Hvordan flytter man penge på den bedste måde?
|
|
- Christine Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan flytter man penge på den bedste måde? Der har været store forventninger til den særlige DRG-afregning på sygehusområdet. Men den har ikke været det mirakel, mange havde forventet. Nu vil regeringen fra næste år hæve den andel af sygehusenes indtægter, som skal være takstbaseret fra 20 til 50 procent. De to eksperter i sundhedsøkonomi, professor Kjeld Møller Pedersen og lektor Mickael Bech, sår i denne analyse stærkt tvivl om, hvorvidt der overhovedet er fordele ved at hæve DRGafregningen til 50 procent Af Kjeld Møller Pedersen og Mickael Bech På sygehusområdet er der udviklet takster for godt 600 typer af indlæggelser og knap 100 ambulante ydelser. Taksterne kaldes i daglig tale DRG diagnose-relaterede-grupper- og bruges i stigende grad til 'betaling' for sygehusenes somatiske aktivitet. Der er planer om at udvikle et lignende system til psykiatrien. Der er mange meninger om den stigende brug af DRG, for slet ikke at tale om de ventede virkninger. Det forlyder, at DRG-afregning øger aktiviteten og produktiviteten mere end ved at bruge traditionelle rammebudgetter og kontrakter. Jamen, pippes der, det går ud over kvaliteten og fører til forsøg på at selektere patienter ud fra økonomiske overvejelser. Endvidere gør det budget-overholdelse og økonomistyring mere kompliceret end tidligere. Det vil også fremme konkurrencen om patienter og give (endnu) større incitamenter til mere økonomisk og hensigtsmæssig drift af vores sygehuse. 'New public management', hvisker skeptikere, underforstået at markedslignende mekanismer er noget negativt. Jo, forventningerne er store. Men hvad skal man tro, selv om det minder lidt om et columbusæg? Tænkepause? Spørgsmålet er imidlertid, hvor velfunderede forventningerne er, både empirisk og teoretisk? Det er et vigtigt spørgsmål. Især når man går fra marginal anvendelse på 3 4 procent af sygehusbudgetterne og betaling for fritvalgspatienter til mere systematisk anvendelse af aktivitetsbestemt afregning med den såkaldte 20-procent-regel fra 2004, så sygehusenes indtægter for mindst 20 procents vedkommende skal være takstbaserede. Regeringen har annonceret, at denne andel fra 2007 hæves
2 yderligere til 50 procent. Det sker i tillid til, at denne afregningsordning er alternativerne overlegne. I samme periode har man mere generelt set, at incitamentsstyring tillægges større vægt lige fra Ny Løn over bonusordninger til sammenligningskonkurrence, hvor man offentliggør sammenlignelige data om sygehusene. Er det efterhånden tid til at stoppe op for at tænke og vurdere, før vi går videre? Ikke i modvilje mod DRG den ene af os var faktisk den første til allerede i midten af 1990'erne at anbefale at bruge det som en fast, men mindre del af sygehusenes indtægtsbudgetter. Konklusioner fra tre nye undersøgelser Det analytiske spørgsmål er, hvordan vi bedst muligt flytter pengene fra regionernes pengekasser til sygehusene. Dette helt basale spørgsmål har tankevækkende nok kun været sparsomt belyst. Det for mange intuitivt rigtige i, at pengene helt eller delvist bør følge patienterne, har skygget for kritiske analyser. Der er udkommet to forskningsrapporter om DRG-baseret afregning inden for de sidste tre måneder. Dels en rapport fra DSI med særligt fokus på 20-procent-ordningen. Dels en bog fra Syddansk Universitet med et bredere sigte vedr. udviklingen i afregningsordninger. Hertil kommer en rapport udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet, Amtsrådsforeningen, H:S og Sundhedsstyrelsen om erfaringerne med 20-procent-ordningen. Det er tankevækkende, at de to forskningsrapporter kommer til andre konklusioner end embedsmandsrapporten, hvor man næppe gætter meget galt ved at antage, at pennen især har været ført i centraladministrationen. Aktiviteten på sygehusene De to forskningsrapporter konkluderer nogenlunde samstemmende, at aktiviteten som antal indlæggelser og ambulante behandlinger er steget, men at den ikke er steget nævneværdigt sammenlignet med tidligere tider med mindre eller ingen DRG-afregning. I DSI-rapporten tilskrives dette de begrænsede økonomiske incitamenter, der isoleret set er i selve DRG-afregningen. I rapporten fra Syddansk Universitet bliver DRG-afregningen analyseret i sammenhæng med, hvad der kaldes supplerende incitamenter. Herved forstås de incitamenter, som i en vis forstand er forudsætningen for, at virkningerne af øget takstafregning kan slå igennem i højere grad; for eksempel muligheden for at overføre under- eller overskud fra et år til andet, de frihedsgrader som sygehus- og afdelingsledelser har til at træffe økonomiske dispositioner o.s.v. Konklusionen fra rapporten fra Syddansk Universitet er, at det er de supplerende incitamenter, der i givet fald får DRG-afregning til at
3 give en række gavnlige virkninger. I embedsmandsrapporten er konklusionen, at aktiviteten er steget mere end tidligere på grund af DRG-afregning. Produktivitet Hvis de økonomiske ressourcer, der samlet set stilles til rådighed for sygehusene, er uændrede under DRG-afregning sammenlignet med for eksempel almindelige rammebudgetter, kan aktiviteten logisk set kun stige af to årsager. Enten større produktivitet eller omfordeling mellem sygehuse, der ikke kan bruge hele budgettet til sygehuse, der står og mangler penge. Der er for praktiske formål ikke eksempler af betydning på det sidste. Derfor er spørgsmålet, om produktiviteten er steget mere i tiden med øget DRG-afregning? I rapporten fra Syddansk Universitet konkluderes det, at produktiviteten er steget. Men at den ikke er steget mere end i de foregående perioder, hvilket står i kontrast til konklusionerne i den seneste embedsmandsrapport. Spørgsmålet om produktiviteten er meget centralt. Men der er også problemer med de tilgængelige data, hvilket i nogle tilfælde kan forklare de forskellige konklusioner. Kvalitet og patientudvælgelse Dokumentationen for negative effekter af DRG-afregning på kvalitet er ikke-eksisterende eller af anekdotisk karakter. Ud fra kvalitative interviews med sygehus- og afdelingsledelser er der umiddelbart enighed mellem de to forskningsrapporter om, at den øgede brug af DRG ikke har haft negative konsekvenser for kvaliteten. Men der savnes dog mere håndfast dokumentation for dette specielt i lyset af kritikernes røster om for tidlig udskrivning m.v. Kritikerne har dog heller ikke leveret nogen dokumentation. Det skal også nævnes, at der ud fra teoretiske overvejelser ikke er overbevisende belæg for forventningen om en negativ virkning på kvaliteten. De vigtigste effekter af øget brug af DRG Den vigtigste effekt af DRG-afregning skal formodentlig ikke findes ved aktivitets- og produktivitetsstigninger, men snarere ved, at den giver mulighed for en målrettet marginal tilførsel af midler til et bestemt område, illustreret ved Løkke-pengene til ventelisterne. De blev først udløst, når baselineproduktionen var nået og blev ydermere ikke udbetalt, før en meraktivitet var dokumenteret. I rapporterne er der enighed om, at DRG-afregning har ført til større transparens vedrørende både omkostninger og aktivitet samt en øget
4 output-orientering i tænkningen på sygehusene. På mange måder er økonomitænkningen på sygehusene blevet næsten revolutioneret siden Derudover skal det fremhæves, at takststyring har været anledning til en række forsøg med indførelsen af nye styringsformer og brug af økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter, mere detaljerede og opdaterede ledelsesinformationssystemer og øget dispositionsfrihed til afdelingsledelserne. Lidt provokerende kan man sige, at DRGafregning ikke er en dårlig idé, men af andre årsager end, hvad man oprindeligt forestillede sig. Boomerang Når man taler om de ventede virkninger af DRG-afregning, er der en tendens til at overse, at der fortsat findes rammestyring, hvor amterne har bevilget et bestemt beløb til sygehusene under ét og fordelt det til de enkle sygehuse. Den delvise DRG-afregning udspiller sig således inden for en særdeles stram rammestyring. Mange modeller og mere common-sense-tænkning om DRG overser dette simple faktum. Med rammestyringen indbygget i modellen kan man ikke forvente meget større stigninger i forhold til tidligere perioder med rammebudgetter. Der er endda eksempler på, at sygehuse ligefrem 'straffes' for at producere over afregningsloftet. Dette er i sagens natur et negativt incitament. Sygehuse, som producerede ud over deres afregningsloft, bliver straffet ved, at en andel af denne meraktivitet bliver tillagt næste års baseline. Denne ordning betyder, at god performance i den indeværende periode slår tilbage som en boomerang næste år i form af øgede krav. Resultatet er, at det faktisk giver sygehusene et incitament til at skjule deres sande produktionspotentiale. Store forventninger Forventningerne til øget produktivitet har været store. Men de er baseret på svage teoretiske og empiriske argumenter. En af grundene til, at forventningerne til produktivitetsstigninger reelt er ubegrundede, er en påstand om, at der ikke var incitamenter til at øge produktiviteten under et rammebudget. Det er derfor mærkeligt, at sådanne udsagn er fremkommet, vel vidende at der i perioden med rammebudgetter har været pæne produktivitetsstigninger. Problemet med argumentet er, at der udelukkende fokuseres på de overordnede incitamenter indbygget i selve afregningssystemet kombineret med forsimplede antagelser om, hvad der motiverer til økonomisk sygehusdrift. I en række af tidligere analyser er det implicit antaget, at øget aktivitet og produktivitet alene skyldes økonomiske incitamenter.
5 Med vores økonomiske baggrund anfægter vi ikke, at økonomiske incitamenter virker. Det gør de. Men vi må også understrege, at ikkeøkonomiske incitamenter også virker ja, der findes faktisk en særlig teori om samspillet mellem økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter den såkaldte crowding in/-out-teori, som er baseret på empiriske studier, udført af psykologer. Supplerende incitamenter Sygehusenes incitamenter bliver ikke alene bestemt af afregningsformen. Det betyder også noget, om sygehusets budgetrestriktion er hård eller blød; om der er mulighed for overførsel af over-/underskud, og hvor stor sygehusenes dispositionsfrihed er. Det interessante er, at dette ikke behøver at være forskelligt under DRG-afregning eller rammebudgetter. Meget peger på, at supplerende incitamenter er de afgørende forhold. Når sygehuset står overfor en 'hård' budgetrestriktion, betyder det, at underskud ikke eftergives politisk eller kun eftergives med konsekvenser, som for eksempel fyring af en sygehusdirektør. En 'blød' budgetrestriktion betyder, at sygehuset får eftergivet underskud uden sanktion. Hvis et sygehus ved dette, vil incitamentet til at holde sig inden for den udmeldte budgetramme være mindre, og dermed vil incitamentet til at øge produktiviteten også være tilsvarende mindre. Dette princip gælder under både rammebudget og DRG-afregning, og relativt hårde budgetrestriktioner kan være en af forklaringerne på produktivitetsstigningerne under rammebudgetter. Fra slutningen af 1990'erne fik mange sygehuse og afdelinger mulighed for at overføre overskud og underskud til det efterfølgende budgetår. Dette princip betyder, at der ikke er noget incitament til at 'brænde' et eventuelt overskud af sidst på året for at undgå, at overskuddet bliver inddraget. Overførsel af overskud på op til 1 2 procent af sygehuset/afdelingens driftsbudget er normalt og har bidraget til gavnlige økonomiske prioriteringer. Hvis et overskud inddrages uanmeldt, vil det svække incitamenterne. Klare og overholdte regler troværdighed er i sig selv et incitament. Er 50 pct. noget at stræbe efter? Regeringen har annonceret, at DRG-andelen fra 2007 stiger til 50 procent. Der har imidlertid været forbavsende lidt debat om den procentdel af den samlede ramme, der hensigtsmæssigt kan takstfinansieres. Spørgsmålet er, hvor meget man egentlig opnår ved at gå op til 50 procent i lyset af de resultater, der er blevet opridset
6 her. Der er tre forhold, der bør overvejes: Hvad er i teoretisk og empirisk henseende det optimale blandingsforhold mellem basisbudget og takstafregning, d.v.s. hvad er den optimale procentdel, vurderet i forhold til ønskede og forventede effekter samt hensynet til overholdelse af de udstukne økonomiske rammer? Der er bekymrende lidt viden om dette. Norge er det eneste land, der har erfaringer på området. I 1997 udgjorde DRG-afregning 30 procent. Denne andel steg successivt til 60 procent i 2003 med stigende problemer med budgetoverholdelse til følge. I 2004 faldt den derfor til 40 procent, men steg igen til 60 procent i 2005, og er i 2006 igen faldet til 40 procent. Det er måske i mindre grad procentdelen, der er det centrale. En del taler for, at de supplerende incitamenter spiller en helt central rolle, og man ved forbavsende lidt om samspillet mellem på den ene side en blandingsmodel med høj eller lav procentdel takstafregning og supplerende incitamenter på den anden side. Tilsammen taler det for, at man i stedet for at øge andelen til 50 procent snarere bør finjustere det nuværende system og eksperimentere med supplerende incitamenter og lade det underkaste en videnskabelig evaluering. Konklusioner DRG-afregning har ikke haft de mirakelvirkninger, man havde forventet. Ved eftertanke kan det dog ikke overraske. Vi mener alligevel, at DRG-afregning har været positivt for det danske sygehusvæsen, men af andre grunde end de officielle begrundelser. Vi er stærkt i tvivl om, hvorvidt der overhovedet er fordele ved at gå fra 20 procent til 50 procent DRG-afregning. DRG-afregning har givet en øget transparens og øget fokus på både omkostninger og aktivitet. Derudover har DRG-afregning været en naturlig udvikling i forbindelse med indførelsen af fritvalgsordninger. DRG i dansk sammenhæng har størst værdi, når det bruges i marginale sammenhænge, f.eks. ved fordelinger af meraktivitetspuljer, hvilket både giver nogle fornuftige økonomiske incitamenter for sygehusene samt en fornemmelse af fairness ved fordeling af midler. Litteratur 1. Pedersen, KM, Bech, M og Hansen, MB: Incitamentsstyring i sygehusvæsenet. Syddansk Universitetsforlag, Ankjær-Jensen, A og Rath, MB: Takststyring af sygehuse 2.
7 delrapport: Erfaringer efter et år med takststyring. DSI Institut for Sundhedsvæsen, H:S, Amtsrådsforeningen, Sundhedsstyrelsen, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet: Evaluering af takststyring på sygehusområdet. København, Om forfatterne Kjeld Møller Pedersen (tv) og Mickael Bech er henholdsvis professor og lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. De har netop udgivet bogen 'Incitamentsstyring i sygehusvæsenet' på Syddansk Universitetsforlag sammen med forskningsassistent Mette Bork Hansen. KMP har været formand for eller medlem af en række udvalg, kommissioner og arbejdsgrupper inden for sundhedsområdet herunder formand for Sundhedsministeriets Rådgivende Udvalg for Sundhedsvæsenet. MB tog ph.d. i 2003 med en afhandling om afregningssystemer for sygehuse og har forsket i en lang række temaer inden for sundhedsøkonomi, bl.a. virkningen af bødeordninger og afdækning af patienters præferencer. Artikel fra MANDAT nr
Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen
Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen Konference om Kvalificering Effektivisering Incitamenter i sundhedsvæsenets opgaver CVU-Lillebælt 14. nov. 2007
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Marts 2013 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sygehusenes økonomi i 2009 (beretning nr. 2/2010)
Læs mereØkonomisk styring af sygehuse
Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018
Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt
Læs mereORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN
21. februar 2003 Af Anita Vium Resumé: ORGANISERING AF SYGEHUSSEKTOREN I januar kom Indenrigs- og Sundhedsministeriets rådgivende udvalg også kaldt Kjeld Møller Pedersen udvalget - med en rapport om sundhedsvæsnets
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller set i et ledelsesperspektiv
Ledere og sundhedsvæsenet er det noget særligt? DSS seminar, Aarhus Universitetshospital 8. november2016 Styrings- og afregningsmodeller set i et ledelsesperspektiv (og i krydsfeltet mellem ønsker om ændring
Læs mereDRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet. Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011
1 DRG - et system der fordeler midler i sundhedsvæsenet Jakob Kjellberg / DSI Kolding den 17. marts 2011 Anvendelsen af DRG-systemet Fordeler ca. 135 mia. kr. men giver max. 2 mia. kr. 2 Stat (Bloktilskud
Læs mereRasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet)
Rasmus Dørken, Simon Feilberg, Torben Buse (KREVI) Mads Leth Felsager Jakobsen, Thomas Pallesen (Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet) Xenia Brun Hansen, Søren Rud Kristensen, Mickael Bech (COHERE
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereHvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?
DSS årsmøde TEMA: Hvordan holder vi patienterne uden for sygehusvæsenet? Svendborg d. 7. juni 2018 Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem
Læs mereTeoretisk og metodisk baggrundsnotat. Takstafregning af sygehuse: Definition, konkretisering og måleudfordringer
Appendiks til rapporten Takster i faste rammer Teoretisk og metodisk baggrundsnotat Takstafregning af sygehuse: Definition, konkretisering og måleudfordringer Januar 2012 Mads Leth Felsager Jakobsen Institut
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereBudgetseminar den 26. april 2016
Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Juni 2011
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i 2009 Juni 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereForslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland
Læs mereNøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21
Læs mereSundhedsvæsenet i en brydningstid. Regeringens udspil til en sundhedsreform. v. Jakob Kjellberg, professor
Sundhedsvæsenet i en brydningstid Regeringens udspil til en sundhedsreform v. Jakob Kjellberg, professor DSR Silkeborg 2 maj. 2019 Aldrene befolkning, lav økonomisk vækst. Alle kommer til at mangle!!!
Læs mereStyrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG
Cheføkonom Kristian Heunicke Danske Regioner Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG Payment models in Danish public hospitals Tendenser i styringen af sundhedsvæsenet
Læs mereEr DRG på vej ud? eller rygterne om min død er stærkt overdrevne (Mark Twain)
DRG-konferencer 2017 DGI Huset Nordkraft Aalborg, 5. oktober 2017 Er DRG på vej ud? eller rygterne om min død er stærkt overdrevne (Mark Twain) Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
Læs mereBaggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet
Baggrunden for strukturreformen og vurdering af resultatet DASAM Årsmøde 2005 Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet I. Sygehuskommissionen (januar 1997) Udfordringer i Sygehusvæsenet -Så bort fra
Læs mereNøgletal for sundhed Juni 2007
Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale
Læs mereDSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?
DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling? Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Region Midtjylland Disposition Hensigtsmæssig
Læs mereEksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet. Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler
Eksempler på det eksisterende DRG/DAGS systems effekt på sygehusvæsenet Torben Ø. Pedersen Hospitalsdirektør Amager og Hvidovre hospitaler Økonomistyring og takststyring Indførelse af takststyringen indebærer
Læs mereStyringsprincipper for sygehusene i Region Syddanmark i 2007
Arbejdsgruppen vedrørende sundhedsvæsnets organisering Journalnr.: 06/328 11. april 2006 JEE/ASB/PBS (styringsprincipper udkast 110406) Styringsprincipper for sygehusene i Region Syddanmark i 2007 1. Visionen
Læs mereRegion Midtjylland. Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar Punkt nr.
Region Midtjylland Udmøntning af differentierede produktivitetskrav til budget 2008 Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 9 NOTAT Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereKan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU
Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet 2016-2025 DSKS, Nyborg Strand, 15-16. januar 2016 Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes
Læs mereEr aktivitetsbestemt afregning afskaffet eller hvad?
Er aktivitetsbestemt afregning afskaffet eller hvad? Institutleder, Professor Mickael Bech Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Syddansk Universitet
Læs mereGiver øget brug af takststyring i sygehusvæsenet højere produktivitet?
Giver øget brug af takststyring i sygehusvæsenet højere produktivitet? Mickael Bech 1, Jørgen Lauridsen 2, Kjeld Møller Pedersen 3 1 Mickael Bech: mbe@sam.sdu.dk Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning,
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereKommunal Medfinansiering. Jakob Kjellberg Programleder, Professor.
Kommunal Medfinansiering Jakob Kjellberg Programleder, Professor. Hvorfor har vi kommunal medfinansiering Med et delvist betalingsansvar for egne borgeres behandling i sundhedsvæsenet, der afhænger af
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereEksempel 1 - Benchmarking mellem sygehusafdelinger
Sygehuse Sygehusvæsenet er amternes absolut tungeste udgiftspost og derfor også et område, der konstant underlægges kritisk analyse. Typiske analyseområder er sammenhængen mellem økonomi og kvalitet, samspil
Læs mereKvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Temadag 7.3 2019, DSR, Kreds Midtjylland Indledning ved kredsformand Anja Laursen Emnet for temadagen i dag er tydeligvis et særdeles vigtigt emne for os sygeplejersker.
Læs mereKapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?
Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest? Sundhedsvæsenet er i hele den vestlige verden præget af stor. Ny teknologi muliggør nye og flere behandlinger og efterspørgselen efter
Læs mereBaggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Læs mereProduktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Produktivitet i det offentlige Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på DIs konference Technology Talks den 25. april 2013 En effektiv offentlig sektor er uhyre vigtig, fordi..
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereKommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi?
Kommunal økonomi, regional økonomi eller samfundsøkonomi? Christian Kronborg Lektor i sundhedsøkonomi Institut for Sundhedstjenesteforskning Sundhedsøkonomi Agenda Finansiering af det danske sundhedsvæsen
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.
Dokumentnr. 37584/08 Kommunal medfinansiering 2009 Regeringen og Danske Regioner indgik den 14-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2009. Den kommunale medfinansiering er en af regionernes finansieringskilder
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt
Dokumentnr. 35553/07 De statslige aktivitetsafhængige puljer i 2008 Regeringen og Danske Regioner indgik den 11-06-2007 aftale om regionernes økonomi i 2008. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i punktet
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereKapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller
Kapitel 3. Regionernes takststyringsmodeller Takststyring er blevet brugt i regionerne fra første dag, regionerne overtog ansvaret for det danske sundhedsvæsen. Baggrunden var, at takststyring eksplicit
Læs mereTakststyring af sygehuse kan marginalomkostningstakster bruges og hvad er alternativet?
Takststyring af sygehuse kan marginalomkostningstakster bruges og hvad er alternativet? Af Mickael Bech, adjunkt, Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet 1. Indledning Rammebudgetter
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Status om beregning af basislinierne for hospitalerne i Region Midtjylland. til Regionsrådets møde den 20.
Region Midtjylland Status om beregning af basislinierne for hospitalerne i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 20. juni 2007 Punkt nr. 22 NOTAT Regionshuset Viborg Sundhedsøkonomi Skottenborg
Læs mereDobbelt regning for sygehusindlæggelse
Dobbelt regning for sygehusindlæggelse Finansiering: Thisted Kommune betaler to gange for samme patient NORDJYLLAND: Når en patient med et brækket ben bliver indlagt i akutmodtagelsen på sygehuset i Thisted
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereAktivitetspuljen 2017
Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereÅrsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren
Økonomiske incitamenter, motivation og kvalitet Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Hotel Nyborg Strand d. 13. 14. januar 2012 Lotte Bøgh Andersen ØKINOS Indre og ydre, individ og kollektiv
Læs merePERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING?
PERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING? Mickael Bech DAGSORDEN 1. Begrebet værdibaseret styring er under (fortsat) udvikling 2. Styringsændringer ændringer
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 25. juni 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereVejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression
Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling
Læs mereVELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013
VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.
Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2
Læs mereBeskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne
Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne MAJ 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indledning I økonomiaftalen
Læs mereSTATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK
Ledelse og Udvikling Dato: 5. september 2018 Sagsbehandler: Morten Jessen-Hansen Direkte tlf.: 7376 7753 E-mail: mjh@aabenraa.dk STATUS PÅ DEN KOMMUNALE AKTIVITETSBESTEMTE MEDFINANSIERING I REGION SYDDANMARK
Læs mereDEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Læs mereTakststyring af sygehuse
DSI Institut for Sundhedsvæsen DSI rapport 2004.08 1. delrapport: Implementering af takststyringsmodeller i 4 amter Anni Ankjær-Jensen Morten Bue Rath DSI Institut for Sundhedsvæsen DSI rapport 2004.08
Læs mereDANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN
DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN Mickael Bech DAGSORDEN / POINTER 1. Begrebet værdibaseret styring er under
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mere1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010
Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereDen danske model og dens skønhedsfejl
Den danske model og dens skønhedsfejl Hvordan virker systemet, og hvordan bør det virke optimalt? Giver mange interessenter en stigning i diagnoser og behandling? Hvilke sundhedsøkonomiske konsekvenser
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereKommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereKOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Læs merePositiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger
university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014
Læs mereDen kommunale sundhedsøkonomi i praksis
Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom
Læs mereKONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER
KONTRAKTER SOM STYRINGSINSTRUMENTER ÅRHUS SEMINAR 2009 - ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ præsen TATION Oplæggets indhold Hvad er kontraktstyring og hvordan har den udviklet sig? Hvilke perspektiver kan kontraktstyringen
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereKonsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereSundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1
F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske
Læs mereHvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram?
Hvordan kan vi evaluere omkostningseffektiviteten af det nye kvalitetsprogram? Lars Ehlers Aalborg Universitet lehlers@business.au.dk Kjeld Møller Pedersen Aalborg Universitet & Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereSOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt
Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mere1. Finansieringssystemet for regionerne
Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...4 1.1. Strukturreformen...4 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...5 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...7 2. Regionernes indtægter i
Læs mereDanske Regioners Budgetvejledning 2007 Udsendt
Økonomisk politik Den statslige aktivitetsafhængige pulje i 2007 Regeringen og Danske Regioner indgik den 10-06-2006 aftale om regionernes økonomi i 2007. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i budgetvejledningspunktet
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om sygehusenes økonomi i December 2010
Beretning til Statsrevisorerne om sygehusenes økonomi i 2009 December 2010 BERETNING OM SYGEHUSENES ØKONOMI I 2009 Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...
Læs mereOplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet
Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene December 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereBudgetkontrol pr. 1. oktober 2017
Budgetkontrol pr. 1. oktober 2017 Politikområde Sundhed i 1.000 kr. Korrigeret budget * Forbrug 31/8 Forventet regnskab Afvigelse i 2017 Udenfor selvforvaltning 1 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundheds-
Læs mereErhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet
Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København
Læs merePrivathospitalernes markedsandel på det somatiske område som andel af al offentligt finansieret aktivitet
Privathospitalerne har gennem de seneste 20 år været en del af tilbuddet til de offentlige patienter. Branchen har været med til at sikre kortere ventelister, konkurrencedygtige priser og har sat de offentlige
Læs mereDen 1. januar 2007 trådte den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i kraft.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Bilag 1. Notat til SSU om den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet NOTAT Dato: 12.06.2007 Af: Claus Bager Jensen Den 1.
Læs mereRedegørelse for udgifterne til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i 2008 i henhold til OK-Nyt Praksis nr. 007-09 og 018-09.
Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Stig Hansen Afdeling: Praksisafdelingen E-mail: Stig.Hansen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8541 Telefon: 76631407 Dato: 19. juni 2009 Redegørelse for udgifterne
Læs mereØkonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger?
Økonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger? COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Syddansk Universitet Mickael Bech,
Læs mereØkonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget
5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mere