Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til indledende temadag i udviklingsforløb for ledere og vejledere i Hørsholm skolevæsen

Transkript

1 Velkommen til indledende temadag i udviklingsforløb for ledere og vejledere i Hørsholm skolevæsen Skoleledelserne i Hørsholm 28. februar 2014

2 Mikael Axelsen Uddannelse: - Lærer, - PD i skoleudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy Joberfaring: - lærer i 14 år, - 7 år som udviklingskonsulent i skoleforvaltning i 2 forskellige kommuner, - 12 år i KLEO, 6 år som områdeleder - nu chefkonsulent i Lonni Hall & Mikael Axelsen 2

3 Lonni Hall Lektor UCC/KLEO og ph.d. stipendiat Cand. mag. i filosofi, Kbh. universitet Filosofisk rådgiver Oslo universitet/nsfp Kognitiv coach Etableret billedkunstner Lærer Har været lærer i ca. 12 år, billedkunstner og konsulent i år Nu: ph.d. stipendiat, udviklingskonsulent, underviser, Lonni Hall & Mikael Axelsen 3

4 Lederforløb Sommerferie 2014 Indledende temadag kl lederdag kl Praksis 3. lederdag kl lederdag kl Fælles 1. temadag kl Fælles 4. temadag kl Fælles 6. temadag kl vejlederdag kl Praksis 3. vejlederdag kl vejlederdag kl Vejlederforløb pr. 16. januar 2014 Lonni Hall & Mikael Axelsen 4

5 Formålet med i dag At sætte skoleledelse år 2014 ind i en større sammenhæng Dagens temaer Om generelle tendenser i samfundsudviklingen Om skoleledelse i et internationalt perspektiv Mikael Axelsen 5

6 Vores forståelsesramme Grundlæggende vilkår Hvordan kan man forstå skoleledelse i 2014? Grundlæggende opgave Lonni Hall & Mikael Axelsen 6

7 Først lidt med den store pensel Det moderne projekt I løbet af tallet overtroen, traditionen og vanen kritik: nedbryder og opløser intention sikker, rationel viden tvivlen risikosamfundet Lonni Hall & Mikael Axelsen 7

8 Er vi så i det moderne eller post-moderne? Det moderne I løbet af 1800-århundrede Det videnskabeligt underbyggede og rationelt begrundede Centralisering, specialisering, bureaukratisering Det post-moderne Nye tendenser efter 1968: Brud, diskontinuitet Individualisering Internationalisering Spontanitet Frihed Moderne og postmoderne tendenser trækker hver sin vej, men eksisterer side om side Det moderne gør det postmoderne muligt Lonni Hall & Mikael Axelsen Bogason

9 Mere om postmoderne tendenser Ændringstempoet er enormt Intens komprimering af tid og sted Kulturel mangfoldighed Teknologisk kompleksitet National uvished Videnskabelig usikkerhed Andy Haregreaves Lonni Hall & Mikael Axelsen 9

10 Den kulturelle frisættelse Traditionerne Normerne Værdierne Autoriteterne Selvfølgelighederne Andy Haregreaves Lonni Hall & Mikael Axelsen 10

11 Autoritetsforhold De elektroniske medier - back stage - information forskelle mellem børn og voksne mindskes - ophævelse af videns monopol Rolle person - den professionelle må mobilisere sin personlighed, sine personlige og faglige kvalifikationer - legalitet / legitimitet Lonni Hall & Mikael Axelsen 11

12 Så lidt om den moderne familie To grundlæggende udfordringer for familien: Den ene handler om stabiliseringen af den voksnes personlighed Den anden om opdragelsen af børnene Per Schultz Jørgensen 2011 Lonni Hall & Mikael Axelsen 12

13 Den moderne familie Den gamle familie afgik ved døden i 1960 erne og 1970 erne. Nu er det almindeligt med: dine, mine og vores børn Den danske børnefamilies samlede bidrag til arbejdsmarkedet ligger i toppen i Europa De nye værdier Tolerance angives af 87 pct. som en særlig vigtig egenskab at opmuntre hos børn mod 14 pct., der angiver lydighed Ansvarsfølelse ligger også højt med en prioritering fra 81 pct. I bunden ligger gamle dyder som sparsommelighed, kristen tro og hårdt arbejde med prioritering af henholdsvis 9 pct., 8 pct. og 5 pct. af danskerne. Per Schultz Jørgensen 2011 Lonni Hall & Mikael Axelsen 13

14 Mere om den moderne familie Også en rastløs familie - Et familieliv, der udfolder sig som levende og åbne processer Kræver struktur: Aftalerne skal fungere og overholdes Aftalefamilien er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed Balancen kan tippe og føre til stress, depression, familiekonflikter eller til dårlig trivsel hos børn. I 2008 mener f.eks. 55 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne, at arbejdet er meget vigtigt. Ift. familien, er de tilsvarende tal henholdsvis 83 pct. og 93 pct. Den moderne familie er altså også intenst fokuseret på at udgøre en tryg og stabil følelsesmæssig ramme for voksne hårdt arbejdende forældre Per Schultz Jørgensen 2011 Lonni Hall & Mikael Axelsen 14

15 Opdragelsesværdier Tolerance, ansvar og selvstændighed er de højest placerede opdragelsesværdier. Men et træk som gode manerer spiller en klart stigende rolle siden forstået som at kunne opføre sig ordentligt og være social. Gør vi regnestykket op, ser vi en moderniseret familie, der under nye vilkår forsøger at udvikle værdier, der er tidssvarende og som samtidig fornyer sine samlivsformer for at kunne imødekomme basale behov. Vi er som samfund i gang med et stort projekt, der hedder en ny familie i en individualiseret verden. Per Schultz Jørgensen 2011 Lonni Hall & Mikael Axelsen 15

16 Fra velfærdsstat mod konkurrencestat Konkurrencestaten: søger aktivt at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i den globale konkurrence søger at gøre den enkelte ansvarlig for eget liv og ser fællesskabet knyttet til arbejdet og frihed, som frihed til at realisere egne behov fremmer dynamik har indbygget den uendelige reform i den politiske proces, og den måde det offentlige er organiseret og ledet på er mere internationalt orienteret. Arbejder aktivt på at påvirke de internationale omgivelser både i EU og resten af verden for at varetage de nationale interesser I velfærdsstaten er medborger-rollen det centrale, hvor det i konkurrencestaten er det at være på arbejdsmarkedet, at være nyttig i samfundsøkonomien. Ove K Petersen (2011) Lonni Hall & Mikael Axelsen 16

17 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca Velfærdsstat ca erne Subjekt Individ Person (uerstattelig) Konkurrencestat 1990 erne -?? Person (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til individualitet Dannelse til tilværelsesoplysning Uddannelse til tilskyndelser Fællesskab Nation (ved national identitet) Demokrati (ved deltagelse) Sammenhængskraft (ved arbejde) Ret Frihed (garanteret ved ret) Lige mulighed (til oplysning) Lige mulighed (til arbejde) Lonni Hall & Mikael Axelsen 17

18 Sumning ved bordene frem til kl Kan I genkende de generelle tendenser i jeres liv som skoleledere? Hvilken betydning har det for jeres ledelsesopgave? Lonni Hall & Mikael Axelsen 18

19 Vi zoomer ind på den offentlige sektor Lonni Hall & Mikael Axelsen

20 Forandringer som et eksistensvilkår i den offentlige sektor Behovet for forandringer opstå blandt andet pga.: Globalisering Øget og anderledes konkurrence Øget pres fra brugere og medier Vi skal producere mere for mindre Demografiske forhold flere ældre, færre yngre Nedbrydning af grænser (faggrænser, offentlig/privat, nærhed og distance ) Teknologiske udvikling genererer nye opgaver Digmann m. fl. (2010) Udfordringerne er store og kræver radikale løsninger Lonni Hall & Mikael Axelsen 20

21 Majgaards bud på udfordringer for den offentlige sektor Økonomiudfordringen: Færre ressourcer Kommende knaphed på arbejdskraft Innovationsudfordringen dels på gr.a. økonomi og knaphed på arbejdskraft men også forståelsen af kerneopgave ændrer sig. Fx forståelsen af inklusion Dialogudforingen Den offentlige styring rammer i for ringe grad kerneydelserne i velfærdsstaten. Den leverer ikke, de resultater, den selv lover; de resultater der er brug for Klaus Majgaard (2013) Lonni Hall & Mikael Axelsen 21

22 To samtidige tendenser i den (aktuelle) offentlige styring i DK Fokus på: Styring af økonomi, rammer og kontrol økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store styringssystemer - kontrol målbare mål og tilbagemeldingssystemer ledelse som fag uafhængigt af profession. Mellemlederen tættere på forvaltningen Styring af kerneopgaven Fokus på: velfærdsinstitutionens grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle Lonni Hall & Mikael Axelsen 22

23 NPM er ikke kun en skurk NPM har fx også bidraget til: Fokus på sammenhæng mellem forbrug og resultat Fokus på og inddragelse af brugere og borgere Fokus på ledelse Styring via aktiv dialog - fx bløde kontrakter Rammestyring har givet meget bedre styr på økonomien nok så væsentligt når der bare er væsentligt færre penge til rådighed i det offentlige! Klaus Majgaard (2011) Lonni Hall & Mikael Axelsen 23

24 MEN NPM har aldrig leveret ift. styring og udvikling af velfærdsområdets kerneopgaver På mange måder tegner der sig en kløft af fremmedgørelse mellem velfærdssamfundets frontmedarbejdere og de officielle styringsteknologier. Hele denne kløft er tegn på, at vi ikke har skabt en dialog om det, vi oplever som væsentligt i velfærden. Fremfor at diskutere det væsentlige i indhold og kvalitet, kommer vi til at diskutere det målelige penge og formalia! Klaus Majgaard (2011) Lonni Hall & Mikael Axelsen 24

25 Forskellige opgaver på forskellige niveauer kilde til megen bøvl! Der skal ledes nedad og der skal ledes opad (Thorkil Molly-Søholm & Kristian Dahl, 2012) Lonni Hall & Mikael Axelsen 25

26 .. og så er der forskellige rationaler Det økonomiske Det politiske Det pædagogiske Forskelligt sprog Forskellige interesser Forskellige værdier Forskellige logikker og kulturer Det juridiske Det organisatoriske Åkerstrøm Andersen (2008) Lonni Hall & Mikael Axelsen 26

27 Summa summarum Kerneopgaven ér der, og vilkåret er komplekst Der er brug for styring med høj kvalitet i styringsdialogen, så kompleksiteten kan indfanges, opgaven kan løses og dekobling og forbrug af ressourcer på styring minimeres. Der er brug for bevidst, autentisk og meningsskabende ledelse til at give styringen ansigt. Styring kan ikke klare det hele Ledelse nedad er lige til ledelse opad er svært Lonni Hall & Mikael Axelsen 27

28 Lederroller i det offentlige ifl. Sehested Lederen som: Rationale og orientering Viden Karina Sehested (2008) Faglig udviklingsleder Loyal embedsmand Faglighed og politik: Det fagligt bedste produkt Politik og effektiv gennemførelse: Det politisk passende produkt Faglig specialist viden. Viden om kommunikation og formidling Faglig generel viden. Viden om ledelse og politik Driftsleder Netværksleder Konkurrence, økonomi og effektivitet: Det mulige produkt Opbygning af fællesskab og konsensus: Den gode proces Faglig generel viden. Viden om økonomi og ledelse Faglig generel viden. Viden om proces og organisation Lonni Hall & Mikael Axelsen men er skoleledelse noget særligt? Det kan Lonni sige noget om 28

29 Samtale i ledelsesteamet frem til kl. Hvad fylder I jeres liv som offentlige ledere pt.? Hvad ser I som det centrale i jeres ledelses-opgave? Lonni Hall & Mikael Axelsen 29