, ligeledes opføres af teglsten. En tilbygning til et bindingsværkshus bør dog næppe opføres i bindingsværk, men kan i stedet fremstå med pudset og malet eller kalket overflade, svarende til det eksisterende hus. Det kan i denne sammenhæng anbefales at føre bindingsværket tilbage til sit oprindelige udseende ved at male eller kalke tømmeret over i lighed med husets facade, som det tidligere har været tradition i landsbyerne på Sjælland. Hvidkalkning er mest almindeligt, men gulkalkning ses også. Det med sort farve fremhævede bindingsværk er derimod et fænomen, som først begynder a t vinde indpas i Køge-området i 1950 'erne. Vedligeholdelse Ved vedligeholdelse og istandsættelse af eksisterende bebyggelse er det vigtigt at være opmærksom på husets stil og arkitektur. Hvor indgreb gennem tiden har sløret

19 oprindelige bygningsforhold bar der ved vedligeholdelse gennemfares en tilbageføring svarende til husets oprindelige udtryk og den stedlige tradition. Med hensyn til materialer, farver og bygningsdele ved vedligeholdelse, om- og tilbygning kan ligeledes henvises til, hvad der er beskrevet i afsnittet om material er. Råd og vejledning Eventuelle spørgsmål, der måtte opstå i den situation, hvor ny bebyggelse eller om- og tilbygninger ønskes udført, kan rettes til Kage kommunes plan og byggemyndighed. Her vil man være behjælpelig med råd og vejledning. Ejere af de i lokalplanen udpegede bevaringsværdige bygninger har mulighed for at sage råd og vejledning i kommunen om istandsættelser samt om aktuelle støttemuligheder. Til statte ved gennemfarelse af vedligeholdelse, om- og tilbygning findes en del litteratur med beskrivelser og også med egentlige råd og anvisninger, således: Information om Bygningsbevaring " MiIjøministeriet/Planstyrelsen 1992, som kan afhentes på Kage Rådhus.

20 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN NR ASSENDRUP LANDSBY I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 551 af 28 juni 1999) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanens formål er: at skabe et fælles administrativt grundlag for den fremtidige arealanvendelse og bebyggelse af landsbyens ejendomme, at landsbyen forbeholdes til bolig- og erhvervsformål, herunder jordbrugsformål samt offentlige formål, at landsbymiljøets bebyggelse, ejendomsog bebyggelsesmønster, gadenet, fælles friarealer og karakteristisk beplantning bevares, at give mulighed for opførelse af en ny bolig på ejendommen matr. nr. 11 a, Assendrup by, Højelse, at ny bebyggelse får en placering, udformning og ydre fremtræden, som er i overensstemmelse med det eksisterende miljø og den lokale bevaringsværdige byggetradition, at give mulighed for indretning af overflødiggjorte landbrugsbygninger til erhvervsvirksomheder OMRÅDE OG ZONESTATUS Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nre.: 2 c, 2 f, 2 g, 10, 11 a, 11 b og del af 1 a, 2 a, 3 g, 4 a, 4 h, 5 a, samt del af litra nr. "a", alle af Assendrup by, Højelse, samt alle parceller der efter den 30. september 1999 udstykkes herfra.

21 2.2 Lokalplanen medfarer ingen ændring af områdets zonestatus, idet området forbliver i landzone OMRÅDETS ANVENDELSE Det på kortbilag 2 viste område A og Al må kun anvendes til bolig- og erhvervsformål herunder jordbrugsformål, samt til offentlige formål. Boligbebyggelse skal opføres som fritliggende bebyggelse som enfamiliehuse. Der kan inden for området etableres servicevirksomhed, offentlige institutioner, beboelses- og erhvervsbebyggelse, fællesanlæg og lignende. Endvidere kan der indrettes butikker til områdets daglige forsyning, såsom kiosk, dagligvarebutik og lignende, såfremt det ikke medfarer væsentlig gene for landsbybeboerne og efter forudgående tilladelse fra byrådet i hvert enkelt tilfælde. Inden for området må det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik ikke overstige 300 m2, og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål i landsbyen, må ikke overstige 400 m2. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, kan tages i brug til erhvervsformål, såsom håndværk, lager, kontor- og fritidsformål, forenings- og kulturelle formål og boligformål som udvidelse af den eksisterende bolig op til i alt 350 m2, såfremt det ikke medfarer væsentlige gener for de omboende og s å - fremt landsbykarakteren ikke brydes. Tilladelse iht. ovenstående kan jf. Planloven gennemføres uden naboorientering. Der må ikke etableres hotel- og restaurationsvirksomhed, detailhandel og nye boliger i eksisterende erhvervsbygninger eller overflødiggjorte landsbrugsbygninger.

22 4 4.1 UDSTYKNING Ved byggeri eller ændret anvendelse gaelder planlovens om landzoneadministration. Der må ikke etableres grundvandstruende aktiviteter eller anlæg. 3.2 Område F fastlægges til offentlige formål, såsom gadekær, grønt område og lign., som fælles friareal til leg og ophold. Der kan ikke foretages udstykninger inden for lokalplanområdet med henblik på etablering af ny boligbebyggelse. Udstykning og arealoverførelse i øvrigt kan kun finde sted efter byrådets særlige godkendelse. 4.2 Matr. nr. 11 b, der ligger vest for Assendrupvej, jf. kortbilag 1, kan ved arealoverførelse tillægges matr. nr VEJ- OG STIFORHOLD Eksisterende vejarealer og gadejord må ikke ændres uden byrådets tilladelse. 5.2 Vejadgang til område Al skal ske fra Assendrupvej. 5.3 I forbindelse med en ejendoms ibrugtagen til erhverv, skal der på ejendommen anlægges parkeringspladser efter byrådets anvisning. Undtaget denne bestemmelse er dog landbrugserhverv. 5.4 Privat parkering skal ske på egen grund. Parkeringsareal på private parceller skal mht. placering og udformning indgå som en naturlig del af grundens areal, og må ikke anlægges, så det fremstår som en del af vej arealet.

23 6 6.1 TEKNISKE ANLÆG Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. 6.2 Inden for lokalplanområdet må udvendige antenner, paraboler mv. ikke monteres således, at de helt eller delvis skjuler vigtige bygningsdele, såsom skorsten, gesims, tagskæg, vinduer og lignende. Der må normalt kun opsættes paraboler, hvis overkant målt fra terræn ikke overstiger en højde på 2,5 meter. Udvendige antenner, paraboler, antennemaster og lignende må ikke opsættes på bebyggelsens facade og tagflade mod gadesiden. Fritstående antennemaster må kun opsættes med byrådets tilladelse. 6.3 Inden for lokalplanområdet må der ikke opsættes solfangere på bebyggelsens facade og tagflade mod gadesiden. Opsætning af solfangere forudsætter byrådets godkendelse BEBYGGELSENS OMFANG Inden for lokalplanområdet må bebyggel- OG PLACERING sesprocenten for den enkelte ejendom ikke overstige 25. Boligbebyggelsen på den enkelte ejendom må ikke overstige et samlet bruttoetageareal på 350 m Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage. Placering af ny bebyggelse skal godkendes af byrådet. Godkendelse kan gives uden naboorientering, såfremt placeringen ikke forudsætter dispensation fra anden lovgivning. Bygningshajden for boligbebyggelse må ikke overstige 7,5 m og facadehøjden må ikke overstige 3,5 m. Ingen mindre byg-

24 ningsdele, såsom skorstene og lign. må gives en højde der overstiger 8,5 m. Beboelsesbygninger skal udfares som længehuse og må ikke gives en starre husdybde end 8,0 m. Hovedbygningens længde skal min. være 1,5 x husdybden. En eventuel kælder må ikke have loftet mere end 0,8 m over naturligt terræn. Erhvervsbygninger, herunder landbrugets avls- og driftsbygninger, kan opfares med en bygningshajde på op til 8,5 m. Byrådet kan tillade en starre højde, hvor produktionstekniske hensyn begrunder dette. 7.3 Ved etablering af erhverv i eksisterende erhvervsbygninger eller i overflødiggjorte landsbrugsbygninger skal dette udføres inden for de bestående bygningsmæssige rammer og der må ikke udvendigt om- eller tilbygges i væsentligt omfang, ligesom bygningernes ydre fremtræden og karakter stort set skal bevares. Dog kan der opføres mindre tilbygninger såsom nyt indgangsparti og lign. op til 35 m2. Der kan ikke opfares tilbygninger til produktion, lager og lignende. 7.4 Tage skal være symmetriske saddeltage og tagfladernes vinkel med det vandrette plan skal være mellem 40 og 50 grader og for erhvervsbygninger, herunder landbrugets avls- og driftsbygninger mellem 15 og 50 grader. Tage kan udfares med halvvalm. Byrådet kan tillade andre tagformer for landbrugets avls- og driftsbygninger, s å - fremt produktionstekniske hensyn begrunder dette. Undtaget herfra er carporte, garager udhuse og lignende op til 35 m2 og mindre bygningsfremspring, såsom karnap, indgangsparti, kviste og lignende, hvor an-

25 dre tagformer og taghældninger kan anvendes. 7.5 Der må ikke etableres gavlaltaner. 7.6 Der må ikke uden byrådets godkendelse etableres kviste, ovenlysvinduer, altaner eller overdækkede terrasser. Tilladelse kan gives, uden naboorientering, såfremt principperne i 1 overholdes og såfremt tilladelsen ikke forudsætter dispensation fra anden lovgivning. 7.7 Garager og carporte må ikke opføres nærmere skel til vej end 5 m. 7.8 Ny boligbebyggelse i område A l skal placeres min. 5 m fra vejskel og med en gavl parallelt med Assendrupvej. Øvrig bebyggelse skal placeres med en facade parallelt eller vinkelret på boligbebyggelsen og min. 5 m fra vejskel. 7.9 Inden for område F, som vist på kortbilag 2, kan der opfares mindre bygninger, som naturligt knytter sig til områdets anvendelse og drift, så som bygninger i forbindelse med leg, ophold og lignende. 8 BEBYGGELSENS YDRE 8.1 Ny bebyggelse skal fremtræde som længe- FREMTRÆDEN *) huse. 8.2 Til tagmaterialer må kun anvendes rade teglsten, grå cementtagsten, strå, grå eller sorte eternitskifer, skifer og tagpap - *) Fodnote til 8: Mht. nærmere retningslinier for bebyggelsens form, størrelse og ydre fremtræden, henvises til redegørelsens byggevejledning for Assendrup landsby.

26 Undtaget herfra er, carporte, garager, udhuse og lignende op til 35 m2, og mindre bygningsfremspring, hvor andre tagmaterialer kan anvendes. Der må ikke anvendes tagstensefterlignende metalplader, blanke eller ref lekterende tagmaterialer, dog undtaget glas til mindre bygningsfremspring, solfangeranlæg, drivhuse og lignende. 8.3 Ved ny bebyggelse må tagudhæng udgøre max. 20 cm, og for stråtag max. 60 cm, målt vandret fra mur til ydersiden af spær. Ved murede huse som udfares med tagdækning af tegl- eller cementtagsten må der ikke etableres tagudhæng ved gavl. Ved tagudskiftning eller omlægning af tage pa eksisterende bebyggelse skal tagudhæng udfares svarende til husets oprindelige stil og arkitektur. 8.4 Ydermure kan fremstå som pudset, vandskuret eller berappet mur holdt i hvid, lys gul eller lys rød kalkfarve eller silikatfarve. Ydermure kan fremstå som bindingsværk, hvor tømmer males som tavlene i farverne. hvid eller gul. Gavltrekanter skal udfares som den øvrige facade, eller evt. med lodret ru bræddebeklædning i en på to, malet med jordfarver eller sort. Undtaget herfra er, carporte, garager, udhuse og lignende op til 35 m2, og mindre bygningsfremspring, hvor andre facadematerialer kan anvendes. Ved om- og tilbygning til eksisterende bebyggelse kan ydermur fortsat udfares i husets nuværende materialer.

27 Andre facadematerialer end nævnte ovenfor kan tillades, såfremt de vurderes at kunne harmonere med den lokal bevaringsværdige byggetradition og efter forudgående naboharing. 8.5 Hvor der på huse er gesimser og ornamenteret frise i mursten i facade og gavl, skal disse bevares og friholdes ved oplægning af nyt tag. 8.6 Ved ny bebyggelse udføres vinduer som sidehængte vinduer med plant glas. Undtaget herfra er mindre vinduer med udvendige mål under 50 x 50 cm. Ved udskiftning af døre og vinduer på ældre huse fra før 1940 skal de oprindelige proportioner fastholdes. Vinduerne skal være sidehængte enten med midterpost eller som flere fags vinduer svarende til husets oprindelige stil. 0.7 Døre, vinduer og lignende bygningsdele males med dækkende maling, eller behandles svarende til huset oprindelige stil. 8.0 På erhvervsejendomme må skiltning og reklamering kun finde sted i begrænset omfang med byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. På øvrige ejendomme må der ikke opsættes skilte uden naboorientering. 0.9 For erhvervsbygninger herunder landbrugets drifts- og avlsbygninger er bestemmelserne i punkterne ikke gældende. Dog skal landsbybebyggelsens farveholdning sages fastholdt som nævnt i 8.2 og 8.4. Ved indretning af erhverv i overflødiggjorte landsbrugsbygninger og i eksisterende erhvervsejendomme skal bygningens

28 ydre fremtræden og karakter i videst muligt omfang bevares. Ved ny, om- og tilbygning af eksisterende erhvervsbygninger skal bebyggelsens ydre fremtræden godkendes af byrådet BEVARING De på kortbilag 3 viste bevaringsværdige huse må ikke nedrives, ombygges eller ændres medmindre byrådet giver tilladelse hertil. Bevaringsværdig bebyggelse bør efter vedligeholdelse eller ombygning fremstå med uændret bygningsudtryk. Dette gælder tagdækning incl. udhæng og skorstenes størrelse og udformning, facaders udformning, detaljering og overfladebehandling samt døre og vinduers udformning, detaljering og overfladebehandling. Hvor indgreb gennem tiden har sløret oprindelige bygningsforhold væsentligt bør der ved vedligeholdelse gennemføres en tilbageføring i overensstemmelse med bygningens oprindelige udtryk og den stedlige tradition. For eksisterende landbrugsejendomme med landbrugspligt administreres ovenstående bestemmelser udfra de praktiske muligheder, der er for, at de pågældende landbrug kan forsætte og udvikle deres bedrift. 9.2 Karaktergivende beplantning, som vist på kortbilag 3 og eksisterende beplantning mod det åbne land skal søges bevaret ved pleje og genplantning. 9.3 Område F bevares/renoveres, efter en samlet plan som rekreativt fælles friareal.

29 UBEBYGGEDE AREALER Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes Hegning mod vej, sti og fællesanlæg skal placeres som "eget hegn" og placeres på egen grund. Levende hegn og hæk skal placeres mindst 0,4 m bag skel. Hegning mod vej, sti og fællesanlæg må kun ske med naturstensgærde, med levende hegn eller hæk evt. suppleret med indvendigt trådhegn med en max. højde på 1,2 m eller med lavt malet stakit med en højde på mellem 0,7 m - 1,2 m. Hegn mod det åbne land skal udføres som levende hegn eller hæk evt. suppleret med indvendigt trådhegn med en højde på max. 1,2 m. Beplantningen bør bestå af de for området karakteristiske lavfældende buske og træer. Ovennævnte bestemmelser hindrer ikke opsætning af hegn af driftsmæssig betydning for jordbruget Inden for lokalplanområdet må terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn kun foretages med byrådets godkendelse. Undtaget herfor er terrænregulering af driftsmæssig betydning for jordbruget Lokalplanens Når lokalplanen er endeligt vedtaget og retsvirkninger offentliggjort efter reglerne i planloven, må der ikke, jf. lovens 18, rets-

30 ligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byggeri, udstykning, ændret anvendelse m.v., der etableres efter, at lokalplanens retsvirkninger er trådt i kraft, skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i 9.1 bestemmelser om, at den på kortbilag 3 angivne bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen Efter planlovens 35, stk.1 må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Med vedtagelse af denne lokalplan overflødiggøres disse tilladelser jf.

31 planlovens 36 og erstattes af de bestemmelser der er beskrevet i lokalplanens 4, 7, 8, 9 og 10. VEDTAGELSESPÅTEGNING I henhold til 27 i lov om planlægning har Krage Byråd den 20. juni 2000 vedtaget lokalplan 1-25 endeligt. Bekendtgrarelse om lokalplanens vedtagelse er sket den 7. juli 2000, fra hvilken dato planens retsvirkninger gælder

32

33

34