3 Indeks for udenrigshandelen

Transkript

1 35 3 Indeks for udenrigshandelen 3.1 Grundlæggende informaion om indekse Navn Indeks for udenrigshandelen Formål Indeks for udenrigshandelen beregnes for a belyse den mængdemæssige og prismæssige udviklingen i udenrigshandelen. Disse udviklinger er udryk ved henholdsvis enhedsværdiindeks og mængdeindeks. Herudover beregnes er byeforhold, der udrykker forholde mellem imporpriserne og eksporpriserne Dækning Indeksene beregnes på grundlag af udenrigshandelssaisikken, der alene omfaer Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland. Beregningerne foreages på grundlag af oplysningerne om de imporerede og eksporerede mængder og værdier for alle 8-cifrede varekoder i EU s kombinerede nomenklaur. Særlige varegrupper udelades dog af indeksberegningerne, hvis varerne ikke er egne il a indgå i beregningerne. Dee gælder bland ande skibe over 250 bruoregiserons, fly, bore- og produkionsplaforme sam forrolige forsendelser. Herudover er der i enkele ilfælde ikke medage varer, der udviser en abnorm udvikling i enhedsværdierne. Ved beregningerne af indeks sammenlægges i enkele ilfælde varegrupper af ringe værdi. Ved beregningen af indeks for eksporen sam byeforholde er eksporværdien ikke korrigere for resiuioner og udligningsbeløb, der udbeales/opkræves af landbrugsminiseries EU-direkora Indeksype Indeks for udenrigshandelen beregnes som e Fisher-indeks, der er e geomerisk gennemsni af Paasches og Laspeyres indeks.

2 36 Mængdeindeks beregnes ved deflaering, dvs. ved a dividere indeks for værdien af handelen med de ilsvarende enhedsværdiindeks. De indeks der fremkommer ved denne beregning er e Fisher-indeks, der afspejler mængdeændringerne i udenrigshandelen. Både enhedsværdiindeks og mængdeindeks er beregne ved årlig kædeberegning. Byeforholde beregnes som forholde mellem enhedsværdiindekse i eksporen og enhedsværdiindekse i imporen Væggrundlag For alle varekoder beregnes henholdsvis e månedsindeks og e årsindeks. Månedsindeksene beregnes med vægreference i de nærmes forudgående år, ide væge for månedsindeks er 1/12 af de ilsvarende indeks for de foregående år, mens vægen for årsindeks er de ilsvarende indeks for åre før. Væggrundlage udskifes løbende ved beregning af indeks for nye måneder Relig grundlag Danmarks udenrigshandelssaisik udarbejdes i o separae sysemer; Inrasa, der omfaer handel med EU-lande, og Exrasa, der omfaer handel med lande uden for EU. Grundlage for Inrasa er EU's forordning 638/2004 med ilhørende ændringer, og gennemførelsesbesemmelser, og grundlage for Exrasa er EU's forordning 1172/95 med ilhørende ændringer og gennemførelsesbesemmelser. 3.2 Anvendelse og publicering af indekse Anvendelse a. Enhedsværdiindeks Enhedsværdiindekse udrykker den ændring i værdien af henholdsvis de imporerede og eksporerede varer, der fremkaldes af prisændringer, dvs. ændringer i enhedsværdierne. Ud over ændringer i værdien pr. enhed som følge af egenlige prisændringer påvirkes enhedsværdiindekse også af mængdeforskydninger mellem varerne sam af kvaliesændringer af de enkele varer. b. Mængdeindeks Mængdeindekse udrykker den ændring i værdien af henholdsvis de imporerede og eksporerede varer, der fremkaldes af mængdeændrin-

3 37 ger. Ud over påvirkninger som følge af forøgelse eller formindskelse af de omsae mængder påvirkes indekse også af mængdeforskydninger mellem varerne. Mængderne i udenrigshandelen opgøres på en hovedenhed sam evenuel en supplerende enhed. Mængdeindeks beregnes på baggrund af hovedenheden, der i lang de flese ilfælde er angive i kilo Cenrale brugere Udenrigshandelssaisikken og indeks anvendes af bland ande offenlige myndigheder, privae organisaioner og firmaer, pressen og privapersoner. Tallene anvendes desuden af erhvervsvirksomheder il markedsanalyser Offenliggørelse Indeks for udenrigshandelen offenliggøres i Saisiske Eferreninger: Udenrigshandel, sam i den årlige publikaion Danmarks Vareimpor og -ekspor. Indeks er desuden ilgængelige i Danmarks Saisikbank på a. Frekvens og referenceperiode for offenliggørelse Indeks for udvalge varegrupper offenliggøres månedlig ca. 6 uger efer månedens udgang. Samlige delindeks er ilgængelige efer ca. 10 uger. Endelige månedsindeks sam årsindeks offenliggøres i forbindelse med offenliggørelsen af endelige udenrigshandelsal ca. 8 måneder efer udgangen af saisikåre. b. Toalindeks og delindeks Ved førse offenliggørelse medages kun indeks for varegrupperne SITC, BEC og KONJ (jf. afsni 3.2.6). Indeks for samlige BEC- og KONJ-kapiler er ilgængelige ved 2. offenliggørelse ca. 10 uger efer månedens udgang Egenskaber ved indekse Indeks beregnes som e Fisher-indeks, der er e geomerisk gennemsni indeksene beregne ud fra Laspeyres og Paasches formler. Efer Laspeyres formel er ælleren en sammenvejning af prisen i den akuelle periode og referenceperiodens mængder, mens nævneren udrykker den samlede værdi af de imporerede og eksporerede varer i referenceperioden.

4 38 Efer Paasches formel udrykker ælleren værdien af de imporerede og eksporerede varer i den akuelle periode, mens nævneren er en sammenvejning af mængden i den akuelle periode og prisen i referenceperioden. Baggrunden for dee er bland ande, a der i forbindelse med prisændringer vil forekomme subsiuion med nær beslægede varer. Dee beyder, a eferspørgslen i almindelighed vil rees væk fra de varer, hvor prisen er sege relaiv mes, over mod de varer, hvor prisen er falde relaiv mes. Når disse forhold påvirker handelsmønsre, vil Laspeyres enhedsværdiindeks overovervurdere en signing i priserne og undervurdere e fald. Paasches indeks vil derimod undervurdere en prissigning, mens e prisfald vil blive overvurdere. Tilsvarende vil Laspeyres mængdeindeks overvurdere en signing og undervurdere e fald i de omsae mængder, mens Paasches mængdeindeks vil undervurdere en mængdesigning og overvurdere e fald Sammenlignelighed over id Beregningen af indeks for udenrigshandelen blev i 2001 omlag, så indeks nu beregnes og offenliggøre på månedsbasis. Månedsindeksene er beregne ilbage il januar Indil 2001 blev indeks beregne og offenliggjor som kvaralsindeks. Kvaralsindeks er således beregne for perioden fra 1. kvaral 1980 il 2. kvaral E månedsindeks er idligere beregne på oalniveau for perioden fra januar 1977 il december Overgangen fra SITC, Rev. 2, il SITC, Rev. 3, i 1988 har medfør e brud i indeksberegningerne på SITC-grupper (2-cifre niveau), da ændringerne på enkele kapiler har være markane. Beregningerne på SITC-afsni (1-cifre niveau) er foreage uden brud, da ændringerne skønnes a have ubeydelig indflydelse på dee niveau Anvende klassifikaioner a. EU s kombinerede nomenklaur Den kombinerede nomenklaur er den vareforegnelse EU lægger il grund for opgørelse af deres samhandel, sam handel med ikke-eulande. I den danske udenrigshandelssaisik sker offenliggørelse af de mes dealjerede vareoplysninger på grundlag af de kvaralvise naionalregnskab.

5 39 b. SITC-varegruppering Ved offenliggørelse af oplysninger for varegrupper anvendes primær FN s Sandard Inernaional Trade Classificaion Revision (SITC Rev 3). c. BEC- og KONJ-varegrupperinger Herudover opgøres imporen efer FN s nomenklaur Broad Economic Caegories (BEC), der belyser handelen efer anvendelse. Endelig opgøres eksporen efer konjunkurbelysende varegrupper (KONJ), der er en dansk nomenklaur il belysning af handelen efer produkionsgrene Inernaional sammenlignelighed Der findes ikke en inernaional sandard for beregning af indeks for udenrigshandelen, og indeks er derfor ikke inernaional sammenlignelige, medmindre andre landes indeks er basere på samme beregningsmeode Muligheder for særkørsler Der er mulighed for særkørsler. 3.3 Beregningen af indekse Væggrundlag a. Kilder og beregning Udenrigshandelen er basere på de værdier og mængder der indberees af de ca virksomheder, der er omfae af Udenrigshandelssaisikken. Beregningen af enhedsværdiindeks og mængdeindeks ilvejebringer således e indeks, der kan benyes som e fællesudryk for pris- og mængdeudviklingen for vareposiionerne i Den Kombinerede Nomenklaur, der kan henføres il en besem varegruppe. Ved beregning af enhedsværdiindeks for disse grupper summeres indeks for de enkele vareposiioner med ilhørende mængde som væggrundlag. b. Frekvens for opdaering Væggrundlage opdaeres månedlig i forbindelse med udsendelsen af reviderede udenrigshandelsal.

6 Daaindsamling a. Pris/mængde begreber De enhedsværdier, der indgår i beregningen af enhedsværdiindekse, er beregne på grundlag af de værdier og mængder der indberees il udenrigshandelssaisikken. Enhedsværdien er dermed ikke e udryk for prisen på en specifik vare, men e mængdeveje gennemsni af de beregnede enhedsværdier for de imporerede og eksporerede varer. Værdien, der indgår i beregningen af enhedsværdien, opgøres ved impor eksklusive evenuelle punkafgifer, der beales her i lande, men inklusive omkosninger il ranspor og forsikring frem il den danske grænse. Værdien benævnes CIF (Cos Insurance Freigh). For varer i eksporen angives generel værdien ved den danske grænse uden omkosninger il ranspor og forsikring. Værdien benævnes FOB (Free On Board). Eksporværdierne er ikke korrigere for eksporsøe fra EU's Landbrugsfond (FEOGA). Mængden, der indgår i beregningen af enhedsværdien, opgøres for både de imporerede og eksporerede varer på en hovedenhed og evenuel på en supplerende enhed (fx sk.). Hovedenheden er i lang de flese ilfælde neovæg angive i kg. b. Daakilder Indeks beregnes på grundlag af den danske udenrigshandelssaisik, der indsamles gennem henholdsvis Inrasa og Exrasa. Med indførelsen af EU's indre marked i 1993 forsvand olddokumene, som hidil havde udgjor grundlage i udarbejdelsen af udenrigshandelssaisikken. Herefer er indfør de saisiske sysem Inrasa, som siden 1993 har være anvend il opgørelsen af udenrigshandlen mellem EU-landene. Exrasa omfaer indsamlingen af oplysninger om handel med ikke- EU-lande, og foregår principiel på samme måde for imporen og eksporen. De saisiske oplysninger er en inegrere del af de oplysninger, som virksomhederne meddeler ToldSka i forbindelse med oldbehandling af de imporerede og eksporerede varer. c. Sikprøve Danmarks udenrigshandelssaisik udgør de fulde grundlag for indeksberegningerne. Samle omfaer saisikken indbereninger fra ca virksomheder. Under Inrasa er der indfør en saisisk grænse, der friager virksomheder med en mindre EU-handel fra a indberee. Denne grænse friager ca virksomheder fra a indberee il Inrasa. En ilsvarende saisisk grænse findes ikke under Exrasa.

7 Beregning a. Basisindeks Enhedsværdiindeks beregnes efer henholdsvis Laspeyres og Paasches formel, ide p udrykker enhedsværdien, mens q udrykker den ilhørende mængde. Mængden er i lang de flese ilfælde opgjor i kilo. Fishers prisindeks: i i N i i N i p = q p FI LA PA LA 1 0 PA = 1 0 : = P0: P0: hvor P0: = og P = N i i 0: N i p q p i= i= 1 0 P Grundmaeriales klassifikaion efer vareposiioner i Den Kombinerede Nomenklaur implicerer, a den enkele vareposiion kun undagelsesvis vil omfae en enkel vare af en besem ype og i en besem kvalie. Når en enkel vareposiion således omfaer flere varer af forskellig ype og kvalie, kan ændringer i enhedsværdien udrykke såvel en ændring i prisen på de pågældende varer som en ændring i sammensæningen af de varer, der kan henføres il den pågældende vareposiion. Dee forhold bevirker, a en ændring i enhedsværdien ikke nødvendigvis er e udryk for den fakiske prisændring. Denne usikkerhed vil være sørs for vareposiioner, der indeholder en heerogen varesammensæning. Ved beregning af enhedsværdiindeks er de ikke mulig a eliminere denne usikkerhed, men de vurderes, a enhedsværdiindekse især for sørre varegrupper giver e anvendelig udryk for prisudviklingen. Beregningen af mængdeindeks foreages ved deflaion, dvs. ved a dividere indeks for værdien af handelen med de ilsvarende enhedsværdiindeks. Denne beregningsmeode implicerer, a der ikke ages direke udgangspunk i de indbereede mængder. Mængdeindeks beregne ved deflaion med e Fisher-enhedsværdiindeks er e Fisher-indeks, der beskriver den reale udvikling i udenrigshandelen, dvs. rense for prisændringer. b. Toalindeks Beregningen af de oale enhedsværdiindeks for imporen og eksporen foregår efer samme meode som beregningen af basisindeks, ide indeks for samlige varegrupper aggregeres med de ilhørende væge. De oale mængdeindeks beregnes ved a deflaere de oale værdiindeks med de oale enhedsværdiindeks. Byeforhold beregnes ved a dividere de aggregerede enhedsværdiindeks for eksporen med de aggregerede enhedsværdiindeks for imporen. q i q i

8 Håndering af manglende daa I udenrigshandelssaisikken vil der være siuaioner, hvor oplysninger om de imporerede og eksporerede varer mangler i enen den akuelle periode eller i referenceperioden. Dee vil enen være ilfælde, hvis de pågældende varer ikke har være handle i perioden, eller hvis prisudviklingen for den pågældende vareposiion har være eksrem og derfor er udelad af beregningerne. Herudover vil udenrigshandelssaisikkens grundmaeriale være mangelfuld i ilfælde af fejlagige og mangelfulde indbereninger il Inrasa. Ved førse offenliggørelse omfaer dee ca. 30 pc. af den samlede EU-handel, hvilke dog reduceres il ca. 10 pc. af EU-handelen ved offenliggørelsen af endelige al. Disse oplysninger esimeres på grundlag af hisoriske oplysninger for de pågældende virksomheder og allene indgår dermed i saisikken. I disse ilfælde beregnes de manglende oplysninger ved impuaion, ide de ved beregning af de manglende værdier anages, a prisudviklingen for den pågældende vareposiion følger prisudviklingen i beslægede vareposiioner. Denne beregningsmeode beyder, a der både i den akuelle periode og i referenceperioden er e komple grundlag for beregning af indeks Inrodukion af nye varer I indeksberegningerne anvendes alid den samme vareopdeling i den akuelle periode og i referenceperioden. Ved årsskife forekommer der ændringer i Den Kombinerede Nomenklaurs vareopdeling, og de er derfor nødvendig a eablere en sammenhæng mellem vareposiionerne i de o år. Denne sammenhæng eableres ved a sammenlægge varenumre i enen den akuelle periode eller i referenceperioden Kvalieskorrekioner Der foreages ikke kvalieskorrekioner af indeks. Dog undages vareposiioner fra beregningen, hvis prisudviklingen er eksrem Sæsonkorrekion Indeks for udenrigshandelen sæsonkorrigeres kun på aggregere niveau. Sæsonkorrigeringen omfaer derfor kun de aggregerede enhedsværdiindeks. De sæsonkorrigerede værdiindeks beregnes direke på grundlag af de sæsonkorrigerede værdier, der indgår i den oale impor og ekspor, så

9 43 der sikres fuld korrespondance mellem de sæsonkorrigerede værdier og de sæsonkorrigerede værdiindeks. De sæsonkorrigerede mængdeindeks beregnes ved a deflaere de sæsonkorrigerede værdiindeks med de sæsonkorrigerede enhedsværdiindeks. De sæsonkorrigerede byeforhold fås ved a dividere de sæsonkorrigerede enhedsværdiindeks for eksporen med de ilsvarende indeks for imporen. 3.4 Ande Hisorik a. Frekvens Enhedsværdiindeks og mængdeindeks er bleve beregne af Danmarks Saisik for de enkele år siden 1934, for de enkele kvaraler siden 1948 og for de enkele måneder siden Overgangen il EU s indere marked i 1993 og dermed indførelsen af Inrasa beød, a indeksberegningerne for 1993 og 1994 ikke er beregne for de enkele måneder. For 1995 og frem er indeks igen beregne for de enkele måneder. Værdiindeks er bleve beregne siden b. Formler Til og med 1970 blev enhedsværdiindekse beregne efer Paasches formel, mens mængdeindeks blev beregne efer Laspeyres formel. Fra og med 1997 er begge indeks beregne efer Fishers formel. c. Principper Indeks for 1934 il 1958 sam for årene 1979 il 1987 er beregne på grundlag af udenrigshandelen opgjor efer specialhandelsprincippe, dvs. ekskl. varebevægelser på oldoplag og varer, der passerer lande under ransi. Indeks for 1959 il 1978 sam for 1988 og frem er beregne efer udenrigshandelen opgjor efer generalhandelsprincippe, dvs. inkl. varebevægelser på oldoplag og varer, der passerer lande under ransi.

10 Yderligere informaion Beregningerne af indeks for udenrigshandelen er yderligere beskreve i følgende publikaioner: Før 1957 er beregningsmeoderne for indeks kun beskreve i Danmarks vareindførsel og -udførsel for de pågældende år. Publikaion indeholder en ilsvarende beskrivelse af indeks for 1957 og frem. For 1957 il 1966 er indeksberegningerne beskreve i Saisiske Eferreninger, 1959, nr. 3. For 1966 il 1970 er indeksberegningerne beskreve i Saisiske Eferreninger, 1968, nr. 10. Omlægning af indeksberegningerne i 1971 er beskreve i Saisiske Eferreninger, 1972, nr. 80. Omlægning af indeksberegningerne i 1979 er beskreve i Saisiske Eferreninger, 1984, nr. 1. Revision af mængdeindeks for perioden 1980 il 1997 er beskreve i Saisiske Eferreninger, 1999, nr Planlage ændringer Der er ingen planlage ændringer i beregningen af indeks for udenrigshandelen.