Bilag 20. Delrapport vedrørende det pædagogiske område i forsvaret

Transkript

1 Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 20 Delrapport vedrørende det pædagogiske område i forsvaret

2 Indholdsfortegnelse Resume 1. Opgaveformulering Forudsætninger Afgrænsninger Analyse Udviklingstendenser Status Kompetenceudvikling Fjernundervisning Ny uddannelsesteknologi Modulopbygning Just in time Konklusion Anbefaling Kildefortegnelse. 34 1

3 Resume 1. Opgaveformulering. På grundlag af UAG UDD direktiv til TG PÆD er følgende opgaveformulering anvendt: At redegøre for og vurdere det pædagogiske område i forsvaret m. h. p. det videre arbejde med udvikling af den fremtidige uddannelsesstruktur, herunder: Udviklingstendenser, status, kompetenceudvikling, fjernundervisning, ny uddannelsesteknologi, modulopbygning og just in time princippet. 2. Forudsætninger og afgrænsninger. Problemområder, der er snævert knyttet til forligsimplementeringen og derfor anses som midlertidige og løst i forbindelse med implementeringen, behandles ikke. Desuden behandles ressourceforbrug, herunder merforbrug eller besparelser, generelt ikke. Afgrænsninger er givet i UAG UDD direktiv pkt Arbejdsform. TG PÆD besvarelse bygger på 28 baggrundsnotater, produceret af Institut for Pædagogik (4), Center for Fjernundervisning (1), 2 undertemagrupper (2) og af forsvarets skoler (21), der løbende har været involveret i udarbejdelsen, bl.a. i forbindelse med et seminar. 4. TG PÆD besvarelse. I besvarelsen tages udgangspunkt i spørgsmål fra UAG UDD direktiv. Der redegøres for udviklingstendenser i samfundet og disses betydning for pædagogikken i forsvaret samt for status og problemområder på det pædagogiske område. Under Kompetenceudvikling behandles nye metoder, og under Fjernundervisning besvares en række konkrete spørgsmål vedr. fjernundervisning i og uden for forsvaret. I forbindelse med Ny uddannelsesteknologi redegøres for simulatorer, PC-spil m.v. og den hastige udvikling på dette område. Under Modulopbygning vurderes bl.a. fordele og ulemper ved fag- og temaopbyggede moduler, og ved Just in time defineres og redegøres der for begrebet. De undervejs dragne delkonklusioner samles i den afsluttende konklusion: 5. Konklusion. Det er de pædagogiske udviklingstendenser - og de pædagogiske muligheder, den teknologiske udvikling giver - der især sætter dagsordenen for pædagogikken i fremtidens forsvar. På begge områder går det lige nu hurtigt, og der er intet, der tyder på, at tempoet slækkes i den nærmeste fremtid tværtimod. Denne udvikling er en udfordring, hvis forsvarets uddannelser fortsat skal kunne opleves som attraktive for at kunne bidrage til rekruttering og fastholdelse af kommende medarbejdere. Generelt vedr. det pædagogiske område peger udviklingstendenserne på, at forsvaret bør fremme kompetenceudvikling af lærere og ledere, fokus på den lærendes rolle samt løbende evaluering af pædagogiske principper m.v. for at sikre overensstemmelse med tidens læringssyn. De specifikke konklusioner er: 2

4 Undervisning i Praksis og Ledelse og Uddannelse bør revideres med afsæt i moderne deltagerorienteret læringsforståelse og refleksivitet. Lærernes kompetenceudvikling på det pædagogiske område opprioriteres af skolerne samt personeltjenesten. Udviklingen mod deltagerorienterede læringsmetoder bør styrkes. Vedr. kompetenceudvikling (KU) peger udviklingstendenserne på, at forsvaret bør fremme læringsaktiviteter for KU i forhold til læring i ikke- og uformelle sammenhænge samt anerkendelse/meritering af KU-aktiviteter på arbejdspladsen. Især peges på: Projektarbejde, feedback, coaching og mentoring. Kompetenceprofiler til at konkretisere uddannelsesmålene og sikre kobling til arbejdspladsens behov og herefter være grundlag for effektmåling af uddannelsen. Differentiering af undervisning i forhold til forskellige læringsstile. En 360 graders måling bør sammen med udviklingskontrakten tilvejebringe en individuel udviklingsplan, der forbinder elevens KU med tjenestestedets behov. Ledere, lærere og udstikkere bør kompetenceudvikles (differentieret) i disse metoder. Vedr. fjernundervisning (FU) peges især på følgende konklusioner: Forsvaret udnytter ikke potentialet i FU. Forsvarets ledelse bør udmønte FKO direktiv ved tildeling af uddannelse, tid og faciliteter FU er en metode, som rummer muligheder, der tilgodeser moderne læringsprincipper og udnytter de muligheder, som teknologien har tilført læringsprocessen. Forsvarets personel især ved skolerne - bør udvikle kompetencer til brug ved implementering, udvikling og gennemførelse af FU. FU bør søges implementeret i fagene på forsvarets grund- og videreuddannelser. Forsvaret bør studere og nyttiggøre HVS uddannelsesmetoder hvor muligt. Vedr. ny uddannelsesteknologi konkluderes, at computer- og simulationsbaseret uddannelse muliggør praksis-nær, fleksibel og differentieret uddannelse, hvor det ellers ville være for farligt, miljøbelastende eller ressourcekrævende. Desuden: Den teknologiske udvikling bør følges nøje, og planlægning, anskaffelse/udvikling og implementering af ny teknologi bør forankres i uddannelsesmål. PC er bør kunne anvende uddannelsesteknologi nu og i fremtiden. Ny uddannelsesteknologi bør anvendes i større omfang. Vedr. modulopbygning, der defineres som tilrettelæggelse af en uddannelse, hvor et fagområde eller tema koncentreres i en periode i uddannelsesforløbet med afslutning af fagområdet/temaet i forbindelse med modulets afslutning, drages flg. konklusioner: Modulopbygning giver mange pædagogiske fordele og kun få ulemper. Forsvarets uddannelser bør derfor i højere grad modulopbygges. Modulopbygning kan også være en forudsætning ved inddragelse af FU og vil i høj grad tilgodese anvendelse af ny teknologi og anvendelse af just in time - princippet. Vedr. just in time, der defineres som den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og holdninger for en person eller enheds løsning af en opgave, 3

5 erhvervet på det senest mulige tidspunkt inden opgavens løsning, drages flg. konklusioner: Anvendes allerede, men kan udvikles under inddragelse af FU og ny teknologi. Ved planlægning skal tid til læreprocesser, facilitering og beredskab nøje vurderes. Kan anvendes ved grund- og videreuddannelser, hvor en del af videntilegnelsen kan erhverves senere just in time. 6. Anbefaling. Generelt vedr. det pædagogiske område anbefales: At forsvaret i 2006 iværksætter revision af det pædagogiske grundlag m.h.p. i højere grad at afspejle udviklingstendenserne og skabe basis for udviklingen på skolerne og herefter revision af Ledelse og Uddannelse og Undervisning i Praksis. At udviklingen mod deltagerorienterede læringsmetoder fortsættes. At skolerne i 2006 udarbejder plan for læreres/beslutningstageres pædagogiske KU m.h.p. at anvende FAK lærerkurser og Pædagogisk Efteruddannelse senest i At Forsvarets Personeltjeneste ved udstikning af medarbejdere til skoler afsætter tid til efteruddannelse på det pædagogiske område inden indtræden i funktionen. Vedr. kompetenceudvikling (KU) anbefales: At skolerne baserer deres uddannelsesbeskrivelser på kompetenceprofiler. At skolerne inddrager metoder til KU, herunder fokus på projektarbejde, feedback, coaching og mentoring. At kontinuiteten og det strategiske sigte i KU sikres gennem udviklingskontrakten i FOKUS og 360 graders måling. At ledere, lærere og udstikkere uddannes (differentieret) i at anvende KUmetoder. Vedr. fjernundervisning (FU) anbefales: At forsvaret udnytter potentialet i FU ved, at FKO direktiv udmøntes i form af gennemførelse af uddannelse samt tildeling af tid og faciliteter. At skolerne i 2006 udarbejder en plan for kommende FU-lærere, -udviklere og beslutningstagere m.h.p. anvendelse af FAK (CFU) kurser i FU. At FAK (CFU) i 2006 udfører konsulentvirksomhed på skolerne m.h.p. at bidrage til medarbejdernes KU på FU-området. At grund- og videreuddannelser analyseres m.h.p at integrere FU i uddannelserne. At FELS færdiggøres og implementeres indledningsvis på internettet senest i Vedr. ny uddannelsesteknologi anbefales: At FAK i 2006 udarbejder pædagogiske retningslinier for anvendelse af teknologi. At der ved fremtidige anskaffelser af PC er stilles kapacitetskrav til læringsteknologi. At FAK følger udviklingen med vægt på den pædagogiske anvendelse. 4

6 Vedr. modulopbygning anbefales: At der i højere grad anvendes modulopbygning i uddannelserne. At indholdet i grund- og videreuddannelser analyseres m.h.p. at udnytte modulopbygningens fordele og skabe grundlag for integrering af FU. Vedr. Just in time -princippet anbefales: At indholdet i grund- og videreuddannelser analyseres m.h.p. at flytte videntilegnelse, hvor dette er muligt, til den efterfølgende tjeneste, hvor viden kan erhverves just in time. At princippet udvikles yderligere m.h.p. at skabe grundlag for øget anvendelse af FU og ny teknologi. Det anbefales i øvrigt, at indholdet i grund- og videreuddannelser analyseres m.h.p. at skabe overblik over muligheder for samordning af uddannelserne, herunder moduler og FU-emner samt evt. ny teknologi, der kan anvendes af mere end én uddannelse. 5

7 1. Opgaveformulering. Opgaven fra Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personel- og uddannelsesstruktur (AGPU) er formuleret således: En beskrivelse af mulige pædagogiske uddannelsesmetoder, herunder modulopbygning af uddannelser og anvendelse af fjernundervisning. Forsvarets hidtidige erfaringer med de enkelte metoder og deres fremtidige anvendelighed analyseres og vurderes. På grundlag af Underarbejdsgruppe Uddannelses (UAG UDD) direktiv til Temagruppe Pædagogik (TG PÆD) anvendes følgende opgaveformulering: At redegøre for og vurdere det pædagogiske område i forsvaret m. h. p. det videre arbejde med udvikling af den fremtidige uddannelsesstruktur, herunder: - Udviklingstendenser, - Status, - Kompetenceudvikling, - Fjernundervisning, - Nyere uddannelsesteknologi - Modulopbygning, - Just in time princippet. Behandlingen skal være erfaringsbaseret, realistisk og visionær. 2. Forudsætninger. Problemområder, der er snævert knyttet til forligsimplementeringen og derfor anses som midlertidige og løst i forbindelse med implementeringen, behandles ikke. Ressourceforbrug (personel, materiel, økonomi), herunder evt. merforbrug eller besparelser, behandles generelt ikke. 3. Afgrænsninger. Behandlingen skal altovervejende fokusere på forsvarets grund- og videreuddannelser for leder- og mellemledergruppen. Fastlæggelse af det fremadrettede uddannelsesbehov for respektive hoved- og funktionsniveauer vil finde sted i en efterfølgende analyse, hvorfor den konkrete behandling af pædagogisk håndtering af uddannelsesindsatsen i forhold til de (endnu ikke) besluttede uddannelsesmodeller vil finde sted i forbindelse med et efterfølgende arbejde. 4. Analyse Udviklingstendenser Generelt. Forsvaret står i dag over for nye pædagogiske udfordringer. Konkurrencen om de unge er stigende, og den i forsvaret anvendte pædagogik vil hermed få stigende betydning som konkurrence-, rekrutterings- og fastholdelsesparameter. Forsvarets fokus er udvidet fra lokalt til globalt og fra traditionel krig til håndtering af foranderlige trusler og sikring af humanitære værdier. Tidligere var målet 6

8 uddannelse med pædagogisk fokus på standardisering, centralisering og masseproduktion. I dag er målet, at de militære styrker kan omstille sig fleksibelt til indsættelse med kort varsel overalt. Parallelt hermed opstår nye udfordringer for uddannelse og læring. Udviklingen sker ikke fra den ene dag til den anden, og der vil også være modtendenser. Derfor skal tendensudpegningen ses som en identifikation af principielle hovedtendenser, og de afledte krav til forsvarets praksis skal ses i dette perspektiv Fremtidens unge. Fremtidens unge vil være individualister og lægge vægt på identitetsdannelse qua uddannelse og job. De vil mangle fælles værdier og fokusere på rettigheder frem for pligter. De vil ikke have særlig respekt for autoriteter, men er vant til at blive hørt, udfordret og motiveret. De vil være problemløsende, men også problemsøgende og kritiske. Til gengæld vil de være en del af globaliseringen, være omstillingsvante og fortrolige med avanceret teknologi. I skolen har de lært demokrati, medbestemmelse og nye pædagogiske metoder. I forsvaret vil de blive tiltrukket af oplevelser, nogle vil søge tryghed og trivsel, andre udviklings- og uddannelsestilbud. Der vil blive rift om de unge, der skal erstatte efterkrigsgenerationen, og som udgangspunkt må forsvaret følge med i den pædagogiske og uddannelsesteknologiske udvikling og helst være på forkant hvis forsvaret skal gøre sig håb om at få fat i de bedst egnede. Dette betyder bl.a. vægt på deltagerstyret læring, kompetenceudvikling og avanceret uddannelsesteknologi, hvilket igen stiller store krav til lærernes pædagogiske formåen, beherskelse af teknologiske undervisningshjælpemidler og engagement samt til uddannelsesfaciliteter. Et højt uddannelsesniveau vil også kræve ajourført pædagogisk viden hos chefer, i stabe og personeltjeneste Fra kvalifikationer til kompetencer. Generelt udvikler uddannelser sig fra at være kvalifikations- til at være kompetenceorienterede. Kravene til medarbejdere bliver snarere, at de kan opsøge den nødvendige viden og omsætte den i adfærd, der fører til opgaveløsning, end at de besidder den rigtige formelle viden. Parallelt hermed har Danmark udviklet et nationalt kompetenceregnskab, der opgør de samfundsmæssigt nødvendige kompetencer. Kompetencekravene udfordrer uddannelsesinstitutioners traditionelle rolle som formidlere af den rigtige viden. Uddannelsesplaner skal ikke længere kun beskrive, hvad uddannelser og lærere skal give de studerende af kundskaber og færdigheder. Det er af større læringsmæssig betydning at beskrive de kompetencer, som eleverne skal udvikle. Denne udvikling påvirker allerede nu forsvaret og er i udgangspunktet drevet af et statsligt krav om kompetenceudvikling. Dette betyder bl.a., at forsvarets uddannelsesbeskrivelser, der i dag beskriver de videns-, færdigheds-, og holdningsmål, der skal undervises i, skal baseres på kompetenceprofiler, der beskriver den faglige og personlige adfærd, eleven skal udvikle og evt. mestre Fra udlært til livslang læring. Uddannelse ændrer sig fra at være tidsafgrænset til at være et livsprojekt. Man bliver aldrig færdiguddannet, idet grundlaget for arbejdets udførelse ændrer sig 7

9 med stor hastighed. Uddannelser må derfor udvikle sig fra at være lukkede selvtilstrækkelige enheder til at blive åbne for kombination/integration med andre uddannelser. Uddannelser bliver således i stigende grad modulopbyggede på måder, der tillader de studerende at sammensætte mere alsidige kompetencer samtidig med, at der skabes mulighed for større bevægelighed mellem fagområder og sektorer på arbejdsmarkedet. Udvikling mod livslang læring er velkendt i forsvaret. Udfordringer for forsvaret vil være at skabe yderligere åbenhed til resten af uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet Fra klasseværelser til læringsmiljøer. Uddannelser udvikler sig fra at være stedbundne til at være netværksbaserede. Teknologiudviklingen skaber flere fleksible og løsere strukturerede læringsmuligheder og åbner for læringsaktiviteter, der i højere grad kombinerer arbejde, uddannelse og læring. Uddannelsesaktiviteter har dog ikke samme vilkår på skoler og arbejdsplads, hvorfor læring også ændrer karakter afhængig af læringskontekst. Således bliver det ikke ibrugtagning af nye teknologiske muligheder, der bliver den største pædagogiske udfordring, men derimod den læring, der skal fremmes i f. m. nye rammer og vilkår. Læringsbegrebet udvider sig generelt fra klasseværelset til arbejdspladsen, hjemmet og andre samfundssammenhænge. Som konsekvens af kompetenceperspektivet bliver læring, der foregår i ikke- og uformelle 1 sammenhænge af stigende betydning. Dette stiller større krav til fleksible rammer for læring og transfer imellem skole og arbejdsliv. Forsvaret er som andre institutioner påvirket af store uddannelsesopgaver, der i perioder fjerner medarbejderne fra arbejdet. Da læringsbehovet ikke falder, men derimod stadig møder nye krav, er fjernundervisning og andre uddannelsesnetværk oplagte muligheder. Forsvaret følger udviklingen og har erfaringer med fjernundervisning. Der er behov for at afklare, hvordan man anerkender kompetencer, der er erhvervet gennem praktiske erfaringer, og som helt eller delvist kan erstatte ressourcekrævende uddannelser Fra klassiske professioner til sammensatte kompetenceprofiler. Overgangsmuligheder mellem uddannelsessystemer skal være lettere og smidigere. Som en konsekvens af livslang læring stilles stigende krav til, at uddannelsesinstitutionerne åbner sig og giver adgang på tværs af traditionelle professioner. Meritordninger, harmonisering af uddannelsesstrukturer og fælles evalueringsregler er her vigtige begreber. Kravet er, at arbejdsmarkedet skal gøres mere fleksibelt og omstillingsparat. Ækvivalering af forsvarets uddannelser med sammenlignelige civile uddannelser har fordele i f.m. rekruttering og fleksibelt kombinerede civilt-militære uddannelsesforløb. 1 Ikke formel læring er struktureret og fleksibel og tilpasset arbejdspladsens behov, men udbydes ikke af en skole (som formel læring). Uformel læring er tilfældig ustruktureret læring som resultat af hverdagsaktiviteter. 8

10 Fra lærerstyring til selvstyret læring. Uddannelse og læring bliver i stigende grad et individuelt anliggende. De intensiverede behov for selvstyret læring knytter sig direkte til samfundets omskiftelighed og refleksivitet og dermed til et konstruktivistisk videns- og dannelsesparadigme, der slår igennem i nye uddannelses- og læringsperspektiver. Det bliver i langt højere grad et krav, at man selv opsøger og tilegner sig kompetencer. Kravene til uddannelsesstederne bliver dermed at fungere som facilitatorer frem for som vidensoverførende undervisere. Forsvaret må derfor i stigende grad skabe deltagerstyring i undervisningen samt nye måder at fremme refleksivitet. Det orange bibliotek afspejler generelt ikke disse krav Konklusion. Samfundsudviklingen og den pædagogiske udvikling stiller følgende krav til forsvaret: Fastholdelse af politiker, principper og praksis, der understøtter: Læringsforståelsen i overensstemmelse med livslang læring, anerkendelse af læring i både formelle, ikke-formelle og uformelle sammenhænge, bevægelighed og åbenhed i forhold til det øvrige arbejdsmarked, systematisk og strategisk kompetenceudvikling, gensidig validering af læring forsvaret og det øvrige samfund imellem. Udvikling af politiker, principper og praksis, der fremmer: Læringsaktiviteter for kompetenceudvikling i forhold til læring i ikke- og uformelle sammenhænge, kompetenceudvikling af lærere og ledere med ansvar for medarbejderudvikling, fokus på den lærendes rolle i læreprocessen, herunder principper for udvikling af motivation for at lære og principper for deltagerstyret læring, tilbagevendende evaluering af gældende pædagogiske principper og politiker for at sikre overensstemmelse med tidens læringssyn og aktuelle samfundspolitikker, anerkendelse/meritering af kompetenceudviklingsaktiviteter på arbejdspladsen, anvendelse af avanceret uddannelsesteknologi Status Generelt Det pædagogiske grundlag. Den pædagogiske udvikling i forsvaret har generelt taget udgangspunkt i det orange bibliotek. De seneste udviklingstendenser og den heraf affødte udvikling ved forsvarets skoler kræver en ajourføring af Undervisning i Praksis og Ledelse og Uddannelse. Disse fokuserer på lærerstyret undervisning. Desuden understøtter de ikke helt det ledelsessyn, der kræves i Vision De kræver også revidering for bedre at understøtte Forsvarets personelpolitik og Forsvarets Pædagogiske Principper. 9

11 Delkonklusion 1: Undervisning i Praksis og Ledelse og Uddannelse bør revideres med afsæt i moderne deltagerorienteret læringsforståelse og refleksivitet Uddannelse af lærere og instruktører. Forsvarets skoler har altid haft problemer med at prioritere lærernes efteruddannelse på det pædagogiske område, men med den hastige pædagogiske udvikling er problemet blevet mere akut. Selv om Forsvarsakademiet hvert år opretter lærerkurser m.h.p., at lærerne kan ajourføre deres kompetencer, kan skolerne ofte ikke undvære dem. Den manglende ajourføring kan virke som en hæmsko for den pædagogiske udvikling og medføre, at kvaliteten af uddannelserne forringes. Hermed kan forsvarets uddannelser tabe i attraktionsværdi, hvilket kan influere på rekruttering og fastholdelse. Problemet kan løses ved at opprioritere lærernes pædagogiske kompetenceudvikling. Ved skolerne kan det gøres ved dels at prioritere deres opgaver, dels ved ændringer i undervisningen og især ved en holdningsændring til lærernes efteruddannelse. Ved personelforvaltningen kan det gøres ved at afgive kommende lærere så betids, at de kan nå at ajourføre deres lærerkompetencer. Delkonklusion 2: Lærernes kompetenceudvikling på det pædagogiske område bør opprioriteres af skolerne ved opgaveprioritering, undervisningsændringer og holdningsændring til lærernes efteruddannelsesfravær samt af personeltjenesten ved at afsætte tid til uddannelse ved udstikningen. Egnede lokale (civile) kurser bør søges nyttiggjort Lederuddannelsen Grunduddannelsen. Generelt for alle officersskol er. Generelt giver kadetternes forskellige civile og militære forudsætninger og livserfaring ved indtræden på officersskolen et problem, der søges løst ved forudsætningsskabende undervisning, der ved Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) delvis løses i form af fjernundervisning. Officersgrunduddannelsen (OGU) er i gang med at bevæge sig fra traditionelle lærerstyrede metoder til deltagerorienterede metoder med vægt på medansvar for egen læring og med hensyntagen til den enkeltes egen læringsproces. OGU hviler på tilstedeværelsesundervisning, hvilket anses for nødvendig for at udvikle kadetternes normer, værdier og holdninger og for at opnå den ønskede helhedsforståelse og tværfaglighed. Fjernundervisning anvendes stort set ikke, selvom der er positive overvejelser. Disse er dog præget af manglende ressourcer og mangelfuldt kendskab til fjernundervisningsområdet (fjernundervisning behandles specifikt i pkt. 4.4.). Med vægt på krigerrollen er der kommet mere vægt på praktiske færdigheder. Egentlig praksis foregår primært efter afslutning af OGU, medens praktik kan finde sted som simulation. Dette er især gældende på Søværnets Officersskole (SOS), der har en brosimulator og et PC-baseret system til marineingeniøruddannelsen under implementering. På Hærens Officersskole (HO) arbejdes der med taktiske computerspil. Ny uddannelsesteknologi (f.eks. simulator, PC-spil, sproglaboratorium) kan med den rette pædagogik muliggøre praksis-nær 10

12 uddannelse på en fleksibel og effektiv måde, der tilmed kan give bedre læring og reduktion af uddannelsestid (ny uddannelsesteknologi behandles i pkt. 4.5.). Hærens Officersskole (HO). Den opgaveorienterede tilgang og dialogen mellem lærere og studerende stiller store krav til lærernes samspil. Dette er især gældende ved HO, hvor der lægges stor vægt på tværfaglighed og helhedsforståelse. Dette fordrer fastansættelse eller som minimum, at lærernes hovedinteresse ligger ved officersskolen, hvilket er tilfældet ved HO. Søværnets Officersskole (SOS) Funktionsuddannelsen ved SOS foregår i de 2 første år inden indtræden på OGU, og her uddannes kadetaspiranterne til hhv. skibsfører og marineingeniør. Her lærer eleverne at gøre tingene rigtigt, medens de ved indtræden på OGU skal lære at gøre de rigtige ting. Uddannelsens mål skifter fra uddannelse til specialist til uddannelse til generalist. Samtidig skifter den pædagogiske metode fra traditionel lærerstyret undervisning til mere deltagerorienterede metoder. Disse skift opleves af kadetterne som vanskelige. De tilsvarende civile uddannelser er overgået til projektorienteret modulopbygning og netbaseret fjernundervisning. SOS har et stort islæt af timelærere, hvis hovedbeskæftigelse ligger andetsteds, hvilket stiller store krav til koordination og hæmmer lærerkræfternes samspil og den faglige integration. Til gengæld kan disse timelærere være eksperter med en opdateret viden. Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) FLOS har som SOS et stort islæt af timelærere - eksperter med en opdateret viden - hvilket også stiller store krav til koordination og hæmmer lærerkræfternes samspil og den faglige integration. Delkonklusioner: 3. Kadetternes forskellige forudsætninger kan til en vis grad udlignes ved fjernundervisning forud for indtræden på OGU. 4. Udviklingen på OGU mod deltagerorienterede læringsmetoder bør fortsætte. 5. Der kræves mere fjernundervisningskompetence på skolerne, hvis fjernundervisning skal kunne vinde indpas. 6. Ny uddannelsesteknologi bør anvendes i større omfang. 7. Funktionsuddannelsen ved SOS bør omlægges til deltagerorienterede metoder, evt. ved at hente inspiration fra tilsvarende civile uddannelser. 8. Det bør undersøges, om antallet af fastansatte lærere ved SOS og FLOS, især på det civile område og de smalle fagområder, kan øges Videreuddannelsen. Videreuddannelsestrin I/Ledelse (VUT I/L) finder sted på officersskolerne som tilstedeværelsesundervisning, og her er man nået langt i omlægningen til deltagerorienterede metoder. Indtil videre er det kun HO, der har indført fjernundervisning i begrænset omfang, men ved alle skoler hersker der en positiv interesse for at afprøve fjernundervisningens muligheder. Som på OGU hæmmes indførelse af 11

13 fjernundervisning af manglende kendskab til området, hvorfor der også her er behov for udvikling af fjernundervisningskompetence (Delkonklusion 5). Nogle studerende især på SOS - har svært ved at se relevansen af indholdet i VUT I i forhold til de stillinger, de skal bestride bagefter, og relevansen af det relativt lange uddannelsesophold borte fra hjemmet. Her ville fjernundervisning koblet med tilstedeværelsesundervisning kunne medvirke til at afbøde generne. Den under OGU nævnte konklusion vedrørende øget anvendelse af ny uddannelsesteknologi er også aktuel på VUT I (Delkonklusion 6). Videreuddannelsestrin II (VUT II) finder sted på Forsvarsakademiet som Stabskursus (STK) og evt. Operations- og Føringsuddannelse (OFU). Fælles for de to uddannelser er (med-)ansvar for egen læring, den lærende i centrum, tilstedeværelse, samtaleundervisning og gruppe-/projektarbejde. På STK anvendes en decentral, projektorienteret struktur benævnt syndikatstrukturen, hvor læringen finder sted i en vekselvirkning mellem plenum og grupper. På begge uddannelser er der tilfredshed med de anvendte metoder, der løbende udvikles. Fjernundervisning anvendes ikke på OFU, medens STK har taget hul på denne metode ved en internetportal til videndeling og ved at indlægge et fjernundervisningselement i hvert modul, hvilket man har haft gode erfaringer med. På begge uddannelser er der et ønske om at indføre (mere) fjernundervisning, bl.a. for at reducere tilstedeværelsesdelen og gøre uddannelsen mere fleksibel. Også her begrænses udviklingen af lærernes fjernundervisningskompetence, der bør udvikles (Delkonklusion 5) Mellemlederuddannelsen Grunduddannelsen. Hærens Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU) er opdelt i et grundmodul efterfulgt af et førings- og funktionsuddannelsesmodul som regel fordelt på 2 skoler. Flyvevåbnets og søværnets GSU foregår på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) hhv. Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole (SRS). Fælles for GSU er tilstedeværelse, holdningsdannelse og et stort islæt af praktik ( hands on ). Der foregår i varierende omfang en bevægelse væk fra traditionelle lærerstyrede undervisningsmetoder og over mod metoder, hvor eleven i højere grad får ansvar og lærer at lære. Samtidig lægges der mere vægt på blødere kompetencer. Tendensen ved flere skoler går i højere grad på at lære metoder til selv at søge viden og lære færdigheder og i mindre grad at indlære bestemte metoder til bestemte opgaver. Tendensen understøtter en revision af det orange bibliotek (Delkonklusion 1). Denne pædagogiske udvikling stiller også større krav til lærerne og den ændrede lærerrolle, og der er et behov for at få udviklet de pædagogiske kompetencer (Delkonklusion 2) Videreuddannelsen. VUT I og VUT II finder sted på Hærens Sergentskole (HSGS), FFOS og SRS, og alle steder arbejdes der med deltagerorienterede metoder, hvilket understøtter delkonklusionen vedr. revision af det orange bibliotek (Delkonklusion 1). Også her er der generelt konstateret et behov for at højne det pædagogiske niveau især i mellemledergruppen (Delkonklusion 2). VUT I er tilstedeværelse, og fjernundervisning indgår ikke. Holdningen til fjernundervisning varierer fra HSGS, der er positiv over for indførelse af 12

14 fjernundervisning i en del af uddannelsen, og til SRS, der foretrækker et studiemiljø, karakteriseret af tilstedeværelse. Et fællestræk er dog manglende fjernundervisningskompetence. VUT II ved flyvevåbnet og søværnet er tilstedeværelse uden fjernundervisning. FFOS peger dog på en række fag, egnet til fjernundervisning. VUT II ved hæren er opdelt i et grundmodul og 5 tjenesteområdemoduler. Grundmodulet gennemføres som en blanding af tilstedeværelse og fjernundervisning. Denne har dog mest karakter af elektronisk brevskole, hvorfor HSGS arbejder på at gøre den mere gruppe- og problembaseret. Også her hæmmes udviklingen af begrænset fjernundervisningskompetence hos lærere og beslutningstagere. Generelt for videreuddannelserne kan følgende delkonklusioner anføres: Delkonklusion 5 vedr. mere fjernundervisningskompetence på skolerne er også gældende. Delkonklusion 9: VUT I og II/ML bør analyseres m.h.p. at identificere de dele, der kan gennemføres som fjernundervisning Hjemmeværnsskolen (HVS). HVS er medtaget til inspiration, især for forsvarets korterevarende uddannelser, selvom grundvilkårene for HVS er forskellige fra dem, der gælder for forsvarets skoler. Grundvilkårene er, at de frivillige uddanner sig i deres fritid, og at de udgør et bredt udsnit af befolkningen, og deres forudsætninger for læring er forskellig. Disse grundvilkår har i høj grad påvirket den pædagogiske udvikling således: - HVS har valgt et konstruktivistisk læringssyn, der tager udgangspunkt i Forsvarets Pædagogiske Principper og dele af Undervisning i Praksis, suppleret med nyere pædagogisk forskning og eget pædagogisk udviklingsarbejde. - Uddannelserne er modulopbyggede af tidsmæssige og overskuelighedsmæssige grunde og med stigende sværhedsgrad. Tilstedeværelsesmoduler er intensive og til samarbejde og praktisk afprøvning af teorier og principper. - Fjernundervisning er udbredt og veludviklet. - Udvikling af et fleksibelt læringsforløb med en række sammenhængende moduler af fjernundervisning, tilstedeværelse af kortere varighed og on-the-jobtraining. Delkonklusion 10: Forsvaret bør studere og nyttiggøre de af HVS uddannelsesmetoder, der under hensyntagen til de forskellige forudsætninger kan overføres Kompetenceudvikling Definitioner. Forsvarets Kompetenceudviklings- og Bedømmelsessystem (FOKUS) defineres kompetence således: Erfaringer, der omsættes til konkrete handlinger med henblik på at løse nuværende og fremtidige opgaver. Erfaringer er teoretisk, praktisk og personligt erhvervet viden, færdigheder og holdninger. Kvalifikationer er formelt dokumenterede erfaringer. Kompetenceudvikling er herefter: Læring gennem målrettede aktiviteter, der nyttiggør og udfordrer medarbejderes erfar nger. i Med opgaven i centrum bliver det vigtigt ikke blot at have de rigtige erfaringer, men tillige at være mere bevidst om, hvordan erfaringer kan omsættes i konkrete 13

15 handlinger og dermed komme til udtryk som kompetencer. Herved sættes uddannelse i et nyt perspektiv, hvor erfaringernes omsætning til målrettet adfærd bliver et centralt omdrejningspunkt. Temagruppen antager, at der er behov for at introducere en ny tænkning i relation til kompetenceudvikling på uddannelsesområdet, således at forsvarets personel i fremtiden er bedst muligt rustet til at agere nuanceret og situationsbestemt på baggrund af både værdier og regler Kompetenceudvikling på skolerne Forsvarsakademiet (STK og OFU). På STK er der ikke opsat eksplicitte mål for, hvilke kompetencer eleverne skal demonstrere, men eleverne gennemfører aktiviteter, som handler om at udvikle visse kompetencer. Dette sker ved stabsarbejder i syndikatramme med et højt kompleksitetsniveau svarende til den fremtidige funktion og støttes af løbende sparring med syndikatledere samt feedback gennem 9 bedømmelses- og udviklingssamtaler. STK har generelt gode erfaringer med de anvendte metoder, som man vil videreføre, suppleret med operationalisering af de nuværende detailplaner og uddannelsesmål mod specifikke kompetencer. På denne baggrund tænkes udviklet et effektmålingsværktøj, der retter opmærksomheden mod den adfærd, som tjenestestederne efterspørger. På OFU retter kompetenceudviklingen sig mod, at eleven gennem stabsøvelser skal kunne fungere i stabe på divisions-, korps- og Land Component niveau. Eleven trænes i at udvikle egne erfaringer ved at gennemføre stabsarbejde med vekslende emner og niveauer, hvorved der altid er nye forudsætninger for elevens anvendelse af sine eksisterende erfaringer. Som støtte herfor gennemføres feedback og selvevalueringsseancer. OFU har gode erfaringer med disse metoder, men ønsker at kunne supplere med computerassisterede øvelser, bl.a. m.h.p. at træne elevens evne i at træffe hurtige beslutninger på baggrund af værdier snarere end stramme regelsæt Hæren. Undervisningen på HO baserer sig på værdierne fælles ansvar, medindflydelse og de studerende i centrum. Udgangspunktet er en helhedsorienteret temabaseret modulopbygning. Dette understøttes af tværfaglige, praksisnære opgaveløsninger samt dialog og refleksion igennem coaching, feedback, feedbackgrupper og delegering af ansvar. Forud for elevens indtræden på HO anvendes 360 graders måling, hvorved kompetenceudviklingen forbindes med tjenestestedets behov. HO har gode erfaringer med de anvendte metoder, men det vurderes, at øget anvendelse af simulationsudstyr kan styrke kompetenceudviklingen yderligere. Undervisningen ved HSGS baserer sig på værdierne resultatorientering og effektivitet, samtidig med at de interne arbejdsprocesser skal opleves udviklende og motiverende. Den pædagogiske indgangsvinkel til uddannelsen går mod en problembaseret læring, der tager udgangspunkt i den virkelige verden. Elevernes erfaring er i fokus sammen med de personlige kompetencer Søværnet. SOS bestræber sig på at fremme kadetternes loyalitet, åbenhed og ansvarlighed gennem selvstændighed og stolthed. Den funktionsrettede kompetenceudvikling på 14

16 SOS støttes af simulation og praktik og den personlige kompetenceudvikling af coaching og mentorordning mellem gammel og ny elev. SRS GSU er i meget høj grad præget af deltagerstyring i form af elevundervisning, hvor der umiddelbart efter afholdte undervisnings- og træningsforløb er tilbagemeldinger på den studerendes præstation fra såvel medstuderende som lærere m.h.p. udvikling af den enkelte studerendes kompetencer. Yderligere er der igennem uddannelsesforløbet en række evalueringsmøder efterfulgt af en personlig samtale mellem holdofficeren og den studerende med fokus på dennes generelle udvikling og tilegnelse af såvel holdninger som kompetencer og kvalifikation Flyvevåbnet. På FLOS afholdes statusmøder og udviklingssamtaler, hvor man taler om både tilegnet viden og adfærd/synlig kompetence. Eleverne arbejder som projektchefer og projektansvarlige med større tværfaglige og tværkulturelle gruppeprojekter for dermed at uddelegere ansvaret til den enkelte elev og samtidigt styrke kompetencerne kommunikation, samarbejde og håndtering af pres m.v. FLOS har gode erfaringer med disse metoder, men forudser, at fremtiden vil stille krav om øget tværfaglighed, anvendelse af fjernundervisning, differentieret undervisning, praktik og train as you fight - principper. På alle uddannelser ved FFOS gennemføres statussamtaler, hvor også udviklingsmål anbefales. FFOS vurderer, at der er behov for en målrettet og systematisk indsats i forhold til kompetenceudviklingen, herunder træning og uddannelse af staben og udarbejdelse af standard hjælpe- og samtaleskemaer for alle medarbejdere. De tre officersskoler har sammen udviklet værnfælles modul I og II for VUT I/L, hvor eleverne bl.a. over en længere periode arbejder sammen omkring løsning af et større operativt tværfagligt emne, ligesom der skabes mulighed for netværksdannelse. Modulerne bidrager med at udvikle en række kompetencer såsom analytiske evner og helhedsforståelse Vurdering af muligheder for styrkelse af kompetenceudvikling Pædagogik og evaluering på uddannelserne i lyset af kompetencebegrebet. Skolernes erfaringer peger på, at det er vigtigt, at eleven ikke blot lærer et særligt pensum, men også udvikler en række kompetencer. Herved bliver didaktikken 2 et kardinalpunkt. Generelt indebærer det et større fokus på pædagogiske udviklingsprojekter, herunder pædagogikken som proces. Læreren må kunne optræde som såvel coach og facilitator som forelæser og formidler. Kompetencebegrebets fokus på konkret adfærd udvider fokus fra uddannelsernes indhold til selve læringsmiljøet, og pædagogiske former som gruppebaseret og tværfagligt projektarbejde med praksisnære problemstillinger må opprioriteres. Disse kompetenceudviklingsaktiviteter kan støttes gennem coaching, mentoring, feedbackgrupper og proceskonsultationer, hvor refleksion over egen indsats er omdrejningspunktet. Foruden den løbende feedback kan personlige udviklingssamtaler, hvor eleven vejledes i forhold til sin individuelle udviklingsplan, ligeledes sikre, at der arbejdes systematisk og målrettet med kompetenceudviklingen. Til støtte for disse samtaler kan hjælpe- og samtaleskemaer 2 Didaktik: Læren om undervisningens og læreprocessens mening, mål og indhold. 15

17 benyttes. Ved i højere grad at fokusere på elevernes adfærd igennem disse aktiviteter opnås endvidere et mere nuanceret billede af elevens evne til bevidst at anvende og udvikle sine kompetencer. Hermed står karaktergivningen ikke alene En ny sammenhæng mellem arbejdsplads og uddannelse. Kompetenceudvikling under og i tilknytning til uddannelserne skal sikre, at der arbejdes med at udvikle de kompetencer, som er nødvendige for at understøtte opgaveløsningen i jobbet. Som støtte herfor har nogle skoler anvendt 360 graders målinger, kompetenceprofiler og effektmålinger, hvorved en kortlægning af elevens udviklingsbehov sker som en kobling mellem arbejdspladsen og uddannelsessystemet. Et møde med den kommende leder undervejs i uddannelsesforløbet kan skærpe opmærksomheden på hvilke kompetencer, der er brug for i enheden nu og i fremtiden, samt stimulere til videndeling på tværs af job og uddannelsessystem Konsekvensbeskrivelse. For at forsvaret kan løse sine opgaver nu og i fremtiden må man arbejde systematisk og strategisk med kompetenceudvikling. Implementeringen af de nye tiltag i organisationen kræver, at både lederne og lærerne får uddannelse, vejledning og træning i de nye holdninger og metoder. Samtidig er der behov for øget koordinering med udstikkerne, således at den enkeltes kompetenceudvikling i samspillet mellem job og uddannelse kan fungere optimalt. Udviklingskontrakter vil i fremtiden spille en vigtig rolle i kompetenceudviklingen, idet de sikrer kontinuitet i individets udvikling på tværs af uddannelser og tjenestesteder Konklusion. Konkrete metoder, som kan styrke kompetenceudviklingen: Gruppebaseret og tværfagligt projektarbejde med realistiske problemstillinger bør fastholdes. Feedback: Læreren bør kunne facilitere refleksion og feedback eleverne imellem og i forholdet mellem lærer og elev. Coaching: Personlig coach uden for bedømmelsessystemet bør tilknyttes eleven. Mentoring: Mentorordning mellem gammel og ny elev. Kompetenceprofiler til at konkretisere uddannelsesmålene og sikre en bedre kobling til arbejdspladsens behov og herefter være udgangspunkt for effektmåling af uddannelsen. Differentiering af undervisning i forhold til forskellige læringsstile. En 360 graders måling bør sammen med udviklingskontrakten i FOKUS tilvejebringe en individuel udviklingsplan, der forbinder elevens kompetenceudvikling med tjenestestedets behov, ligesom kontakt mellem skolen og det kommende tjenestested undervejs i uddannelsesforløbet kan styrke denne sammenhæng. Ledere, lærere og udstikkere bør kompetenceudvikles efter behov i disse metoder (differentierede uddannelser) Fjernundervisning. Dette afsnit tager udgangspunkt i UAG UDD direktiv pkt III. 16

18 Terminologi. Forsvaret definerer fjernundervisning (FU) som Undervisning, hvor underviser og elever er adskilt i rum og tid eller rum alene. Denne definition er dækkende i hovedparten af de tilfælde, hvor FU anvendes som metode. FU kan dog også anvendes i forbindelse med klasseundervisning, hvor FU-materialet danner grundlag for elevernes individuelle opgaveløsning. FU er en fællesbetegnelse for flere fremgangsmåder. Disse leveres på forskellige elektroniske og traditionelle medier. Det er væsentligt for forståelsen af FU, at læringsniveauet, omstændigheder og sammenhæng omkring undervisningen erkendes, før der kan vælges en konkret metode. Forsvaret anvender 4 metoder: computerkonference, dataformidlet undervisning (DFU), programmeret undervisning (PU) og korrespondanceundervisning. Der anvendes en videntaksonomi med 3 niveauer: faktual-, procedure- og kombinationsviden. FU anvendes primært til at formidle viden, men kan også i begrænset omfang anvendes til undervisning i færdigheder og holdninger. Forsvaret har valgt ordet fjernundervisning som et samlet udtryk for det, der i andre sammenhænge kendes som e-learning, ADL, CBT 3 og andre udtryk, som ofte dækker over et produkt og ikke en metode Status på fjernundervisningsområdet Policy og teknik. Forsvarets FU-policy er fastlagt i FKODIR 180-3, og bestemmelser vedr. FU fremgår af FKOBST Referencerne fastlægger bl.a. ansvarsfordelingen inden for området. Kurser leveres som korrespondanceundervisning, PU på papir og i elektronisk format, DFU online eller offline samt som computerkonference i et synkront og asynkront miljø. Mange kurser kan desuden anvendes uden netværksforbindelse. DFU leveres både på FIIN og internettet. Dog gennemføres hovedparten af kurserne i øjeblikket på internettet. Forsvarets Elektroniske Skole (FELS) er under udvikling og er den elektroniske og pædagogiske platform, der danner grundlag for forsvarets elektroniske FU Udviklingsplaner. FKO har udarbejdet en projektplan for FELS, der endnu ikke er iværksat. Den beskriver færdiggørelsen af FELS, som i færdig form vil bestå af hovedelementerne: uddannelsesmiljø, computerkonference, mediatek, kursuskatalog og et kursus- /elevadministrationsmodul. Planen anbefaler færdiggørelsen af FELS, herunder den forudsætningsgivende ressourcetildeling i form af normering og økonomi. Indledningsvis udvikles FELS på internettet, men ved behov herfor, kan FELS implementeres på FIIN. Center for Fjernundervisning (CFU) er ansvarlig for udvikling, implementering og drift af FELS og yder specialiststøtte til forsvarets udvikling og omlægning til FU. Dette sker i form af kurser og konsulentvirke. 3 CBT: Computerbased Training. ADL: Advanced Distributed Learning. 17

19 Systemer, der understøtter FELS, andre systemer samt intranet og internet. FELS er udviklingsmæssigt nået så vidt, at den understøtter konferencebaseret FU. HVS driver en undervisningsportal på FELS. Udenfor FELS-konceptet anvendes en række andre systemer til levering af FU. F.eks. anvender Flyvevåbnets Specialskole et open source learning management system (LMS) til tekniske uddannelser, og Center for Forvaltning leverer PC-kørekort-uddannelse på FIIN. Ligeledes tilbydes en række uddannelser primært som DFU på både FIIN og internettet samt på cdrom. Forsvaret anvender ikke p.t. internationale FU-systemer til understøttelse af FELS. Der udvikles i øjeblikket et open source LMS, ILIAS, som NATO og PFP støtter. Forsvaret følger denne udvikling. Der er fordele og ulemper ved at anvende internettet henholdsvis FIIN til levering af FU. Ofte vil en fordel på det ene netværk være en ulempe på det andet. Et fælles træk er, at det kan være et problem for eleverne at få adgang til egnede studiefaciliteter ikke mindst på arbejdspladsen. Internettet giver den fordel, at man kan deltage, såfremt man har adgang til nettet (på arbejdspladsen, i hjemmet og på rejser og udstationering). Normalt vil det være muligt at få adgang til internettet, uanset hvor man er, men der er naturligvis situationer, hvor det ikke er realisabelt. For FIIN gælder, at det er begrænset, hvem der har adgang via en computer, der ikke er placeret på et af forsvarets tjenestesteder. På internettet er der adgang til uendelige mængder af informationer dog ikke forsvarets bestemmelser og andet klassificeret materiale. Et specielt FIIN-problem er den bureaukratiske proces, der skal til for at få godkendt og implementeret nye produkter Fjernundervisningsuddannelser i forsvaret. FU har i en årrække været anvendt i forsvaret, herunder Hjemmeværnet, og ofte uden at blive opfattet som egentlig FU, idet der har været tale om støtte for den traditionelle undervisning. Korrespondanceundervisning har i mere end 50 år været anvendt til såvel forudsætningsuddannelse, basisuddannelse som til videre- og efteruddannelse. Der har været tale om traditionelle breve, men elektronisk korrespondanceundervisning vinder indpas. HVS anvender en mangfoldighed af FU, herunder konferencebaseret FU. Ved udgangen af 2005 udbød FAK ca. 20 kurser. Disse benyttes samlet ca gange årligt. Op til halvdelen af uddannelserne anvendes i forbindelse med GSU. PU anvendes primært som støtte for grundlæggende militær uddannelse og GSU, både som individuelt og holdorganiseret tilbud. Der tilbydes ca. 100 forskellige programmer, hvoraf en stor del findes såvel elektronisk som i papirform. CFU udgiver ca PU-programmer årligt. Hertil kommer et ukendt antal, som trykkes lokalt. DFU anvendes til at støtte uddannelsen på alle niveauer. Metoden indgår gerne som supplement og støtte til den traditionelle undervisning. Korrespondanceundervisning, PU og DFU anvendes primært til formidling af faktual- og procedureviden og er bl.a. egnede til prækvalificerende uddannelser m.h.p. at bringe eleverne på samme vidensniveau inden indtræden på en 18

20 uddannelse. Metoderne egner sig herudover til emner, der har et bredt sigte og dermed en stor målgruppe. Computerkonference anvendes i stigende grad og især ved gennemførelse af efterog videreuddannelser på leder- og mellemlederniveau. Et fællestræk er, at der er tale om videndeling, kollaborativ 4 og social læring NATO samarbejde. Danmark er repræsenteret i NATO Training Group, som bl.a. har til formål at fremme en fælles forståelse af pædagogik, filosofi og terminologi og udarbejdelse af FU-standarder, eksempelvis SCORM 5, m.h.p. indarbejdelse af disse i egen uddannelse og FU Undersøgelser vedrørende effektopnåelse. Der er ikke foretaget mange deciderede undersøgelser af effektopnåelse ved anvendelse af FU. Ved at vurdere antallet af gennemførte kurser må det konstateres, at FU-metoderne er bredt anvendte og anses for egnede til at nå de givne mål. En decideret måling af effekten ved FU kontra det samme kursus leveret som traditionel undervisning har hidtil af ressourcemæssige årsager ikke været praktiseret. CVU Storkøbenhavn har i 2005 i en undersøgelse af Læring i netbaseret uddannelse i forsvaret, baseret på Pædagogisk Efteruddannelser for hhv. ledere og mellemledere samt Fjernundervisningslærerkursus, konkluderet, at forsvaret bør satse på netbaseret kollaborativ uddannelse, fordi denne form for uddannelse dels giver den ønskede effekt i forhold til læringsmålet, dels giver eleverne en personlig overskridende læring og udvikling, hvor de bl.a. lærer at tænke og handle anderledes i dagligdags situationer. En ikke uvæsentlig, men sjældent målt effekt ved netbaserede uddannelser, er det personlige og sociale aspekt ved, at fraværet fra arbejdspladsen, familien og de hjemlige omgivelser ved længerevarende uddannelsesforløb mindskes Eksempler på civile og udenlandske fjernundervisningsuddannelser. Udbudet af danske og udenlandske FU-tilbud er enormt. En stor del af den undervisning, der tilbydes, er baseret på en online gennemførelse via internettet. Stort set alle uddannelser inden for IT-området kan erhverves via FU. Ikke blot den teoretiske uddannelse, men hele certificeringsforløb kan gennemføres via nettet. Internettets udbredelse og fleksibilitet gør, at hele verden er elevens skole. F.eks. er det muligt at deltage i kurser ved udenlandske universiteter. Således har den amerikanske hær udviklet et af de mest innovative undervisningsprogrammer for højere uddannelse, earmyu, der giver adgang til uddannelser for soldater uanset, hvor de befinder sig. earmyu har eksisteret i 5 år, og mere end soldater har afsluttet en eller flere uddannelser ud af de ca. 150, der tilbydes ved 30 højere læreranstalter i USA. I Danmark tilbyder flere højere læreranstalter internationale uddannelser på højt niveau. Således kan man ved Copenhagen Business School og Aalborg Universitet 4 Ved kollaborativ læring konstrueres viden af den studerende selv bl.a. gennem deltagelse i kommunikationsprocesser. Ideen er, at de studerende løser problemerne sammen i modsætning til transfer -forståelsen, hvor underviseren overfører viden til de studerende. 5 Shareable Content Object Reference Model. 19

21 gennemføre master- og bacheloruddannelser som en vekselvirkning mellem tilstedeværelse og FU (fleksibel læring/blended learning). Større civile virksomheder anvender FU til deres interne uddannelser. Således satser Mærsk i stort omfang på FU bl.a. ved uddannelse i brug af nye systemer samt i uddannelser, hvor diskussionsdannelse i grupper danner basis. I Mærsk ledelseskoncept er FU en naturlig metode, og FU-platformen anvendes ikke kun til uddannelse, men også til orienteringer og møder, hvorved medarbejderne får et naturligt forhold til mediet. Også i Danske Bank er FU en naturlig del af uddannelsesporteføljen. Eksempelvis er man i gang med en uddannelse af medarbejdere fra Northern Bank i Irland. Kultur- og uddannelsesmæssigt har disse medarbejdere andre ståsteder end dem, Danske Bank ønsker. Da der er tale om mere end 2000 medarbejdere, der skal lære procedurer, normer og holdninger, var FU den eneste realistiske og økonomisk forsvarlige mulighed. Fælles for Mærsk og til dels Danske Bank er, at deres FU-koncept minder meget om forsvarets de er bare nået væsentlig længere i anvendelsen. Inden for totalforsvaret har FU bortset fra i Hjemmeværnet - ikke helt vundet indpas. Politiet er så småt startet på at anvende FU. Kurset Ledelse af Uddannelser er blevet omlagt fra traditionel uddannelse med positivt resultat og gode erfaringer. FU er ligeledes anvendt ved indførsel af nyt fartskriverregister. I 2006 vil kurser i engelsk, strafferet, edb-uddannelse, national lovgivning, menneskerettigheder og best practice blive forsøgt som FU. Beredskabsstyrelsen er endnu ikke gået i gang, men ser et klart potentiale. Hos vore NATO-partnere anvendes FU i stort omfang. Det er tydeligt, at geografien her spiller en betydelig rolle. Jo større geografisk område, et lands militær har som arbejdsplads, jo mere omfattende er deres FU-tilbud. Udover det tidligere nævnte earmyu kan nævnes det engelske Torch Hub, der med 120 online læringscentre tilbyder militært og civilt personel og deres familier internet- og tutorbaserede kurser inden for bl.a. IT, samfundskendskab, business og management. Endelig kan nævnes den amerikanske hærs korrespondanceuddannelsesprogram, hvor der tilbydes mere end 700 kurser inden for 40 hovedområder, hvoraf hovedparten tilbydes over internettet. Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) udbyder bl.a. en uddannelse fra maskinmester til navigatør/skibsfører og omvendt ved. Her kan visse fag gennemføres under sejlads som elektronisk korrespondanceundervisning. Undervisningen adskiller sig på en række punkter fra forsvarets anvendelse af elektronisk FU, eksempelvis: manglende læringskultur og tid, fag og opgaver ligger langt fra hverdagen om bord, dårlige internetforbindelser og FU-metoden, der ikke udnytter den kollaborative læring og kobling med tilstedeværelse. Skolens erfaringer har da heller ikke været gode Vurdering Muligheder og begrænsninger ved fjernundervisning. Fælles træk ved de 4 FU-metoder er mulighed for fleksibilitet i tid og rum, individuelle muligheder for eleverne, udnyttelse af elevernes forventninger om læring i trit med tiden, mulighed for refleksion og repetition, lave driftsomkostninger, mulighed for inddragelse af emnefaglige specialister og et stort elevantal på kort tid samt gode muligheder for indhentning af statistiske oplysninger. 20

22 Elektronisk FU kan være den metode, der kan støtte den læsesvage elev, f.eks. ved at benytte mulighederne for oplæsning af tekst, videoklip, animationer m.v., som tilgodeser individuelle læringsstile. En begrænsende faktor for udbredelsen er især ved DFU og PU, at udviklingstiden generelt er længere end for traditionel undervisning. Herudover kommer forhold som adgang til studiefaciliteter Overordnede kriterier og begrænsninger for hvilke kompetenceudviklingsopgaver, der hensigtsmæssigt kan baseres helt eller delvis på fjernundervisning. Det er ikke muligt at fremsætte enkle og overskuelige kriterier for hvilke uddannelser, der hensigtsmæssigt kan baseres på hel eller delvis anvendelse af FU. Der er mange ting, der skal tages højde for. Målgruppe, fagligt indhold, behov for social læring, elevens kontrol over forløbet, logistik, geografi, økonomi og tilgængelige ressourcer til udvikling er nogle af de parametre, som bør tages med hver gang, en uddannelse analyseres. I vurderingen af et muligt FU-projekt er det vigtigt, at der gennemføres en økonomisk og faglig helhedsvurdering, herunder muligheden for at uddannelsen helt eller delvis kan udnyttes af andre i og uden for forsvaret. Det er naturligvis oplagt, at jo flere elever, der er til en given uddannelse, jo større potentiale vil FU have. Uddannelser, der har en bred eller stor målgruppe, er ofte af generel karakter og derfor ofte egnet til formidling via FU. I forhold til traditionel klasseundervisning åbner FU mulighed for undervisning, der er målrettet elevens behov; således forstået, at kan en elev et givet emne, f.eks. kontrolleret ved en pre-test, kan det kendte stof springes over. Herved tilgodeses elevens behov for læring i en given situation uden ressourcespild. Elektronisk FU giver mulighed for at nå mange elever på kort tid og med få ressourcer. Således vil metoden kunne formidle informationer og opdateringer, tutorstøttet undervisning og egentlig korrespondanceundervisning med løbende lærer-elev kommunikation via nettet. Online levering af PU og DFU ses også som en oplagt mulighed, ikke mindst i takt med den stigende båndbredde og antallet af bredbåndsforbindelser Anvendeligheden af fjernundervisning i mellemleder- og lederuddannelser. FU er meget egnet til formidling af intellektuelle færdigheder. Holdningspåvirkning anses for en mulighed, ikke mindst hvor der er tale om holdninger baseret på viden. Læring af egentlige motoriske færdigheder ses ikke som en mulighed. Forsvarets skoler vurderer, at en række fag og moduler i mellemleder- og lederuddannelserne indeholder emner, der helt eller delvis kan formidles via FU, ligesom FU er egnet til forudsætningsuddannelse. FU kan anvendes i forbindelse med stabskursus, tjenestekendskab, stabstjeneste, idræt, psykologi, pædagogik, organisation og styring, ledelse, kulturforståelse, forvaltning, DeMars, organisationsudvikling, krigshistorie, udenlandske hærstyrker og doktriner, projektarbejde indenfor udviklingsvirksomhed, landoperationer, taktiske spil, management, forvaltningsret, stabsmetodik og værnsfælles moduler. Fag, som taksonomisk når analyseniveau, vurderes ikke umiddelbart egnede til FU, men enkelte områder inden for disse fag vil efter en nærmere analyse af procesmål kunne anvende computerkonference som samarbejdsværktøj. Fag som sprog, styring af medarbejderindsats og kontrol som middel til udvikling vurderes ikke egnet til FU med undtagelse af visse dele af sprogundervisningen. 21

23 Udvikling af FU vil give mulighed for genanvendelse og fleksibilitet på tværs af værnene. Således kan kursusmoduler eksempelvis udvikles af en og samme faglige ekspert. Under forudsætning af koordinering skolerne/værnene imellem vil kollaborativ undervisning via FELS være en mulighed. Ved beslutning om anvendelse af FU skal der, som tidligere nævnt, tages hensyn til flere parametre. Således kan kun en konkret analyse og vurdering af lokale forhold i hvert tilfælde give et svar på FU anvendelighed. I denne sammenhæng må det sociale aspekt ikke glemmes. Alene derfor anses en fuldstændig overgang til FU ikke som en realistisk mulighed. FU er en mulighed for at bringe fleksibel og effektiv læring samt nye muligheder ind i det kendte uddannelsesunivers Konsekvenser ved en omlægning til FU f.s.v.a. tidsperspektiver, behovet for systemer, support og central udviklingskapacitet og omlægning af uddannelserne. Forsvarets ambitionsniveau for anvendelse af FU fremgår af FKODIR 180-3: Fjernundervisning skal vælges, såfremt det samlet set vurderes fordelagtigt i forhold til traditionel undervisning. Elektronisk FU er forholdsvis nyt i forsvaret, og udnyttelse af potentialet ved metoden har hidtil ikke haft forsvarets ledelses bevågenhed. Således er intentionerne i fjernundervisningsdirektivet endnu ikke fuldt op af tiltag (ressourcer) til at sikre, at den nødvendige udvikling, implementering og gennemførelse kan sættes i gang. Dette medfører, at FU ikke implementeres, hvor det ellers kunne være fordelagtigt. FU-metoden er endnu ikke almindelig kendt og indgår således ikke som en del af pensum ved instruktøruddannelser m.v. Metoden er kompleks med forskellige fremgangsmåder og stor forskel i behovet for tekniske kompetencer. Beslutningstagere, udviklere og lærere må derfor tilføres de nødvendige kompetencer, der sætter dem i stand til at udvikle og gennemføre FU. Dette peger på, at der er behov for lokalt at skabe vilkår for denne kompetenceudvikling. Ligesom der lokalt etableres udviklings- og studiefaciliteter, som tilgodeser udviklernes, lærernes og elevernes behov for at kunne arbejde med FU. Udviklingstiden for et FU-kursus er afhængig af det vidensniveau og de metoder, der vælges, herunder graden af interaktivitet, medieanvendelse og realisme. For at komme i gang er det nødvendigt, at afsætning af den nødvendige tid prioriteres. Et FU-kursus kan tage fra få dage til måneder at planlægge, designe og udvikle. Før der kommer øget fokus på FU og de nødvendige ressourcer tilvejebringes, er det ikke muligt at sætte en samlet tidsmæssig horisont på transformationen. Der er tale om en løbende proces på samme måde, som den traditionelle uddannelse løbende udvikles. Det er væsentligt, at der tages hul på at anvende metoden, hvilket vil give en synergieffekt i anskuelser af metoden samt tids- og øvrige ressourcemæssige gevinster. Der skal ikke skelnes skarpt mellem uddannelsesmetoderne. Forsvaret skal uddanne, og hertil anvendes en række metoder FU er én af disse metoder. Anvendelse af FU vil typisk medføre større eller mindre ændringer i opbygningen af uddannelsesforløbene. Eksempelvis vil uddannelsen i længere kursusforløb ofte blive en vekselvirkning mellem FU og tilstedeværelse. Teknisk set har FELS et niveau, der pt. vurderes tilfredsstillende. Den centrale kapacitet og support skal forøges i takt med antallet af uddannelser, der konverteres og udbydes på FELS. Der må forudses et øget behov for interne konsulenter, der kan rådgive, vejlede og uddanne myndighedernes FU ansvarlige. 22

24 Konklusion Forsvaret udnytter ikke potentialet i FU. I fremtiden bør forsvaret drage yderligere nytte af metoden på lige fod med øvrige større virksomheder, organisationer og undervisningsinstitutioner. FU er en metode, som især på vidensområdet rummer muligheder, der tilgodeser moderne læringsprincipper, herunder den elevcentrerede uddannelse, og som udnytter de muligheder, som den moderne teknologi har tilført læringsprocessen. For at udnytte potentialet ved anvendelse af FU bør forsvarets ledelse udmønte FKO direktiv ved tildeling af uddannelse, tid og faciliteter. Forsvarets personel bør udvikle kompetencer til brug ved implementering, udvikling og gennemførelse af FU. FU bør søges implementeret i fagene på forsvarets grund- og videreuddannelser for mellemleder- og lederniveau. Der åbnes store muligheder for forudsætningsuddannelse, fleksibilitet, samarbejde og genanvendelse på tværs af værn og skoler Ny uddannelsesteknologi Redegørelse. Ikke blot fjernundervisning drager fordel af den avancerede teknologiske udvikling, der i dag går så hastigt, at den pædagogiske anvendelse halter bagefter. Ny uddannelsesteknologi i form af simulatorer, computere og tilhørende netværk og programmer gør det i dag muligt at øve færdigheder, hvor det ellers ville være for farligt, for miljøbelastende eller for ressourcekrævende. Ved hjælp af teknologien kan læringen effektiviseres, dvs. blive hurtigere, billigere og bedre. Uddannelsen bliver praksis-nær og fleksibel, idet der er mulighed for at uddannelsesdifferentiere og for at isolere de færdigheder, der er centrale. Det er i dag muligt at støtte stabs- og signaløvelser i taktiske trænere med computerbaserede syntetiske tropper og algoritmer for våbenvirkning og krigens friktion. I NATO arbejdes på at skabe ensartede strukturer inden for Modelling and Simulation, således at simulationssystemer kan kædes sammen i netværk. Udviklingen af interoperabilitet mellem simulatorer på tværs af værn og lande vil også fremme uddannelsen. I dag ses computerspil som et voksende område for samarbejde mellem underholdningsverdenen og militæret. Civile PC-spil refererer ofte til den militære miljø og kan modificeres til militær uddannelse, og der udvikles også PC-spil direkte til militære formål. Fremtidsperspektivet forudses at blive den fuldstændige sammensmeltning af den virtuelle og virkelige verden. Her vil kunne modtages og afgives informationer, således at f. eks. spil, læring eller ledelse i mindre grad begrænses af rum og tid. Dette ses også som vision for militære operationer, hvor ophævelsen af begrænsningerne i tid og rum for informationer og effekt er målet. Endvidere kan nævnes IKT 6 -baserede sproglaboratorier, idet disse især er velegnede til erhvervelse af lytte- og kommunikationskompetencer. 6 Informations- og kommunikationsteknologi. 23

25 Vurdering. Udviklingspotentialet ligger i følgende områder: Syntetiske computerbaserede miljøer. Fuld integration af personer gennem interfaces i hjelme og dragter. Sammenkobling af personer og enheder i computerbaserede netværk. Bevægelige platforme til simulation. Feltmæssig skydesimulering. Overvågning og registrering af bevægelse med henblik på kontrol og feedback. Kunstig intelligensbaseret dynamisk indspil, syntetisk instruktion/vejledning og individuelle uddannelsesprogrammer. Disse muligheder vil få betydning for fremtidens militære uddannelse, men allerede nu stilles der krav til forsvarets PC er om kapacitet til læringsteknologi. Fra en pædagogisk synsvinkel er den største udfordring, at PC-baseret og simulationsbaseret uddannelse fortsat bliver forankret i uddannelsesmål og ikke drevet af den teknologiske udviklings muligheder alene. Disse mål skal være begrundet i opgaveanalyser, som nedbrudt i enkeltdele gøres til genstand for definering af nødvendig viden og færdigheder. Gennem pædagogisk funderet kontrol med hele processen fra planlægning, anskaffelse og udvikling over implementering kan fejlinvesteringer minimeres Konklusion. Computerbaseret og simulationsbaseret uddannelse gør det muligt at gennemføre praksis-nær, fleksibel og differentieret uddannelse på områder, hvor det ellers ville være for farligt, for miljøbelastende eller for ressourcekrævende, og den fremtidige teknologiske udvikling vil give endnu flere muligheder. Den teknologiske udvikling bør følges nøje, og planlægning, anskaffelse/udvikling og implementering af ny teknologi bør forankres i uddannelsesmål. Anvendelsen bør støttes af netværk, så pædagogikken udvikles sideløbende med teknologien. PC er bør kunne anvende uddannelsesteknologi nu og i fremtiden Modulopbygning Definition. Et modul er en afgrænset enhed, der udgør en didaktisk helhed. Temagruppen definerer modulopbygning således: Tilrettelæggelse a f en uddannelse, hvor et fagområde eller tema koncentreres i en periode i uddannelsesforløbet med afslutning af fagområdet/temaet i forbindelse med modulets afslutning Forsvarets anvendelse af modulopbygning Generelt. Det kan være svært at generalisere værnene i mellem. Der er stor forskel på i hvilken grad, skolerne anvender modulær opbygning, og skolerne er endvidere meget forskellige i deres tilgange til anvendelse af modulopbygning. Skoler, der anvender modulopbygning, har gode pædagogiske erfaringer og ønsker at beholde denne. Skoler, som ikke i større grad anvender modulopbygning, har ved didaktiske overvejelser vurderet, at modulopbygning ikke altid vil være den bedste løsning. 24

26 Forsvarsakademiet. STK har siden 2004 været modulopbygget. Grunden var ønsker om større mulighed for faglig fokusering med separate undervisningsperioder inden for de overordnede fagområder samt at skabe længere friperioder, hvor institutter og syndikatledere ikke var aktive i undervisningen m.h.p. at skabe mulighed for fordybelse i andre opgaver. OFU er ikke modulopbygget. Hæroperationer på divisions-/korps-niveau samt fuldspektrum-operationer er komplekse og gør det nødvendigt, at eleverne øves i at beherske taktik, ildstøtte, ingeniørtjeneste og logistik igennem hele uddannelsen. Desuden anvendes en top-down metode til at lære doktrinerne i rækkefølgen korps, division, brigade, hvilket er afgørende for forståelsen af foresattes plan Hæren. OGU består af 6 semestre, hvor de sidste 1-2 består af syntese-moduler. Endvidere gennemføres en række modulopdelte uddannelser uden for HO. VUT I/L består af 3 grund-, 13 taktik- og 2 værnsfælles moduler. Ved den tematiske modulopbygning tilvejebringes den ønskede helhedsforståelse gennem en tværfaglig opbygning med stigende kompleksitet i opgaveløsningerne. Fagintegrationen og den opgaveorienterede tilgang til virkelighedsnære og realistiske problemstillinger sikrer en organisk sammenhængskraft baseret på sammentømrede lærerteams. GSU er opbygget i et grundmodul og en tjenestegrensspecifik uddannelse. VUT I/ML er ikke modulopdelt. VUT II/ML er opdelt i 2 moduler. Grundmodulet består af en veksel mellem tilstedeværelse og fjernundervisning. Herefter bliver eleverne delt op på 5 tjenesteområdemoduler, der fokuserer på kompetencer til anvendelse efter VUT II Søværnet. Modulopbygningen på OGU for de operative kadetter er knyttet til det forhold, at kernekompetencen inden for en række søværnsspecifikke områder findes ved Søværnets Specialskole (SPS). Derfor afvikles undervisningen inden for disse områder af SPS i moduler. Hertil kommer togtperioderne, der også er moduler. På OGU fællesdel giver den ikke-modulære opbygning fleksibilitet ved anvendelsen af de mange timelærere. De civile søfartsskoler har indført en modulopbygget struktur med uddannelserne junior officer, senior officer og dual officer (skibschef). SOK ønskede at fastholde skibsfører- og marineingeniøruddannelsen (svarende til junior og senior officer) for at bevare uddannelsen i en militær kontekst og beholde en samlet kortere varighed. Der er ingen egentlig grund til, at skibsfører- og marineingeniøruddannelsen ikke er modulopdelt. VUT-I/L anvender modulopbygning. GSU, VUT I/ML og VUT II/ML er ikke modulopbyggede. GSU er et integreret uddannelsesforløb, hvor fagene supplerer hinanden, og hvor den primære fokus på deltagerstyret undervisning, herunder instruktørrollen, gør en modulopbygning mindre hensigtsmæssig Flyvevåbnet. OGU er opdelt i fire faser, hvor fase II og IV repræsenterer den funktionsrelaterede uddannelse. Den akademiske fase III for OGU og VUT I/L er overordnet bygget op i 4 moduler, der er placeret i en sådan rækkefølge, at de 25

27 støtter hinanden for derigennem at sikre både fagintegrationen og de indbyrdes forudsætningsskabende fag. Modulopbygningen er valgt, fordi den sikrer helhedsforståelse gennem tværfaglighed og stigende kompleksitet i opgaveløsningerne. Dette skaber mulighed for, at eleverne kan fokusere mod konkrete læringsmål og derigennem bl.a. få mulighed for at reflektere og opnå nye erkendelser og erfaringer. GSU har et instruktørmodul, VUT I/ML et FORPUBS-modul, men ellers er der ikke hverken her eller ved VUT II/ML modulopbygning Modulopbygning i relevante militære og civile uddannelsessystemer. Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Belgien, BALDEFCOL og USA anvender modulopbyggede stabskurser med godt udbytte. Mange danske uddannelser på masterniveau anvender også modulopbygning med gode resultater Trimester- og kvarteropdeling. Kun Aarhus Universitet har ønsket trimesteropdeling, men den blev aldrig iværksat. I stedet valgte man i 2003 kvarteropdelt uddannelse på Det naturvidenskabelige Fakultet. Skoleåret er delt op i 4 X 7 ugers moduler, der hver typisk består af 3 fag. Mellem hvert kvarter er der ca. 14 dages pause til eksamen. Der er indført 50 % flere eksaminer, men med mindre pensum, hvilket gør det mere overskueligt for de studerende. Formålet er primært at reducere frafaldet på uddannelserne, og p.t. ser det ud til, at dette er lykkedes. Andre uddannelsesinstitutioner har også indført kvarteropdeling. Forsvaret har med fastansatte studerende ikke tilsvarende frafaldsproblemer, hvorfor ændring af den eksisterende semesteropdeling ikke findes aktuel Fordele og ulemper ved modulopbygning Generelt. Uddannelser, der fokuserer på et enkelt emne eller er komplekse med integrerede fag, gennemføres bedst uden modulopdeling; de er i forvejen ét modul. Fag- og temafokuserede moduler har hver sine fordele og ulemper Fordele og ulemper ved modulopbygning generelt. Fordele: Fjernundervisning tilgodeses, idet der inden for et fagområde eller tema kan planlægges uddannelsesforløb, der gennemføres væk fra uddannelsesstedet, bl.a. fra hjemmet. Bedre mulighed for at tilrette undervisningsforløb, hvor andre interessenter kan gennemføre delmoduler i løbet af en kortere periode. Faglærere får mulighed for friperioder, hvor der bl.a. kan fokuseres på udvikling og fordybelse. Ulemper: Ingen Modulopbygning baseret på fagområde. Fordele: De studerende kan fokusere på et konkret læringsmål. Der opnås større læring, idet den faglige koncentration inden for de enkelte fag over længere tid medfører, at eleverne får en større dybdelæring. Således har censorer fra 26

28 Københavns Universitet, der har været censorer på STK både før og efter modulopbygningen, udtalt, at eleverne efter strukturændringen demonstrerer en større dybdeforståelse. Større fleksibilitet ved planlægningen af en ny og mere opsplittet uddannelsesstruktur, idet uddannelserne kan sammensættes af faglige pakker. Kursusadministrationen lettes, idet der ikke kræves så meget kalenderkoordination. Faglig modulopbygning inden for de værnsvise leder- og mellemlederuddannelser kan øge muligheden for at indlægge perioder, hvor undervisning inden for fælles interesseområder vil kunne finde sted. Udover en større værnsfælles tilgang til undervisningen muliggør det også, at skolerne vil kunne anvende hinandens undervisningsressourcer i et større omfang, end tilfældet er i dag. Ulemper: Det kræver megen koordination at skabe en naturlig indholdsmæssig sammenhæng i progressionen i undervisningen og ekstra koordination for at minimere dobbeltindlæring. Det kan være svært at skabe engagement fra de lærere, der ikke er aktivt involveret i undervisningen i moduler, som gennemføres af andre fra lærerkredsen, herunder i de gråzoner, hvor der er faglig overlapning. Risiko for faglig suboptimering på bekostning af helheden og kernekompetencen Modulopbygning baseret på tema. Fordele: En optimal læringsproces opnås gennem en tværfaglig integration, hvor opgaver og fagområder præsenteres i en logisk og sammenhængende rækkefølge. God progression i læringsmiljøet og bedre muligheder for at kombinere tilegnede kompetencer og overføre disse til nye udfordringer og mere komplekse opgaver. Herved styrkes forandringsevnen og evnen til kreative og dynamiske løsninger. Faglig suboptimering minimeres. Ulemper: Hvor flere forskellige fag indgår for at underbygge helheden, kan det være problematisk at anvende værnsfælles tilgang og udnyttelse af hinandens undervisningsressourcer, idet helheden er bygget op omkring det enkelte værns særegenhed. Mere tid til forberedelse og koordination i lærerkredsen Konklusion. Modulopbygning defineres som tilrettelæggelse af en uddannelse, hvor et fagområde eller tema koncentreres i en periode i uddannelsesforløbet med afslutning af fagområdet/temaet i forbindelse med modulets afslutning. Modulopbygning - uanset fag- eller temabasering - giver mange pædagogiske fordele og kun få ulemper. Forsvarets uddannelser bør derfor i højere grad modulopbygges. Formålet og de fordele, man ønsker at prioritere, afgør, om modulopbygningen skal være baseret på fagområde eller tema. Ønskes omlægning til FU og/eller 27

29 friperioder til faglæreres fordybelse, kan begge modultyper anbefales. Hvis vægten lægges på tværfaglighed og helhedsforståelse, vælges temamoduler. Hvis der ønskes faglig fokusering og fordybelse og evt. anvendelse af moduler/undervisningsressourcer på tværs af uddannelser, vælges fagmoduler Just in time Definition. Just in time -begrebet har ikke en fast pædagogisk definition eller etableret uddannelsesmæssig praksis. Det er således op til forsvaret at skabe sin egen anvendelse af begrebet, hvorfor temagruppen har valgt følgende definition: Den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og holdninger for en person eller enheds løsning af en opgave, erhvervet på det senest mulige tidspunkt inden opgavens løsning. Således oversættes just in time til det senest mulige tidspunkt, og den pædagogiske sammenhæng defineres som den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og holdninger for en opgaves løsning. Just in time tager primært sigte på erhvervelse af kvalifikationer som grundlag for den videre kompetenceudvikling Anvendelsesområde Generelt Just in time udgør en rationel tilgang til uddannelse, hvor tilegnelse af kundskaber er i centrum. Der stiles mod det optimale tidspunkt for læring og efterfølgende anvendelse. Forsvaret anvender allerede dette princip, hvilket bl.a. er udtrykt i opdelingen i grund- og videreuddannelser for ledere og mellemledere, hvor curriculum opdeles efter den umiddelbart følgende funktion/opgave. Desuden gennemføres der normalt kompetenceudvikling i relation til det konkrete job efter indtræden i funktionen. Ved enheder vil der inden udsendelse foregå uddannelse helt hen til udsendelsestidspunktet, og under udsendelse vil kritiske procedurer blive øvet umiddelbart før en konkret indsættelse. Det er dog ikke al uddannelse, der gennemføres just in time. Forsvarets behov for bredt anvendeligt personel betyder, at ledere og mellemledere modtager uddannelser, der ikke udelukkende er rettet mod umiddelbart forestående opgaver. Ved anvendelse af just in time er det afgørende at forudse, hvad der er det senest mulige tidspunkt, hvilket afgøres af: - Læreprocesser: Den tid, den psykiske og fysiske adaption af viden, færdigheder og holdninger tager for en person eller en enhed. - Facilitering: Den tid, det tager at tilvejebringe grundlaget for en person eller enheds læreprocesser. - Beredskab: Den tid, der går fra en opgave identificeres, til den skal være løst. Hvis der opstår fejl i vurderingen heraf, vil personel/enheder med den rette viden, færdigheder og holdninger for at løse en given opgave ikke være til stede på det rette tidspunkt. Dvs. at en opgave ikke løses eller løses for sent, mangelfuldt eller fejlagtigt. Just in time knytter sig både til erhvervelse af kvalifikationer og udvikling af kompetencer. Det senest mulige tidspunkt for erhvervelse af viden, færdigheder og holdninger kan enten forekomme som kvalificering til at handle kompetent eller som kompetenceudvikling under løsning af en given opgave. 28

30 Viden. Den teknologiske udvikling har flyttet det senest mulige tidspunkt for erhvervelse af viden. I dag er det muligt at indhente informationer uden begrænsninger fra tid og rum, hvilket gør det muligt at udsætte indhentning af viden, til den skal bruges. Dermed reduceres risikoen for informationstab mellem indhentnings- og anvendelsestidspunkt. Unødvendig informationsindhentning undgås, da det ikke er nødvendigt at indsamle informationer, som muligvis skal anvendes senere. Dermed kan megen vidensindlæring flyttes fra grund- og videreuddannelser og erstattes af vidensindhentning, herunder fjernundervisning, i forbindelse med opgaveløsning. Megen paratviden er dog stadig nødvendig for at kunne løse opgaver umiddelbart og som forudsætning for informationssøgning. Endvidere peger problemstillingen på, at kundskaber inden for informationsindhentning og -distribution er nødvendige for alt personel, idet informationsstyringen varetages af de enkelte aktører. Dette behov er også en hovedpointe i udviklingen af netværksbaserede operationer Færdigheder. Erhvervelse af færdigheder er i dag mere uafhængig af tid og rum end tidligere. Således kan øvelsesgrundlag i form af personel og materiel i mange tilfælde erstattes af simulationer, og lærere kan erstattes af computerfunktioner. Dermed er det muligt at gennemføre uddannelse fleksibelt styret af behov på områder, hvor der før var behov for omfattende koordination for at tilvejebringe øvelsesgrundlaget. Gennem udsættelse af færdighedsøvelse til umiddelbar tilknytning til udsendelsen opnås den fordel, at enhedens personel og materiel er til rådighed for indøvelse. Til gengæld kan det være vanskeligt at forudse, om tiden er til rådighed, og fejlbedømmelse kan være fatal. Der kan alt i alt ikke gives anvisning på, hvornår det senest mulige tidspunkt er for læring af færdigheder for enkelte personer eller enheder, men i stedet kan der peges på, at tidspunktet kan vælges mere fleksibelt end tidligere i kraft af ny teknologi Holdninger. Det senest mulige tidspunkt for erhvervelse af holdninger varierer stærkt. Fast forankrede holdninger i form af identitet dannes gennem opvæksten og er vanskelige og langsommelige at ændre. Holdningsdannelse til nye emner etableres ved erhvervelse af viden om emnerne, bl.a. som resultat af gruppedynamik. Holdningsdannelse som f. eks. opbyggelse af sammenhold er stærkt afhængig af tid og rum, idet gruppen skal kunne interagere Fordele og ulemper. Fordele: Ved tidsmæssig senere gennemførelse af uddannelse vil der ofte være tilvejebragt bedre elevforudsætninger for læring. Risikoen for, at kundskaber går tabt mellem det tidspunkt, hvor de er erhvervet, og det tidspunkt, hvor de skal anvendes, nedsættes. Unødig kundskabserhvervelse undgås, da man i højere grad erhverver kundskaber, man er sikker på skal anvendes, og ikke kundskaber, der måske skal anvendes. 29

31 Just in time kan have positiv indflydelse på arbejdsklimaet, idet erhvervelse af kundskaber vil være tydeligt begrundet i konkret opgaveløsning. Ulemper: Usikkerheden med at forudse, hvad der er det senest mulige tidspunkt, herunder især beredskabet, kan resultere i, at den nødvendige viden, færdigheder og holdninger ikke erhverves inden opgaveløsningen. Den brede anvendelighed af personel og enheder og den personelforvaltningsmæssige fleksibilitet begrænses Konklusion Just in time : Defineres som den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og holdninger for en person eller enheds løsning af en opgave, erhvervet på det senest mulige tidspunkt inden opgavens løsning. Anvendes allerede i forsvaret, men kan udvikles yderligere under inddragelse af fjernundervisning og ny teknologi. Ved planlægning skal tidsforbrug for læreprocesser, facilitering og beredskab nøje vurderes a.h.t. en effektiv opgaveløsning. Kan anvendes ved grund- og videreuddannelser, således at udvikling af holdninger og færdigheder prioriteres frem for videntilegnelse, der i muligt omfang flyttes til det efterfølgende operative virke, hvor viden kan erhverves just in time. 5. Konklusion. Det er de pædagogiske udviklingstendenser - og de pædagogiske muligheder, den teknologiske udvikling giver - der især sætter dagsordenen for pædagogikken i fremtidens forsvar. På begge områder går det lige nu hurtigt, og der er intet, der tyder på, at tempoet slækkes i den nærmeste fremtid tværtimod. Denne udvikling er en udfordring, hvis forsvarets uddannelser fortsat skal kunne opleves som attraktive for at kunne bidrage til rekruttering og fastholdelse af kommende medarbejdere. Generelt vedr. det pædagogiske område. Generelt peger udviklingstendenserne på, at forsvaret bør fastholde principper, politikker og praksis, der understøtter læringsforståelsen i forbindelse med livslang læring, bevægelighed og åbenhed i forhold til det øvrige arbejdsmarked samt gensidig validering af læring forsvaret og det øvrige samfund imellem. Samtidig peges på, at forsvaret bør udvikle politikker, principper og praksis, der fremmer kompetenceudvikling af lærere og ledere med ansvar for medarbejderudvikling, fokus på den lærendes rolle i læreprocessen, herunder udvikling af motivation for at lære og deltagerstyret læring, samt løbende evaluering af pædagogiske principper m.v. for at sikre overensstemmelse med tidens læringssyn og aktuelle samfundspolitikker. Dette understøtter de specifikke konklusioner, der uddrages ved behandlingen af konstaterede problemområder ved skolerne: Undervisning i Praksis og Ledelse og Uddannelse bør revideres med afsæt i moderne deltagerorienteret læringsforståelse og refleksivitet. 30

32 Lærernes kompetenceudvikling på det pædagogiske område bør opprioriteres af skolerne ved opgaveprioritering, undervisningsændringer og holdningsændring til lærernes efteruddannelsesfravær samt af personeltjenesten ved at afsætte tid til uddannelse ved udstikningen. Egnede lokale (civile) kurser bør søges nyttiggjort. Udviklingen mod deltagerorienterede læringsmetoder bør styrkes. Koordination og faglig integration ved officersskolerne, især ved SOS og FLOS, bør styrkes, hvorfor det bør undersøges, om antallet af fastansatte lærere ved SOS og FLOS kan forøges. Kompetenceudvikling. Generelt peger udviklingstendenserne på, at forsvaret bør fastholde principper, politikker og praksis, der understøtter anerkendelse af læring i både formelle, ikkeformelle og uformelle sammenhænge samt systematisk og strategisk kompetenceudvikling. Samtidig peges på, at forsvaret bør udvikle politikker, principper og praksis, der fremmer læringsaktiviteter for kompetenceudvikling i forhold til læring i ikke- og uformelle sammenhænge samt anerkendelse/meritering af kompetenceudviklingsaktiviteter på arbejdspladsen. Specifikt peges der på følgende konkrete metoder til at styrke kompetenceudviklingen: Gruppebaseret og tværfagligt projektarbejde med realistiske problemstillinger bør fastholdes. Feedback: Læreren bør kunne facilitere refleksion og feedback eleverne imellem og i forholdet mellem lærer og elev. Coaching: Personlig coach uden for bedømmelsessystemet bør tilknyttes eleven. Mentoring: Mentorordning mellem gammel og ny elev. Kompetenceprofiler til at konkretisere uddannelsesmålene og sikre en bedre kobling til arbejdspladsens behov og herefter være udgangspunkt for effektmåling af uddannelsen. Differentiering af undervisning i forhold til forskellige læringsstile. En 360 graders måling bør sammen med udviklingskontrakten i FOKUS tilvejebringe en individuel udviklingsplan, der forbinder elevens kompetenceudvikling med tjenestestedets behov, ligesom kontakt mellem skolen og det kommende tjenestested undervejs i uddannelsesforløbet kan styrke denne sammenhæng. Ledere, lærere og udstikkere bør kompetenceudvikles efter behov i disse metoder (differentierede uddannelser). Fjernundervisning. Generelt peger udviklingstendenserne på, at forsvaret bør udvikle principper, politikker og praksis, der fremmer anvendelse af avanceret uddannelsesteknologi, herunder elektronisk FU. Specifikt peges på følgende konklusioner: Forsvaret udnytter ikke potentialet i FU. I fremtiden bør forsvaret drage yderligere nytte af metoden på lige fod med øvrige større virksomheder, organisationer og undervisningsinstitutioner. FU er en metode, som især på vidensområdet rummer muligheder, der tilgodeser moderne læringsprincipper, herunder den elevcentrerede 31

33 uddannelse, og som udnytter de muligheder, som den moderne teknologi har tilført læringsprocessen. For at udnytte potentialet ved anvendelse af FU bør forsvarets ledelse udmønte FKO direktiv ved tildeling af uddannelse, tid og faciliteter. Forsvarets personel bør udvikle kompetencer til brug ved implementering, udvikling og gennemførelse af FU. Dette gælder i særlig grad personel ved skolerne. FU bør søges implementeret i fagene på forsvarets grund- og videreuddannelser for mellemleder- og lederniveau. Der åbnes store muligheder for forudsætningsuddannelse, fleksibilitet, samarbejde og genanvendelse på tværs af værn og skoler. Forsvaret bør studere og nyttiggøre de af HVS uddannelsesmetoder, der under hensyntagen til de forskellige forudsætninger kan overføres. Ny uddannelsesteknologi. Som nævnt ovenfor bør forsvaret udvikle principper, politikker og praksis, der fremmer anvendelse af avanceret uddannelsesteknologi. Computerbaseret og simulationsbaseret uddannelse gør det muligt at gennemføre praksis-nær, fleksibel og differentieret uddannelse på områder, hvor det ellers ville være for farligt, for miljøbelastende eller for ressourcekrævende, og den fremtidige teknologiske udvikling vil give endnu flere muligheder. Der drages følgende konklusioner: Den teknologiske udvikling bør følges nøje, og planlægning, anskaffelse/udvikling og implementering af ny teknologi bør forankres i uddannelsesmål. Anvendelsen bør støttes af netværk, så pædagogikken udvikles sideløbende med teknologien. PC er bør kunne anvende uddannelsesteknologi nu og i fremtiden. Ny uddannelsesteknologi bør anvendes i større omfang. Modulopbygning. Modulopbygning defineres som tilrettelæggelse af en uddannelse, hvor et fagområde eller tema koncentreres i en periode i uddannelsesforløbet med afslutning af fagområdet/temaet i forbindelse med modulets afslutning. Følgende konklusioner kan uddrages: Modulopbygning uanset fag - eller temabasering - giver mange pædagogiske fordele og kun få ulemper. Forsvarets uddannelser bør derfor i højere grad modulopbygges. Formålet og de fordele, man ønsker at prioritere, afgør, om modulopbygningen skal være baseret på fagområde eller tema. Ønskes omlægning til FU og/eller friperioder til faglæreres fordybelse, kan begge modultyper anbefales. Hvis vægten lægges på tværfaglighed og helhedsforståelse, vælges temamoduler. Hvis der ønskes faglig fokusering og fordybelse og evt. anvendelse af moduler/undervisningsressourcer på tværs af uddannelser, vælges fagmoduler. Modulopbygning kan anbefales udelukkende på grund af de pædagogiske fordele, men kan også være en forudsætning ved inddragelse af FU og vil i høj grad tilgodese anvendelse af ny teknologi og anvendelse af just in time - princippet. 32

34 Just in time-princippet. Just in time defineres som den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og holdninger for en person eller enheds løsning af en opgave, erhvervet på det senest mulige tidspunkt inden opgavens løsning. Følgende konklusioner kan udledes: Anvendes allerede i forsvaret, men kan udvikles yderligere under inddragelse af fjernundervisning og ny teknologi. Ved planlægning skal tidsforbrug for læreprocesser, facilitering og beredskab nøje vurderes a.h.t. en effektiv opgaveløsning. Kan anvendes ved grund- og videreuddannelser, således at udvikling af holdninger og færdigheder prioriteres frem for videntilegnelse, der i muligt omfang flyttes til det efterfølgende operative virke, hvor viden kan erhverves just in time. 6. Anbefaling. Generelt vedr. det pædagogiske område anbefales: At forsvaret i 2006 iværksætter revision af det teoretiske grundlag for pædagogikken i forsvaret m.h.p. i højere grad at afspejle udviklingstendenserne og skabe basis for den udvikling, der foregår på skolerne. At der herefter gennemfører revision af indledningsvis Ledelse og Uddannelse og herefter Undervisning i Praksis. At udviklingen mod deltagerorienterede læringsmetoder fortsættes. At skolerne i 2006 udarbejder en plan for læreres og beslutningstageres kompetenceudvikling på det pædagogiske område m.h.p. anvendelse af FAK lærerkurser og Pædagogisk Efteruddannelse senest i At Forsvarets Personeltjeneste ved udstikning af medarbejdere til skoler afsætter tid til efteruddannelse på det pædagogiske område inden indtræden i funktionen. Vedr. kompetenceudvikling anbefales: At skolerne baserer deres uddannelsesbeskrivelser på kompetenceprofiler. At skolerne inddrager metoder til kompetenceudvikling, herunder fokus på projektarbejde, feedback, coaching og mentoring. At kontinuiteten og det strategiske sigte i kompetenceudviklingen sikres gennem udviklingskontrakten i FOKUS og 360 graders måling. At ledere, lærere og udstikkere snarest uddannes (differentieret) i at anvende kompetenceudviklingsmetoder. Vedr. fjernundervisning anbefales: At forsvaret udnytter potentialet i FU ved, at FKO direktiv udmøntes i form af gennemførelse af uddannelse samt tildeling af tid og faciliteter. At skolerne i 2006 udarbejder en plan for kommende FU-lærere, -udviklere og beslutningstagere m.h.p. anvendelse af FAK (CFU) kurser i fjernundervisning. At FAK (CFU) i 2006 udfører konsulentvirksomhed på skolerne m.h.p. at bidrage til medarbejdernes kompetenceudvikling på fjernundervisningsområdet. At indholdet i nuværende (og kommende) grund- og videreuddannelser for ledere og mellemledere analyseres m.h.p at integrere FU i uddannelserne. 33

35 At FELS færdiggøres og implementeres indledningsvis på internettet senest i Vedr. ny uddannelsesteknologi anbefales: At FAK i 2006 udarbejder (foreløbige) pædagogiske retningslinier for anvendelse af ny teknologi (simulatorer, PC-spil m.v.) At der ved fremtidige anskaffelser af PC er stilles krav om kapacitet til læringsteknologi. At FAK følger udviklingen inden for avanceret uddannelsesteknologi med vægt på den pædagogiske anvendelse. Vedr. modulopbygning anbefales: At der i højere grad anvendes modulopbygning i uddannelserne. At indholdet i nuværende (og kommende) grund- og videreuddannelser for ledere og mellemledere analyseres m.h.p. at udnytte modulopbygningens fordele og skabe grundlag for integrering af FU. Vedr. Just in time -princippet anbefales: At indholdet i nuværende (og kommende) grund- og videreuddannelser for ledere og mellemledere analyseres m.h.p. at flytte videntilegnelse, hvor dette er muligt, til den efterfølgende tjeneste/opgave, hvor viden kan erhverves just in time. At princippet udvikles yderligere m.h.p. at skabe grundlag for øget anvendelse af FU og ny teknologi. Det anbefales i øvrigt, at indholdet i nuværende (og kommende) grund- og videreuddannelser for ledere og mellemledere analyseres m.h.p at skabe overblik over muligheder for samordning af uddannelserne, herunder moduler og FU-emner samt evt. ny uddannelsesteknologi, der kan anvendes af mere end én uddannelse. 7. Kildefortegnelse. Fremgår af baggrundsnotater. 34

36 Bilag Oversigt over baggrundsnotater. Følgende notater, der er anvendt ved Temagruppens besvarelse, kan rekvireres: Nr. Vedr. pkt. Myndighed Emne Udviklingstendenser IFP/FMLP/FAK Udviklingstendenser på det pædagogiske område Fremtidens unge IFP/FMLP/FAK De unge og fremtidens forsvar Status FSMO/FAK OFU status på det pæd. område FSMO/FAK STK status på det pæd. område HO HO status på det pæd. område SOS SOS status på det pæd. område FLOS FLOS status på det pæd. område HSGS HSGS status på det pæd. område SRS SRS status på det pæd. område FFOS FFOS status på det pæd. område HKS HKS status på det pæd. område HILS HILS status på det pæd. område HIAS HIAS status på det pæd. område HLS HLS status på det pæd. område HFS HFS status på det pæd. område HVS HVS status på det pæd. område Kompetenceudvikling TG PÆD og ILO/ Nye veje til kompetenceudvikling FMLP/FAK Fjernundervisning CFU/FAK Besvarelse af spørgsmål vedr. fjernundervisning FSMO/FAK STK status fjernundervisning FSMO/FAK OFU status fjernundervisning HO HO status fjernundervisning SOS SOS status fjernundervisning FLOS FLOS status fjernundervisning HFS HFS status fjernundervisning SRS SRS status fjernundervisning Ny IFP/FMLP/FAK Nyere uddannelsesteknologi og uddannelsesteknologi uddannelsestendenser Modulopbygning TG PÆD og Modulopbygning IFP/FMLP/FAK Just in time IFP/FMLP/FAK Just in time 35