Omsorg til patienten i akutmodtagelsen

Transkript

1 Omsorg til patienten i akutmodtagelsen Care for the patient in the emergency department Rikke Christine Andersen og Louise Broberg Hold S11V Modul semester Bachelor Projekt University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Marianne Jensen Dato for aflevering: 4/ Opgavens omfang: tegn inkl. Mellemrum Foto: Colourbox free, tilgængelig fra: Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser" nr af 24. august , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Dato: Underskrift: Studienr: Rikke Christine Andersen Dato: Underskrift: Studienr: Louise Broberg Side 1

3 Resume: Baggrund: Bachelor projektet er blevet til på baggrund af oplevelser i klinisk praksis på en dansk akutmodtagelse, hvor der på grund af travlhed og overfyldte ventearealer, er nogle vanskelige forhold at yde omsorg under. Sygeplejersken står overfor en udfordring, i forhold til at bevare omsorgen til patienten i det korte møde. Formål: Formålet var at undersøge hvilke faktorer som har betydning for patienternes oplevelse af omsorg i akutmodtagelsen. Projektet retter sig mod sygeplejersker og sygeplejestuderende, med interesse for akut sygepleje. Metode: Projektet er et litteraturstudie, som bygger på to artikler. Gennem analysen af disse, er der fremkommet nye fund, som i opgaven diskuteres med relevant teori. Resultat: Projektet indeholder en diskussion om hvordan sygeplejersken kan imødekomme faktorerne som har betydning for patienternes oplevelse af omsorg, blandt andet behovet for information, patientinddragelse og bløde værdier i relationen mellem sygeplejerske og patient. Abstract: Background: This bachelor project is based on experiences from hospital practice in a Danish emergency room, where there are challenging conditions for providing the patients with care, because of rush of work and overcrowding. The nurse is faced with the challenge of preserving the care for the patients in the emergency department. Aim: The aim was to examine which factors influence the patients care experience in the emergency department. The target group of this project is nurses and nurse students with interest in emergency care. Methods: The project is based on a literature study on two articles. New findings have been discovered during the analysis of the two articles, and will be discussed with relevant theory. Results: The project contains a discussion on how the nurse can cater to the factors, which influence the patients care experience, for example the need for information, involvement and how the soft skills of nursing influence relations between nurse and patient. Side 2

4 Indholdsfortegnelse Resume:... 2 Abstract:... 2 Opdeling af bachelor projektets afsnit: Problembeskrivelse Indledning Redegørelse Samfundsperspektiv Patientologisk perspektiv Naturvidenskabeligt perspektiv Curologisk perspektiv Problemafgræsning Problemformulering Metodologiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Hermeneutik Tematisk analyse Litteratursøgning Valg af empiri Den blå patient Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding Valg af teori Kari Martinsen Hilde og Tom Eides kommunikations teori Analyseafsnit Analyse af Den blå patient (Louise Broberg) Analyse af Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding (Rikke Christine Andersen) Diskussion af fund Relationen mellem patient og sygeplejerske i det korte møde De bløde værdier i relationen Kommunikationens betydning for relationen i det korte møde Information til patienterne Side 3

5 4.5 Diskussion af metode Litteratursøgning Videnskabsteoretisk tilgang Empiri Teori Konklusion Perspektivering References: Bilagsliste Bilag 1: Analyseredskab Bilag 2: litteratursøgning fra Cinahl Bilag 3: Litteratursøgning fra Swemed Bilag 4: Litteratursøgning fra Pubmed Bilag 5: DOSIS-guide Bilag 6: Analyseredskab til kvalitativ videnskabelig artikel- Den blå patient Bilag 7: CASP af Den blå patient Bilag 8: Analyseredskab til kvalitativ videnskabelig artikel- Interventions to Improve Patientcentered Care During Times of Emergency Department Crowding Bilag 9: CASP- Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding Side 4

6 Opdeling af bachelor projektets afsnit: 1.0 Problembeskrivelse- Herunder: Indledning, redegørelse, problemafgrænsning og problemformulering: Fælles 2.0 Metodologiske overvejelser- Herunder: Videnskabsteoretisk tilgang, hermeneutik, tematisk analyse, litteratursøgning, valg af empiri og valg af teori: Fælles 3.0 Analyseafsnit: Fælles 3.1 Analyse af Den blå patient : Louise Broberg 7779 tegn inkl. Mellemrum 3.2 Analyse af Interventions to improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding : Rikke Christine Andersen 7830 tegn inkl. Mellemrum 4.0 Diskussion af fund- Herunder: Relationen mellem patient og sygeplejerske i det korte møde, de bløde værdier i relationen, kommunikationens betydning for relationen i det korte møde og information til patienterne: Fælles 4.5 Diskussion af metode- Herunder: Litteratursøgning, videnskabsteoretisk tilgang, empiri og teori: Fælles 5.0 Konklusion: Fælles 6.0 Perspektivering: Fælles Side 5

7 1.0 Problembeskrivelse 1.1 Indledning Bachelor projektet tager afsæt i oplevelser fra klinisk praksis på en fælles akutmodtagelse, hvor vi har oplevet, at omsorgen har svære betingelser, da der ikke altid er harmoni mellem de tilgængelige ressourcer og patienternes behov. På grund af overfyldte venteværelser og travlhed er der nogle forhold, som er særligt vanskelige at yde omsorg under, idet sygeplejersken kun har begrænset tid sammen med den enkelte patient i akutmodtagelsen. I praksis har vi oplevet, at de mest akutte patienter får god omsorg i akutmodtagelsen, men problemstillingen omhandler de patienter, hvis tilstand tillader, at de godt kan tåle at vente på behandlingen. 1.2 Redegørelse Indledningsvis er der foretaget en litteratur søgning, for at søge viden om problemets omfang og relevans. Problemet er bredt ud i forskellige perspektiver, henholdsvis samfundsperspektiv, patientologisk perspektiv, naturvidenskabeligt perspektiv og curologisk perspektiv. Dette for at danne overblik over, hvilke aspekter der kunne være interessante at arbejde med Samfundsperspektiv Den danske sundhedsstyrelse anbefalede i 2007 regionerne at lave en struktur ændring for det akutte område indenfor en periode på 5-10 år (1, p. 5). Dette ved at etablere fælles akutmodtagelser, som omfatter akutmodtagelsen, skadestuen og en sengeafdeling forbeholdt akutte patienter (1, p. 30). Fremadrettet i opgaven vil den fælles akutmodtagelse blive betegnet som FAM. På FAM foretager man undersøgelser, diagnosticering og iværksætter den videre behandling af den akut syge eller tilskadekomne patient. Da patienternes problemstillinger er forskellige, kræver det en bred vifte af specialer for at kunne varetage denne funktion (1, p. 4). Formålet med strukturændringen var at samle flere specialer på færre steder, og derved højne kvaliteten og samle erfaringer i de sundhedsydelser man kan tilbyde patienterne (1, p. 3). Den nye struktur i FAM betyder, at der nu kun er én indgang til sygehuset, i tilfælde af akut sygdom eller skade (1, p. 30). Formålet hermed er at etablere bedre muligheder for samarbejde på tværs af specialer, for hurtigere at kunne diagnosticere den uafklarede patient og iværksætte behandling (1, p. 30). Side 6

8 Inden strukturændringen var der ca. 40 akutmodtagelser på landsplan, og i 2013 er antallet reduceret til 21 fælles akutmodtagelser (2). Strukturændringen har betydet, at der for nogle patienter er blevet længere transporttid til FAM, men til gengæld er der flere specialer samlet på den enkelte FAM (1, p. 3). Ønsket om en højere kvalitet samlet på færre sygehuse, er i tråd med Den Danske Kvalitets Model, som skal sikre løbende udvikling af kvaliteten i sundhedsvæsenet, samt fælles standarder på tværs af geografi og sektorer (3). De enkelte afdelinger bliver løbende akkrediteret, hvilket vil sige, at man undersøger i hvor høj grad de efterlever de fastsatte standarder (4). Under uddannelsen har vi imidlertid erfaret, at kvalitet i sygepleje indeholder andre elementer, end dem som kan måles og vejes. Under et praktikophold på FAM har vi oplevet, at der kommer mange patienter igennem afdelingen, idet der kommer patienter fra et stort geografisk område til det enkelte sygehus. Vi har oplevet, at omsorgen har svære betingelser i FAM, da der ikke altid er harmoni mellem de tilgængelige ressourcer og patienternes behov. Dette kommer til udtryk ved lange ventelister og mange patienter i venteværelset og på gangene. Den overfyldte FAM er en udfordring, i forhold til at levere høj kvalitet i sygeplejen (5, p. 39) Patientologisk perspektiv Under et praktik forløb på FAM har vi oplevet patienternes og de pårørendes frustrationer over lange ventetider og de fysiske rammer, i forhold til at patienterne ofte får sengeplads på gangen, indtil de bliver tilset af en læge. Vi har oplevet, at patienter er blevet så irriterede over at vente, at de til sidst har forladt FAM uden at blive tilset. I en artikel fra Politiken i januar 2013 beskrives det, at patienter har forladt FAM på Bispebjerg hospital uden at blive tilset, efter at have ventet i ni timer (6). Derudover beskrives det, at venteværelserne har været overfyldte, og at de fysiske rammer ikke har kunnet rumme antallet af patienter (6). Dette afstedkommer en hypotese om, at det er et landsdækkende problem, og ikke kun et problem i den FAM, hvor vi har været i praktik. Det at patienterne forlader FAM uden at blive tilset, afstedkommer en hypotese, om at patienterne ikke er tilfredse med de lange ventetider. Vi har endvidere en hypotese om, at den lange ventetid medfører, at patienterne må vente i uvished om deres tilstand. Ovennævnte hypoteser afstedkommer en undren over hvilke faktorer, der har betydning for patienternes oplevelse af omsorgen i FAM. Side 7

9 1.2.3 Naturvidenskabeligt perspektiv For at synliggøre at dette er en sygeplejefaglig problemstilling, vil der i følgende afsnit blive beskrevet nogle fysiologiske problemstillinger, som problematikken kan medføre. I løbet af uddannelsen har vi modtaget undervisning om anatomi og fysiologi, og har derved opnået viden om fysiologisk stressrespons. Vi har en hypotese om, at de fysiske rammer i FAM, kombineret med at patienterne venter i uvished, kan udløse en stressreaktion hos patienterne. Denne hypotese udspringer af kendskabet til Benner og Wrubels sygeplejeteori, idet de definerer stress, som en oplevelse af forstyrrelse af meninger og betydninger, forståelse og ubesværet funktion (7, p. 86). På baggrund af denne hypotese følger en beskrivelse af fysiologisk stress respons, velvidende at problematikken også kan medføre andre fysiologiske problemstillinger. Når kroppen udsættes for stress, aktiveres kroppens alarmsystem gennem det sympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem responderer ved at frigive hormonerne adrenalin og noradrenalin til blodet. Derved øges hjertefrekvensen, blodkarrene kontraherer, blodtrykket stiger, respirationen øges og leveren frigiver sukker og fedtdepoter til blodet, hvorefter det optages af musklerne. Ligeledes stiger blodets indhold af stresshormonet kortisol, som øger blodsukkeret, ved at øge nedbrydningen af vævsproteiner. Samtidig hæmmer kortisol cellernes optag af glukose, ved at hæmme virkningen af insulin. Kortisol øger i stedet nedbrydning af fedtdepoter, således at fedtsyrer fungerer som energikilde til mange af kroppens celler i stedet for glukose (8, p. 295, 9, p. 368). Disse fysiologiske påvirkninger anser vi som værende et problem for patienten, da det potentielt kan forværre patientens tilstand. Her tænker vi især på de patienter som kommer til FAM på grund af ubalance i blodsukkeret, patienter med hjertekarsygdomme og KOL patienter Curologisk perspektiv Omsorgen har en central plads i sygeplejerskens virksomhedsområde (10, p. 79). Sygeplejerskens virksomhedsområde er det, som sygeplejersken arbejder med i sit professionelle virke, og det består i at udøve, formidle, udvikle og lede sygepleje (10, p. 79). Omsorg er et kerneområde i sygeplejen, idet omsorgen er til stede i alle sygeplejesituationer og omsorgen er retningsgivende for, hvordan sygeplejersken udfører sin virksomhed (10, p. 76). Erfaringer fra FAM viser, at omsorgen kan bestå i mange forskellige Side 8

10 sygeplejehandlinger, eksempelvis i at udføre instrumentelle sygeplejehandlinger til en akut syg patient, som svæver mellem liv og død. Omsorgen kan også bestå i at soignere en forkommen patient, som er faldet og har ligget flere dage på et gulv. Ligeledes kan omsorgen bestå i at tale med en suicidal patient, som har spist mange piller, eller tale med pårørende til traumepatienter. Omsorgen kommer til udtryk i måden, hvorpå sygeplejersken udfører disse opgaver. Vi har i praksis oplevet, at sygeplejerskerne i FAM, på grund af et stort patientflow, har meget travlt. Igennem uddannelsen har vi fået kendskab til forskellige sygeplejeteoretikere, her iblandt Kari Martinsen, som blandt andet beskriver, at sygeplejersken skal være langsom i det korte møde med patienten (11, p. 48). Kari Martinsen beskriver ligeledes relationens betydning for omsorgen, hvilket afstedkommer en forforståelse om, at en god relation mellem patient og sygeplejerske har stor betydning for omsorgen. Som sygeplejestuderende i praktik har vi imidlertid oplevet, at den teori vi har lært på skolen, ikke altid er forenelig med en travl klinisk praksis. Eksempelvis har vi erfaret, at det kan være udfordrende at være langsom i det korte møde, hvis man ved at en anden patient venter, og hvis man hele tiden bliver afbrudt af klokker og kald. Ligeledes har vi erfaret, at det er svært at skabe gode relationer til patienterne, når der er travlt, fordi man kun har begrænset tid sammen med den enkelte patient. Vi har derfor en hypotese om, at når der er travlt på afdelingen, udfordres sygeplejerskens evne til at være mentalt til stede hos patienterne. Denne hypotese bekræftes i et interview til Danmarks Radio i oktober 2013 (12). Her fortæller sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant fra FAM i Slagelse, Susanne Bach Laursen, at travlhed har været skyld i, at hun og hendes kollegaer eksempelvis har glemt at give en patient med diabetes mellitus mad under patientens ophold i FAM (12). Dette understøtter hypotesen om, at det er udfordrende for sygeplejerskerne at være mentalt tilstede hos patienterne, når der er travlt. Ikke kun i FAM, men generelt på de afdelinger som vi har været i praktik på i løbet af vores uddannelse, har vi oplevet at sygeplejerskerne, når der er travlt, bliver meget fokuserede på at varetage de instrumentelle sygeplejehandlinger. Vi har oplevet, at det er svært for sygeplejerskerne at nå det de skal, og at det sommetider går ud over måden, hvorpå sygeplejehandlingerne bliver udført og dermed omsorgen. 1.3 Problemafgræsning I det følgende afsnit redegøres for bachelorprojektets afgrænsning og mål, hvilket derefter vil lede over i en sygeplejefaglig problemstilling. Side 9

11 Grundet travlhed har omsorgen svære betingelser i et travlt og standardiseret sundhedsvæsen (13). Omsorgen er vigtig både for patienterne og for sygeplejerskerne, fordi den er retningsgivende for, hvordan sygeplejersken udfører pleje til patienterne (10, p. 76). Når der er travlt udfordres sygeplejerskernes evne til at være mentalt tilstede og yde omsorg til patienterne (12). Dette er et problem for patienterne, eksempelvis for patienten med diabetes, som ikke fik mad under sit ophold i FAM i Slagelse (12). Det er også et problem for sygeplejerskerne, fordi det går ud over sygeplejerskens faglighed (12). Projektet koncentrerer sig om omsorgen til patienten i det korte møde i FAM, da vi under et praktikophold har oplevet, at der her er nogle rammer, som er særligt vanskelige at yde omsorg under. Opgaven er inspireret af uddannelsens kombination mellem teori og praksis, da vi i den teoretiske del af uddannelsen, har beskæftiget os med omsorgsbegrebet og omsorgens betydning for sygeplejen. Under den praktiske del af uddannelsen, har vi imidlertid erfaret, at teorien ikke altid er forenelig med en travl praksis. Projektets formål er at undersøge, hvordan omsorgen i FAM kan bevares. Projektets omdrejningspunkt vil både være curologisk og patientologisk, idet vi søger at opnå viden om hvilke faktorer, som har betydning for patienternes oplevelse af omsorg, og hvorledes sygeplejersken kan imødekomme disse. 1.4 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken i praksis bevare omsorgen til patienten i det korte møde i den fælles akutmodtagelse? 2.0 Metodologiske overvejelser I det følgende afsnit, beskrives bachelorprojektets videnskabsteoretiske tilgang, samt metodologiske overvejelser. Endvidere beskrives litteratursøgningen samt valg af empiri og teori. 2.1 Videnskabsteoretisk tilgang Projektet bygger på en kvalitativ forskningsmetode, idet vi søger at opnå en ny forståelse for, hvordan sygeplejersken kan bevare omsorgen til patienten i det korte møde i FAM (14, p. 168). Metoden er deduktiv, da vi har en hypotese som vi søger viden om (15, p. 68). Projektet har endvidere en datastyret tilgang, idet teorien er valgt på baggrund af de fund, som fremkommer i analysen (14, p. 173). Projektet vil bygge på et litteraturstudie, og den nye viden, vil derfor udspringe heraf. Side 10

12 Vi har et fortolkende perspektiv, da vi gennem forskningsbaseret litteratur vil analysere og fortolke os frem til en ny forståelse af problemet. Denne metode giver mulighed for at fortolke empiri, der kan give et nuanceret indblik i problemstillingen (14, p ). Den fortolkende tilgang er et gennemgående træk i den kvalitative metode, idet forståelse og fortolkning, filosofisk set er en grundlæggende metode mennesker bruger til at forholde sig til verden på (14, p. 168). Projektets formål og mål udspringer af en erkendelsesproces, og i erkendelsesprocessen er der både en forforståelse, en forståelse og en efterforståelse (14, p ). I problembeskrivelsen redegøres der for forforståelsen om, at omsorgen har svære betingelser i FAM, idet travlhed udfordrer sygeplejerskens evne til at være mentalt tilstede hos patienterne. Forforståelsen er den umiddelbare forståelse vi har af problemet, inden vi undersøger det nærmere, og forforståelsen er grundlæggende for vores perspektiv på problemstillingen. Forståelsen er den nye viden vi tilegner os under udarbejdelsen af projektet. Den nye viden udspringer af et litteraturstudie af artikler med relevans for problemformuleringen. Den nye viden anvendes i en diskussion med relevant sygeplejeteori, for derved at udvikle en efterforståelse. Efterforståelsen benyttes efterfølgende til at perspektivere til større sammenhænge (14, p. 170). Projektet tager afsæt i humanvidenskaben, som er kendetegnet af en fortolkende tilgang til det man søger viden om (14, p. 48). Humanvidenskab er videnskab om mennesker og den søger en forståelse af menneskelige livssammenhænge (14, p. 48.) Sygeplejerskens genstandsområde retter sig mod mennesker, som har behov for hjælp til at håndtere sygdom (10, p. 77), og sygeplejefaget er dermed indenfor det humanvidenskabelige område (14, p. 48). Opgaven tager afsæt i humanvidenskaben, idet omsorg er en essentiel del af mellemmenneskelige relationer og en måde, hvorpå mennesker forholder sig til hinanden (10, p. 80). Hermeneutikken er en gennemgående tilgang i humanvidenskaben, da den søger at fortolke og forstå verden (14, p. 48). Den hermeneutiske tilgang anvendes, idet vi ønsker at opnå forståelse for vores problemstilling, og da hermeneutik betyder læren om forståelse og fortolkningskunst, anser vi denne tilgang som værende relevant for projektet (15, p. 95). 2.2 Hermeneutik I det følgende afsnit redegøres for hermeneutikken, og valget af denne som metode. Vi har i projektet valgt at benytte Jacob Birklers udlægning af Hans Georg Gadamers teori om hermeneutikken, idet Birklers fortolkning heraf henvender sig specifikt til sundhedspersonale og de mellemlange sundhedsuddannelser (15, p. 5). Side 11

13 Hermeneutik kan anvendes både til fortolkning af tekst og litteratur, men også til fortolkning af menneskelivet generelt (15, p. 95). Ifølge Birkler går vi som et forstående individ altid ind til en tekst, et menneske eller et problem med en forforståelse. Derfor er det vigtigt, at man i processen sætter sin forforståelse i baggrunden, for at videreudvikle sin forståelse om det pågældende emne (15, p. 96). Dette vil vi i praksis gøre, ved individuelt at læse alt empiri og efterfølgende sammenligne vores individuelle forståelser af det læste materiale, og indbyrdes diskutere fundene med hinanden. Gadamers teori omhandler den hermeneutiske cirkel, som beskriver at forståelsen altid udspringer af en forforståelse (15, p. 98). Forforståelsen er antagelser eller forventninger om, hvordan en bestemt ting forholder sig. Disse antagelser skaber en forståelseshorisont, som er det synsfelt, man fortolker ud fra (15, p. 96-8). Når man udvider sin forståelseshorisont med ny viden, beskriver Gadamer det som en horisontsammensmeltning mellem den nye viden og forforståelsen. Med andre ord: det jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår (15, p. 98). Det betyder, at der eksisterer et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. Man forstår kun helheden, hvis man inddrager delene og omvendt forstår man kun de enkelte dele, hvis man ser dem i en helhed (15, p. 98). Dette kommer i praksis til udtryk i opgavens analyse og diskussion, idet vi her udvider vores forståelseshorisont med ny viden. Ved at diskutere de fund vi udleder af analysen, vil vi få en ny forståelse af problemet som helhed, og derved skabe en ny forståelseshorisont. Vi vil ikke kunne forstå den nye horisont, uden at se på de enkelte dele, som analysen og diskussionen giver os. 2.3 Tematisk analyse For at besvare problemformuleringen, har vi valgt at benytte os af Merete Bjerrums tematiske analyse, som er en deduktiv analysemetode (16, p. 70-4). Herudfra har vi udviklet et tematisk analyseredskab (Se bilag 1). Analyseredskabets funktion er at være bindeled mellem problemformuleringen, og besvarelsen af denne, så diskussionen bliver sammenhængende (16, p. 74-6). Et tematisk analyseredskab indeholder tre niveauer: kategorier, begreber og forskningsspørgsmål. Ved kategorisering inddeler man de overordnede begreber i problemformuleringen. Derefter opsætter man karakteristika for de enkelte kategorier, ved at sætte begreber på dem, og tydeliggøre forforståelsen om, at omsorgen har svære vilkår i FAM. Ved at inddele problemformuleringen i forskellige kategorier, og derefter tydeliggøre dem ved hjælp af begreber, har vi udviklet nogle forskningsspørgsmål (Se bilag 1). Forskningsspørgsmålene fungerer som underspørgsmål til problemformuleringen, og ved at Side 12

14 svare på disse, søger vi at opnå en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen (16, p. 74-6). Den tematiske analyseteknik består af fem niveauer, og har til formål, at man opnår en forståelse af empirien. Det første niveau er forståelsesniveauet, hvor man foretager en indledende gennemlæsning, og derved får en helhedsforståelse af den valgte empiri (16, p. 95). På spørgeniveauet foretager vi en kodning af det empiriske materiale, ved at stille forskningsspørgsmål til den valgte empiri, som passer til de enkelte kategorier. Dette er vigtigt for at komme fra et tekstnært niveau til et forklaringsniveau, og på den måde forstå teksten (16, p. 93). Det tredje niveau er synteseniveauet, hvor man foretager en sammenskrivning af empirien og på den måde danner synteser ved at analysere og sammenkoble empiri og teori. Herved dannes en ny helhedsforståelse. Valideringsniveauet fungerer som en kontrol af synteser, empiri og teori, for at sikre en besvarelse af problemformuleringen. Det sidste niveau er teoriniveauet, hvor analysen afrundes og opsummeres. Dette gøres ved at se på tekstens mening, indenfor problemformuleringens kategorier. Dette gøres for at sikre at de nye fund kan forstås i sammenhæng med teori og empiri (16, p. 95). De fem niveauer viser hvorledes vi vil arbejde med den valgte teori og empiri, og synteseniveauet og teoriniveauet vil fremgå af opgavens analyse- og diskussions del. 2.4 Litteratursøgning Herunder følger en beskrivelse af litteratursøgningen. Empirien er søgt i de sundhedsfaglige databaser, Cinahl, Pubmed og Swemed+, som blandt andet indeholder artikler omhandlende sygeplejefaget. Cinahl og Pubmed indeholder artikler fra internationale tidsskrifter, mens Swemed+ er en nordisk sundhedsfaglig database som indeholder artikler fra skandinaviske tidsskrifter. Vi har i databaserne benyttet os af bloksøgning, hvilket vil sige at søgeordene er samlet i forskellige kategorier. Ifølge Cand. Cur. Niels Buus, er bloksøgning en god søgestrategi, da man kan kombinere blokkene på kryds og tværs og dette giver forskellige søgemuligheder og resultater (17). Følgende søgeord blev anvendt i bloksøgningen: Emergency service, professional-patient relations, patient satisfaction, nursing care, emergency nursing, emergency care, emergency treatment, nurses og patient centered care. Søgeordene blev inddelt i fire kategorier. Den ene kategori omhandlede sygepleje og indeholdt Side 13

15 søgeordene: Nursing care, emergency nursing, emergency care, emergency treatment, nurses og patient centered care. Disse søgeord blev kombineret med or. Den anden kategori omhandlede akutmodtagelsen. Denne kategori indeholdt søgeordet, Emergency service. Den tredje kategori omhandlede relationer og denne kategori indeholdt søgeordet, professional-patient relations. Den sidste kategori omhandlede patient tilfredshed og indeholdt søgeordet, patient satisfaction. Efterfølgende blev blokkene kombineret med and og dette gav forskellige resultater i de tre databaser. Søgehistorierne fra de tre databaser fremgår af bilag to, tre og fire. DOSIS-guide fremgår af bilag fem. I Cinahl fandt vi artiklen: Interventions to Improve Patient- centered Care During Times of Emergency Department Crowding, som fremover i opgaven vil blive benævnt som Interventions. Denne artikel fremkom ved at kombinere søgeordene i sygeplejekategorien med søgeordene emergency service og patient satisfaction. Dette gav 355 resultater, som vi efterfølgende sorterede, ved at opstille søgekriterier til resultaterne. Søgekriterierne bestod i at resultaterne skulle være peer-reviewed, og skulle være skrevet mellem år 2010 og Derudover skulle de være skrevet på dansk, engelsk, svensk eller norsk og vi søgte med speciel interesse i emergency care. Dette gav 58 resultater, der i blandt artiklen: Interventions. Artiklen: Den blå patient fremkom under søgningen i Swemed+, ved at kombinere alle fire blokke med and. Som søgekriterie skulle resultaterne være peer-reviewed. Dette gav i alt 15 resultater. Under søgningen i Pubmed fremkom mange af de samme artikler som i Cinahl, og de artikler som vi fandt derudover opfyldte ikke kravene til empirien, da artiklerne var af ældre dato. 2.5 Valg af empiri I følgende afsnit præsenteres projektets empiri, som den efterfølgende analyse bygger på. Projektet bygger på to artikler, med hvert sit perspektiv. Den blå patient (18) repræsenterer det patientologiske perspektiv, mens Interventions (19) repræsenterer det curologiske perspektiv. Vi er indforstået med, at vi derfor ikke vil kunne sammenligne artiklernes fund, da de repræsenterer hvert deres perspektiv. Vi forventer derfor ikke at opnå en dyb besvarelse indenfor et enkelt perspektiv, men til gengæld forventer vi at opnå en bred besvarelse. Vi har valgt to artikler med forskellige perspektiver, da vi søger viden om, hvordan omsorgen til patienten i det korte møde i FAM kan bevares. For at finde svar på dette, anser vi det som Side 14

16 værende relevant at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for patienterne. Dette mener vi har relevans, for at kunne undersøge, hvordan vi som sygeplejersker kan imødekomme de faktorer, som har betydning for patienterne. Til vurdering af artiklernes validitet, er analyseredskab til kvalitativ videnskabelig artikel og CASP benyttet. Disse analyseredskaber fremgår af bilag seks, syv, otte og ni. Disse analyseredskaber er vi blevet præsenteret for under uddannelsen. Begge artikler er peer-reviewed, hvilket vil sige, at deres validitet er vurderet af fagfolk Den blå patient Artiklen den blå patient (18) er udgivet i 2008 og den er udgivet i det danske tidsskrift Klinisk Sygepleje. Artiklens forfatter er en dansk sygeplejerske ved navn Katrine Juhl Petersen. Idet Katrine Juhl Petersen er sygeplejerske, udspringer undersøgelsens problemstilling fra forfatterens erfaringer og oplevelser fra praksis. Vi finder artiklens fund anvendelige idet artiklens fund er foretaget i klinisk praksis (18, p. 50). Selvom artiklen er fra 2008 og dermed er seks år gammel, finder vi den relevant idet artiklens fund er anvendelige i forhold til besvarelsen af problemformuleringen og det vi søger viden om. Derudover har den relevans, idet artiklens fund er foretaget i Danmark, og artiklens fund kan derfor bruges i en dansk sygeplejekultur. Artiklen bygger på en undersøgelse, som havde til formål at opnå en forståelse for patienternes oplevelse af omsorgen i det korte møde mellem patient og sygeplejerske. Artiklen bygger på ni kvalitative interviews af skadestue patienter i den blå kategori. Det vil sige patienter som ikke kræver akut behandling, men som skal modtage behandling indenfor tre timer efter ankomst til FAM (18, p. 50). For at besvare problemformuleringen om, hvorledes sygeplejersken kan bevare omsorgen til patienten i FAM, anser vi det som relevant at inddrage patientperspektivet. Da opgavens problemstilling især omhandler de patienter, hvis tilstand tillader at de kan tåle at vente på behandlingen, anser vi fundene for værende relevante for problemstillingen, idet informanterne er patienter, der oplever pludselig opstået skade, og som har brug for omsorg i det korte møde Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding. Interventions (19) er en amerikansk artikel udgivet i 2011 i tidsskriftet Academic Emergency Medicine. Artiklen er skrevet af seks forskere, fra seks forskellige universiteter i Side 15

17 USA. Fælles for dem alle seks er, at de repræsenterer The Department of Emergency Medicine ved deres respektive universiteter. Da artiklens forfattere er forskere med speciale i akutte patienter, finder vi artiklens resultater anvendelige i forhold til problemstillingen. Artiklens formål er at undersøge, hvorledes patientcentreret sygepleje kan forbedres i en travl akutmodtagelse. Dette anser vi som værende relevant, idet vi søger viden om hvordan man kan bevare omsorgen til patienten i det korte møde i FAM. Artiklen bygger på fokusgruppeinterviews med 18 deltagere. Fokusgruppeinterviewene blev afholdt i 2011 på The Academic Emergency Medicine Consensus Conference i Boston, USA. Titlen på konferencen var Interventions to Assure Quality in the Crowded Emergency Department. De 18 deltagere var fagfolk, primært akutsygeplejersker, som deltog i konferencen, og som havde meldt sig frivilligt til at deltage i fokusgruppeinterviewet. Deltagerne diskuterede forskellige interventioner, som kan fremme patientcentreret sygepleje i en overfyldt akutmodtagelse. Dette med udgangspunkt i Institute of Medicine (IOM) s definition af patientcentreret sygepleje. IOM definerer patientcentreret sygepleje som pleje, der gives på en måde som er respektfuld overfor den enkelte patients præferencer og behov, samtidigt med at patienten inddrages i alle kliniske beslutninger (19, p. 1291). Deltagernes diskussion byggede på denne definition, samt på evidensbaseret litteratur, og udveksling af erfaringer fra deres egne afdelinger. 2.6 Valg af teori Nedenfor følger en beskrivelse af valg af teori. Valget af teori er foretaget på baggrund af empiriens fund Kari Martinsen Gennem uddannelsen har vi fået kendskab til flere sygeplejeteoretikere, blandt andet den norske sygeplejeteoretiker Kari Martinsen, som er særlig kendt for sin omsorgsteori. Hendes teori beskæftiger sig blandt andet med den relationelle afhængighed mellem mennesker, dermed også relationen mellem patient og sygeplejerske(11, p. 145). Hendes teori har relevans for problemstillingen, idet Kari Martinsen beskriver relationens betydning for omsorgen, og fordi hun beskæftiger sig med samtalens betydning for omsorgen (11, p. 145). Ligeledes beskæftiger Kari Martinsen sig med vigtigheden af at være langsom i det korte møde (11, p. 45-8). Da problemstillingen foregår i FAM, hvor sygeplejersken kun har begrænset tid sammen med patienterne, og da problemstillingen består i at omsorgen har svære betingelser i FAM på grund af travlhed, finder vi derfor teorien relevant. Side 16

18 2.6.2 Hilde og Tom Eides kommunikations teori På baggrund af analysens fund, som vil blive præsenteret i analyseafsnittet, har vi valgt at benytte Eide og Eides kommunikationsteori. Vi har i løbet af uddannelsen stiftet bekendtskab med Eide og Eides kommunikationsteori. Eide og Eides teori udspringer af erfaringer fra praksis, idet de har indsamlet dialoger og fortællinger fra informanter (20, p. 5). Deres teori er udarbejdet særligt til sundhedsfagligt brug, og den har relevans for projektet, da den beskriver hvad god kommunikation i sundhedsfagene bør indeholde (20, p. 5). 3.0 Analyseafsnit Nedenfor følger en analyse af artiklernes fund. Analyseafsnittet er struktureret ud fra forskningsspørgsmålene, som fremgår af analyseredskabet. Forskningsspørgsmålene skal hjælpe med at uddrage de elementer af artiklerne, som har relevans for besvarelsen af problemformuleringen. 3.1 Analyse af Den blå patient (Louise Broberg) Hvilken betydning har relationen for omsorgen? Ud fra interviewene er artiklens fund blevet opdelt i tre kategorier: tid til patienten, den engagerede sygeplejerske og tillid i relationen (18, p. 54). En del af resultaterne i undersøgelsen viser, at det er vigtigt for sygeplejen og omsorgen, at patienten i relationen til sygeplejersken, har tillid til sygeplejersken, idet tillid er essentielt for en god relation (18, p. 56). Deraf kan det udledes, at medmenneskelige egenskaber og empati hos sygeplejersken, spiller en stor rolle for relationen mellem patient og sygeplejerske. Dette bliver tydeliggjort i følgende citat: Patientens tillid til sygeplejersken afhang således af dennes evne til at kombinere faglig viden med medmenneskelige egenskaber, der yderligere havde indflydelse på patientens tryghedsfornemmelse (18, p. 56). Ud fra citatet udledes, at medmenneskelige egenskaber, kombineret med faglig viden, kan øge patienternes fornemmelse af tryghed. Det kunne dermed tyde på at bløde værdier, såsom tillid, tryghed og imødekommenhed, er en vigtig del af relationen mellem patient og sygeplejerske, og derved en vigtig del af omsorgen i FAM. Derudover udledes det, at sygeplejersken skal kunne udstråle en dygtighed og en faglighed, som gør patienten tryg, og får denne til at føle sig i gode hænder. Side 17

19 Hvilke faktorer har betydning for patientens oplevelse af omsorgen i det korte møde? Med forbehold for at alle patienter er forskellige og altid skal behandles individuelt, kom undersøgelsen frem til nogle faktorer, som gik igen for at patienterne havde en god oplevelse af omsorg i FAM. Nogle af disse faktorer kommer til udtryk i citatet: godt humør, tid til patienterne, være til stede, når de er der, være nærværende, løbende information, lidt medynk, engagement, at der bliver taget hånd om en, god information, humor (18, p. 57). Ud fra citatet kan det tyde på, at tid er en vigtig faktor for patienternes oplevelse af omsorg i det korte møde. Derudover finder vi, at mange af de faktorer som har betydning for patienternes oplevelse af omsorg, kan komme til udtryk i kommunikationen mellem sygeplejerske og patient, idet vi finder at sygeplejersken i kommunikationen kan være nærværende, vise lidt medynk, bruge humor og give god og løbende information. Netop patienternes behov for information kommer til udtryk i citatet: Specielt en interviewperson følte ikke, at sygeplejersken var engageret i hendes situation. Hun følte i starten af forløbet, at hun blev sat udenfor situationen, idet sygeplejersken ikke inddrog hende i handlingsforløbet og nærmest dikterede hende, hvad hun skulle gøre. Patienten her blev bange for, hvad der var galt med hende, og om det var noget alvorligt, siden sygeplejersken ikke fortalte hende, hvad de forskellige undersøgelser betød (18, p. 55). Vi udleder heraf, at det er vigtigt for patienternes oplevelse af omsorg, at de ved hvad der skal foregå og får den nødvendige information om undersøgelser og behandling. Vi finder endvidere, at hvis patienterne ikke føler de får svar på alle spørgsmål, og føler sig inkluderet i egen behandling, påvirker det deres oplevelse af omsorg. Derudover udledes det, at det er vigtigt at patienterne oplever engagement og nærvær fra sygeplejersken i det korte møde, idet manglen herpå kan gøre patienten utryg og bange. Nærvær og engagement vil ifølge forfatteren, hjælpe patienterne til at føle tillid og opbygge en god relation til sygeplejersken (18, p. 55). Hvordan kan sygeplejersken imødekomme patientens behov for omsorg i det korte møde? For at patienterne oplever en følelse af omsorg i FAM, er det grundlæggende at sygeplejersken er nærværende og engageret i mødet med patienterne (18, p. 59). Nærvær og engagement kommer til udtryk i kommunikationen mellem sygeplejersken og patienten, hvilket viser sig i følgende citat: Det er essentielt for patientens opfattelse af tryghed og Side 18

20 omsorg, at sygeplejersken indgår i en dialog, lytter aktivt til patienten og endvidere formår at fastholde tiden koncentreret i øjeblikket (18, p. 59). Vi tolker herudfra, at kommunikationen mellem sygeplejerske og patient spiller en vigtig rolle for patienternes følelse af tryghed og oplevelse af omsorg, idet det kunne tyde på, at sygeplejersken skal imødekomme patienterne, og være mentalt tilstede hos den enkelte patient. Vi ser at sygeplejersken skal lytte aktivt og indgå i dialog med patienterne, for at de føler sig hørt, idet hun herved får informationer, som skaber et bedre fundament for at sygeplejersken kan udføre den optimale pleje til den enkelte patient. Vi udleder endvidere, at for at patienterne får en følelse af, at sygeplejersken er interesseret i den enkeltes situation, er det essentielt at sygeplejersken forstår at lytte til den enkelte patient, og derefter benytter sig af den nye viden hun får, til at tilpasse behandlingen til patientens ønsker og behov. Hvilke muligheder og barrierer har sygeplejersken i akutmodtagelsen for at yde omsorg? Ifølge artiklens forfatter oplever patienterne, at travlhed og mange patienter i venteværelset er nogle af de barrierer, sygeplejerskerne står overfor, når de skal yde omsorg i FAM (18, p. 54). Dette viser sig i citatet: Lidt over halvdelen af interviewpersonerne fornemmede, at sygeplejersken havde travlt, og halvdelen følte, at sygeplejersken var så stresset, at hun ikke rigtig havde tid til at tale med dem (18, p. 54). Der udledes heraf, at når sygeplejersken har travlt, mærker patienterne det og føler at der ikke er tid til dem, samt at det er svært for sygeplejersken at være nærværende hos den enkelte patient, når der er travlt, idet patienterne oplever at sygeplejersken ikke har tid til at tale med dem. Ud fra dette tolker vi, at manglen på tid påvirker patienternes oplevelse af omsorg. Tid til patienterne er, ifølge undersøgelsen, en vigtig del af omsorgen, idet det kan påvirke de valg sygeplejersken træffer, når hun skal prioritere hvem der har mest brug for pleje og omsorg, og hvem der godt kan vente lidt (18, p. 55). Vi udleder heraf, at når sygeplejersken har tid med den enkelte patient og er nærværende i mødet med patienten, giver det et bedre udgangspunkt, for at tage beslutninger om hvilke opgaver der haster mest. Nærvær er en af de muligheder sygeplejersken har for at yde omsorg til patienten og få denne til at føle sig tryg, hvilket viser sig i citatet: Sygeplejerskens evne til at holde tiden koncentreret i rummet var en vigtig faktor for, at patienten følte sig tryg og ikke oplevede, at sygeplejerskens travlhed tog tid fra hende (18, p. 55). Her ud fra udledes det, at hvis sygeplejersken har mulighed for at koncentrere sig om den enkelte patient og formår at holde Side 19

21 tiden koncentreret i rummet, oplever patienterne en anden form for nærvær fra sygeplejersken. Vi udleder endvidere, at omsorg til den enkelte kræver at sygeplejersken har tid til at være nærværende og koncentreret hos den enkelte patient. Ovenstående analyse af Den blå patient bringer os frem til en ny forståelse af, hvilke faktorer der påvirker patienternes oplevelse af omsorg i FAM. Analysen har bragt os frem til nogle nye temaer, som gik igen i forhold til patienternes oplevelse af omsorg. Især var det de bløde værdier der blev lagt vægt på, som værende vigtige for omsorgen. Blandt andet var medmenneskelige egenskaber, såsom empati og imødekommenhed, vigtige for patienternes følelse af tryghed og tillid. Derudover kom vi i analysen af den blå patient frem til, at sygeplejerskens kommunikation er vigtig i forhold til relationen til patienten, og at der her er brug for blandt andet engagement, aktiv lytning og nærvær fra sygeplejersken. Ligeledes kom vi frem til, at den enkelte patient skal føle sig taget tid til og taget hånd om. 3.2 Analyse af Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding (Rikke Christine Andersen) Hvilke faktorer har betydning for patientens oplevelse af omsorgen i det korte møde? Ud fra fokusgruppeinterviewet udleder forfatterne til artiklen Interventions, tre kategorier, som har betydning for patientcentreret sygepleje. Disse er patienttilfredshed, patientinddragelse og sygepleje, der imødekommer den enkelte patients behov (19, p. 1290). Ifølge artiklen er der flere faktorer, der påvirker patienttilfredsheden, hvilket viser sig i citatet: Determinants of satisfaction include physician nurse skill and attentiveness empathy, wait times, information received, information about delays, pain relief, privacy, duration and location of boarding, and ED organization (19, p. 1291). Det udledes heraf, at patienttilfredshed afhænger af nærvær og empati, samt sygeplejerskens faglige kompetencer og færdigheder. Ligeledes udledes det, at patienttilfredsheden afhænger af ydre faktorer, såsom ventetid, mangel på privatliv samt varigheden af opholdet i FAM. Derudover finder vi, at kommunikation og information også påvirker patienttilfredsheden. Ifølge forfatterne, påvirkes patienttilfredsheden ligeledes af patient inddragelse, men i artiklen beskrives det, at der er plads til forbedring i forhold til at imødekomme patienternes behov for inddragelse (19, p.1291). Dette viser sig i citatet: Shared decision-making is key to patients involvement in their health care, yet crowding results in providers being faced with competing priorities (19, p. 1291). Heraf udledes det, at beslutninger omkring den enkelte patients behandling, bør tages i et samarbejde mellem patient og omsorgsgiver, idet det bidrager til bedre Side 20

22 patientinddragelse, og dermed til bedre patienttilfredshed. Dette tolker vi, som at sygeplejersken, ved at kende patienternes præferencer og behov, får bedre mulighed for at imødekomme disse. Vi udleder endvidere, at patientinddragelsen besværliggøres af travlhed, mangel på tid og overbelægning i FAM, idet sygeplejersken har mange gøremål af stor betydning. Artiklens forfattere beskriver, at patienterne har behov for information omkring forløbet, hvilket kommer til udtryk i citatet: While in the ED, patients are often poorly informed about their progress, their condition, and recommendations at the end of the encounter. While waiting, only 22% of parents of pediatric ED patients are aware of what they are waiting for (19, p. 1292). Ud fra dette udledes, at kommunikation og information er en vigtig del af omsorgen til patienterne i det korte møde i FAM. Hvordan kan sygeplejersken imødekomme patienternes behov for omsorg i det korte møde? God kommunikation mellem patient og omsorgsgiver er, ifølge artiklens forfattere, altafgørende for den patientcentrerede sygepleje (19, p. 1292). Dette viser sig i citatet: Beyond expectation management, keeping patients informed generally increases satisfaction. This includes information about what they are waiting for, explaining patients conditions, and explaining treatment plans (19, p. 1291). Fra citatet udledes, at god kommunikation mellem patient og sygeplejerske blandt andet kræver, at patienterne modtager løbende information om, hvad der skal foregå, forventet ventetid, samt information om planen for videre behandling. For at imødekomme patienternes behov for information, udleder vi, at sygeplejersken skal besidde gode kommunikative færdigheder, hvilket kommer til udtryk i citatet: Satisfaction can also be increased by managing patients expectations, specifically, answering questions such as how long will my stay be? (19, p. 1291). Heraf udledes, at sygeplejersken skal bruge sine kommunikative færdigheder til at afstemme forventninger med patienterne, og eksempelvis fortælle patienterne, hvor lang tid de kan forvente at skulle vente. Forfatterne til artiklen foreslår, at man kan forbedre patient inddragelsen, ved at etablere såkaldte rapid assessment zones, som fungerer som undersøgelses rum, hvor der er mere privatliv end der er i venteværelset eller på gangen (19, p. 1292). Dette viser sig i citatet: discussions between patients and practitioners could be conducted in these areas as a way to increase patient engagement in medical decision-making (19, p. 1292). Dette kunne tyde Side 21

23 på, at det giver sygeplejersken bedre muligheder for at tale fortroligt med patienterne, hvis de befinder sig i en såkaldt rapid assessment zone. Vi tolker at sygeplejersken i de mere private omgivelser, kan skaffe sig information om patientens præferencer og holdninger til behandling, for dermed bedre at kunne imødekomme disse og inddrage den indsamlede information i beslutningssituationer angående patientens videre behandling. Artiklens forfattere foreslår endvidere, at man bør undersøge om sundhedsteknologi kan være et redskab, som kan anvendes til at forbedre kommunikationen i en travl akutmodtagelse, hvilket kommer til udtryk i citatet: Digital kiosks I the ED or waiting room may help patients select their care preferences (19, p.1292). Vi udleder heraf, at sundhedsteknologi, potentielt, vil kunne hjælpe sygeplejersken med at imødekomme patienternes behov for information. Eksempelvis vil digitale kiosker i venteværelset kunne give patienterne informationer. Hvilke muligheder og barrierer har sygeplejersken i akutmodtagelsen for at yde omsorg? Den største barriere for at yde patientcentreret sygepleje, og dermed omsorg, er ifølge artiklens forfattere travlhed. I de perioder, hvor der er mange patienter i akutmodtagelsen, øges ventetiden, venteværelserne bliver fyldte og sundhedspersonalet har mindre tid til patienterne (19, p. 1290). Dette viser sig i følgende citat: periods of crowding potentially affect the patient-centeredness of care delivered in the ED (19, p. 1292). Ud fra dette citat tolker vi, at travlhed påvirker den patientcentrerede sygepleje. Ved patientcentreret sygepleje forstår vi, at patienten er i centrum og bør være omdrejningspunktet for sygeplejerskens omsorg. Dermed finder vi, at travlhed potentielt fjerner den enkelte patient fra centrum, fordi sygeplejersken har mange patienter, som alle bør være i centrum. Når sygeplejersken ikke har tid til at give den nødvendige vejledning og forklaring, påvirkes kommunikationen mellem sygeplejerske og patient. Dette kommer til udtryk i citatet: As resources become stretched, well-intentioned physicians may deprioritize communication with patients (19, p. 1292). Dette kunne tyde på, at når der er begrænsede ressourcer tilgængelige, og sundhedspersonalet har travlt, nedprioriteres kommunikationen med patienterne. Netop kommunikationen er, ifølge artiklens forfattere, en af de muligheder og redskaber, sygeplejersken kan bruge for at yde omsorg for patienterne (19, p. 1292). Ud fra artiklen udledes det, at kommunikation og information kan forbedre patienternes oplevelse i det korte møde med sygeplejersken i FAM. Side 22

24 Ovenstående analyse af Interventions har givet os en forståelse af, hvad sygeplejerskerne mener, man kan gøre for at forbedre den patientcentrede sygepleje i det korte møde med patienterne i FAM. Ud fra artiklen udleder vi, at nærvær og empati har betydning for den patientcentrerede sygepleje og dermed omsorgen. Ligeledes har de ydre faktorer, såsom ventetid og mangel på privatliv, betydning for patienttilfredsheden. Dette kan afhjælpes med god kommunikation mellem sygeplejerske og patient, hvor patienten inddrages i egen behandling og løbende modtager information om forløbet og dets fremgang. Sundhedsteknologi kan potentielt være et redskab, som kan hjælpe sygeplejersken med at imødekomme patienternes behov for information. Sygeplejersken kan endvidere værne om patienternes privatliv, ved at skabe trygge rammer i private undersøgelses rum. 4.0 Diskussion af fund I det følgende afsnit diskuteres analysens fund med relevant teori. Diskussionen er struktureret ud fra de nye begreber, som er udledt i analyseafsnittet. 4.1 Relationen mellem patient og sygeplejerske i det korte møde Gennem analysen af artiklen Den blå patient kom vi frem til, at en god relation mellem sygeplejerske og patient, har stor indflydelse på patienternes oplevelse af omsorg (18, p. 56). Denne nye viden harmonerer med forforståelsen, som udsprang fra klinisk praksis, om at en god relation er vigtig for patienternes oplevelse af omsorg. Vi havde endvidere en forforståelse om, at det kræver tid til at tale med patienterne for at skabe en god relation mellem patient og sygeplejerske. Denne forforståelse blev bekræftet af informanterne i Den blå patient, idet de gav udtryk for, at den gode relation mellem patient og sygeplejerske, afhænger af at sygeplejersken har tid til den enkelte patient (18, p. 57). Gennem undervisningen på uddannelsen har vi stiftet bekendtskab med den norske sygeplejeteoretiker, Kari Martinsen, som med sin omsorgsteori, blandt andet har beskrevet relationens betydning for sygeplejen. Kari Martinsen beskriver, at omsorg blandt andet er at knytte bånd og indgå i relationer (11, p. 145). Dermed finder vi at den gode relation er en del af omsorgen. Set i forhold til det vi har oplevet i praksis, finder vi at sygeplejersken i FAM, kun har begrænset tid til at knytte bånd med patienterne, idet patienterne kun opholder sig i FAM midlertidigt. Vi ser, at der dermed er nogle rammer for relationen, som påvirker sygeplejerskens mulighed for at knytte bånd og indgå i relationer til patienterne i FAM. Side 23

25 Man kan derfor stille spørgsmål til, hvordan man som sygeplejerske skal knytte bånd og skabe relationer til patienterne, når man kun har begrænset tid sammen med dem. Det gælder, ifølge Kari Martinsen, om at holde tiden i rummet og være langsom i det korte møde med patienten (11, p. 48). Gennem analysen af Den blå patient fandt vi, at patienterne efterlyser at sygeplejersken fastholder tiden koncentreret i øjeblikket (18, p. 55), hvilket understøtter Kari Martinsens teori om, at sygeplejersken bør være langsom i det korte møde med patienterne (11, p. 48). Vi undrer os imidlertid over at patienterne efterlyser dette, når sygeplejerskerne har kendskab til Kari Martinsens teori. Vi har under den praktiske del af vores uddannelse oplevet, at teorien ikke altid er forenelig med en travl klinisk praksis, hvilket har givet os en hypotese om, at teorien kan være svær at omsætte til praksis. Denne hypotese bliver bekræftet, idet sygeplejersken, ifølge informanterne, ikke altid formår at være langsom i det korte møde (18, p. 55). Dette afstedkommer en undring over, hvorfor det er svært for sygeplejersken at være langsom i det korte møde, og dermed forene teorien med praksis. Selvom de to artikler repræsenterer hvert sit perspektiv, fandt vi alligevel, at begge artikler angav travlhed som værende en barriere for sygeplejerskens mulighed for at være langsom i det korte møde med patienterne, samt for at yde patientcentreret sygepleje (18, p. 54) (19, p. 1292). Eksempelvis fandt vi i analysen af Den blå patient, ud af at travlhed påvirker patienternes oplevelse af omsorg, idet nogle af informanterne gav udtryk for at sygeplejersken ikke havde tid til at tale med dem (18, p. 54). Hvis ikke sygeplejersken har tid til at tale med patienterne, mener vi ikke at sygeplejersken har tid til at knytte bånd og skabe relationer til patienterne. Denne nye viden understøtter forforståelsen om, at omsorgen, på grund af travlhed, har svære betingelser i FAM. Hastighed og travlhed, er ifølge Kari Martinsen, ødelæggende faktorer for menneskeligt nærvær (11, p. 48). Ud fra dette finder vi, at menneskeligt nærvær er vigtigt for den gode relation og dermed også for omsorgen, men at travlhed påvirker sygeplejerskens mulighed for at være nærværende og knytte bånd til patienterne i det korte møde. Et godt eksempel herpå er patienten med diabetes, som ikke fik mad under sit ophold i FAM i Slagelse (12). Hvis sygeplejerskerne havde været nærværende hos denne patient, og ikke havde haft så travlt, kunne denne episode formentligt være undgået. 4.2 De bløde værdier i relationen Gennem analysen af Den blå patient fandt vi, at den gode relation afhænger af, at patienten føler sig tryg, har tillid til sygeplejersken og at sygeplejersken udviser empati, nærvær, Side 24

26 engagement og imødekommenhed (18, p. 55). Ligeledes fandt vi i analysen af Interventions, at patienttilfredsheden afhænger af sygeplejerskens evne til at være nærværende og have empati for patienterne (19, p. 1291). Nærvær, empati, engagement, imødekommenhed og tillid, er værdier som vi har valgt at kalde de bløde værdier, fordi det er værdier som ikke kan måles og vejes, men som vi alligevel i analysen fandt ud af, har stor betydning for sygeplejen. Det vi kalder de bløde værdier, genkender vi i Kari Martinsens omsorgsteori som de suveræne livsytringer. De suveræne livsytringer betegner Kari Martinsen som tillid, barmhjertighed, medfølelse, og talens åbenhed (11, p. 146). Udover tillid, genkender vi empatien, i det som Kari Martinsen kalder medfølelse, ligeledes genkender vi nærvær og imødekommenhed som talens åbenhed. I praksis finder vi, at de bløde værdier har stor betydning for omsorgen, idet de kommer til udtryk i måden hvorpå sygeplejersken yder sygepleje til patienterne. Vi mener derfor at de bløde værdier påvirker omsorgen, idet omsorg er retningsgivende for hvordan sygeplejersken udfører sin virksomhed (10, p. 76). Ifølge Kari Martinsen ligger de suveræne livsytringer skjult i relationerne mellem mennesker, idet vi er afhængige af hinanden som mennesker, og denne afhængighed medfører en fordring om at tage vare på hinandens liv (11, p. 145). I praksis oplever vi at det netop er i mødet med patienterne, at de bløde værdier bliver tydelige, da det er her sygeplejersken kan vise nærvær, empati, engagement og imødekommenhed, i måden hvorpå hun kommunikerer med patienterne på. Gennem analysen af den blå patient fandt vi endvidere, at det var vigtigt for patienterne, at føle sig inkluderet i egen behandling (18, p. 55). Ligeledes fandt vi i analysen af Interventions, ud af at beslutninger omkring den enkelte patients behandling, bør tages i et samarbejde mellem patienten, lægen og sygeplejersken, da det bidrager til bedre patientinddragelse, og derved en bedre patienttilfredshed (19, p. 1291). Vi har gennem vores empiri fået en ny viden om, at patientinddragelse er vigtig for patienternes oplevelse af omsorg i FAM. Gennem vores uddannelse, har vi stiftet bekendtskab med den danske kvalitetsmodel, som søger at udvikle og sikre kvalitet i sundhedsvæsenet. Det fungerer i praksis ved at de enkelte afdelinger på sygehusene bliver akkrediteret i forhold til nogle fastsatte standarder (4). Den danske kvalitetsmodel foreskriver blandt andet, at sundhedspersonalet skal lytte til patienternes og de pårørendes viden, ønsker, behov og kendskab til egen situation og anvende denne information i behandlingsforløbet (21). Generelt har vi i praksis oplevet at sygeplejerskerne gør hvad de kan, for at inddrage patienterne i behandlingen, men at patientinddragelse, ligesom de bløde værdier, ikke er noget som kan Side 25

27 måles, vejes og dokumenteres. Derfor er det svært at sige, i hvor høj grad patientinddragelsen lykkes. Vi har gennem udarbejdelsen af opgaven erfaret, at de bløde værdier og patientinddragelse er med til at bidrage til høj kvalitet i sygeplejen. Vi finder at det kunne være optimalt, hvis man kunne kvalitetssikre mængden af bløde værdier og patientinddragelse, men at det i praksis vil være svært at akkreditere afdelingerne for i hvor høj grad de følger disse standarder, da de bløde værdier og patientinddragelse ikke kan måles, vejes og dokumenteres. Samtidigt har vi erfaret, at de bløde værdier kommer til udtryk i relationerne mellem mennesker (11, p. 48), og idet alle sygeplejersker og alle patienter er forskellige, vil de bløde værdier komme til udtryk på forskellige måder. Derfor kan man ikke sætte standarder for, i hvor høj grad sygeplejen indeholder de bløde værdier, da der eksempelvis ikke findes et mål for mængden af nærvær i relationen. 4.3 Kommunikationens betydning for relationen i det korte møde Gennem analyserne af de to artikler, fandt vi at sygeplejerskens kommunikative færdigheder, er et vigtigt redskab, til at imødekomme patienternes behov for information, patientinddragelse og nærvær fra sygeplejersken. Eksempelvis udledte vi i analysen af Interventions, at god kommunikation mellem patient og sygeplejerske, er altafgørende for den patientcentrerede sygepleje (19, p. 1292). Ligeledes fandt vi i analysen af den blå patient at god kommunikation påvirker patienternes følelse af tryghed og omsorg (18, p. 55). Vi fandt endvidere, at god kommunikation bør foregå i en dialog mellem patient og sygeplejerske, at sygeplejersken skal lytte aktivt til patienterne og at det er vigtigt at sygeplejersken formår at fastholde tiden koncentreret i øjeblikket (18, p. 55). Når vi sammenligner denne nye viden, med vores forforståelse om, at travlhed udfordrer sygeplejerskens evne til at være nærværende, afstedkommer det en undren over, hvordan sygeplejersken i praksis holder tiden i rummet, og er nærværende når der er mange patienter at tage sig af. På et teoretisk niveau beskriver Kari Martinsen, at samtalen bør være en treleddet relation, som består af to personer og en fælles sag (11, p. 28). I praksis ser vi eksempelvis, at sygeplejersken i FAM samtaler med patienten om en fælles sag, for eksempel patientens videre behandling. Vi har erfaret at den treleddede relation bliver besværliggjort af mangel på privatliv, idet det kan være svært at skabe ro til samtale, fordi patienterne ofte venter i offentlige ventearealer. Mangel på privatliv, er noget af det som informanterne efterlyser i både den blå patient (18, p. 58) og i Interventions (19, p. 1291). Eksempelvis beskriver Side 26

28 forfatterne til Interventions at ydre faktorer, såsom mangel på privatliv, larm, ventetid og varigheden af opholdet i akutmodtagelsen påvirker den patientcentrerede sygepleje i akutmodtagelsen (19, p. 1291). Disse fund bekræftede nogle af de oplevelser vi havde med fra klinisk praksis, og derved bekræftede det forforståelsen om, at der er nogle særligt svære betingelser at yde omsorg under i FAM. Forfatterne til Interventions, foreslår, at man kan etablere private undersøgelses rum, for blandt andet at skabe rum til samtale (19, p. 1292). Dette mener vi kunne skabe bedre rammer for kommunikationen mellem patient og sygeplejerske, og dermed give sygeplejersken bedre mulighed for at være nærværende og skabe gode relationer til patienterne. Samtidig mener vi, at private undersøgelses rum vil skabe bedre rammer for patientinddragelse. Kari Martinsen beskriver, at forudsætningen for den gode samtale er nærvær, som placerer os i tid og rum (11, p. 48). Vi finder dermed, at nærvær er en forudsætning for god kommunikation og dermed for relationen mellem patient og sygeplejerske. Dette genkender vi fra vores oplevelser i praksis, da vi her har oplevet, at det bliver lettere at skabe gode relationer til patienterne, hvis man er nærværende. Samtidigt har vi oplevet, at det er lettere at være nærværende, hvis man er alene med patienten, fordi det bliver lettere at tale fortroligt med patienten. Sygeplejersken er imidlertid nød til at være nærværende og skabe rum til samtale i forhold til de rammer, som er hende givet, idet sygeplejersken ikke selv har indflydelse på indretningen af FAM, og det vil være en politisk beslutning at afsætte penge til etableringen af private undersøgelses rum. Idet sygeplejersken, er nød til at få det bedste ud af de rammer som er hende givet, er det vigtigt, at hun formår at være nærværende og skabe gode relationer til patienterne, selvom rammerne kan besværliggøre dette. I løbet af uddannelsen, har vi stiftet bekendtskab med Eide og Eides kommunikationsteori, som har givet os en forståelse for, at sygeplejersken især i sin non-verbale kommunikation kan vise nærvær (20, p. 198). Sygeplejerskens non-verbale kommunikation er, ifølge Eide og Eide, vigtigere end man umiddelbart tror, fordi sygeplejersken igennem den non-verbale kommunikation kan vise, at hun er indstillet på at lytte og hjælpe, hvilket kan give patienten en følelse af tryghed (20, p. 198). Eide og Eide beskriver nogle punkter, der alle er vigtige for den gode non-verbale kommunikation. Eksempelvis er det vigtigt, at have en åben kropsholdning, at læne sig frem og være henvendt gennem sin kropsholdning, at ens stemme og bevægelser er afslappede og naturlige, at man har øjenkontakt med patienten, samt at lade ansigtet udstråle ro, tilstedeværelse og interesse (20, p ). Vi er nået frem til, at sygeplejerskens kropssprog har stor betydning for patienternes følelse af tryghed, og at sygeplejersken ved at være opmærksom på disse punkter Side 27

29 i hendes kommunikation med patienten i det korte møde, kan vise at hun er nærværende og engageret i dennes situation. 4.4 Information til patienterne Selvom de to artikler repræsenterer hvert deres perspektiv, fandt vi alligevel, at artiklerne satte fokus, på flere af de samme faktorer, med indvirkning på patienternes oplevelse af omsorgen i det korte møde. De faktorer, der gik igen i begge artiklerne, var blandt andet løbende information og patientinddragelse. Vi udledte i analysen af den blå patient, at manglende information gjorde patienterne utrygge (18, p. 55). Ligeledes kunne vi i analysen af Interventions udlede, at patienterne havde behov for information om deres tilstand, hvad de ventede på, og hvordan de skulle forholde sig efter hjemsendelse (19, p.1292). Denne nye viden udviklede vores forståelse for, hvad patienterne har brug for, og hvad sygeplejersken dermed kan gøre for at imødekomme dette behov for information. Når man er syg eller tilskadekommen, har man ifølge Eide og Eide et større behov for information, end normalt. Det kan blandt andet være information omkring sygdommen, prognosen, behandlingen og praktiske forhold (20, p. 392). Eide og Eide beskriver endvidere at information skal bidrage til at gøre situationen så forudsigelig som mulig for patienten, således at patienten ved, hvad der skal ske, og hvordan denne skal forholde sig (20, p. 293). Informanterne i begge artikler efterlyser netop information. Eksempelvis fandt vi i analysen af Interventions, at mange patienter ikke ved, hvad de venter på (19, p. 1292). Vi mener, at hvis ikke patienterne ved, hvad de venter på, så har sygeplejersken ikke formået at gøre situationen forudsigelig for patienterne. Ligeledes fandt vi at informanterne i den blå patient ønsker løbende information under opholdet på FAM (18, p. 58). I praksis har vi oplevet, at det kan være svært at efterkomme patienternes behov for information, når der er travlt og mange patienter som alle gerne vil have information. Vi fandt i Interventions, et forslag til, hvordan man på FAM kan imødekomme patienternes behov for information. Forfatterne foreslår, at man opstiller digitale kiosker i venteværelset, som kan give patienterne og de pårørende mulighed for at indhente information mens de venter (19, p. 1292). Vi anser, at dette tiltag vil kunne være en hjælp for sygeplejersken, idet det potentielt vil kunne frigive tid til sygeplejersken. Oplysninger om ventetider vil eksempelvis kunne blive vist på skærmene, og dermed mindske antallet af de spørgsmål som sygeplejersken skal svare på. En kritik heraf, kan være at patienterne har behov for individuel information, som en standardiseret skærm ikke kan give. Side 28

30 Eksempelvis kan en digital skærm ikke give information om, hvad patienterne venter på, hvilket vi i analysen også fandt, havde betydning for patienterne. Dermed finder vi, at digitale kiosker kunne være et supplement til information, men at det ikke er et tiltag der kan stå alene, idet patienterne fortsat har behov for individuel information fra sygeplejersken. 4.5 Diskussion af metode I følgende afsnit vil vi forholde os kritisk til udarbejdelsen af opgaven. Vi vil diskutere litteratursøgningen, den videnskabsteoretiske tilgang samt valg af henholdsvis empiri og teori Litteratursøgning Vi søgte empiri ud fra søgeord, vi mente havde relevans for problemformuleringen, og derved fandt vi de to artikler, som er analyseret i opgaven. Vi er medvidende om, at hvis vi havde brugt nogle andre søgeord, kunne vi potentielt have fundet andre artikler. I de indledende søgninger, brugte vi flere søgeord, men vi valgte at begrænse antallet af søgeord, idet vi fik for mange resultater. Vi er medvidende om at vores søgning dermed ikke er ligeså bred, som hvis hver kategori havde indeholdt flere søgeord. Dermed kan vi ikke udelukke, at vi kunne have fundet andre brugbare artikler, hvis vi havde anvendt flere søgeord i hver kategori Videnskabsteoretisk tilgang Vi har benyttet os af den hermeneutiske metode, for at opnå en ny forståelse for vores problem. Dette har vi forsøgt at gøre ved at sætte forforståelsen i baggrunden, og lade denne smelte sammen med den nye viden vi har tilegnet os gennem udarbejdelsen af opgaven. Ifølge L. Dahlager og H. Fredlund, har den hermeneutiske metode dog nogle begrænsninger. Blandt andet, at det er svært at sikre objektivitet, idet man har en forforståelse (22, p. 163). Vi har forsøgt at abstrahere fra forforståelsen, men er medvidende om, at denne har påvirket de resultater vi er nået frem til, idet måden hvorpå vi har fortolket vores empiri er farvet af forforståelsen. Dahlager og Fredlund beskriver, at der altid vil være flere forskellige måder at fortolke på, og at der altid vil kunne ske en videre fortolkning, idet forforståelsen løbende forandrer sig gennem bearbejdningen af materialet (22, p. 163). Det betyder, at man kunne have fortolket empirien anderledes og dermed være nået frem til andre resultater. Vi har gennem uddannelsen, fået kendskab til andre videnskabsteoretiske tilgange, eksempelvis den fænomenologiske tilgang, og vi er medvidende om, at hvis vi havde valgt en anden videnskabsteoretisk tilgang, ville opgaven have set anderledes ud. Vi har imidlertid Side 29

31 valgt at benytte den hermeneutiske tilgang, på baggrund af vores problemformulering, idet denne er styrende for valget af metode Empiri Vi har nøje overvejet, om vores empiri skulle indeholde interviews, men grundet opgavens omfang, vurderede vi, at vi højest ville kunne nå at lave to til tre interviews. Vi mener ikke at to til tre interviews kan give et generelt billede af, hvordan patienterne oplever omsorgen i FAM, og derfor har vi i stedet valgt at bygge projektet på et litteraturstudie. Vi valgte blandt andet Den blå patient, idet den bygger på ni interviews, og det er flere end vi selv havde tid til at lave, men vi er klar over, at ni interviews heller ikke er nok til at sige noget generelt om omsorgen i FAM. Vi forholder os kritisk til, at vores empiri består af to artikler, idet vi er medvidende om at vi ved at analysere flere artikler, ville få en bredere besvarelse. Hvis opgavens omfang havde været større, ville vi have analyseret flere artikler fra de to perspektiver. Vi har valgt at benytte artiklen Interventions, velvidende at den er amerikansk, og dermed kommer fra en anden sygeplejekultur end den danske. Dette anser vi imidlertid ikke som værende et betydningsfuldt bias, da de idealer som beskrives i artiklen, er tilsvarende de idealer som den danske sygepleje tilstræber at indeholde. Endvidere mener vi, at de amerikanske fund, giver os et indblik i, hvordan man griber problematikken an, andre steder i verden. Forfatterne til Interventions, kommer med nogle konkrete forslag til at forbedre den patientcentrerede sygepleje i FAM. Disse forslag vil medføre omkostninger for sygehusene. Vi er imidlertid klar over at, det amerikanske sundhedsvæsen i langt større grad er præget af egen betaling end det danske. Derfor er det usikkert om disse forslag ville kunne implementeres i Danmark, da det vil være en politisk beslutning at finansiere disse forslag Teori Vi har valgt at diskutere vores fund med Kari Martinsens omsorgsteori, samt Eide og Eides kommunikationsteori, på baggrund af de fund vi har fundet gennem analysen. Dette har vi valgt, fordi fundene, gav os en forståelse om, at relationer og nærvær er vigtige aspekter i omsorgen, og fordi vi fandt, at kommunikation er et vigtigt redskab for sygeplejersken, for at opnå en god relation og skabe nærvær i relationen til patienten. Vi har gennem uddannelsen fået kendskab til andre teoretikere, og vi er medvidende om, at vi kunne have diskuteret Side 30

32 fundene med anden teori, og at diskussionen og konklusionen dermed potentielt kunne være anderledes. 5.0 Konklusion I følgende afsnit besvares problemformuleringen, ud fra de resultater der er præsenteret i analyseafsnittet og i diskussionen. Vi kan på baggrund af analysen og diskussionen konkludere, at omsorg afhænger af en god relation mellem sygeplejerske og patient, idet omsorg kommer til udtryk, i måden hvorpå sygeplejersken udfører sygepleje til patienten. Ligeledes har vi fået en forståelse for, at den gode relation, og dermed omsorgen, afhænger af bløde værdier såsom, engagement, nærvær, imødekommenhed og tillid. Gennem udarbejdelsen af opgaven fandt vi endvidere, at det er vigtigt for patienterne at blive inddraget i egen behandling. Vi kan konkludere, at sygeplejerskens kommunikative færdigheder, er et vigtigt redskab til at skabe gode relationer, og at sygeplejersken med sine kommunikative færdigheder, kan vise engagement, nærvær og imødekommenhed overfor patienten. Vi fandt at de bløde værdier især kommer til udtryk i den non-verbale kommunikation, og at sygeplejersken ved at være opmærksom på sine kommunikative færdigheder, kan bevare omsorgen til patienten i det korte møde. Ligeledes kan sygeplejersken bevare omsorgen til patienten i det korte møde ved at inddrage patienten i behandlingen. Under udarbejdelsen af opgaven, har vi endvidere fundet ud af, at patienterne har et større behov for information, end vi var klar over, og at det er vigtigt at sygeplejersken imødekommer dette behov, for at bevare omsorgen til patienten i FAM. Vi fandt ud af, at sundhedsteknologi potentielt kan være et redskab til at imødekomme patienternes behov for information, men at patienterne fortsat har behov for individuel information, som de ikke kan få fra et standardiseret informationssystem. Samtidig kan et elektronisk informationssystem ikke give patienterne nærvær og omsorg og derfor kan vi konkludere, at sundhedsteknologi ikke kan stå alene, men at det kan hjælpe sygeplejersken med at imødekomme patienternes behov for information. Vi har fået en ny forståelse for at sundhedsteknologien har et potentiale, som ikke er udnyttet til fulde, og vi finder derfor at der er behov for mere forskning indenfor udviklingen af elektroniske informationssystemer. Vi havde en forforståelse om at travlhed og de fysiske rammer, skabte nogle særligt svære betingelser for omsorgen i FAM. Denne forforståelse fik vi bekræftet gennem bearbejdelsen af empirien, idet vi fandt at informanterne i den blå patient følte, at sygeplejersken ikke havde tid til at tale med dem. Ligeledes fandt vi i interventions.. at ydre faktorer, såsom ventetid, mangel på Side 31

33 privatliv og larm påvirker sygeplejerskens mulighed for at yde omsorg til patienterne i FAM. Travlhed og de fysiske rammer i FAM, er imidlertid faktorer som den enkelte sygeplejerske ikke kan ændre på, idet det er en politisk beslutning at afsætte penge til at ændre på disse forhold. 6.0 Perspektivering I følgende afsnit perspektiveres til samfundsperspektivet. Vi søgte med vores projekt at undersøge hvilke faktorer som havde betydning for patienternes oplevelse af omsorgen i FAM, for dermed at finde ud af hvordan sygeplejersken kan imødekomme disse faktorer. På baggrund af de resultater vi er kommet frem til i opgaven, kan vi konstatere, at der er nogle barrierer i form af de fysiske rammer, og travlhed, som gør det svært for sygeplejersken at være nærværende og skabe gode relationer til patienterne. Vi fandt ud af at for at ændre på disse forhold som skaber barrierer for omsorgen, kræver det at politikerne bevilger penge til området. Det kunne imidlertid tyde på at dette har lange udsigter, idet man d. 21. maj 2014 kunne læse i Politiken, at region hovedstaden skal spare 700 mio. kr. på budgettet i 2015 (23). Dermed er det svært at forestille sig at omsorgen får bedre betingelser i FAM. Morten Frejl, som er direktør for foreningen danske patienter, frygter at besparelserne vil resultere i længere ventetid, flere fejl, dårligere kvalitet i behandlingen og dermed fatale følger for nogle patienter. (23). Dette afstedkommer en undren over, hvilken rolle sygeplejersken spiller i forbindelse med økonomisk beslutningstagning og politiske beslutninger. Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer punkt 2.6 skal sygeplejersken: udvise ansvar for at synliggøre de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan få i sundhedsvæsenet (24). Dette betyder, at sygeplejersken i FAM skal gøre politikerne opmærksom på de forhold, som skaber barrierer for den gode omsorg i FAM. Under udarbejdelsen af opgaven har vi fundet flere eksempler på, at sygeplejerskerne har forsøgt at gøre opmærksom på problematikkerne i FAM, eksempelvis sygeplejersken fra Slagelse, som gjorde opmærksom på, at travlhed har været skyld i, at patient med diabetes ikke fik mad under sit ophold i FAM (12). Aktuelt forhandler regionerne og regeringen om regionernes økonomi for det kommende år (25). I den forbindelse er der fra politisk side lagt op til store besparelser på hospitalsområdet, Side 32

34 i størrelsesordnen 1,75 mia. kr (25). På baggrund af dette advarer repræsentanter for medarbejderne i alle Danmarks fem regioner nu regeringen i et fælles brev. Brevet er offentliggjort på Dansk sygeplejeråds hjemmeside og i brevet står repræsentanterne for de fem regioner sammen, og forsøger at gøre politikerne opmærksom på de konsekvenser, som besparelserne vil medfølge (25). Ifølge brevet vil besparelserne være dødsstødet til et sundhedsvæsen i verdensklasse. I brevet står der blandt andet: Svinger i sparekniven over sundhedsvæsnet igen, skærer i ikke bare ind til benet- I skærer ind i benet og amputerer det sammenhængende sundhedsvæsen!. Derudover vil besparelserne ifølge brevet forringe kvaliteten i plejen til patienterne, fordi personalet får mindre tid til den enkelte patient. Samtidigt vil personalet blive nedslidt og innovation og udvikling vil blive bremset, fordi pressede medarbejdere ikke har tid til og mulighed for at være nytænkende (25). Brevet er et godt eksempel på hvilken rolle sygeplejersken spiller i forbindelse med politiske beslutninger. Hvor stor indflydelse sygeplejersken egentlig har, vil tiden vise, når politikerne træffer en endelig beslutning omkring de mulige besparelser. Side 33

35 7.0 References: 1. Sundhedsstyrelsen. Styrket akutberedskab: planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen; 2007 [cited 2014 Apr 02]. Available from: ab.pdf 3. Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet, IKAS. Visionen bag DDKM [Internet]. Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet, IKAS. [updated 2013 Sep 20]; [cited 2014 Apr 02]. Available from: 4. Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet, IKAS. Virksomhedsgrundlag [Internet]. Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet, IKAS. [updated 2013 Nov 5]; [cited 2014 Apr 02]. Available from: 5. Johnson K D, Winkelman C. The Effect of Emergency Department Crowding on Patient Outcomes- A Literature Review. Adv Emerg Nurs J. 2011; 33(1): Lægeforeningen. Kort om fælles akutmodtagelser [Internet]. Lægeforeningen. [cited 2014 Apr 02]. Available from: %20Kort%20om%20f%C3%A6lles%20akutmodtagelser.pdf 6. Holst N. Ni timers ventetid: patienter gad ikke vente på skadestuen. Politiken. [Internet] [cited 2014 Apr 10]. Available from: 7. Benner P, Wrubel J. Omsorgens betydning i sygepleje- stress og mestring ved sundhed og sygdom. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; 2013 Side 34

36 8. Nielsen O, Springborg A. Ind under huden- anatomi og fysiologi. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark; Nielsen O F, Bojsen- Møller M J. Anatomi og fysiologi- hånden på hjertet. København: Munksgaard Danmark; Roos M. Curologi. In: Hundborg S, Lynggaard B, editor. Sygeplejens fundament. 2. Udgave. Kbh.: Nyt nordisk forlag Arnold Busck; p Martinsen K. Samtalen, skønnet og evidensen. København: Gads forlag; Jakobsen J S. Stresset sygeplejerske: Jeg glemte at give mad til diabetespatient [Internet]. Danmarks Radio. [cited 2014 Apr 03]. Available from: Lindskov A. Kunsten at være langsom i det korte møde. Asterisk. [Internet] [cited 2014 Apr 05]; (12): Available from: 2september2003/ amp-type-doc.pdf 14. Thisted J. Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark; Birkler J. Videnskabsteori En grundbog. København: Munksgaard Danmark; Bjerrum M. Fra Problem til færdig opgave. København: Akademisk forlag; Buus N, Kristiansen H M, Tingleff E B, Rossen C B. Litteratursøgning i praksisbegreber, strategier og modeller. Sygeplejersken. [Internet] [cited 2014 Apr 05]; (10): 1-8. Available from: litteratursoegning.aspx 18. Petersen K J. Den blå patient. Klin sygepleje. 2008; 22(1): Side 35

37 19. Pham J C, Trueger N S, Hilton J, Khare R K, Smith J P, Bernstein S L. Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding. Acad Emerg Med. 2011; 18 (12): Eide H, Eide T. Kommunikasjon i relasjoner samhandling, konfliktløsning, etikk. 2. Udgave. Oslo: Gyldendal Norsk Forlag; Dahlager L, Fredslund H. Hermeneutisk analyse. I: Vallgårda S, Koch L: redaktører. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udgave. København: Munksgaard Danmark; S Sygeplejeetisk råd. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. [Internet]. København; Dansk sygeplejeråd; 2013 [cited 2014 Maj 28]. Available from: file:///c:/users/louise/downloads/serretsf13%20(2).pdf 21. Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet, IKAS Patientens og pårørendes inddragelse som partnere(2/3) [Internet]. Institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsnet, IKAS. [updated 2012 Aug 22]; [cited 2014 Maj 25]. Available from: Akkrediteringsstandarder-for-sygehuse/Generellepatientforl%C3%B8bsstandarder/Patientinddragelse /2.1.2.aspx 23. Schmidt A L. Sygehuse i hovedstaden styrer mod kæmpe besparelse. Politiken. [Internet] [cited 2014 Maj 28]. Available from: Christensen M K. Advarsel fra sygehusansatte. Dansk sygeplejeråd [Internet] [updated 2014 Maj 28]; [cited 2014 Maj 28]. Available from: sygehusv%c3%a6senet-i-gulvet.aspx#.u4ejdnzsuiq.facebook Anvendt referencesystem: Vancouver Side 36

38 8.0 Bilagsliste 1. Analyse redskab 2. Litteratursøgning fra Cinahl 3. Litteratursøgning fra Swemed+ 4. Litteratursøgning fra Pubmed 5. DOSIS-guide 6. Analyseredskab til kvalitativ videnskabelig artikel- Den blå patient 7. CASP- Den blå patient 8. Analyseredskab til kvalitativ videnskabelig artikel- Interventions to Improve Patientcentered Care During Times of Emergency Department Crowding 9. CASP- Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding Side 37

39 Bilag 1: Analyseredskab Side 38

40 Bilag 2: litteratursøgning fra Cinahl Side 39

41 Bilag 3: Litteratursøgning fra Swemed+ Side 40

42 Bilag 4: Litteratursøgning fra Pubmed Side 41

43 Bilag 5: DOSIS-guide -guide*1 spørgsmålet bestemmer søgestrategien Navn: Louise Broberg og Rikke Christine Andersen Hold, modul: Hold S11V, modul 14 Uddannelse: Sygeplejerske uddannelsen Vejleder: Marianne Jensen 1. Beskriv dit emne Titel: Omsorg til patienten i akutmodtagelsen Problemstilling: Hvordan kan sygeplejersken i praksis bevare omsorgen til patienten i det korte møde i akutmodtagelsen? Stikord: Omsorg, sygepleje, akutmodtagelse 1 DOSIS = DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning Side 42

44 2. Beskriv din søgestrategi Database eller informationskilde Cinahl Pubmed Swemed+ Begrundelse for valg af database eller informationskilde Sundhedsfaglig database, indeholder internationale artikler Sundhedsfaglig database, indeholder internationale artikler Sundhedsfaglig database, indeholder artikler fra skandinavien 3. Beskriv din søgestrategi Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Sygepleje: Akutmodtagelse: Relationer: Patient tilfredshed: Database 1 Kontrollerede Kontrollerede Kontrollerede Kontrollerede Cinahl: emneord: emneord: emneord: emneord: Nursing Care+, Emergency Professional- Patient Emergency Service+ Patient Satisfaction Nursing+, Relations+ Emergency Care+, Emergency Treatment, Nurses+ og Patient Centered Care Side 43

45 Database 2 Kontrollerede Kontrollerede Kontrollerede Kontrollerede Pubmed: emneord: emneord: emneord: emneord: Nursing Care, Emergency Professional- Patient Emergency Service, Hospital Patient Satisfaction Nursing, Relations Emergency Treatment, Emergency Care, Nurses Database 3 Kontrollerede Kontrollerede Kontrollerede Kontrollerede Swemed+: emneord: emneord: emneord: emneord: Nursing Care, Emergency Professional- Patient Emergency Service Patient Relation Satistaction Nursing, Emergency Treatment, Nurses, Patient Centered Care, Emergency Care Side 44

46 4. Beskriv dine selektionskriterier Publikationsår Sprog Peer-reviewed Special interest : Database Dansk, Skulle være Special interest: Cinahl: Norsk, peer-reviewed Emergency care Svensk eller Engelsk Database 2 Pubmed: Database 3 Skulle være Swemed+: peer-reviewed 5. Søgeresultat Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Sygepleje: Akutmodtagelse: Relationer: Patient tilfredshed: Database 1 Cinahl: Database 2 Pubmed: Database 3 Swemed+: Side 45

47 5. Søgeresultat (fortsat) F.eks. Sygepleje AND Akutmodtagelse AND Patient tilfredshed Sygepleje AND Akutmodtagelse AND Relationer AND Patient tilfredshed Database 1 Cinahl: Database 2 Pubmed: Database 3 Swemed+: Skaf det relevante fra søgeresultatet Trin 1: Antal via Trin 2: Antal via Trin 3: Antal via gratis Trin 4: Antal bibliotekets bibliotekets kilder på fjernlån via fysiske elektroniske Internet biblioteket materialesamling tidsskrifter Database 1 1 Cinahl: Database 2 Pubmed: Database 3 1 Swemed+: Side 46

48 Bilag 6: Analyseredskab til kvalitativ videnskabelig artikel- Den blå patient VURDERING AF KVALITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit i en kvalitativ videnskabelig artikel Resumé Introduktion eller baggrund (indledning) Metode Analyse, fortolkning og diskussion Konklusion Referencer En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering. Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? Den blå patient. Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) Katrine Juhl Petersen, sygeplejerske, Hvidovre hospital. Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? Udgivet i 2008 i klinisk sygepleje. Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Idet klinisk sygepleje anvendes som et magasin, blandt andet til at forbedre forskning indenfor sygepleje, finder jeg den valid som udgiver til en videnskabelig artikel. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? Care, confidence, Emergency room, Engagement, presence, time. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Ja den er peer-reviewed. Side 47

49 Introduktion Hvordan begrundes undersøgelsens relevans? Gennem de år er der kommet et stigende antal patientklager rettet mod det danske sundhedsvæsen. Klagerne lyder på, at patienterne ikke føler, at de bliver behandlet godt nok på de danske sygehuse. For eksempel bliver der klaget over, at personalet taler grimt til patienterne, at patienterne møder for mange nye ansigter gennem et forløb, og at patienterne ikke føler, at personalet udviser omsorg og empati for dem. Hvad er formålet med undersøgelsen? Publikationens hovedformål er at udvikle og forbedre kvaliteten i de mellemmenneskelige relationer, de såkaldt bløde værdier, der finder sted i sundhedspersonalets møde med patienten. Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Dette har relevans i forhold til vores interesse i, hvilken betydning den mellemmennskelige relation mellem patient og sygeplejerske har for omsorgen. Hvilke forskningsspørgsmål stilles? Er ikke beskrevet. Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen) For at belyse det omsorgsmæssige aspekt i undersøgelsen ud fra en sygeplejefaglig vinkel valgte artiklen at benytte Kari Martinsens normative omsorgsteori. Derudover har de benyttet Johan Cullbergs kriseteori. Metode og datakilder Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige kilder) Der er anvendt interview. Hvordan blev datakilderne udvalgt? Der blev uddelt informationsbreve i venteværelset, og det var så de patienter der havde lyst til det, der deltog. Side 48

50 Ved interview/ deltagerobservation: Ved interview. Hvem deltager? (Udvælgelse) Patienter i den blå kategori, som var myndige. Hvor finder datagenereringen sted? Interviewet fandt sted i et lille hyggeligt rum på selve afdelingen hvor interviewet kunne foregå uforstyrret. Hvordan er data fastholdt? (feltnoter, video, diktafon, transkribering) Interviewet blev optaget på diktafon, og blev derefter transskriberet. Hvordan og af hvem er data organiseret? (evt computerprogram) Af forfatteren. Hvilken etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Patienterne der deltog i interviewet er blevet oplyst om deres rettigheder, og er blevet lovet anynomitet. Derudover var interviewene begrænset til at indeholde patienter i den blå kategori, idet de ikke er så akut syge, at de skal behandles med det samme. Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data? Analysen blev bygget tematisk op ud fra tre overordnede temaer, som forfatteren via en meningskondensering af datamaterialet var nået frem til. Analyse, fortolkning og diskussion Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater) Alle interviewpersoner mente således, at god omsorg på en skadestue skal indeholde god tid til patienten, godt humør og lidt humor, hvis situationen tillader det. Flere efterspurgte mere løbende information. Mange nævnte også vigtigheden af, at sygeplejersken var nærværende i situationen og ikke blot på vej ud ad døren igen, når hun kom ind til patienten. Hvordan er analyse og fortolkning struktureret? Analyse og fortolkning er delt ind i emner, såsom tid til patienten, den engagerede sygeplejerske og tillid i relationen, hvorved svarene er analyseret i forhold til emnerne. Hvordan er diskussionen struktureret? Diskussionen er ligeledes inddelt, så der er et afsnit der diskuterer metoden, et der Side 49

51 diskuterer teori og et diskusionsafsnit der diskuterer resultaterne. Anvender forfatter/ne andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion? Ja hun anvender Kari Martinsens omsorgsteori og Johan Cullbergs kriseteori. Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? Patienternes oplevelser af omsorg på skadestuen var meget nuancerede og forskellige og afhang af sygeplejerskens udstråling af faglig og medmenneskelig tillid samt af hendes evne til at være nærværende i situationen. Herudfra konstaterer forfatteren, at Kari Martinsens begreb om svag paternalisme spiller en nødvendig rolle i det faglige skøn og derved for sygeplejerskens evne til at udføre optimal omsorg. På baggrund af analysen kan jeg ræsonnere, at sygeplejerskens evne til at være nærværende influerer på patientens oplevelse af at være afklaret i situationen og konkludere, at det er essentielt for patientens opfattelse af tryghed og omsorg, at sygeplejersken indgår i en dialog, lytter aktivt til patienten og endvidere formår at fastholde tiden koncentreret i øjeblikket. Referencer -Bjerrum, M., Fra problem til færdig opgave. Gylling: Akademisk Forlag. -Jensen, LB., Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag. -Kvale, S., Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. -Malterud, K., Kvalitative metoder I medisinsk forskning en innføring. 2. utgave, Universitetsforlaget. -Vallgårda, S. & Koch, L., red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg., Kbh.: Munksgaard Danmark Side 50

52 Bilag 7: CASP af Den blå patient CASP Den blå patient Critical Appraisal Skills Programme (CASP) making sense of evidence 10 questions to help you make sense of qualitative research Screening Questions 1. Was there a clear statement of the aims of the research? JA Målet med undersøgelsen var at opnå en forståelse for patientens oplevelse af omsorg i det korte møde med sygeplejersken på skadestuen, for derved at få et mere nuanceret billede af, hvad patienten lægger vægt på i mødet. Det er vigtigt fordi plejepersonalets kompetencer I en akutafdeling skal inkludere evnen til at være nærværende, når patienterne udtrykker deres behov og bekymringer, og stiller spørgsmål om den pleje de modtager. Det er relevant idet der ikke skal meget til, for at omsorgen i det korte møde lykkedes eller mislykkedes. 2. Is a qualitative methodology appropriate? JA Undersøgelsen vil gerne have bekræftelse I, at nærvær også har en betydning for patienten. Is it worth continuing? JA 3. Was the research design appropriate to address the aims of the research? Ja, idet der blev lavet et kvalitativt interview, som gav intervieweren mulighed for at stille uddybende og opfølgende spørgsmål til den enkelte informant. Der blev valgt kvalitative interview grundet muligheden for uddybende spørgsmål, og derved fik en detaljeret og nuanceret besvarelse. Derudover er alle informanter blevet informeret om deres etiske rettigheder, og mulighederne for at trække deres svar tilbage. 4. Was the recruitment strategy appropriate to the aims of the research? JA Side 51

53 Der blev udvalgt patienter fra den blå kategori, idet de ikke var akut syge. Derudover skulle alle informanter være myndige og selv kunne svare for sig. Valget faldt på patienter I den blå kategori, idet de ikke var så akut syge at de krævede behandling med det same, men heller ikke befandt sig I den gule kategori, som var patienter der kunne have været ved egen læge i stedet. Alle patienterne fik et brev efter endt undersøgelse, og ud fra det har man interviewet de patienter der havde lyst til at deltage. 5. Were the data collected in a way that addressed the research issue? JA Der var stillet et aflukket lokale til rådighed til interviewene, så man ikke blev forstyrret. Det er strukturerede interviews, der var lavet en interview guide til brug ved interviewene. Der er valgt en kvalitativ metode, med strukturerede interviews, for at få den bredest mulige besvarelse og særegne interviews. Intervieweren har udarbejdet en interviewguide forud for interviewene. Der blev benyttet den samme metode gennem hele undersøgelsen. Samtlige interviews blev optaget på diktafon og derefter transskriberet. 6. Has the relationship between researcher and participants been adequately considered? Ja Spørgsmålene var formuleret ud fra en anbefaling I publikationen: patientens møde med sundhedsvæsenet. Data er indsamlet på afdelingen hvor patienten havde været indlagt. Der er ikke foretaget prøver osv. 7. Have ethical issues been taken into consideration? JA Alle deltagere I interviewene havde fået et forklarende brev forud for interviewet. Derudover er de informeret om undersøgelsens formål og deres etiske rettigheder. Der er foretaget en diskussion af undersøgelsens resultater, blandt andet er de diskuteret ud fra Kari Martinsens omsorgsteori. Der er indhentet samtykke fra alle informanter. Side 52

54 8. Was the data analysis sufficiently rigorous? Ja Der er en fyldestgørende analyse af undersøgelsens fund, undersøgelsen er inddelt I hvordan resultaterne kommer I logisk rækkefølge. Der er foretaget en tematisk analyse og temaerne var tid til patienten, den engagerede sygeplejerske og tillid I relationen. De temaer der var gennemgående I resultaterne fra interviewene blev brugt I analysen. Det er ikke tilstrækkeligt til at give en general besvarelse af oplevelsen af omsorg I det korte møde, men det giver en bred besvarelsen Der er blevet tænkt over, at alle patienter er forskellige, og at der kunne være givet andre svar fra andre patienter. 9. Is there a clear statement of findings? Ja der er et resultat afsnit. Der er lavet diskussion ud fra de fundne temaer, og der er derefter analyseret og diskuteret med møde Kari Martinsen og Johan Cullberg. Fundene kan godt bruges, idet de er lavet af kvalitative interviews, men det havde givet en bredere besvarelse med flere informanter og mere tid til at foretage undersøgelsen i. 10. How valuable is the research? Den giver os et fint indblik I, hvad patienterne tænker om omsorg I det korte møde. Side 53

55 Bilag 8: Analyseredskab til kvalitativ videnskabelig artikel- Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding VURDERING AF KVALITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit i en kvalitativ videnskabelig artikel Resumé Introduktion eller baggrund (indledning) Metode Analyse, fortolkning og diskussion Konklusion Referencer En videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder. I det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering. Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) -Julius Cuong Pham, MD, PhD, the Department of Emergency Medicine and Department of Anesthesia Critical Care Medicine, Johns Hopkins University School of Medicine, Baltimore, MD. -N. Seth Trueger, MD, the Department of Emergency Medicine, Mount Sinai School of Medicine, New York, NY. -Joshua Hilton, MD, the Department of Emergency Medicine, University of Pennsylvania, Philadelphia, PA. -Rahul K. Khare, MD, MS, the Department of Emergency Medicine, Northwestern University, Feinberg School of Medicine, Chicago, IL Side 54

56 -Jeffrey P. Smith, MD, MPH, the Department of Emergency Medicine, George Washington University, Washington, DC. -Steven L. Bernstein, MD the Department of Emergency Medicine, Yale School of Medicine, New Haven, CT. Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? Udgivet I december 2011 I Academic Emergency Medicine. Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Den er forholdsvis ny og resultaterne er dermed relevante. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? Emergency Service, Early Intervention, Crowding - Evaluation, Patient Centered Care - Methods, Emergency Medicine, Patient Satisfaction, Patient Education - Methods. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Ja. Introduktion Hvordan begrundes undersøgelsens relevans? Begrundes med at den patient centrerede sygepleje ikke er god i akutmodtagelsen i de perioder hvor der er mange patienter I afdelingen. Når der er mange patienter i akutmodtagelsen, stiger ventetiden, venteværelset bliver fuldt og dette medfører larm i venteværelset. Personalet har mindre tid til patienterne og det påvirker kommunikationen og informationen negativt, da der ikke er tid til forklaring. Der er ikke tid til empati og manglen på tid går eksempelvis ud over smertebehandling. Patienternes komfort bliver overset, i forsøget på at få de mange patienter så hurtigt igennem akutmodtagelsen som muligt. Patient tilfredsheden hænger sammen med patientens oplevelse af komfort og patienttilfredsheden falder derfor når der er overfyldt i akutmodtagelsen. Side 55

57 Hvad er formålet med undersøgelsen? At undersøge hvordan man kan blive bedre til at udføre patient centreret sygepleje i travle perioder. Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Dette har relevans da vi søger viden om hvordan sygeplejersken kan bevare omsorgen til patienten og dermed den patient centrerede sygepleje. Hvilke forskningsspørgsmål stilles? Hvordan kan den patient centrerede pleje forbedres i de travle perioder i akutmodtagelsen? Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/ne angivet i artiklen? (forforståelsen) Forforståelsen er at den patient centrerede pleje og patienternes komfort ikke er optimal i de travle perioder i akutmodtagelsen. Metode og datakilder Hvilke datagenereringsmetoder er anvendt? (interview, deltagerobservationer, skriftlige kilder) Artiklen bygger på fokusgruppe interviews med akutsygeplejersker, læger og ledere. Der var i alt 18 deltagere i undersøgelsen. Hvordan blev datakilderne udvalgt? Fokusgruppe interviews blev afholdt I 2011 på the Academic Emergency Medicine consensus conference I Boston, USA. Titlen på konferencen var Interventions to Assure Quality in the Crowded Emergency Department. Dette var en konference for fagfolk, og deltagerne meldte sig frivilligt til at deltage i fokus gruppe interviewet. Ved interview/ deltagerobservation: Fokusgruppe interviews. Side 56

58 Hvem deltager? (Udvælgelse) Fagfolk, primært sygeplejersker, men også læger og ledere. Deltagerne meldte sig selv til at deltage på en konference. Hvor finder datagenereringen sted? På the Academic Emergency Medicine consensus conference I Boston, USA I Hvordan er data fastholdt? (feltnoter, video, diktafon, transskribering) Data er fastholdt med feltnoter. Hvordan og af hvem er data organiseret? (evt. computerprogram) Data er organiseret af forfatterne selv. Hvilken etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Ikke beskrevet. Hvilke analysestrategier/metoder har været anvendt til analyse af data? Forfatterne har defineret patientcentreret pleje og har inddelt patientcentreret pleje i 3 domæner. 1. patient tilfredshed, 2. patient involvering, 3. patient behov. Data er analyseret og bearbejdet ud fra disse 3 underemner. Analyse, fortolkning og diskussion Giv et resumé af undersøgelsens fund (resultater) Artiklen konkluderer at patienttilfredsheden ofte hænger sammen med de to andre domæner - patient involvering og patient behov. For at forbedre patient tilfredsheden bør ventetiden nedsættes indtil patienten første gang bliver tilset. Kommunikationen er vigtig. Eksempelvis er det vigtigt at afstemme patientens forventninger med hvad patienten kan forvente. Eksempelvis ventetid, hvor lang tid patienten kan forvente at skulle vente. Det er ligeledes vigtigt at holde patienten informeret, fortælle patienterne hvad de venter på, samt Side 57

59 informere dem om deres tilstand og om planen for behandling. Et godt tværfagligt samarbejde kan ligeledes forbedre patientens oplevelse. Det er samtidigt vigtigt for patienttilfredsheden at runde patientens forløb i akutmodtagelsen af på en god måde ved at give patienten ordentlig information inden de sendes hjem fra akutmodtagelsen. Artiklen konkluderer ligeledes at patientens præferencer og værdier bør tages i betragtning når der tages beslutninger, og patienten skal være med til at tage beslutninger. Flere hospitaler har hurtig vurderings zoner, som er enkeltstuer, som bruges til at vurdere og triagere patienterne i. I disse hurtig vurderings zoner er der mere privatliv end der eksempelvis er på gangen eller i venteværelset. Artiklen foreslår at man udover at vurdere og triagere patienterne også bruger tiden i hurtig vurderings zonerne til at spørge ind til patientens præferencer og orientere patienten om eventuelle forskellige behandlingsmuligheder. Artiklen sætter fokus på at man kan anvende teknologien til meget mere end vi gør i dag, eksempelvis til at forbedre kommunikationen. Man kan eksempelvis lave standardiserede elektroniske instruktioner til patienterne, samt patient undervisning, således at patienterne ved hvad de skal når de kommer hjem. Hvordan er analyse og fortolkning struktureret? Analysen og fortolkningen er struktureret i de 3 underemner til patientcentreret pleje: patient tilfredshed, patient involvering og patient behov. Hvordan er diskussionen struktureret? Denne er ligeledes struktureret i de 3 underemner til patientcentreret pleje: patient tilfredshed, patient involvering og patient behov. Anvender forfatter/ne andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion? Ja Hvis ja, hvilke? De anvender begrebet patientcentreret pleje, som ifølge Institute of Medicine (IOM) er: health care provided in a manner that is respectful of, and responsive to, individual patient preferences and needs, while ensuring that patient values guide all clinical decisions. Side 58

60 Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? Se ovenfor, artiklens fund. Referencer -Bjerrum, M., Fra problem til færdig opgave. Gylling: Akademisk Forlag 2. -Jensen, LB., Indføring i tekstanalyse. Roskilde Universitetsforlag. -Kvale, S., Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. -Malterud, K., Kvalitative metoder I medisinsk forskning en innføring. 2. utgave, Universitetsforlaget. -Vallgårda, S. & Koch, L., red Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3. udg., Kbh.: Munksgaard Danmark Side 59

61 Bilag 9: CASP- Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding CASP Interventions to Improve Patient-centered Care During Times of Emergency Department Crowding. Critical Appraisal Skills Programme (CASP) making sense of evidence 10 questions to help you make sense of qualitative research Screening Questions 1. Was there a clear statement of the aims of the research? Ja. Den amerikanske artikel bygger på et fokusgruppeinterview, som havde til formål at finde forslag til hvordan man kan forbedre den patientcentrerede sygepleje til patienten I akutmodtagelsen. Dette er vigtigt, fordi travlhed og et stort patientflow, påvirker den patientcentrerede sygepleje i akutmodtagelsen. Det har relevans for vores projekt, idet vi søger viden om hvordan omsorgen kan bevares i en travl akutmodtagelse. 2. Is a qualitative methodology appropriate? Ja. Artiklen bygger på fokusgruppe deltagernes erfaringer og ideer. Is it worth continuing? JA. 3. Was the research design appropriate to address the aims of the research? Forfatterne har beskrevet hvorfor de har valgt at lave fokusgruppeinterview. 4. Was the recruitment strategy appropriate to the aims of the research? Ja. Forfatterne har valgt at afholde fokusgruppeinterviewet på en konference for fagfolk. Fokusgruppeinterviewet blev afholdt på The Academic Emergency Medicine konferencen I Boston Forfatterne har beskrevet at deltagerne alle var fagfolk som deltog i konferencen. Deltagerne meldte sig frivilligt til at deltage. Side 60

62 5. Were the data collected in a way that addressed the research issue? Ja. Det fremgår tydeligt at data er indsamlet gennem fokusgruppeinterview. Forfatterne har beskrevet at fokusgruppeinterviewet bestod af en guidet diskussion baseret på IOM s definition af patient centreret sygepleje. Data er fastholdt gennem feltnoter. 6. Has the relationship between researcher and participants been adequately considered? Forfatterne beskriver at fokusgruppeinterviewet har været en åben diskussion og at deres rolle har bestået i at guide deltagernes samtale, således at den røde tråd blev fastholdt i diskussionen. 7. Have ethical issues been taken into consideration? Ja, da interviewet er foretaget på en konference for fagfolk, hvor fokus var at højre kvaliteten i sygeplejen til patienten i den travle akutmodtagelse. 8. Was the data analysis sufficiently rigorous? Ja, analysen af resultaterne er grundig og der er anvendt tematisk analyse, idet artiklens resultater er sorteret i patienttilfredshed, patientinddragelse og patient behov. 9. Is there a clear statement of findings? Ja, artiklen kommer med flere konkrete forslag til hvordan man kan forbedre den patientcentrerede sygepleje I akutmodtagelsen. Forfatterne forholder sig måske ikke så kritisk til deres fund og diskuterer ikke så meget imod fundene. Diskussionen er dog struktureret ud fra det originale forskningsspørgmål omhandlende hvordan man kan forbedre den patientcentrerede sygepleje i den travle akutmodtagelse. 10. How valuable is the research? Artiklens fund har værdi, idet de udspringer af deltagernes erfaringer fra praksis. Artiklens fund diskuteres ud fra IOM s definition af patientcentreret sygepleje, ligeledes diskuteres resultaterne ud fra nuværende praksis. Artiklens forfattere foreslår at der iværksættes yderligere forskning på flere af de områder, som bliver tydeliggjort i artiklen. Eksempelvis foreslår forfatterne at man bør undersøge mulighederne for at bruge sundhedsteknologi nærmere. Side 61