Den 1. januar 2007 trådte den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i kraft.
|
|
- Stine Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Stab og sekretariat Bilag 1. Notat til SSU om den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet NOTAT Dato: Af: Claus Bager Jensen Den 1. januar 2007 trådte den nye, kommunale medfinansiering på sundhedsområdet i kraft. Den kommunale medfinansiering er en central del af kommunalreformen. Ordningen betyder, at kommunerne fremover skal finansiere ca. 20 pct. af regionernes sundhedsudgifter. De resterende 80 pct. tilvejebringes af staten. Den kommunale medfinansiering består af to dele: Et generelt grundbidrag, der som udgangspunkt udgør kr. pr. indbygger. Et aktivitetsafhængigt bidrag, hvor kommunerne betaler til regionerne hver gang kommunernes borgere anvender det regionale sundhedsvæsen. Der er i 2007 afsat 6,0 mia. kr. på landsplan til kommunernes udgifter vedrørende grundbidraget og 9,4 mia. kr. til det aktivitetsafhængige bidrag. Gladsaxe Kommune har for 2007 budgetteret henholdsvis 67,8 mio. kr. og 115,7 mio. kr. til de to opgaver. Grundbidraget er budgetlagt på kommunens finansielle hovedkonto 7 og det aktivitetsafhængige bidrag under Social- og Sundhedsudvalgets ramme 2. Kommunerne har som følge af kommunalreformen fået ansvaret for en række borgerrettede opgaver på sundhedsområdet. Det omfatter forebyggelse og sundhedsfremme, genoptræning efter udskrivning, alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt de specialiserede tandplejetilbud. Der er desuden indført nogle nye samarbejds- og planlægningsbestemmelser i sundhedsloven, hvor kommunerne og regionerne sammen skal indgå sundhedsaftaler, og hvor regionsrådene er forpligtet til at etablere sundhedskoordinationsudvalg med kommunerne i regionen. Den kommunale medfinansiering skal understøtte de opgaveomlægninger og samarbejdsbestemmelser, der følger af reformen. Det sker ved at give kommunerne et økonomisk incitament til at løse opgaverne hensigtsmæssigt. Hvis kommunerne gradvist gennem forebyggelse, genoptræning og substituerende tilbud kan nedbringe udgifterne til medfinansiering, frigøres ressourcer, der kan bruges til at igangsætte nye tilbud indenfor sundhedsområdet eller andre steder. Kommunerne har således en tilskyndelse til at se nærmere på, hvor der kan etableres sundhedstilbud, som dækker borgerens behov bedre og billigere end sygehusbehandling, ligesom de får anledning til at interessere sig for og stille spørgsmål til, hvordan regionerne nu og fremadrettet prioriterer deres del af sundhedsvæsenet. Kommunerne er således både fagligt, økonomisk og politisk blevet en vigtig aktør på sundhedsområdet. Omvendt stiller reformen også kommunerne overfor en række betydelige, styringsmæssige udfordringer. Gladsaxe Kommune er på samme måde som landets øvrige kommuner gået i gang med at håndtere disse udfordringer. De væsentligste initiativer indtil nu er: Gladsaxe Kommune har i 2006 vedtaget en sundhedspolitik med vision og værdier for sundhedsarbejdet. Der er samtidig udarbejdet en handleplan og afsat ressourcer til en række konkrete aktiviteter i forhold til bl.a. kronikere, samarbejde med de lokale praktiserende læger, deltagelse i landsdækkende sundhedskampagner, en praksiskonsulentordning samt øget dokumentation og kvalitetssikring på sundhedsområdet. Der er i foråret 2007 indgået sundhedsaftaler for mellem Region Hovedstaden og de enkelte kommuner i regionen, herunder Gladsaxe Kommune. Aftalerne be- J. nr A09 Sag: 2007/
2 står af en generel ramme for alle regionens kommuner samt en allonge, der gælder særskilt mellem Region Hovedstaden og den enkelte kommune. Gladsaxe Kommune har i maj 2007 etableret et Forebyggelsescenter, som forankrer en række af kommunens aktiviteter på sundhedsområdet. Centeret varetager bl.a. indsatsen for borgere med kroniske sygdomme (diabetes og KOL m.v.), rådgivning om kost og livsstil, rygestopkurser og en række åbne rådgivnings- og vejledningstilbud. Nedenfor uddybes grundbidraget og det aktivitetsafhængige bidrag. Desuden beskrives kort reglerne om afregning af genoptræning og færdigbehandlede patienter. Grundbidrag Det kommunale grundbidrag på sundhedsområdet er et fast beløb pr. indbygger i kommunen. Grundbidraget fastsættes regionsvist efter drøftelse mellem regionsrådet og kommunerne i regionen. Bidraget skal finansiere ca. 10 pct. af regionernes sundhedsudgifter. For 2007 er grundbidraget i alle landets regioner i forlængelse af tilskuds- og udligningsreformen fastlåst til kr. pr. indbygger, svarende til kr. i 2003-priser. Fra 2008 og frem reguleres grundbidraget årligt med pris- og lønudviklingen. Regionerne kan herudover foreslå forhøjelser af grundbidraget ud over dette niveau. Grundbidraget kan dog ikke overstige kr. pr. indbygger (2003-priser). Det er regionen, der kan stille forslag om forhøjelse af grundbidraget. Regionens forslag om at forhøje grundbidraget ud over pris- og lønudviklingen bortfalder dog, såfremt 2/3 af kommunerne i regionen modsætter sig en forhøjelse. Kommunerne i den enkelte region har således samlet set gode muligheder for at styre udgiftsudviklingen. Drøftelserne af eventuelle forhøjelser af grundbidraget foregår i kontaktudvalget mellem regionen og kommunerne. Det bemærkes, at såvel KL s repræsentantskab som KKR Hovedstaden har anbefalet, at alle kommuner afviser et eventuelt forslag fra regionerne om en stigning i grundbidragene i 2008 og 2009, der måtte ligge ud over den almindelige pris- og lønudvikling. Det skyldes især, at en højere kommunal grundbidragsbetaling næppe vil føre til en forhøjelse af bloktilskuddet, og at højere grundbidrag derfor sandsynligvis vil skulle afholdes af kommunerne selv indenfor budgettet. Gladsaxe Kommune har tilsluttet sig henstillingen fra KL og KKR Hovedstaden om at afvise en stigning i grundbidragene i 2008 og 2009, der ligger ud over pris- og lønudviklingen. Aktivitetsafhængigt bidrag Indhold og formål Sigtet med det aktivitetsafhængige bidrag er som anført at understøtte opgaveomlægningerne på sundhedsområdet ved at give kommunerne et økonomisk medansvar for patienternes behandling. Bidraget skal finansiere ca. 10 pct. af regionernes sundhedsudgifter. Det aktivitetsafhængige bidrag indebærer, at kommunen skal betale en takst til regionen, hver gang en borger anvender sundhedsvæsenet. Der betales til den region, hvor borgeren har været til behandling. Det betyder, at hver kommune i princippet kan komme til at betale medfinansieringsbidrag til alle landets fem regioner, afhængigt af borgernes behandlingsmønster. I praksis vil Gladsaxe Kommunes dog langt overvejende komme til at betale til Region Hovedstaden, da de fleste af kommunens indbyggere går til behandling i hovedstadsområdet. Den kommunale medfinansiering omfatter både ydelser leveret på sygehus og i praksissektoren. På sygehus sondres der mellem somatisk og psykiatrisk behandling samt genoptræning under indlæggelse, mens der på sygesikringsområdet skelnes mellem ydelser fra alment prak- 2
3 tiserende læger, speciallæger og en række af de øvrige udbydere, som har overenskomst med det offentlige (f.eks. tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologhjælp). Takster Hver behandling afregnes med en takst, der er opgjort som en andel af den regionale udgift. De fleste takster er forsynet med et loft for at afskærme kommunerne mod at skulle betale fuld andel af meget dyre behandlinger. F.eks. kan kommunen maksimalt komme til at betale knap kr. pr. somatisk sygehusindlæggelse, uanset hvilken behandling borgeren har modtaget under indlæggelsen. De beløb, som kommunerne skal betale på sygehusområdet, er opgjort som en andel af de såkaldte offentlige DRG-takster. DRG-taksterne afspejler, hvor meget det som gennemsnit reelt koster at gennemføre én ekstra behandling eller undersøgelse i det danske sygehusvæsen. Der er fastsat takster for alle typer behandlinger og undersøgelser, både kirurgiske og medicinske og såvel de enkle som de mere komplicerede ydelser. Der er DRG-takster på både stationære og ambulante behandlinger - for ambulante ydelser kaldes taksterne dog DAGS-takster. Samlet er der etableret ca. 500 forskellige DRG- og DAGS-takster. DRG- og DAGS-taksterne opgøres pr. kontakt med sygehusvæsenet. For de stationære patienter beregnes taksten ved hver udskrivning og for de ambulante patienter ved hvert besøg/- undersøgelse. Patienterne afregnes således med en takst og der beregnes kommunal medfinansiering heraf hver gang en patient udskrives eller har været til et ambulant besøg på sygehus. Den kontaktbaserede struktur i taksterne betyder, at udgiften for kommunerne som udgangspunkt er uafhængig af patienternes liggetid og af, om forløbet for den enkelte patient har været mere eller mindre kompliceret end gennemsnittet indenfor det pågældende behandlingsområde. Derimod giver DRG- og DAGS-taksterne kommunerne et incitament til at forebygge f.eks. unødige genindlæggelser, da kommunen betaler, hver gang patienten er i kontakt med sygehuset. Det gælder, uanset om kontakten er planlagt eller akut, om patienten i forvejen modtager pleje- eller behandling i kommunen eller på sygehuset, eller om kontakten har relation til et allerede igangsat behandlingsforløb eller ikke. DRG-taksterne fastlægges af Sundhedsstyrelsen og justeres én gang årligt. Det sker i takt med, at der indføres nye behandlinger, og udgifterne til de allerede eksisterende behandlinger ændres. DRG-taksterne bruges udover i den kommunale medfinansiering også til at afregne for sygehusydelser indbyrdes mellem regionerne, ligesom regionerne og sygehusene i vidt omfang bruger taksterne til at styre deres interne økonomi. Den kommunale medfinansiering udgør en andel af de til enhver tid gældende DRG-takster. F.eks. betales der 30 pct. af DRG-taksten for alle somatiske behandlinger, dog som anført med et loft på knap kr. Da de fleste behandlinger er dyrere end kr. (netto), betyder loftet, at kommunerne i praksis kun betaler fuld andel for ca. en femtedel af behandlingerne. Der er endnu ikke udviklet DRG- og DAGS-takster for psykiatrisk behandling på sygehus. I stedet bruges indtil videre en række sengedagstakster, der er udmeldt af Sundhedsstyrelsen. Sengedagstaksterne er mere grove, idet de alene udtrykker, hvad det i gennemsnit koster at have en sengeplads belagt, uanset hvilken behandling der er ydet. Hvis Sundhedsstyrelsen på et tidspunkt indfører psykiatriske DRG- og DAGS-takster, vil det ændre størrelsen af de beløb, som kommunerne skal betale i medfinansieringsbidrag. KL har tidligere udmeldt, at man forudsætter, at kommunerne i givet fald kompenseres herfor over bloktilskuddet. Kommunalreformen betyder, at kommunerne også skal medfinansiere den genoptræning, som sygehusene udfører på patienterne, inden de udskrives. Der er til dette formål udviklet et antal DRG-takster for forskellige former for genoptræning under indlæggelse. Kommunerne betaler som led i den kommunale medfinansiering 70 pct. af de enkelte DRG-takster. Sygehusene er de senere år i stigende omfang begyndt at foretage behandlinger og undersøgelser i patienternes eget hjem i stedet for på selve sygehuset. Disse såkaldte hjemmebesøg 3
4 opfattes i Sundhedsstyrelsens system som almindelige sygehusydelser og afregnes derfor med de DRG- eller DAGS-takster, der ville have været udløst, hvis behandlingen havde foregået på sygehus. Det betyder, at kommunerne betaler medfinansieringsbidrag af hjemmebesøg på samme måde, som hvis sygehuset havde valgt at gennemføre behandlingen på sygehuset. Genoptræning, ydet under hjemmebesøg, afregnes med en særlig takst. På sygesikringsområdet bruges i medfinansieringen en andel af de overenskomstbestemte takster, der er forhandlet mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de relevante forhandlingsberettigede organisationer. F.eks. betaler kommunerne 10 pct. af udgifterne til patienternes behandlinger hos de alment praktiserende læger, mens der for så vidt angår speciallæger betales 30 pct. (med et loft på knap 300 kr.). Der er i bilag 2 vist en oversigt over taksterne på de enkelte behandlingsområder. Afregning og information De enkelte kommuners bidrag til regionerne beregnes og udmeldes af Sundhedsstyrelsen. Ordningen er bygget op med månedlige á konto afregninger og en afsluttende årsopgørelse i marts måned det efterfølgende år. Hver månedsopgørelse indeholder dels ydelser, som er leveret i den foregående måned, dels ydelser for tidligere måneder, der enten ikke har været registreret og afregnet tidligere, eller som ikke i første omgang har været registreret korrekt og derfor efterfølgende er blevet rettet. Beregningerne af kommunernes bidrag er baseret på to registre, som regionerne i forvejen bruger til at indberette deres aktivitet, nemlig Landspatientregisteret på sygehusområdet og Sygesikringsregisteret i forhold til ydelserne på praksisområdet. Betalingerne sker automatisk via det statslige OBS-system og administreres af Sundhedsstyrelsen. De enkelte regioner og kommuner behøver derfor som udgangspunkt ikke at foretage sig noget i forhold til de enkelte månedsafregninger og årsopgørelsen. Der er dog fastlagt nogle procedurer for, at regionerne og kommunerne har mulighed for at kontrollere deres afregninger, inden Sundhedsstyrelsen igangsætter betalingerne. De beløb, som kommunerne skal betale, offentliggøres i et særligt Informationssystem til kommunal medfinansiering på Sundhedsstyrelsens hjemmeside esundhed. Kommunerne kan på esundhed kontrollere deres betalinger og analysere sammensætningen af medfinansieringen mere dybtgående. Systemet giver f.eks. mulighed for at se nærmere på antallet af sengedage, sygehusudskrivninger og opdele udgifterne på afdelingsniveau, patientgrupper og diagnoser. Kommunerne har ikke generel adgang til individdata i informationssystemet, hvilket KL har kritiseret. Der er dog adgang på de områder, hvor kommunerne har myndighedsansvaret. Dvs. oplysninger om færdigbehandlede patienter, almen og specialiseret ambulant genoptræning på sygehus samt genoptræning i kommunens eget regi, jf. nedenfor. Social- og Sundhedsforvaltningen og Center for Økonomi er i gang med at udvikle et system, der for Gladsaxe Kommune kan bruges til løbende analyser af kommunens forbrug. Dels til kontrolformål, dels for - på lidt længere sigt - at understøtte udformningen og dokumentationen af kommunens egne initiativer på sundhedsområdet. Styringen af den kommunale medfinansiering Budgetlægningen og styringen af såvel grundbidraget som det aktivitetsafhængige bidrag adskiller sig i forhold til hovedparten af de øvrige, større serviceopgaver, som kommunerne varetager. Det skyldes, at kommunen i forhold til den kommunale medfinansiering ikke på egen hånd har mulighed for at fastsætte et serviceniveau og en tilhørende økonomisk ramme. Grundbidragets størrelse bestemmes af kommunerne og regionen i fællesskab, mens størrelsen af de aktivitetsafhængige bidrag på kort sigt i meget høj grad bestemmes af adfærden hos den enkelte borger, de praktiserende læger og lægerne på sygehuset. 4
5 På kort sigt er udgifterne på sundhedsområdet primært bestemt af tre faktorer, der hver især ikke ændrer sig ret meget fra år til år. Nemlig borgernes aldersfordeling, den sociale sammensætning og tilgængeligheden af sundhedstilbud i nærområdet. Det betyder dog ikke, at den kommunale medfinansiering nødvendigvis er let at budgetlægge. Det skyldes, at sundhedsområdet historisk set har været præget af stor og ikke altid forudsigelig - aktivitetsvækst fra år til år, hvilket har direkte betydning for den kommunale medfinansiering. Det aktivitets- og udgiftsniveau for det kommende år, der aftales mellem regeringen og regionerne under økonomiforhandlingerne, er desuden et gennemsnitsniveau, som ikke nødvendigvis svarer til udviklingen i de enkelte regioner og kommuner. Endelig vil de initiativer, som kommunerne selv tager på sundhedsområdet, også have en betydning for udgifterne. KL og regeringen er enige om at rette stor fokus på den kommunale medfinansiering under økonomiforhandlingerne. KL forudsætter i den forbindelse, at alle væsentlige ændringer i medfinansieringen som følge af omlægninger i DRG-takstsystemet og i regionernes udgifter og aktivitet skal forhandles med KL. Udviklingen i de kommende år vil vise, om det niveau, som KL og regeringen årligt aftaler for den kommunale medfinansiering, kan bruges som et sikkert budgetteringsgrundlag i Gladsaxe Kommune. Social- og Sundhedsforvaltningen og Center for Økonomi har udviklet en prognosemodel, der skal bruges til Gladsaxe Kommunes løbende budgetkontrol på området. Modellen skal vise, om kommunens udgifter hen over året udvikler sig hurtigere eller langsommere end svarende til, hvad der er forudsat i budgettet. Modellen er vedlagt som bilag 3. Genoptræning Den genoptræning, der sker, mens patienterne er indlagt på sygehus, indgår som anført i den kommunale medfinansiering og afregnes med 70 pct. af DRG-taksten for de enkelte ydelser. Den genoptræning, der sker efter udskrivning, indgår ikke i medfinansieringsordningen i forhold til regionerne. Det skyldes, at det udelukkende er kommunerne, der har ansvaret for at løse og finansiere opgaven. Kommunerne kan selv bestemme, om de vil løse genoptræningsopgaven ved at etablere egne tilbud eller ved at købe genoptræningskapacitet hos andre leverandører, f.eks. private, andre kommuner eller på regionernes sygehuse. Dog er der krav om, at den såkaldt specialiserede genoptræning, som forudsætter et sygehus ekspertise eller udstyr, skal udføres på sygehus. Det er sygehusene, der ved udskrivningen afgør, om patienten har brug for specialiseret eller almen genoptræning. Kommunerne betaler 100 pct. DRG-takst for specialiseret genoptræning udført på sygehus, mens kommunerne selv, via deres aftaler i eget eller fremmed regi, fastsætter udgiften på almen genoptræning. Sundhedsstyrelsen har lavet nogle vejledende genoptræningstakster, som kommunerne kan vælge at tage udgangspunkt i ved afregning af egen genoptræning. KL og Sundhedsstyrelsen har aftalt, at afregningen af den specialiserede genoptræning som udgangspunkt foregår via informationssystemet på samme måde som den aktivitetsafhængige, kommunale medfinansiering. Dog kan den enkelte kommune framelde sig styrelsens automatiske system og i samarbejde med regionen vælge selv at varetage afregningen. Gladsaxe Kommune benytter Sundhedsstyrelsens afregningssystem. For så vidt angår den almene genoptræning har KL og Sundhedsstyrelsen aftalt, at Sundhedsstyrelsen stiller et vejledende system til rådighed, der kan understøtte den lokale afregning - dog uden at varetage den, da den alene er et kommunalt ansvar. Systemet er baseret på styrelsens vejledende DRG-takster. Gladsaxe Kommune har for 2007 afsat et rammebudget for den almene genoptræning. Kommunen følger aktiviteten og økonomien tæt via bl.a. en registrering af antallet af gennemførte terapeutydelser og antallet af genoptræningsforløb pr. måned. Lønudgifterne til kommunens terapeuter styres via en decentral kontoplan. 5
6 Den specialiserede genoptræning er i Gladsaxe Kommune budgetteret sammen med det ambulante genoptræningsområde på budgettet for genoptræningscentret. Færdigbehandlede patienter og hospice Kommunerne skal efter 1. januar 2007 betale en obligatorisk plejetakst pr. sengedag for indlagte, færdigbehandlede patienter, som venter på udskrivning. Ordningen gælder både somatiske og psykiatriske patienter. Patienter kan være færdigbehandlede og afvente udskrivning, hvis de venter på en ledig plejehjemsplads, etablering af fornødne foranstaltninger i hjemmet el. lign. Det er sygehuset, der registrerer en patient som færdigbehandlet. Kommunen skal betale den obligatoriske takst, indtil patienten efterfølgende udskrives. Taksten fastsættes af Sundhedsstyrelsen. Tilsvarende er der i sundhedsloven indført en bestemmelse om, at regionerne kan pålægge kommunerne en sengedagsbetaling for patienter indlagt på hospice. Taksten vil i givet fald svare til betalingen for færdigbehandlede patienter. Ordningerne for færdigbehandlede patienter og patienter på hospice er formelt ikke en del af den aktivitetsafhængige, kommunale medfinansiering. KL og Sundhedsstyrelsen har dog aftalt, at afregningen af de to ordninger som udgangspunkt foregår via informationssystemet på samme måde som den aktivitetsafhængige medfinansiering og således sker automatisk vha. Sundhedsstyrelsens takster. Udgifterne til betaling for færdigbehandlede patienter og patienter på hospice indgår i Gladsaxe Kommune i budgettet for den aktivitetsafhængige medfinansiering. 6
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk
Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter
Læs mereNy model for kommunal medfinansiering. Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018
Ny model for kommunal medfinansiering Sundhedskoordinationsudvalget 27. juni 2018 1 Baggrund Kommunal medfinansiering blev indført i 2007 for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereBeskrivelse af opgave, Budget 2015-2018
Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen
Læs mereSygehusbehandling og genoptræning side 1
Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos
Læs mereBudgetseminar den 26. april 2016
Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereDEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING. DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017
DEN KOMMUNALE (MED)FINANSIERING DRG Konference Undervisningsdag Onsdag d. 4. oktober 2017 Disposition To forskellige ordninger Kommunal medfinansiering Baggrund og formål Lovgrundlag Månedens gang, datagrundlag,
Læs mereKonsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Læs mereKOMMUNAL (MED)- FINANSIERING. Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut
KOMMUNAL (MED)- FINANSIERING Mohammad Kaseem Salahadeen & Anders Rud Svenning Sundhedsanalyser, Statens Serum Institut KOMMUNAL (MED)FINANSIERING Aktivitets-uafhængige bidrag (t.o.m. 2011): Kommunalt grundbidrag
Læs mere2. Sundhedsområdet. "Aftale om strukturreform"
"Aftale om strukturreform" 2. Sundhedsområdet Forligspartierne ønsker at understøtte og fremme et stærkt offentligt sundhedsvæsen, der skal tilbyde patienterne fri, lige og gratis adgang til forebyggelse,
Læs mereSundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)
Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering
Aktivitetsbestemt medfinansiering Dette er et notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering (kommunale medfinansiering). Der anvendes de senest tilgængelige data for udviklingen i aktiviteterne i Dragør
Læs mereSOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt
Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)
Læs mereFinansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23
Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning Regeringen og Danske Regioner indgik den aftale om regionernes økonomi for 2009.
Dokumentnr. 37584/08 Kommunal medfinansiering 2009 Regeringen og Danske Regioner indgik den 14-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2009. Den kommunale medfinansiering er en af regionernes finansieringskilder
Læs mereModel til budgetopfølgning af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Den 24.05.2007 csfcrl/clbaje Model til budgetopfølgning af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet Indledning og sammenfatning I budget 2007-2010
Læs mereAktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018
Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018 Resumé På baggrund af et forventet merforbrug er der bedt om en tillægsbevilling på 8,753 mio. kr. til kommunal medfinansiering i 2018. Herudover er der bedt
Læs mereOplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering
Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter
Læs mereOrientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering
Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Formål med orienteringen: Denne orientering har til formål at give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i de vedtagne ændringer
Læs mereRegionernes budgetter i 2010
Kapitel 2 11 Regionernes budgetter i 2010 Regionerne vedtog i september 2009 deres budgetter for 2010. Regionerne holdt sig for fjerde år i træk inden for det udgiftsniveau, der blev aftalt i økonomiaftalen
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget
9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000
Læs mereBekendtgørelse om den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet
BEK nr 1781 af 27/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. november 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1610915 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereKommunal medfinansiering 2013
Side 1 Kommunal medfinansiering 2013 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2012 aftale om regionernes økonomi for 2013. Den 1. januar 2012 trådte den nye ordning for kommunal medfinansiering
Læs mereMedfinansieringsrapport, 2014
Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 24. september 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereKommunal medfinansiering
Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet
Læs mereKvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013
Region Sjælland Koncernøkonomi Enheden for Analyse og Afregning 25. juni 2013 Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013 Den kommunale medfinansiering
Læs mereHerudover finansierer kommunen udgifter til færdigbehandlede borgere, der endnu ikke er udskrevet, samt ophold på hospice.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen SSU 22.04.2009. Bilag a. Redegørelse for Gladsaxe Kommunes sundhedsbidrag 2008 NOTAT Dato: 16. marts 2009 Af: Sofie Berggren Hansen
Læs mereKommunal medfinansiering
Kommunal medfinansiering SKU d. 8. februar 2019 v. specialkonsulent Morten Jessen-Hansen, Aabenraa Kommune Indhold Kort introduktion til medfinansiering Sundheds- og Ældreministeriets analyse: Aktivitetsudvikling
Læs mereKommunal medfinansiering 2009 og 2010
Dokumentnr. 32942/09 Kommunal medfinansiering 2009 og 2010 Regeringen og Danske Regioner indgik den 13-06-2008 aftale om regionernes økonomi for 2010. Denne økonomiske vejledning omhandler midtvejsreguleringen
Læs mereGenoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven
Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af
Læs mereAktivitetsbestemt kommunal medfinansiering
Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereDanske Regioner - Økonomisk Vejledning 2007 Udsendt
Dokumentnr. 35553/07 De statslige aktivitetsafhængige puljer i 2008 Regeringen og Danske Regioner indgik den 11-06-2007 aftale om regionernes økonomi i 2008. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i punktet
Læs mereEt andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.
SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:
Læs mereNotat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering
Læs mereOpsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering
Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet
Læs mereMÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget
MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Forebyggelsesudvalget Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse INDSATSOMRÅDER
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL
KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL KKR Syddanmark d. 4. februar 2019 v. Morten Mandøe, Cheføkonom, KL. Sundhed og finansiering Generelt om KMF modellen Udfordringer i 2018 - og generelt Sundhedsudspil
Læs mereAktivitetspuljen 2017
Aktivitetspuljen 2017 Regeringen og Danske er indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Principperne for udbetaling af den statslige, aktivitetsbestemte pulje og fastsættelse
Læs mereForslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011
KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011 v. Christine Kousholt, Sundhedschef, Århus Kommune Formand for Sund By Netværket i DK KOSU KOmmunal SUndhedsstyregruppe
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2009
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne
Læs mereR-2012 B-2013 BF-2014 BO-2015 BO-2016 BO-2017
Udvalget for Voksne Udvalget arbejder med følgende politikområder: Politikområde 7 Sundhed, som omfatter medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen, samt sundhedsforebyggende og rehabiliterende indsats
Læs mereBudget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereHovedkonto 4 Sundhedsområdet
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.4 - side 1 Dato: December 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Regnskab 2016 Hovedkonto 4 Sundhedsområdet Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereAfrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013
Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne)
NOTAT Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Ændring af det statslige bidrag til finansiering af regionerne) 1 I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter
Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536
Læs mereLedelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering
Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte
Læs mereKommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden
Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni
Læs mereSKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget
9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000
Læs mereNøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage
Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave
Læs mereDanske Regioners Budgetvejledning 2007 Udsendt
Økonomisk politik Den statslige aktivitetsafhængige pulje i 2007 Regeringen og Danske Regioner indgik den 10-06-2006 aftale om regionernes økonomi i 2007. Hovedlinierne i aftalen er beskrevet i budgetvejledningspunktet
Læs mereBudget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER
Budget 2019 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse MÅL OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets
Læs mereBudget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Læs mereBudgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621
Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,
Læs mereForslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske færdigbehandlingsdage)
Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sundhedsøkonomi Sagsbeh.: DEPJABN Koordineret med: Sagsnr.: 1606002 Dok. nr.: 150303 Dato: 29. august 2016 Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Justering
Læs merePolitikområdet Sundhed
Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter
Læs mereVederlagsfri fysioterapi notat maj 2015
Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,
Læs mereKommunal medfinansiering 2012
Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2011 Kommunal medfinansiering 2012 Regeringen og Danske Regioner indgik den 2. juni 2011 aftale om regionernes økonomi for 2012. Den 1. januar 2012 træder den nye
Læs mereAftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0
NOTAT Aftale om decentral økonomi for overenskomsten mellem RLTN og PLO version 2.0 Overenskomsten indgået mellem PLO og RLTN giver mulighed for decentralisering af sygebesøg og samtaleterapi svarende
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereFLIS. Version 1.01 SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER
FLIS SUNDHED- KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE SUNDHEDSYDELSER Version 1.01 2017-09-19 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 3 2 DATAKVALITET... 3 3 TIDSSERIE... 3 4 SYSTEM PÅ KOMMUNAL AFREGNING AF REGIONALE
Læs mereKapitel 2. Regionernes budgetter for 2008
Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2008 I efteråret 2007 vedtog de fem regioner deres andet årsbudget budgetterne for 2008. Alle budgetter blev vedtaget med meget brede flertal i regionsrådene. Og budgetterne
Læs mereKommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser
Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående
Læs mereGenerelt om den kommunale medfinansiering
Indeværende sag har til formål, at give et indblik i udviklingen indenfor den kommunale medfinansiering. Generelt om den kommunale medfinansiering Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev
Læs mereRedegørelse for aktivitetsafhængige tilskud 2017
Redegørelse for aktivitetsafhængige tilskud 2017 Region Midtjylland Koncernøkonomi 25. april 2018 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Resume... 3 3. Aktivitetsafhængige tilskud... 4 Administration
Læs mereSocial-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse
Opgaver under området Udvalget varetager opgaver inden for: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning og vedligeholdende træning Vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut Sundhedsfremme
Læs mereSocial-, Ældre- og Sundhedsudvalget: Sundhed og forebyggelse
Opgaver under området Udvalget varetager opgaver inden for: Aktivitetsbestemt medfinansiering Genoptræning og vedligeholdende træning Vederlagsfri fysioterapi hos privatpraktiserende fysioterapeut Sundhedsfremme
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 26 (L 74), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren
Sundhedsudvalget L 74 - O Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 12. april 2005 Kontor: 2.s.kt. J.nr. 2400-1200-59 Sagsbeh.:JVB Fil-navn: Sp. 26.doc Besvarelse af spørgsmål nr. 26 (L 74), som Folketingets
Læs mereErfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet
Erfaringer med kommunalreformen på Sundhedsområdet Visionen bag reformen Færre og mere specialiserede sygehuse Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme Økonomiske incitamenter til at forebygge behandling
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereOversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen
Læs mereBudgetgennemgang af serviceområde Genoptræning
Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS
Læs mereKorrigeret budget. Regnskab
Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen
Læs mereAnalyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet September 2018 I den aktuelle økonomiopfølgning ultimo august, som også bliver forelagt for Sundhedsudvalget
Læs mereBilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet
Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres regnskab 2014 samt ledelsesinformation,
Læs mereMål og Midler Sundhedsområdet
Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og
Læs mereEmne: Endeligt regnskab 2007 for Region Hovedstaden og Revisionsberetning 2007
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 23. september 2008 Sag nr. 1 Emne: Endeligt regnskab 2007 for Region Hovedstaden og Revisionsberetning 2007 Bilag 14 (Notat af 12. september 2008 om Region Hovedstadens
Læs mereKommunal medfinansiering 2016
Side 1 Kommunal medfinansiering 2016 Regeringen og Danske Regioner indgik den 20. august 2015 aftale om regionernes økonomi for 2016. Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale
Læs mereKommunal medfinansiering 2014
Side 1 Kommunal medfinansiering 2014 Regeringen og Danske Regioner indgik den 4. juni 2013 aftale om regionernes økonomi for 2014. Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale medfinansiering
Læs mereBilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014
Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan
Læs mereSundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd
Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af brugerbetaling ved ophold på kommunale akutpladser i stedet for sygehuse
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2018-19 Fremsat den 4. oktober 2018 af Stine Brix (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse
Læs mereForslag. lov om ændring af sundhedsloven
2008/1 LSF 179 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 0900247 Fremsat den 26. marts
Læs mereDen kommunale sundhedsøkonomi i praksis
Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom
Læs mereBekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet
Læs mere