AGWAPLAN. Manual for Integreret Rådgivning
|
|
- Cecilie Krog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AGWAPLAN Manual for Integreret Rådgivning
2 Indholdsfortegnelse Manual for Integreret Rådgivning (MIR)... 3 Baggrund... 3 Produktoversigt... 3 GAP... 3 DIS... 3 MiljøPlanRapport... 3 Oplandsbeskrivelse... 4 Barriereundersøgelse... 4 Opstart... 4 På formødet... 4 På mødet med landmanden... 6 Visionen... 7 Miljøswot analyse af bedriftens stærke og svage sider... 7 Analyse af miljøoptimeringspotentialet... 8 Analyse af mulige miljøforbedrende tiltag... 8 Afslutning... 8 Bilag Bilag Side 2 af 15
3 Manual for Integreret Rådgivning (MIR) Baggrund Med implementeringen af Vandrammedirektivet og udarbejdelsen af vandplaner for alle danske vandområder, må det forventes at der skal ske yderligere reduktioner af næringsstoffer fra landbruget. Gennem de sidste 20 år er der sket en mindsket udvaskning af kvælstof, bl.a. som følge af forbedret udnyttelse af husdyrgødning, men med nye mål for overfladevand og grundvand, som skal være nået senest i 2015 kan dette ikke alene ske gennem generelle reguleringer, som har været de værktøjer som har været brugt i vandmiljøplanerne I-III. For at nå målene vil det være nødvendigt at målrette indsatsen både mod specifikke omkostningseffektive tiltag og mod geografiske områder, hvor de anvendte tiltag vil have størst effekt. Målet med Integreret Rådgivning er at reducere tabet af næringsstoffer fra landbruget ved at integrere miljørådgivning med den traditionelle produktionsrådgivning. Der er her et stort potentiale for en givtig synergieffekt, når viden om miljø blandes med viden om landbrugsproduktion. Dette sker med udgangspunkt i det enkelte landbrug, hvor landbrugsrådgiver og miljømyndighed sammen med landmanden laver en helhedsplan for bedriften. Kun gennem en dybere forståelse af miljøpres og muligheder for den fortsatte bedriftsudvikling vil landmanden tage ejerskab til helhedsplanen og sikre at de mulige miljøtiltag integreres i bedriften. Gennem ejerskab til helhedsplanen, og i overensstemmelse med en overordnet strategi for bedriften, er det målet at mindske tabet af næringsstoffer til vandmiljøet gennem omkostningseffektive tiltag, der sikrer en fortsat udvikling af den enkelte bedrift. Produktoversigt Følgende produkter og værktøjer er hjælpemidler i udførelsen af den integrerede rådgivning. Helt centrale for arbejdet er GAP, DIS og MiljøPlanRapporten, mens oplandsbeskrivelsen og barriereundersøgelsen er mindre centrale, og mer giver mere en forståelse af nogle vigtige emner. GAP GAP er en operationalisering af en lang række virkemidler som er videnskabeligt beskrevet. Værktøjet består af en beskrivelse af hvert virkemiddel GAP-manualen og et regneark, hvor det er muligt at beregne effekten af virkemidlerne GAP-regnemaskinen. DIS DIS (DataInformationsSystem) er et GIS-værktøj, der har samlet miljø- og produktionsdata i et system, hvorved det er muligt på markniveau undersøge potentialet for miljøforbedringer. Indgangen til DIS er via dansk markdatabase. MiljøPlanRapport Med udgangspunkt i den integrerede rådgivning udarbejdes en MiljøPlanRapport som indeholder en plan for integration af miljøtiltag i den nuværende og kommende produktion. Side 3 af 15
4 Oplandsbeskrivelse For at nå miljømålene i Vand- og Natura2000-planerne vil det være hensigtsmæssigt for såvel landbrug som miljømyndighed at se på problemer og muligheder ud fra en oplandstilgang. Det vil give mulighed for at finde omkostningseffektive løsninger. Samtidig er der mulighed for at finde løsninger på tværs af bedrifter og dermed som sidegevinst få sammenhængende naturområder, for eksempel vådområder. Hvis der ønskes løsninger, som er optimale for både miljø og landbrug, kræves en fælles problemforståelse og generel motivation for at finde løsninger på både bedrifts- og oplandsniveau. Læs yderligere i rapporten Samarbejdsrelationer mellem miljømyndigheder og landbrug ved implementeringen af EU s vandrammedirektiv. Barriereundersøgelse Barriereundersøgelsen er en sociologisk undersøgelse, der har haft til formål at kortlægge barrierer i holdninger og forståelse mellem de implicerede parter i projektet landmænd, rådgivere, forskere og miljømyndighed, som har betydning for, hvordan integreret rådgivning håndteres. Opstart Som udgangspunkt er miljøkonsulenten nøglerådgiveren i forbindelse med udarbejdelsen af Integreret Rådgivning og skal som det første sætte et hold bestående af myndigheder og rådgivere der tilpasses den aktuelle bedrift. Bruttoliste for deltagere: Miljøkonsulent (nøglerådgiver) Myndighed (kommunal medarbejder) Planteavskonsulent Svinekonsulent Kvægkonsulent Økonomikonsulent Inden formødet kan man med fordel besigtige oplandet/deloplandet. Her vil det være aktuelt at en lokal kendt konsulent deltager (typisk planteavlskonsulent) sammen med en kommunemedarbejder. Ofte vil en sådan tur skabe bedre viden om området, skabe fælles forståelse og give mulighed for at snakke om Integreret Rådgivning som koncept samt om mulige løsninger på oplandsniveau. Man kan med fordel overveje om indsatsen i oplandet/deloplandet skal indeholde fællesmøder bl.a. de involverede landmænd. Læs evt. mere i rapport. Ring og aftal møde med landmand, inkl. aftale om mødelængde og mødeform. Orienter om at I planlægger at indhente oplysninger fra kollegaer (markplan ol.) På formødet Inden mødet med landmanden afholdes et formøde, hvor der skal ske en forberedelse til mødet med landmanden. Som minimum skal miljøkonsulent, planteavlskonsulent og myndighedsperson deltage i formødet. Side 4 af 15
5 Det er væsentligt at alle deltagere forstår konceptet Integreret Rådgivning. Det er nødvendigt at bruge lidt tid på formødet på at forklare konceptet, hvis ikke alle har det samme kendskab. Følgende skal håndteres på formødet: 1. Rollefordeling og deltagelse ved møde med landmand 2. Undersøgelse af landmandstype og barrierevurdering 3. Miljøvurdering af arealer (DIS) 4. Udarbejdelse bruttoliste af relevante miljøforbedrende tiltag (GAP) 5. Spørgsmål til landmand og familie 6. Dagsorden til mødet Add1. Hvem skal deltage i møde med landmand? Som minimum skal miljøkonsulent og myndighedsperson deltage. Dette afhænger af den specifikke bedriftstype og typen af landmand. Ofte vil det planteavlskonsulenten (svin/kvæg), der har den tætteste kontakt til landmanden og dermed er i stand til at skabe den fornødne tillid. Det bør også indgå i vurderingen hvilken type af landmand, der er tale om således der ikke opstår barriere. Se pkt. 2. Add.2. For at undgå, at der opstår uventede barrierer er det vigtigt at sætte sig ind i hvilken type landmand man skal møde. DJF har lavet en undersøgelse, der belyser dette og er kortfattet sammenstillet i nedenstående skema. Landsmandstypen er relateret til hvilken driftsledelsesstil han praktiserer, og er delt ind i tre typer, som naturligvis er kunstige men er et godt udgangspunkt. Det er helt afgørende for den integrerede rådgivning at tage udgangspunkt i det omdrejningspunkt som bedriften udvikles og organiseres fra, ellers vil der nemt kunne opstå en lang række konflikter. Rådgivningen bør støtte landmanden i den driftsledelsesstil, der kendetegner bedriften, og integrere miljørådgivningen på disse præmisser. Tabel 1. Beskrivelse af 3 landmandstyper. De er naturligvis lidt stereotype, og skal bruges som udgangspunkt til en diskussion. Landmandstype 1 Landmandstype 2 Landmandstype 3 Bedriftens produktionssystem Holdning til projektmål om reduktion af nitrat og fosfor Brug af rådgivning Holdning til frivillig regulering Føling og forbindelse, situationelt Produktionssystem baseret på erfaringsmæssigt kendskab til bedriften. Erfaringsbaseringen betyder at bedriften oftest er specialiseret i én produktionsgren. Målet må nås, men bevare systemet gennem forbedrede produktions metoder, så produktivitet og effektivitet forbedres. Forbehold: En del ser også at skærpede krav vil gå ud overfagligheden og glæden ved at drive landbrug. Ofte en lokal rådgiver som har godt kendskab til bedriften og den primærproduktion. Konkret erfaringsudveksling i erfagrupper har stor værdi Frivillig regulering kan være et redskab til at synliggøre fagligheden. Omverdens anerkendelse af faget er central. Planlægning, gennemsigtighed og kontrol Produktionssystemet er baseret på systematisk planlægning, kontrol og evaluering. Generaliseret og ekstern viden tænkes ind i systemet gennem planlægning Målet må nås gennem udvikling af bedre styringsredskaber udviklet af teknologisk videnskabelig vej Forbehold: Regulering uden tilsvarende nyudvikling begrænser de økonomiske muligheder for produktion Bruger gerne flere rådgivere med forskelligt tilhørsforhold. Kan udlicitere delopgaver til konsulenten, men aldrig overblikket over planlægningen Frivillig regulering kan være en metode til at være på forkant med den teknologiske udvikling, men frivillig regulering kræver ny udvikling. Virksomhedsudvikling i lige konkurrence Produktionssystemet er indrettet på konkurrence på lige markedsvilkår. Virksomhedens økonomi optimeres ud fra de givne omverdensbetingelser Ligger på det økonomisk optimale allerede, men yderligere mål kan nås ved økonomisk kompensation. Gerne private rådgivere, samt gratis virksomhedsrådgivning. Besidder selv det store økonomiske overblik En betingelse for frivillig regulering er skadesløshed i forhold til konkurrencevilkår. Side 5 af 15
6 Add3. På formødet analyseres bedriftens arealer med henblik på potentialet for miljøforbedringer. Til dette anendes DIS (DataInformationsSystem), som er et GIS-værktøj, der har samlet miljø- og produktionsdata i et system. Miljødata stammer primært fra Danmarks Miljøportal og omfatter bl.a. miljømål, arealsårbarhed og restriktioner, fordeling af N- og P- overskud og jordtype. Vha. DIS grupperes bedriftens arealer geografisk i forhold til grad af sårbarhed i forhold til N og til P. Indgangen til DIS er via Dansk MarkDatabase. Add4. På formødet udarbejdes på grundlag af arealgrupperingen i DIS en bruttoliste af mulige miljøforbedrende tiltag, der kan være aktuelle ved den specifikke ejendom. Listen udarbejdes ud fra kendskab til bedriftstype, jordtype, placering af marker osv. Værktøjet til dette arbejde er GAP-manualen og det tilhørende regneark GAP-regnemaskinen. GAP er en operationalisering af en lang række virkemidler som er videnskabeligt beskrevet. Add5. Det er vigtigt at landmanden får overvejet nogle helt overordnede spørgsmål i forhold til fremtiden. Ca. 1 uge inden mødets afholdelse sendes et brev med et par spørgsmål landmanden og familie kan overveje inden mødet. Det kan evt. være: Hvordan ser Jeres bedrift ud i dag? Produktionen om 3 5 år? og evt. om år? Hjemmet/ familien set i sammenhæng med produktionen om 3 5 år og om år? Hvordan ønsker I samarbejdet med myndighederne skal finde sted i fremtiden? I nogle tilfælde er landmanden i besiddelse af en beskrevet strategi og i så fald kan man bede om at få den tilsendt inden formødet. Add6. På formødet udfærdiges en dagsorden til mødet gerne med punkter efter landmandes ønske. Sendes til landmanden inden mødet. Der kan tages udgangspunkt i skabelon for dagsorden. Vedlagt som bilag. På mødet med landmanden Deltagere: Landmandsfamilien (mand, kone, evt. barn der skal overtage ejendommen), evt. medarbejder, konsulenter og en kommunal medarbejder. Sæt scenen: Gå en tur på bedriften Sørg for at præsentere jer lidt dybere end på et evt. første fællesmøde. Skab tillid! Spørg ind til historien for bedriften. Hvor længe har familien haft den. Er der købt til gennem årene. Spørg ind til familien. Lokal forankring. Etc. Side 6 af 15
7 Forklar hvad planen med arbejdet er. Sørg for at understrege at det er et forsøg på at koordinere landmandsfamilens ønsker med ønsker fra miljømyndighedens side. Vend overvejelser om samspil med oplandsplan (planerne skal koordineres) Beskriv nu-drift (landmand+konsulent):. Konsulent har på forhånd indhentet oplysninger om nudrift fra bl.a. markplan. Oplysningerne sikrer at I er forberedte på hvad det er for en bedrift I kommer til. Få landmanden til at beskrive nudriften Spørg ind! Landmandsfamiliens ønsker og mål (landmand+konsulent): Gør klart at det er vigtigt at man spiller ud med hvad man gerne vil med sin bedrift og familie, - - først herefter ser man på hvordan det kan spille sammen med miljømålene. Starten af samtalen går ud på at finde frem til landmandsfamiliens ønsker for bedrift og familie. Der tages udgangspunkt i tanker som familien har gjort sig Visionen Landmandsfamiliens skal først formulere visionen visionen er landmandens fremtidsbillede. Fremtidsbilledet skal på et overordnet niveau beskrive, hvordan bedriften skal se ud om 3-5 år. Fremtidsbilledet skal rumme hele bedriften, det vil sige - produktionen, Arbejdspladserne, hjemmet/familien Hjælpespørgsmål: Spørg åbent ind "Hvordan ser I " og andre "Hv-spørgsmål" Miljøswot analyse af bedriftens stærke og svage sider Analysen af selve bedriften skal være så grundig, så ingen væsentlige stærke eller svage sider overses. Der skal primært fokuseres på: Produktion, Effektivitet Økonomi, Ejendommens fysiske placering, sammenhæng til landskabet og image. Muligheder og trusler i omgivelserne kan vedrøre nærmiljøet eller fjernmiljøet, f.eks. prisudviklingen med deraf afledt strukturudvikling, krav til formindsket udledning af næringsstoffer, m.v. Omgivelserne. Herunder relationer til andre landmænd, lokalsamfundet/landsbyen, andre naboer Side 7 af 15
8 MILJØ SWOT - analyseskema Internet STYRKE ved Landmanden/bedriften SVAGHEDER ved Landmanden/bedriften Robust jord Beliggenhed Miljøforståelse Større lavbundsarealer med ringe udbytte måske en svaghed? Større lavbundsarealer med ringe udbytte måske en mulighed Placeringen af ejendomme er ikke optimal miljømæssigt i relation til udvidelse Eksternt MULIGHEDER for Landmanden/bedriften TRUSLER for Landmanden/bedriften Lokale landmænd med god jord ønsker at afhænde bedriften Myndigheder vil gerne give mulighed for en anden placering af produktionen Mulighed for at købe nabohuse Teknologier på vej Miljøordninger og lokal interesse for miljø og naturområder Fælles løsninger Vandrammedirektiv Krav om 50% reduktion af næringsstoffer Naboer Analyse af miljøoptimeringspotentialet Gennemgå de udarbejdede DIS-temaer og andet miljørelevant materiale Drøft muligheder for miljøforbedrende tiltag Drøft også sikkerheden af DIS-analysen Hvad betyder ovenstående analyse for mulighederne for opfyldelse af visionen? Hvad er konsekvensen? Hvor går tingene åbenlyst mod/ med hinanden? Analyse af mulige miljøforbedrende tiltag Til denne analyse anvendes den bruttoliste af mulige tiltag som blev udarbejdet inden mødet ved hjælp af GAP. På mødet kan man med fordel sidde med GAP-regnemaskinen og gennemgå de forskellige muligheder sammen med landmanden. Når der sammen med landmanden er blevet enighed om en række tiltag, indsættes tabel fra GAP-regnemaskinen i miljøplanrapport. Afslutning Træk hovedpunkter frem Er der nogle retslige forhold man skal søge at få ændret, for at få bedre mulighed for at nå miljømål? Aftale om videre forløb, - herunder aftale om at konsulent og Myndighed laver udkast til plan på baggrund af samtalen Side 8 af 15
9 Vender tilbage med udkast dag xx Herefter telefonisk samtale / møde eller skriftlige kommentarer fra landmand på udkast med henblik på færdiggørelse af planen. Husk at spørge om der er planer som må bringes videre til andre landmænd i området. Dette vil typisk være f.eks. et vådområde, som vil berøre andre i området. Side 9 af 15
10 Bilag 1 DIS (DataInformationsSystem) DIS er et GIS-værktøj, der samler miljø- og produktionsdata i et system, hvorved det er muligt både på markniveau og på oplandsniveau, at undersøge potentialet for miljøforbedringer. DIS muliggør således en geografisk præsentation og gruppering af bedriftens arealer i forhold til miljøsårbarhed. Indgangen til DIS er via DLBR Markkort (Dansk Markdatabase). Her er ligger landmandens bedriftsoplysninger samt relevante miljøoplysninger. Miljødata i DIS omfatter: Miljømål for (del)oplandet, arealsårbarheden overfor N og P, miljøog naturmæssige arealrestriktioner, evt. tilskudsmuligheder, fordeling af N og P overskud på oplands- og bedriftsniveau samt jordtype i over- og underjord. Ud over de data, der trækkes online fra Miljøportalen, omfatter DIS også en række projektspecifikke data. Landmandens bedriftsoplysninger omfatter data fra markbedriften, såsom gødnings- og markplan. Derudover kan der i DLBR Markkort lagres og vises andre data på kort, så som jordprøveanalyser for marken, måling af jordens elektriske ledningsevne m.m. For en række af temaerne er der vha. info-knap mulighed for at læse nærmere beskrivelse af data, evt. ved link til en myndigheds hjemmeside (f.eks. link til By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside om Natura 2000 områder). DIS interface DIS brugerinterfacet er nu integreret i DLBR Markkort, hvilket fremgår af figur 1. DLBR Markkort har følgende brugerflade: Data AGWAplan Arealanvendelse Under fanebladet Data findes alle landmandens egne markoplysninger samt ejendommens opmålte marker. Ved hjælp af et flueben kan de forskellige lag kobles til og fra. Side 10 af 15
11 Figur 1. DIS brugerinterface er integreret i DLBR Markkort Under Faneblad AGWA-Plan ligger alle de ifølge projektet relevante miljødata. Disse kan enten være udarbejdet i forbindelse med projektet eller være allerede eksisterende temaer udarbejdet af en myndighed. Sidstnævnte temaer hentes på en WMS server (Web Map Server). AGWA-Plan er opdelt i 9 hovedområder se figur 2: 1. Jord 2. Miljø og reduktionsmål 3. N-opgørelser 4. P-opgørelser 5. Oplande 6. Udpegninger 7. Vand 8. Virkemidler 9. Markblokke Hvert af disse hovedemner dækker over forskellige korttemaer, der alle berører hovedgruppen. Ved at sætte flueben klikkes kortene til og fra. Det er muligt at vælge mange eller få temaer på en gang. Overskueligheden forringes ved at vælge mange kort samtidigt. Nederst i billedet vises en signaturforklaring for hvert af de valgte temaer. Side 11 af 15
12 Figur 2. AGWAPlan indeholder mange nye korttemaer til brug for landmand og konsulent, så de i fællesskab kan reducere miljøbelastningen. Udover at vise de mange forskellige temaer i AGWAPlan, kan brugeren også få oplyst baggrunden for temaet ved at højre klikke på teksten se figur 3. I nedenstående eksempel forklares grundvandsdannelsen. Side 12 af 15
13 Figur 3. Der kommer en tekstforklaring frem når der højreklokkes på teksten. I figur 4 er vist endnu et eksempel på en beskrivelse denne gang af Rodzonedatabasen. Som det fremgår af figur 5 kan man fra DLBR Markkort komme direkte over og læse dokumentationen for Cttools på Conterras hjemmeside. Efter endt læsning returnerer man igen til DLBR Markkort, hvor landmand og konsulent kan arbejde videre. Side 13 af 15
14 Figur 4. Beskrivelse af Rodzonedatabasen. Herfra kan brugeres komme direkte over i selve dokumentationen herfor. Figur 5. Fra DLBR Markkort er det muligt at komme direkte over og læse dokumentationen for Cttools på Conterras hjemmeside. Efter endt læsning returnerer man igen til DLBR Markkort. Side 14 af 15
15 Bilag 2 Møde vedr. udarbejdes af Miljøstrategi hos Lars Landmand Herved indbydes til det tidligere aftalte møde i vedr. klarlæggelse af xx's miljøstrategi. xx.xx.xx, kl. xx Mødet holdes på hos Las Landmand Dagsorden: 1. Formål, baggrund og afgrænsning for arbejdet med miljøstrategi hos xx 2. Forventningsafklaring/ aftalegrudlag 3. Vision og strategi 4. Beskrivelse af nudrift 5. Beskrivelse af muligheder og begrænsninger 6. MiljøSWOT 7. Konklusion og aftale om videre forløb 8. Vurdering af løsningsmuligheder 9. Konklusion og revurdering af vision og strategi 10. Handlingsplan 11. Aftaler - tidsplan, mm Inden mødet forbereder Lars Landmand xx.. Konsulenter forbereder...xx.. Venlig hilsen nøglerådgiverne Side 15 af 15
Velkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereAGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark
Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?
Læs mereBarrierer for Integreret Rådgivning
Barrierer for Integreret Rådgivning Evaluering af den integrerede rådgivning og oplæg til workshop Egon Noe og Mads Lægdsgaard Madsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Oplæggets baggrund:
Læs mereEn miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk
Ikke ALLE elsker lugten af landbrug En miljøstrategi kan få lugten til at fordufte. Læs mere på Miljostrategi.dk Hvad skal vi med en miljøstrategi? Inddragelse af myndighederne Specialkonsulent Irene Wiborg
Læs mereAftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand
Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,
Læs mereRådgivning af landmænd i grupper
Rådgivning af landmænd i grupper Norsk Landbruksrådgivning 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Traditionelle ERFA-grupper Fag-/produktions-specifikke
Læs mereForpligtende Rådgivning
Forpligtende Rådgivning Norsk Landbruksrådgiving 14. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Tværfaglig rådgivning i praksis - baseret på erfaringer med
Læs mereEt pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereDREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN
DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereEvaluering af den integrerede rådgivning i AGWAPLAN
AGWAPLAN Evaluering af den integrerede rådgivning i AGWAPLAN Gennemført af Mads Lægdsgaard Madsen og Egon Noe Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Bedriftsudvikling og Produktion Afdeling
Læs mereHelhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereSMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer
SMART Natura Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug ENviNa årsmøde, Sorø d. 3. september 2014 Målet med projektet At projektet skal
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereParticipatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet
dnmark Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet Foulum, 27. Februar 2018 Peter Stubkjær Andersen, IGN KU Andreas Aagaard Christensen, IGN KU Henrik Vejre, IGN KU Erling Andersen,
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereÉn indgang til data om natur og miljø
Én indgang til data om natur og miljø Én indgang til data om natur og miljø Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereLandbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land
Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk
Læs mereÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ
ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ ÉN INDGANG TIL DATA OM NATUR OG MILJØ Danmarks Miljøportal er en platform til opsamling og opbevaring af natur- og miljødata, så disse data kan deles mellem myndigheder,
Læs mereErfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug
Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereWorkshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Læs mereUdvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereMiljøvurderingsloven. Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN
Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning for planperioden 2018/2019 ikke er omfattet af
Læs mereLandskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)
Dansk Landskabsøkologisk Forenings 21. årsmøde Frederiksberg, d. 5. december 2013 Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereSpørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereSådan forbereder landmanden sig til en miljøgodkendelse. Miljøfagchef Anna Birgitte Thing LandboNord
Sådan forbereder landmanden sig til en miljøgodkendelse Miljøfagchef Anna Birgitte Thing LandboNord Eksamen Det er en festdag for de velforberedte. Heldig/god til eksamen God udnyttelse af læseferien Solidt
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs merePlantekongres i Herning den 14. januar 2010
Plantekongres i Herning den 14. januar 2010 Andre virkemidler til gavn for både miljø og produktion Indlæg v/vand- og naturchef Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Disposition for indlæg Kort
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs merePsykisk arbejdsmiljø ved fusioner
Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG
Læs mereKICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER
LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og
Læs mereVelkommen i DLBR. En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær
Velkommen i DLBR En vejledning til den nyansatte assistent og sekretær Forord Tillykke med dit nye job. I DLBR Dansk Landbrugsrådgivning ønsker vi at tage godt imod nye medarbejdere. Vi gennemfører derfor
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereINNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT
30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereRationel planlægning, styring og opfølgning på store markbrug
Rationel planlægning, styring og opfølgning på store markbrug v. Planteavlskonsulent Torben Føns Sønderjysk Landboforening Emner Dansk Markdatabase hvad er det? Opbygning af Dansk Markdatabase Mark Online
Læs mereProduktionsrådgiver planteavl
1 / 9 PROGRAM for: Produktionsrådgiver planteavl Bliv bedre til at udfordre dine kunder, finde forbedringspunkter på den enkelte bedrift og bruge sammenligningstal aktivt i din rådgivning. På kurset får
Læs mereMiljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.
Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne
Læs mereVandområdeplanerne (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12
Vandområdeplanerne 2015-2021 (2. generations vandplaner) Høringsfrist 23. juni 2015 kl. 12 Foreløbig vejledning til høringssvar. Afgiv høringssvar Det har en effekt at afgive høringssvar, det har de tidligere
Læs mereDrejebog menighedsråd Redskab 1
Drejebog menighedsråd Redskab 1 Målrettet kompetenceudvikling i sognet - et tema om kompetence- og jobudvikling til drøftelse i menighedsrådet Kontaktpersonens redskab - i samarbejde med menighedsrådets
Læs mereDrejebog for omlægningstjek
Drejebog for omlægningstjek Baseret på erfaringer 2011-15 med mere end 500 omlægningstjek, udført af de lokale rådgivningscentre. 2. udgave februar 2016 Anke Stubsgaard, SEGES Økologi Sven Hermansen, SEGES
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 2. november 2016 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereVejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan
Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning
Læs mereDet strategiske mål i centrum
Drejebog for Dynamisk Strategirådgivning Baseret på erfaringer fra 2009 & 2010 Det strategiske mål i centrum Fokus på omverdenen Strategisk kompetencekort Visuelle handlingsplaner INDHOLD 1. Rådgivningsforløb
Læs mereGruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet
Gruppeudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisation September 2009 GRUS-koncept GRUS er en organiseret gruppesamtale af nogle timers varighed, der kan sikre sammenhæng mellem enhedens
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereBlåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/
Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereKlikvejledning vandplaner Juni 2013
Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25
Læs mereLandbruget i landskabet
Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereFølgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Læs mereRapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen
Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereSEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Erhvervsøkonomi Evalueringsopsamling efter afprøvning af strategiværktøjer - Centrovice Ansvarlig WIS
Notat SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Erhvervsøkonomi Evalueringsopsamling efter afprøvning af strategiværktøjer - Centrovice Ansvarlig WIS Projekt: 7482 Fra nøgletal til strategiimplementering -
Læs mereBoks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner
Boks 1: Overordnede mål for tilsynet med de sociale institutioner Tilsynet skal gennemføres efter en model, der giver et ensartet, systematisk og veldokumenteret grundlag for vurderinger, så politikerne
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereOffentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig
Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse
Læs mereStrategisk udvikling af gårdens bæredygtighed v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver, SAGRO. Økologikongres 2017, 29. november.
Strategisk udvikling af gårdens bæredygtighed v/solvejg Horst Petersen, Virksomhedsrådgiver, SAGRO Økologikongres 2017, 29. november. 2017 Hvad handler strategi om? At sætte en kurs. og navigere i den
Læs mereSom forudsætning for bearbejdningen af adfærd fokuseres overordnet på sammenhængen mellem viden, holdning og adfærd. Adfærd KULTUR
Den fysiske sikring er på plads, der er udarbejdet færdselspolitik og færdselsregler, men alligevel er der jævnligt arbejdsulykker, tilløb til ulykker og materielle skader. Det er virkeligheden for mange
Læs mereMÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mereUdviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune
Udviklingsforløb for fremstillingsvirksomheder i Holstebro Kommune Baggrund På baggrund af møde fremsendes oplæg til forløb, der styrker udviklingen af og væksten i udvalgte fremstillingsvirksomheder i
Læs mereProjektplan 2005 Kvægproduktion 2010
December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og
Læs mereStrategisk lederkommunikation
Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden
Læs mereStyrk foreningen i Gribskov. Styrk foreningen, Gribskov Kommune 2014
Styrk foreningen, Gribskov Kommune 2014 Styrk foreningen i Gribskov Til idræts- og kulturelle foreninger udbyder Gribskov Kommune en kursusrække der gør jeres forening mere attraktiv. Online tilmelding
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereAnalysen er udarbejdet af fremtidsforsker, Ph.d. Jesper Bo Jensen og fremtidsforsker cand.scient.pol. Marianne Levinsen
Center for fremtidsforskning: Produktionen kan øges 30 pct. eksporten kan stige 42 mia. kr. og 30.000 flere kan få sig et job En scenarieanalyse af potentialet for produktion i dansk landbrug blev i 2012
Læs mere