Velkommen til startkonference

Transkript

1 Velkommen til startkonference Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Hillerød/Fredensborg og Glostrup/Albertslund Onsdag d. 19. november

2 Mikael Axelsen Uddannelse: - Lærer, - PD i organisationsudvikling, - 2-årig systemisk konsulentuddannelse fra DISPUK, - Master of Public Policy (Offentlig forvaltning) Joberfaring: - lærer i 14 år, - 7 år som udviklingskonsulent i skoleforvaltning i 2 forskellige kommuner, - i KLEO siden 2000, 6 år som områdeleder - siden 2012 chefkonsulent i Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 2

3 Rikke Lawsen Uddannelse: - Lærer - PD i psykologi - Cand. mag i kommunikation og psykologi: RUC - Teamcoaching uddannelse: RUC Joberfaring: - lærer i 10 år, - 2 år som konsulent i Green Andersen - Underviser i Kommunikation på RUC - 2 år som udviklingskonsulent i Mikael Axelsen 3

4 Tættere på elevernes læring A.P. Møller-fonden har bevilget Skolelederforeningen godt 2 mio. kr. til et projekt vedr. observation, vurdering og feedback på lærernes undervisningspraksis. Formål Projektets mål er at opkvalificere skoleledelsernes kompetencer i forhold til: At gennemføre og indarbejde systematiske observationer af lærernes undervisning At skabe debat om, hvad der er god undervisning på den enkelte skole At etablere et refleksionsrum på skolen, hvor kvaliteten af undervisningen er genstand for analyse og fremadrettede handlinger og udvikling. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 4

5 Datoplan for ØST Forløb 1 Hillerød/Fredensborg 1. uv. dag Ons d. 17. dec. Pharmakon Hillerød = Observation 2. uv. dag Ons. d. 21. jan. Pharmakon Hillerød Fælles opstart Startkonference Kommune Ons. Ons. d. 19. d. nov. 19. nov. Midtvejskonference Man. d. 23. feb. 3. uv. dag Ons d. 11. mar. Pharmakon Hillerød 4. uv. dag tir. d. 14. apr. Pharmakon Hillerød Comwell, Snekkersten 1. uv. dag Tor. d. 18. dec. Glostrup Parkhotel 2. uv. dag Tor. d. 22. jan. Glostrup Parkhotel Comwell, Snekkersten 3. uv. dag Fre. d. 13. mar. Glostrup Parkhotel 4. uv. dag Tor. d. 16. apr. Glostrup Parkhotel Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Forløb 2 Glostrup/Albertslund 5

6 Datoplan for VEST Forløb 3 Nyborg/Kerteminde Startkonference Tor. d. 20. nov. 1. uv. dag Ons.d. 17. dec. Borgerforeningens hus, Nyborg 2. uv. dag Ons. d. 21. jan. Borgerforeningens hus, Nyborg = Observation Midtvejskonference Ons. d. 25. feb. 3. uv. dag Ons. d. 11. mar. Borgerforeningens hus, Nyborg 4. uv. dag Ons. d. 15. apr. Borgerforeningens hus, Nyborg HUSET, Hindsgavl Allé Middelfart 1. uv. dag Tor. d. 18. dec. KUC, Kolding 2. uv. dag Tor. d. 30. jan. KUC, Kolding HUSET, Hindsgavl Allé Middelfart 3. uv. dag Tor. d. 12. mar. KUC, Kolding 4. uv. dag Tor. d. 16. apr. KUC, Kolding Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Forløb 4 Kolding/Haderslev 6

7 Projektets model for et observationsforløb Indledende samtale Reflekterende samtale Hvad skal observeres og med hvilket formål? Observation af det aftalte i undervisningen Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 7

8 Hvordan skabes transfer mellem forløb og praksis? Før forløb i organisationen Efter forløb i organisationen Forhandling af forløb Mobilisering af ledelse og kompetente organer Fokus på forventningsafstemning, målsætning, målforpligtelse Opbyg intentionalitet, motivation og mening Selve forløbet Undervisning, udforskning, træning, udveksling - og med kobling til praksis Det handler om anvendelse af det lærte = ændring af adfærd: Efterspørger og anerkender dagligdagen ny viden, nye færdigheder og ny adfærd? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Inspireret af Brinkerhoff og Wahlgren 8

9 MEN - er sådan et forløb overhovedet relevant? Ka vi ikke bare la den enkelte lærer og pædagog passe sin egen praksis? Vi zoomer vi lige ud Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 9

10 ? Hvad siger international forskning egentlig om sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes læringsudbytte? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 10

11 Tre ledelsesformer Instruerende ledelse Transformativ ledelse Distributiv ledelse Hvordan kan skolen, ifølge den internationale forskningslitteratur, og med de nævnte ledelsesformer, bevæge sig hen imod more powerful forms of schooling (Leithwood & Louis, 2012). Lonni Hall 2014 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 11

12 Instruerende ledelse - hvor kommer begrebet fra? Introduceret i USA af Ronald Edmonds: Effektive skoler har næsten altid skoleledere med en instruerende ledelsesform Der blev angiveligt ikke fundet studier, som påviste effektive skoler uden en instruerende ledelse. (Edmonds, 1979) (Sammons et al. 1995: 17) Opstod angiveligt i et parløb med the effective schools reserach i erne. Ledelsesformen blev introduceret internationalt i 1980 erne. Lonni Hall 2014 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 12

13 Instruerende ledelse Lederen har konkret daglig fokus på kerneopgaven. Lederen går direkte ind i konkret daglig praksis, med en fokus på den enkelte elev og hendes faglige fremskridt sammen med læreren. Der er påvist effekt på elevernes læringsudbytte ved denne ledelsesform Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Lonni Hall

14 Transformativ ledelse Lederen skal gå efter at styrke lærernes engagement og relationerne i organisationen, sådan at man inspireres til at arbejde med den fælles opgave som langsigtet orienteringspunkt (Burns, 1978 m.fl.). Lederen har en væsentlig rolle i at skabe følgeskab, sådan at alle i fælleskabet arbejder efter skolens mission. Dvs. der styres via medarbejderens oplevelse af engagement, mening og retning Stor vægt på lederens ansvar for at organisationen lykkes (Fullan 2003) erne omtales som det årti, hvor ledelsesformen for alvor vandt genklang i den internationale skoleledelsesdiskurs (Hallinger et al., 1992). Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Lonni Hall

15 Transformativ ledelse Ledelsesformen relateres til læringsudbytte ved, at det antages at motivere medarbejderne - ved at sætte høje forventninger i forhold til det gode formål, som antages at lede til høje præstationer - som så styrker elevernes læringsudbytte Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses er engagement hos medarbejderne Lonni Hall 2014 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 15

16 Den distributive ledelsesform Ses som en nyskabelse og angives som tidens svar på de komplekse udfordringer skolen står i (Goldstein, 2003 m.fl.) Distributed leadership is undoubtedly the leadership idea of the moment (Harris 2008: 13) Lonni Hall 2014 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 16

17 Den distributive ledelsesform Lederen skal understøtte lærere i selv at være ledere en opgave de gerne vil påtage sig Lederen bør overlade pædagogiske beslutninger og praksisser til læreren, fordi hun er tættest på eleven, ved bedst, og angiveligt er optaget af at forbedre elevernes læring Èn leder alene ikke kan have ansvaret for at matche og arbejde med de komplekse udfordringer skolen står i Ledelsesformen kan siges at være defineret ved relationer, som således angives til at være en grundlæggende præmis for, hvordan ledelse lykkes Lonni Hall 2014 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 17

18 Distributiv ledelse Den distributive ledelsesform grundes og udvikles angiveligt langt mere ved teoretisk elaborering end på empiri. Antagelsen ses at være, at den lærende organisation virker videre ud til eleverne Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses, angår den lærende organisation Lonni Hall 2014 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 18

19 Hybrid?--- begyndelsen på en slags konklusion på læsningen Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes læringsudbytte skal styrkes. Der må også medgå den distributive og transformative ledelsesform. Faglig ledelse 2,0! Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Lonni Hall

20 Sum med naboerne Transformativ ledelse Instruerende ledelse Distribueret ledelse - Genkender I disse ledelsesformer & ledelsesbegreber i jeres praksis? Faglig ledelse 2,0 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 20

21 Fra styringsrationaler til læringspotentialer Skolereformen - en LÆRINGSREFORM - en STYRINGSREFORM Helle Bjerg & Dorthe Staunæs: Læringscentreret Skoleledelse Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 21

22 Skolereformen som en LÆRINGSREFORM Styrket fokus på læring som fagligt læringsudbytte > bedre resultater i dansk & matematik Styrket fokus på læring som potentialisering > alle skal blive så dygtige de kan Potentialiseringen gælder også organisering og medarbejdere: læringsmiljøet: understøttende undervisningsaktiviteter/bevægelse/flere timer & mere tid/differentiering/trivsel/ professionelle: mere og bedre undervisning/mere og bedre samarbejde Bjerg & Staunæs (2014) Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 22

23 Skolereformen som en STYRINGSREFORM Fra kanon til testresultater Fra input til output: effekt-styring & potentialitets-styring Hvornår er eleverne blevet så dygtige som de kan? Hvornår har medarbejderne og skolen udfoldet sit fulde potentiale? Bjerg & Staunæs (2014) Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 23

24 Skolereformen fylder men kerneopgaven er ikke ændret! Vejledere Undervisning Samvær med voksne Lærersamarbejde Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv SFO Fritidspædagogik Kerneopgaven: at danne og skabe mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Skolehjemsamarbejde Samvær med andre elever Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Forældreperspektiv Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 24

25 Arbejdets tilrettelæggelse Ledelsen skal orkestrere alt dette Ressource-personer Samvær med voksne Undervisning Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne og skabe mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Skole-hjemsamarbejde Forældreperspektiv Politiske mål Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 25

26 Via styringen skaber forvaltningen rammer for ledernes orkestrering Styringsværktøjer er ikke uskyldige/neutrale Ledelsen skal orkestrere alt dette Arbejdets tilrettelæggelse Ressource-personer Undervisning Samvær med voksne Økonomiske rammer Lærersamarbejde SFO Fritidspædagogik Samvær med andre elever Lærer-pædagog samarbejde Pædagoger i skolen Kerneopgaven Vikar-situationer Børne- og ungeperspektiv Frikvarterer Fysiske rammer Medarbejderperspektiv Skolehjemsamarbejde Politiske mål Forældreperspektiv Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 26

27 Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte ledelse af læring. Fx Levin (2008), Majgaard (2013) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 27

28 Tendenser i den (aktuelle) offentlige styring i DK Styring af økonomi, rammer og kontrol Men stadig fokus på: økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer - kontrol ledelse som fag uafhængigt af profession skolelederen tættere på forvaltningen Styring af kerneopgaven Altså - nyt fokus på: velfærdsinstitutionens (skolens) grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 28

29 Søjle 2 er til dels en reaktion på søjle 1 : NPM har aldrig leveret ift. styring og udvikling af velfærdsområdets kerneopgaver På mange måder tegner der sig en kløft af fremmedgørelse mellem velfærdssamfundets frontmedarbejdere og de officielle styringsteknologier. Hele denne kløft er tegn på, at vi ikke har skabt en dialog om det, vi oplever som væsentligt i velfærden. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Fremfor at diskutere det væsentlige i indhold og kvalitet, kommer vi til at diskutere det målelige penge og formalia! Klaus Majgaard (2011)

30 Det er ikke nødvendigvis let I skal gøre, hvad NPM og forvaltningen siger og I skal sætte fokus på og udvikle kerneydelsen Systemets svar på dilemmaet er: Ledelse Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 30

31 Sumning ved bordene frem til kl. I styringen og ledelsen af folkeskolen hos jer, hvor meget og hvordan har I så fokus på kerneopgaven? Kerneopgaven: at danne og skabe mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 31

32 I dette forløb sætter vi altså fokus på undervisning Undervisning Medarbejderperspektiv Kerneopgaven: at danne og skabe mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge Børne- og ungeperspektiv Forældreperspektiv En helt central aktivitet/ydelser i skolen men altså ikke hele kernopgaven! Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 32

33 Forløbets grundlæggende tilgang Projektets formål: At skabe debat om, hvad der er god undervisning At udvikle god undervisning/praksis Processen afgør, hvilken betydning indholdet får! Indholdsdimension HVAD skal I observere på og tale med lærerne om? Procesdimension HVORDAN skal I gøre det? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 33

34 God undervisning Leder Lærer En asymmetrisk relation: Der er meget på spil: Forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige opgaver og ansvar Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 34

35 Dagens (videre) program Pause Jeres erfaringer og forventninger til projektet Pause Fagligt oplæg m: Hvad er god undervisning? Frokost Fortsat fagligt oplæg m. sumning Pause Fagligt oplæg + sumning: Om samtalen Strække ben Fagligt oplæg + sumning: Om observation Hente kaffe og strække ben Skolevis: Indbyrdes aftaler om observationer Fælles opsamling på dagen Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 35