Forældre i Roskilde oplever at kommunens dagsinstitutioner udnytter de digitale muligheder til at skabe mere smidige og alsidige relationer.

Transkript

1 Børn og Kultur Børne- og Kultursekretariat Sagsnr Brevid Ref. MKE Dir. tlf IT- og medieplan på 0-16 årsområdet 22. august 2012 Denne IT- og medieplan er udarbejdet i forlængelse af kommunens overordnede digitaliseringsstrategi, godkendt i Direktionen i maj På Skole- og Børneudvalgets område sætter digitaliseringsstrategien fokus på den digitale daginstitution og den digitale folkeskole. IT- og medieplanen støtter op om visionen i digitaliseringsstrategien om at: Digital teknologi er en fuldt integreret del af undervisningen på kommunens folkeskoler, og elevernes læringsbehov understøttes af tidssvarende teknologiske muligheder. Forældre i Roskilde oplever at kommunens dagsinstitutioner udnytter de digitale muligheder til at skabe mere smidige og alsidige relationer. Planen består af række overordnede målsætninger samt en række projekter, som skal medvirke til at realisere målsætningerne. Det overordnede mål med denne plan er at børn og unges IT- og mediekompetencer i skoler og institutioner skal udvikle sig i takt med nutidens informations- og videnssamfund. Den stigende digitalisering af samfundets funktioner fordrer en mere systematisk tilgang til børn og unges anvendelse af nye teknologier i de offentlige institutioner. Internettets muligheder og de deraf følgende udfordringer har stor betydning for, hvordan undervisning, leg og læring foregår på institutionerne på dagtilbuds-, skole- og fritidsområdet. I forbindelse en IT- og mediesatsning i institutioner og skoler vil en kompetenceudvikling af personalet være helt central. Der bliver brug for målrettet kompetenceudvikling for personalet på flere niveauer. Dels tekniske kompetencer og dels kompetencer i forhold til at arbejde pædagogisk med digitale medier. Det er ligeledes vigtigt, at lokale erfaringer og enkelt-projekter bliver opsamlet og spredt. Skoler og institutioner skal lære af hinanden. Forvaltningen vil derfor arbejde med modeller for spredning, hvor personale og ledelse erfaringsudveksler på tværs. Dagtilbudsområdet På dagtilbudsområdet viser udviklings- og forskningsprojekter, som kommunen selv har været med i og er engageret i, at der ligger mange udviklingsfelter forude for at kvalificere IT-understøttet leg og læring for børn og unge. Kommunerne kan med fordel satse og udvikle på de nye teknologiers anvendelse på dagtilbudsområdet og igangsætte initiativer, som driver en nødvendig digitaliseringsproces for at styrke børns kritiske analytiske mediekompetencer. Dette for at uddannelsessystemet senere kan profitere og bygge videre på børnenes læring. I Roskilde Kommune ønsker vi, at dagtilbuddene skal udvikle en digital kultur, som styrker børnenes evne til at reflektere, analysere og være kreative i deres omgang med medier. Børn skal opnå færdigheder i at anvende IT og medierelaterede redskaber som et personligt udtryksmiddel, så barnets perspektiv, livsverden og synspunkter synliggøres. Samtidig med at børn skal have mulighed for at udtrykke sig fx i lyd, levende billeder eller multimedier, skal børn lære at forholde sig analytisk og kritisk til deres omverden og dermed også til digitale udtryk. Det betyder at IT og mediebrug i dagtilbud skal have et

2 Side2/10 læringsperspektiv, hvor det mediepædagogiske arbejde kobles til dagtilbuddenes øvrige pædagogiske arbejde for at opfylde deres læreplansmål. Målet med digitale medier og udvikling af børns digitale kompetencer i dagtilbud er at give børn mangfoldige muligheder for at udtrykke sig, for at få indflydelse og for deltagelse i fællesskaber. Desuden får børn relevante mediekompetencer de kan bygge videre på ved skolestart, idet samme kompetencer bliver videreudviklet i skolen. Ligeledes ønsker Roskilde Kommune at digitalisere en stor del af den mere praktiske kommunikation mellem forældre og personale for at lette hverdagen for personalet og samtidig give forældrene større indsigt i deres barns dagligdag i institutionen. Folkeskoler I folkeskolen skal der i langt højere grad ske en digitalisering og modernisering af undervisningen i form af udvikling af digitale læremidler, digitale læringsformer og digitalisering af læringsmål. I dag udgør bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Mange børn og unge færdes mere hjemmevant på internettet, mobiltelefoner, tablets m.v. Denne udvikling skal afspejles i undervisningsmaterialerne i folkeskolen. Målet er, at digitale læremidler, f.eks. digitale tavler, skal integreres i undervisningen og fremme elevernes læring. Derudover skal der i folkeskolen være fokus på, at udvikle digitale løsninger, som kan styrke den digitale kommunikation og videndeling. Det vil medføre en lettere adgang og oversigt over læremidler samtidig med, at tilrettelæggelsen af elevernes læring og læringsmål vil blive optimeret og forbedret. Dialogen mellem forældre og skole, lærere og elever samt lærerne indbyrdes, er i vis udstrækning allerede digital. Teknologi og de grundlæggende færdigheder er således allerede udbredt. Det er et mål at udbrede anvendelsen af den eksisterende teknologi til alle klasser og få den forbedret. Roskilde Kommune ønsker ligeledes, at den digitale kommunikation mellem skole og forældre opnår samme høje niveau på alle folkeskoler. De eksisterende løsninger skal udvikles, så de i højere grad anvendes til tilrettelæggelsen af elevernes læring og opfyldelsen af deres læringsmål, samt understøtte kommunikation og videndeling mellem lærere, forældre og elever. Fritidsområdet På fritidsområdet spiller digitale medier en stor rolle i børnenes liv, hvor de ofte selv styrer og organiserer sig i aktiviteterne omkring eksempelvis computerspil. Børnene lærer af hinanden og udvikler kompetencer, de kan bruge i mange andre sammenhænge. Roskilde Kommune ønsker, at SFOer og klubber arbejder med børnene i det uformelle læringsrum. Arbejdet med IT og medier skal være med til at udvikle børnenes samarbejdsevner og kommunikation og de digitale medier kan bruges som kommunikationsredskaber og til kreative skabende aktiviteter. Ligeledes skal den digitale kommunikation styrkes og udvikles mellem institutioner og samarbejdspartnere.

3 Side3/10 PROJEKTKATALOG DAGTILBUDSOMRÅDET LÆRING OG UNDERSTØTTELSE AF BØRNS MEDIEKOMPETENCER 1. Lokale strategier for udvikling af børns digitale kompetencer: Målet er at alle børn udvikler kompetencer indenfor informationssøgning og indsamling, produktion og formidling, analyse og dialog, kommunikation, videndeling og samarbejde. Derfor skal alle daginstitutionsområder og selvejende institutioner udarbejde en strategi for, hvordan de vil udvikle børns digitale kompetencer i hverdagen. Strategien skal beskrive, hvordan dagtilbuddet konkret kobler et mediepædagogisk arbejde til dagtilbuddets arbejde med pædagogiske læreplaner, således at mediebrug i dagtilbud har et læringsperspektiv og understøtter pædagogikken. 2. Digitale medier: Målet er at det digitale læringsmiljø i dagtilbuddene bidrager til at øge den pædagogiske kvalitet. Derfor skal digitale medier være tilgængelige for børn og pædagogisk personale. For at inspirere og motivere dagtilbuddene tilbydes henholdsvis dagplejen, de kommunale områder og gruppen af selvejende institutioner to IT værktøjskasser, indeholdende digitale medier som er særlig velegnet målgruppen. Til at understøtte dagtilbuddenes brug af IT værktøjskasserne og inspirere de øvrige dagtilbud bredes de mediepædagogiske erfaringer fra projekt IT i børnehøjde ud til hele 0-6 årsområdet. ØGET DIGITALISERING AF KOMMUNIKATION MELLEM DAGTILBUD OG FORÆLDRE 1. Videndeling og kommunikation mellem det enkelte dagtilbud og forældrene skal i højere grad være digital. Målet er, at forældrene føler sig bedre orienteret og inddraget samtidig med, at der frigøres personaleressourcer til kerneopgaven i daginstitutionerne. Senest ved udgangen af 2013 er der implementeret en børneintra-løsning i alle institutioner, og 75 % af personalet og forældrene erklærer sig enige i, at de oplever at kommunikationen er forbedret. SKOLEOMRÅDET LÆRING OG UNDERSTØTTELSE AF ELEVERNES IT-KOMPETENCER 1. Elevcomputere: Målet er, at alle elever frem mod 2014 skal have adgang til en computer (pc, bærbar pc, tablet-pc el.lign.) i undervisningen. Det forudsættes, at eleverne i overbygningen som udgangspunkt medbringer egen bærbar enhed, og at skolerne stiller udstyr til rådighed for enkelte elever, der ikke har mulighed herfor.

4 Side4/10 For eleverne på 0. 6 klassetrin skal elevmåltallet skal være 3 elever pr. PC. 2. Interaktive whiteboards digitale tavler: Målet er, at alle kommunes klasselokaler bliver udstyret med interaktive whiteboards (IWB) i skoleårene 2013/2014 og 2014/2015. Erfaringerne fra udviklings- og forskningsprojektet NORDIC SMART på Absalons Skole og fra samarbejdspartnerne i Sverige og Norge tyder klart på store gevinster ved IWB placeret i klasselokalerne på skolerne. Målet er at der på alle skoler arbejder med disse erfaringer, herunder bedre mulighed for samarbejde mellem eleverne og eleverne og lærerne, at det bliver lettere at fastholde et fagligt fokus og bedre sammenhæng mellem de enkelte undervisningsmoduler. 3. Digitale læremidler: Der vil de kommende år skulle tilføres flere ressourcer til digitale læremidler, da brugen af digitale læremidler vil være stigende samtidig med, at der er fag og fagområder, der endnu ikke er dækket af Roskilde-Pakken. Ligeledes satser forlagene i højere grad på området, og der kommer derfor en del nye digitale materialer på markedet. ØGET DIGITALISERING AF KOMMUNIKATIONEN MELLEM SKOLE OG FORÆLDRE 1. Videndeling og kommunikation: Alle skoler har en relativ god, men dog varieret anvendelse, af intranet og digital kommunikation. Roskilde Kommune ønsker at udnytte potentialet i den digitale kommunikation fuldt ud. I 2013 skal der udvikles principper og rammer for digital kommunikation på skolerne, som bygger på de positive erfaringer på de enkelte skoler. Målet er at skolernes anvendelse af digital kommunikation opnår samme høje niveau. SFO-OMRÅDET PILOTPROJEKTER OM UDVIKLING AF IT OG DIGITALE MEDIER 1. Der skal i gennemføres pilotprojekter på et antal skoler, hvor indskoling og SFO samarbejder om udvikling af brug af IT- og digitale medier, som pædagogisk metode til udvikling af børnenes digitale kompetencer. På baggrund af de erfaringer, der er opnået på dagtilbudsområdet skal det undersøges hvad der vil være relevant at udvikle på i indskoling og SFO-samarbejdet. Herunder skal det undersøges hvad der er af IT- og medieudstyr på SFOerne i dag samt hvilke muligheder SFOerne har for at komme på undervisningsnettet. Ligeledes skal der laves en afdækning om behovet for at udvikle personalets digitale kompetencer.

5 Side5/10 KLUBOMRÅDET LÆRING OG UNDERSTØTTELSE AF STØRRE BØRN OG UNGES IT-KOMPETENCER I FRITIDEN 1. Tilgængelighed mellem medier og digitale platforme er en væsentlig faktor for at de eksisterende platforme - eksempelvis hjemmesider og sociale medier - bliver brugt og udnyttet af de unge og forældrene. Det er vigtigt at alle unge i et fysisk fællesskab, har mulighed for at benytte net og brug af medier. Dette bl.a. for at kunne lære af hinanden, og skabe mulighed for at medarbejdere kan hjælpe og udfordre de unge der ikke er stærke i brugen af IT og medier, og med særligt fokus på relationsdannelse. Derfor er målet, at der bliver udarbejdet retningslinjer for større børn unges tilgang til, og brug af, medier og IT. Ligeledes skal der udarbejdes en strategi for hvordan IT og medier inddrages i klubbernes daglige pædagogiske praksis, med særlig fokus for den gruppe unge der har svært ved at deltage i de digitale fællesskaber DIGITALISERING AF KOMMUNIKATION MED KLUBBERNES SAMARBEJDSPARTNERE 1. Det er målet at den digitale kommunikation bliver mere tilgængelig for forældre og samarbejdspartnere, hvilket fordrer øget brug af digitale medier og kommunikationsformer i klubberne. Den digitale kommunikation skal styrkes og udvikles mellem klub og samarbejdspartnere, særligt forældre og skoler. I de enkelte klubber skal i løbet af udarbejde lokale strategier for medarbejderens brug af sociale medier og digital kommunikation i forhold til brugere og forældre.

6 Side6/10 BILAG: STATUS PÅ ARBEJDET MED IT OG MEDIER I SKOLER OG INSTITUTIONER DAGTILBUDSOMRÅDET På dagtilbudsområdet foreligger der ingen lovgivningsmæssige krav, og hidtil har det været op til den enkelte daginstitutionsleder at inddrage og udvikle brugen af de nye teknologier kommunikativt og pædagogisk. For at understøtte at dagtilbuddene arbejder med at udvikle børns digitale mediekompetencer er der i visionen og målsætninger for politiske mål i indskrevet en målsætning om, at dagtilbud udvikler børns digitale kompetencer. Herudover er forvaltningen i samarbejde med en række pilotinstitutioner i gang med en række projekter: Projekt IT i børnehøjde Fra september 2011 til juni 2012 har 6 dagtilbud sammen med konsulenter i forvaltningen samarbejdet i projekt IT i børnehøjde. I projekt har dagtilbuddene samarbejdet om at afprøve metoder og ideer til at arbejde pædagogisk med digitale medier. Formålet har været, at dele erfaringer og viden om, hvordan dagtilbud kan indrette deres pædagogiske og fysiske læringsmiljø, så de kan udvikle børns digitale mediekompetencer på en naturlig og integreret måde i hverdagen. Målet var, at børn i dagtilbud skulle udvikle kompetencer indenfor informationssøgning, kritisk sans, analyse og samarbejde, så de i højere grad ville få mulighed for at blive producenter frem for konsumenter af digitale medier. Dagtilbuddene har i efteråret 2011 samlet inspiration til at arbejde projektorienteret med IT i børnehøjde blandt andet fra et studiebesøg til en Förskola i Sverige. I januar/februar 2012 har projektdeltagerne deltaget i workshops med fokus på kompetenceudvikling indenfor forskellige teknologier. Desuden har dagtilbuddene i projektet haft mulighed for at låne digitalt udstyr af forvaltningen. Forvaltningen har indkøbt otte kasser med digitalt udstyr, for at hjælpe projektet i gang i dagtilbuddene. Dagtilbuddenes egne projekter har fået støtte og sparring fra en konsulent fra forvaltningen. Projektet er afsluttet med en konference for pædagoger og ledere i kommunen. Om konferencen se: Når dagtilbud, som noget nyt, skal arbejde med at udvikle børns mediekompetencer har vi gennem projektarbejdet lært at: Der er stor forskel på børns erfaringer med It og digitale medier. Disse forskelle kan udlignes gennem et mediepædagogisk arbejde i dagtilbuddene. Det er vigtigt at lederen af dagtilbuddet sætter digitalisering i børnehøjde på dagsordenen. Medarbejdere får mulighed for at tilegne sig mediepædagogiske kompetencer, det vil sige kompetencer, som gør dem i stand til at koble digitale aktiviteter til dagtilbuddets arbejde med læreplanstemaer. Medarbejdere dels får mulighed for inspiration og dels at tilegne sig digitale teknologiske kompetencer Dagtilbuddet fokuserer på medieleg frem for medieundervisning.

7 Side7/10 Der skal være let tilgængelige digitale medier til rådighed for børn og pædagogisk personale, og de skal virke. Digital kommunikation mellem dagtilbud for forældre Kommunikation mellem dagtilbud og forældre foregår i dag i de daglige personlige møder, forældremøder og samtaler, gennem telefon og via dagtilbuddenes hjemmesider. Hjemmesiderne bruges til kommunikation fra dagtilbud til forældre. I nogle dagtilbud melder forældre børns ferie og sygdom på sms til dagtilbuddet. Fire afdelinger under det tidligere område Østervang har siden starten af 2011 været i gang med et pilotforsøg, som har til hensigt at digitalisere arbejdsgange og kommunikation mellem forældre og personale i dagligdagen. Der er tale om et børneintrasystem, som i et vist omfang kan sammenlignes med SkoleIntra. Systemet består af to dele: En forældrerettet del, hvor forældrene bl.a. kan se dagens dagbog/fotos, se institutionens kalender, læse opslag, anmelde fravær mv. Systemets anden del er målrettet personalet og er et administrativt redskab der giver adgang til bl.a. aktivitetskalender, medarbejderoversigt, stamkort, politikker, Pædagogisk Udvikling Plan mv. Carsten og Gitte børnehaveprojekt 10 dagtilbud deltager i et Carsten og Gitte børnehaveprojekt. Projektet gennemføres fra august 2012 april 2013, og det ledes af Copenhagen Bombay. I projektet skal dagtilbuddene afprøve et lege- og lære univers på tablets for børn. Lege- og læreuniverset tager udgangspunkt i læreplaner og sprogpakken, og spil og lege er udviklet til at lære børn sociale kompetencer og samarbejde på en sjov og inkluderende måde. Samtidigt er det hensigten, at universet skal være med til at inddrage forældre og hjem i børnenes hverdag og læring. Gennem testningen af lege og lære universet og deltagelse i en workshop er dagtilbuddene med til at udvikle universet. I projektet har to dagtilbud i samarbejde med Specialpædagogisk Rådgivning særlig opmærksomhed på værdien af universet og brug af tablets i forhold til børn med særlige behov. SKOLEOMRÅDET Inddragelsen af IT på skoleområdet i Roskilde Kommune har i de sidste ti år overvejende været anvendt for at motivere elevere og har ikke i tilstrækkelig grad kvalificeret eleverne. Den tekniske Infrastruktur samt et relativt højt måltal for elever pr. pc har skabt mange begrænsninger for elevernes og lærernes brug af IT i undervisningen. Dette har betydet, at mange lærere i praksis ikke har kunnet planlægge undervisning med integration af IT i den daglige undervisning, da de ikke har kunnet være sikre på om PCere og infrastruktur har fungeret godt nok. Dette førte i 2009 til SBUs ønske om en redegørelse. Redegørelsen resulterede i en konklusion med ti fremhævede udviklingsfelter, hvoraf fem nedenstående udviklingsfelter blev prioriteret af SBU fra budget 2010 og frem. 1. Netkapacitet: Roskilde Kommunes satsning på området har i første omgang været en satsning på at opgradere infrastrukturen til et tidssvarende niveau. Dette arbejde er i skrivende stund ved at blive realiseret, således at skolernes adgang til både intranet og internet vil understøtte anvendelsen af digitale resurser. 2. Drift og support: IT- service er helt central i denne udvikling, hvor understøttelse af skolernes IT-systemer med drift og support er blevet opprioriteret med 2 medarbejdere. En fortsat udvikling sker i et tæt samarbejde med IT service, forvaltningen og skolerne.

8 Side8/10 3. Roskilde-pakken. Pakken er realiseret og udbygget og består af digitale undervisningsmidler. Roskilde-pakken har et årligt budget på 1,4 millioner kr. Den understøtter i høj grad skolernes tilgang til tidssvarende digitale undervisningsmidler og sparer med sine stordriftsfordele skolerne for betydelige udgifter. Roskilde-pakkens digitale resurser og anvendelse undersøges løbende, så en kvalitetssikring fremadrettet opnås. Se på side 10 i dette oplæg, hvor området uddybes. 4. Finansieringsmodel: Der er fra 2011 implementeret en finansieringsmodel, således at skolerne ikke længere selv finansierer IT-rygsækordningen og dermed ikke belastes økonomisk forskelligt betinget af svingende udgifter via omskifteligt elevtal med dysleksi. Området vurderes i samarbejde med PPR. Der er ligeledes implementeret en finansieringsmodel, således at skolernes driftsbidrag til skole pc ordningen trækkes fra skolerne førend de får bevilget deres driftsmidler. Lærere og elever i Roskilde har i dag fortsat forskellige muligheder for at integrere IT og medier i undervisningen, da skolerne har prioriteret teknologi indkøb meget forskelligt. Læringscentre Læringscentre tilbyder skolens læringsresurser og har været under udvikling siden Vi afventer endelig evaluering i Forvaltningen har varetaget den overordnede styring, hvor læringscentrene har udvalgt deres egne indsatsområder ud fra en kommunal vision. De fleste skoler har bl.a. valgt IT som indsatsområde. Samtidigt har udviklingen mod flere og flere digitale undervisningsmidler medført af IT-vejlederne på skolerne i stigende grad og med fordel for skolerne samarbejder med læringscentrene. Hovedudfordringen på IT-området er den ofte sammenblandende vejlederfunktion mellem tekniske IT-vejledere og pædagogiske IT-vejledere. Digitale læremidler De nye digitale læremidler indeholder ud over tekst mange andre medier billeder, lyd, video, grafik og animationer, og disse sammensatte udtryk kaldes multimodale tekster. Den multimodale tekst er karakteriseret ved en kombination af flere udtryksformer, som gensidigt supplerer og forudsætter hinanden. For at afkode en multimodal tekst må eleven have nødvendige kompetencer for at læse tekster med sammensatte udtryksformer. Eleverne skal kunne orientere sig på skærmbilledet og have kendskab til navigation og læseretning og kunne bevæge sig rundt mellem de forskellige medieudtryk. I den sidste redegørelse for IT og medier i folkeskolerne i Roskilde Kommune blev en fælles digital ressource, som alle elever og lærere havde adgang til, beskrevet og foreslået. Roskilde-Pakken er i dag en realitet og består af en række online-portaler af forskellig karakter, der alle tilgås med UNI-login, og hvor elever og lærere har adgang fra skolen og hjemme i forbindelse med deres forberedelse. Roskilde-Pakken sikrer, at alle skoler har adgang til relevante digitale læremidler minimumsniveau. Pakken er igennem de sidste 2 år udvidet, så den i dag dækker mange fag og fagområder i folkeskolen, men der skal fortsat ske en udvikling, da området får en stigende betydning for skolernes undervisning. Roskilde-Pakken har indtil videre været finansieret af forvaltningen der bruges ca. 1.4 mio. på digitale læremidler. Det har været muligt at forhandle priserne ned med forlagene, og der er opnået store rabatter ved kommunale abonnementer. I den fremtidige udbygning skal der findes em finansieringsform, hvor skolerne bidrager til den centrale ressource. De digitale læremidler bruges i stigende grad i kommunens folkeskoler, og der må forventes en kraftig stigning, når renovering af netværk samt udskiftning af computere er gennemført i skoleåret , så vil der være en infrastruktur, der er klart forbedret i forhold til tidligere.

9 Side9/10 Projekt Nordic Smart Erfaringerne fra udviklings- og forskningsprojektet NORDIC SMART på Absalons Skole og fra samarbejdspartnerne i Sverige og Norge tyder klart på store gevinster ved interaktive WhiteBoards (IWB) placeret i klasselokalerne på skolerne. For lærerne er der identificeret fordele for deres forberedelse, gennemførsel af undervisningen med inddragelse af flere medier og ikke mindst bedre mulighed for at skabe sammenhæng mellem de forskellige undervisningsmoduler. For elevernes læring har det vist at være lettere at fastholde et fagligt fokus og lade eleverne komme til orde bl.a. ved hjælp af sociale medier, men også fordi eleverne umiddelbart har lettere tilgang til at udtrykke sig og arbejde med digitale produktioner på IWB. Erfaringerne tyder også klart på bedre muligheder for samarbejde mellem elever, men også mellem elever og lærere. Sidst, men ikke mindst, understøtter IWB også et flow mellem forskellige elevaktiviteter såsom individuelle, makkerskabssamarbejde, gruppesamarbejde og fælles seancer for hele klassen, idet de digitale produktioner let kan flyttes fra forskellige platforme til IWB og vice versa. Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU) På baggrund af Byrådets bevilling i budget 2011 til den gennemgribende renovering af hele IT-infrastukturen på skolerne, optimering i anvendelsen af IT-rygsække og en udbygning af de digitale undervisningsmidler til samtlige skoler, har Roskilde Kommunetaget initiativ til et EU-projekt om grænseoverskridende undervisning via nye teknologier. GNU-projektet etablerer ved projektstart et grænseoverskridende samarbejde mellem 9 nordiske skoler og 18 skoleklasser, som i fællesskab skal planlægge og gennemføre fælles grænseoverskridende undervisning i fagene modersmål, science/naturfag, historie/samfundsfag og matematik understøttet af nye teknologier. Formålet med projektet er at få udviklet nye digitale undervisningsformer og metoder i interaktion mellem elever, lærere og forskere i Danmark, Sverige og Norge. Projektet har fire mål: 1. Udvikling af nye undervisnings- og arbejdsformer i de udvalgte fag, understøttet af digitale teknologier som kan understøtte synkron kommunikation og kollaboration mellem eleverne. 2. På lærer/elev niveau er det målet at udvikle og afprøve konkrete samarbejdsmodeller mellem lærere på tværs af de tre lande. 3. På skoleniveau er det målet at udvikle og afprøve en konkret skoleudviklingsmodel, som kan sikre at den i projektet udviklede viden, implementeres på en hel skole. 4. På kommunalt niveau er det målet at implementere de udviklede faglige koncepter og skoleudviklingsmodeller i kommunens generelle skolepolitik. SFO-OMRÅDET SFOen er en del af skolens virksomhed. I folkeskoleloven er der en Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOens pædagogiske arbejde. Formålene er at fremme, at SFOen inddrages i opfyldelse af Folkeskolens formål, der blandt handler om at fremme børnenes udvikling og give dem lyst til at lære mere. Skolen skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så børnene udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

10 Side10/10 En del af de mål som SFOen skal opfylde i det pædagogiske arbejde, er at sikre samspillet mellem SFO ens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Derudover skal det sikres at der arbejdes målrettet med støtte til børn med særlige behov. Det vil være meget relevant at SFO og indskolingsdel udvikler samarbejdet i forbindelse med implementering af brugen af IT og digitale medier i det pædagogiske arbejde. Den politiske vedtagne læsehandleplan, vil på SFO-området blive fulgt op, ved sætte fokus på at udvikle børnenes sprog og læsning og udvikling af pædagogernes kompetencer i den forbindelse. Dette indsatsområde vil kunne spille godt sammen med denne IT- og mediestrategi. Et konkret eksempel: Som en del af strategien på Hedegårdenes skole i årene , vil skoledel og SFO afprøve at arbejde innovativt og samarbejde om It-og medie og læsehandleplanen. Der indkøbes et antal tablets, der inddrages i undervisningen og SFOen vil arbejde tæt sammen med indskolingen. SFOen vil sammen med læsevejlederen på skolen, laver/finder relevante app s, som børnene målrettet kan bruge som aktivitet. App's og links der har med læsetræning og sprogforståelse at gøre, med særlig fokus på de to-sprogede børn og børn fra Basisgruppen. Et andet eksempel er idræts-sfoerne, der er gået i gang med at arbejde med GPS-løb med børnene. IT-udstyret på de enkelte SFOer: Der er administrative PC på alle SFOer. Alle institutioner kommunikerer med forældrene via forældreintra. Der er ifølge kommunens IT-afdeling ikke et samlet overblik over, hvilke faciliteter der elles findes på de enkelte SFOer. Mange SFOer er koblet op på det almindelige net med gamle maskiner, der bruges til spil. KLUBOMRÅDET På klubområdet er der ingen lovmæssige krav. Det er op til den enkelte klubleder hvor meget it og medier fylder i den pædagogiske praksis, samt hvorledes dette benyttes som kommunikation mellem forældre og samarbejdsparter. Uagtet dette, er it og medier en helt naturlig del af, langt de flestes, unges hverdag, både hvad angår information/kommunikation og ikke mindst deres indbyrdes relationer. Der er stor forskel på klubbernes brug af digital kommunikation mellem forældre, skoler og andre samarbejdspartnere. Desuden vanskeliggøres kommunikationen mellem skoler og klubber af forskellige elektroniske platforme.